Ernæringsassistent: Et godt alternativ til kok

Et godt alternativ til kok

Hvis man drømmer om at arbejde med mad – så skal man da blive kok! Eller skal man? Ernæringsassistentuddannelsen kunne være et alternativ til kokkehuen, hvis man både vil lave maden og også tænke over, hvordan den påvirker os mennesker

Julie og Laura er ernæringsassistentelever på Nordsjællands Hospital i Hillerød. De har begge længe haft drømmen om en karriere med mad, men arbejdstiderne for færdiguddannede kokke afholdt dem fra at søge den vej.

Alternativet blev uddannelsen til ernæringsassistent, hvor skoledelen foregår på Hillerød Tekniske Skole U/NORD. ”Jeg har altid vidst at jeg ikke ville på gymnasiet. Jeg var ikke så vild med skolen – og jeg har altid interesseret mig for mad og især bagning, men jeg tænkte at mødetiderne var for svære, hvis jeg blev kok. Så tog jeg grundforløbet til ernæringsassistent og jeg kunne godt lide hele sundhedselementet, der også er en del af uddannelsen,” forklarer Laura. Ernæringsassistenter skal nemlig også have overblik over, hvor meget protein, kulhydrater og fedt, der skal være på en tallerken. Det er især vigtigt på et hospital, hvor maden kan være en stor del af patienternes helingsproces.

”Det er forskelligt fra sted til sted, hvad man laver, men her laver vi mad til patienterne. Vi kommer i forskellige afdelinger og vi lærer også en masse om den rigtige diæt til de forskellige typer patienter. Vi har også eget bageri og slagteri,” uddyber Laura.

Julie supplerer: ”Min baggrund for at søge den her uddannelse, er meget den samme som Lauras. Jeg ville ikke på gymnasiet for jeg var ikke så god i skolen og tænkte, at

Et godt alternativ til kok // Christina Qvistgaard

det med hænderne var lidt nemmere. Jeg ville også gerne noget med mad, men præcis hvad vidste jeg ikke. Så kiggede jeg på ernæringsassistent, fordi jeg ikke er så god til det med aftenarbejde. Jeg kan godt lide, at det jeg laver, kan gøre en forskel, at patienterne måske bliver lidt hurtigere raske og processen går bedre.”

Masser af smørrebrød

Begge elever får lov til ved selvsyn at se, hvordan maden bliver modtaget ude på afdelingerne, når de sammen med deres praktikkoordinator og kostkonsulent Susanne Høvsgaard besøger patienterne.

De to elever slipper godt nok for de sene arbejdstider, der ofte kræves af kokke. Til gengæld skal de være klar fra kl. 6 – og så går det stærkt. Er de fx på smørrebrød, skal der laves godt 100 stk. på en time og der skal også ordnes sandwich.

Med de mange beregninger og viden om maden og dens indhold, er det en uddannelse, der kræver noget af eleverne, fortæller Susanne Høvsgaard.

”Det er en bred uddannelse og selve skoledelen kræver rigtig meget, man kommer ikke sovende til det,” forklarer hun.

Og så er det en uddannelse, der kan føre til mere, hvis man har ambitionerne med sig.

”Man kan bruge det til meget andet bagefter. Efter det her vil jeg måske læse videre til diætist eller kostvejleder,” siger 17-årige Laura.

”Jeg vil måske gerne i en børnehave eller militæret. Jeg kunne også godt finde på at blive her,” afslutter Julie.