2 minute read

Nyt elitesportsprogram for gymnasieelever i Furesø

Rasmus og Simon spiller basket på eliteplan, men det betyder ikke, at de må droppe alle planer om ungdomsuddannelse. Et nyt elitesportsprogram skal nemlig støtte unge idrætstalenter i at tage en STX, mens de samtidig dyrker deres sportskarriere.

Advertisement

Stedet er Kruse Gymnasium i Farum – og planen er at sikre lokale uddannelsesmuligheder for idrætstalenter i samarbejde med Furesø Idrætstalentilbud.

Programmet er ikke kun for Team Danmark elever, men for alle elever, der dyrker sport på højt plan og bruger meget tid på den del af deres liv.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vores elitesportselever går på en skole, der tager deres sport alvorligt. Jeg ved, hvor meget det kræver at tage en uddannelse samtidig med at dyrke elitesport, og derfor skal vi som skole kunne rumme deres særlige behov, forklarer elitesportskoordinator Peter Frederiksen. ”Det betyder, at vi er fleksible med sportsrelateret fravær, så længe det sker i samarbejde med mig.”

Udfordring at kombinere sport og uddannelse

energi på sporten. For Simon, der både spiller på U19 holdet i Værløse Basketball Klub – og er træner for et ungdomshold, ser en typisk mandag sådan her ud:

”Først er jeg i skole fra 8 til 15.30. Så træner jeg drengene i Farum Arena og derfra videre til Søndersøhallen i Værløse til 1,5 times træning med herrerne. Bagefter er der styrketræning, så jeg er først hjemme ved 22.30-tiden, ”uddyber Simon, der går i 2.m.

Mange unge idrætstalenter bliver udfordret, når de starter ungdomsuddannelse. For hvordan jonglerer man lige uddannelse og tidskrævende sportsaktiviteter? Det håber man at kunne ændre på i Furesø nu. Og noget tyder på, at der er behov for hjælpen, fortæller Rasmus, der også går i 2.m.

”Da vi havde åbent hus talte jeg med mange som var interesserede i det her med, om man overhovedet har tid til sin sport, når man går i gymnasiet. Og der synes

jeg, det er vigtigt at vise, at det kan man sagtens. Når man dyrker så meget sport, så lærer man også at være effektiv med sine lektier. For det meste!” Lyder det fra Rasmus.

Fagligt og sportsligt fundament

Udover at give de unge talenter et fagligt fundament er drømmen også at danne dem som idrætsudøvere. Der er både en idrætspsykolog og en kostvejleder tilknyttet. Og som overordnet koordinator står Peter Frederiksen, som er lærer på gymnasiet og selv har en fortid som elitesportsudøver. Han kan sætte sig i de unges sted, og det gør en forskel, hvis man spørger Simon.

”Det er fedt, at der bliver arrangeret nogle ting for os som fx mentaltræning. Og så det med at vi kan få hjælp til at få det hele til at gå op. Det er noget af det, Peter giver os – han hjælper os med at få struktureret vores hverdag.”

FAKTA – KRUSE GYMNASIUM

Kruses Gymnasium er privat. Det vil sige, at man skal betale for at gå i skole der. Gymnasiet optager alle interesserede elever, så længe der er plads.

This article is from: