2 minute read
10 . klasse: Et ekstra modningsår kan betyde meget
Et ekstra modningsår
kan betyde meget
Advertisement
// Christina Qvistgaard
Et år i 10. klasse har været den helt rigtige beslutning for den 16-årige Gribskov pige Sigrid Maria Andersen. Ikke alene er hun med egne ord blevet meget mere moden – hun er også blevet helt sikker på sit valg af ungdomsuddannelse
”Det at få en mulighed for at prøve så mange forskellige ting af og have et ekstra år til at modne i, har været fantastisk for mig. Jeg har været i brobygning, hvor jeg selv kunne vælge, hvor jeg ville hen. Jeg valgte HTX og EUX,” fortæller Sigrid.
På HTX slog det Sigrid, hvor meget lærerne brændte for deres fag – og det kombineret med en passion for matematik og naturfag generelt endte med at gøre udslaget.
”Jeg skal på HTX efter sommerferien. Jeg er virkelig glad for, at jeg har valgt 10.kl., ellers havde jeg nok valgt noget andet,” lyder det fra Sigrid. Jeg har valgt Biotek A, Matematik A. Det er fedt med mange laboratorietimer.”
Det har ikke kun været på det faglige plan, at Sigrid har oplevet, at året på 10.kl. i Gribskov har styrket hende.
”Det her ekstra år kan ende med at betyde rigtig meget for min fremtid, så det har overhovedet ikke været spildt. Jeg har oplevet et andet fællesskab, for jeg har aldrig været så tæt på dem i min klasse, men her taler alle sammen og er i samme båd. Når jeg kigger på billeder, da jeg startede og så nu, kan jeg se, at jeg har fået mere selvtillid. I dag er jeg meget mere ligeglad, hvad folk tænker om mig,” uddyber hun.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter HTX. Det vigtigste er at gå efter, hvad der interesserer mig lige nu. Og med en gymnasial uddannelse er jeg sikret mulighed for at læse videre.”
Se mere om 10. kl. projektet i Gribskov på side 28.
Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre
TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESREJSE
Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.
kontakt
70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk