5 minute read

Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk

Den mentale mistrivsel og negative selvfokus er i massiv fremmarch blandt unge i hele landet. Sociale medier, 12-tals kultur, perfekthedskultur og generelt pres har skabt den perfekte brand, som corona bare blev ekstra brænde til. Men du er ikke alene. Selvom du tror, du er den eneste, der sidder og tumler med en masse tanker og udfordringer, så er du ikke alene.

Stress, angst, ensomhed, følelses af ikke at være god nok, frygten for at træffe de forkerte valg. Der er masser af udfordringer at tage fat på, når Ungdommens Røde Kors (URK) afholder Life Skills workshops. Life Skills er en række praktiske øvelser og reflektioner i at mestre livet, som er udviklet af URK, og hvor deltagerne med hjælp fra unge frivillige oplever, at de faktisk ikke er alene.

Advertisement

Gennem et eller flere forløb bliver deltagerne typisk modigere omkring sig selv og bedre i stand til at stå ved sig selv, bedre til at skabe et inkluderende fællesskab og bedre til at reflektere over valg, holdninger og beslutninger.

Rukiye Bilgin er en af de unge frivillige, man kan møde, når hun afholder workshops rundt omkring på skoler, gymnasier og i fritidstilbud.

Og selvom Rukiye med sine 33 år efterhånden er godt garvet, har det dog overrasket hende, hvor hårdt coronanedlukningerne har ramt de unge.

”Det har virkelig overrasket mig, hvor meget det har påvirket. Jeg troede ungdommen var endnu bedre i stand til at klare hele det digitale liv, men det viser bare, at vi har brug for at være sammen og lære sammen og kunne begå os i et fysisk fællesskab,” forklarer hun.

1. Hvad er Life Skills?

Det er et forløb med flere workshops, hvor man kommer ind på aktuelle emner, hvor de unge fx skal diskutere og reflektere og finde strategier på udfordringer fx mental trivsel.

En workshop kan fx handle om peer pressure – gruppepres. Man kan lave en øvelse med en fiktiv person og så kommer man ind på nogle hverdagsoplevelser, den person kommer ud for og som de unge kan relatere til. Det kan fx handle om aktiv lytning, hvor de er opdelt i par og den ene skal fortælle og den anden skal tegne, hvad man hører. Der må ikke spørges, man

Livsmestring kan holde mistrivsel væk

skal bare lytte. Der opdager man, hvor vigtigt det er at lytte.Det kan også handle om sociale medier.

Jeg tror, Life Skills er blevet en succes, fordi det er unge frivillige, der faciliterer for andre unge. Det giver en mere tryg ramme, når det er unge, der taler med unge, om det der fylder i hverdagen

2. Hvorfor er det vigtig at have Life Skills?

Life Skills er vigtige, fordi de får de unge til at reflektere over de valg, de tager og hvorfor de synes, som de gør. Mange gange har der været AHA oplevelser, hvor det pludselig går op for dem, hvor deres holdninger eller tanker kommer fra. Hvorfor tænker jeg, som jeg gør. Det er også typisk, at mange unge tror de sidder helt alene med deres oplevelser. Når vi laver workshops, går det pludselig op for dem, at der er mange, der sidder med de tanker. Det åbner for et trygt rum, hvor man kan snakke sammen. Vi kommer også ind på Hope & Worries – hvad håber man at få ud af det, og hvad er man bekymret for. Life Skills kan man tage med, når man fx skal tage et uddannelsesvalg eller skolevalg. Hvor man reflekterer over sit valg og hvad man skal bruge det til.

3. Hvordan kan man bruge Life Skills? Fx når det kommer til uddannelsesvalg?

Det er meget individuelt, hvordan man kan bruge det i forhold til uddannelsesvalg, men det betyder, at man reflekterer over det og stiller nogle spørgsmål. Det kan også hjælpe, når vi kigger på Peer Pressure – har min familie og venner deres ide om, hvad jeg skal? Er det dem, der har indflydelse på mit valg? Har man selv reflekteret over sit valg og muligheder, har man et bedre grundlag for at tage snakken, og man bliver bevidst om sine valg. Gør jeg fx noget, fordi mine venner gør det? Det er helt ok at gøre det, hvis det er et bevidst valg, men vil man i virkeligheden noget andet? Vi arbejder med mange forskellige øvelser for at komme derhen. Det kan også være øvelser, der handler om ens grænser. Det kan være en diversitetsøvelse, hvor man skal udfylde huller i en tekst og rangere vigtigheden af forskellige personer – og det kan virkelig variere. Når man først har truffet sit valg, er det også nyttigt at bruge de her øvelser. For uanset, hvilken uddannelsesretning, man vælger, kommer man til at møde andre kulturer.

4. Hvor kommer dine Life Skills fra?

Jeg er uddannet økonom, men valgte på et tidspunkt at læse arabisk i stedet og tog til Jordan, men så kom flygtningestrømmen. Så da jeg kom hjem, så jeg et opslag fra URK, hvor de ledte efter en aktivitetsleder for unge med flygtningebaggrund. Sådan startede det hele. I dag kan jeg både tage ud selv og køre workshops, men også træne nye frivillige. Samtidig har jeg brugt mange af de her overvejelser og reflektioner og øvelser i mit eget liv, så det har givet mig meget både personligt og professionelt. Jeg er blevet bedre til at tage snakkene og til at læse folks ansigtsudtryk, for det har vi også nogle øvelser, der fokuserer på.

I dag arbejder jeg i URK som projektmedarbejder, men jeg har også prøvet at arbejde andre steder. Det er dog URK, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

5. Hvordan bruger du dine egne Life Skills i arbejdet med de unge?

Det kan fx være i en diskussion, hvor nogle har en bestemt holdning, og jeg så spørger, hvorfor de har den holdning. Svaret kunne være, at det burde jeg vide, hvortil jeg så svarer, at jeg ved faktisk ikke, hvor deres holdning kommer fra. Og der har jeg lært at sidde igennem den akavede stilhed, der kan komme.

Hvis jeg kunne ønske noget, ville jeg ønske, at alle prøvede de her Life Skills øvelser, for det giver rigtig meget, og man kan se, at de unge virkelig tager det til sig.

This article is from: