4 minute read
Klar til at give den gas på arbejdsmarkedet
Når Marcus Aarestrup sætter studenterhuen på hovedet, er det med vished om, at der bare få måneder senere venter et svendebrev.
Han er nemlig næsten færdig med en tømrer EUX fra Hillerød Tekniske Skole U/NORD KLAR TIL AT GIVE DEN GAS
Advertisement
på arbejdsmarkedet
Højdepunkter har der været en del af på Marcus’ 4 år lange EUX rejse. Men tanken om, at han med svendebrev og studentereksamen i baghånden, er klar til for alvor at slå hul på arbejdsmarkedet, er næsten det største, fortæller han.
”Det er helt vildt at stå med begge dele. Jeg er færdig og kan gå i gang med min karriere nu,” siger den 21-årige. ”Jeg har et fag, men samtidig, får jeg oplevelsen af at få hue på og komme ud og køre i vogn. Det er fedt.”
Mindre virksomhed
Gennem sin uddannelse har Marcus haft læreplads hos en mindre tømrervirksomhed, som udover ham selv bare består af mester. For EUX’eren har det været en fordel, fastslår han.
”Højdepunktet for mig har været et godt venskab med min mester. I en stor virksomhed er der mange, der slet ikke taler med deres mester, men vi er blevet venner – og så er det megafedt at tage på arbejde.” Og det er ikke kun, det sociale der gør, at Marcus anbefaler en mindre virksomhed, når man skal ud at søge læreplads.
”Man kommer rundt og får lov at prøve det hele. I en større virksomhed kommer man måske mere til at lave det samme i længere perioder. Jeg har virkelig fået lov at lave mange ting og har hurtigt fået meget ansvar og egen firmabil.” 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal tænke over, hvor man vil have læreplads. I en lille virksomhed kommer man meget rundt.
1. Navn og alder? Marcus Aarestrup, 21 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? EUX Tømrer, sidste hovedforløb
3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg har gået i 1.g. på STX sammen med alle mine venner, men jeg var rigtig skoletræt. Jeg havde talt med min far om, at det kunne være ok at blive tømrer. Min mor fandt ud af, at der var noget, der hed EUX. Jeg var rigtig skoletræt, men her kunne jeg kombinere det, så jeg havde et halvt år ad gangen på skole og job, så for mig var det næsten dumt ikke at vælge EUX. Samtidig får man fuld løn også, når man er på skole.
4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det fylder for mig, at jeg har valgt den her uddannelse. Jeg er så glad for det, og for resultatet af den. Jeg har et fag og samtidig har jeg kunne tage de gymnasiale fag, som jeg synes er vigtige. De forskellige gymnasiale fag fylder helt vildt meget, når man er på skole, men så får man en pause, når man er på sin læreplads. Jeg synes også det er fedt, at jeg selv kan bruge det tømrerfaglige, jeg lærer.
5. Hvad er særligt spændende? Tømrerfaget har været det mest spændende at lære – og man kan se med det samme, hvad det er, man skal bruge det til. Jeg ser det som en erfaring, en fed erfaring, som jeg kan bruge til at arbejde nogle år, og så skal jeg videre. Det har også været spændende at opleve sammenholdet på en arbejdsplads. Det giver også mange forbindelser både der, hvor man køber sine materialer og med andre håndværkere.
Jeg er også blevet bedre til pressede situationer fx eksamen, fordi jeg er vant til at have kunder, der står og kigger på mig hele dagen.
6. Er der noget, du er mindre glad for? Der har været lidt opstartsproblemer med nye reformer, der skulle implementeres midt i coronatiden. Det er ikke den samme studenteroplevelse, som på et gymnasium.
8. Hvordan foregår undervisningen typisk? I skoleperioderne veksler det mellem 2-3 dages skoleundervisning og 2-3 dage i værkstedet. Teorien virker ikke så tung, fordi man kan bruge den med det samme.
9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Mindre tid end jeg regnede med. Der er lektier, men det er ikke så slemt.
10.Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil gerne arbejde et par år og tjene lidt penge. Købe noget at bo i og få styr på økonomien, så jeg kan læse videre til bygningsingeniør. Jeg kan få merit, så det tager kun 3 år. Jeg kan godt lide det med at bygge noget, så jeg vil gerne blive i byggeriet, men på en måde, hvor jeg ikke skal ligge på knæ.
11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Man skal være klog og tage en EUX og få fuld løn under hele uddannelsen. Og så får man masser af erfaring.