Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid 10
"Hvem man er" trumfer "hvad man er" 12
Thea og Jasmin er faldet for håndværk 14-15
At stille skarpt på fremtidens muligheder 16
Studieretning spiller en stor rolle i valg af uddannelse 18-19
HHX er ikke kun tal, det er også sprog og kultur 20
SPS er Emmas gode medspiller i skolen 22-23
Tyskundervisning er på vej op i afdelingen for X-Factor og Coolness 24
De nye tider er her og medbringer intelligente bleer og spiserobotter 26-27
EUX-voxpop 28
AI kan være ens tro tjener – men også den farlige herre 31
Fra studenterhue til DM, EM og VM for smedelærlinge 32
Hestemanager har sin hobby som karriere 34-35
IB åbner døre til verden udenfor 36
Jeg har aldrig fået højere karakterer 38-39
Vi er med til at holde Danmark sikker 40-41
STX-voxpop 42
Altid brug for dem, der passer robotterne 44-45
Jeg er meget visuel – at skulle sidde stille og blive undervist duer ikke 46-47
Postkort fra Argentina, YFU Danmark 48
Uddannelse og elitesport spiller sammen 50-51
HF-voxpop 52
Christian har designet olympisk fakkel 54-55
Ny husdyrlinje i 10 klasse 56-57
Og af den grund er jeg med 58-59
Thor får sit svendebrev på FGU 60
Jeg vil ikke gå uvidende gennem livet, jeg vil finde svar 62-63
HTX er meget mere end kun naturvidenskabelige fag 64
De første EUX-kokke er klar til fremtiden 66-68
KarriereGuiden 2024-2025
Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med den kommunale ungevejledning i Fredericia, Middelfart og Kolding REDAKTION
REDAKTØR
Christina
ANNONCER
Jacob
LAYOUT/GRAFISK/ TRYK
Jan Haste
Tryk: Step Print Power 7.000 eks.
Kære elever
Nu er du færdig med skolen. Verden står åben. Stort tillykke! Hvad skal der så ske nu? At gå i skole er noget, samfundet har bestemt. Det skal alle. Men nu bestemmer du selv. Nu kan du vælge den vej, der passer bedst til dig. Og der er rigtig mange veje at vælge imellem. Du kan blive alt fra automekaniker til astrofysiker – og mulighederne kan virke uendelige. Derfor kan det også godt være lidt svært at vælge.
Men bare rolig: Det skal nok gå!
Prøv at starte med at tænke på, hvad du selv synes er spændende. Er det biologi? Historie? Madkundskab? Eller måske dit fritidsjob i en tøjbutik eller en gamer du følger på YouTube?
Kan dine egne interesser måske inspirere dig?
Da jeg selv var færdig med skolen, lærte jeg noget vigtigt: At man skal udforske nogle af de mange forskellige muligheder, der findes – i stedet for bare at flyde med strømmen. Da jeg gik ud af 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet. Uden rigtigt at overveje hvilke andre muligheder jeg havde. Måske skulle jeg have tænkt mig om en ekstra gang. Var det i virkeligheden det, jeg havde lyst til? For egentlig var jeg ikke den store fan af lektier. Eller lange skoledage i et klasselokale. Så jeg endte med at droppe ud efter bare fire måneder.
I stedet startede jeg på teknisk skole. Det var jeg meget glad for. Allerede efter et halvt år kom jeg ud på en arbejdsplads – og var med til at bygge huse. Jeg tjente mine egne penge og lærte en masse. Det var det helt rigtige for mig. Derfor er jeg faktisk glad for, at jeg droppede ud af gymnasiet. Og derfor skal du heller ikke være så nervøs for, at du rammer plet ved dit første valg. Hvis du fortryder, kan du altid træffe en ny beslutning.
Jeg vil også anbefale, at du tør stå fast på dine drømme. Uanset hvad dine venner og klassekammerater skal efter sommeren. Uanset hvad dine forældre måske har af gode idéer om. Tal med dem om, hvad du drømmer om. Hvad der giver mening for dig. Men husk: Beslutningen er din egen!
Ingen uddannelser er bedre end andre. Hvad enten du vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Alle uddannelser har værdi og kan føre til spændende og meningsfulde arbejdsliv. Både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser giver dig mulighed for at læse videre på andre uddannelser.
Så vær nysgerrig. Der findes mange gode muligheder derude. Det kan være handelsuddannelserne, hvor du kan lære om økonomi og iværksætteri? Eller uddannelsen til social- og sundhedshjælper, hvor du kan være med til at give vores ældre en god alderdom? Eller måske teknisk gymnasium – hvor du kan dykke ned i teknologi og nye opfindelser? Jeg kunne blive ved. For listen over uddannelser er god og lang. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle, men jeg håber på at du vil undersøge dem nærmere. Søg information på internettet. Tag ud og besøg et uddannelsessted eller to. Stil spørgsmål. Der er mange, der står klar til at hjælpe jer godt på vej. Uden at pege i en bestemt retning.
I sidste ende er beslutningen jeres helt egen. Derfor skal I vælge noget, I brænder for. Noget I tror på vil gøre jer glade. Der er mange veje at gå, og det er kun jer, der kan afgøre, hvilken vej der er den rigtige.
Med venlig hilsen
Børne og Undervisningsminister
Mattias Tesfaye
// Foto: Keld Navntoft
At træffe valg
// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening
Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.
Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskellige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.
Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.
Bliv klogere på dig selv
Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting:
Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?
“
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve.
Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det at gå i skole og tage uddannelse? Betyder det noget, hvor uddannelsen ligger, eller hvilke fag man har?
Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter?
Eller er mængden af lektier vigtig?
Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det. Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til? Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i Karriereguiden.
Undersøg dine muligheder
Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.
Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.
Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet?
Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det?
Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.
Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?
Gør dig erfaringer
En måde at få ny viden om uddannelser og job er, når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
What you do with your life...
... can change the life of others...
Real people making real change
Start din karriere med en uddannelse i Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en international virksomhed, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker verden over - og for hinanden. Vi tilbyder elevpladser, med muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er plads til dig: Både dine drømme, ambitioner og kompetencer. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 500 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk.
Procesoperatør med pharmaspeciale
Medicinalbranchen er i rivende udvikling, og den efterspørger nye, videnssøgende talenter, der er klar på at løse fremtidens udfordringer. Som procesoperatør med pharmaspeciale får du en spændende og afvekslende hverdag. I en branche med skrappe myndighedskrav er det vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere, der kan levere kvalitet uden ressourcespild. Du skal være med til at holde anlæg og maskiner i gang, samtidig med at du overvåger produktionen og er med til at forebygge og løse tekniske problemer.
Kontor
Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. I din hverdag vil du ofte selv skulle planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du får ansvar for. Du skal derfor have lysten og evnen til proaktivt og selvstændigt at forme og strukturere din
... while making a career that is anything but linear.
Vi tilbyder endvidere muligheden for at læse en HD eller akademimerkonom om aftenen.
Laborant
Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forsknings- og produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret protein- og molekylebiologi og moderne bioteknikker.
Automatiktekniker
Som automatiktekniker har man en naturlig interesse for teknologi. En automatiktekniker er nemlig automatik- og procesområdets ‘multikunstner’. Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er desuden dig, der står for vedligeholdelsen og reparationen af samme. Du kommer altså til at arbejde med forskellige spændende opgaver inden for smede-, industritekniker- og elektrikerfaget.
Datatekniker
Som datateknikerlærling har du en naturlig interesse for servicering af netværk og systemer. Til hverdag kommer dine daglige opgaver bl.a. til at bestå af opsætning, konfiguration og fejlretning af computere, systemer og netværk. Med andre ord bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores it-systemer, udstyr og netværk kører som smurt, så vi sikrer, at vores kunder får deres medicin til tiden og problemfrit.
Du kan læse meget mere om ovenstående uddannelser samt mange flere uddannelser på novonordisk.com/elev
Vi tror på, at ens uddannelse ikke kun skal foregå på skolebænken, men ude i virkeligheden med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Derfor kommer du også til at arbejde på lige fod med dine kollegaer - uanset hvilken uddannelse du er interesseret i. For at sikre den bedste start på din uddannelse vil du i begyndelsen af din elevtid desuden deltage på et to dages intensivt introforløb.
Hvis du vil høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte os på elever@novonordisk.dk. ELLER LÆS MERE PÅ
SCAN & LÆS MERE
TRÆNG GENNEM STØJEN OG FIND DIN VEJ
Levevejen som jægersoldat og del af eliten lå ikke umiddelbart i kortene for Thomas Rathsack, da han var barn. Han følte sig rådvild og utilstrækkelig – både i skolen og i hjemmet. Som barn i en akademisk familie stak han ud, for det faglige stof kom ikke let til ham, og hans far læste tit fagene op sammen med ham.
”Min far vidste godt, at jeg ikke ville komme til at gå i samme spor som ham, men han gjorde sit bedste for at holde mig i sporet. Jeg var en forvirret dreng, som fandt verden kompleks, og jeg brød mig bestemt ikke om at gå i skole,” siger Thomas Rathsack.
”Da jeg var 12 år vågnede jeg brat op. Jeg læste Carsten Mørchs selvbiografiske bog “Sådan!” om hvordan han var blevet jægersoldat i Jægerkorpset og hans oplevelser, da han var blevet udvalgt til verdens hårdeste militæruddannelse i USA. I bogen skildrer han også det sammenhold og den mentalitet, man er afhængig af som soldat. Bogen skabte pludselig mening og retning hos mig, og fra da af fik jeg et mål i livet: Jeg ville være jægersoldat,” fortæller Thomas Rathsack.
En stålsat drøm
”Det valg skabte ro i mit verdensbillede. Det blev en overskuelig verden i sort-hvid, hvor al unødig støj fortonede sig. Det var det, jeg havde brug for. Fra da af tog jeg en soldats leveprincipper til mig, trænede og styrkede min krop. Med det mål for øje tog jeg i gymnasiet – jeg overvejede ikke et håndværksfag. Det var slet ikke på min radar, men det havde nok været meget bedre for min selvtillid at få succes med det, i stedet for at skulle kæmpe med at komme igennem gymnasiet. Det lykkedes dog, og på sin vis er jeg stolt af, at jeg stod igennem og fik min studentereksamen – også selvom mine gymnasiekammerater ikke forstod min drøm. Nu kunne jeg omsider tage hul på den fremtid, jeg havde planlagt fra jeg var 12 år,” siger Thomas Rathsack og fortsætter: ”Jeg søgte ind i Forsvaret, da jeg var 18 år, og øjeblikkeligt var jeg omgivet af mennesker som mig
Betydningen af valg og konsekvenser har i Thomas Rathsacks tilværelse været forbundet med stor alvor. Langt større end hvad et gennemsnitligt menneske oplever i sin levetid. Som jægersoldat udsendt til bl.a. Irak og Afghanistan har Thomas Rathsack vist sig alt andet end gennemsnitlig, men udgangspunktet var et helt andet. I dag låner han sine erfaringer ud til andre, så de kan skære støjen fra og blive mere bevidste om deres rolle og retning i livet.
selv. Jeg blev del af et fællesskab. Ulig hvad man forventer, så er der stor tryghed og omsorg i militæret. At være en god kammerat og at kunne have tillid til hinanden er af stor betydning. Det sammenhold, som Mørch havde beskrevet, var jeg pludselig en væsentlig brik i. Men det var ikke bare en succes. Da jeg var 19 år dumpede jeg en vigtig eksamen på Officersskolen i Oksbøl. Jeg var knust. Togturen fra Varde til København var den værste og længste tur i mit liv,” husker Thomas Rathsack.
Et vendepunkt for livet
”Det var frygteligt at fejle, men jeg ville ikke give op. Jeg mobiliserede al min mentale styrke og genvandt troen på mig selv for min drøm, for jeg vidste, at mit alternativ ville være værre. Over tid bar min vedholdenhed frugt. Jeg kom i Livgarden, hvor jeg var i fire år, og da jeg var 23 år kunne jeg omsider melde mig til optagelsesprøven til Jægerkorpset –hårde 16 ugers optagelsesprøve med konstant udfordring af krop, sind og selvtillid. Min vedholdenhed og målrettethed fik mig igennem og jeg lykkedes med min drøm at være i tjeneste, hvor jeg blandt andet er blevet udsendt til Irak og Afghanistan,” siger Thomas Rathsack.
”Hen over årene og gennem de oplevelser, jeg har haft, har jeg lært meget om mig selv og om mennesker. Det er sket gennem en proces, at jeg har
// Louise Schmedes
// Dette foto: TV2/Lars E. Andreasen
STX ÅBNER ALLE DØRE
En gymnasial uddannelse over tre år, som er mere end bare en studentereksamen. For dig, der:
» Vil have en almen gymnasial uddannelse med et bredt udbud af studieretninger og valgfag
» Ønsker at lægge vægt på fagenes anvendelse til at analysere aktuelle problemstillinger
» Trives i et miljø med samarbejde om lektier og projekter, gode kammerater og sociale fællesskaber
Byens gymnasium
– en skole med stolte traditioner og stærke fællesskaber med plads til alle
Vi stræber efter at være byens gymnasium, der udvikler sig i tråd med tidens krav og elevernes forudsætninger, samtidig med at vi tilbyder trygge og velfungerende rammer for udfordrende undervisning.
Vi fokuserer på værdier som tolerance, respekt og ansvarlighed i samspillet mellem medarbejdere og elever.
fået identificeret de værdier. Samlet op som læring gennem livet, og det er dem, jeg giver videre, når jeg holder foredrag på skoler og på arbejdspladser,” siger Thomas Rathsack.
”Vedholdenhed står centralt, men også ordentlighed er vigtig at give videre som værdi. Når jeg kommer rundt i landet og taler med unge og voksne, fornemmer jeg, at det er vigtigt at tale værdien af ordentlighed op i relation til relationer og teams. Den
erfaring, jeg har med fra militæret, kan med fordel overføres til skoler og arbejdspladser. Man skal være et ordentligt menneske, og man bør have øje for at andre, som står udenfor fællesskabet, også bliver lukket ind. Vi har alle brug for tryghed og omsorg for at kunne trives. Det er et vigtigt medmenneskeligt ansvar, vi alle burde være bedre til at tage på os,” siger Thomas Rathsack.
”Noget tredje, jeg også finder vigtigt at videreformidle, er det ansvar, alle har for at få det bedste ud af enhver situation. Selvmedlidenhed og selvynk hjælper ingen. Det er okay kortvarigt at ærgre sig, men offerrollen skal man på alle måder forsøge at modarbejde. Det tager energi og fremdrift fra dig selv og dine omgivelser. Brug det i stedet aktivt til at komme videre og vend det til noget positivt. Det leder mig i retningen af attitude
som mental indstilling. Vær opmærksom på din egen fremtoning – fysisk og mentalt. Hvordan du tackler kriser siger meget om dig som person, og selvom det sjældent er muligt at forberede sig på det vanskelige, så skal man forsøge at være bevidst om sit mindset og være vedholdende i det, man giver sig i kast med. Tilværelsen er en lang proces, hvor man hele tiden udvikler sig, bliver klogere og får erfaringer. Og vælger man at være tro mod sine værdier og arbejder for det, så bliver man belønnet med nye svar og muligheder. Det er værd at hænge i. For man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag den næste dør,” siger Thomas Rathsack.
BIOGRAFI
Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, coach gennem virksomheden #levforhelvede, foredrags- holder og tidligere jæger- soldat med operativ erfaring fra bl a Irak og Afghanistan Han er også kendt fra TV – ”Korpset” og ”Rathsack og narkokrigen” på TV2.
OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET?
Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.
Oplev verden
... Mens du går i skole
Få venner fra hele verden
Lær sprog
Vælg mellem 40 lande
Er du mellem 14 og 18 år og nysgerrig på at bo og gå i skole i et andet land?
Tag på udveksling med AFS - Danmarks ældste udvekslingsorganisation.
Vi er en del af en global NGO, så uanset hvor i verden, du rejser hen, er der AFS’ere til at støtte dig.
Er du klar til personlig udvikling - og dit livs eventyr?
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet Gennem sin forskning har han arbejdet med mange forskellige emner inden for psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik Han er forfatter til et væld af bøger og artikler om de samme temaer Han er en dygtig formidler og debattør, og han dukker tit op i både TV og radio fx som vært i "Brinkmanns briks” Han har også modtaget flere priser fx DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris
Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid...
Du gør dig sikkert mange tanker om, hvad du skal efter grundskolen – og måske er du helt overvældet af alle de muligheder, som du bliver præsenteret for. Det forstår jeg godt. Dengang jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var mulighederne ikke så mange. Det gjorde det på sin vis let – og valget kom nok mere naturligt til en. Jeg var bogligt anlagt og nysgerrig på viden, jeg kunne søge i bøger og kilder, så jeg tog i det almene gymnasium uden at tænke videre over det.
I dag er mulighederne mange, og valget frit. Frihed er bestemt et gode, men den situation, du står over for, kan måske også give dig en fornemmelse af, at dit valg er altafgørende. Her skal du vide, at det er det ikke. Det er ikke et spørgsmål om liv og død. Det, du skal forholde dig til, er det næste bedste skridt. Nu er det ikke for at blande pærer og bananer, men der findes undersøgelser af, hvad det betyder at stå over for mange valgmuligheder. I et af studierne bliver deltagerne stillet over for at skulle vælge mellem mange forskellige slags marmelade. Total frihed på øverste hylde, men det stiller også deltageren i et pres - en art lammelse, og resultatet bliver, at lige meget hvilken smagsvariant, deltageren vælger, så er det utilfredshed, der står tilbage. Man er faktisk gladere for sin marmelade, hvis der er færre slags at vælge imellem. Overført til din situation gælder samme følelse af FOMO – frygten for at gå glip af noget –hvis du vælger en ud fra mængden af muligheder. Så hvad stiller du op? Du skal gøre valget så enkelt som muligt. Minimer antallet af muligheder. Lyt til din uddannelsesvejleder, spørg voksne, du synes er seje om deres uddannelsesvej, tag på besøg på skoler – og et af mine vigtigste råd: Tal med dine forældre. De kender dig, ved hvad du kan lide, hvad du interesserer dig for, og hvad du er god til. Den viden er god at have med, når du skal sortere og reducere antallet af muligheder. Men husk også, at der ikke findes noget, der hedder et forkert valg. Du har altid en kattelem. Der er rige muligheder for at skifte uddannelse og retning. Det er dit liv – pyt med politikernes ideer om lige og effektive uddannelsesveje.
De ser makroøkonomisk på verden, for det er deres opgave at se på nationaløkonomiske forhold, men det er kun dit ansvar at se på dit liv ned i detaljen.
Held og lykke med næste bedste skridt. Der ikke er noget definitivt i det.
Det er bare begyndelsen på noget nyt og spændende.
Hilsen Svend
Hvis du interesserer dig for
• Sund mad
• Ernæring
• Bæredygtighed
Se mere om uddannelsen...
• Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad
• Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad
• Du kan både arbejde i store og små køkkener
"Hvem man er" trumfer "Hvad man er"
Du kender sikkert spørgsmålet alt for godt: ”Hvad skal du så være, når du bliver stor?”. En icebreaker i samme kategori er voksne også gode til at slynge efter hinanden, når de møder nye mennesker til middagsselskaber. ”Og hvad laver du så?”. Ifølge erhvervspsykolog Maike Glue begynder arbejdet at betyde mindre for mange af os, mens fritid betyder mere.
// Louise Schmedes. Foto: Annie Ariel
Voksne begynder at identificere sig mindre med deres arbejde, end de har gjort tidligere, og det er et tegn på, at vores værdier er under forandring. Vi insisterer på at have plads til mere af det, der betyder noget for os og fremtidens arbejdsliv kommer til at indeholde mere fokus på livsbalance, lyder det fra Maike Glue, som gennem sit firma Glue Ledelse hjælper virksomheder med at designe fremtidens arbejdspladser. Ifølge Maike Glue er det er sundhedstegn, at vi begynder at tage vores hele liv meget mere alvorligt. Vi befinder os i en brydningstid, hvor vi stadig er i gang med at gentænke vores forståelser af arbejde, karriere og succes. Alle steder vi kigger hen, er der tegn på, at vores værdier er under forandring. På nogle punkter går det hurtigere end andre, men det hele hænger sammen.
”Bæredygtighed i alle aspekter af livet er ved at gøre sig gældende. Grøn omstilling har vi for længst indset er en nødvendighed, så det er et af de første steder, vi kan se fremtiden for os. Den måde, vi har levet på i de sidste årtier, har slidt på kloden. Vækst, effektivitet, udnyttelse af ressourcer, mere, højere og vildere har vist sig ringe for vores jord. Det har vi forstået nu, men vi har stadig et stort arbejde i at bremse op og sadle om. På samme måde har vi brug for at se på den måde, vi har indrettet arbejdslivet og organisationer på” siger Maike Glue.
”Her har der også været en overudnyttelse af mennesker og deres ressourcer. Og det har vi interessant nok
accepteret. HR – human ressource siger det hele. Vi er blevet målt, vejet og optimeret – for at sikre virksomhedens bundline. I den periode har vi samtidig set resultatet af den tilgang: Større og større mistrivsel, stress, sygemeldinger og opsigelser. Det koster altså dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Derfor har vi brug for at gentænke arbejdsliv og organisationer, så de er indrettet til hele mennesker med hele liv. Men det kan godt tage et stykke tid, før fremtiden er her,” siger Maike Glue.
Bæredygtig fremtid
”Jeg møder mange ledere og virksomhedsejere, som gerne vil tage hul på fremtiden, og dem hjælper jeg med at skabe organisationer, hvor der er plads til hele mennesker med hele liv. Hvor der er fokus på trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed som forudsætning for resultatskabelse og langtidsholdbar forretning. Der er plads til, at den enkelte kan prioritere deres tid og deres liv. Det fokus på nytte, som vækstparadigmet har haft, har gjort det svært for mennesker at balancere deres tilværelse. Livet har skulle passe ind i arbejdet og vi står nu et sted, hvor mennesker begynder at tage magten tilbage over deres eget liv og insistere på, at det er omvendt – nemlig at arbejdet skal passe ind i livet,” siger Maike Glue.
”Det gode er, at fremtiden er formbar. Der er et stykke vej til, vi er igennem, og derfor vil jeg opfordre alle unge til at tage del i udviklingen. Det er jeres fremtid, det drejer sig om, og derfor er jeres stemme og engagement også
vigtig. I tilhører en generation, som er voldsomt præget af vækstparadigmet. I er blevet målt og vejet fra børnehaven. Der er stor mistrivsel blandt unge, og alligevel oplever jeg en stærk generation: Reflekterende og med ret klare ønsker og forhåbninger for fremtiden. Om en meningsfuld fremtid med masser af mulighed for at prøve sig selv af, mærke efter, blive dygtige til at leve, til at lære og til at udvikle sig. Være glad i tilværelsen, have tid til de nære og dyrke alt muligt for udvikling af det hele menneske. Vi skal forandre vores opfattelse af hvad ”arbejde”, ”karriere” og ”succes” er. Det er de helt nære menneskelige værdier, som bliver
Uddannelse med fremtid
Prøv flere fag på Grundforløb 1, og vælg så den uddannelse, DU brænder for.
Hvad drømmer du om?
c At udforske nye designmuligheder eller udvikle apps
c At få indflydelse på fremtidens byggeri og sætte dit aftryk via design, godt håndværk og energieffektive løsninger
c At holde Danmark kørende og blive udfordret på fejlfinding og teknologi
c At passe og pleje heste, zoo-dyr, fisk eller køer
c At gøre en forskel for andre mennesker, tale til deres smagssans eller give deres selvtillid et boost med en fantastisk frisure
c At få både svendebrev og en gymnasial uddannelse – med EUX får du begge dele
c At få en uddannelse med mange muligheder √ hansenberg.dk/august
Thea og Jasmin er faldet for håndværk
19-årige Thea Juul Harder Qvist er i gang med uddannelsen til VVS-energispecialist på HANSENBERG, og hun er i lære ved Krenk VVS:
Hvordan kan det være, at du har valgt uddannelsen til VVS-energispecialist?
Jeg vil gerne have virkeligheden i hænderne. Man kommer ud til kunder og servicerer hos dem. Samtidig kan man mærke, at klimaet ændrer sig, så mit valg har helt sikkert også noget med min alder at gøre. Min generation ved, at vi selv skal være med til at gøre noget, for ellers får vores egne børn ingen fremtid.
Hvordan er det for dig at være på uddannelsen?
Det er fantastisk, for man kan snakke med alle, og lærerne tager så godt imod os. Jeg glæder mig til at komme i skole hver eneste dag. Man kan da godt mærke, at man konstant er omgivet af mænd – og der er da tidspunkter, hvor man kan støde på deres humor. Men det er sjovt, og man finder også hurtigt ud af, at drengene påtager sig en storebrorrolle – og de vil gøre alt for at passe på en. Det kan godt være hårdt at følge med, fordi man ikke er så fysisk stærk, som de
er, men så finder man metoder til at nå op på deres niveau. Jeg øver hele tiden teknikker, og jeg har en trappestige, så jeg kan nå op til fjernvarmeunitten. Og så prøver jeg igen og igen, for det er bare om at være vedholdende.
Hvad er det fedeste ved faget?
Det bedste ved mit fag er, at jeg kan være aktiv. Jeg kommer ikke til at sidde på et kontor, og jeg vil blive ved med at støde på nye ting, selv om jeg er i branchen i mange år, for der sker hele tiden ændringer indenfor teknologien – og det er spændende. Der sker ikke det samme dag efter dag, og det kan jeg godt lide.
Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden?
Som VVS-energispecialist handler det for mig om at kunne hjælpe med til, at vi udnytter ressourcerne optimalt – altså uden at bruge mere energi,
Der er ingen tøven at spore hos Thea Juul Harder Qvist og Jasmin Sønder, når de fortæller om, hvad der har fået dem til at vælge henholdsvis uddannelsen til VVS-energispecialist og tømrer på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.
De mandlige elever er stadig i overtal i både tømrerog VVS-værkstederne.
Men Thea Juul Harder Qvist og Jasmin Sønder er sikre på, at de har valgt den helt rigtige uddannelsesvej, og de opfordrer deres medsøstre til at se nærmere på mulighederne for at tage en håndværkeruddannelse.
end der er brug for. Jeg glæder mig til at arbejde med grøn energi – ja, til at lave de små justeringer, som for eksempel får varmepumper til at køre mest effektivt.
Hvordan fik du din læreplads hos Krenk VVS?
Jeg var derude i praktik ad to omgange, og jeg har kun søgt om læreplads det ene sted, for der er en rigtig god atmosfære, og de tager supergodt imod en. Så i en periode mødte jeg konstant op fra morgenstunden for at vise dem, at jeg altså godt kan møde til tiden tidligt om morgenen. Jeg tror bare, at de tænkte, at de ikke kunne sige nej tak til mig, når jeg hele tiden dukkede op.
Læs
17-årige Jasmin Sønder er i gang med uddannelsen til tømrer med EUX på HANSENBERG:
Hvordan kan det være, at du har valgt tømreruddannelsen med EUX? Jeg vil gerne have en gymnasial uddannelse, og samtidig kan jeg godt lide den følelse, jeg får: ’Det der – det har jeg bygget’. Så det er kombinationen af godt håndværk og de gymnasiale fag, der trak. Egentlig gik jeg med en idé om at tage elektrikeruddannelsen, fordi jeg på sigt gerne vil være flymekaniker. Men på Grundforløb 1 prøver man flere forskellige fag af, og der faldt jeg så for tømrerfaget. Det er fedt, at man på grundforløbet kan prøve kræfter med flere fag, for der er mange unge, der er usikre på, hvad de egentlig vil arbejde med i fremtiden.
Hvordan er det for dig at være på uddannelsen?
Alle mine holdkammerater er drenge, så det tog lige et par uger, inden jeg sådan rigtigt kom til at snakke med dem. Men jeg synes, at vi arbejder godt sammen. Jeg kan da godt se, at jeg ikke kan løfte så meget, som drengene kan, men så må jeg jo bare
gå en ekstra gang. Som pige skal det hele bare fungere med det samme, når man prøver at bygge noget – og vi gør os derfor nok mere umage. Vi er gode til præcisionsarbejde, og vi vil hellere måle en ekstra gang, så det bliver helt lige og korrekt. Nogle af drengene kaster lidt med tingene – og ser så, om det hele passer til sidst.
Hvad er det fedeste ved faget?
Det er helt klart, at man bygger noget med sine hænder. Det er der jo egentlig ikke så mange, der kan. Det kan være helt surrealistisk at kigge på et tag, man har bygget. Så tænker jeg: ’Wow – det har jeg lavet’.
Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden?
Jeg har været ude på nogle store byggepladser i praktik, og jeg kan
godt lide de store byggerier og opgaver. Når man så bagefter kører forbi, kan man sige: ’Det har jeg været med til at bygge’.
Har du et godt råd til andre unge kvinder, der overvejer at starte på uddannelsen?
Jeg kender til flere piger, som gerne vil ind på tømreruddannelsen, men som ikke helt tør, fordi det jo er en mandsdomineret branche. Men det er altså, hvad man selv gør det til. Så spring ud i det! Vil du, så vil du – og så kan du også!
// Louise Schmedes
// Fotos: venligst lånt af Charlotte
AT STILLE SKARPT PÅ FREMTIDENS MULIGHEDER
10. klasse er en god mulighed for at tage en pause og få kvalificeret valget af ungdomsuddannelse. Både Charlotte Mouritsen og Judyta Jaskolka har benyttet sig af den mulighed med Den Studieforberedende linje på Brændkjærskolen i Kolding. Den er særligt god for elever, som forestiller sig en gymnasial uddannelse er næste skridt på uddannelsesvejen, men gerne vil have et frirum og tid til endelig afklaring af valget.
Både Charlotte Mouritsen og Judyta Jaskolka har nydt godt af at et år med 10. klasse på Brændkjærskolen. De var begge afklaret med, at de ville have et år mere i folkeskolen – og ingen af dem var interesseret i et efterskoleforløb, så for dem var 10. klasse et godt alternativ.
”Jeg har valgt 10. klasse, da jeg gerne ville have et år mere i folkeskolen, inden jeg starter på et gymnasium. Jeg kan godt lide, at 10. klasse gør os klar til videre uddannelse. Jeg valgte desuden Den studieforberedende linje, og her zoomer vi ind og bliver præsenteret for nogle af de ting, man skal igennem på et gymnasium. Det er en ret boglig linje, og vi har prøvet at læse nogle af de tekster, man kunne få på et gymnasium. Linjen er en rigtig god måde at få et realistisk billede af, hvad der skal ske,” siger Charlotte Mouritsen.
”Jeg er meget enig med Charlotte i, at det bedste ved studieretningslinjen i 10. klasse er, at den forbereder os til en videregående uddannelse. Vi får hjælp fra nogle rigtig gode lærere til at få styr på det, vi skal vide, inden vi starter på gymnasiet. Al den hjælp, vi får, foregår desuden i vores helt eget tempo, da vi næsten ingen lektier har. På den måde er det også vores eget ansvar at følge med i timen, men det er jo også en god forsmag på livet i gymnasiet,” siger Judyta Jaskolka. Charlotte Mouritsen tilføjer: ”Der har også været indlagt besøg undervejs på de relevante gymnasiale ungdomsuddannelser, så vi også har fået lov til at opleve de fysiske rammer og de konkrete gymnasier, som man kan blive en del af, når man vælger en given retning. Og som Judyta siger, så er dagene i 10. klasse er ikke særlig lange, da vi kun har undervisning i dansk, engelsk, matematik og fysik, kemi eller tysk. På den måde har der været god plads til andre ting så som at overveje og undersøge vores muligheder.”
At blive klogere på fremtiden gennem OSO ”Muligheden for at undersøge og blive afklaret har virket. Jeg har med min 10. klasse afklaret, at jeg vil tage en HF på Kolding Gymnasium. Jeg startede med at tro, at jeg ville tage en STX, men fandt senere ud af netop ved hjælp af det, vi har lært i 10. klasse, at det ikke var en STX, jeg skulle på,” siger Charlotte Mouritsen og fortsætter: ”I løbet af 10. klasse har vi lavet OSO opgave, som er den obligatoriske og skriftlige selvvalgte opgave, som man har i 10. klasse. Her skal vi fortælle om, hvad vi gerne vil uddanne os til. Opgaven har hjulpet mig meget til at træffe mit valg om, hvad jeg skal næste år – og hvad jeg siden vil uddanne mig til. Jeg drømmer om at blive indretningsarkitekt,” siger Charlotte Mouritsen. Også for Judyta Jaskolka har 10. klasse – og især OSO ført til nye opdagelser. ”Jeg har ligesom Charlotte lagt planer for fremtiden i løbet af min 10. klasse. Jeg har besluttet, at jeg vil tage STX på Munkensdam Gymnasium. I starten var planen ellers, at jeg ville tage en HF, fordi jeg følte mig usikker på matematikken. Men efter alt den hjælp, vi har fået, og alt det nye, vi har lært, er jeg blevet overbevist om, at STX er det rigtige valg, hvilket også er noget, jeg føler mig mere sikker ved,” siger Judyta Jaskolka og fortsætter: ”Jeg drømmer om at blive tegneserietegner eller animator. Vi fik muligheden for at dele vores drøm om uddannelse med andre på skolen gennem OSO opgave, som vi fik en uge til at lave. Projektet har gjort mig sikker på, at det valg, jeg gerne vil tage efter gymnasiet, er det helt rigtige, efter også at have lært noget om det mere praktiske ved uddannelsen. Det giver altså god mening at vælge 10. klasse, fordi der er masser af hjælp til at afklare, hvad man skal efter folkeskolen. Og OSO opgaven var også en kæmpe stor hjælp, da man får lov til at sætte sig godt ind i, hvilke muligheder, der er og hvilke interesser og drømme, man har.”
Mouritsen og Judyta Jaskolka
Læs om 10. klasse SIDE 114
tilbage til INDHOLD
DDU A NNELSE | FÆLLESS K |EMMØRD|BA
Drømmer du om at tage en uddannelse, der byder på en spændende og aktiv hverdag - hver dag?
På Kold uddanner vi fremtidens landmænd, gartnere, dyrepassere, anlægsgartnere og mange flere.
Tag en grøn uddannelse og gør naturen til din arbejdsplads. Her får du en aktiv hverdag, hvor du skal tænke kreativt, værne om miljøet, passe på dyrene og få afgrøder til at gro.
Uddan dig inden for gastronomiens verden og få en velsmagende hverdag, hvor viden om råvarer, teknikker og god service er på dagsordenen.
På Kold træder du ind i en verden af muligheder for dig, der ønsker en aktiv og spændende fremtid.
Ps. Du kan bo på vores kollegie, hvis du har mere end fem kvarters transport til skolen.
Studieretning spiller en stor
Mathias Hauvgaard, Viktor Mehl og Tobias Christiansen startede på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, fordi de havde hørt godt om både skolen og underviserne – og fordi de fik mulighed for at arbejde med programmering på kreative måder.
”Det er en bestemt slags mennesker, der vælger at tage en HTX. De har aktivt valgt at tage en teknisk studentereksamen, fordi der er nogle fag, der interesserer dem”.
Ordene kommer fra Tobias Christiansen, som før sommerferien var i gang med eksamensforberedelserne i 3.g på
HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Han har selv truffet sit valg af uddannelse på grund af et helt bestemt fag:
”Jeg vidste, at jeg ville på HTX. Det var programmering, der trak – det har bare altid fascineret mig, fordi du kan være så kreativ. Og studieretningen Kommunikation og IT A og Program-
Læs om HTX
SIDE 147
mering B var helt perfekt, og derfor startede jeg på HANSENBERG Tekniske Gymnasium”.
I forbindelse med eksamensprojektet i programmering arbejder eleverne sammen i små grupper, og Tobias Christiansens to makkere – Mathias Hauvgaard og Viktor Mehl
Campus Vejle Sportscollege
På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport.
Slip dit idrætstalent løs
Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse. Kom – uanset dit niveau.
Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger.
Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten. På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.
rolle i valg af uddannelse
– har også truffet et aktivt uddannelsesvalg:
”Jeg valgte HTX på grund af den her studieretning. Logisk tænkning er blandet med kreativitet, og det handler om problemløsning. Det er bare det fedeste”, siger Viktor Mehl.
”For mig var det en kombination af, at jeg havde hørt rigtig meget godt om skolen og lærerne – og at der var mulighed for at vælge programmering”, fortæller Mathias Hauvgaard.
Bygger et helt nyt spil
De tre elevers eksamensprojekt går i korte træk ud på, at de får 20 timer til at bygge videre på et spil, som de tidligere har konstrueret og arbejdet med.
”Den del, vi har bygget videre på, skal vi så op at forsvare til eksamen”, forklarer Mathias Hauvgaard.
”Vi kan lave vores eget spil på præcis den måde, vi gerne vil”, uddyber Tobias Christiansen.
I Fredericia Kommune uddanner vi inden for disse erhvervsuddannelser:
• Anlægsgartner
• Ejendomsservicetekniker
• Ernæringsassistent
• Eventkoordinator
• Gastronom – kok
• Gastronom – cater & smørrebrød
• IT-supporter
• Kontorassistent – adm.
• Kontorassistent – off. adm.
• Pædagogisk assistent
• SOSU-assistent, SOSU-hjælper
• Tandklinikassistent
De har alle tre planer om at tage et eller – i Tobias Christiansens tilfælde – flere sabbatår:
”Jeg tager nogle sabbatår for at finde ud af, hvad jeg vil. Men jeg er helt bestemt blevet præget i en retning, som jeg planlægger at fortsætte i. Det er på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, at jeg har fået bekræftet, at programmering er fedt – og jeg har fået lysten til at læse videre. Det kan for eksempel være datalogi eller uddannelsen til softwareingeniør”.
Både Mathias Hauvgaard og Viktor Mehl har planer om at læse datalogi efter deres sabbatår.
JA TAK! – til elever
www.studiebyfredericia.dk
Navn og alder?
Freja Andersen, 18 år.
Hvilken uddannelse og linje går du på?
HHX-marketing og økonomi på 3. år på IBC Kolding
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse?
Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg synes, det var nogle spændende fag. Det er ikke som i folkeskolen, fagene er mere samfundsrelevante, som international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning. Derefter valgte jeg linjen økonomi og marketing.
Jeg kan godt lide at arbejde med tal, men på HHX er det hele ikke kun tal. Man kan blande kultur og sprogfag ind, og så giver det måske pludselig mening, hvorfor en virksomhed kan have haft svært ved at komme ind på et marked.
Uddannelsen er primært rettet mod det private arbejdsmarked. Jeg har allerede fået mig en elevplads hos revisionsfirmaet Deloitte.
Hvad er den store forskel fra grundskolen?
Vi tager mere ansvar for vores uddannelse. Vi arbejder meget med projekter, og teorierne bruger vi i konkrete cases. Det lærer man mere af. Undervisning er mere varieret, og vi har en større interesse for fagene, fordi vi jo selv har valgt, hvad vi ville. Vi er der alle af lyst og egen fri vilje, fordi vi vil lære noget om lige de fag på den linje, vi har valgt.
Jeg synes, det er fedt at have økonomiske fag fremfor naturvidenskabelige, som jeg aldrig har haft den store interesse for. Det betyder meget for motivationen. Det er også en stor forskel, at underviserne har været ude i erhvervslivet og ved præcist, hvad de taler om.
HHX ER IKKE KUN TAL, DET ER OGSÅ SPROG OG KULTUR HHX ER IKKE KUN TAL,
Læs om HHX
SIDE 146
Hvordan ser det ud med lektier?
Vi har lektier, forberedelser og afleveringer til timerne, men underviserne er gode til at give os opgaverne i så god tid, at vi kan planlægge vores tid.
Vi har tid til også at have et liv ved siden af. Jeg arbejder et par timer om ugen, træner og er sammen med min kæreste og mine venner. Jeg er med i Akademiet for Talentfulde Unge. Det giver lidt ekstra arbejde, men det har jeg jo selv valgt at have ved siden af skolen.
Hvad er drømmen?
Jeg har ikke et konkret job, jeg drømmer om, men jeg håber at komme ud at arbejde med projekter, hvor jeg kan arbejde med alle vinkler og aspekter af mit fag.
Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Vi er prøveklasse for udveksling med en tysk klasse. Vi var 3 dage i Mölln, en mindre by i omegnen af Hamborg. Det var fedt at opleve en kultur, som vi på den ene side mente at kende godt, men så var det alligevel anderledes og ikke helt, som vi forventede. Vi var med og observerede undervisningen. Vi troede det var lidt mere sådan skoleret, men det var helt afslappet og meget som hos os selv.
Det gav et megagodt sammenhold i klassen, at vi havde den fælles oplevelse. Jeg er også blevet mere nysgerrig på tysk kultur. Jeg har valgt tysk på A-niveau, og det er fedt for mig at lære mere om et andet lands kultur. Jeg har lige skrevet min SOP (studieområdeprojekt) i fagene virksomhedsøkonomi og tysk. Det er fedt at kunne blande fag og analyser ud fra et virksomhedssynspunkt med det sproglige og kulturelle i baggrunden.
Hvis man kan vælge udveksling i forbindelse med sin uddannelse, synes jeg helt klart, at man skal gøre det.
Build your future
Hvis din fremtid var en LEGO® æske - hvad ville du så fylde i den?
Bliv lærling eller elev hos LEGO Koncernen og skab dén fremtid og karrierevej, du drømmer om.
Med en uddannelse hos os bliver du en del af en global virksomhed med mange muligheder. Dette gælder også efter endt uddannelse, hvor du får rig mulighed for at specialisere eller videreuddanne dig.
Er du klar på at fylde din æske - med drømme, ambitioner, kreativitet, leg, udfordringer, udvikling og meget mere?
VÆRKTØJSMAGER
PLASTMAGER
Det siger næsten sig selv, at man som plastmager har en stor og betydningsfuld rolle i LEGO Koncernen. For vi producerer mere en 23 LEGO minifigurer i sekundet.
Synes du at det lyder spændende at gøre leg til virkelighed ved at designe, udvikle og producere de forme, der skal til for at LEGO klodsen kan komme ud til millioner af fans?
LAGER OG LOGISTIK
AUTOMATIKTEKNIKER
Kan du forestille dig hvor mange tekniske maskiner og robotter, der skal til for at LEGO Koncernen kan producere millioner af LEGO klodser hver eneste dag? MANGE! Derfor er vores automatikteknikere vigtige for os.
I en kreativ virksomhed som LEGO Koncernen skal der være nogle, der skaber orden og system i tingene. Derfor er vi i Lager og Logistik nøglemedarbejdere, der bl.a. er med til at sikre at millioner af LEGO klodser kommer fra A til B.
Læs mere om vores mange lærlinge - og elevpladser på www.lego.com/da-dk/careers/build-your-future
SPS er Emmas gode medspiller i skolen
”Du skal tage imod al den hjælp, du kan få, for det er ikke pinligt at få støtte! Den støtte kan være med til, at du når de uddannelsesmål, du har sat dig”.
Det gode råd kommer fra 17-årige Emma Gray, som er godt i gang med uddannelsen til kok på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.
Og rådet er givet direkte til unge, som overvejer at starte på en ungdomsuddannelse – men som samtidig er bekymrede for, om en funktionsnedsættelse kan spænde ben for drømmen om at gennemføre uddannelsen.
Emma Gray ved, hvad hun taler om. En gang om ugen mødes hun nemlig – i skoletiden – med faglærer og SPS-vejleder ved HANSENBERG
Linda Toft Lindekilde, og sammen får de lagt en slagplan for, hvordan de skriftlige opgaver kan struktureres.
For Emma Gray er ordblind, og det har hun vidst lige siden 2.-3. klasse, da klassekammeraterne sådan for alvor begyndte at sætte bogstaver sammen til ord.
Derfor får hun på HANSENBERG det, der kaldes SPS – og som står for specialpædagogisk støtte.
Når man som Emma Gray er ordblind, kan det være en ekstra udfordring at klare skriftlige opgaver i skolen, men ved hjælp af specialpædagogisk støtte (SPS) kan hun tage en uddannelse på lige fod med andre elever.
Får de rigtige værktøjer
SPS har til formål at sikre, at unge, der er udfordret på grund af eksempelvis ord- eller talblindhed, bevægelseshandicap eller psykiske funktionsnedsættelser, kan tage en uddannelse på lige fod med andre elever eller studerende.
”Jeg kan blive frustreret, hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af – eller ikke kan danne mig et overblik over. Sammen med Linda tager jeg et skridt ad gangen. Jeg får nogle værktøjer til, hvordan jeg kan strukturere den næste
opgave – og hvordan jeg omdanner noget teoretisk til mine egne ord”.
Linda Toft Lindekilde forklarer, at Emma Gray – og andre, der modtager SPS – blot får de samme forudsætninger, som klassekammeraterne har:
”Emma har udfordringer med at stave ordene, og derfor får hun hjælp til at komme igennem sin skoledag. Andre kan have nogle personlige udfordringer, der gør, at de har brug for støtte til at afkode de signaler, som andre sender”.
UDFORDR LIVET
viby-efterskole.dk
Drømmer du om at stå på en scene?
Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?
På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.
”Jeg plejer at sige til eleven: ’Du er chefen – du skal fortælle mig, hvad du har brug for’. Vi mødes en gang om ugen, og så snakker vi om, hvordan det går. Det er ikke på en fast dag. Tidspunktet koordinerer jeg med faglærerne, for eleverne skal selvfølgelig ikke mødes med mig, hvis de har gang i en praktisk opgave indenfor deres fag”, understreger Linda Toft Lindekilde.
Indimellem tager faglærerne også fat i Linda Toft Lindekilde, hvis de oplever, at en elev bøvler lidt med en specifik opgave, og så tager hun en snak med eleven om det.
”Det giver mig så meget arbejdsglæde at kunne se dem i øjnene og hjælpe med lige præcis det, der fylder hos dem. De er så glade, når de er kommet videre fra det, de havde udfordringer med”, siger Linda Toft Lindekilde.
Det er bare med at komme i gang
Emma Gray er rigtig glad for den støtte, hun får. Men forskellige faktorer gjorde, at hun ikke søgte støtten, før hun næsten var færdig med Grundforløb 1:
”På Grundforløb 1 ville jeg ikke have SPS, selv om jeg kendte til tilbuddet. Jeg havde fået noget hjælp på min efterskole – men ikke på den måde, som jeg havde brug for den på.
Samtidig følte jeg i folkeskolen, at det var pinligt at få hjælp. Men jeg har udviklet mig i min tid her på HANSENBERG, så før eksaminerne i slutningen af Grundforløb 1 opsøgte jeg selv hjælpen”.
”At få SPS er overhovedet ikke et tabu, og der er mange andre, som også får støtte. Mine holdkammerater tænker slet ikke over det, så man skal altså overhovedet ikke være bekymret over at efterspørge den støtte”.
Linda Toft Lindekilde er helt enig –og det er bare med hurtigst muligt at kontakte sit uddannelsessted, så der kan komme gang i processen:
”Man skal se på SPS som sin medspiller fremfor sin modspiller. Tag imod hjælpen, så du får de samme forudsætninger, som de andre har”!
”Det er skolen, som kan ansøge om SPS til en elev, og der kan godt være en del behandlingstid, fra vi søger og frem til, at vi får bevillingen. Det ideelle scenario er derfor, at vi får søgt i det øjeblik, at eleven er optaget på uddannelsen, så det hele kan være på plads ved studiestart”
Nemt at få læreplads
Emma Gray kalder nu i den grad støtten for sin medspiller, og i kokkefaget har hun fundet sin helt rette hylde
– og lærepladsen på Hotel Koldingfjord sikrede hun sig hurtigt:
”Som kok kan man nærmest med det samme se resultatet af sit arbejde, og man får feedback her og nu. Det virker meget overskueligt for mig – jeg laver noget med mine hænder, og jeg kan straks se, hvordan det er gået”.
FAKTA
SOCIALPÆDAGOGISK
”Det var ret nemt at få lærepladsen på Hotel Koldingfjord. Jeg var derude i praktik, og så tilbød de mig med det samme en læreplads.
De sagde, at de kunne mærke, at jeg havde lysten til det”, fortæller Emma Gray.
Efter planen er Emma Gray uddannet kok i slutningen af 2027.
STØTTE (SPS):
Hvis du er optaget på en af følgende ungdomsuddannel- ser, kan dit uddannelsessted ansøge om SPS til dig: Erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
Almen studentereksamen (STX)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere forberedelseseksa- men (HF)
Private institutioner for gymnasiale uddannelser
• Gymnasiale suppleringskurserKilde: www.spsu.dk
TYSKUNDERVISNING
ER PÅ VEJ OP
I AFDELINGEN FOR X-FACTOR OG COOLNESS
// Peter Christensen
Tyskundervisning forandrer sig i disse år. Tysk er på alle måder blevet lidt mere ”sexet”. Et eksempel på det er Fredericia Gymnasium, hvor eleverne har rig mulighed for udveksling og at erhverve sig et globalt gældende bevis for sine kompetencer i tysk.
An-auf-hinter-in-neben- über-unter vor-zwischen… og så videre… var en af mange remser og uendeligt terperi, som udgjorde tyskundervisning i min ungdom. Tyskundervisere på min tid havde stor ”succes” med at afskrække elever fra at vælge tysk som førstevalg, eller for den sags skyld andet- eller tredjevalg, blandt sprogfagene engelsk, fransk, spansk og tysk.
Sådan er det ikke længere, og et rigtig godt eksempel på den udvikling er Fredericia Gymnasium.
"Rigtig mange elever valgte efter gymnasiereformen i 2005 kombinationen af engelsk og samfundsfag. Andre sprogfag faldt igennem og blev sekundære. Antallet af elever, der valgte et af de andre sprogfag faldt fra 40% til 6-7%.
Andelen af elever med tysk på A-niveau faldt drastisk med reformen i 2005," fortæller Nikolaj Schütze, lektor og underviser i tysk og historie på Fredericia Gymnasium.
Der skulle altså ske en udvikling af faget tysk, og det kom til at ske med rige muligheder for udvekslingsrejser for eleverne, og muligheder for at tage et Goethe-Certifikat, som er et internationalt anerkendt bevis på tyskfærdigheder, på linje med Cambridgebeviset i engelsk, og anerkendt fra Washington til Wellington, fra Buenos Aires til Beijing.
Udveksling med tyske gymnasier
Nikolaj Scütze fortæller, at Fredericia Gymnasium gennem mere end 30 år har haft et samarbejde med Friedrichs Gymnasium og Ravensberger Gymnasium i byen Herford, som er en gammel venskabsby med Fredericia. Hvert år er op mod 25 elever fra Fredericia på udveksling, deltager i undervisningen i Herford og kommer helt tæt på den tyske hverdag og kultur. Efterfølgende er tyske elever på genbesøg i Fredericia.
I 2010 etablerede Fredericia Gymnasium et samarbejde med Luther-Melanchton Gymnasium i Wittenberg. Alle elever bor privat i den uge udvekslingen varer. De tyske og danske elever har fælles undervisning og arbejder på fælles projekter.
Et samarbejde med Theodor-Storm-Schule i Husum blev indledt i 2017. Det er en udveksling af en uges varighed, og eleverne deltager blandt andet i hinandens musikfestivaler.
Leipzig er rammen for en tysk sommerskole, hvor den daglige undervisning forestås af tyske undervisere. Om eftermiddagen er eleverne på fælles udflugter, museumsbesøg, besøg i sommerbiografer.
Elevforeningen Germanus har Fredericia haft siden 2010. Foreningen afholder arrangementer med fokus på tysk kultur, politik og samfundsforhold.
Blødningen af elever er stoppet
Nikolaj Schütze og Laura Brøgger deltager i samtalen om faget tysk. Laura er 3.g’er på STX og en af eleverne, der har valgt tysk. Hun skal på en EU-sprogrejse til München fra den 4. til den 14. august
"Eleverne har kun hørt positivt om faget og udvekslingerne. Mange elever har fået venner i den forbindelse, som de stadig har kontakt med," siger Laura, FG har stoppet blødningen af tyskelever.
"Det er godt for eleverne at lære og få brugt sproget som hverdagssprog, og det er noget af det, udvekslingerne kan. Eleverne får en vigtig oplevelse af tysk kultur gennem udvekslingerne," siger Nikolaj Schütze.
"Det giver os en kulturforståelse. Jeg oplevede, hvordan Pauline og hendes familie lever. Hun skulle for eksempel spørge om lov til at gå til fest," fortæller Laura og fortsætter: "Vi har mere tillid mellem forældre og unge, men også mel-
lem skolen og elever. Vi har overordnet mere ansvar, men også mere frihed."
Laura oplevede, at det var mere stringent i skolen med regler. Klasseværelserne oplevede Laura som lidt kedelige og mørke, og de tyske elever tiltaler ikke bare lærere med et du, tiltaleformen er grundlæggende Sie, Herrn eller Frau. Selv om også det er ved at blive opblødt lidt i disse år.
Mere papir og færre computere
Vi er mange, der har bemærket, at Tyskland ikke er helt fremme i vandreskoene, når det kommer til computere og digitalisering. Det viste sig ikke mindst under Corona, hvor det ikke var muligt at gennem føre online undervisning hjemme. Der er bare mere papir og mindre computer i Tyskland.
"Måske kan en elev slippe af sted med at levere en opgave printet på papir, men opgaver i gymnasiet og andre uddannelsesinstitutioner skal som regel afleveres på papir, og der er ikke computere og internet at holde sig til i undervisningen og til eksamen," fortæller Nikolaj Schütze.
"De erkender, at de er sakket bagud på det område, men de synes på den anden side, at vi er gået for vidt."
Job i Tyskland
En lille interessant krølle på historien er, at Søstrene Grene, som har mere end 70 butikker fordelt over hele Tyskland, og Fredericia Gymnasium har et samarbejde om job hos Søstrene Grene og korterevarende ophold i Tyskland.
"De har oplevet hyggen under ferieture til Danmark og har taget den afslappede stil i Søstrene Grene til sig. Så Søstrene Grene har brug for danske medarbejdere. Fredericia Gymnasium hjælper i den forbindelse med at finde bolig, tegnet forsikringer og lignende," slutter Nikolaj og Laura.
UDDANNELSE MED ET HAV
Fuld hf-eksamen
Uddannelse som skibsassistent
1. modul af skibsofficeruddannelsen
Optagelse fra 9./10. klasse
DE NYE TIDER
Jeg havde en aftale om et interview med Lykke Zanke og Laila Yndgaard om deres uddannelse, og det visionsprojekt, som fik en del opmærksomhed. De er begge i praktik pt., men havde taget fri en times tid til en snak om visioner og fremtid. Vi mødtes på Social- og Sundhedsskolen på Øster Hougvej i Middelfart. Til min store overraskelse var der godt gang i en reception og fuldt blus på det næste kuld elever og deres fremtidsvisioner. Engagerede elever fortalte om deres visioner for fremtidens ældrepleje, men også om visioner for bosteder til unge. De talte om hjælpemidler, om bygninger, om beboere og beboernes familier.
"Det er jo fantastisk at kunne åbne op for ideer og kunne få lov til at få det ud. Vi har jo rigtig meget, vi gerne vil give til borgerne," siger Lykke Zanke. Hun er 18 år og i sin første praktikperiode. Hun er færdig med uddannelsen i oktober 2026.
"Det er så fedt at få lov til det. Bare det at blive set og hørt er dejligt," supplerer Laila Yndgaard, som er 47 år og på samme tidspunkt i sin uddannelse som Lykke, også hun er færdig som social- og sundhedsassistent i oktober 2026.
Alle skal føle sig velkommen "Vores projekt startede med, at vi fik en opgave, hvor vi ikke skulle tage stilling til
FOTO KERAMIK
GASTRONOMI
SKUESPIL
MUSIK
Kastanievej Efterskole - din kreative efterskole i hjertet af København
Eleverne på Social- og Sundhedsskolen har store visioner for fremtidens ældrepleje, og de føler at de bliver set og hørt.
// Peter Christensen
et budget, men skulle bruge vores fantasi og visioner for fremtidens ældrepleje. Vi blev inddelt i grupper med 4-5 elever i hver," siger Lykke.
"Vi skulle tænke stort og fortælle om vores drøm for et fremtidigt plejehjem. Hvordan vi synes, det gode liv som ældre skal være," fortsætter Laila.
Gruppen skulle finde ud af hvor meget og hvilket personale, der skal være, og i hvilket omfang de ville tilknytte ”spir”. Det er unge frivillige, der er sammen med beboere, men ikke er en del af den egentlige faglige pleje, som hjælpere og assistenter tager sig af.
Elsker du at være kreativ?
Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige
rammer midt i København. Lyder det som noget for dig?
rammer midt København. Lyder noget for Så glæder os til at møde dig!
Så kontakt os Vi glæder os til at møde dig! kreative valgfag. i
TEKSTIL & DESIGN BILLEDKUNST kastanie.dk
tlf: 33 31 08 08
Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole @kastanievejefterskole
Fokus blev også sat på bygninger, som kunne imødekomme behovet både blandt beboere og deres pårørende. Plads til børn og børnebørn, og evt. dyr, er en vigtig del af tankerne om det gode ældreliv.
"Vi mener det er vitigt at både bygninger og farver skal være venlige og rolige. Vi vil også gerne have nogle ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet, fordi det vil give liv omkring de ældres liv på plejehjemmet," fortæller Lykke og tilføjer:
"Vi sætter fokus på, at alle skal føle sig velkommen. Vi har også en særlig bolig til pårørende, hvor man kan være sammen med sin familie, og som familien kan leje til fest eller fødselsdag."
Intelligente hjælpemidler
Hjælpemidler kommer til at spille en større og større rolle i fremtidens ældrepleje.
Det kommer også til udtryk i det projekt, hvor Lykke og Laila deltog. I den mere lavpraktiske, men ganske effektive ende, er der den intelligente ble med alarm, som gør opmærksom på, når den skal skiftes.
"Vi har udregnet, at anvendelse af intelligente bleer vil kunne spare beboerne for 7.000 kroner om året. Ingen bleer skiftes før det er nødvendigt, og ingen skal gå rundt med en våd ble. Det har også nogle helbredsmæssige fordele i forhold til urinvejsinfektioner," fortsætter Laila fortællingen.
"Vi arbejder også med at gøre beboerne mere selvhjulpne med for eksempel en spiserobot, som kan styres med et joystick
og hjælpe med at få tag i maden, hvis man har svært ved det," siger Lykke videre.
"Vi har også forslået specielle senge, som kan rejse beboeren op. En elektronisk dørmåtte med alarm, og en såkaldt ”butler”, der kan åbne døren. Lidt på samme måde som man kan give Google Home en kommando. Opmærksomhed fra kommuner Da alle gruppens visioner og tanker var klar, besluttede eleverne at forsøge at skabe lidt ramasjang og opmærksomhed om deres arbejde.
"Vi inviterede borgmestrene fra Assens og Middelfart og statsministeren. Statsministeren beklagede pænt og venligt, at hun ikke kunne komme, men begge borgmestre kom til receptionen," fortæller Lykke og Laila.
"Johannes Lundsfryd Jensen, borgmesteren i Middelfart, etablerede efterfølgende en kontakt til Ældrerådet i Middelfart, hvor vi fortalte om vores ideer og visioner.
I forbindelse med præsentationen sagde Søren Steen Andersen, Assens: - Det er sådan noget personale, som er spændende at have på en arbejdsplads, og vi har i den grad brug for folk, som kan tænke nyt.
Om ideerne bliver realiseret i større eller mindre grad er ikke til at forudsige, men der er ingen tvivl om at elevernes arbejde bør være til stor inspiration for kommunalpolitikere og forvaltning.
Omgivet af gode mennesker Social- og Sundhedsskolen Fyn, som skolen i Middelfart er en del af, lægger
Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder
Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til:
• Kranfører • Procesoperatør
• Togklargører • Guld- og sølvsmed
Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk.
Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.
Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.
vægt på, at eleverne lærer at kunne bidrage med visioner, nytænkende løsninger og kvalitet i den sektor, de skal ud og være en del af.
"Jeg har altid brændt for omsorg og hjælp og er glad for at være på en skole, der er så god til at variere mellem skole, teori og praktik, og vi får lov til at arbejde med den slags projekter," siger Lykke om sin uddannelse.
"Jeg er glad for, at jeg fik den her fantastiske mulighed efter min arbejdsskade. Jeg er tidligere smed og maskinarbejder, så det har været et stort skridt, men jeg er faldet så godt til og er rigtig glad for at gå på uddannelsen," siger Laila.
"Vi er bare omringet af en masse søde mennesker, som kun vil os det godt," slutter de to.
Se mere på www.eucl.dk Kontakt skolen på tlf. 7920 1111
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg startede på IBC i 10. klasse. Der blev jeg præsenteret for forskellige muligheder. Jeg lærte ikke så meget fra 7. til 9. klasse, men i 10. klasse fik jeg virkelig samlet op på mit faglige niveau.
Jeg overvejede HHX. Jeg fik øjnene op for, at jeg gerne ville noget med kontor og kundeservice, og det var der jeg valgte, at jeg ville på EUX Kontor. Det er både en erhvervsuddannelse og en gymnasieuddannelse. Jeg kan vælge mange ting bagefter, og jeg synes EUX gav mig flest muligheder.
Hvad er den store forskel fra grundskolen?
Undervisningsmetoder og fagligt niveau. I grundskolen havde vi kun dansk, matematik og engelsk, og vi var ikke særligt aktive. Jeg havde meget fravær, men her på IBC skal man komme og være aktiv. Her giver de os vilje og lyst til at gøre noget og tage ansvar for os selv. I grundskolen bruger man meget tid på at finde ud af, hvem man er og finde sin rolle i livet, men for mig har det i virkeligheden først været i gymnasiet, jeg fandt ud af det.
På EUX har vi meget gruppearbejde. Det er med til at skabe et fællesskab. Vi lærer at skelne mellem det personlige og det faglige, så vi kan samarbejde med alle. Det er også vigtigt, når vi senere skal ud på arbejdsmarkedet.
Hvordan ser det ud med lektier? Jeg synes, at lektierne har været
Læs om EUX Kontor SIDE 121
overskuelige og håndgribelige. Men, altså her til sidst, jeg er færdig sidst i juni, har lektierne været en del flere.
Jeg har ikke haft det svært med lektierne. Vi har jo selv valgt uddannelsen og været forberedt på, hvad vi ville møde. Lærerne er forstående og gode til at planlægge det, så vi kan nå det hele. Vi har et godt sammenhold og kan mærke det, hvis nogen er pressede, så vi kan støtte hinanden.
Hvad er drømmen?
Jeg har fået en elevplads hos Lemvigh-Müller. Det er en af landets største grossister af stål. Jeg skal arbejde med kundeservice, og lige nu er min drøm, at jeg kan blive der efter min elevtid.
Men set længere ude i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at starte min egen virksomhed, uden at jeg lige nu ved med hvad. Og så drømmer jeg vel om, som alle andre, at skabe økonomisk uafhængighed og et velfungerende liv.
Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Vi har lige skrevet vores EOP (erhvervsområdeprojekt), hvor vi valgte en virksomhed som case. Det var rigtigt fedt. Vi valgte Shaping New Tomorrow, der er et modetøjsfirma, som vi i forvejen var blevet præsenteret for i forbindelse med en eksamen. Det var virkelig fedt at fordybe sig i, hvordan de havde formået at skabe et stort netværk og hvordan de kommunikerer.
Jeg har siddet i elevrådet i 3 år. Jeg kan godt lide at have overblik og indflydelse på, hvad der skal ske. Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at holde hovedet koldt i forbindelse med store events. Det har været sjovt og lærerigt.
Svar fra Bella Li Wiuf, der går på EUX Kontor på 3. år på IBC Kolding
DIT LIVS EVENTYR STARTER HER!
Vi har niveaudelt under visning for at styrke den enkelte elevs faglighed Vi styrker elevernes selvtillid, fordrer n sund livsstil og giver eleverne venner for livet. Hver dag byder på nye oplevelser og her kan du bl.a. afprøve linjefagene:
AI KAN VÆRE ENS TRO TJENER – men også den farlige herre
Kunstig intelligens (AI) er fremtidens teknologi og skal finde sin plads i arbejde og undervisning på landets gymnasier. Karriereguiden har talt med Carsten Hogrefe, rektor og direktør for Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg, om gymnasiets arbejde med at inkludere AI som en naturlig del af gymnasiets dna.
På hjemmesiden for Det Blå Gymnasium kan man læse, at gymnasiet er profilskole for E-handel, for LEGO Serious Play og for Kunstig Intelligens – AI. Profilskole betyder ikke, at det er studieretningslinjer på gymnasiet, men det betyder, at det er områder, som har gymnasiets særlige fokus.
Men hvorfor skal der være et særligt fokus på AI i gymnasiet?
Man kunne jo vælge den helt indlysende og korte forklaring: Fordi samfundet vil svigte de unge, hvis uddannelsesinstitutionerne ikke tager livtag med og inkluderer AI i undervisningen. Det er jo det sociale liv, det arbejdsmarked og den virkelighed, de unge skal mestre og kunne navigere i. Så hvis vi stadig mener, at det er en af samfundets fornemste opgaver at forberede de unge til den tid deres liv vil udfolde sig i, er der ingen vej udenom AI.
Mange udfordringer med AI
I stedet for blot den korte udgave, har vi valgt at tage en uddybende snak om brugen af AI på Det Blå Gymnasium.
"Når man siger AI, vil mange sikkert tænke mulighed for snyd, og det er også en af de ting, vi skal tage alvorligt, mens andre vil tænke på et fantastisk hjælpemiddel og adgang til uendelige informationer, vi som mennesker får stillet til rådighed. Og det er det også," siger Carsten Hogrefe.
"Der er også mange udfordringer ved AI. Der er hele problematikken omkring GDPR og den datahøst, som AI er mester i, hvis vi ikke er bevidste om det og styrer AI. Der er juraen, som man kan slå sig voldsomt på, hvis der ikke er de aftaler, der skal være for brug af data."
Hvad angår muligheden for snyd under eksamen, er Det Blå Gymnasium, som mange andre gymnasier, bruger af eksamenscookie, der gør gymnasiet i stand til at overvåge hver elevs computer i eksamenssituationen. Det er et effektivt redskab og et endegyldigt farvel til pensionister, der vandrer rundt i knirkende sko og overvåger afholdelse af eksamen. Er den cookie ikke slået til, og det bliver prombte afsløret, er det ikke muligt at aflægge eksamen. Den skal slås fra øjeblikkeligt efter eksamen, ellers er gymnasiet på ulovlig grund.
Under udvikling
"Vi har fokus på AI. Det er endnu i sin vorden, under udvikling, men selvfølgelig skal vi have AI og regler for, hvordan vi som skole bringer AI ind i vores undervisning," fortsætter Carsten Hogrefe.
"Vi er generelt fremme i forhold til ny teknologi, vi bruger også Arducation (Augmented Reality), og alle er på interne kurser i brugen af AI. Vi har haft et kursus med en forsker og ekspert i AI, så vi også som personale ved, hvad der foregår under motorhjelmen, og hvad der er i spil. Vi skal om ikke omfavne AI, så tage det til os, så vi bliver i stand til at bruge det og lære vores elever at bruge det på den rigtige måde."
AI er ikke bare AI
Center for IT i Undervisning (CIU) har nogle anbefalinger til institutioner som ønsker at arbejde med AI.
Først skal man være opmærksom på, at en chatbot ikke bare er en chatbot. Der er en lang række forskellige chatbots tilgængelige. Nogle høster data råt for usødet og kan hurtigt komme i konflikt med persondatalovgivningen. Et eksempel er Chatgpt fra OpenAI, hvor det ikke er muligt at lave en data-
behandlingsaftale. Ved brug af Googles chatbot Gemini er en databehandlingsaftale heller ikke en mulighed.
En anden chatbot er Microsofts Copilot, som tilbyder muligheden for en databehandlingsaftale, som om ikke fjerner så minimerer risikoen for konflikt med lovgivnimngen. Applai, et nyt dansk firma, tilbyder også en aftale.
Overordnet anbefaler CIU, at gymnasiet vurderer en chatbots kvalitet i forhold til skolens reelle behov, afstemmer ressourcerne, sikrer en lovlig brug og skaber et sikkert grundlag, som både beskytter personlige oplysninger og udnytter AI’s potentiale.
Hvad siger AI om AI
Lad nu bare AI indgå i artiklen. Lad os se hvad AI selv siger om brugen af AI i undervisning. Hvad er fordele og hvad er ulemper? Følgende spørgsmål blev kastet ind i Microsofts Copilot, som er baseret på AI: Hvad er fordele og ulemper ved brug af AI i undervisning. Og dette blev resultatet i den korte udgave:
Ulemper: Problemer med datasikkerhed, mangel på kritisk tænkning, at eleverne udvikler teknologisk afhængighed.
Fordele: Personlig tilpasning af materiale, tilgængelighed for alle, øjeblikkelig feedback og vejledning uden for klasseværelset.
Faldgruber
Brugen af AI er forbundet med store spørgsmål at tage stilling til. "Med hensyn til fordele er det ikke en mulighed, at AI overtager feedback og vejledning. Den personlige relation mellem underviser og elev er en pædagogisk hjørnesten, som det er vigtigt, at vi fastholder, understreger Carsten Hogrefe.
"Vi skal selvfølgelig også fortsat lære vores elever at være kildekritiske og ikke udvikler teknologisk afhængighed. De elever, der kommer til at klare sig godt, er de som bruger AI på den gode og understøttende måde til inspiration og brainstorming. Elever der vildleder sig til at tro, at AI er nok i sig selv, får store problemer. De skal fortsat bruge deres hjerne og kompetencer, ellers bliver det noget skidt.
Han peger i samme åndedrag på en særlig risiko, som Copilot ikke pegede på. Hvilket måske meget godt understreger, at AI ikke er i nærheden af at være et alvidende quickfix.
"Der er en reel risiko for en skævvridning mellem eleverne. Elever fra ressourcestærke hjem, ikke bare økonomisk men også uddannelsesmæssigt, har en klar fordel og vil være langt bedre til at stille de rigtige spørgsmål til AI og bruge svarene rigtigt.
Mens elever med færre ressourcer at trække på vil være mere tilbøjelige til bare at bruge AI uden filter, og dermed risikere at få dårligere karakterer. AI kan få en social slagside, og det skal vi være opmærksomme på," slutter Carsten Hogrefe.
Fra studenterhue
til DM, EM og VM for smedelærlinge
Efter sin studentereksamen valgte Jakob Østergaard Nielsen at gå i lære som smed, og i foråret vandt han DM i Skills – en præstation, der har sikret ham adgangsbilletter til både EuroSkills og WorldSkills.
Det kan sagtens lade sig gøre at svejse det helt rigtige uddannelsesvalg sammen – og finde sin rette hylde.
Se bare på Jakob Østergaard Nielsen fra erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, som i april vandt DM i Skills for klejnsmedelærlinge – og som nu både skal repræsentere Danmark ved WorldSkills 2024 i Lyon og EuroSkills i Herning året efter.
”Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Det er noget, som kun ganske få mennesker får lov til at opleve. Det er to kæmpestore events, og det bliver uforglemmeligt”, siger Jakob Østergaard Nielsen.
Han kommer fra Sjølund, og han er i lære ved Damgaard Metal A/S i Vojens. Og når han til august næste år er udlært, har han også både studenterhue og svendebrev i sin samling.
Højt gennemsnit
For inden den 21-årige danmarksmester gik i lære, tog han en studentereksamen med et snit i den høje ende af karakterskalaen. Og ud over glæden over at deltage i – og vinde – DM, betyder det rigtig meget for Jakob Østergaard Nielsen, at han måske kan inspirere andre unge til at tage en erhvervsuddannelse:
”Jeg håber, at flere unge får øjnene op for, at der også er prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Inden jeg gik i lære, fik jeg en studenterhue, men der er ikke rigtig fokus på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed efter en studentereksamen”.
”DM i Skills, WorldSkills og
Jakob Østergaard Nielsen har trænet intensivt op til først DM i Skills – og nu gælder det WorldSkills og EuroSkills.
EuroSkills er med til at kaste lys over, hvor store muligheder man har – og det er da en fed måde at promovere sit fag på. Deltagelsen i konkurrencerne gavner også mig selv, for jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde bliver arbejdsløs”.
Fed fornemmelse
For en udlært smed ligger løn- og karrierevejene da også helt åbne, og på sigt overvejer Jakob Østergaard Nielsen at læse til maskiningeniør.
Men lige nu har han helt bestemt planer om at fortsætte med at arbejde som klejnsmed, når han er udlært – og han har nemt ved at beskrive, hvad han holder allermest af ved sit arbejde:
”Det bedste ved smedefaget er, at vi bygger ting, som man kan køre ud at kigge på. Det er en fed fornemmelse frem for at sidde med hovedet i et Excel-ark. At være smed er mange forskellige ting – og der er er ingen begrænsninger ud over, at vi arbejder med metal. Der er så mange måder at gøre det på”.
WorldSkills og EuroSkills finder sted hvert andet år – WorldSkills i lige år, og EuroSkills i de ulige år.
Jakob Østergaard Nielsen fra Sjølund – som er i lære ved Damgaard Metal A/S i Vojens – vandt i april DM i Skills for klejnsmede.
Tag dit med på arbejde.
Bliv SOSU-elev i Middelfart Kommune
Fuldtidspraktikvejleder støtter igennem hele uddannelsen.
Mentor
skaber tryghed i hverdagen og vejleder i nye opgaver.
Læringscaféer og studietid.
Din uddannelse kommer i første række.
Jobgaranti efter endt uddannelse.
For Rikke Christensen betyder det rigtig meget, at hun kan være med til at passe hestene på Vasehus Ridecenter på den helt rigtige måde, og hun holder af arbejdet med både dyr og mennesker.
Hvis du tror, at du absolut skal være god til at ride for at blive uddannet hestemanager, tager du helt fejl. For tager du uddannelsen, bliver du nemlig dyrepasser med specialet hestemanager – og det er din opgave at sikre, at hesten på alle måder har det godt. Du står i spidsen for den daglige pasning, træning og fodring.
HESTEMANAGER
HAR SIN HOBBY SOM KARRIERE
”Et vigtigt element ved uddannelsen er dyrevelfærd. En hestemanager har de rette kompetencer – og ved en masse om træning, anatomi, fodring og håndtering af heste. De er kort sagt professionelle dyrepassere”, siger faglærer på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding Jette Rasmussen.
Og en af de professionelle dyrepassere er Rikke Christensen, som er uddannet fra HANSENBERG – og som har været i lære på Vasehus Ridecenter mellem Hobro og Viborg, hvor hun nu arbejder som faglært hestemanager.
”Jeg er så glad for, at jeg arbejder med min hobby. Jeg har altid haft
10 MÅNEDER DER GØR EN FORSKEL
Personlig t skema
S ammens æt di t eget skema
F lek sibel t skema
Mange v alg fag
Ek s tra dansk , engelsk og matematik
Under v isning på for skellige ni veauer
Fællesskab
Studietur
OSO - tur
Fælles oplevelser
V ir k somhedsbesøg
F ilm / teater
Debat
L æs mere på ww w.10 endefredericia .dk
Eller besøg os på Mosegårds vej 2D · 700 0 Freder icia
Personlig udvikling
Kont ak tlærer
Prak tik
Broby g ning
Ek s tra uddannelses vejledning
Uddannelsesplan
Ek s amens træning
Per sonlig t udv ik ling s for løb
en hest, men man kan godt gå i gang med uddannelsen, selv om man ikke har”, fortæller Rikke Christensen og tilføjer:
”Det kommer meget an på, hvor meget man selv vil lægge i det, for der skal investeres noget interesse i arbejdet. Har du lyst til at gøre det, skal det nok gå. Og ellers synes jeg, at du skal vælge en anden karriere”.
Elisabeth Jensen er indehaver af Vasehus Ridecenter, og hun giver sin medarbejder helt ret:
”Man er nødt til at være indstillet på at lave noget, og man skal regne med, at man kommer til at bevæge sig. Starter man med at tænke, at det er hårdt – ja, så bliver det hårdt. For os som virksomhed er det vigtigt at have nogle elever og medarbejdere, som vil arbejde med heste, og gennem uddannelsen bliver der skabt tilknytning til arbejdspladsen”.
Fast job efter uddannelse Rikke Christensen er da også glad for, at der ventede hende et fast job på Vasehus Ridecenter, da hun var udlært:
”Det var dejligt, at jeg fik mulighed for at fortsætte på Vasehus, for her er så mange forskellige mennesker og opgaver, og som hestemanager er man involveret i alt – og så lærer man også alt”.
I den seneste tid har ridesporten været under bevågenhed, hvilket blot yderligere understreger vigtigheden af at have kompetent fagpersonale – for eksempel i form af hestemanagere – som ikke går på kompromis med dyrevelfærd og hestens behov.
På
”Det smitter heldigvis, hvis man behandler sine heste godt, og det er udelukkende positivt, hvis der sidder nogen derude, som lige tænker sig om to gange”, påpeger Elisabeth Jensen.
På Vasehus Ridecenter er 81 heste opstaldet, og godt 30 af dem er centrets egne heste. Faciliteterne tæller blandt meget andet dressur- og springbaner, ridehus med opvarmet rytterstue samt handicapvenlig adgang, for centret tilbyder nemlig også ridefysioterapi.
tilbyder vi studieretnigen:
Bioteknologi - Arktisk Teknologi - Matematik - Fysik nordatlantisk.dk
DITEVENTYRSTARTERHER
IB åbner døre til verden udenfor
Hvis drømmen er en fremtid i udlandet – eller man måske bare vil have et bredt perspektiv på sin dagligdag, er den internationale baccalaureate eller IB et rigtigt godt bud på en ungdomsuddannelse
På IB afdelingen på Nørre G i København færdes 21 forskellige nationaliteter imellem hinanden – i en atmosfære af tolerance og åbenhed. Russiske og Ukrainske elever omgås uden større vanskeligheder og iranske og danske elever snakker studieture og projekter. Og det er netop en af styrkerne ved IB, at den lærer eleverne at blive verdensborgere og kritiske men tolerante tænkere.
”Der er plads til at være sig selv her,” fortæller IB koordinator Anne Fibiger Wilson. ”Der er stor kulturel diversitet, men der er et rigtig godt sammenhold.”
IB er adgangsgivende til studier over hele verden – til gengæld skal man være klar over, at uddannelsen virkelig kræver noget af eleverne. Udover de typiske fag som matematik og engelsk skal man også opnå point i en række aktiviteter udenfor skolefagene.
”Der er et meget højt fagligt niveau. Vi ser meget på karakterer ved optag og så hjælper vi selvfølgelig også vores elever til at komme igennem på den bedst mulige måde både fagligt og socialt, det er jo vores mission, men IB er ikke for alle,” konstaterer Anne Fibiger Wilson. ”Vi siger til eleverne fra det danske system, at de ikke kan forvente at arbejde så meget. Skolen fylder.”
Navn og alder: Eigil, 19 år
Uddannelse og linje:
IB 2. år. Jeg har taget pre-IB, fordi jeg er kommet igennem det danske skolesystem. Det er et godt forberedende år, som i princippet kan sammenlignes med 1.g. på STX
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kendte ikke så meget til IB, men jeg spiller meget tennis og har en ven fra Indien som tog en IB, og han inspirerede mig. Jeg klarede mig godt i folkeskolen og var god til engelsk. Og så var der mange af mine venner, der valgte at tage STX på Nørre G. Det er fedt, at de ligger samme sted.
Hvad bruger du mest tid på?
// Christina Qvistgaard
Jeg har bl.a. været elevrådsformand for hele gymnasiet de sidste to år, og jeg har også siddet i skolebestyrelsen, så jeg har været meget investeret i skolens administration. Det kræver meget, men det er frivilligt. Det interesserer mig. IB ser på hele mennesket, så man skal have engageret sig i verden udenfor. Man skal kunne dokumentere sin indsats. Som elevrådsformand får jeg nogle gange mails fra andre skoler, der gerne vil høre, hvordan vi gør tingene her. Vi lavede blandt andet end kulturdag, hvor der var halv skoledag og så cafe. En TikTok vi lavede derfra gik viralt og startede nærmest en lille bevægelse.
Hvad skal man tænke over?
Vi har lidt færre undervisningstimer men flere afleveringer. Man får mere personligt ansvar og lektierne bliver der flere af. Man lærer hurtigt at organisere sig selv. Jeg tror, at hvis jeg vil videre på universitetet, har jeg en fordel. Vi har også en stor del af skriftlighed og ikke så meget mundtligt.
Vi bliver gode til at skrive. Så er der heller ikke hjælpemidler til eksamen. Jeg bruger ca. 2-3 timer om dagen, men det har ikke været et problem. Det handler om struktur, og jeg har godt kunne balancere det hele.
Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne studere i udlandet. Måske først når jeg når MA niveau. Først et sabbatår og så måske på KU og læse statskundskab. Og så ville jeg gerne på Trinity College i Dublin og læse Political Science and Philosophy. Men jeg har mange muligheder. IB åbner virkelig nogle døre rundt om i verden.
Din bedste oplevelse?
Primært studieturen. Det er den, man tænker tilbage på.
Navn og alder:
Asal, 17 år
Uddannelse og linje: IB, 1. år
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kommer fra Iran og flyttede til Danmark for to år siden. Jeg havde to muligheder: sprogskole eller IB, og så var IB mere interessant for mig. Og så er miljøet og atmosfæren her rigtig god.
Hvad bruger du mest tid på?
Opgaver og så de ting, der interesserer mig mest. Jeg går meget op i kunst, og jeg er også glad for science. Det kan jeg kombinere. I øjeblikket hjælper vores science lærer os med at lave en bog, hvor vi beskriver alle planter her på skolens område. Jeg laver illustrationerne. Jeg kan godt lide, at jeg kan være en kreativ science person og sætte mit eget præg på min uddannelse.
FAKTA
IB varer 2 år og som dansk elev skal man færdiggøre et pre-IB år inden optagelse.IB programmet har udover fagene 3 centrale ele- menter eleverne skal igennem: 1. The Extended Essay – et individuelt 4000 ords research project som giver eleverne mu- lighed for at gå i dybden med et emne, der interesserer dem. 2. Creativity, Activity og Service (også kaldet CAS), hvor eleverne skal opnå en bredere forståelse for livet udenfor den akademi- ske verden, både i forhold til sport, kunst og kultur men også i forhold til fx frivilligt arbejde. 3. TOK eller Theory of Knowled- ge. Et tværfagligt fag, der under- støtter elevernes analytiske og kritiske evner og forbereder dem til at blive bedre studerende.
Lektierne tager også tid. Engelsk er ikke mit modersmål, så jeg kan godt bruge 4 timer efter skole.
Hvad skal man tænke over?
Om man har lyst til at bruge meget tid på at studere. Og så skal man være åben overfor andre.
Hvad er drømmen?
Jeg vil fortsætte med at studere indenfor science og biologi og medicin. Jeg vil gerne være læge.
Din bedste oplevelse?
Vores studietur til Barcelona og så havde vi en kanotur, der var virkelig sjov.
Giver dig adgang til ca. 300 videregående uddannelser. Vi arbejder meget med projekter, og så udfører vi mange af ideerne i praksis!
Du kan fx tage Fysik og Matematik på A-niveau. Bioteknologi eller Kommunikation og it på A-niveau, og Idræt eller Programmering på B-niveau – alt efter hvilken studieretning du vælger.
Vi har et godt studiemiljø og et rigtigt godt fællesskab, og så har vi både fredagscafe, temafester og galla.
Og så har du masser af muligheder for valgfag fx: Matematik A, Kemi A, Erhvervsøkonomi, Mediefag og Idræt.
Se, hvilke studieretninger du kan vælge imellem, på hb.gym.dk
EUD Ny Mesterlære på Innovationsfabrikken, som er en del af IBC (International Business College), er indrettet, så eleverne kan få indflydelse på deres uddannelsesforløb.
Noget tyder på, at det kan aflæses direkte på elevernes motivation og karakterer.
"Det er min arbejdsgiver og mig, der i fællesskab fastlægger, hvor skoledagene skal ligge. Det betyder, at jeg har indflydelse på forløbet af min uddannelse. Det synes jeg er fedt," fortæller Jesper Dau om sin uddannelse. Han går på grundforløbet på EUD Ny Mesterlære på Innovationsfabrikken i Kolding. Han har praktikplads og arbejder dagligt i COOP 365 i Christiansfeld.
"Det betyder meget for mig, at skoledagene er spredt ud over året, så undervisningen på skolen ikke ligger i alt for store klumper, hvor man skal 30 dage på skole. Det gør uddannelsen og forløbet meget mere varieret med vekslen mellem skole og praktik. Det synes jeg er meget motiverende, og det betyder, at jeg ikke går død i undervisningen," fortsætter Jesper.
Eleverne på uddannelsen har 50 skoledage om året, plus 5 dage til aflæggelse af praktiske prøver.
E-læring giver fleksibilitet
Ved min ankomst talte jeg med Marianne Eriksen, uddannelsesleder på linjen EUD Ny Mesterlære, som i snit har 25-30 elever.
"E-læringen gør at vi har løbende optag. Det giver en fleksibilitet for både skolen og eleverne. Når en ung indgår en praktikaftale, får vi besked, hvis eleven har valgt at gå hos os. Derefter kontakter vi eleven med det samme med en velkomst og med et overblik over uddannelsesforløbet, forklarer Marianne Eriksen.
"Det er praktikstedet og den unge som i fællesskab planlægger, hvornår skoledagene skal ligge. Det er en uddannelse, hvor det praktiske fylder rigtig meget. Alt materiale til undervisningen er udarbejdet som e-læringsmateriale af underviserne på uddannelsen, og eleverne har adgang til materialet til de enkelte moduler via nettet, inklusive støttende links, videoer og slideshows.
Tilpasset eleverne
Hver elev har en konsulent tilknyttet, som de kan søge oplysning og hjælp hos, hvis de har brug for det. Da redskabet er e-læring, behøver konsulenterne ikke en daglig forberedelse på undervisning, men kan koncentrere sig om at støtte eleverne. Konsulenterne er altid inden for elevernes rækkevidde enten på skolen er via et digitalt møde.
"Vi har indrettet EUD'ernes lokale og fysiske muligheder, så det kan passe til de forskellige elevers måde at lære på. Det er ikke tilfældigt, at vi også har sækkestole i lokalet. Nogle elever har brug for pauser, hvor de kan slænge sig i dem eller sidde og spise en madpakke," siger Marianne Eriksen og fortsætter med et lille grin:
"Nogle gange er det lige før, at deres lokale næsten lugter lidt af teenageværelse."
Eleverne har også mulighed for badminton, bordtennis eller en vandretur i det smukke område på kanten af det nordlige område i Kolding.
højere karakterer
Plads til alle
Ny Mesterlære eleverne har allerede en elevplads og har vist, at de er gode til deres arbejde og at der er en arbejdsgiver, som har set talent hos dem. Har eleverne tidligere været mindre begejstrede for skole, så oplever de på Ny Mesterlære, at de klarer sig godt - og ikke mindst at skolen er i spiselige doser.
"Vi har en ordblindeunderviser som også er konsulent i autisme, og hun kan derfor hjælpe med struktur og studieteknik tilpasset den enkelte. Vi indretter læringsmiljøet, så det passer til vores elever. Nogle har måske behov for at sidde lidt for sig selv, nogle har brug for en snak om struktur og for andre kan det være svært bare at spørge," forklarer Marianne Eriksen.
Højere karaktergennemsnit
Man kan næsten høre skeptikeren sige ”ligger de så bare der i sækkestole og hygger sig, hvis de altså møder”. Men ham, skeptikeren, må vi skuffe. Sådan er trylledrikken altså ikke mixet sammen.
"Eleverne er løbende i kontakt med konsulenten eller andre ansatte. Hvis de ikke møder på de aftalte dage, ringer vi til praktikstedet. Så vi har ikke meget fravær. Eleverne er jo også ansatte i virksomheden, og det har også betydning for motivation og engagement, forklarer Marianne Eriksen yderligere.
"Vi har konstateret, at vores elever har et bedre gennemsnit end almindelige EUD’ere.
Jeg er vild med det
Marianne Eriksens udsagn om karaktergennemsnit passer i hvert fald på Jesper Dau.
"Det er fantastisk. Jeg er vild med det her sted. Undervisningsmaterialet er meget lige til og nemt at forstå. Det er struktureret på en god måde og meget lettere at
forstå, end jeg har været vant til i folkeskolen. Fokus er på det, du rent faktisk skal lave, og jeg lærer mere og har fået højere karakterer, end jeg nogensinde før har fået," fortæller Jesper.
"Jeg er lidt ordblind, men det er der plads til. Jeg har det ikke svært, men jeg ved, hvor jeg kan få hjælp, hvis jeg får brug for det."
Liniefag:
Gastronomi • - bliv kok i din egen restaurant
Bage/konditor
- åben dit eget konditori Musiker
- med bandet på turné Esport
- talentudvikling Design & Mode
- design dit eget tøj
VI ER MED TIL AT HOLDE
Lyder det for godt til at være sandt, at man som 18-årig efter bare 6 måneders uddannelse kan stå med en løn på over 27.000 kr. – og med ret til at opretholde lov og orden næsten på linje med en færdiguddannet betjent? Endda uden en gymnasial baggrund.
Lærke og Philip nærmer sig afslutningen på deres uddannelse, da Karriereguiden møder dem på Politiskolen i Brøndby. For dem er uddannelsens afslutning ikke bare afslutningen på en tid med faglig læring, men også med masser af personlig udvikling og et stærkt sammenhold. Nu venter der et par år med bevogtningsopgaver ved den dansk-tyske grænse, inden uddannelsesrejsen fortsætter.
For 20-årige Lærke, der blandt andet har en HF bag sig, er kadetuddannelsen begyndelsen på at udleve sin drøm.
”Jeg har altid haft en drøm om at komme i politiet,” fortæller hun. ”Jeg kendte ikke til politikadetuddannelsen og ville vente med at søge ind til politiet til jeg blev 21. Men så var der en, der foreslog, at jeg kiggede på den her. Det var en kort uddannelse, og så kunne jeg bruge den som springbræt.”
Philip nåede at starte på en gymnasial uddannelse, men det var ikke den rigtige hylde for ham.
”Jeg startede på STX og fandt ud af, at det ikke var mig, så jeg droppede ud i slutningen af 2. g. Det var ikke,
Politikadetuddannelsen er både et springbræt til et liv som politibetjent – og en forberedelse til resten af livet. For uanset om kadetterne vælger Politiet som fremtidig levevej eller tager en anden retning, er de kompetencer, de får med sig, værdifulde.
fordi jeg havde et dårligt snit. Det var bare ikke mig. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne tage den her uddannelse allerede som 18-årig uden en gymnasial uddannelse. Jeg har altid drømt om fart og spænding, så det gav mening,” uddyber 19-årige Philip.
Hvis man kommer igennem optagelseskravene, som blandt andet tæller den samme fysiske test som på betjentuddannelsen, en danskprøve, en samarbejdsprøve og sikkerhedsgodkendelse, venter der 6 spændende måneder på Politiskolen i Brøndby eller Vejle.
”Undervisningen foregår på mange forskellige måder. Nogle gange er det tavleundervisning, andre gange praktiske øvelser, både ude i marken og hjemme på Politiskolen. Vi har fag som dansk og psykologi, jura og samfundsforståelse,” fortæller de to kommende politikadetter. ”Men det er ikke som i folkeskolen, hvor man sidder og lytter. Det veksler mellem teori og praksis. Man kommer ikke til at kede sig. Der er en rød tråd til politiarbejdet i alt, hvad vi laver. Vi skriver fx rapporter i dansk.”
”Det er også en hård uddannelse med nogle lange dage, når man også skal passe arbejde og træning ved siden
DANMARK SIKKER
af. Man bliver nødt til at følge med, og læringskurven er stejl. Så man skal ville det,” tilføjer Lærke.
Til gengæld står man efter uddannelsens afslutning med politimyndighed og mulighed for at søge ind på overbygningsuddannelsen, som tager 6 måneder og svarer til 1. semester på betjentuddannelsen.
Personlig udvikling
Ud over den store faglige udvikling tager vennerne også et kæmpe spring i livserfaring med sig fra uddannelsen.
”I en alder af 19 år føler jeg mig meget mere moden. Jeg tør sige min mening. Og så lærer vi om rigtig og forkert. Man bliver klogere på sine egne grænser, og man bliver mere åben over for andre mennesker. Vi er meget forskellige, og aldersspændet er ret bredt, men vi har et virkelig godt sammenhold i klassen – og så har vi en god klasselærer. Det har meget at sige,” forklarer Philip.
Nu skal kadetterne dog hver sin vej. Lærke skal til Rødby og Philip til
Padborg, men måske krydses deres veje igen. De planlægger begge at søge videre på overbygningen og betjentuddannelsen.
”Drømmen for mig er at blive hundefører. Og jeg føler mig virkelig godt forberedt,” lyder det fra Lærke.
”Drømmen for mig er at blive en del af de specialenheder, politiet har i beredskabet. Det interesserer mig, men der er også mange andre forskellige muligheder inden for politiet,” tilføjer Philip.
FÆLLESSKAB, TRIVSEL OG
//Christina Qvistgaard
Inden da vil de begge gerne slå fast, at en politikadet er en fuldgyldig del af ordensmyndighederne og med til at holde Danmark sikkert.
”Mange tænker ikke over det, men vi har samme magtbeføjelser som politibetjente. Forskellen er, at vi arbejder inden for nogle mere fast definerede arbejdsområder,” afslutter de.
Læs om politikadetuddannelsen
SIDE 154
FAGLIGHED ER VORES KERNE
Få en rundvisning af Frederik og Emma:
STX VOXPOP
Navn og alder?
Niels Christian Aarestrup, 19 år.
Hvilken uddannelse og linje går du på?
Fredericia Gymnasium på STX, linjen Musik-Matematik
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg havde kun hørt godt om Fredericia Gymnasium og om STX (den almene gymnasiale uddannelse).
Jeg havde været på brobygning og var generelt interesseret i at have en bred vifte af fag, som man har på STX.
Det er ikke kun fagligt, jeg synes, at STX er godt, det er også alment dannende i fag som religion og oldtidskundskab. Vi har så mange fag, at man ikke rigtig når at blive træt af et fag, og jeg tror vi bliver dygtige generalister. Vi får mange ting med os, som vi kan tage med ud, ikke kun på arbejdsmarkedet, men videre i livet.
Hvad er den store forskel fra grundskolen?
Den store forskel er, at vi skal tage ansvar for egen læring og selv sørge for at lave lektierne.
Svar fra Niels Christian Aarestrup, som går på STX, linjen Musik-Matematik, Fredericia Gymnasium
JEG HAR MANGE FORSKELLIGE DRØMME OM MIN FREMTID
Engagementet er også et helt andet i gymnasiet. Vi har jo selv valgt gymnasiet og linjen, og vi er fagligt ligesindede som elever.
Jeg er også glad for, at Fredericia Gymnasium er mangfoldigt, og alle samfundslag er repræsenteret på gymnasiet.
Hvordan ser det ud med lektier?
Man kommer også til at lave lektier efter skoletid, men jeg synes ikke det er så slemt, fordi vi jo også gerne vil lære om det og de fag, vi selv har valgt. Jeg sidder ikke med lektier i mange timer hver dag, fordi man også bliver mere effektiv til at lave lektierne, når man har gået på gymnasiet i et stykke tid.
Hvad er drømmen?
Det er svært at svare entydigt på, fordi jeg har mange forskellige drømme og gerne vil gå forskellige veje. Uden gymnasiet ville jeg nok være lidt på bar bund, men jeg regner med, at jeg skal videre på universitetet, uden at jeg ved i præcis hvilken retning.
Tiden her på Fredericia Gymnasium har vist mig de fag, jeg er god til - musik, tysk, dansk, matematik – og jeg vil gerne arbejde videre
med det. Og så er jeg virkelig blevet fagligt godt forberedt til studietiden og generelt i at være sammen med og arbejde sammen med alle mennesker.
Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Hvis jeg skal fremhæve noget, er det vores årlige musikfestivaler på Fredericia Gymnasium, hvor jeg har knoklet sammen med andre elever i måneder for at få det stablet på benene og til at klappe.
Vi har over 1.000 gæster til festivalen, så der er mange forskellige opgaver, der skal løses. Jeg kan selv styre, hvor meget jeg vil engagere mig i, om jeg vil nøjes med at slæbe lidt borde og lamper eller gå hele vejen og bruge mange måneder på at booke musikere. Jeg går hele vejen.
I hvert fald: Det er en fantastisk fornemmelse at have i hovedet og kroppen, når festivalen er vel ovre. Så sover jeg virkelig, virkelig godt og roligt.
VÆR NOGET
START DIN KARRIERE PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN I MIDDELFART
I 2024 går Social- og Sundhedsskolen Fyn i Middelfart i gang med at bygge nye, moderne rammer - og det kan du blive en del af! Vær med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø, og bliv en del af et fællesskab, der sætter mennesket i centrum
På Social- og Sundhedsskolen Fyn i Middelfart får du en uddannelse, der gør en forskel. Du kan kombinere din uddannelse med en studentereksamen – alt imens du får løn under uddannelsen.
Vi ses på Østre Hougvej 101 i Middelfart!
ALTID BRUG FOR DEM
Julia M. Kitovska og Simon Holck Larsen er begge blevet omfavnet af maskinerne og teknikkens verden i deres uddannelse til procesoperatører
Med alle de robotter og AI i fremtiden, er det et fag, der altid vil være brug for," siger Simon. Vi sidder i et mødelokale på Danpo nær Give, hvor Simon er i praktik og taler om hans uddannelse til procesoperatør.
"Nogen skal jo kende og forstå systemerne, vedligeholde og tage sig af maskinerne, der holder produktionen i gang.
Både Simon og Julia er nystartede i deres uddannelse. De er startet på uddannelsen i februar og er nu, efter 6 uger på skole i EUC Lillebælt, i praktik hos Danpo nær Give, som er en af landets store producenter af kyllinger til dagligvarehandlen.
Julia er 21 år. Hendes familie flyttede til Danmark for 11 år siden fra en lille polsk by tæt ved grænsen til Tjekkiet.
"Jeg har taget en STX på gymnasiet, fordi dem i min omgangskreds også gjorde det. Efter STX tog jeg et sabbatår for at tjene penge og startede her på Danpo," fortæller hun.
"Efter lidt tid spurgte min chef mig, hvad jeg ville lave, og han foreslog procesoperatør. Jeg tænkte, at jeg ikke havde noget at miste, så jeg kastede mig bare ud i det.
Simon er 22 år, og hans historie inden uddannelsen til procesoperatør er en lidt anden.
"Mellem 5. og 9. klasse gik jeg nærmest ikke rigtig i skole. Jeg passede bare ikke ind, men det lykkedes mig alligevel i 2. forsøg at tage eksamen i 9. klasse," fortæller han.
"Efter noget tid, hvor jeg ikke for alvor lavede noget, fik jeg arbejde nogle måneder på Danpo. Jeg synes, det var
// Peter Christensen
rart, og jeg kunne lide arbejdet. Så jeg gik til min chef og foreslog, at jeg skulle starte på uddannelsen til procesoperatør.
Teknologisk verden
Procesoperatører opererer i en verden af store maskiner, computere og avanceret teknologi, som holder produktionen i gang på de danske industrivirksomheder.
Procesoperatørerne skal betjene det højteknologiske udstyr. De skal kunne overvåge, styre og vedligeholde automatiserede produktionsanlæg, så virksomheden arbejder effektivt og leverer den samme kvalitet hver eneste gang.
Procesoperatørerne har i den forbindelse et stort ansvar med direkte forbindelse til virksomhedens omsætning og dermed økonomi.
Procesoperatørerne skal forstå strukturen og flowet i produktionen og bidrage til en miljøvenlig produktion med besparelser på vand, el og varme.
Julias og Simons uddannelse til procesoperatører varer 3 år.
DER PASSER ROBOTTERNE
Formand og linjeansvarlig
I forbindelse med en produktionslinje på Danpo er der henholdsvis en formand og en linjeansvarlig.
Produktionslinjen er maskinflowet, hvor den slagtede kylling bliver forarbejdet til de forskellige udskæringer og færdigt pakkede varer til udbringning til detailhandlen.
Det er en proces Julia og Simon indgår i, og de har begge allerede fået et ansvar i den proces.
"Jeg er linjeansvarlig, og jeg har hver dag ansvar for at kontrollere, at kvaliteten er den samme og anlægget kører korrekt. Jeg tager en kontrolprøve hver halve time," siger Julia om sit job i produktionen.
"Jeg er under oplæring til formand for min produktionslinje. Jeg skal sammen med kollega som formand sikre at vores afdeling kører, at alle kontroller bliver foretaget, og at der er det personale, som vi skal være," fortæller Simon om sit arbejde.
Pilen peger opad
Julia og Simon har begge et ansvar for at overvåge, at maskinerne kører som de skal.
Læs om procesoperatøruddannelsen
SIDE 135
"Vi overvåger og kan måske rette mindre fejl ved hjælp af computeren, alt styres af computere, men vi skruer ikke på maskiner. Er der mekaniske problemer, ringer vi efter eksperter fra teknisk afdeling, understreger de begge.
"Men på sigt vil jeg gerne højere op og have et job i administrationen på Danpo," fortæller Julia om sine ønsker.
Simons plan peger også op ad i systemet.
"På sigt vil jeg gerne være afdelingsleder, men det er jeg for ung til nu. Jeg kunne godt tænke mig at tage en lederuddannelse og blive klar til at tage et større ansvar."
Stor efterspørgsel
på procesoperatører
En procesoperatør arbejder i en konkret verden af større maskiner, og det afspejler uddannelsen også.
"Jeg havde aldrig hørt om uddannelsen før, men jeg kan vældig godt lide, at vi også har meget praktik inde over på vores skoleophold. Vi har typisk nogle timer teori om formiddagen, og derefter omsætter vi vores teoretiske viden til konkret praksis på værkstedet," fortæller Julia og fortsætter, jeg er meget glad for, at jeg er landet i uddannelsen til procesoperatør.
For Simon er det også et plus, at uddannelsen og det efterfølgende arbejde er praktisk og konkret, men lige inden snakken i lokalet Gårdkyllingen slutter på Danpo, tilføjer han også en anden vigtig dimension:
"Det er jo også en kæmpe gevinst, at der er meget brug for procesoperatører. Det bliver ikke noget problem at få arbejde i det fag. Det er meget beroligende i forhold til fremtiden. Jeg tror, at der altid vil være brug for uddannede folk, der overvåger, passer og plejer robotterne."
Jeg er meget visuel – at skulle sidde
Jeg bliver mødt af en storsmilende, imødekommende og positiv pige, da jeg er i Middelfart for at møde Filippa Ivy Marsh.
"Jeg vil rigtig gerne have noget med mennesker at gøre, være noget for og hjælpe andre, så det var meget indlysende for mig at vælge at starte på Social- og Sundhedsskolen Fyn," forklarer Filippa.
Hun udstråler med det samme en positiv imødekommenhed og efterlader indtrykket af et menneske, der grundlæggende har Ja-hatten på. Hun fortsætter:
"Uddannelsen til SOSU-assistent er meget praktisk anlagt, og man skal ikke bare sidde på sin numse og blive undervist. Det passer også rigtigt godt til mig med fokus på den praktiske udførelse af arbejdet. Så jeg kan hele tiden se meningen, mærke processen og følge med."
"Jeg er meget visuel, så det duer ikke med bare en bog og en tavle at kigge på. Hvis man har det som mig, er uddannelsen til SOSU-assistent eller SOSU-hjælper helt klart en mulighed at kigge nærmere på."
Uddannelsen til SOSU-hjælper tager i alt 2 år. Efter Grundforløb 1 + 2 skal du have en elevplads for at komme videre i uddannelsen. Som SOSU-assistent varer din uddannelse 3 år, 8 mdr. og 3 uger. Her skal du også have en elevplads efter at have gennemført grundforløbene for at komme på hovedforløbet.
Rummelighed og ansvar
Mennesker findes i tusinder af udgaver. Vi er meget forskellige både fysisk og psykisk, har forskellige standarder og prioriteter, og en af de egenskaber, som Filippa lægger vægt på, er at man skal kunne rumme alle mennesker.
"Vi træder jo ind i folks private hjem og skal have al den respekt for det, som er nødvendig. Vi skal yde nærvær og omsorg for den enkelte og være professionelle i vores arbejde," siger hun.
// Peter Christensen
Eleverne på Social- og sundhedsskolen har store visioner for fremtidens ældrepleje, og de føler at de bliver set og hørt.
SOSU-assistenter og -hjælpere er på sin vis sundhedsvæsenets fremskudte kernetropper, som kommer i folks private hjem. Det giver dem også et stort ansvar for at bemærke, hvilke udfordringer borgeren har og ”trække i klokkestrengen”, hvis der er brug for hjælp og yderligere indsats.
"Vi lærer derfor også om kroppen og om kropssprog, så vi kan læse de signaler, der måtte være. Det kan jeg rigtig godt lide."
Hyggelige stunder
Filippa har gået på skolen på Østre Hougvej i Middelfart siden august, og hendes begejstring for uddannelsen er stadig stor.
Læs om SOSUuddannelsen
SIDE 129
stille og blive undervist duer ikke
"Jeg har været i observationspraktik på et plejehjem, altså hvor jeg som fluen på væggen kunne iagttage, hvad der skete og spørge ind til det," siger Filippa.
"Jeg har også deltaget i hyggelige stunder, hvor vi har sunget i en times tid. Påskehygge, som jeg synes var sjovt og hyggeligt, og som trækker nogle minder frem for borgeren. Undervisningen på skolen og de forskellige oplevelser jeg har haft, som bekræfter det jeg har lært, er det der gør, at jeg kan sige, at det her er jeg helt klar til at komme ud i. Jeg glæder mig."
Positiv kontakt
Af indlysende årsager er det meget vigtigt, at Filippa er i stand til at få en positiv kontakt med den borger, hun skal besøge. En blanding af respekt, at tage ansvar og have situationsfornemmelse er cocktailen, der åbner døre og giver den positive samtale, som er vigtig. Det skaber basen for det professionelle arbejde.
Vi er ikke langt inde i vores snak, før det er tydeligt for mig, at det er evner, som Filippa ejer og sekunderer med sin positive tankegang og sit store imødekommende og åbne kropssprog.
"Det er ikke alle, der kan give udtryk for deres behov. Så vi skal være gode til at tage stilling i momentet, og kunne se hvad der er brug for. Vi skal være meget opmærksomme
på borgernes kropssprog. Det er en vigtig del af kommunikationen med dem," forklarer Filippa.
Drukner ikke i lektier
"Det er også dejligt, at vi ikke drukner i lektier. De fleste opgaver kan vi løse i skoletiden. Det synes jeg også er rart. Vi har meget gruppearbejde, og det er rigtig godt, fordi vi så bliver bedre til at samarbejde, og netop det får vi brug for, når vi kommer til at stå derude og skal samarbejde både med borgeren og andre faggrupper," understreger Filippa.
Der er en stor aldersforskel i klassen, fra ganske unge til midaldrende personer, men det ser Filippa blot som en fordel.
"Aldersforskellen gør, at vi kan lære af hinanden, både vi unge men også de, der er lidt ældre med mere livserfaring."
Fremtiden
Vi sætter det lange lys på og runder af med Filippas fremtidsperspektiver, som hun ønsker sig dem.
"Uddannelsen til SOSU-assistent åbner mange muligheder til andre uddannelser. Nu vil jeg først blive færdig med min uddannelse og arbejde i faget i nogle år, men på sigt kunne jeg måske godt tænke mig at blive sygeplejerske og senere endnu måske uddanne mig til bioanalytiker," slutter hun vores samtale.
L e d e r d u e f t e r
JORDFORBINDELSE?
Er du klar til at få hænderne i jorden og opleve en uddannelse, der virkelig giver mening? 1.
På GrindstedLandbrugsskole kan du få jordforbindelse i bogstaveligste forstand! På GrindstedLandbrugsskole kan du få jordforbindelse i bogstaveligste forstand!
3 gode grunde til at vælge Grindsted Landbrugsskole:
2.
3.
Glem alt om kedelige klasselokaler. Hos os foregår undervisningen også i marken, stalden og naturen Ja, du kommer til at få mudder på skoene, men også smil på læben!
Vi lægger stor vægt på praktisk læring. Gennem praktikophold og projektarbejde får du mulighed for at dyrke din interesse, og samtidig få hands-on erfaring med landbruget.
Slip for sure gamle madpakker og kedelige forældre! Bo på skolen, mærk fællesskabet, nyd lækre måltider Bliv en del af, alle de fantastiske oplevelser, som kostskolelivet byder på.
Hej, jeg hedder Carl og jeg er 17 år gammel. Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk skoleår i Argentina som udvekslingsstudent med YFU Danmark.
Jeg ankom i august og startede mit eventyr i San Francisco, en charmerende by i Córdoba-provinsen med omkring 50.000 indbyggere. Her boede jeg de første fem måneder med mine værtsforældre, Maria og Marcelo, og min 17-årige værtsbror, Tomas. Det var en super hyggelig by langt ude på landet, hvor jeg gik på en lokal skole specialiseret i landbrug. Hver dag lærte vi om at høste, avle og dyr samt mange andre spændende ting. Det var virkelig interessant at opleve en skolegang, der var så anderledes end den, jeg kendte fra Danmark.
I starten var det et kulturchok at skulle vænne sig til den argentinske livsstil og deres anderledes hverdag. Skolesystemet var meget forskellige fra det, jeg var vant til. Det var udfordrende, men samtidig utrolig spændende at opdage en ny kultur på så tæt hold.
I slutningen af december skiftede jeg værtsfamilie. Min nye værtsfamilie boede i Pueblo Esther, en lille by fem kilometer uden for Rosario, Argentinas tredje største by. Jeg gik på en folkeskole med cirka 200 elever, hvor de tidligere havde haft flere udvekslingsstudenter. Der var også en anden dansker på skolen samtidig med mig, så de var vant til at have udvekslingsstudenter og tog super godt imod mig.
I min nye værtsfamilie havde jeg en værtsmor, Marina, og to værtssøskende, Francisco og Ana, begge 14 år gamle. De var super søde og viste mig mange spændende steder i Argentina. De lærte mig virkelig meget om den argentinske kultur, og hvad det betyder at være argentiner.
POSTKORT FRA ARGENTINA
YFU DANMARK
Både i San Francisco og Pueblo Esther spillede jeg en masse fodbold. I Argentina er fodbold mere end en hobby – det er en religion, som alle går op i med stor passion. Specielt i Pueblo Esther var min hverdag centreret omkring fodbold. Jeg spillede i den lokale klub, hvor jeg også tilbragte meget tid. Klubben blev drevet af frivillige forældre og unge, og jeg var hjælpetræner for de yngre spillere, hjalp med at klippe banerne og var dommer til de yngre holds turneringer. Der var en super hyggelig og familiær stemning i klubben, og mine holdkammerater blev mine bedste venner. Vi spillede meget fodbold, så kampe fra de forskellige klubber i Rosario og endte sæsonen på en andenplads i ligaen. Det var en kæmpe oplevelse at være en del af et hold og en klub på den måde.
Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg at føle mig mere og mere som en del af lokalsamfundet. Jeg fik en dybere forståelse for den argentinske kultur, og de lokale traditioner blev en del af min daglige rutine. Det var fantastisk at opleve, hvordan jeg gradvist blev integreret og accepteret som en del af fællesskabet. Jeg begyndte at se Argentina som mit andet hjem.
Et udvekslingsophold er en fantastisk mulighed for at blive integreret i en anden kultur og blive en del af et andet land. Jeg vil altid føle, at en del af mig hører til i Argentina. Udveksling giver en unik mulighed for at opleve verden på en ny måde, få nye venner for livet og udvikle sig både personligt og kulturelt. Mit udvekslingsår har været fyldt med oplevelser og eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået de bedste venskaber og minder, som jeg vil værne om for evigt. Jeg kan kun anbefale Argentina og udveksling med YFU!
HF FOR UNGE
En gymnasial uddannelse over to år med optag allerede fra 9. klasse. For dig, der:
» Vil have en almen gymnasial uddannelse med et bredt udbud af spændende fagpakker og valgfag
» Ønsker en uddannelse, hvor der lægges vægt på at arbejde med fagene i praksis
» Trives i et ungt og dynamisk studiemiljø sammen med jævnaldrende
Byens gymnasium
– en skole med stolte traditioner og stærke fællesskaber med plads til alle
Vi stræber efter at være byens gymnasium, der udvikler sig i tråd med tidens krav og elevernes forudsætninger, samtidig med at vi tilbyder trygge og velfungerende rammer for udfordrende undervisning.
Vi fokuserer på værdier som tolerance, respekt og ansvarlighed i samspillet mellem medarbejdere og elever.
FIND
DIN PLADS PÅ BYENS
GYMNASIUM
Fredericia Gymnasium
Nørrebrogade 88 7000 Fredericia
Tlf. 75 92 06 88
adm@fredericia-gym.dk www.fredericia-gym.dk
Uddannelse og elitesport sp iller sammen
Danmarksmester og
tjenerelev Magnus Dahl Rehnquist fra erhvervsskolen HANSENBERG
opfordrer andre unge, der dyrker sport på højt plan, til at undersøge, hvordan de kan kombinere sport og uddannelse, for det kan godt lade sig gøre.
Han spiller bowling på eliteplan, og han har vundet flere danmarksmesterskaber – og i foråret kom han hjem med tre medaljer, da han sammen med resten af ungdomslandsholdet var til EM i Finland.
Og nu tager Magnus Dahl Rehnquist kegler på uddannelsesbanen. Han er
nemlig i gang med at uddanne sig til tjener på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding – samtidig med, at han som Team Danmark-atlet fortsat dyrker sin sport på højeste niveau.
”Det kan lade sig gøre, fordi jeg har fået forlænget min uddannelse, så den tager cirka et halvt år læn-
NOGET FOR UNGE med særlige behov
Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.
Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.
Messen foregår i september i
Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk
Gå efter jeres drømme. Hvis man gerne vil være tjener eller kok samtidig med, at man spiller fodbold på højt plan, så spring ud i det”, lyder rådet fra Magnus Dahl Rehnquist til andre unge elitesportsudøvere.
gere end normalt, og det er er rigtig god løsning. Jeg behøver ikke at toppe lige nu som bowlingspiller, så for mig er det vigtigt at få en uddannelse, så jeg er klar til seniorlandsholdet, når den tid kommer – og det håber jeg selvfølgelig, at den gør”, fortæller den 17-årige tjenerelev.
Han begyndte på Grundforløb 1 på HANSENBERG i august 2023, og nu er Magnus Dahl Rehnquist i det, der hedder ”Ny mesterlære”, hvor Grundforløb 2 på skolen er skiftet ud med praktisk oplæring i en virksomhed.
Noget helt særligt
Magnus Dahl Rehnquists virksomhed – altså hans læreplads – er Munkebjerg Hotel ved Vejle.
”Det er fedt, at det er megastort. Man kan prøve alt – a la carte, konferencer, finere mad og selskaber – og det er fedt, når man er i lære”.
Allerede i 8. klasse fik han kontakt til Munkebjerg Hotel, da han skulle i erhvervspraktik.
”Egentlig ville jeg være kok, men det var bare megafedt at være i praktik som tjener. Og så blev jeg reservetjener på hotellet, hvor jeg bare blev bekræftet i, at det var den vej, jeg skulle gå”.
”For jeg er helt sikker på, at jeg skal være tjener. Det er noget helt særligt at give gæsterne en god oplevelse, og der er en masse ting, man kan nørde med – for eksempel i relation til vin, spiritus, ost og mad”.
Næsten en livsstil
Det betyder rigtig meget for Magnus Dahl Rehnquist, at han kan fortsætte som Team Danmark-atlet, mens han er under uddannelse:
”Restaurationsbranchen er næsten en livsstil, og det gør det måske ikke nemmere at kombinere de to ting. Jeg vidste ikke, at man kunne forlænge uddannelsen, så jeg troede sådan set, at det ville være umuligt for mig at blive faglært tjener. Men efter jeg havde været i kontakt med HANSENBERG, fandt jeg ud af, at det godt kunne lade sig gøre. Så skolen har gjort det godt, og det har Munkebjerg Hotel også”.
Han opfordrer derfor andre unge elitesportsudøvere til at undersøge mulighederne:
”Gå efter jeres drømme. Hvis man gerne vil være tjener eller kok samtidig med, at man spiller fodbold på højt plan, så spring ud i det. Desuden er der helt sikkert noget mentalt og konkurrencemæssigt ved sporten, som man kan tage med sig ind i sit fag”, forklarer Magnus Dahl Rehnquist og uddyber, hvordan han taler sig selv op, når han er på arbejde:
”Nu er der mange gæster i restauranten, så nu skal der smæk på”!
Magnus Dahl Rehnquist fortæller også, at han fokuserer på at få lavet sine lektier så snart, han har fået dem for. På den måde skaber han tid og plads til at fokusere på næste stævne.
For Magnus Dahl Rehnquist er det noget helt særligt at kunne give gæsterne en god oplevelse, og her er han i gang med at træne flambering på HANSENBERG.
Magnus Dahl Rehnquist tog tre medaljer med sig hjem fra EM for ungdomsspillere i Finland: En individuel sølvmedalje samt bronze i både holdkonkurrencen og i double.
1. Navn og alder?
Andreas Uldall, 17 år.
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HF – på mediefag og marketingslinjen, Middelfart Gymnasium & HF.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg går målrettet efter Skov- og landskabsingeniøruddannelsen som min videregående uddannelse. For at kunne opnå det, behøver jeg enten en STX eller en HF – de er begge adgangsgivende til uddannelsen, som er en professionsbachelor.
Man kan tage uddannelsen to steder i landet – jeg vil gerne på Skovskolen i Nødebo. Jeg valgte HF, fordi den er kortere end STX, men den stiller mig fagligt ligeså godt, som hvis jeg havde taget STX.
Socialt er jeg heller ikke gået på kompromis med noget, for her på Middelfart Gymnasium & HF har jeg mulighed for at ses dagligt med mine venner – også med dem, som har valgt den treårige STX. Her er et godt miljø og et godt fællesskab på tværs af årgange og uddannelserne.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Jeg synes ikke, der er den store forskel fra folkeskole til HF. Måske det kommer lidt an på læreren. Jeg havde måske forestillet mig, at man var lidt på egen hånd, men jeg synes vores lærere er gode til at hjælpe og nærvæ rende. Jeg synes ikke, det er meget anderledes end i folkeskolen.
Vi har nok mere frihed nu – og selvfølgelig også selv et ansvar for at nå at passe vores lektier og afleveringer.
5. Hvordan ser det ud med lektier?
Ja, der er en del lektier, men jeg synes ikke, det er slemt. Der er dagligt lektier, men typisk sætter vores lærer den sidste tid
af i undervisningen til at læse næste gangs lektier – og resten må vi tage derhjemme. Dertil kommer selvfølgelig alle afleveringerne, men igen synes jeg, vores lærere er gode til at give plads i modulet – og tilpasse andre afleveringer.
Vi får ikke karakterer, fordi vi har valgt HF – i stedet kan vi fokusere på den feedback, vi får på vores afleveringer – det giver rigtig meget.
6. Hvad er drømmen?
Mit mål med HF er at forsætte ind på uddannelsen som Skov- og landskabsingeniør. Det er en god og bred uddannelse, som åbner for mange typer af job indenfor skov og natur.
Jeg har ikke kig på en specifik jonfunktion. Det er hele område og dets muligheder, som jeg lige nu går efter.
Det er en god uddannelse at have på hånden – og der er talrige karrieremuligheder bagefter – og selvfølgelig også mulighed for at åbne eget firma.
Jeg har været af optaget af jagt de seneste 10-12 år og har været med min nabo, som er jæger, på ture og har gået til hånde på jagtture og -arrangementer. Selv fik jeg jagttegn for to år siden. Det er en god måde at opleve naturen på, og det har åbnet mine øjne for en fremtid, hvor jeg kan få lov til at være både inden- og udenfor som en del af min arbejdsdag.
7. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?
Jeg valgte HF med mediefag og marketingslinjen for at prøve noget helt nyt og anderledes. Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med filmmediet på en praktisk måde – så jeg løfter også faget fra C til B-niveau i løbet af de to år, min HF varer. Det er faktisk også her, jeg har haft en fed oplevelse med at gå til eksamen i mediefag.
Vi fik udstukket et emne og derefter fik vi en uge til at lave manus, filme, klippe og redigere. Til selve eksamenen trak vi et område – jeg fik dokumentar. Først så vi min film og talte om den, og bagefter skulle jeg redegøre for dokumentaren som genre og tale om filmiske virkemidler.
Det var fedt – og helt anderledes end fx dansk. Her fik jeg lov til at skabe noget og være praktisk. Det kunne jeg godt lide.
8. Et råd til andre, som skal til at vælge ungdomsuddannelse?
Hvis man har en plan – ligesom jeg har – så er HF en god og målrettet ungdomsuddannelse. Og det er en hurtig måde at komme videre og i gang med det, som man egentlig gerne vil eller brænder for.
Men HF er egentlig for alle. Her er en god blanding af typer – både de målrettede og dem, som allerede har prøvet andre ting af først. Det er en del af charmen ved HF – her er en god blanding, og det afspejler samfundet
HF er en overkommelig uddannelse, og vi kommer hurtigt videre – det
Læs
SIDE
CHRISTIAN HAR DESIG
Da et rekordstort antal deltagere tilbage i maj dystede ved Special Olympics Idrætsfestival i Frederikshavn, var et helt nyt vartegn med på sidelinjen.
For Kolding Kommune havde nemlig – efter at Kolding var værtsby for arrangementet i 2022 – i samarbejde med Parasport Danmark taget initiativ til at få designet en fornem fakkel. Og valget af designer faldt på teknisk designerelev på erhvervsskolen HANSENBERG Christian Lerche Ebbesen.
”Det er sjovt, spændende og udfordrende at prøve at arbejde med noget helt andet, end jeg plejer at arbejde med”, fortæller han.
For Christian Lerche Ebbesen var ved at uddanne sig indenfor specialet bygge og anlæg, mens opgaven reelt set hører under specialet industriel produktion.
Det er teknisk designerelev Christian Lerche Ebbesen fra HANSENBERG i Kolding, som har designet den fakkel, der fremover skal lyse op ved Special Olympics Idrætsfestival.
Resultatet af hans store arbejde er et elegant design, hvor Parasport Danmarks logo er inkorporeret.
”Den største udfordring har været at komme i gang med selve idéerne til, hvordan faklen skulle se ud. I begyndelsen tænkte jeg mest på selve formen, og her fandt jeg inspiration fra tidligere OL-fakler”.
”Og så har smedene her på HANSENBERG været inde over. De har lavet tests, så det er sikkert at bruge og arbejde med faklen”.
Christian Lerche Ebbesen sidder her med prototypen, og designprocessen har været lang – men først og fremmest spændende og lærerig.
Jeg er stolt af det, som både smedene, virksomhederne og jeg har lavet. Det er bare fedt, at man kan tegne noget på computeren – og så er det pludselig produceret, og man kan stå med sit produkt i hånden”, siger Christian Lerche Ebbesen.
Samarbejde i centrum
Her kommer blandt andre faglærer på smedeuddannelsen Christian Bo Jensen ind, og han fik etableret et samarbejde med en række virksomheder, som hjalp til med at få produceret selve faklen.
”Faklen blev 3D-printet i aluminium, og kom hjem til HANSENBERG i tre dele, som så er blevet svejset sammen her på skolen. Det er fedt og sjovt at få sådan en opgave, og samarbejdet med Christian har været supergodt. Han har virkelig udført et flot stykke arbejde med faklen”, fortæller Christian Bo Jensen.
Inden faklen blev overdraget til Frederikshavn
Kommune, kunne borgmester i Kolding Kommune Knud Erik Langhoff afsløre det smukke resultat af Christian Lerche Ebbesens design ved et arrangement i Sydbank Arena.
Både designer og faglærere fra HANSENBERG var med ved præsentationen i Kolding, og Christian Lerche Ebbesen var en glad mand:
”Jeg er stolt af det, som både smedene, virksomhederne og jeg har lavet. Det er bare fedt, at man kan tegne noget på computeren – og så er det pludselig produceret, og man kan stå med sit produkt i hånden”.
Special Olympics Idrætsfestival finder sted hvert andet år, og den er et samarbejde mellem Parasport Danmark, en af landets kommuner samt det lokale foreningsliv.
NET OLYMPISK FAKKEL
CHRISTIAN LERCHE EBBESEN
OM UDDANNELSEN TIL TEKNISK
DESIGNER:
Hvad er det bedste ved uddannelsen til teknisk designer?
Det bedste, som jeg har fået ud af det, er de programmer, som man ellers ikke normalt bruger. Man lærer en masse nye ting – blandt andet inden for laserskæring og 3D-print. Jeg tror ikke, der er mange andre uddannelser, hvor man lærer den slags.
Hvordan kan det være, at det lige blev den uddannelse, du valgte?
Det er til dels på grund af min søster, der også er uddannet teknisk designer fra HANSENBERG. Jeg valgte at komme i brobygning på skolen, og her var jeg med til at designe et ur, som jeg fik laserskåret. Det var bare fedt, at man kunne tegne noget på computeren – og så have et rigtigt produkt mellem hænderne bagefter.
Er der noget særligt, man skal tænke over, inden man vælger den her uddannelse?
Der kan være en del matematik involveret, så det skal man være forberedt på. Men man lærer det jo også stille og roligt hen ad vejen.
Er der nogle særlige kompetencer, man skal besidde, inden man starter på uddannelsen?
Man skal have interesse for at sidde og lege med programmer på computeren, men man behøver ikke at have baggrundserfaring for at være med, for man lærer det hele fra bunden. Jeg havde ikke selv arbejdet med programmerne, før jeg startede.
Har du et godt råd til en, der overvejer at vælge uddannelsen?
Det kan være en god idé at prøve det – for eksempel i brobygning – inden man bare vælger at starte på uddannelsen. Det gav mig rigtig meget at være i brobygning, inden jeg startede.
Her ses flammen, da den var svejset sammen i HANSENBERGs smedeværksted.
Det er fedt og sjovt at få sådan en opgave, og samarbejdet med Christian har været supergodt. Han har virkelig udført et flot stykke arbejde med faklen”, fortæller smedefaglærer ved HANSENBERG Christian Bo Jensen.
NY HUSDYRLINJE I 10. KLASSE
Det er populært at arbejde med dyr blandt eleverne i 10. klasse på Dalum Landbrugsskole. Faktisk så populært, at landbrugsskolen har udvidet dyreholdet med fire boergeder, som kommer til at indgå i det nye linjefag dyrehold i skolens 10. klasse
De fire nye beboere på Dalum Landbrugsskole kommer til at udgøre grundstammen i skolens tredje linjefag. Før har eleverne kunnet vælge mellem en hestelinje og en linje fokuseret på værksted og maskiner.
Med gedernes ankomst bliver linjefagene udvidet til også at inkludere husdyr. Et ønske eleverne har budt ind med.
”Det er rigtig dejligt at opleve elevernes interesse for at være ude i naturen og arbejde med dyr og maskiner. En del elever har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere med husdyr, og det vil vi gerne imødekomme med den nye husdyrlinje i 10. klasse,” siger daglig leder på skolens afdeling i Korinth, Line Østergaard Nielsen.
Et trinbræt til landbrugsuddannelsen
Udover at nusse med gederne er der også masser af fagligt indhold på linjefaget. Eleverne skal opnå et generelt kendskab til det at holde husdyr, de
forskellige husdyrracer – og så skal de have praktisk erfaring med pasning af blandt andet skolens køer og geder.
”En del af eleverne i 10. klasse ser uddannelsen som et trinbræt til landbrugsuddannelsen. De vil gerne prøve tingene af, inden de beslutter sig for, om det er den vej, de skal fortsætte."
"Med det nye linjefag har vi skabt endnu bedre betingelser for, at de kan dyrke deres interesse og prøve erhvervet af, inden de skal vælge uddannelse,” uddyber Line Østergaard Nielsen.
Dalum Landbrugsskoles 10. klasse foregår på landbrugsskolens afdeling i Korinth og udbydes i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune.
Uddannelsen indeholder udover linjefag og valgfag også de obligatoriske fag matematik, dansk og engelsk.
Langt de fleste elever vælger at bo på skolen, hvor de indgår i et trygt og stærkt fællesskab med andre unge på samme alder.
Rejs på udveksling - få oplevelser for livet. Bo hos en værtsfamilie og gå i skole i et andet land. Rejs i trygge rammer med YFU Danmark. Make the world your home.
Johan - USA
Lise - Østrig Carl - Argentina
Aland - Japan
Naja - Spanien
// Peter Christensen
// Foto: Peter Christensen og Halvorsminde
Denne rubrik og bagvendte reference til Løvens Hule er vel på sin plads, når det drejer sig om iværksætteri. Og det er lige præcis det Oliver og Maloua har valgt at kaste deres energi over på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
Oliver Skjærris, 16 år og fra en lille by syd for Aarhus, Malling, og Maloua Beck, 16 år og fra Roskilde, går på studieretningen iværksætteri på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. De vil begge bruge det som afsæt til at gå den gymnasiale vej, som de begge ønsker.
”Jeg har valgt iværksætteri, fordi den har nogle spændende fag, som passer fint til mig,” siger Oliver, og det er lignende toner, der lyder fra Maloua.
På iværksætteri bliver de undervist i ideudvikling, økonomi og pitching, som fans af programmet Løvens Hule kender det – altså fremlæggelse af deres projekter, så de vækker opsigt og nysgerrighed og helst blæser modstand og manglende forståelse væk. Derudover har de begge obligatoriske efterskolefag – dansk, engelsk, matematik og samfundsfag – og de kan vælge mellem 22 linjefag, hvor mange indebærer sport eller anden fysisk udfoldelse. For Olivers vedkommende er valget faldet på fodbold og håndbold, mens Maloua har ridning og springgymnastik på programmet.
”Vi vil begge gerne videre på HHX, og vi har været på brobygning. Det var vildt spændende og fagene på HHX som afsætning, innovation, økonomi,
Og… af den grund er jeg med
passer godt til det, vi begge gerne vil,” lyder det fra dem.
Og studieretningen iværksætteri er et gymnasieforberedende forløb, hvor Halvorsminde, som de skriver på skolens hjemmeside, gør: … alt for at du bliver klædt på til enhver ungdomsuddannelse og kan indgå aktivt i foreningslivet.
Iværksættere på besøg Iværksættereleverne bruger den lære de kan trække ud af Løvens Hule. De analyserer cases fra programmet, og de får besøg af iværksættere, der fortæller om deres vej fra ide til at etablere en startup-virksomhed.
”Vi har for eksempel haft besøg af nogle iværksættere, som - via en investering i Løvens Hule - havde fået etableret en virksomhed med bomuldstøj. Det gik desværre ikke godt nok, så de skiftede spor til at sælge smykker i stedet, og det går rigtig godt for dem nu,” fortæller Maloua.
”Vi studerer gamle udsendelser af Løvens Hule. Hvorfor støtter de den ene idé men ikke den anden? Hvad er en god idé overhovedet? Og hvad kendetegner et godt pitch,” tager Oliver over, og vi ser på, hvad der fungerer, og hvorfor det fungerer.
Pitch foran klassekammeraterne
Eleverne arbejder med at pitche egne ideer foran klassens andre elever. Der er 17 elever på iværksætteri.
”I starten var det lidt følsomt og nervøst at skulle pitche en idé foran hele klassen, men nu er vi meget åbne. Man vænner sig til at gøre det, og vi bliver jo også trygge ved hinanden,” fortsætter Oliver og Maloua deres beretning.
Iværksætteri er forståeligt nok ikke bare et dansk fænomen. Det foregår hver dag over hele kloden, at driftige og iderige mennesker sætter nye ideer i værk. Samarbejdspartnere kan lige så vel være fra udlandet som Danmark. Derfor er det nødvendigt, at eleverne også skal kunne pitche deres arbejde på engelsk.
Oliver, Maloua og de andre elever på iværksætteri kan uden tvivl bruge det aktivt, at de har lært at pitche effektivt foran andre, uanset hvilken retning deres fremtiden tager – om det er for at etablere en virksomhed og trække samarbejdspartnere til, for at overbevise en arbejdsgiver til et projekt, en ansættelse eller for den sags skyld i private forhold.
Blandede gange
Maloua og Oliver vurderer sammenholdet på skolen til at være ”top-dollar”, som nogen siger på ungdomsdansk.
”Her på skolen har vi fået indført blandede gange, så det ikke bare er drenge- og pigegange. Vi bor på 2, 3 eller 4-personers pige- eller drengeværelser, og vi skifter roomies 2-3 gange om året, så vi lærer flere at kende,” siger de to.
”Der er altid nogen, man snakker lidt bedre med end andre, men på Halvorsminde synes jeg faktisk, at jeg falder i hak med alle. Vi er bare alle meget sammen og vi har det godt sammen.”
Eleverne kan ikke nøjes med at sidde med en bog i døgndrift. Der skal ilt til hjernen for, at man kan yde sit bedste. Den dagsorden er Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, og eleverne, helt klar på. Derfor er der rige muligheder for at bevæge kroppen, og en forventning om at man gør det.
”Alle 130 elever på skolen har gymnastik, og vi har gymnastikopvisninger flere gange om året. Det er virkelig
fedt. Alle er med, og vi har det rigtig sjovt,” slutter Oliver og Maloua.
”Og det er vigtigt, at vi er med alle sammen. Det har også noget med sammenhold at gøre. Man kan ikke bare udeblive fra fællesskabet.”
tilbage til INDHOLD
Det er ikke nogen hemmelighed, at 19-årige Thor følte sig anderledes end sine klassekammerater i folkeskolen.
”Jeg var anderledes og utroligt genert. Jeg var ikke sammen med de andre i fritiden, for det interesserede mig ikke,” fortæller Thor.
Efter 10. klasse startede Thor på HTX, men efter syv måneder droppede han ud. Det faglige blev for svært, og han ville gerne ud i den virkelige verden og bruge sine hænder.
Mindre genert og nye venner
Efter en periode, hvor Thor var hjemme, aftalte han med sin UU-vejleder, at han skulle starte på FGU.
”Det er en vild følelse at gå fra at sidde stille hele dagen til at komme ud og have tingene mellem hænderne. Sætte noget mad sammen og få nogle oplevelser,” siger Thor, der startede på køkkenholdet på FGU i Middelfart.
Her lærte han en masse om fødevarer og madlavning.
Han lærte også at håndtere sin generthed, som mange gange har spændt ben for ham.
”Vi har arbejdet med min generthed og prøvet at udfordre den på forskellige måder. Jeg er stadig genert,
Thor får sit svendebrev på FGU
19-årige Thor havde ingen ide om, at han kunne tage en erhvervsuddannelse på FGU. Men da han startede på FGU, udviklede han sig så meget, at hans lærer efter kort tid tilbød ham en læreplads. I dag er han i gang med at uddanne sig til ernæringsassistent.
men det er blevet meget bedre. Jeg har fået en masse nye bekendtskaber, og jeg har også fået venner gennem mine venner fra køkkenet,” fortæller han.
En alternativ vej mod svendebrevet
Efter kort tid på FGU havde Thor udviklet sig så meget, at han fik tilbudt en læreplads i køkkenet – det samme sted, som han hidtil havde været FGU-elev. Og den læreplads valgte han at takke ja til.
”Jeg havde slet ikke tænkt over, at man kunne tage en erhvervsuddannelse på FGU. Jeg var nok ikke kommet i gang, hvis jeg selv skulle finde en læreplads og starte et helt nyt sted,” fortæller han.
I dag er Thor i gang med at uddanne sig som ernæringsassistent. Han er glad for sin læreplads i køkkenet på FGU, hvor han kender omgivelserne og menneskerne.
”Her er der tryghed og støtte, og lærerne er lidt ekstra opmærksomme på, at når man spørger, så kan det godt være, at man skal have en ekstra grundig forklaring,” fortæller Thor.
Om halvandet år er Thor færdig med uddannelsen til ernæringsassistent.
Læs om FGU SIDE 116
Ranum
Kom
Vælg en efterskole med det hele bl.a. Adventure, Badminton, Basketball, Bowling, Boxercise, Klatring, Fitness Dans, Fodbold, Golf, Kajak, Meditation & Mindfullness, Mountainbike, Sejlads, Svømning, Wakeboard, Windsurf, Yoga eller din idé
til Efterskolernes Dag d. 29. sep. kl. 10-17 Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag 50+ profil- og valgfag • 3 rejser • 500+ venner • Ledige pladser 2025-26 Sommercamps • Book en rundvisning på ranumefterskole.dk
Jeg vil ikke gå uvidende gen
Theodor Petersen går på STX på Munkensdam Gymnasium, og så har han sat kursen mod Fysikolympiaden, 2024 European Physics Olympiad, som er en international konkurrence for gymnasieelever i at løse fysikopgaver.
Hvorfor brydes lys i en linse?
Hvordan kan magneter tiltrække hinanden uden at røre hinanden?
Hvordan ser verden egentlig ud, hvis man zoomer helt ind?
Og… og… og… Menneskehedens historie er drevet frem af menneskers konstante søgen efter svar på den uendelige række af spørgsmål, som verden er fuld af. Det er en historie drevet af videbegærlige kvinder og mænd, der aldrig stiller sig tilfreds med, at tingene nu engang er, som de er. De vil vide, hvorfor tilstanden er, som den er, og hvilke konsekvenser det har.
Hvis vi zoomer ind fra den brede fortælling og stiller skarpt på Munkensdam Gymnasium i Kolding, møder vi 18-årige Theodor Petersen, som går i 2.G. Han passer som en gummiprop til reagensglas ind i historien om videbegærlige mennesker.
"Min interesse kommer ikke af, at jeg altid tænker på naturvidenskab, men jeg vil gerne forstå de fysiske fænomener, forstå hvordan tingene virker, og hvad de praktisk betyder. Jeg er vel bare typen, der gerne vil vide, hvad der sker omkring mig," siger Theodor.
Det har måske også hjulpet på hans interesse for fysik og kemi, at hans far og mor er uddannede ingeniører, og hans to brødre begge er ved at uddanne sig til ingeniører på Syddansk Universitet, SDU, i Odense. Theodor fik tidligt i sit liv det første kemi- og fysikkit til at udføre små forsøg og blive klogere på den verden.
Lang vej til Fysikolympiaden
Som i al anden sammenhæng, hvor man skal præstere sit ypperste, har Theodor også skullet yde en ekstraordinær indsats to Stay sharp, som man siger. På den måde er der for den sags skyld ikke den store forskel fra sportens verden.
"Vi har været til træning en del gange for at skærpe vores talenter for at arbejde med og løse fysik- og kemiopgaver," fortæller Theodor.
"Vi har været til træning på både DTU i Lyngby, på Aarhus Universitet og på Birkerød Gymnasium.
Når man også indregner de afgørende konkurrencedage, har det været en lang vej for Theodor at nå dertil, hvor han er nu, men det betyder ingenting, når det er ens helt store interesse, som man hellere end gerne stiller op til af egen fri vilje.
"Den første konkurrence var på vores eget gymnasium. Da jeg var blevet udtaget fra vores egen konkurrence, gik jeg videre til en konkurrencedag på KU i København for gymnasieelever fra hele landet. Herfra gik 20 elever videre," fortæller han og fortsætter.
Blandt de sidste 20 elever
"Og der var jeg iblandt. Vi, der er blandt de sidste 20 deltagere, mødes til en finale i slutningen af april. De fem bedste bliver udtaget til landsholdet, og det er dem, der går videre til Fysikolympiaden.
Fysikolympiaden finder sted i Georgien i dagene fra mandag den 15. juli til fredag den 19. juli. Her får deltagerne opgaver, hvor de selv skal designe forsøg og foretage målinger ud fra de redskaber, de får stillet til rådighed.
Et spørgsmål dukker lige uforberedt op i kølvandet på snakken om Fysikolympiaden: Hvad siger dine klassekammerater? Synes de bare, du er en stor nørd eller at du bare er vildt sej?
Til det griner Theodor og svarer: – Det er vist lidt begge dele. På den gode måde. De er imponerede og de er gode til at støtte mig.
Det sociale er også vigtigt
"Vi har i det hele taget et godt fællesskab her på Munkensdam Gymnasium, og vi har et godt fællesskab og sammenhold i klassen," siger Theodor videre.
Læs om STX
SIDE 148
"Og det synes jeg er meget vigtigt. Det sociale er virkelig vigtigt. Hvis det sociale ikke var der, ville det hele slet ikke være interessant på samme måde."
Theodor går på STX. Og han sætter stor pris på, at han på STX har bredden af fag og udfordringer, der rækker ud over hans særlige interesse for fysik og kemi.
"Jeg synes det er godt at have den store palet, så det ikke kun er naturvidenskab eller sprog. Der skal være plads til det hele. Historie er også et vigtigt fag. Det åbner alle muligheder, og det kan jeg godt lide," siger Theodor.
"Jeg er taknemmelig for, at mit gymnasium prioriterer, at vi kan deltage i konkurrencer som Fysikolympiaden,
men jeg har ikke en bestemt drøm for min fremtid lige nu. Jeg har det bare godt og sjovt med at padle rundt i den verden af udfordringer og spørgsmål, som jeg møder, og som det vil være fedt, hvis jeg kan finde svarene på."
HTX ER MEGET MERE END KUN
NATURVIDENSKABELIGE FAG
Josefine Holst er 1. g’er på Gymnasiet
HTX Lillebælt. Hun føler hun er landet det rette sted, der kan lede hende mod sit ønskemål med en fremtid med design og grafik.
Hvis man overvejer at tage en HTX, skal man i hvert fald ikke høre på fordomme om, at på HTX spiller de alle hele dagen og natten med, farver deres hår grønt og drikker energidrik i døgndrift," siger Josefine Holst. Og, ja, med det glimt i øjet som viser, at hun er bevidst om, at det er en overdrivelse, som hun bruger for at fremme forståelsen.
"Det drejer sig om, at man ikke skal tro, at det eneste man laver som HTX’er er matematik, fysik og kemi. Man skal ikke være bange for, at naturvidenskaben fylder for meget. HTX er nemlig også så meget andet. Der er mange andre fag, og man kan jo skrue sit forløb sammen, så det passer til én," fortsætter Josefine med at forklare. Hun understreger også, at de naturvidenskabelige fag er på et niveau, hvor man sagtens kan lære det.
"Man behøver ikke være ”verdensmester” på forhånd," siger hun for at få jaget de værste forestillinger ud på overdrevet, hvor de hører til."
Svært at vælge
Valget af i hvilken retning ens uddannelse skal gå kan for mange unge mennesker være et meget svært valg at foretage.
Det var det også for Josefine. Hun var frem og tilbage og vende sine muligheder i alle vinkler i forhold til det, der er vigtigt for hende, før hun endelig syntes, hun var sikker i sin beslutning.
"I 9. klasse syntes jeg egentligt, at jeg var sikker på, hvad jeg ville. Det betyder meget for mig, hvad jeg kan bruge det til i fremtiden, men det sociale på uddannelsen betyder også meget for mig," fortæller Josefine og fortsætter, jeg var på brobygning i 9. klasse på Gymnasiet HTX Lillebælt og var nogenlunde sikker. Og i 10. klasse var jeg igen på brobygning på HTX-uddannelsen. Jeg var lidt skeptisk i forhold til det sociale, fordi det er en meget lille skole.
Josefine traf sin beslutning og valgte skolen i Erritsø, Fredericia til. Det viste sig hurtigt, at hun ikke havde nogen grund til at være skeptisk, og hun havde fundet en skole, hvor der er fokus på fællesskab og det sociale.
"Jeg er bare blevet overrasket. Jeg troede ikke det sociale ville fylde ret meget, men det har været utroligt
// Peter Christensen
Læs om HTX SIDE 147
enkelt at finde nogle at snakke med, og skolen er god til at arrangere aktivitetsdage. Her er et virkeligt godt fællesskab. Alle snakker med alle.
Praktisk og ikke kun bøger
Josefine kan godt lide, at skolegang ikke kun er lektier og med blikket stift rettet mod tavle, teori og tekster.
"Jeg er rigtig glad for, at det praktiske også fylder en del. Når man som jeg er glad for at arbejde kreativt, er det dejligt at man kan få lov til at lave forsøg og praktiske projekter," siger Josefine og forklarer videre.
"Vi skal til at lave vores årsprojekt og kan låne kameraudstyr, så vi også kan lave en lille reklamefilm til vores projekt. Vi har så mange muligheder for at lave et godt materiale.
Overskuelige lektier
Josefine mener, at lektierne er overskuelige. Hun drukner ikke i det.
"I nogle fag er det forholdsvis nemt, synes jeg, fordi det ligger i forlængelse af det, vi havde i grundskolen. I andre fag kan jeg godt mærke, at nu er jeg kommet et niveau højere op, men jeg bliver ikke væltet af lektier," fortæller hun.
"Det handler også om, at lærerne er virkeligt gode til at få alle med og til at forklare os tingene på en måde, så vi alle forstår det. Det bidrager jo også til at gøre lektierne overskuelige. Jeg laver mest lektier til forberedelse til en time, og jeg bruger nok en halv times tid derhjemme
Design og grafik
Josefine vender flere gange undervejs i samtalen tilbage til, at hendes passion og fremtidsønsker kredser om design og grafik. Det er det, hun gerne vil arbejde med og skabe sig en fremtid med.
"Jeg har altid været kreativ og gik på Odense Design Akademi i 10. klasse. Og jeg er her på HTX igen blevet bekræftet i, at det er noget, jeg gerne vil lave i min fremtid, understreger hun.
"Når min studentereksamen er færdig, kunne jeg godt tænke mig at komme videre herfra til Kolding Designskole.
Med en international ungdomsuddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk, åbner du dørene til verden
STX
Med en STX står alle uddannelsesmuligheder åbne
Med en HF bliver du klar til din drømmeuddannelse efter kun to år
IB STX HF
STØTTE TIL DIG DER HAR BEHOV
I vores SPS-og ordblindestøtte er vi tæt på den enkelte elev samtidig med, at du er en del af et levende ungdomsmiljø
SAMMEN OM MER E KOLDING G YMNASIUM
SCAN KODEN FØLG LIVET PÅ KG, OG BLIV EN DEL AF DET
De første EUX-kokke
De har været i gang med deres uddannelse siden august 2019 – og i foråret var Alexandra Okotie, Alberte Eriksen og Kristian Lautrup så de tre første færdigudlærte EUX-kokke fra erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.
Og de tre kokke kan se tilbage på et indholdsrigt uddannelsesforløb – og se frem til en karriere, hvor alle muligheder er åbne. For med en EUX kombinerer de nemlig en erhvervsuddannelse med en gymnasieuddannelse, så de tager fra HANSENBERG med både en studenterhue og et svendebrev.
”Det har da indimellem været udfordrende at være de første kokkeelever, der tager en EUX, for vi er jo i to forskellige klasser. Og da vi skulle søge læreplads, var der heller ikke nogen udlærte EUX’ere i branchen, så man
Alberte Eriksen, Alexandra Okotie og Kristian Lautrup er de første EUX-kokke nogensinde fra erhvervsskolen
HANSENBERG i Kolding, og de tre talentfulde gastronomer har været med til at øge kendskabet til uddannelsen – også ude på lærepladserne
skulle sælge sig selv og uddannelsen. Vi har været med til at udbrede viden om uddannelsen”, siger Alberte Eriksen.
”Jeg har aldrig været træt af at gå i skole, og for mig var det fedt, at der var mulighed for både at tage en kokkeuddannelse og have et fællesskab i en gymnasieklasse. Det var rart at komme over i en EUX-klasse med elever fra andre håndværksfag, så man kunne få en snak med dem”, siger Kristian Lautrup.
”Det er virkelig to forskellige ting, man er i gang med på én gang. Man skal have styr på lektierne, og man skal planlægge arbejdet i længere tid frem. Det er en lang uddannelse, og jeg er glad for at nå i mål – og have gennemført det, jeg har sat mig for”, siger Alexandra Okotie.
Drømmen er at eje en restaurant
For de tre kokke ligger verden nu åben. Både Alexandra Okotie og Alberte Eriksen har været i lære på Fanø Krogaard, og her har de planer om at blive.
”Det er en ambivalent følelse, for nu er jeg færdig – og så skal jeg ikke på skole igen. Nu skal jeg udelukkende arbejde, men der er også meget gode muligheder, hvis jeg vil læse videre”, siger Alberte Eriksen.
Kristian Lautrup har planer om at blive på Tyrstrup Kro – hvor han også var i lære – i et års tid.
”Herefter skal jeg enten til udlandet, København eller Aarhus. For mig handler det om læring – og om at få mere erfaring. Min drøm er en dag at
er klar til fremtiden
Alexandra Okotie og
Alberte Eriksen var også til eksamen sammen, da de fik studenterhuerne på.
Det er en ambivalent følelse, for nu er jeg færdig – og så skal jeg ikke på skole igen.
Nu skal jeg udelukkende arbejde, men der er også meget gode muligheder, hvis jeg vil læse videre”, siger Alberte Eriksen.
eje en restaurant. Egentlig håber jeg, at jeg aldrig får brug for min EUX, for jeg kan også se mig selv i branchen om 30 år. Men den er god at have i baghånden, hvis man af en eller anden grund ikke længere kan arbejde som kok”, forklarer Kristian Lautrup.
En succes
Han peger også på, at hans læreplads meget gerne vil have flere EUX’ere i lære nu, hvor de har erfaret, hvad det indebærer at have en kokkeelev, som er længere tid på skole ad gangen:
”Det har været en succesfuld oplevelse, og måske er en EUX’er mere omstillingsparat – og vi er gode til at arbejde struktureret. Hvis jeg skal stå med et selskab, er jeg mere tålmodig, og jeg er bedre til at stå med opgaver i længere tid – og det er helt sikkert noget, jeg har fået med mig fra skolen”.
Kristian Lautrup og Alexandra Okotie kommer også med et par gode råd til unge, der overvejer at starte på uddannelsen til kok med EUX:
”Du skal være afklaret i forhold til, om du virkelig gerne vil det, for du kan ikke gå halvhjertet ind til det. Du skal kunne holde styr på mange ting, og du får ikke tid til så meget andet”, lyder det fra Alexandra Okotie.
”Du skal være klar til at være interesseret i det, du går og laver, for ellers bliver det op ad bakke. Til gengæld kommer tingene også af sig selv, hvis du er er interesseret i det, du arbejder med”, siger Kristian Lautrup.
Ta’ springet
– og mærk livet
EFTERSKOLE MESSEN
– snak med elever og lærere
– hør foredrag om livet på en efterskole, fri fagskole og om udveksling
– sprogrejser
– frie fagskoler
2025 Lørdag & Søndag kl. 10-16
18. - 19. januar JYSK Arena, Silkeborg
1. - 2. februar
Sønderjyllandshallen, Aabenraa
22. - 23. februar
Odense Congress Center, Odense efterskolemessen.dk jp@compassfairs.dk 9189 8510
KARRIERE GUIDEN 2024
2025
KÆRE ELEVER
Velkommen til ”KarriereGuiden” – et hæfte, der gør dig klogere på overgangen fra grund skole til ungdomsuddannelse.
Det kan være vanskeligt at skaffe sig et overblik over mulighe derne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Karriere Guiden giver dig overblik over alle ungdomsuddannelserne i i Fredericia-, Middelfart-, samt Kolding-området
n På de første sider får du viden om, hvad uddannelsesvejledningen indeholder, og hvor du kan få vejledning.
n KarriereGuiden indeholder også en række praktiske øvelser, hvor du eksempelvis kan blive klogere på dine personlige styrker, og hvad der kendetegner dig.
n Endelig kan du finde generel information om alle ungdomsuddannelserne og de enkelte uddannelsesinstitutioner i det område, du bor.
KÆRE FORÆLDRE
Som forældre spiller I en vigtig rolle, når jeres barn skal træffe sit uddannelsesvalg efter grundskolen. Derfor opfordrer vi jer til at orientere jer i KarriereGuiden.
Krav og indhold på ungdomsuddannelserne er hele tiden i bevægelse og har helt sikkert ændret sig, siden I selv valgte uddannelse. D erfor er Karriere Guiden et rigtig godt supplement for samtalerne med jeres barn.
Det er jeres ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. I får information om processen direk te i e-boksen fra Undervisningsministeriet. I kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældre guiden på facebook eller hos eVejledning.dk.
Stort set alle elever i de ældste klasser i folkeskolen, på private skoler og ungdoms- og efterskoler i Fredericia, Middelfart og Kolding modtager ”KarriereGuiden”.
Hæftet kan også læses på Karriereguiden.nu
fotos i denne del: iStock (by Getty Images) og Jan Haste.
MIN HUSKE LISTE
Hvornår:
Tilmeldingsfrist:
Se praktik, introkurser, brobygning med mere...
Hvornår:
Tilmeldingsfrist:
INTROKURSER / BROBYGNING
ÅBENT HUS
Hvor:
Hvornår:
Hvad:
Hvor:
Hvornår:
Hvor:
Hvornår:
ÅBENT HUS
EFTERSKOLERNES DAG
Hvornår: Sidste søndag i september!
Tidspunkt: Kl. 13.00 – 17.00 Se meget mere på efterskolerne.dk
Der er EFTERSKOLERNES AFTEN hvert år!
2. ONSDAG I JANUAR Næste gang 8. januar 2025 kl. 18 - 21
UDDANNELSESVEJLEDNING
UDDANNELSESVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
I løbet af dit
uddannelsesforløb er der forskellige muligheder for at få uddannelsesvejledning
UDDANNELSESVEJLEDNING
Sørger for vejledning til alle elever i grundskolens ældste klassetrin og op til man bliver 25 år. Målet med vejledningen er at skabe refleksion, afklaring og motivation, som fører til uddannelse, job eller anden aktivitet.
STUDIEVALG
Når du er gået ud af grundskolen og er godt i gang med en ungdomsuddannelse, så kan du møde uddannelsesvejledere fra Studievalg. De vejleder unge videre i forhold til valg af videregående uddannelse og erhverv.
eVEJLEDNING.DK
Undervisningsministeriets digitale uddannelsesvejledning. Her er det muligt for både dig og dine forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder. De vejleder til hele uddannelsessystemet.
UDDANNELSESGUIDEN
– UG.DK
Her har du Danmarks største portal med opdateret indhold omkring alt inden for uddannelse og job. Portalen er udgivet af undervisningsministeriet.
n Uddannelsesvejlederen giver kollektiv vejledning til alle elever i 7. - 10. klasse og hjælper i forhold til, at du får en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse.
n I 8., 9. og 10. klasse skal du angive et eller flere uddannelsesønsker, og dine lærere skal i samarbejde med vejlederen på din skole vurdere, om du er uddannelsesparat i forhold til dine uddannelsesønsker.
n Uddannelsesvejlederen yder vejledning til de elever, som er vurderet foreløbig ikke-uddannelsesparate.
n Uddannelsesvejlederen formidler og koordinerer introkurser og brobygning i 8.-10. klasse.
n Uddannelsesvejlederen vejleder i forhold til erhvervspraktik og overgangen til ungdomsuddannelserne.
KOLLEKTIV VEJLEDNING
De vejledningsaktiviteter, som uddannelsesvejlederen kommer ud og laver i klasserne, kalder vi for kollektiv vejledning. Introkurser, brobygning og erhvervspraktik er en del af dette, men i den kollektive vejledning arbejder vi blandt andet også med, at alle elever:
n får et kendskab til hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelser og job.
n får en forståelse for de forskellige ungdomsuddannelser, deres indhold, struktur og muligheder.
n bliver fortrolige med at arbejde med UG.dk (UddannelsesGuiden).
n kender til mulighederne for at få vejledning via eVejledningen.
n løbende arbejder med deres refleksioner omkring uddannelse og job bl.a. i deres personlige studievalgsportfolio. Se mere om studievalgsportfolio på side 10.
UDDANNELSESVEJLEDNING
TIL UNGE UNDER 25 ÅR
Uddannelsesvejlederen vejleder også unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Det betyder, at du kan få hjælp af uddannelsesvejlederne, hvis du fx:
n skal i gang med en uddannelse og har brug for vejledning.
n står uden arbejde og har brug for en uddannelse.
n ønsker at skifte uddannelse.
n har afbrudt en uddannelse og skal i gang med en ny uddannelse.
n har været i udlandet og skal i gang med en uddannelse.
n bare gerne vil vide mere om ungdomsuddannelser.
n har brug for at høre en andens mening om dine planer.
n overvejer at starte på en FGU.
KÆRE FORÆLDRE
Unge søger ofte forældrenes råd, når de skal vælge uddannelse. Men hvordan guider forældre bedst deres barn? Hvilke spørgsmål er gode at stille?
Scan QR-koden og se en lille film med inspiration til, hvordan du, som forælder, med gode spørgsmål kan være med til at støtte dit barn.
FORÆLDREUNIVERSET PÅ UG.DK
Når du skal støtte dit barn i at være nysgerrig på de mange muligheder, så er det en god ide at blive dus med uddannelsesguiden ug.dk.
Sammen med dit barn kan I undersøge uddannelsernes indhold, adgangskrav og jobmuligheder. Bliv klogere på uddannelsesparathed og få inspiration til hvordan du støtter i valget.
INSPIRATION TIL
FORÆLDRENE
Før valg af uddannelse har dit barn mange overvejelser, hvor din støtte og jeres dialog om mulighederne er en væsentlig inspiration. Kan du også selv bruge lidt inspiration, så vil vi anbefale, at du starter her:
Se videoen ”Sådan kan du støtte dit barn”
VEJLEDNING ONLINE
UG.dk har samlet en side med god inspiration til forældre
Få hjælp, når I har tid... Her er det muligt for forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder.
Tlf. 70 2222 07
FACEBOOK
Hvis du er på Facebook, så kan du også få tips og inspiration via Facebook-siden ”ForældreGuiden – om unges valg af uddannelse”.
Du vil bl.a. få tips til inspirationsværktøjer, information om forældrekurser, tidsfrister og optagelsesproducerer, samt mulighed for at drøfte emner med andre forældre direkte på væggen. Det er også muligt selv at stille spørgsmål og sende en privat besked, der besvares af en uddannelsesvejleder.
LYT TIL PODCAST
Prøv at lytte til podcastserien ”Samtaler om Uddannelse”, hvor I møder både unge og eksperter, som kommer med en masse gode input til jeres egne samtaler derhjemme.
VALGPARAT
At blive parat til at træffe valg er en løbende proces.
At blive mere valgparat handler bl.a. om at blive klogere på dig selv, om at undersøge dine muligheder og om at få erfaringer med at træffe vigtige valg. Og det hele foregår i et samspil med verden omkring dig.
På de følgende sider finder du en masse øvelser og opgaver, som guider dig igennem centrale dele af din valgproces omkring uddannelse.
• Hvilke uddannelser og jobs findes der? Hvad ved du om dem?
• Undersøg bl.a. på ug.dk
• Gør dig dine egne erfaringer
• Forløb på ungdomsuddannelser og praktik
• Netværk - hvem kan hjælpe dig i din videre søgning?
• Hvad kendetegner dig?
• Hvad er dine stærke skills?
• Hvem ser du op til?
• Hvad har betydning for dig?
• Hvor uddannelsesparat er du?
• Hvad vil du gerne blive bedre til?
Bliv klogere på dig selv
VALGPROCES
Undersøg dine muligheder
Gør dig mederfaringer at træffe et valg
• Skab dig et overblik – hvad går valget ud på?
• Prioritér – hvad er vigtigst for dig?
• Sæt dig et mål
• Læg en plan og udfør den. Justér evt. undervejs
• Evaluér – gerne sammen med andre
FIND DINE INTERESSER
AKTIVITET
danseundervisning
Bliv klogere på dig selv
At blive klar til at vælge ungdomsuddannelse kræver at man kender sig selv – og ikke kun, hvordan man er i skolen, men også hvordan man er i fritiden, og hvad man kan lide at lave.
Hvad laver du når du ikke går i skole?
Skriv dine fritidsaktiviteter ind i skemaet og udregn hvor meget tid du bruger på dem (i procent %)
• Der er 168 timer på en uge
• Du bruger ca. 56 timer til at sove i (det svarer til 33,3%)
• Du bruger ca 40 timer til at gå i skole (det svarer til 23,8%)
• Så er der 72 timer tilbage (det svarer til 42,8%), som du kan bruge til dine fritidsinteresser.
TIMER OM UGEN PROCENT %
2 2 : 72 x 100 = 2,7 %
Tanker om min fritid
– Er jeg tilfreds med min fritid som den er?
– Hvad kan jeg bedst lide at lave i min fritid?
– Er der nogle nye fritidsinteresser, som jeg godt kunne tænke mig? Hvilke?
HVAD HAR BETYDNING FOR DIG?
1. Sæt dig selv på skalaerne med et kryds
Prøv bagefter at sammenligne dine krydser med en anden. Hvor er der forskelle, og hvor er I enige? Forklar hvorfor I har sat krydserne de forskellige steder.
ARBEJDE UDE
ARBEJDE MED LIDT BEVÆGELSE
Bliv klogere på dig selv
2. Sæt et job på skalaerne med en cirkel
Hvordan lander jobbet på skalaerne i forhold til dine egne krydser? Hjælp hinanden med at afgøre, hvor cirklerne skal placeres. Kan I blive enige? Brug UG.dk til at søge info om de forskellige job.
HVILKET JOB VÆLGER DU?
ARBEJDE INDE
ARBEJDE MED MEGET BEVÆGELSE
FYSISK HÅRDT ARBEJDE FYSISK LET ARBEJDE
STORT KONTAKT MED MENNESKER LIDT KONKTAKT MED MENNESKER
ARBEJDE MED MEGET KREATIVITET
ARBEJDE I LIVLIGT MILJØ
MEGET FAST ARBEJDSTID
ARBEJDE MED GENTAGENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET MUNDTLIGHED
ARBEJDE MED LIDT ANSVAR
FIND SELV PÅ EN
ARBEJDE MED LIDT KREATIVITET
ARBEJDE I MEGET ROLIGT MILJØ
MEGET FLEKSIBEL ARBEJDSTID
ARBEJDE MED AFVEKSLENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET SKRIFTLIGHED
ARBEJDE MED MEGET ANSVAR
FIND SELV PÅ EN
Bliv klogere på dig selv
DE 24 STYRKER
LIDT MEGET
STYRKER? Der findes 24 såkaldte karakterstyrker – og vi har dem alle i større eller mindre grad. Styrkerne er positive dele af vores personlighed, som har indflydelse på, hvordan vi tænker, føler og opfører os.
Tjek oversigten med styrker og markér på skalaerne i hvor høj grad du tænker, du har dem...
Inspiration, tekster og ikoner venligst udlånt af Mindhelper.dk
NYSGERRIGHED
Du er interesseret i mange ting, har mange interesser og synes nye oplevelser er spændende.
DØMMEKRAFT
Du kaster dig ikke ud i hurtige konklusioner, men vil hellere være grundig og se ting fra flere sider.
VIDEBEGÆR
Du kan godt lide at lære nye ting. Du bruger tid på at søge svar på ting, der undrer dig.
VISDOM
Dine venner kommer tit til dig for at få gode råd. Du er god til at åbne nye perspektiver og se ting fra flere sider.
MOD
Du siger din mening og tør at gå egne veje. Du kæmper for det, der er vigtigt for dig.
KREATIVITET
Du har en god fantasi og får mange idéer. Du skaber kreative ting med dine hænder eller med dit hoved.
VÆRDSÆTTELSE
Du er god til at få øje på det smukke i livet. Du lægger mærke til og elsker smukke ting omkring dig.
TAKNEMLIGHED
Du nyder og værdsætter de gode ting i dit liv. Du er god til at vise andre, at du sætter pris på dem.
OPTIMISME
Du ser det gode i livet – også selvom tingene ikke altid går din vej. Du ser lyst på fremtiden. Tænker ‘Det skal nok gå’.
HUMOR
Du tager ikke ting så tungt. Du er god til at se ting fra en skæv vinkel og skabe smil omkring dig.
SPIRITUALITET
Du tænker over meningen med livet og universet. Du er åben for, at ting kan hænge sammen på mange måder.
SAMARBEJDE
Andre kan regne med dig. Du er god til at få grupper til at fungere og nyder fællesskaber.
ÆRLIGHED
Du er ærlig og oprigtig. Du holder, hvad du lover, og siger, hvad du mener.
ENTUSIASME
Du har meget energi og kan lide at være aktiv. Du har et godt humør og er nem at begejstre.
RELATIONER
Du er god til at knytte tætte bånd til andre. Det betyder meget for dig at være tæt på folk, du holder af.
OMSORG
Du står klar, når folk omkring dig har brug for hjælp. Du er opmærksom og nyder at gøre noget godt for andre.
SOCIAL INTELLIGENS
Du kommer godt ud af det med andre. Du fornemmer, hvordan andre har det, og hvad de har brug for.
VEDHOLDENHED
Du giver ikke op. Når du går i gang med noget, så gør du det færdigt. Også selvom det trækker tænder ud.
RETFÆRDIGHED
Det er vigtigt for dig, at andre bliver behandlet ordentligt – også selvom du ikke nødvendigvis er enig med dem.
LEDERSKAB
Du er god til at organisere og motivere i en gruppe. Du kan godt lide at tage ansvar og lede andre.
TILGIVELSE
Du bærer ikke nag, når andre sårer dig. Du ved, at alle begår fejl. Hos dig får folk en ny chance.
BESKEDENHED
Du fremhæver andre frem for dig selv og deler gerne anerkendelse med andre.
OMTANKE
Du tænker dig om, inden du gør eller siger noget. Du er en grundig person, der træffer fornuftige valg.
SELVKONTROL
Du er fokuseret, målrettet og kan bevare roen og styre dit temperament.
TJEK OVERSIGTEN
MED DE 24 STYRKER
Start med at se på styrkerne og sæt kryds på skalaerne ud fra hver styrke...
UDVÆLG DINE 3 TOPSTYRKER
1: 2: 3:
Giv et eksempel på hvornår du sidst har brugt hver af dine 3 topstyrker
STYRKE 1: STYRKE 2:
Få gerne andre til at hjælpe dig med denne opgave
STYRKE 3:
HVILKEN AF DE 24 STYRKER
VILLE DU GERNE HA’ MERE AF?
Nævn en person du kender, figur eller berømthed, som har denne styrke?
Hvilke ting kan du gøre i dag for at træne denne styrke?
Hvordan kommer denne styrke til udtryk hos personen/figuren/berømtheden?
Fra 1-10, hvor vigtigt er det for dig at få mere af denne styrke?
3
1 STYRKE ØVELSER
HVILKE STYRKER VÆLGER ANDRE OM DIG?
Sæt jer sammen og kig på listen over de 24 styrker.
1: Skiftevis vælger I nu 3 styrker om hinanden.
2: Ved hver af de 3 styrker skal I give et eksempel, hvor I har oplevet, at personen har vist styrken.
– du skal lave sammen med andre!
2
HVILKE
STYRKER ER DER BRUG FOR HER?
I skal nu sammen tænke tilbage! Hvilke styrker har der været brug for?
1: I en episode i weekenden?
2: I den sidste engelsktime?
3: I den sidste idrætstime?
4: I det sidste frikvarter? 5: Her til morgen?
3
DE KENDTE OG DERES TOPSTYRKER!
Begynd med at udvælge 3 kendte personer eller fiktive figurer fra film, bøger, tegneserier eller nyhederne.
1: Hvilke styrker synes I, at disse personer har?
2: Hvordan oplever I, at styrkerne bliver brugt?
HVILKE 3 STYRKER FIK DU?
1. DU FÅR BEDRE SELVVÆRD
Mange er slemme til kun at fokusere på de steder, hvor de ikke lykkes. Det slider på selvværdet. Øv dig i stedet i at lægge mærke til, hvad dine styrker er. Det, du er god til og godt kan lide. Det booster dit selvværd – og du finder mere ro i dig selv.
2.
DU BLIVER BEDRE TIL AT HÅNDTERE MODGANG
I hårde tider er det særligt vigtigt at kende dine styrker. ‘Hvorfor?’, tænker du måske. Jo, du kan tænke på dine styrker som dine personlige supervåben. Er du fx kreativ, så kan du bruge denne styrke til at komme på løsninger. Kreativiteten kan også være et frirum – altså et sted, hvor du får et afbræk fra modgangen, mens du hækler, pimper din cykel eller opfinder en ny gryderet.
3. DU BLIVER GLADERE
Kender du det, at tiden nogle gange flyver afsted, fordi du er totalt opslugt af det, du er i gang med? Hvis du kan finde din tilstand af flow, vil du være gladere og føle at alting bare går meget lettere.
4. DU FÅR LETTERE VED AT TRÆFFE GODE VALG
At vælge uddannelse bliver nemmere, når du har et klart billede af dine styrker. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre grundlag har du for at træffe nogle gode valg.
Hvilke ord KENDETEGNER dig?
Jeg er særlig glad for, at dette ord blev valgt: Jeg er overrasket over, at dette ord blev valgt: Sæt x ved alle de ord, du synes kendetegner dig: ORD 1 ORD 2 ORD 3
Fornuftig Tolerant
Pålidelig Nysgerrig
Analytisk Lyttende
Energisk Loyal
Humørfyldt
Velformuleret
Beslutsom Smilende
Stabil
Åben
Troværdig Afslappet
Målrettet Impulsiv
Effektiv Stædig
Ærlig
Venlig
Gå-på-mod
Humoristisk
Omstillingsparat Høflig
Tålmodig Struktureret
Glad Rolig
Sjov Hjælpsom
Punktlig Omhyggelig
Pligtopfyldende
Beskeden
Eftertænksom Musikalsk
Flittig Fantasifuld
Problemløsende Nærværende
Udadvendt Ambitiøs
Forsigtig Kreativ
Serviceminded Omsorgsfuld
Initiativrig
Realistisk
HVILKE 3 ORD SYNES DU PASSER BEDST PÅ DIG?
I HVILKET JOB ER DENNE EGENSKAB SÆRLIG VIGTIG? JOB 1 JOB 2 JOB 3
FIND 3 PERSONER SOM KENDER DIG GODT
HVILKE 3 ORD SYNES DE PASSER GODT PÅ DIG?
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
SER DU OP TIL? HVEM
HVILKEN STYRKE (SIDE 100-101) BESKRIVER BEDST PERSONEN?
HVILKEN STYRKE (SIDE 100-101) BESKRIVER BEDST PERSONEN?
HVILKEN STYRKE (SIDE 100-101) BESKRIVER BEDST PERSONEN?
BESØGPÅ
UNGDOMS UDDANNELSER
Det handler om, at du:
– Oplever en eller flere ungdomsuddannelser og evt. uddannelsessteder.
– Oplever de praktiske og teoretiske dele i uddannelserne.
– Får et billede af, hvilke krav du vil blive mødt med på uddannelserne.
– Oplever studieforløbet og møder lærere og elever i deres daglige miljø.
– Gør dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.
– Får et kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse.
– Får bedre mulighed for at træffe valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
– Bliver motiveret til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
HAR DU STYR PÅ, HVAD DU ER TILMELDT?
8. KLASSE
n I 8.klasse begynder du at forberede dig til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. I den forbindelse skal du ud og besøge nogle ungdomsuddannelser.
n Besøgene kaldes introkurser og varer i alt op til 5 skoledage, men de kan ligge spredt over flere dage. Introkurserne er obligatoriske for alle elever i 8. klasse.
n Dine oplevelser fra introkurserne skal styrke dit kendskab til de forskellige ungdomsuddannel ser og derved hjælpe dig til at kunne træffe et godt uddan nelsesvalg.
Nogen 8. klasser har 2 forløb, andre har 3 forløb
8.9.10.
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
Hvornår skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
9. KLASSE
n I 9. klasse er der mulighed for at besøge en ungdomsuddannelse gennem et brobygningsforløb, hvis du har brug for det.
n Brobygningsforløbet i 9. klasse er som oftest mellem 2-5 dage samme sted.
I 9. klasse er der kun 1 forløb
n Tal med din vejleder i god tid, hvis du overvejer at deltage i brobygning i 9. klasse.
10. KLASSE
I 10. klasse er der 1 eller 2 forløb
n Obligatorisk brobygning og/eller praktik i 10. klasse udgør en uge (minimum 21 timer) og består af en obligatorisk del (brobygning minimum to dage på Eud/Eux eller Hhx/Htx) og en frivillig del (brobygning eller praktik). Brobygningen kal være afviklet inden 1. marts i skoleåret.
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
Slet ikke vigtigt
VIGTIG HEDS SKALA
Gør erfaringerdigmed at træffe et valg
Lidt vigtigt Meget vigtigt
UDSAGN 1
Det er vigtigt for mig at bo tæt på skolen
UDSAGN 2
Det er vigtigt for mig, at jeg kender nogen, som starter på samme ungdomsuddannelse, som mig
UDSAGN 3
Det er vigtigt for mig, at jeg kan fordybe mig i bøger og specifikke fag/emner i skolen
UDSAGN 4
Det er vigtigt for mig at arbejde sammen med andre i skolen
UDSAGN 5
Det er vigtigt for mig at have tid til at dyrke mine hobbyer/fritidsaktiviteter ved siden af skolen
UDSAGN 6
Det er vigtigt for mig, at det faglige niveau på ungdomsuddannelsen passer til mig
UDSAGN 7
Det er vigtigt for mig, at jeg gennem min ungdomsuddannelse kommer i praktik og prøver det af, som jeg har lært
UDSAGN 8
Det er vigtigt for mig, at der foregår meget socialt udenfor timerne på ungdomsuddannelsen
UDSAGN 9
Det er vigtigt for mig at kunne få hjælp til mine skoleopgaver/lektier (lektiecafé eller lign.)
UDSAGN 10
Det er vigtigt for mig, at der er nye og moderne lokaler på skolen
UDSAGN 11
Det er vigtigt for mig, at ungdomsuddannelsen åbner mange muligheder for videre uddannelse eller job
UDSAGN 12
Det er vigtigt for mig, at jeg i løbet af skoledagen har fag, som jeg synes er spændende
.. jeg arbejder individuelt
.. jeg arbejder sammen med andre
.. jeg lærer noget nyt
.. jeg bliver klogere på et specifikt emne, som interesserer mig
.. jeg er sammen med mine venner/ klassekammerater
.. jeg arbejder kreativt eller eksperimenterende eller bruger min kreativitet/ fantasi til at få idéer eller udvikle ting
.. jeg har en god lærer
D E T MOTIVERER M I G ,
.. jeg når mine mål
N Å R . . .
.. jeg skal lave/ producere noget
.. jeg lærer noget, som jeg kan relatere til virkeligheden, verden eller mig selv. Når jeg oplever, at det jeg lærer kobler sig til noget, som kan bruges i en større sammenhæng eller i mit liv fremadrettet.
.. vi har en ’debat’ i klassen
.. jeg lærer noget nyt (i skolen, ved at søge på nettet, læse mm.)
.. jeg klarer mig godt i skolen
.. vi har et bestemt fag, som jeg godt kan lide
.. jeg får lov til at sætte mit præg på en opgave, undervisningen, stilen mm.
MOTIVATIONS
BAROMETER
.. jeg dyrker min sport, fritidsinteresse osv
.. jeg får feedback på de ting jeg laver
.. jeg arbejder med et projekt
.. jeg kan mærke at jeg udvikler mig/bliver dygtigere/bedre til noget
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg løser en svær opgave korrekt, forstår pointen eller ”knækker koden”.
.. der er et godt miljø i klassen (ro til at arbejde, lytter til hinanden mm..)
.. vi har tavle undervisning. hvor jeg sidder, lytter og lærer nyt
.. jeg laver skriftligt arbejde
.. jeg føler mig anerkendt af min lærer, mine klassekammerater, mine forældre mm.
.. jeg hjælper andre med fx skoleopgaver
.. vi har praktisk undervisning (jeg får lov til at bruge min krop, lave ting mm.)
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg kan følge med i undervisningen og det ikke er for svært
.. jeg opnår gode resultater (fx karakterer)
.. jeg føler, at jeg er en del af et fællesskab
.. jeg fordyber mig i noget (et emne, projekt, gruppeopgave el. lign.)
GODT PÅ VEJ
MOD UNGDOMSUDDANNELSERNE?
Jeg har godt styr på mine skoleting og får lavet de ting, jeg skal til undervisningen - også gerne i god tid.
Hvis jeg går i stå med opgaver, eller der er noget, jeg ikke forstår, så sørger jeg for at spørge om hjælp.
Jeg bidrager aktivt i undervisningen og tager selv initiativ til at få sagt noget i klassen og i gruppearbejde.
Jeg møder ind hver dag og kommer selvfølgelig altid til tiden - eller lidt før. Både i skolen og til andre aftaler.
Jeg kan træffe egne beslutninger - og er opmærksom på, at gode beslutninger ikke altid er de nemme beslutninger.
Jeg er god til at samarbejde med andre og kan godt gå på kompromis og tilsidesætte mine egne behov.
Jeg viser hensyn til andre. Jeg lytter til andres mening og er åben over for at ændre min egen.
Jeg kan godt fordybe mig i det, jeg laver, og samtidig bevare et overblik over opgaven og den tid jeg har til rådighed.
I min fritid er jeg aktiv med flere forskellige ting - såsom sport, fritidsaktiveter, fritidsarbejde, være social m.m.
Jeg giver ikke op, når jeg møder modgang. Jeg forsøger at gøre tingene færdig – også selvom det trækker tænder ud.
Når der er noget, jeg gerne vil blive bedre til, så handler jeg på det – for på den måde kan jeg udvikle mig.
Jeg er bevidst om at bruge tid på bestemte ting i mit liv, som gør mig glad og fylder mig med god energi.
Jeg har det okay med at begå fejl – også selvom andre ser det. Jeg kan bruge de fejl, jeg laver, konstruktivt og lære af dem.
Jeg undersøger mine muligheder grundigt, når jeg skal træffe valg - så kan mine valg blive truffet på et godt grundlag.
DET HAR JEG BRUG FOR AT BLIVE MEGET BEDRE TIL!
DET KAN JEG NOGENLUNDE
ARH, DET SKAL JEG NOK ØVE MIG MERE PÅ
DET ER JEG FAKTISK RET GOD TIL ALLEREDE!
ENIG/UENIG
om ungdomsuddannelser
Tal sammen to og to. Marker om I er enige eller uenige i udsagnet. Hvis I er uenige, sætter I bare to krydser. Når I er færdige læser jeres lærer udsagnene højt – og I går hen i den ene ende af rummet hvis I er enige, og i den anden, hvis I er uenige. Tal bagefter om, hvor næsten alle var enige, og hvor der var meget delte meninger.
uenig enig
3 7
1. Alle uddannelser er lige gode
2. Man skal være god til at bruge sine hænder på en erhvervsuddannelse
3. Der er mange fordomme om erhvervsuddannelserne
4. Erhvervsuddannelser giver gode muligheder for et godt liv
5. En gymnasial uddannelse giver flere muligheder for at få et godt job
6. En lang uddannelse giver høj status
7. Man tjener mere ved at tage en lang uddannelse
8. Det er nemmere at tage en EUX end en STX
9. Det er mere seriøst at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsuddannelse
10. En god uddannelse giver dig et godt liv
NÅR DU BESØGER
UNGDOMSUDDANNELSER, HANDLER DET OM, AT DU:
n oplever en eller flere ungdomsuddannelser og evt. uddannelsessteder.
n oplever de praktiske og teoretiske dele i uddannelserne.
n får et billede af, hvilke krav du vil blive mødt med på uddannelserne.
n oplever studieforløbet og møder lærere og elever i deres daglige miljø.
n gør dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.
n får et kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse.
n får bedre mulighed for at træffe valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
n bliver motiveret til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
FORBEREDELSE BESØG PÅ EN ERHVERVSUDDANNELSE
HVILKE UDDANNELSE(R) –
1 2 1 2 1 2
Hvad glæder du dig til?
VÆLG DE SPØRGSMÅL DU ER
NYSGERRIG PÅ
AT FINDE UD AF...
Indholdet af uddannelsen
Hvilke fag er særligt vigtige på uddannelsen?
Hvordan ser en typisk uge ud på uddannelsen?
Hvor lang tid varer uddannelsen?
Hvor lang tid varer en typisk skoledag?
Krav til mig
Hvilke adgangskrav er der til uddannelsen?
Hvad skal jeg være god til?
Hvad skal jeg interessere mig for?
Hvor meget tid skal jeg bruge på lektier?
Elev på skolen
Hvordan er man en god elev her?
Hvilke sociale aktiviteter er der på stedet?
Hvordan oplever eleverne hverdagen?
Hvordan var det at begynde på uddannelsen?
Hvad laver man i pauserne?
Hvad kan jeg blive
Hvad kan jeg blive med denne uddannelse?
Hvilke uddannelser kan jeg læse bagefter?
HVILKE FAG + ARBEJDSMETODER
Hvad er du nervøs for? – tror du fylder meget på den/disse uddannelser?
Hvilke jobmuligheder har jeg bagefter?
Besøg på en erhvervsuddannelse
Hvordan afslutter jeg mit grundforløb?
Hvor meget skal jeg kunne på forhånd?
Hvor svært er det at finde en læreplads?
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan få en læreplads?
Hvordan er EUX forskellig fra almindelig EUD?
TIP: Ta’ et billede af siden, så du har dine spørgsmål med i lommen!
BESØG PÅ EN GYMNASIAL UDDANNELSE
HVILKE UDDANNELSE(R) – skal du ud at opleve?
Hvad glæder du dig til?
VÆLG DE SPØRGSMÅL DU ER
NYSGERRIG PÅ
AT FINDE UD AF...
Indholdet af uddannelsen
Hvilke fag er særligt vigtige på uddannelsen?
Hvordan ser en typisk uge ud på uddannelsen?
Hvor lang tid varer uddannelsen?
Hvor lang tid varer en typisk skoledag?
Krav til mig
Hvilke adgangskrav er der til uddannelsen?
Hvad skal jeg være god til?
Hvad skal jeg interessere mig for?
Hvor meget tid skal jeg bruge på lektier?
Elev på skolen
Hvordan er man en god elev her?
Hvilke sociale aktiviteter er der på stedet?
Hvordan oplever eleverne hverdagen?
Hvordan var det at begynde på uddannelsen?
Hvad laver man i pauserne?
Hvad kan jeg blive
Hvad kan jeg blive med denne uddannelse?
Hvilke uddannelser kan jeg læse bagefter?
HVILKE FAG + ARBEJDSMETODER
Hvad er du nervøs for? – tror du fylder meget på den/disse uddannelser?
Hvilke jobmuligheder har jeg bagefter?
Besøg på en gymnasial uddannelse
Hvilke studieretninger har skolen?
Hvilke fag skal man have udover studieretningen?
Hvad nu hvis jeg fortryder mit valg af studieretning?
Hvor lang tid skal jeg regne med at bruge på lektier?
Hvor god skal man være til de forskellige fag?
Hvordan afslutter man et fag på A,B og C niveau?
Andre spørgsmål
EVALUERING AF BESØG PÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE
FÆRDIGGØR DISSE
1
8 SÆTNINGER
På uddannelsen skal man interessere sig for...
2
3
Det som jeg ikke vidste om uddannelsen er at...
På uddannelsen kunne jeg blive udfordret på at...
4
5
En rigtig fed ting ved uddannelsen er at...
Beskriv en situation fra besøget på ungdomsuddannelsen, som du husker særlig godt...
6
7
Hvad var som forventet..?
UD FRA DINE OPLEVELSER
8
Hvad mangler du at finde ud af, eller blive klogere på, omkring denne ungdomsuddannelse?
Beskriv en situation fra besøget på ungdomsuddannelsen, som du husker særlig godt...
NÅ DIT MÅL
Prøv at sætte ord på de handlinger, der skal til for at du når dine mål...
HVAD GØR JEG ALLEREDE:
HVAD KAN JEG GØRE MERE AF: MÅLET
HVAD ER VIGTIGT FOR DIG?
Hvad kan jeg? Hvad gør jeg? Hvad kan jeg gøre?
Prøv at liste op, hvad der er vigtigst for dig at gøre, for at skabe rum for at nå dine mål. Handlinger i skolen, derhjemme, i fritiden og sammen med dine venner, kan alle sammen hjælpe dig godt på vej.
Skole
Hjemme/familie
Venner
Fritid
DIT LEVERUM
Hvad fylder i dit leverum – og hvor meget?
skole – fremtid – drømme
interesser – fritid MIN PLAN
sundhed – trivsel
DIN PLAN
FOR AT NÅ DINE MÅL
DIN UDDANNELSESPLAN OG
DRØMME FOR FREMTIDEN
Sæt dig små mål, handlinger, milepæle, som skal undersøges, afprøves, aftaler som skal overholdes m.m.
familie – venner
Gør erfaringerdigmed at træffe et valg
ERHVERVSPRAKTIK
Skal du snart i erhvervspraktik?
Så skal du ud og være en del af hverdagen på en arbejdsplads og det kan du godt glæde dig til!
Er du godt forberedt? Hvilket job ville være relevant for dig at afprøve? Hvordan kan du bruge dine oplevelser bagefter?
Brug de næste sider med tips og tricks til, hvordan du får max ud af din erhvervspraktik.
Fra 8. klasse kan din uddannelses vejleder i samarbejde med din skole tilbyde, at du kan få lov til at opleve et job i erhvervspraktik.
Erhvervspraktik er noget man kan lave af tale om løbende gennem skoleåret. Nogle skoler har dog også planlagt faste uger for deres praktik. Varigheden af et praktikforløb er ofte en uge, men det er noget man også kan aftale individuelt.
Du skal som hovedregel selv finde din praktikplads, så det kan være en god idé at lave en liste over job, du gerne vil prøve. På de næste sider får du inspiration til både at finde en erhvervspraktik, men også til hvordan du kan få mest ud af dine oplevelser før, under og efter.
NÅR DU SKAL FINDE EN PRAKTIKPLADS
DU KAN BRUGE DIT NETVÆRK
Måske gemmer der sig god inspiration i dit eget netværk til en praktikplads! Hvis du kigger godt efter, så kan nogle i dit netværk måske fortælle om deres egne erfaringer, anbefale dig videre til andre du kan få glæde af eller noget helt andet.
1
Bedsteforældre
Forældre og søskende
Venner af familien
Fætre og kusiner
Tante og onkler
Personlige venner
FAMILIE OG VENNER
2 3
Venners venner
Venners forældre
Forældres venner
Forældres kollegaer
Trænere/holdkammerater
Personer fra fritidsarbejde
Lærere og vejledere
Tilfældige bekendte
Personer du har mødt i klubber eller andet
Personer, som arbejder med noget spændende Online communities og netværk
PERSONLIGE RELATIONER ØVRIGE PERSONER
DU KAN BRUGE JOBKOMPASSET
Find Jobkompasset ved at søge efter det på UG.dk.
Vælg et område, der interesserer dig og se hvilke jobmuligheder, der findes inden for lige netop dette område.
Klik på nogle af de job, som du ikke er helt sikker på hvad er – måske får du på den måde nogle gode idéer, til noget du kunne prøve af i din erhvervspraktik?!
DU KAN PRØVE
Lærepladsen.dk er et mødested for elever og virksomheder, som bruges til at finde lærepladser på erhvervsuddannelserne.
Men derfor kan du godt bruge den alligevel - den kan nemlig hjælpe dig med at undersøge virksomheder, som udbyder bestemte job.
DILEMMAER
Hvad gør du, hvis...
1. Hvem vil du kontakte den første dag, du møder på praktikstedet?
2. På praktikaftalen står der, at du skal medbringe sikkerhedssko. Hvad gør du?
3. Du skal møde kl. 08.00, men din bus ankommer først kl. 08.09. Hvad gør du?
4. Du bliver syg i din praktikuge. Hvad gør du?
5. En kollega viser en ny opgave og forklarer en masse til dig. Til sidst er hun færdig og går, men du har ikke forstået, hvad det var, du skulle lave. Hvad gør du?
6. Du synes ikke, de opgaver, du bliver sat til, svarer til dine forventninger, og du er ikke glad for det. Hvad gør du?
Når du er på en arbejdsplads – enten i praktik eller fritidsjob – kan der opstå dilemmaer, du ikke har stået over for før.
Læs følgende fiktive praktiksituationer og markér, hvad du ville gøre, A, B eller C?
Tal gerne om det undervejs sammen med en anden, fx en klassekammerat eller dine forældre.
A Det finder jeg ud af, når jeg kommer derover.
B Den person som står i det praktikbrev, jeg har fået fra UU København.
C Jeg kontakter… (eget svar)
A Beder mine forældre om 600 kr. til at købe et par sikkerhedssko.
B Melder afbud, fordi jeg ikke har nogle sikkerhedssko.
C Jeg… (eget svar)
A Det ville aldrig ske for mig. Jeg har selvfølgelig tjekket rejseplanen i god tid.
B Ikke noget. 10 minutter for sent betyder vel ikke så meget...
C Jeg… (eget svar)
A Ringer til min praktikvært og skole og giver besked.
B Ringer til min UU-vejleder og giver besked.
C Jeg… (eget svar)
A Kontakter kollegaen og beder hende forklare mig det igen - kort og klart.
B Gætter på hvad kollegaen mente, og prøver at løse opgaven, så godt jeg kan.
C Jeg… (eget svar)
A Fortsætter bare med at gøre det, jeg bliver bedt om – det er jo dem, som bestemmer, hvad jeg skal lave, og det er jo kun en uge.
B Spørger arbejdspladsen, om vi kan tale om planen for resten af praktikugen og fortæller, hvad jeg selv godt kunne tænke mig at prøve og hjælpe til med.
C Jeg… (eget svar)
7. Du opdager, at du først slutter i praktikken kl. 16.30. To af dagene har du fritidsjob kl. 15.00. Hvad gør du?
A Ikke noget. Kan ikke overskue det. Måske løser det sig på en eller anden måde...
B Taler med mit fritidsjob om at aflyse/flytte mine vagter, så jeg kan nå begge dele.
C Jeg… (eget svar)
ERHVERVS PRAKTIK 6GODE RÅD TIL DIN
SIG ”HEJ”
TIL DEM DU MØDER
Du bliver måske vist rundt på arbejdspladsen, eller måske skal du spise morgenmad med alle de andre ansatte. Det er en rigtig god idé, at du siger hej til alle, giver dem hånden og fortæller, hvad du hedder. Prøv også at lære navnene på dem som du skal være meget sammen med. Vær interesseret og stil spørgsmål, såsom ”Hvad laver du i virksomheden?”, ”Hvad kan du bedst li’ ved dit arbejde?”, ”Hvad er hårdt ved dit arbejde?”, ”Hvordan har du uddannet dig?”
GØR DIG SPILBAR
Ligesom en fodboldspiller skal gøre sig spilbar på banen, så skal du også huske at gøre dig spilbar på praktikpladsen. Når du mangler noget at tage dig til, så fortæl at du er klar til nye udfordringer. Vis initiativ og interesse – jo mere du spørger, jo mere får du ud af dit forløb! Så enkelt er det.
GØR DIG UMAGE
Det er meget simpelt; Hvis du koncentrerer dig og sætter dig ind i det, der bliver sagt på din praktikplads, så bliver det meget sjovere. Du får lov til mere og får endnu f lere gode erfaringer med dig. Du behøver ikke være den hurtigste til at løse en opgave som er ny for dig. Begynd med at løse den opgave du bliver stillet godt - så kan du sætte tempoet op, når du er mere sikker på hvad du skal.
KOM TIL TIDEN
Det betyder bare så meget, at du gør et godt indtryk aller første dag på din praktikplads. Sørg for, at du kommer afsted hjemmefra i så god tid, at du ikke kommer for sent, hvis bussen er forsinket, eller du bare ikke kan finde vej. Husk at ha’ styr på, hvor du skal møde ind. Hvis alt bare spiller og du lander på adressen i vildt god tid, så kan du godt gå en ekstra tur om bygningen eller bare hænge lidt ud...
NYT STED NYE REGLER..!
Hvornår skal du møde og hvornår har du fri? Skal du selv have mad med, eller er der en kantine? Er der regler om hvad tøj du kan have på? Er det mon okay at bruge sin mobil i arbejdstiden? Du kan jo naturligvis ikke vide, hvilke regler der gælder. Spørg bare - det er god stil! ;-)
HUSK AT SIGE FARVEL HVER DAG
Det er altså bare god stil at sige ”Tak for i dag – vi ses i morgen” hver dag du får fri. På din sidste dag skal du huske at sige farvel og tak til alle på din praktikplads – gi’ dem hånden ligesom da du startede i din erhvervspraktik. Hvis det har været en fed uge, kan du jo tage en lille kage eller lignende med, men du behøver det ikke! Bare du husker at sige pænt tak for denne gang. Som en god afslutning kan du fortælle dem lidt om: Hvilke dele af jobbet du kunne li’, hvad du har fået ud af at være hos dem, og hvad du synes de har været gode til...
EFTER EFTER ERHVERVS-
Herunder er der 7 bobler med spørgsmål – svar på dem så godt du kan. Måske kan I få lov til at tale om dem i grupper i din klasse, så I på den måde kan dele jeres oplevelser og erfaringer med hinanden.
DIN
PRAKTIK
Hvad kan du fortælle om duvirksomhedden har været i..?
Nævn alle de ting man skal være god til, for at lykkes med jobbet... ...hvilke af de ting, er du selv god til?
andreHvilkejob var der i virksomheden..? ...oghvilkeandrefagpersoner samarbejder”ditjob”med?
Evt. egne spørgsmål
...hvad kunne du / virksomheden
ha’ gjort anderledes?
Evt. egne spørgsmål
Du kan også oploade et billede inde på karriereguiden.nu – godt som inspiration.
SKAL DU BESKRIVE DIG SELV?
OPSTARTEN?
Du kunne jo begynde med at fortælle, at du er en dreng/pige på XX år som er frisk, smilende, udadvendt, stille, ambitiøs. Find nogle gode nøgleord, som du synes siger noget om dig.
STYRKESIDER?
Hvad er dine styrkesider i skolen, i dit fritidsliv og som menneske? Er du en god ven/veninde, har du let ved at omgås andre, er du hjælpsom, ærlig, modig, handlekraftig, trofast, tolerant, samarbejdsvillig, musikalsk?
SKOLEN?
Hvilke fag kan du godt lide? Er der fag, du er særlig god til? Er der også fag, du er udfordret i? Hvordan synes du, at du arbejder bedst i skolen? Har du brug for ro? Arbejder du bedst i grupper eller alene? Laver du dine ting til tiden? Er du mødestabil? Hvordan vil andre mon beskrive dig som elev?
SÆRLIGE FORHOLD?
Er der særlige forhold, som gør sig gældende hos dig, som ville være godt at fortælle om? Det kunne være en diagnose eller andet, som har betydning for dig på den ene eller anden måde? Det kunne også være, at du er ordblind og er vant til at bruge IT-værktøjer? Hvad kunne være relevant at dele om dig selv her - og hvorfor?
Hvad skal man have med, når man beskriver sig selv? Det kommer an på, hvem du skriver til - så husk at overveje, hvad du tænker, der er relevant for dem at vide.
Herunder får du lidt generel inspiration til, hvad du kan overveje at komme ind på...
FRITIDSJOB?
Hvis du ekspederer i en butik eller på anden måde har med penge at gøre, så viser det, at du er pålidelig og ansvarlig. Det er du jo også, hvis du eksempelvis er babysitter? Ellers ville forældrene ikke betro deres børn til dig.
Det kan også være, du ikke længere har et fritidsjob, men måske har du haft et gennem længere tid – så er det måske også værd at få med? Hvad har du fået af gode erfaringer fra dit fritidsjob?
FRITID?
Dit fritidsliv fortæller en masse om dig. Hvis du dyrker sport, så skriv endelig hvor mange gange om ugen du gør det og hvor lang tid du har gået til det. Måske dyrker du din sport 3 gange om ugen og er til stævner i weekenden, så kan det jo sige noget om, at du er stabil – ellers var du nok stoppet!
Hvis din hobby er at samle på noget, bygge modelfly eller lignende, så viser det måske, at du har ordenssans, er omhyggelig og tålmodig. Er du tropsfører hos spejderne eller træner du børn i fodbold, håndbold eller andet, så kan det måske fortælle, at du har lederevner.
FAMILIEN?
Bor du i kernefamilie med X antal søskende? Eller med bonusfar/bonusmor? Har du bedsteforældre eller andre i familien, som betyder noget særligt for dig? Hvilken betydning har din familie for dig – eksempelvis i forbindelse med din skolegang og valg af uddannelse?
Der findes HELT VILDT mange jobs, som du en dag kan overveje at søge! Her har du en oversigt med nogle få af dem – men der findes altså MANGE flere! Brug listen som inspiration – måske til at finde en praktikplads eller læreplads, hvis du overvejer en erhvervsuddannelse. Tilføj gerne andre jobs i de tomme felter, hvis du kan!
Ud fra hvert job finder du ét af 4 spørgsmål Svar på mindst ét af hver, i de 9 kategorier
1 2 3 4
Hvor mange forskellige uddannelser kan ifølge UG.dk føre dig til dette job? (se ”Mulige uddannelser” nederst på jobsiden)
Hvor i landet er beskæftigelsesmulighederne ifølge UG.dk bedst for dette job? (se landkortet på jobsiden)
Hvor meget får man ifølge UG.dk i løn, hvis man har dette job? (se ”Indkomst” i menuen på jobsiden)
Hvor mange godkendte virksomheder findes på lærepladsen.dk inden for 100 km af, hvor du bor?
FIND DIN VEJLEDER UNO UNG
Du kan finde din vejleder, hvis du logger på ung.unoung.dk, det kan du gøre enten med dit uni-login eller med dit Mit-ID.
Dine forældre kan også logge på med deres Mit-ID.
Inde på Uno Ung kan du også finde
• din uddannelsesplan, hvis du har lavet en
• din vejledningsplan, hvis din vejleder har oprettet en for dig
• erhvervspraktikseddel, og du kan se, hvor du har været i praktik
• introkurser og brobygning. Du kan se, hvor du er tilmeldt, eller hvor du har været henne. Det er også her, du skal tilmelde dig til brobygning, hvis du går i 10. klasse
• og du kan også skrive en besked til din vejleder
UG.DK
På UddannelsesGuiden UG.dk finder du information om alle uddannelser i Danmark, samt job og karriereveje. Her kan du på egen hånd finde svar på spørgsmål om fx optagelse og adgangskrav – og hente inspiration til valg af uddannelse, ved hjælp af hjemmesidens digitale værktøjer og videoer.
DIN
ONLINE UDDANNELSESGUIDE
FÅ
INSPIRATION
Prøv nogle af værktøjerne, som inspiration til valg af uddannelse og job. Se fx Jobkompasset, Adgangskortet, Uddannelseszoom, mit ug og andet...
SØGEFELTET
Resultater opstillet i kategorier:
Grønne sider = uddannelser
– bl.a. steder, opbygning, adgangskrav mv. Lilla sider = jobs
– bl.a. opgaver, arbejdsplads, løn, muligheder mv..
Grå sider = artikler
– bl.a. interviews med ansatte, lovstof mv.
TIL ALLE
Generel info om alle ungdomsuddannelserne. Derudover et forældreunivers med alt om parathedsvurdering, videoer og hjælp...
AKTUELT INDHOLD
Indholdet skifter løbende, så aktuelle nyheder altid er på forsiden.
JOBKOMPASSET
Her kan du være nysgerrig på de mange jobs, som findes i Danmark. På kompasset vælger du først din interesse, og så viser kompasset dig jobs, der passer dertil. Husk også at klikke dig ind på de jobs, som
ADGANGSKORTET
Hvilke videregående uddannelser, giver de forskellige kombinationer af fag og niveauer på ungdomsuddannelserne, adgang til? Få overblikket på adgangskortet.
eVejledning – næsten altid åben Kom i kontakt med en uddannelsesvejleder via chat, telefon, mail, facebook. De afholder også digitale møder i løbet af året!
Gem UG.dk + evejledning.dk på din mobil Så er de altid lige ved hånden!
MED JOBSIDERNE PÅ
UG.DK
JEG UNDERSØGER JOBBET SOM
MULIGE ARBEJDSSTEDER
Find flere eksempler på, hvor man kan være ansat...
BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER
Se på ug.dk (+ evt. arbejdsmarkedsbalancen.dk)
Gode jobmuligheder
Mindre gode jobmuligheder
HVOR I LANDET ER MULIGHEDERNE BEDST?
Hvad tjener man i løn?
NÆVN 2 EGENSKABER, SOM DU MENER, MAN ISÆR SKAL HAVE FOR AT TRIVES I DETTE JOB
Man kan eksempelvis være: åben - selvstændig - pædagogisk - lyttende - impulsiv - god til at træffe beslutninger - opfindsom - tålmodig - udadvendt - rolig - ansvarsfuld - troværdig - organiseret - forsigtig - vedholdende - god til samarbejde - kreativ - omsorgsfuld - hjælpsom - fleksibel - god til koncentration - osv…
Det er vigtigt, at man er:
Det er vigtigt, at man er:
Fordi:
Fordi:
NÆVN 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER I DETTE JOB
Hvad laver man helt konkret, hvis man har dette job? Måske kan du finde nogle opgaver, man ikke lige havde tænkt over…
1 2
HVILKE UDDANNELSESVEJE KAN FØRE TIL DETTE JOB?
Hvilke veje gennem uddannelsessystemet kan du tage for at komme til dette job?
Bliver du i tvivl, så prøv evt. at spørge eVejledningen!
Hvor lang tid ville det ta’, fra man afslutter 9.klasse, og til man er færdiguddannet?
Hvad er den samlede længde på uddannelsesvejen efter 9. klasse..?
Hvilke adgangskrav møder du undervejs på din uddannelse frem mod jobbet?
HER SKAL DU BRUGE >>> SØGEFELTET
Find uddannelsen TEKNISK DESIGNER. Hvor lang tid tager uddannelsen og hvor mange steder i landet findes den?
UG
CHALLENGE
KAN DU FINDE ALLE SVARENE PÅ UG?
I forhold til erhvervsuddannelserne har vi noget der hedder ”OPU” - men hvad står forkortelsen egentlig for?
Hvor mange prøver skal du mindst til, hvis du gennemfører en 3-årig gymnasial uddannelse (HHX, HTX, STX)?
Find jobbet KONDITOR. Se det lille landkort – hvordan er mulighederne for job som konditor i dit område?
Hvis du skal starte en CHAT med eVejledningen, hvilke 4 felter skal du så udfylde på vej ind i chatten?
HER SKAL DU BRUGE >>> ADGANGSKORTET
Vælg først HHX. Hvor mange flere videregående uddannelser, opfylder du adgangskravene til, hvis du ændrer faget MATEMATIK fra B til A niveau?
...og hvis du bagefter afgrænser din søgning til kun at vise BACHELORUDDANNELSER - hvor mange af disse videregående uddannelser opfylder du så adgangskravene til?
HER SKAL DU BRUGE
Vælg STX og studieretningen SAMFUND A + ENGELSK A. Hvor mange videregående uddannelser opfylder du adgangskravene til indenfor området DESIGN OG KUNST?
...og hvis du bagefter klikker dig ind på området ”KULTUR, SPROG OG KOMMUNIKATION. Hvad hedder den første af disse uddannelser, som du opfylder adgangskravenen til?
Vælg EUD + BAGER OG KONDITOR + KONDITOR. Vælg bagefter samme uddannelse under EUX. Hvor stor er forskellen på antallet af videregående uddannelser du kan søge?
>>> ERHVERVSUDDANNELSESKORTET
Hvor mange erhvervsskoler viser kortet, at vi har fordelt ud over hele Danmark?
Øverst til højre kan du tilføje filtre. Vælg ”Region”. Find ud af, hvor mange erhversskoler, vi har i dit område.
Nulstil alle filtre igen og vælg derefter ”Data og kommunikationsuddannelsen”. Hvilken skole tættes på dig udbyder denne uddannelse?
Klik på skolen for at åbne infoboksen. Kan du også tage uddannelsens ”Hovedforløb” på skolen? Hvis nej, så find den nærmeste skole på kortet, som også har hovedforløbet
Klik på ”Alle erhvervsuddannelser på adressen” øverst på infoboksen. Hvor mange andre forskellige ”Hovedforløb” udbyder skolen på den samme adresse?
T, 3 – HF3 for ordblinde og HF3 for unge med diagnoser og andre udfordringer
O – Ordblindeforløb
DIN VEJ
VIDERE EFTER 9. & 10. KLASSE
TEKNISK STUDENTEREKSAMEN 3 ÅR
MERKANTIL STUDENTEREKSAMEN 3 ÅR
ALMEN STUDENTEREKSAMEN 3 ÅR
EFTERUDDANNELSE JOBOG
ERHVERVSAKADEMI 2-2,5 ÅR
HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN
ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN 4-5 ÅR
ERHVERVSUDDANNELSE 2-5 ÅR
3-5 ÅR BACHELOR/KANDIDAT UNIVERSITETS
PROFESSIONS3-4 ÅR BACHELOR JOB
Denne uddannelse kræver en visitation
SÆRLIGT
TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE
HOVEDOMRÅDER: DE
KONTOR, HANDEL & FORRETNINGSSERVICE
OMSORG, SUNDHED & PÆDAGOGIK
BYGGERI, TEKNOLOGI & TRANSPORT
FØDEVARER, JORDBRUG & OPLEVELSER 4
OP TIL 3 ÅR
FORBEREDENDE
GRUNDUDDANNELSE
OP TIL 2 ÅR
Denne uddannelse kræver udd.plan og målgruppevurdering
Hvilken vej overvejer du at tage?
ANSØGNING
TIL NÆSTE SKOLEÅR: OPTAGELSE.DK
DU og dine forældre skal underskrive med MitID
Din uddannelsesvejleder kommer i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
ALLE ELEVER SKAL UDFYLDE optagelse.dk – også hvis du er optaget på en efterskole
Brug for hjælp til ansøgningen?
ANSØGNINGSFRIST = 1. MARTS
SPS
HJÆLP TIL
AT GENNEMFØRE DIN UDDANNELSE
S PECIAL PÆDAGOGISK S TØTTE
Hvis du har brug for støtte på din ungdomsuddannelse, så er det vigtigt, at du kontakter den skole, du søger ind på. De har behov for at vide lidt om, hvad du tidligere har fået af specialundervisning, støtte og hjælpemidler, så de kan søge den rigtige støtte til dig.
Oftest vil der også være brug for, at du efterfølgende sender dokumentation. Når du kontakter skolen, så spørg efter skolens SPS-vejleder, så hjælper de dig videre.
Er du gået ud af skolen, når du søger optagelse, skal du selv, så snart du har fået besked om optagelse, kontakte skolens studievejledning eller SPS-vejleder og gøre opmærksom på, at du vil få brug for specialpædagogisk bistand. Du skal desuden sende dokumentation for dit behov for støtte.
Dit nye uddannelsessted vurderer, om du kan tilbydes specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Uddannelsesstedet holder møder med dig og andre involverede personer for at afklare, hvilken slags støtte du har brug for og søger støtte på dine vegne. Der kan søges SPS-støtte på både de gymnasiale uddannelser og på EUD/EUX.
Nogle uddannelsesinstitutioner tilbyder særligt tilrettelagte gymnasiale forløb for unge med funktionsnedsættelser og/eller særlige behov. Kontakt din vejleder i din kommune for mere information, hvis du vil vide mere om denne mulighed.
Læs om at være på 10. klasse SIDE 16
Du kan gå i 10. klasse i kommunens10. klasse-tilbud eller en frieller privatskoles 10. klasse. Du kan også tage 10. skoleår på fx en efterskole, en ungdomsskole eller en fri fagskole.
VALG AF 10. KLASSE ER EN GOD IDÉ FOR DIG, HVIS:
n Du er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge.
n Du ønsker at forbedre dig fagligt, blive bedre til at spørge om hjælp og markere mere i timerne.
n Du ønsker et år mere til at modnes og udvikle dig personligt og/eller socialt.
FÆLLES FOR ALLE
10. KLASSER
n Du kan som regel vælge mellem mange fag, niveauer og linier. Du får ansvar for din egen læring og for tilrettelæggelse af din skoledag.
n Der er en obligatorisk del, som du skal have: Dansk, engelsk og matematik. Du kan vælge at aflægge folkeskolens afgangsprøve (9.klasse) eller 10.klasse prøve i disse fag.
n Der er en valgfri del, som indeholder tilbudsfagene: tysk/fransk og fysik/kemi. Du kan kun vælge tysk/fransk, hvis du har haft fagene som tilbudsfag i 5. til 9. klasse.
n 10. klasse kan også tilbyde andre fag som fx idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætteri, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation
n Der indgår mindst et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse, hvor du deltager i undervisningen og får indtryk og oplevelser, du kan tage med dig, når du skal vælge ungdomsuddannelse.
n Du skal lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) med udgangspunkt i din uddannelsesplan. I OSO kan du undersøge adgangskravene til uddannelsen du drømmer om, hvor i landet uddannelsen foregår eller, hvordan din kommende arbejdsdag som uddannet vil se ud.
Du har mulighed for at starte på en forberedende grunduddannelse efter grundskolen, hvis du endnu ikke er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale grunde. Du skal dog først forbi din uddannelsesvejleder og have lavet en målgruppevurdering og en uddannelsesplan.
Du kan tage den forberedende grunduddannelse på en FGU-skole i dit lokale FGU-område. FGU er opdelt i tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse samt erhvervsgrunduddannelse. Du star ter på det niveau af uddannelsen, som passer til dine behov og forudsætninger.
FGU kan vare op til 2 år, uanset hvilket spor du ønsker, men længden af uddannelsen vil blive tilpasset de kompetencer, du allerede har. Det vil sige, at den også kan være kortere.
Du har mulighed for at få et afsøgningsforløb. Det kan bruges til at afklare hvilket spor, der er relevant for dig.
Der er løbende optag på FGU-uddannelsen.
Som elev på FGU får du det, der hedder skoleydelse. Ydelsen varierer alt efter, hvor du bor, og om du bor hjemme eller for dig selv. Har du børn, kan du få et tillæg. Den svarer ca. til, hvad du får på SU.
HVEM KAN KOMME PÅ FGU?
Hvis du er under 25, og
1. du er vurderet i målgruppen af din uddannelsesvejleder i kommunen, og du i øvrigt kan profitere af uddannelsen.
2. du er færdig med grundskolen eller har modtaget undervisning i samme omfang.
3. du ikke er optaget på en ungdomsuddannelse og heller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
4. du ikke er i arbejde i mere end 20 timer om ugen.
Primært praktisk
Primært jobrettet
Læs om at være på FGU
SIDE 24
ALMEN GRUNDUDDANNELSE er for dig, som gerne vil forbedre dig i et eller flere boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse som f.eks. HF/EUD/EUX.
Du vil kunne afslutte med eksamen, som kvalificerer dig til optagelse.
PRODUKTIONSGRUNDUDDANNELSE
er er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde, men også gerne vil forbedre dig i dansk og matematik. Du lærer bedst, når læring kobles sammen med praktiske aktiviteter.
Formålet med uddannelsen er, at du går gode arbejdsvaner, udvikler evner og muligheder for senere at kunne starte på en EUD eller få et ufaglært job.
ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE er for dig, som har behov for at udvikle praktiske færdigheder og kendskab til arbejdsfunktioner i en virksomhed. På EGU er du i praktik i en virksomhed det meste af tiden og lærer at indgå i dagligdagen på en almindelig arbejdsplads.
Med en EGU bliver du kvalificeret til at fortsætte som ufaglært i et job inden for et af de områder, du har arbejdet med, eller du kan fortsætte på en erhvervsuddannelse.
TEMAER
Skolerne kan have værksteder inden for følgende 12 faglige temaer:
• Omsorg og sundhed
• Musisk og kunstnerisk produktion
• Mad og ernæring
• Jordbrug, skovbrug og fiskeri
• Kommunikation og medier
• Industri (plast, metal mm)
• Handel og kundeservice
• Turisme, kultur og fritid
• Miljø og genbrug
• Byg, bolig og anlæg
• Motor og mekanik
• Service og transport
HVORNÅR KAN DU STARTE?
Der er løbende optag til alle spor. Men af og til kan du opleve ventetid på den ønskede linje (og vil blive tilbudt at begynde på en anden, indtil der er plads eller begynde senere) .
Scan QR-koden og se den lille film om FGU
Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik EUX
MøddeungepåEUD
ERHVERVS UDDANNELSER
Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser, og mange af dem med forskellige specialer. Det vigtigste kendetegn ved uddannelserne er, at stort set alle foregår som en kombination af oplæring og skoleperioder. Erhvervsuddannelserne består af både grundforløb og hovedforløb og er grupperet i fire hovedområder:
➜ Teknologi, byggeri og transport
➜ Kontor, handel og forretningsservice
➜ Fødevarer, jordbrug og oplevelser
➜ Omsorg, sundhed og pædagogik
GRUNDFORLØB GF1
GF1 er starten på erhvervsuddannelsen for dig, som kommer direkte efter 9. eller 10. klasse. Er du allerede gået ud af skolen, kan du også starte på GF1, men kun hvis du har afsluttet din 9./10.klasse inden for de sidste to år.
GF1 hjælper dig med at afklare dit valg af erhvervsuddannelse. Her prøver du kræfter med forskellige fag inden for en fagretning og skal først beslutte dig for en bestemt uddannelse i slutningen af forløbet.
Bemærk: Du kan kun optages på GF1 én gang. Hvis du har skaffet dig en uddannelsesaftale (læreplads) med en arbejdsgiver, inden du starter, vil du normalt ikke skulle tage GF1, men kan i stedet starte direkte på GF2.
GRUNDFORLØB GF2
Herefter fortsætter du på grundforløbets 2. del (GF2), der også varer 20 uger. Her møder du en mere faglig specialisering i forhold til lige netop den uddannelse, du har valgt. Der vil også være fag, som du skal gennemføre for at kunne fortsætte på uddannelsens sidste del, som vi kalder for hovedforløbet.
Bemærk: GF2 kan du kun påbegynde tre gange – derefter skal du have en uddannelsesaftale (læreplads hos en virksomhed) for at kunne blive optaget.
OPTAGELSESKRAV TIL GF1 OG GF2
n du skal have opfyldt undervisningspligten fra 9. eller 10. klasse
n du skal have 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver, eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve
n har du en uddannelsesaftale, vil du altid kunne starte på GF2.
Opfylder du ikke disse betingelser, kan du optages på baggrund af en prøve og en samtale. Din skole og uddannelsesvejleder vurderer, om du er uddannelsesparat. Din kommune har tilbud, som kan gøre dig parat til uddannelse.
DIMENSIONERING
På nogle uddannelser er der dimensionering, som betyder, at du som hovedregel skal have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, før du kan blive optaget på GF2. Det betyder, at du enten skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller at du skal have en såkaldt kvoteplads, før du kan starte på GF2.
For alle erhvervsuddannelser gælder det, at du skal have en uddannelsesaftale, før du kan komme videre i hovedforløbet.
Måske kan du genkende tegningerne? De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en erhvervsuddannelse”.
Se eller gense filmen på UG.dk.
OPTAG
Der er optag til GF1 i august og januar. Optag til GF2 er afhængig af det enkelte uddannelsessted.
FOKUS PÅ LÆREPLADSSØGNING
OG LÆREPLADS I LØBET AF GF2
Der er øget fokus på, at flere unge skal indgå uddannelsesaftaler med virksomheder. Du skal være registreret – og aktivt søgende – på lærepladsen.dk samt have udarbejdet en ansøgning og CV, når du starter på GF2. Erhvervsskolen skal hjælpe de unge med at formidle kontakt til virksomhederne, og skolen vil støtte dig i at være aktivt søgende, så du har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, når du er færdig med GF2.
HOVEDFORLØB / LÆREPLADS
Når du efter grundforløbet starter på din læreplads eller skoleoplæring, så er du i gang med hovedforløbet i din uddannelse. Hovedforløbet består af oplæring i virksomhed og en række skoleophold, hvis længde afhænger af den valgte uddannelse.
Når du afslutter din uddannelse på hovedforløbet, går du til afsluttende prøve og bliver bedømt på både dine praktiske og teoretiske færdigheder.
ADGANGSKRAV – HOVEDFORLØB
For at kunne starte på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
LÆREPLADS
Du skal have en aftale med en en virksomhed
Derudover er der krav om, at du skal gennemføre/bestå bestemte fag, før du kan blive optaget på hovedforløbet.
KVOTEPLADS
Kvotepladser findes på de uddannelser, der er dimensioneret. På de fleste uddannelser er der aftalt en kvote for, hvor mange elever uden uddannelsesaftale, der kan optages. På disse uddannelser kan du søge en kvoteplads, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.
Antallet af kvotepladser varierer fra år til år, og der er et begrænset antal pladser. Du skal lave en ansøgning til en kvoteplads, hvis du gerne vil komme i betragtning.
Det er uddannelsesstedet, der vurderer, om du kan komme i betragtning. På skolernes hjemmesider kan du se, hvad de lægger vægt på i forhold til tildeling af en kvoteplads, og hvornår der er frist for at lave en ansøgning. Der er ingen garanti for, at du kan få en kvoteplads, selvom du søger.
SKOLEOPLÆRING
Kan du ikke finde en læreplads undervejs i dit grundforløb, kan du i en række uddannelser færdiggøre din uddannelse i skoleoplæringen. Det betyder, at du får din uddannelse på erhvervsskolen. Du kan se, hvilke uddannelser, der har skoleoplæring, her i hæftet og på ug.dk
På mere end halvdelen af alle erhvervsuddannelser er der skoleoplæring. For at komme i betragtning til skoleoplæring, skal du være egnet, geografisk mobil, fagligt mobil og aktiv praktikpladssøgende (EMMA).
LØN OG SU
Når du har en uddannelsesaftale, får du elevløn. Er du over 18, og går du på GF2, kan du få SU.
HVOR FOREGÅR ERHVERVSUDDANNELSERNE?
Når du tager en erhvervsuddannelse, er du i lære meget af tiden. Når du ikke er på lærestedet, foregår uddannelsen på en erhvervsskole.
Ofte kan du tage hele skoledelen på den samme skole, men du kan også være nødt til at tage nogle dele af uddannelsen på forskellige skoler.
Med Erhvervsuddannelseskortet får du overblik over, hvor du kan tage din uddannelse.
EUX
Du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og bliver faglært og student samtidig.
EUX består af en erhvervsuddannelse, fx til gartner, kok, tandtekniker eller en af de andre uddannelser med eux, kombineret med en gymnasial eksamen.
På EUX skal du både have fag og undervisning, der hører til erhvervsuddannelsen, og fag på gymnasialt niveau. Du mister ikke noget fra erhvervsuddannelsen og bliver udlært på lige fod med elever uden eux. Men oveni får du en erhvervsfaglig studentereksamen, som udvider dine muligheder for at videreuddanne dig.
VIDERE EFTER EUX
Med EUX tager du gymnasiale fag og niveauer, der omtrent svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår som personer med STX, HHX eller HTX.
ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
Læs om at være på EUX
EUX
Tekniske EUX-forløb er bygget op på samme måde som den tilsvarende erhvervsuddannelse: Du begynder uddannelsen i et grundforløb og fortsætter i et hovedforløb. Du har fag på gymnasialt niveau både på grund- og hovedforløb. Derudover er der EUX Velfærd. Her kombinerer du uddannelsen til SOSU-assistent eller pædagogisk assistent med en gymnasial uddannelse.
Merkantil EUX er bygget op på en lidt anden måde. Her samler du de gymnasiale fag i et 1-årigt forløb, inden du starter på hovedforløbet. Det kaldes det studiekompetencegivende forløb, og gælder for kontor-uddannelsen, handelsuddannelsen, finansuddannelsen, detailhandelsuddannelsen og uddannelsen til eventkoordinator.
OBLIGATORISK EUX
PÅ KONTOR OG FINANS
På to uddannelser, nemlig finansuddannelsen og kontoruddannelsen, er EUX en fast del af uddannelsen og kan ikke fravælges.
UDDANNELSESFORLØB – EUD
GRUNDFORLØB
1 2
HOVEDFORLØB ERHVERVSUDDANNELSE
UDDANNELSESFORLØB – EUX
GRUNDFORLØB MED 6 FAG PÅ GYM-NIVEAU
ERHVERVSUDDANNELSE
På de tekniske og de merkantile uddannelser med EUX-forløb skal du være forberedt på, at du under uddannelsen skal lave mange lektier og aflevere mange opgaver, samtidig med at du lærer de faglige færdigheder.
Adgangskravene til EUX er en afsluttet 9./10.klasse samt adgangskravet på mindst 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik. De uddannelser, der har EUX, er markeret med EUX på de efterfølgende sider.
SIDE 28
Se oversigten over de uddannelser, der kan tages med EUX
Alle eux-uddannelser består af disse gymnasiale fag og niveauer:
n Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på mindst C-niveau
n Yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau.
Fagene afhænger af den uddannelse, man vælger
Dansk Engelsk
Matematik
Samfundsfag
Informatik
Erhvervsøkonomi
Organisation
Afsætning
Virksomhedsøkonomi
Enten matematik B, 2. fremmedsprog C eller kulturforståelse C
LANDBRUGSUDDANNELSEN
Dansk Engelsk
Matematik
Samfundsfag
Biologi
Fysiik
Kemi
Enten Erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi C
TØMRER (Træfagenes byggeuddannelse) FRISØR
Dansk Engelsk
Matematik
Samfundsfag
Teknologi
Fysik
Kemi
Teknikfag B – byggeri og energi
Dansk Engelsk
Matematik
Samfundsfag
Design
Afsætning
Psykologi
Kemi
Enten Erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi C
På Lærepladsen.dk kan du se de virksomheder, der søger elever/ lærlinge lige nu og i den kommende tid. Du kan også se alle virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, og som du kan overveje at sende en uopfordret ansøgning til.
LÆRE PLADS EN.DK LÆREPLADS TILSAGN
Elektronisk mødested for elever på erhvervsuddannelser og oplæringsvirksomheder
Overvejer du en erhvervsuddannelse efter grund skolen, kan et uforpligtende lærepladstilsagn være vejen til senere at indgå en uddannelsesaftale.
Med et lærepladstilsagn har du mulighed for allerede i 8., 9. eller 10. klasse at komme i dialog med en virksomhed, som du senere ønsker at indgå uddannelsesaftale med.
Et lærepladstilsagn er ikke det samme som en uddannelsesaftale. Det er en skriftlig hensigtserklæring om at ville indgå en uddannelsesaftale senere, når du er kommet i gang med sin erhvervsuddannelse.
Lærepladstilsagnet er ikke juridisk bindende, hverken for dig eller virksomheden.
– for elever i 8.-9.-10. klasse
Et Lærepladstilsagn oprettes digitalt på Lærepladsen.dk
Når du og en virksomhed har talt sammen og er blevet enige om lærepladstilsagn, skal de oprette det skrift lige praktikpladstilsagn digitalt på Lærepladsen.dk.
Det er dig og virksomhedens ansvar at oprette og godkende praktikpladstilsagnet. Det er også barnets og virksomhedens ansvar at ophæve tilsagnet, hvis det ikke længere er relevant.
Både du og virksomhederne har adgang til at oprette praktikpladstilsagn på Lærepladsen.dk, når de er logget ind.
HVAD VIL JEG GERNE VIDE?
OMSORG, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE
Hvilke informationer synes du er vigtige at få, når du undersøger en ungdomsuddannelse? Det kan f.eks. være fag, længde, eller hvor man kan tage uddannelsen.
UDDANNELSE
STIKORD
Se på EUD-kortene på de næste sider.
Find 3 uddannelser fra hver hovedindgang, og skriv dem ind i skemaet.
FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER
TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT
Vælg en uddannelse fra hver hovedindgang, som du vil undersøge nærmere.
Prøv at finde svar på det du gerne ville vide mere om.
EUD KORT
UDDANNELSE – Titlen på uddannelsen
UDDANNELSENS VARIGHED
– den samlede varighed inkl. grundforløb – farven markerer hovedområdet
EKSTRA OM UDDANNELSEN – viser om uddannelsen kan tages som EUX
TEKSTBESKRIVELSE
– kort om uddannelsens indhold
NØGLEORD – viser de nøgleord, der har betydning for uddannelse og job
QR-KODE – går til ug.dk med alt omkring uddannelsen
ANDRE FORHOLD
Viser om uddannelsen:
– er dimensioneret med kvote for adgangsbegrænsning til GF2 – ikke indeholder skoleoplæring – er udelukkende skolebaseret
- SÅDAN LÆSES DE
De næste sider viser alle erhvervsuddannelser, alfabetisk. De er hver især udformet som et kort, hvor du hurtigt kan se det meste om uddannelsen samt en QR-kode, der fører dig lige til pågældende uddannelse på ug.dk
Finansuddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen. • DIMENSIONERING • INGEN SKOLEOPLÆRING •
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvor dan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillin gen af mejeriprodukterne.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og kirkegårde. Du lærer om de forskellige planter og deres egenskaber samt at anlægge og arbejde med græsarealer. 4
En vigtig del af arbejdet går ud på at sørge for, at dyrene har det godt og give dem mulighed for at lave nogle af de samme ting, som de gør i naturen. Du lærer også om avl, så du kan hjælpe dyrene med at få unger ved at give dem rigtigt foder og gode yngleforhold.
Du får indsigt i kroppens anatomi, kredsløb og forskellige energisystemer. Du lærer teknikker til konditions og styrketræning. Derudover lærer du teknikker til, hvordan du skal instruere. • DIMENSIONERING
Du får viden om, hvordan man behandler jorden, passer og plejer planterne og sikrer, at de har gode betingelser for at gro. Du lærer fx om vandingsmetoder, gødningsforhold og beskyttelse af planterne mod skadedyr og sygdomme, ligesom du lærer at betjene maskiner og tekniske installationer.
NØGLEORD: Plantesundhed, jord, vand, næring, miljø, klima, internationale forhold
Bager og konditor
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om bagning samt fremstilling af kager og desserter. Du lærer at blande de moderne metoder ved bagning med fagets gamle håndværkstraditioner. Du lærer også, hvordan man betjener kunder.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om ernæring og tilberedning. Du får desuden viden om alle de hjælpemidler, der findes i et storkøkken. Nogle bruges til at forarbejde og tilberede maden, andre er til at forlænge madens holdbarhed.
Du lærer klippeteknikker i kort og langt hår, at lave permanent og at fastgøre ekstensions. Du lærer også at klippe skæg, farve bryn og lægge make up. Viden om de nye trends inden for hårmode.
En gastronom arbejder med at lave mad. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. Som gastronom lærer du også meget om indkøb og kundeservice.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og tilberedning af kød. Du lærer at kende god kvalitet, så bøfferne i køledisken er saftige og møre. Desuden lærer du kundeservice og god hygiejne, da kød hurtigt fordærves.
NØGLEORD: ernæringslære, teknik, hygiejne, råvarehåndtering, opskæring af kød, kvalitetskontrol, kundebetejning
Du lærer at udføre ansigt og kropsbehandlinger og kunne rådgive kunder om hudpleje og make up. På skolen lærer du om de forskellige teknikker og produkter, man bruger ved skønhedspleje. Du lærer også at fjerne uønsket hår og lakere negle.
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvordan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillingen af mejeriprodukterne.
Du lærer at plante områder til med de ønskede træer og at passe og pleje dem. De nye træer skal have gødning, og der skal sættes hegn op, så dyrene ikke spiser de nye skud. Skoven er et stort økosystem, og derfor lærer du også om biologi, økologi, miljø samt om naturnær skovdyrkning.
Som greenkeeper har du en viden om græs og andre planter, der findes på et golfanlæg. Som greenkeeper skal du også passe blomster, træer og buske ved golfbanen, så området ser flot og indbydende ud. En greenkeeper kan arbejde ved golfanlæg eller fodboldstadions, hvor der også er brug for en flot og nyklippet græsplæne.
Uddannelsen til landmand giver en grundlæggende viden om pasning af husdyr og jorddyrkning. Mange store gårde med moderne bygninger og anlæg med mange produktionsdyr stiller store krav om viden om teknik, styring, og vedligeholdelse.
Uddannelsen til receptionist giver en grundlæggende viden om kundebetjening, service, omregning af valuta, fx når du skal have med turister at gøre. Som receptionist betjener du mennesker fra hele verden, og du må være parat til at tale og skrive på tysk og engelsk.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og udbening, kød – og kvalitetskontrol. Der er eksport til mange lande, derfor vil du som industrislagter lære at udskære kødet og forarbejde det fx med salt eller røg, så det passer til de forskellige markeder.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om rensning af husdyrtarme. Du skal lære om kvalitetskontrol, da det er meget vigtigt, at tarmene er helt rene, inden de sendes videre i produktionen. Du skal også lære at efterbehandle de rensede tarme manuelt og med maskiner.
På uddannelsen får du en grundlæggende viden om pasning, behandling og operation af dyr. Du lærer om dyreadfærd, anatomi og sygdomme. Du lærer også at lave mikrobiologiske undersøgelser og rengøre de forskellige redskaber og apparater i klinikken.
En vigtig del af arbejdet går ud på at tale med gæsterne og anbefale dem mad og drikke ud fra menukortet. Som tjener lærer du også om borddækning, afregning, og hvordan man mikser drinks.
Du får en grundlæggende viden om varer, salg og kundeservice i en butik. Du får desuden viden om, hvordan du indkøber varer, styrer lageret, præsenterer varerne og indretter butikken. Du lærer at betjene en kasseterminal, ligesom du lærer om butikkens økonomi.
NØGLEORD: Salg, service, kundehåndtering, virksomhedsøkonomi, afsætning, digital handel
Overskrift
Eventkoordinator
En eventkoordinator planlægger og arrangerer aktiviteter, fx koncerter, fester og bryllupper. Du lærer at udvikle nye idéer og at realisere dem. Du lærer om økonomi, booking og kontrakter. En eventkoordinator kan arbejde i pr-bureauer, feriecentre, forlystelsesparker, storcentre m.m.
På skolen lærer du om salg, indkøb og logistik. Du lærer også at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt at indkøbe varer i passende mængder. Som handelsuddannet kan du arbejde i handelsvirksomheder eller starte din egen handelsvirksomhed.
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse KUN SOM EUX
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Kontoruddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Kontoruddannelsen giver en grundlæg gende viden om administration og økonomi. Du lærer også om kontakt med kunder, service og hvordan du arbejder med tekstbehandling, regneark, data baser og andre it-programmer.
NØGLEORD: Samfundsfag, dansk, engelsk, kundeservice, administration, fag på gymnasieniveau
3 - 4 år
Hospitalsteknisk assistent
Du lærer at måle patienters hørelse eller hjernens elektroniske bølger på patienter. På uddannelsen får du en grundlæggende viden om brugen af moderne måleudstyr til at undersøge fx hørelsen og hjernen. Du lærer desuden at forstå og bruge fagudtryk inden for medicin.
NØGLEORD: Patientdokumentation, psykologi, kommunikation, etik, anatomi, fysiologi, sygdomslære, brug af måleudstyr
Social- og sundhedsassistent
Læs om at være på SOSUuddannelsen
SIDE 46
Du bliver bl.a. undervist i at udføre sygepleje- og omsorgsopgaver. Du lærer også at vejlede og motivere andre menne sker til at drage omsorg for sig selv.
NØGLEORD: Omsorg, patientforløb, psykologi, rehabilitering, medicinhåndtering, farmakologi, sundhedsfremme, kemi
Tandklinikassistent
Du lærer at gøre instrumenter klar og at tage røntgenbilleder og aftryk. Desuden får du viden om, hvordan man rengør tænder og forebygger tandsygdomme m.m.
Uddannelsen giver viden om store byggerier, som kontorhuse, veje, broer, boligkvarterer, torve og pladser. Du lærer at arbejde med store maskiner, forskellige materialer efter plantegninger og beregninger.
NØGLEORD: Tegningsforståelse, vej, anlæg, belægning, maskiner, teknologi
Pædagogisk assistentuddannelse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen.
Som ambulancebehandler rykker du ud ved ulykker eller sygdom og hjælper mennesker, der har brug for redning eller akut behandling. På uddannelsen lærer du at udføre redningsarbejde og behandling på ulykkestedet og i ambulancen. Du lærer også at transportere syge eller tilskadekomne mennesker hurtigt og sikkert til hospitalet.
Du lærer at hjælpe med fx. starthjælp eller hjulskift på stedet. Du lærer at bugsere køretøjet på værksted eller trække det fri, på alle tider af døgnet.
NØGLEORD: Hjælpsom, arbejde selvstændigt, sikkerhed, god fysik, udrykningskørsel, du får kørekort til bil, lastbil og lastbilanhænger.
3 år 6 mdr
4 år 7 mdr
Ambulancebehandler
EUD / EUX UDDANNELSER
Autolakerer
En autolakerer lakerer biler. På skolen lærer du de teknikker, du skal bruge for at få et flot resultat. Du får grundig undervisning i farvelære og sprøjteteknik.
Uddannelsen til beklædningshåndværker giver dig viden om at fremstille tøj til mode- og livsstilsbranchen. Du arbejder med hele processen fra idé til færdigt produkt. Du lærer at arbejde med designoplæg og konstruktion af mønstre. Du lærer også forskellige syteknikker.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og design, og du lærer om produktudvikling, salg og service. Desuden får du et godt kendskab til de maskiner og værktøjer, der indgår i arbejdet. Du får også undervisning i de fag, som er særlige for det speciale, som du har valgt.
NØGLEORD: Design, fagtegning, iværksætteri, matematik, salg, service
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Bygningsmaler
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, stil, materialer og forskellige maleteknikker. Du lærer om alle faser fra rådgivning af kunden over bundbehandling og klargøring og endelig tapetsering, maling eller lakering af overfladen. Du har mulighed for at vælge at specialisere dig i særlige maleteknikker som fx marmorering og forgyldning. 3
NØGLEORD: Farvelære, produktudvikling, tegning, opmåling, teknik, matematik
TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT
Automatik- og procesuddannelsen
Du får viden om automatiske systemer, der styrer og regulerer. Du lærer om teknik, elektronik og stærkstrøms systemer. Du arbejder også med automatiserede systemer, der er baseret på trykluft (pneumatik) og væsketryk (hydraulik).
Uddannelsen til beslagsmed giver en grundlæggende viden om hove og hestesko. Du skal lære om heste, deres anatomi og forhold omkring deres sundhed. Endelig lærer du at lave de forskellige former for smedearbejde, der indgår ved fremstilling og tilpasning af hestesko. • INGEN SKOLEOPLÆRING •
Buschauffør i kollektiv trafik
Lær at køre bus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de nødvendige kørekort og lærer desuden om vedlige holdelse og eftersyn af køretøjer – og hvordan man omgås kunder.
På skolen lærer du om byggeri og energi og får en grundlæggende viden om fremstilling af vinduer, døre, trapper og andet inventar i bygninger, Du lærer også at bruge hænderne og udføre det traditionelle håndværk med håndværktøj. Du får viden om de forskellige materialer og lærer at lave arbejdstegninger og bruge håndværktøj.
NØGLEORD: Design, formgivning, teknik, materialekendskab, IT, matematik
3 år - 4 år 6 mdr
3 mdr - 4 år 9 mdr
3 år - 4 år 6 mdr
4 år 6 mdr
2 - 5 år
3 år 9 mdr - 4 år 3 mdr
EUD / EUX UDDANNELSER
Bådmekaniker
Bådmekanikeren lærer at arbejde med de forskellige typer af motorer, der ligger i mindre både. Du arbejder såvel med installation af motorer, propel akser og skruer som med fejlfinding og reparation.
Du får en grundlæggende viden om, hvordan de mekaniske dele på cykler, knallerter og motorcykler fungerer. Du lærer at finde frem til defekte og slidte dele, som du så udskifter eller reparerer.
NØGLEORD: Service, klargøring, mekanik, el-cykler
• DIMENSIONERING
Digital media
• DIMENSIONERING
Du lærer at designe, udvikle, programmere og scripte interaktive medier som fx websites og apps. Du lærer også at lave 3D modellering og animation til fx reklamefilm og visualisering. Du lærer om billeder, video, lyd, grafik, typografi, æstetik, interaktiv fortælleteknik, formsprog og design til skærm.
NØGLEORD: Idé til produkt, design, database, 3D-modellering, servervideo, billed, lyd
Elektriker
Cnc-teknikuddannelsen
Du får en grundlæggende viden om com puterstyret forarbejdning af metal. Du lærer at bore, fræse og dreje, både med almindelige maskiner og med cnc-maskiner.
Du lærer fx at installere it-udstyr og at finde fejl og reparere. Dit arbejde er at udvikle, opbygge eller vedligeholde it-systemer. Arbejdet kræver kendskab til de nyeste teknikker. Generelt kræver uddannelsen teknisk indsigt og gode samarbejdsevner.
En grundlæggende viden om varmeog vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Du skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne. Du lærer også om at servicere beboerne.
Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg og brug af installa tioner. Hvis de går i stykker, kan du finde fejlen og reparere den. Du kan også installere nye systemer.
På uddannelsen fremstiller og reparerer du elektronisk udstyr. Du lærer fx om udstyr til radio, tv, pc og teleeller hospitalsteknisk udstyr. Du får undervisning i måleinstrumenter, som bruges til arbejdet.
På skolen lærer du om elektriske komponenter, og hvordan de fremstilles på maskiner. Du lærer at arbejde med fejl retning og at præcisionslodde under mikroskop.
Du får viden om og lærer at vedligeholde og reparere flymotorer, bremser, styre systemer, el- og navigationssystemer, stel, vinge, hale, ror og landingsstel.
NØGLEORD: aerodynamik, motorkendskab, flysystemer, instrumenter, fysik, matematik, elektronik
På uddannelsen lærer du om teknikken bag billeder, og hvad de kan indeholde og udtrykke. Arbejdsområdet er meget bredt. Det kan fx være at lave reklame- og illustrationsbilleder, portrætfotos, luftfotos eller idéforslag og skitser til kunder. •
Du lærer at finde fejl, reparere og udskifte dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger og hydrauliske og elektriske anlæg på landbrugs- og entreprenørmaskiner. Du arbejder med motorer og maskiner, der bruges i parker og haver, inden for landbruget eller byggeriet.
Du lærer at læse og også at konstruere en teknisk tegning til fremstilling af de forskellige dele. Det kan fx være små dele af mekanikken i en kopimaskine, et måleapparat eller et fotoapparat. Tegningerne laves på computer. Du lærer at bruge det specielle værktøj, der indgår i produktionen.
NØGLEORD: Produktuvikling, bore-, dreje- og fræsemaskiner, service, mekanik, måling, kontrolteknik
Forsyningsoperatør
Du lærer, hvordan strømmen produceres på forskellige måder, hvordan man overvåger og styrer el-nettet. Du lærer også, hvordan man vedligeholder og reparerer fejl på de transformatorstationer og kabler mv., som el-nettet består af.
På skolen lærer du at tilskære, slibe og polere alle typer glas. Du lærer også at sætte ruder i vinduer og døre, at udskifte bilruder og indramme billeder. 4
En grafisk tekniker står for produktionen af trykte materialer. Du lærer teknisk at tilrettelægge, kontrollere og gennemføre produktionen af trykt kommunikation.
NØGLEORD:
Tryk, print, digital trykteknik, kvalitet, materialekendskab, teknik, informationsteknologi, mekanik
Havne- og terminaluddannelsen
På uddannelsen gennemgår du en lang række af de praktiske opgaver, der er på en havne- og terminalarbejdsplads: Håndtere, laste og stuve varer, gods og materialer i terminalen og på skibene.
Uddannelsen dækker fag som fx fræsning og svejsning, men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner (cnc) og produktudvikling.
NØGLEORD: Materialelære, programmering, svejsning, computerstyring, måleteknik, teknologi
Kranfører
Du får en grundlæggende viden om transport af gods. Du lærer at håndtere og fragte gods på forsvarlig måde. Du lærer også at udføre kranarbejde af forskellig art.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om metallers egenskaber, og du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og formgivning og at lave arbejdstegninger, så du kan bearbejde og udsmykke metallet.
NØGLEORD: Formgivning, tegning, illustration, metalkendskab, stil
Industrioperatør
Du lærer om de forskellige typer maskiner og anlæg, der typisk styres gennem computere. Du lærer også at begå dig i fremstillingsproduktionen, om pakning af varer og lagerarbejde.
NØGLEORD: Kvalitetskontrol, sikring, produktionsoverblik, overvågning af anlæg, arbejdsmiljø
Karrosseriteknikeruddannelsen
En grundlæggende viden om at bygge og reparere karrosserier til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Du lærer at arbejde i forskellige materialer som stål, letmetal, aluminium og plast.
En køletekniker kører oftest rundt til kunderne og opstiller og servicerer køleanlæg. Det kan være i dagligvare butikker, kølebiler, frysehuse eller fx på slagterier.
Du lærer at holde styr på et lager, bl.a. at modtage og udlevere varer. Du lærer at køre gaffeltruck – og samtidig får du undervisning i forskellige it-systemer.
En lufthavnsoperatør laster og tømmer fly. På skolen lærer du om at transportere bagage til og fra fly samt om andre arbejdsopgaver i lufthavnen. Du lærer også at køre bl.a. gaffeltruck og at vedlige holde flyvepladser.
Du lærer at planlægge og klargøre maskiner og materialer til produktion. Du skal betjene og vedligeholde maskinerne samt kende de nyeste teknikker til fremstilling af møbler, gulve og døre.
NØGLEORD: Formgivning, konstruktion, måleteknik, digital tegning, programmering, robotteknologi, materialeforståelse
Murer
Lastvognsmekaniker
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere eller udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader. Du lærer om alle typer biler med en totalvægt over 3.500 kg.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og udstyr til både og skibe. Du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og design.
Uddannelsen giver en viden om de forhold, der har betydning for arbejdet med grafiske udtryk. Du lærer at planlægge, gennemføre og kontrollere dine opgaver. Du lærer også om billedbehandling, digital udprintning og kundekontakt.
På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser samt hvordan du bygger et hus nøjagtigt efter en arbejdstegning. Du lærer også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten, at pudse facader samt opsætte fliser på vægge eller gulve.
NØGLEORD: Udendørs arbejde, murerteknik, miljø, tegningsforståelse, matematik, materialeforståelse EUX
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. På skolen lærer du at vurdere og vælge de rigtige materialer, og du lærer at betjene og vedligeholde maskiner og værktøj.
På skolen lærer du at lave bandager, krykker, kunstige arme og ben. En vigtig del af arbejdet går ud på at tilpasse protesen, som er af fx metal, plastic, træ eller læder til den enkelte bruger.
NØGLEORD:
Biomekanik, materialeforståelse, teknisk snilde, udvikling, matematik, kommunikation
Personvognsmekaniker
På skolen lærer du en masse om biler og lærer at finde fejl og vedligeholde de mange dele. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at finde og rette fejl på bilens elektriske systemer.
En procesoperatør arbejder med at fremstille produkter, som du kender fra din hverdag, fx mad, drikkevarer og medicin. Du lærer at finde og rette fejl på produktionsanlæg og at hjælpe med at forbedre produktionen.
På uddannelsen lærer du at arbejde inden for industriproduktion. Du får kendskab til forskellige former for produktionsmaskineri og lærer at betjene maskinerne samt udføre mindre reparationsopgaver. Du lærer at arbejde ud fra kvalitetsparametre og bestemte produktionsmål.
NØGLEORD: Dreje- og boreteknikker, slibning, polering, lager, maskinbetjening, logistik, reparation, proces
Overfladebehandler
Uddannelsen giver viden om forsegling, lakering, galvanisering og metallisering, som er de tekniske metoder, der bruges til at styrke og rustbeskytte og give en pæn finish.
Meget af arbejdet handler om at betjene og overvåge de store produktionsmaskiner, der støber og forarbejder plasten. På skolen lærer du at lave alt i plastic fra små dimser til store både eller vinger til vindmøller.
På uddannelsen lærer du at bygge produkter i hærdet plast. Det kan fx være vindmøllevinger, tanke og andre store emner. Afhængigt af dit speciale, lærer du at støbe og fremstille produkterne eller at sætte dem op og få dem til at virke. Det kan fx være at forbinde forskellige mekaniske og elektriske dele og måle, om de fungerer, som de skal.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om professionel rengøring. Du lærer om vedligeholdelse og at udføre mindre reparationer. Desuden får du viden om at tilberede og anrette mad. Kundebetjening er også en del af uddannelsen.
På skolen lærer du om det udstyr, man bruger for at forhindre brand, tyveri og hærværk. Som sikkerhedsvagt lærer du også at skrive rapporter om det arbejde, du laver. Du skal være fyldt 18 år for at få læreplads.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, form og design. Du lærer om skiltes forskellige udtryk, virkemidler og funktion. Du lærer om typografiens skriftbilleder og om form og design af skilte i forskellige størrelser og materialer.
NØGLEORD: Frihåndstegning, digital tegning, teknologi, design, farvelære, formater, materialelære
Smed
På skolen lærer du om de forskellige typer af metal, og hvordan de kan formes. En vigtig del af arbejdet går ud på at vælge det rette metal og den rette arbejdsteknik ved forskellige opgaver. Det kræver, at du som smed følger med i de nyeste teknikker. Som smed lærer du også at lime og svejse i plastic.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om håndværkets muligheder for at udsmykke bl.a. vægge og lofter. Du lærer at udføre opgaver, der passer til bygningen. Du træner teknikker med især hammer, mejsel og spartel. Arbejdet kræver bygningshistorisk viden om fx slotte, godser og herskabslejligheder.
NØGLEORD: Stukteknik, tegningslære, materialeforståelse, historie, stil
Skibsmontør
En skibsmontør arbejder med motorer og teknik på fx store fiskerbåde. På skolen lærer du at reparere og vedligeholde motorer, kraner og andet skibsudstyr. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne reparere skibet, imens det sejler. Som skibsmontør lærer du også at vedligeholde skibets køleanlæg, så fangsten holdes afkølet.
På skolen lærer du forskellige former for renseteknik. Du lærer også at forhindre brand. Du lærer at måle, kontrollere og godkende, at varmeanlæg, fyr og skorstene er i orden.
NØGLEORD: Renseteknik, el-teknik, fyringsteknik, arbejde i højderne, miljø, kvalitetskontrol
Stenhugger og stentekniker
En stenhugger kløver, hugger og tilpasser sten. På skolen lærer du om de forskellige stenarter. Du træner også i at hugge skrifttegn og udsmykke fx gravsten.
På skolen lærer du bl.a. at støbe skulpturer, skruer til skibe og store kedler. Du konstruerer en god støbeform af fx sand, som fyldes med flydende metal og afkøles. Som støberitekniker lærer du at slibe og pudse efter, så resultatet bliver flot og glat. • INGEN SKOLEOPLÆRING
Du lærer, hvordan du lægger forskellige typer tage, vedligeholder og reparerer dem. Uddannelsen giver dig kendskab til materialer, konstruktioner og bygningsregler.
På uddannelsen arbejder du med de elementer, der skal bruges til udstillinger og teaterforestillinger. Du lærer fx at opsætte og nedtage udstyr. På skolen lærer du om sceneteknik og forberedelse af en udstilling eller en forestilling. Du skal være god til at samarbejde.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner. • DIMENSIONERING
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om planlægning af bygge- eller produktprojekter. Du lærer at undersøge, beregne, designe og konstruere. Du kan uddannes inden for industriel produktion eller bygge og anlæg.
En vigtig del af arbejdet går ud på at kontrollere bremser, koble vogne og bremseslanger sammen og at efterse togene. Som togklargører lærer du også at udskifte slidte dele.
NØGLEORD: Togklargøring, færden i spor, branchespecifikke systemer, godshåndtering, sikkerhed
På uddannelsen lærer du at bygge og arbejde med træ, men du lærer også at arbejde med forskellige andre bygge materialer, fx kork.
En grundlæggende viden om at køre turistbus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de typer af kørekort, som er nødvendige og får desuden viden om vedligeholdelse og eftersyn af køretøjer.
På skolen lærer du om de forskellige urværk, der findes i små og store ure. Du lærer også at udskifte nedslidte dele i digitale og mekaniske ure, så de bliver som nye.
Alt om rørinstallationer i beboelser og industri, som forsyner os med energi. Du får viden om gas- og vandinstallationer, centralvarmeanlæg og fx om olie- og gasfelter i Nordsøen. Du lærer at vejleder kunder om energibesparende løsninger.
NØGLEORD: Vand, gas, varmeinstallationer, digital tegneteknik, kundeservice, kvalitetssikring
Vejgodstransportuddannelsen
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde store køretøjer. Du lærer også om de forskellige love og regler, der skal overholdes, når gods skal transporteres i Danmark og udlandet.
En værktøjstekniker eller værktøjsmager laver forme til produktion af plastik eller metaldele. På skolen lærer du at lave forme til fx dele til mobiltelefoner. Du lærer også at lave stanseværktøj ud af en stor metalplade.
De fire gymnasiale uddannelser HHX, HTX, STX og HF har en hel del til fælles, men de har samtidig hver deres faglige profil og fokusområder. Fælles for dem alle er, at de forbereder dig til at søge ind på en videregående uddannelse.
Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal regne med at bruge meget tid på forberedelse og lektier.
OPBYGNING AF HHX, HTX, STX
De treårige gymnasiale uddannelser består af et grundforløb og et studieretningsforløb.
Du begynder HHX, HTX og STX med et 3 måneders grundforløb. Dette forløb skal bl.a. give dig forståelse for gymnasiets arbejdsmetoder samt præsentere dig for studieretningernes fagområder og fag samt for de videregående uddannelser, som studieretningerne er målrettede mod. HHX, HTX og STX giver adgang til alle videregående uddannelser.
Grundforløbet består også af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt i nogle af de studieretningsfag, som udbydes af det pågældende gymnasium. Undervisningen i studieretningsfagene vil give dig en grundlæggende indsigt i fagene, så du bliver klogere på, hvilken studieretning du skal vælge. Du vil også få vejledning undervejs i processen.
Ved grundforløbets afslutning vælger du studieretning. Den kommer til at danne grundlag for resten af uddannelsen, som man kalder studieretningsforløbet.
Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Når du vælger studieretning, vælger du nogle fag, som du gerne vil fordybe dig i, og derved giver du din uddannelse et særligt fokus. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé. På alle skoler kan du få vejledning, mens du går på skolen.
Valgfag og studieretninger er forskellige fra gymnasium til gymnasium, så du skal huske at undersøge, hvilke fag der udbydes, der hvor du overvejer at gå.
Bemærk, at der på mange videregående uddannelser er adgangskrav udover den adgangsgivende eksamen. Det kan f.eks. være krav om fag bestået på et vist gymnasialt niveau (A,B eller C) eller fag bestået med en vis minimumskarakter.
OPBYGNING AF HF
Den toårige HF er opdelt i fire semestre på hvert ½ år. De første to semestre har du et fastlagt skema sammen med resten af din klasse.
De obligatoriske fag fylder størstedelen af tiden, men du arbejder også med projekt- og praktikperioder, som skal hjælpe dig med at vælge den fagpakke og de valgfag, som du skal have på de to sidste semestre.
Se mere på ug.dk og uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Måske kan du genkende tegningerne?
De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en gymnasial uddannelse”
Peg mobilkameraet på koden og se den her
&OPBYGNING STRUKTUR
På ug.dk kan du med værktøjet
”Min gymnasievej” vælge 5 fag fra listen over alle obligatoriske fag på alle gymnasiale uddannelser.
Når du klikker på fortsæt, ser du, hvilken gymnasial uddannelse der giver dig flest af de fag, du har valgt.
Derefter kan du læse mere om den uddannelse, du er interesseret i. Prøv værktøjet flere gange, hvor du vælger en ny kombination af fag hver gang.
ADGANGSKORTET
Prøv kræfter med ”Adgangskortet” på ug.dk.
Her kan du se alle de videregående uddannelser, som en given kombination af fag og niveauer på din ungdomsuddannelse giver adgang til.
DE OBLIGA TORISKE FAG & NIVEAUER
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Afsætning
Virksomhedsøkonomi
International økonomi
Informatik Erhvervsjura
Fagene i de gymnasiale uddannelser kan læses på A, B og C niveau, hvor A er det højeste niveau. Nogle fag vælger du selv gennem valg af studieretningsfag og valgfag, men størstedelen af dine fag er obligatoriske.
Når du har afsluttet din ungdomsuddannelse, kan dine fag og fagenes niveauer have betydning for, om du opfylder de specifikke adgangskrav, du møder på nogle af de videregående uddannelser.
VARIGHED: 3 ÅR
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Fysik
To af følgende fag: Kemi, biologi, Informatik eller naturgeografi
VARIGHED: 2 ÅR
Religion C
Idræt C
Kunstnerisk fag
Oldtidskundskab
Idræt eller et kunsterisk fag
OPTAGELSESPRØVE
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, kan du komme til en skriftlig optagelsesprøve i fagene dansk/matematik/engelsk/ fysik-kemi. Du bliver automatisk inviteret til optagelsesprøven.
Bemærk, at hvis du ikke opfylder kravene til HF efter 9. klasse, er der ikke mulighed for optagelsesprøve til denne ungdomsuddannelse.
ANSØGNING TIL HHX, HTX, STX, HF
Senest 1. marts skal du søge digitalt med Undervisningsministeriets ansøgningsskema på optagelse.dk . Dine forældre skal underskrive ansøgningen med MitID.
Bemærk: Vælger du HHX, skal du vælge, hvilket 2. fremmedsprog du ønsker.
Vælger du STX, skal du også vælge 2. fremmedsprog samt et kunstnerisk fag.
På HTX skal du ikke på forhånd vælge nogle fag.
Du skal selv lave din ansøgning færdig med dine forældre, men din uddannelsesvejleder kommer ud i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
HAR DU STYR PÅ
HVIS DU FÅR BRUG FOR AT LAVE
ET UDDANNELSESSKIFT
Hvis du er optaget på en af uddannelserne HHX, HTX eller STX, har du senest ved afslutningen af grundforløbet mulighed for at skifte mellem de nævnte uddannelser.
Du har imidlertid ikke krav på at blive optaget på en bestemt skole eller i en bestemt studieretning.
Hvis du er bagud i visse fag på den nye uddannelse, må du selv indhente de manglende færdigheder.
Bemærk: Ved uddannelsesskift skal du selv henvende dig på det gymnasium, du ønsker at skifte til.
ADGANGSKRAVENE?
TJEKLISTE HHX, HTX OG STX
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 5 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddelbar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
TJEKLISTE HF
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddel- bar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende under- visning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
Kontakt din UU vejleder på skolen for mere information 4
Få et overblik over alle adgangskravene lige her.
HVILKEN GYMNASIAL RETNING SKAL JEG VÆLGE?
Overvejer du at gå i gang med en gymnasial uddannelse? Så skal du først og fremmest bruge tid på at være nysgerrig! Kan du svare på disse spørgsmål:
n Hvilken gymnasial retning rammer bedst mine faglige interesser?
n Hvilket gymnasium har et studiemiljø, som passer godt til mig?
n Kan jeg få de fag, jeg gerne vil have og skal bruge for at komme videre til det, jeg ønsker?
n Hvilke obligatoriske fag skal jeg have?
n Hvilke studieretninger/fagpakker kan jeg få der, hvor jeg søger?
n Hvad ser jeg som mest interessant, ved den gymnasiale retning, jeg søger?
n Hvilke af mine styrker kan jeg få i spil på den gymnasiale retning, jeg søger?
Hvilke adgangskrav er der?
Hvornår søger jeg ind, hvis jeg skal et år til udlandet først?
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Hvad nu hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?
Hvordan søger jeg ind?
Hvordan fordeles pladserne?
OPTAGELSE PÅ EN GYMNASIAL UDDANNELSE ... eller spørg din UU vejleder! 4
HHX PÅ UG.DK
HHX STUDIERETNINGER
Merkantil studentereksamen
HHX
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk A + Virksomhedsøkonomi B + Afsætning B + Historie B + International økonomi B + Matematik B* + Erhvervsjura C + Informatik C + Samfundsfag C *Elever med mange sprogfag vil kunne afslutte matematik på C-niveau
Studieområdet:
Gennemførelse af syv fastlagte forløb med forskellige fagkombinationer, der afsluttes med et studieområdeprojekt.
På 2. årgang arbejdes der med en erhvervscase.
GRUNDFORLØBET – 3 MDR.
Dansk + Engelsk + Matematik + Samfundsfag + 2. fremmedsprog + Almen sprogforståelse + Virksomhedsøkonomi + Afsætning + Økonomisk grundforløb
STUDIERETNINGSFORLØB
Tre fag: Et A-fag, 1 B- eller A-fag, evt. et ekstra A, B eller C-fag –brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
På HHX undervises du især i fag inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HHX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
Det merkantile gymnasium er en internationalt orienteret uddannelse. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det er et økonomisk grundforløb og et forløb, der omhandler almen sprogforståelse.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Økonomi og marked
· Økonomi og sprog
· Sprog
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 13 forskellige studieretninger inden for HHX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDE-
PROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres, i forhold til det emne du har valgt. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og økonomisk grundforløb, og andre vil blive udtrukket.
Når du har bestået din HHX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
Læs om at være på HHX
SIDE 20
VIDEO OM HHX
Teknisk studentereksamen
HTX
Læs om at være på HTX
På HTX har du tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi samt kommunikation og it. Særligt for undervisningen på HTX er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier. Desuden foregår en stor del af arbejdet som gruppe og projektarbejde.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det naturvidenskabelige grundforløb bruges til at undersøge og forklare naturvidenskabelige sammenhænge ud fra fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Grundforløbet Produktudvikling arbejder med teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer ud fra fag som teknologi, teknikfag og samfundsfag.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Anvendt naturvidenskab
· Teknologi
· Kommunikationsteknik
SIDE 18, 64
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for HTX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDEPROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din HTX eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Teknik A + Engelsk B
+ Matematik B + Fysik B + Kemi B
+ Teknologi B + Idéhistorie B
+ Biologi C + Kommunikation/it C
+ Samfundsfag C
Ét af fagene:
• Byggeri og energi • Udvikling og produktion • Proces, levnedsmiddel og sundhed • Digital design og udvikling
Studieområdet: faglig og tværfaglig undervisning i teknologi, natur videnskab, idéhistorie og dansk.
GRUNDFORLØBET – 3 MDR.
Dansk + Engelsk + Matematik
+ Kommunikation + Samfundsfag
+ Naturvidenskabeligt grundforløb + Produktudvikling + Nogle studieretningsfag
+ Evt. 2. fremmedsprog
STUDIERETNINGSFORLØB
To fag på A-niveau samt evt. et ekstra A, B eller C-fag – brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
VIDEO OM HTX
STX PÅ UG.DK
STX STUDIERETNINGER
Almen studentereksamen
STX
Læs om at være på STX
SIDE 24, 42, 62
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Historie A + Engelsk B
+ Matematik B* + Idræt C
+ Religion C + Oldtidskundskab C
+ Fysik C + Samfundsfag C
+ Kunstnerisk fag C
*Elever med mange sprogfag vil kunne afslutte matematik på C-niveau
To-tre studieretningsfag og studieretningsprojekt på 3. år – brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
På STX har du en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9.klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en STX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det almene gymnasium får du undervisning i en bred og almen fagrække inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.
PÅ GRUNDFORLØBET...
vil du også blive undervist i almen sprogforståelse, hvor man bl.a. ser på, hvordan sprogene hænger sammen, og hvordan vi kommunikerer med hinanden. Du deltager også i et naturvidenskabeligt grundforløb, hvor du bl.a. kommer til at gennemføre praktiske undersøgelser, både i laboratoriet og i naturen.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Naturvidenskab
· Samfundsvidenskab
· Sprog
· Kunst
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger.
Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for STX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIERETNINGS-
PROJEKT (SRP)
I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt i forhold til det emne, du har valgt.
Projektet skal som udgangspunkt skrives i to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau, og mindst et fag skal være et studieretningsfag. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået STX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
VIDEO OM STX
Højere forberedelseseksamen
HF
På HF introduceres du for en vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer to år. Formålet med en HF er, at du bagefter kan søge optagelse på en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
HF er en almen gymnasial uddannelse, der er praksis- og professionsorienteret og indeholder både obligatoriske fag, valgfag og fagpakker.
HF er opdelt i fire semestre, hvor du gradvist bliver afklaret i forhold til dit valg af fagpakke, valgfag og din videre uddannelse. Første og andet semester består mest af undervisning i de obligatoriske fag. I nogle tilfælde vil du have mulighed for at begynde på et valgfag i andet semester. Efter hvert semester afslutter du mindst et fag, med mindre du vælger at hæve faget til et højere niveau i næste semester. Fx fra C- til B-niveau.
PROJEKT- OG
PRAKTIKFORLØB
Fagene på uddannelsen vil være orienteret mod de videregående uddannelser og de job, som uddannelsen til den to-årige HF-uddannelse forbereder dig til. Det vil bl.a. ske gennem en række projekt- og praktikforløb, hvor du skal løse konkrete problemstillinger knyttet til dine fag og faggrupper, fx med et praktikforløb på en arbejdsplads.
VÆLG EN FAGPAKKE
Inden tredje semester skal du vælge en fagpakke, hvor du målretter din uddannelse med henblik på et særligt område af videregående uddannelser. Der findes to typer af fagpakker:
Fagpakker uden overbygning er målrettet erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser inden for områder som eksempelvis sundhed og undervisning/pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi. Fagpakker med overbygning skal du vælge, hvis du ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse. Den kaldes også for udvidet fagpakke, da den udover de fag og niveauer, som den almindelige fagpakke indeholder, også kræver, at du gennemfører to eller tre løft af niveau i fag. Der kan være forskellige bindinger mellem hvilke fag, du har mulighed for at løfte i niveau. Er du interesseret i at vide mere om valg af fagpakke, så prøv at kontakte det uddannelsessted, hvor du overvejer at påbegynde din HF.
EKSAMEN
Den 2-årige HF adskiller sig fra de 3-årige gymnasiale uddannelser ved, at der ikke gives standpunktskarakterer. Du afslutter i stedet for med eksamen i alle fag. Det vil sige, at der i hvert skoleår er både mundtlige og skriftlige eksamener. Når du har bestået HF-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
HF ENKELTFAG
Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Du kan tidligst blive optaget på HF -enkeltfag et år efter, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Hvert fag varer gennemsnitligt ½-1 år.
SÆRLIGE FORHOLD
HF-søfart udbydes på Svendborg Søfartsskole, Navigationsskolen i Marstal og på Martec, Frederikshavn/Skagen.
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk B 1. års obligatorisk: Matematik C + et obligatorisk valgfag + et kreativt fag
Kultur-Samfund:
• Religion • Samfundsfag • Historie Ét af de kreative fag:
• Musik • Drama • Billedkunst
• Idræt • Mediefag mv. Projekt- og praktikforløb
FAGPAKKER
2 - 4 valgfag med en af niveaukombinationerne:
• B – B eller ét valgfag + • B – C
VALGFAG
Kultur- og samfundsfaggruppe:
• Historie B • Samfundsfag C
• Religion C
Naturvidenskabsfaggruppe:
• Biologi C • Kemi C • Geografi C
VIDEO OM HF
OM HF SØFART
Særligt
Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse
STU IGU
Integrations
Grund
Uddannelse
Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, skal tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Den kommunale uddannelsesvejledning giver den unge vejledning. I samarbejde med den unge og familien skal der laves en indstilling, som skal godkendes af kommunen.
Den unge og forældrenes/værgens ønsker skal tages med i betragtning i planlægningen af et STU-tilbud, men det er kommunen, der i sidste ende beslutter, hvilket STU-tilbud, der tilbydes.
Ungdomsuddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.
Uddannelsen varer to år, og er en forsøgsordning etableret i 2022, for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Ordningen er videreført til medio 2025. Målet med uddannelsen er at sikre mulighed for arbejde og opkvalificering. Uddannelsen foregår i en virksomhed med løn, hvor der er praktisk oplæring på arbejdspladsen og desuden en skoledel i min. 20 uger, som kan være undervisning i dansk.
OM UDDANNELSEN
Er man i alderen 18-40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i maksimalt fem år, kan man starte på uddannelsen. Der er desuden en række specifikke krav til opholdstilladelsen. Der stilles ingen sproglige krav inden IGU-forløbets start.
Et IGU-forløb aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed, som udgangspunkt, uden medvirken fra offentlige myndigheder. En aftale om et IGU-forløb kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed.
I samarbejde med udlændingen skal virksomheden indgå en skriftlig aftale om, hvad uddannelsen skal indeholde, og dermed bliver den individuelt tilrettelagt.
Der kan tages kontakt til kommunens jobcenter for mere information om uddannelsen.
ANDRE UDDANNELSER
Er der en fisker gemt i dig? Er du født billedkunstner eller musiker? Dyrker du elitesport – eller noget helt femte?
Der er mange muligheder for at uddanne sig individuelt, som ikke lige følger de traditionelle veje – heldigvis!
Se mulighederne her...
EFTERSKOLER
Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år. Et efterskoleophold varer et helt skoleår, typisk 42 uger, og du bor på efterskolen sammen med de øvrige elever.
Fællesskab, fordybelse og dannelse er nøgleord for et efterskoleophold. Du kan få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse i folkeskolen samt en lang række kreative eller praktiske fag. Nogle efterskoler tilbyder også et 10. skoleår, som er prøvefrit, eller et 11. skoleår.
Et år på efterskole koster typisk mellem 50.000 og 85.000 kroner i egenbetaling. Prisen afhænger af husstandens indkomst og hvilken efterskole man vælger. Der er desuden mulighed for at søge nedsættelse af egenbetalingen. Beregn prisen på efterskolerne.dk eller tag kontakt til den enkelte efterskole.
Der er ”Efterskolernes Dag” med åbent hus over hele landet hvert år den sidste søndag i september og ”Efterskolernes Aften” hvert år den anden onsdag i januar. Du har også mulighed for at kontakte en efterskole og aftale besøg på andre tidspunkter.
De 13 Frie Fagskoler er en kostskoleform i familie med høj- og efterskoler. De er geografisk fordelt over hele Danmark og åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse. Det koster penge at gå på en Fri Fagskole. Hvis du vil undersøge priserne, foreslår vi, at du enten undersøger den enkelte skoles hjemmeside, eller at du ringer til den skole, du er interesseret i.
Frie Fagskoler tilbyder fire slags årsforløb:
Erhvervslinje: Når en praktikplads og faglig interesse er vigtig for at komme i mål og videre på EUD eller EUX.
10. klasse: Når der lige behøves et boost i en kreativ og anderledes kontekst inden gymnasiet eller en erhvervsuddannelse/EUX.
Akademilinjen: Når et fag skal nørdes igennem på højt niveau og i mange timer. Når det at bestå en optagelsesprøve er næste trin mod uddannelse.
Joblinje: Når der er særlige behov, som skal tilgodeses, og målet er at blive klar til et ufaglært job.
Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag – eksempelvis mad, tekstil, håndværk, turisme, gamedesign, musik, sundhed, pædagogik og friluftsliv.
Tlf. 3311 1291
hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk
HØJ SKOLER
Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 og 19 år.
Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, kan være afklarende og uddannelsesforberedende, både til ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse. Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.
Det koster penge at tage et højskoleophold, og prisen afhænger af type og længde. Hvis du er interesseret i at få oplyst pris på et bestemt ophold, forslår vi at du kontakter den relevante højskole for yderligere information.
På hojskolerne.dk kan du læse om særlige ordninger, herunder støtteordninger for unge, der har brug for en mentor.
Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du: – forlænge din gymnasiale ungdomsuddannelse med et år, samt forlænge både skole- og praktikperiode på erhvervsuddannelser.
– gøre skolen opmærksom på din status som atlet, opnå forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen.
– ved sportsligt fravær med forbund få adgang til supplerende undervisning.
For at opnå en sportslig godkendelse, skal du opfylde nogle sportslige kriterier og dyrke din sport i et forbund som er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF). For at få et svar i god tid, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen ofte er i starten af januar. Se Team Danmarks hjemmeside eller kontakt:
Team Danmark
Christina Teller, chte@teamdanmark.dk mobil: 2326 7610
Magnus Wonsyld, mawo@teamdanmark.dk mobil: 3010 4268
FISKER ERHVERVS
Er du klar til en uddannelse for fuld skrue?
Vi uddanner dig i verdens største og mest fantastiske klasseværelse, når vi sejler ud på havet, for at fange friske fisk.
• Du får et indgående kendskab til sikkerhed til søs
• Du bliver fortrolig med det redningsudstyr, der er ombord på fiskefartøjer
• Du bliver oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til erhvervsfiskeruddannelsen.
Vælger du en fremtid som erhvervsfisker, får du alle muligheder for at prøve dine kræfter i det fri.
De maritime uddannelser favner bredt – alt fra videregående uddannelser såsom skibsofficer og maskinmester, til kortere uddannelser som skipper samt til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker.
Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig på en karriere til søs.
De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: worldcareers.dk
FORSVARET
Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine mere end 40 uddannelser mange muligheder for unge.
Alle ved, at Forsvaret uddanner soldater. Men vidste du, at du også kan blive uddannet inden for sprog, ledelse, håndværk og meget andet? Og at en uddannelse i Forsvaret udfordrer dig på en anderledes måde med opgaver, hvor du prøver teorien fra klasselokalet af i virkeligheden? Du kan jo prøve at teste dig selv og få forslag til uddannelser i Forsvaret, der måske lige er dig! Tag testen på uddannelsesofficeren.dk
MGK er for unge mellem 14 og 25 år. MGK forbereder dig på optagelsesprøven til musikkonservatorierne og giver dig mulighed for at udvikle dine musikalske evner gennem et intensivt musikalsk undervisningsforløb.
MGK er et 3-årigt overbygningskursus som foregår på en musikskole. Undervisningen kan kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang.
For at komme på MGK skal man bestå en optagelsesprøve. MGK har optagelsesprøver i februar og marts hvert år. OBS! Tilmeldingsfrist er 1. februar! Undervisningen er gratis, men er ikke i sig selv SU-berettiget. Der er typisk 9-10 timers ugentlig undervisning og dertil kommer sammenspil i orkester og ensembler, koncerter og work shops, samt alt den tid du bruger på at øve udover.
MGK SYDJYLLAND
MGK Kulturskolen Kolding
Riis Toft 12 A, 6000 Kolding kulturskolen@kolding.dk
Tlf. 7979 1050 Kulturskolechef og leder af MGKSYD Jens Bloch
POLITI KADET
Der findes mange job- og karrieremuligheder inden for politiet. Du kan både uddanne dig til politibetjent, som er en toårig uddannelse, der forudsætter en ungdomsuddannelse først.
Du kan også uddanne dig til politikadet. En poli tikadet udfører grænsekontrol og bevogtning. Uddannelsen til politikadet giver adgang til at søge ind på politiuddannelsen.
Uddannelsen til politikadet varer et halvt år. For at kunne blive optaget på uddannelsen skal du have et godt helbred, være fyldt 18 år ved studiestart, være dansk statsborger og have kørekort.
