2 minute read
HOVEDSTADEN
Kreativ- og håndværksfaglig linje
Ina: Min evne til at lære, blomstrer på PGU
Advertisement
Ina Thomasen (18) er elev på Håndværk & Service-linjen, hvor hun arbejder med forskellige håndværksfag, og med produktion i materialer som træ, metal og beton, samtidig med at hun lærer dansk og matematik på kreative og virkelighedsnære måder. Undervisning i almenfagene bliver koblet med det praktiske arbejde på linjen, og hun har lært matematik, som hun aldrig har kunnet forstå i folkeskolen. På FGU kan jeg faktisk se pointen med f.eks. rumfang og arealberegninger, forklarer Ina.
”Her lærer jeg i mit eget tempo med motivation, ros og faglig retning fra mine lærere. Der er ikke det samme forventningspres som i folkeskolen og gymnasiet, og i det rum blomstrer min evne til at lære og koncentrere mig.”
Ina har ADHD, og forklarer, at hun altid har skulle kæmpe dobbelt så hårdt for at opnå samme resultater som andre elever. På FGU er der plads til forskellighed i forhold til, hvem vi er som mennesker og vores faglige niveau, forklarer Ina. Undervisningen i håndværk og almenfagene tilpasses vores individuelle indlæringsevner, og i kraft af det, er jeg blevet mere selvsikker og udadvendt og fundet retning i mit liv. Da jeg startede på FGU, var min fremtid uklar, men nu er jeg klar til at vælge en erhvervsuddannelse som murer. Dette er sket, fordi lærerne er gode til at spotte vores faglige kvaliteter og hjælpe med at udvikle dem.
Almen fag
Mira: På AGU har jeg fået retning i livet og selvtillid
Mira Hussein El-Sherbeiny (22) går på AGU, hvor undervisning i almenfag er i fokus. Mira valgte FGU, fordi hun havde hørt gode ting om uddannelsen. Efter Mira startede, oplevede hun hurtigt, at FGU gør en stor indsats for unge, der af den ene eller anden grund har brug for støtte til at komme videre i livet samt faglig forberedelse til næste uddannelses skridt.
”Jeg havde dårlig selvtillid og stolede ikke på mig selv, og tænkte ikke at jeg kunne komme videre. Nu har jeg gået her i 2 år og lige fået et 12-tal i min danskprøve. Jeg føler mig selvsikker og klar til livet nu.”
Efter sommerferien skal Mira starte på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse), og drømmer om at blive social pædagog for at hjælpe sårbare unge. Den drøm er startet her på FGU, hvor lærerne har været en stor støtte og tilrettelagt undervisningen efter Mira´s behov. Lærerne bliver ved til det lykkes, og er seriøse med vores sociale og faglige udvikling, forklarer Mira. F.eks. plejede Mira at hade matematik, men nu elsker hun det, fordi hendes lærer Claes hjælper med at se det på en ny måde. På den sociale front har Mira også udviklet sig, og fået mange nye venner. Før var jeg meget lukket og alle der kender mig, kan se hvordan jeg har rykket mig, og har styr på mine ting, fortæller Mira. Det er en fantastisk skole, hvor der er plads til alle – lige meget hvilke udfordringer vi kommer med i bagagen.