3 minute read
Sportsdiciplin giver uddannelsesfordele
giver uddannelsesfordele
Som om det ikke var nok at gå efter både studenterhue og svendebrev på samme tid, er 16-årige Anna Pedersen også atletikudøver på eliteplan og drømmer om at tage noget af sin uddannelse i udlandet.
Advertisement
Anna er EUX Business elev. Det vil sige, at hun efter fire år har været igennem fag på gymnasialt niveau og derefter haft læreplads i en virksomhed. Skulle Anna vælge at stoppe uddannelsen efter de første to år, kan hun i stedet læse videre.
Når skoledagen på Lyngby Handelsskole, U/NORD er forbi, går turen til træningslokalerne eller stadion, for selvom man passer sin ungdomsuddannelse, kan der også være plads til både træning og landshold. Faktisk mener Anna fra Østerbro, at det kan være en fordel at have styr på begge dele.
”Man lærer at have meget disciplin og møde til tiden og passe sine ting,” fastslår hun. Og selvom det kan være hårdt – og der skal prioriteres engang imellem, går det hele nok alligevel.
”Jeg passer min træning 4 gange om ugen, så det er ikke, fordi, jeg træner så meget, men det fylder alligevel. Der er flere dage med sent fri her, og så bor jeg i København, så kombinationen giver mig nogle sene aftener en gang imellem. Der er også nogle gange, jeg må tage weekender eller aftener i brug. Det betyder også, at der er nogle ting, jeg ikke kan være med til. Men jeg ser det som, at jeg vælger min sport til og ikke, at jeg vælger noget andet fra,” fortæller Anna, der er på u-18 landsholdet. Uanset om der er succes på atletikbanerne eller ej, skal uddannelsen også passes. For pengene er små inden for atletik, og Anna kommer aldrig til at kunne leve af sin sport.
Så fremtidsplaner er gode at have. Efter en 14-dages sprogrejsetur med skolen til München, er Anna begyndt at overveje at bruge et ekstra år på sin uddannelse.
”Jeg var på sprogrejse i München i 14 dage med skolen. Det var meget sjovt at prøve. De ville vise os, at man også kan komme til udlandet med EUX. Man oplever noget helt nyt samtidig med, at man går i skole. Jeg er ikke fan af tysk, men det fik det tyske til at være sjovt. Og så er det meget attraktivt på det danske arbejdsmarked, hvis man kan tysk. Der er mulighed for at få arbejde hos både danske og tyske virksomheder,” fortæller Anna.Så planen er at bestå de første to skoleår og fortsætte med en 2-årig læreplads og derefter tage et år til Tyskland. ”Hvis man gør det, forlænger man uddannelsen med et år, men jeg ser det lidt som en blanding af et sabbatår og en læreplads. Man kan også tage et år i udlandet inden, man går i gang med lærepladsen i Danmark, men jeg er kun 16, så jeg vil godt lige vente til jeg er fyldt 18,” slutter Anna.
1. Navn og alder? Anna Pedersen, 16 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? EUX Business, Grundforløb 2
3. Hvorfor valgte du den uddannelse? Jeg startede med at vælge fra. Jeg vidste, at STX ikke var det rigtige for mig, men jeg ville heller ikke tage en EUD. Jeg ville gerne have den gymnasiale del med, så jeg endte med at vælge EUX Business.
4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Jeg kan godt lide, at vores lærere informerer os meget om, hvad vi kan bruge vores uddannelse til. De lægger vægt på, at man ikke er nødt til at læse videre, men kan gå direkte ud i læreplads, samtidig med at muligheden for at læse videre stadig er til stede. Det fylder meget for mig.
5. Hvad er særligt spændende? Jeg valgte det, fordi jeg synes matematik og økonomi er sjovt og sjovt at lære mere om. Det mest spændende er, at jeg kan se meningen med de ting, vi lærer med det samme.
6. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vores moduler er 60 minutter lange med 10 minutters pause ind imellem. Generelt er det en blanding af klasseundervisning, projektarbejde og gruppearbejde.
10.Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg ved ikke, hvad drømmejobbet er, men nok noget med økonomi, som det ser ud lige nu.
13.Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Man skal gøre det, man selv vil.