JEG BLEV HELT FORELSKET I STEDET

Der er et stykke vej fra en drøm om at blive håndværker til at sælge eksklusive tasker for luksusbrandet Louis Vuitton. Men det er den vej EUX Business eleven Sebastian Agerschou har taget.

// Christina Qvistgaard

”Jeg fik en hue i julegave, som jeg ikke ville have, så jeg tog herind for at bytte den. Og blev helt forelsket i stedet og den måde, jeg så medarbejderne gøre tingene på. Der stod en og talte arabisk til nogle kunder – og så vendte han sig om og talte dansk med nogle andre,” forklarer Sebastian. ”Jeg tænkte, at det ville jeg gerne være en del af – og nu jeg var der, kunne jeg lige så godt spørge.”

Som sagt så gjort. Og selvom Louis Vuitton ikke før har haft EUX-elever på lønningslisten, lød beskeden, at han skulle vende tilbage med en ansøgning. Det gjorde han – og mødte tilfældigvis butikschefen, som selv havde været Georg Jensens første EUX-elev.

Gennemgår gerne hele udvalget

I dag kan Sebastian kalde sig Client Advisor Trainee efter en ansættelsesproces, der blandt andet indebar tre forskellige jobsamtaler – heraf to over Teams med folk fra Louis Vuittons hovedkontor i Bruxelles.

Selvom Sebastian nu svinger tasker i stedet for en hammer, så har han ikke fortrudt sit valg så meget som et sekund. Salgsprocessen er spændende, dagene aldrig ens – og så er der også en vis stolthed forbundet med at sælge et brand, hele verden kender for kvalitet.

”Jeg er meget glad for den måde, vi gør tingene på – og jeg håber på at blive her, når min uddannelse er færdig. Jeg er stolt over, at jeg kan stå inde for det, jeg sælger. Når man arbejder et sted som her, taler man meget personligt med kunden. Jeg har 3-400 numre i min kundebog og jeg kender dem og jeg kender deres børns navne. Vi gennemgår gerne hele udvalget, når kunderne kommer for at købe en taske fx,” uddyber Sebastian.

Emilie Kallager føler selv, hun er født under en heldig stjerne. Ud af fem elever fra NEXT Uddannelse København slap hun gennem nåleøjet til turen til Kenya, som del af pilotprojektet med Comboni Polytechnic. Det har været en stor oplevelse for Emile Kallager at være med, og fagligt har hun også oplevet, at turen har påvirket hendes mindset som snedker.

“Jeg begyndte på min uddannelse i efteråret 2022, og omkring jul kom det frem, at fem elever på snedkeruddannelsen fra min årgang kunne komme med til et projekt i Kenya. Vi skulle ansøge skriftligt om at komme med, og jeg valgte at udforme min ansøgning som et julebrev til julemanden. At mit største ønske var at komme med og bidrage til udveksling af viden og tilgange som snedker,” siger Emilie Kallager.

“Der skal mere konkret fokus på verdensmål og på bæredygtighed - også i undervisningen, så projektet er meget relevant. Vi kender alle de farvestålende plakaterne og den runde pin, men der skal handling bag ordene, og derfor var det fedt at blive udtaget til turen og give mit bidrag, ” siger Emilie Kallager.

Mærkbare forskelle

“I Kenya har vi fået spejlet vores tilgange til faglighed, færdigheder og håndværk i hinanden, mens vi praktisk har fundet løsninger på at forbedre den lokale skole i byen Gilgil. Vi har talt med hinanden og fået indsigt i de traditioner og måder, vi arbejder og lærer på i henholdsvis Danmark og Kenya. De lokale elever i Kenya arbejder bredt med og i træ – de lærer både snedker-, tømrer- og bygningskonstruktørarbejde – deres uddannelse er meget komprimeret. Vi kommer derimod opdelt i specialer, og vores uddannelse er dobbelt så lang og veksler mere mellem skole og læreplads. Det har været spændende at arbejde sammen - og det har været interessant at opleve, hvor forskelligt uddannelse foregår i Kenya og i Danmark. I Kenya fortæller læreren, hvad eleverne skal – og så går de i gang. Vi er derimod vant til, at vi er i øjenhøjde med læreren og at der er dialog og mulighed for kreativitet. Det har været lærerigt at opleve kulturforskelle på egen krop. På tværs af den danske elevgruppe har vi om aftenen haft mange snakke om de store forskelle, der er mellem de to lande og kontinenter i tilgange til uddannelse, livsstil og muligheder. Om skævheder i verdenen. Og om kenyanernes glæde ved livet og deres store gæstfrihed –den kender ingen grænser,” siger Emilie Kallager.

Udsendt som BÆREDYGTIGHEDSAGENT i Kenya

Hvordan gør man FNs Verdensmål konkrete og realiserbare i virkeligheden? NEXT Uddannelse København, Rybners og Herningsholms Erhvervsskole gør forsøget gennem partnerskab med den kenyanske erhvervsskole Comboni Polytechnic. I februar var 15 tømrer- og snedkerelever fra de tre erhvervsskoler i Kenya for udveksle erfaringer, arbejdsmetoder og syn på bæredygtighed med 10 kenyanske elever. Emilie Kallager var med i den danske delegation og fik en oplevelse for livet.

”Hen over de to uger, vi var i Kenya, istandsatte vi den lokale skole nær det skolehjem, vi overnattede på. Det har været meget tilfredsstillende at genrejse skolen både udvendigt og indvendigt. Jeg deltog i at genskabe elevernes skrivepulte – og udvide dybden på deres arbejdsbord fra fem til 30 cm. Alle skolens elever er samlet i et stort rum og modtager undervisning på tværs af alderstrin. De var så søde, og de blev så glade for, at vi satte deres skole pænt i stand,” siger Emilie Kallager.

Den enes affald er den andens guld

“Vi opdagede hurtigt, at vi også kommer fra to vidt forskellige verdner, når det gælder verdensmål og bæredygtighed. I Danmark er vi længere med ligestilling – og fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen er en selvfølge i Danmark. I forhold til grøn omstilling og bæredygtighed, så står vi også to vidt forskellige steder: I Kenya er træ en dyrebar ressource med fare for at slippe op. I Danmark har vi fokus på bæredygtig og certificeret skovdrift. Det giver os to markant forskellige måder at gå til ressourcerne – og her kan vi helt sikkert lære af kenyanerne. De bruger alt træ, de får gennem hænderne, og de genanvender og upcycler i stor stil. At træ er en sparsom ressource understreges af, at eleverne på Comboni Polytechnic kun fremstiller genstande, som lokalområdet efterspørger fx kirkebænke. Det er smukt at tænke sig, at samfund og skole på den måde fletter sig, men det giver selvfølgelig ikke eleverne muligheder for at være hverken kreative eller afsøgende i forhold til deres faglighed – der står vi i Danmark med helt andre muligheder,” siger Emilie Kallager.

”Det er særligt forskellen i synet på ressourcer, som jeg har taget med hjem. Vi bør jo betragte alle slags materialer som dyrebare ressourcer. Efter turen til Kenya kigger jeg altid rundt i værkstedet om, andre har noget overskudstræ, som kan få et nyt liv i det projekt, jeg står med, fx har jeg i faget Teknologi lavet en opladerstation til iPhone, AirPods og ur udelukkende i overskudstræ. En fed fornemmelse at frembringe et æstetisk design, som skjuler grimme ledninger, udelukkende med træ, som en anden havde kasseret,” siger Emilie Kallager. Kontakten til alle eleverne i projektet er efter hjemkomsten fortsat intakt. I en whatsapp-gruppe deler de løbende billeder fra de projekter, de arbejder på rundt om i Danmark og i Kenya, så kulturudvekslingen fortsætter.