Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid
Træng gennem støjen og find din vej 8-9
"Hvem man er" trumfer "hvad man er" 10
Fra bartender til fisker 12-13 10 klasse-voxpop 14
Jakob Junker Jeppesens iværksætterrejse med prisvindende virksomhed 16-17
Jeg valgte EUX, fordi det giver mig mange muligheder 20
Jeg vil bruge idrætten til at gøre en forskel 22
Fremtidens underviser er din coach 23
Jubii jeg skrev elevkontrakt i går! 24-25
Vi er med til at holde Danmark sikker 26-27
Tobias var 23 år, da han overtog restauranten: Det er sjovt at være chef 30
Og af den grund er jeg med 32-33
Turen til Grønland gav det vildeste nye sammenhold i klassen 34
Ingen var mere skoletræt end mig: Thomas Vestergaard fandt motivationen igen på EUD Business 36
IB åbner døre til verden udenfor 38-39
Jeg elsker ansvaret 40
Fællesskab, faglighed og en fremtid med kunstig intelligens 42-43
MOT har fået mig til at tro på mine drømme 44
Praktisk erfaring afkorter Emils uddannelse med halvandet år 46-47
Fra EUX Business til projektleder på nyt hotel 48
EUX Sundhed er fællesskab og fundamentet til min fremtid
50
Mit liv er et miks mellem uddannelse, sportskarriere og ungdomsliv 52
Postkort fra Argentina, YFU Danmark 54-55
Jeg elsker at fortælle andre om HTX 56
KarriereGuiden 2024-2025
Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med den kommunale ungevejledning i Brønderslev,
Jan Haste Tryk: Step Print Power 5.100 eks.
Kære elever
Nu er du færdig med skolen. Verden står åben. Stort tillykke! Hvad skal der så ske nu? At gå i skole er noget, samfundet har bestemt. Det skal alle. Men nu bestemmer du selv. Nu kan du vælge den vej, der passer bedst til dig. Og der er rigtig mange veje at vælge imellem. Du kan blive alt fra automekaniker til astrofysiker – og mulighederne kan virke uendelige. Derfor kan det også godt være lidt svært at vælge.
Men bare rolig: Det skal nok gå!
Prøv at starte med at tænke på, hvad du selv synes er spændende. Er det biologi? Historie? Madkundskab? Eller måske dit fritidsjob i en tøjbutik eller en gamer du følger på YouTube?
Kan dine egne interesser måske inspirere dig?
Da jeg selv var færdig med skolen, lærte jeg noget vigtigt: At man skal udforske nogle af de mange forskellige muligheder, der findes – i stedet for bare at flyde med strømmen. Da jeg gik ud af 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet. Uden rigtigt at overveje hvilke andre muligheder jeg havde. Måske skulle jeg have tænkt mig om en ekstra gang. Var det i virkeligheden det, jeg havde lyst til? For egentlig var jeg ikke den store fan af lektier. Eller lange skoledage i et klasselokale. Så jeg endte med at droppe ud efter bare fire måneder.
I stedet startede jeg på teknisk skole. Det var jeg meget glad for. Allerede efter et halvt år kom jeg ud på en arbejdsplads – og var med til at bygge huse. Jeg tjente mine egne penge og lærte en masse. Det var det helt rigtige for mig. Derfor er jeg faktisk glad for, at jeg droppede ud af gymnasiet. Og derfor skal du heller ikke være så nervøs for, at du rammer plet ved dit første valg. Hvis du fortryder, kan du altid træffe en ny beslutning.
Jeg vil også anbefale, at du tør stå fast på dine drømme. Uanset hvad dine venner og klassekammerater skal efter sommeren. Uanset hvad dine forældre måske har af gode idéer om. Tal med dem om, hvad du drømmer om. Hvad der giver mening for dig. Men husk: Beslutningen er din egen!
Ingen uddannelser er bedre end andre. Hvad enten du vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Alle uddannelser har værdi og kan føre til spændende og meningsfulde arbejdsliv. Både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser giver dig mulighed for at læse videre på andre uddannelser.
Så vær nysgerrig. Der findes mange gode muligheder derude. Det kan være handelsuddannelserne, hvor du kan lære om økonomi og iværksætteri? Eller uddannelsen til social- og sundhedshjælper, hvor du kan være med til at give vores ældre en god alderdom? Eller måske teknisk gymnasium – hvor du kan dykke ned i teknologi og nye opfindelser? Jeg kunne blive ved. For listen over uddannelser er god og lang. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle, men jeg håber på at du vil undersøge dem nærmere. Søg information på internettet. Tag ud og besøg et uddannelsessted eller to. Stil spørgsmål. Der er mange, der står klar til at hjælpe jer godt på vej. Uden at pege i en bestemt retning.
I sidste ende er beslutningen jeres helt egen. Derfor skal I vælge noget, I brænder for. Noget I tror på vil gøre jer glade. Der er mange veje at gå, og det er kun jer, der kan afgøre, hvilken vej der er den rigtige.
Med venlig hilsen
Børne og Undervisningsminister
Mattias Tesfaye
// Foto: Keld Navntoft
At træffe valg
// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening
Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.
Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskellige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.
Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.
Bliv klogere på dig selv
Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting:
Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?
“
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve.
Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det at gå i skole og tage uddannelse? Betyder det noget, hvor uddannelsen ligger, eller hvilke fag man har?
Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter?
Eller er mængden af lektier vigtig?
Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det. Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til? Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i Karriereguiden.
Undersøg dine muligheder
Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.
Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.
Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet?
Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det?
Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.
Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?
Gør dig erfaringer
En måde at få ny viden om uddannelser og job er, når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
What you do with your life...
... can change the life of others...
Real people making real change
Start din karriere med en uddannelse i Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en international virksomhed, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker verden over - og for hinanden. Vi tilbyder elevpladser, med muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er plads til dig: Både dine drømme, ambitioner og kompetencer. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 500 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk.
Procesoperatør med pharmaspeciale
Medicinalbranchen er i rivende udvikling, og den efterspørger nye, videnssøgende talenter, der er klar på at løse fremtidens udfordringer. Som procesoperatør med pharmaspeciale får du en spændende og afvekslende hverdag. I en branche med skrappe myndighedskrav er det vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere, der kan levere kvalitet uden ressourcespild. Du skal være med til at holde anlæg og maskiner i gang, samtidig med at du overvåger produktionen og er med til at forebygge og løse tekniske problemer.
Kontor
Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. I din hverdag vil du ofte selv skulle planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du får ansvar for. Du skal derfor have lysten og evnen til proaktivt og selvstændigt at forme og strukturere din
... while making a career that is anything but linear.
Vi tilbyder endvidere muligheden for at læse en HD eller akademimerkonom om aftenen.
Laborant
Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forsknings- og produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret protein- og molekylebiologi og moderne bioteknikker.
Automatiktekniker
Som automatiktekniker har man en naturlig interesse for teknologi. En automatiktekniker er nemlig automatik- og procesområdets ‘multikunstner’. Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er desuden dig, der står for vedligeholdelsen og reparationen af samme. Du kommer altså til at arbejde med forskellige spændende opgaver inden for smede-, industritekniker- og elektrikerfaget.
Datatekniker
Som datateknikerlærling har du en naturlig interesse for servicering af netværk og systemer. Til hverdag kommer dine daglige opgaver bl.a. til at bestå af opsætning, konfiguration og fejlretning af computere, systemer og netværk. Med andre ord bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores it-systemer, udstyr og netværk kører som smurt, så vi sikrer, at vores kunder får deres medicin til tiden og problemfrit.
Du kan læse meget mere om ovenstående uddannelser samt mange flere uddannelser på novonordisk.com/elev
Vi tror på, at ens uddannelse ikke kun skal foregå på skolebænken, men ude i virkeligheden med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Derfor kommer du også til at arbejde på lige fod med dine kollegaer - uanset hvilken uddannelse du er interesseret i. For at sikre den bedste start på din uddannelse vil du i begyndelsen af din elevtid desuden deltage på et to dages intensivt introforløb.
Hvis du vil høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte os på elever@novonordisk.dk. ELLER LÆS MERE PÅ
SCAN & LÆS MERE
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet Gennem sin forskning har han arbejdet med mange forskellige emner inden for psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik Han er forfatter til et væld af bøger og artikler om de samme temaer Han er en dygtig formidler og debattør, og han dukker tit op i både TV og radio fx som vært i "Brinkmanns briks” Han har også modtaget flere priser fx DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris
Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid...
Du gør dig sikkert mange tanker om, hvad du skal efter grundskolen – og måske er du helt overvældet af alle de muligheder, som du bliver præsenteret for. Det forstår jeg godt. Dengang jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var mulighederne ikke så mange. Det gjorde det på sin vis let – og valget kom nok mere naturligt til en. Jeg var bogligt anlagt og nysgerrig på viden, jeg kunne søge i bøger og kilder, så jeg tog i det almene gymnasium uden at tænke videre over det.
I dag er mulighederne mange, og valget frit. Frihed er bestemt et gode, men den situation, du står over for, kan måske også give dig en fornemmelse af, at dit valg er altafgørende. Her skal du vide, at det er det ikke. Det er ikke et spørgsmål om liv og død. Det, du skal forholde dig til, er det næste bedste skridt. Nu er det ikke for at blande pærer og bananer, men der findes undersøgelser af, hvad det betyder at stå over for mange valgmuligheder. I et af studierne bliver deltagerne stillet over for at skulle vælge mellem mange forskellige slags marmelade. Total frihed på øverste hylde, men det stiller også deltageren i et pres - en art lammelse, og resultatet bliver, at lige meget hvilken smagsvariant, deltageren vælger, så er det utilfredshed, der står tilbage. Man er faktisk gladere for sin marmelade, hvis der er færre slags at vælge imellem. Overført til din situation gælder samme følelse af FOMO – frygten for at gå glip af noget –hvis du vælger en ud fra mængden af muligheder. Så hvad stiller du op? Du skal gøre valget så enkelt som muligt. Minimer antallet af muligheder. Lyt til din uddannelsesvejleder, spørg voksne, du synes er seje om deres uddannelsesvej, tag på besøg på skoler – og et af mine vigtigste råd: Tal med dine forældre. De kender dig, ved hvad du kan lide, hvad du interesserer dig for, og hvad du er god til. Den viden er god at have med, når du skal sortere og reducere antallet af muligheder. Men husk også, at der ikke findes noget, der hedder et forkert valg. Du har altid en kattelem. Der er rige muligheder for at skifte uddannelse og retning. Det er dit liv – pyt med politikernes ideer om lige og effektive uddannelsesveje.
De ser makroøkonomisk på verden, for det er deres opgave at se på nationaløkonomiske forhold, men det er kun dit ansvar at se på dit liv ned i detaljen.
Held og lykke med næste bedste skridt. Der ikke er noget definitivt i det.
Det er bare begyndelsen på noget nyt og spændende.
Hilsen Svend
PRAKTISK FREM FOR BOGLIG
Erhvervsrettede
TRÆNG GENNEM STØJEN OG FIND DIN VEJ
Levevejen som jægersoldat og del af eliten lå ikke umiddelbart i kortene for Thomas Rathsack, da han var barn. Han følte sig rådvild og utilstrækkelig – både i skolen og i hjemmet. Som barn i en akademisk familie stak han ud, for det faglige stof kom ikke let til ham, og hans far læste tit fagene op sammen med ham.
”Min far vidste godt, at jeg ikke ville komme til at gå i samme spor som ham, men han gjorde sit bedste for at holde mig i sporet. Jeg var en forvirret dreng, som fandt verden kompleks, og jeg brød mig bestemt ikke om at gå i skole,” siger Thomas Rathsack.
”Da jeg var 12 år vågnede jeg brat op. Jeg læste Carsten Mørchs selvbiografiske bog “Sådan!” om hvordan han var blevet jægersoldat i Jægerkorpset og hans oplevelser, da han var blevet udvalgt til verdens hårdeste militæruddannelse i USA. I bogen skildrer han også det sammenhold og den mentalitet, man er afhængig af som soldat. Bogen skabte pludselig mening og retning hos mig, og fra da af fik jeg et mål i livet: Jeg ville være jægersoldat,” fortæller Thomas Rathsack.
En stålsat drøm
”Det valg skabte ro i mit verdensbillede. Det blev en overskuelig verden i sort-hvid, hvor al unødig støj fortonede sig. Det var det, jeg havde brug for. Fra da af tog jeg en soldats leveprincipper til mig, trænede og styrkede min krop. Med det mål for øje tog jeg i gymnasiet – jeg overvejede ikke et håndværksfag. Det var slet ikke på min radar, men det havde nok været meget bedre for min selvtillid at få succes med det, i stedet for at skulle kæmpe med at komme igennem gymnasiet. Det lykkedes dog, og på sin vis er jeg stolt af, at jeg stod igennem og fik min studentereksamen – også selvom mine gymnasiekammerater ikke forstod min drøm.
Nu kunne jeg omsider tage hul på den fremtid, jeg havde planlagt fra jeg var 12 år,” siger Thomas Rathsack og fortsætter: ”Jeg søgte ind i Forsvaret, da jeg var 18 år, og øjeblikkeligt var
Betydningen af valg og konsekvenser har i Thomas Rathsacks tilværelse været forbundet med stor alvor. Langt større end hvad et gennemsnitligt menneske oplever i sin levetid. Som jægersoldat udsendt til bl.a. Irak og Afghanistan har Thomas Rathsack vist sig alt andet end gennemsnitlig, men udgangspunktet var et helt andet. I dag låner han sine erfaringer ud til andre, så de kan skære støjen fra og blive mere bevidste om deres rolle og retning i livet.
jeg omgivet af mennesker som mig selv. Jeg blev del af et fællesskab. Ulig hvad man forventer, så er der stor tryghed og omsorg i militæret. At være en god kammerat og at kunne have tillid til hinanden er af stor betydning. Det sammenhold, som Mørch havde beskrevet, var jeg pludselig en væsentlig brik i. Men det var ikke bare en succes.
Da jeg var 19 år dumpede jeg en vigtig eksamen på Officersskolen i Oksbøl. Jeg var knust. Togturen fra Varde til København var den værste og længste tur i mit liv,” husker Thomas Rathsack.
Et vendepunkt for livet ”Det var frygteligt at fejle, men jeg ville ikke give op. Jeg mobiliserede al min mentale styrke og genvandt troen på mig selv for min drøm, for jeg vidste, at mit alternativ ville være værre. Over tid bar min vedholdenhed frugt.
Jeg kom i Livgarden, hvor jeg var i fire år, og da jeg var 23 år kunne jeg omsider melde mig til optagelsesprøven til Jægerkorpset – hårde 16 ugers optagelsesprøve med konstant udfordring af krop, sind og selvtillid. Min vedholdenhed og målrettethed fik mig igennem og jeg lykkedes med min drøm at være i tjeneste, hvor jeg blandt andet er blevet udsendt til Irak og Afghanistan,” siger Thomas Rathsack.
// Louise Schmedes
// Dette foto: TV2/Lars E. Andreasen
”Hen over årene og gennem de oplevelser, jeg har haft, har jeg lært meget om mig selv og om mennesker. Det er sket gennem en proces, at jeg har fået identificeret de værdier. Samlet op som læring gennem livet, og det er dem, jeg giver videre, når jeg holder foredrag på skoler og på arbejdspladser,” siger Thomas Rathsack.
”Vedholdenhed står centralt, men også ordentlighed er vigtig at give videre som værdi. Når jeg kommer rundt i landet og taler med unge og voksne, fornemmer jeg, at det er vigtigt at tale værdien af ordentlighed op i relation til relationer og teams.
Den erfaring, jeg har med fra militæret, kan med fordel overføres til skoler og arbejdspladser. Man skal være et ordentligt menneske, og man bør have øje for at andre, som står udenfor fællesskabet, også bliver lukket ind. Vi har alle brug for tryghed og omsorg for at kunne trives. Det er et
vigtigt medmenneskeligt ansvar, vi alle burde være bedre til at tage på os,” siger Thomas Rathsack.
”Noget tredje, jeg også finder vigtigt at videreformidle, er det ansvar, alle har for at få det bedste ud af enhver situation. Selvmedlidenhed og selvynk hjælper ingen.
Det er okay kortvarigt at ærgre sig, men offerrollen skal man på alle måder forsøge at modarbejde. Det tager energi og fremdrift fra dig selv og dine omgivelser. Brug det i stedet aktivt til at komme videre og vend det til noget positivt. Det leder mig i retningen af attitude som mental indstilling.
Vær opmærksom på din egen fremtoning – fysisk og mentalt. Hvordan du tackler kriser siger meget om dig som person, og selvom det sjældent er muligt at forberede sig på det vanskelige, så skal man forsøge at
være bevidst om sit mindset og være vedholdende i det, man giver sig i kast med.
Tilværelsen er en lang proces, hvor man hele tiden udvikler sig, bliver klogere og får erfaringer. Og vælger man at være tro mod sine værdier og arbejder for det, så bliver man belønnet med nye svar og muligheder. Det er værd at hænge i. For man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag den næste dør,” siger Thomas Rathsack. BIOGRAFI
Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, coach gennem virksomheden #levforhelvede, foredrags- holder og tidligere jæger- soldat med operativ erfaring fra bl a Irak og Afghanistan Han er også kendt fra TV – ”Korpset” og ”Rathsack og narkokrigen” på TV2.
"Hvem man er" trumfer "Hvad man er"
Du kender sikkert spørgsmålet alt for godt: ”Hvad skal du så være, når du bliver stor?”. En icebreaker i samme kategori er voksne også gode til at slynge efter hinanden, når de møder nye mennesker til middagsselskaber. ”Og hvad laver du så?”. Ifølge erhvervspsykolog Maike Glue begynder arbejdet at betyde mindre for mange af os, mens fritid betyder mere.
// Louise Schmedes. Foto: Annie Ariel
Voksne begynder at identificere sig mindre med deres arbejde, end de har gjort tidligere, og det er et tegn på, at vores værdier er under forandring. Vi insisterer på at have plads til mere af det, der betyder noget for os og fremtidens arbejdsliv kommer til at indeholde mere fokus på livsbalance, lyder det fra Maike Glue, som gennem sit firma Glue Ledelse hjælper virksomheder med at designe fremtidens arbejdspladser. Ifølge Maike Glue er det er sundhedstegn, at vi begynder at tage vores hele liv meget mere alvorligt. Vi befinder os i en brydningstid, hvor vi stadig er i gang med at gentænke vores forståelser af arbejde, karriere og succes. Alle steder vi kigger hen, er der tegn på, at vores værdier er under forandring. På nogle punkter går det hurtigere end andre, men det hele hænger sammen.
”Bæredygtighed i alle aspekter af livet er ved at gøre sig gældende. Grøn omstilling har vi for længst indset er en nødvendighed, så det er et af de første steder, vi kan se fremtiden for os. Den måde, vi har levet på i de sidste årtier, har slidt på kloden. Vækst, effektivitet, udnyttelse af ressourcer, mere, højere og vildere har vist sig ringe for vores jord. Det har vi forstået nu, men vi har stadig et stort arbejde i at bremse op og sadle om. På samme måde har vi brug for at se på den måde, vi har indrettet arbejdslivet og organisationer på” siger Maike Glue.
”Her har der også været en overudnyttelse af mennesker og deres ressourcer. Og det har vi interessant nok
accepteret. HR – human ressource siger det hele. Vi er blevet målt, vejet og optimeret – for at sikre virksomhedens bundline. I den periode har vi samtidig set resultatet af den tilgang: Større og større mistrivsel, stress, sygemeldinger og opsigelser. Det koster altså dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Derfor har vi brug for at gentænke arbejdsliv og organisationer, så de er indrettet til hele mennesker med hele liv. Men det kan godt tage et stykke tid, før fremtiden er her,” siger Maike Glue.
Bæredygtig fremtid
”Jeg møder mange ledere og virksomhedsejere, som gerne vil tage hul på fremtiden, og dem hjælper jeg med at skabe organisationer, hvor der er plads til hele mennesker med hele liv. Hvor der er fokus på trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed som forudsætning for resultatskabelse og langtidsholdbar forretning. Der er plads til, at den enkelte kan prioritere deres tid og deres liv. Det fokus på nytte, som vækstparadigmet har haft, har gjort det svært for mennesker at balancere deres tilværelse. Livet har skulle passe ind i arbejdet og vi står nu et sted, hvor mennesker begynder at tage magten tilbage over deres eget liv og insistere på, at det er omvendt – nemlig at arbejdet skal passe ind i livet,” siger Maike Glue.
”Det gode er, at fremtiden er formbar. Der er et stykke vej til, vi er igennem, og derfor vil jeg opfordre alle unge til at tage del i udviklingen. Det er jeres fremtid, det drejer sig om, og derfor er jeres stemme og engagement også
vigtig. I tilhører en generation, som er voldsomt præget af vækstparadigmet. I er blevet målt og vejet fra børnehaven. Der er stor mistrivsel blandt unge, og alligevel oplever jeg en stærk generation: Reflekterende og med ret klare ønsker og forhåbninger for fremtiden. Om en meningsfuld fremtid med masser af mulighed for at prøve sig selv af, mærke efter, blive dygtige til at leve, til at lære og til at udvikle sig. Være glad i tilværelsen, have tid til de nære og dyrke alt muligt for udvikling af det hele menneske. Vi skal forandre vores opfattelse af hvad ”arbejde”, ”karriere” og ”succes” er. Det er de helt nære menneskelige værdier, som bliver
BLIV EN DEL AF ET
STUDIEMILJØ
HVOR DU KAN LÆRE OG HAVE DET SJOVT PÅ SAMME TID
På Handelsskolen i Hjørring kan du tage uddannelserne EUD Business og EUX Business, der begge er veje til spændende karrierer inden for kontor, detail, salg og handel. Stærk uddannelse på en sjov og levende skole.
FRA BARTENDER
Læs om fiskeriuddannelsen
SIDE 135
”På erhvervsfiskeruddannelsen finder du alle os, der er vilde med livet til havs. Os som elsker friheden, spændingen, uforudsigeligheden og jagten. Os der nyder solrige dage med blikstille vand, men som bestemt også får et kick ud af en god frisk vind og mere rørte vande. Os som sætter en dyd i at være leveringsdygtige i friskfangede fisk til de danske middagsborde”.
Denne lille fortælling er sakset fra North Sea College’s (NSC), det tidligere Fiskeriskolen, hjemmeside, og den fortælling passer perfekt på Julius Vængebo Billingsted.
Julius stammer fra området omkring Lyngby nord for København. Der er ingen tradition for fiskeri i hans familie, Julius har i hvert fald ikke kendskab til fiskere i slægten, men bladrer man tilbage i hans historie, er det måske slet ikke så overraskende, at han nu er under uddannelse på NSC i Thyborøn, hvor Julius er et år inde i sin 2-årige uddannelse.
"Jeg var helt og fuldstændig grøn på erhvervsfiskeri på skolen, men jeg har siden jeg var helt lille været vildt
fascineret af fisk. Og jeg har brugt virkelig meget tid på at læse om fisk og se YouTube videoer om fisk."
Når man ikke trives med 8-16 job
"Man skal tage at blive fisker, hvis man har krudt i røven som mig, og godt kan lide at arbejde med hænderne. Der er ikke to dage, der er ens. Hvis du som mig heller ikke trives med det der 8-16 job og godt kan lide frihed. Så er det også helt rigtigt at blive fisker. Her får du det hele," siger han.
"Det er et fysisk arbejde at blive fisker, og det kan jeg godt lide. Jeg synes, vi har et enormt godt sammenhold både her på skolen, hvor alle er lige, og ombord på den mindre trawler, jeg sejler med," siger Julius, der sejler med skibet Mercy, som er hjemmehørende i Hanstholm.
// Peter Christensen
Fiskeriet er en drengerøvsverden af spænding og oplevelser. Julius Vængebo Billingsted har taget turen fra bartender til at uddanne sig som fisker på North Sea College i Thyborøn.
"Jeg sejler med to brødre, som ejer båden, og en søn til den ene af brødrene. De har nærmest taget mig ind som en del af familien. Vi er meget sammen på båden, selvfølgelig. Vi er ude i tre dage ad gangen, så vi kan lande fisken, mens den er frisk. Vi er sammen hele døgnet på skibet, men vi er også en del sammen i fritiden," fortsætter han og tilføjer:
"Det er jo heller ingen hemmelighed, at man tjener ret godt i fiskeriet. Det gør jo heller ikke noget."
FISKER
Lofoten
Som 17-årig flyttede Julius til Esbjerg og siden til Læsø, hvor han bor i dag. I 2022 var han i Lofoten, som er et naturskønt område af øer i det nordlige Norge. I de omgivelser gik det op for ham, at det var fisker han gerne ville være.
"Jeg blev fascineret af de norske trawlere og notbåde og besluttede mig for at tage et sikkerhedskursus relateret til søfart og fiskeri. Jeg betalte den uges kursus af egen lomme, 40.000 norske kroner," fortæller Julius.
"Derefter skrev jeg til mindst 100 både og søgte job, inden jeg gav op. De ville have folk med erfaring, og da de ikke ville ansætte mig, så jeg kunne få erfaring, var der jo ikke noget at gøre for mig.
North Sea College
Fiskeriskolen er en landsdækkende uddannelsesinstitution, som officielt hedder North Sea College og er en
del af EUC Nordvest. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse af 2 års varighed. Skolen uddanner også fiskehandlere og afholder en lang række kurser inden for det område som populært kaldes de blå erhverv, altså fiskeri og søfart. Skolen ligger i gåafstand til fiskeauktionen og fiskerihavnen, hvor skolens skib Athene ligger til kaj.
Julius får løn under uddannelsen. For at blive optaget på skolen skal
eleverne være fyldt 16 år, have gennemført minimum 9 års skolegang og have en gyldig sundhedsbog udstedt af en søfartslæge. Eleverne bliver undervist i sikkerhed til søs og ombord, brandsikkerhed, navigation, motorpasning, betjening af radioen på engelsk, som er det internationale søfartssprog alle forstår.
"Jeg regnede med, at jeg kunne få godskrevet mit selvbetalte kursus fra Norge, men det gik ikke, så jeg måtte starte med at tage et 3 ugers sikkerhedskursus," fortæller Julius.
Uddannelsen til fisker er meget praktisk anlagt og varierer mellem skoleophold og tid på havet. Under uddannelsen har eleverne 3 ugers skole ca. 6 mdr. sejltid, derefter 11 ugers skole efterfulgt af 6 mdr. sejltid, afsluttende 10 ugers skole og så er de resterende uger sejltid på havet.
Glæde og drengedrøm "Fiskeriet er jo en drengerøvsverden af spænding og oplevelser, man bliver suget ind i. Det er min ultimative drøm engang at få min egen kutter.," fortsætter Julius sin fortælling.
De er 3 mand ombord ad gangen på trawleren, når de sejler ud og fanger hummere, konsumfisk og industrifisk. Alle sveder og bløder for arbejdet i alle timerne på havet. Og Julius glæder sig altid til at komme på havet igen.
"Første dag ombord, sagde skipper til mig: Folk skal have store villaer ud til Strandvejen, med et langt skue ud over havet. Det betaler de mange millioner for. Vi har det vildeste skue over havet hver eneste dag, gratis.
Eleverne på NSC kommer fra hele landet, og skolen har et skolehjem, hvor eleverne kan bo under uddannelsen, når de ikke er på havet. Eleverne kan også bruge skolehjemmet i weekenderne, men det gør Julius ikke.
"I weekenden skal jeg altså hjem til Læsø og fange havørreder," slutter han med et grin.
1. Navn og alder?
Andreas Sløk, 17 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på?
Jeg går i 10. klasse på Ungdomsskolens 10. klassecenter i Frederikshavn.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Oprindeligt havde jeg ikke overvejet, at 10. klasse var en mulighed for mig. I 8. og 9. klasse havde jeg været i praktik som murer og tømrer, og jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vælge en håndværksmæssig uddannelse på EUD. Men i løbet af de sidste år i folkeskolen blev jeg skoletræt og mine karakterer var dårlige. Derfor valgte jeg 10. klasse for at få en pause, hvor jeg kunne få gjort noget for min motivation og få forbedret mine karakterer i dansk, engelsk og matematik. Samtidig kunne jeg få testet flere uddannelsesretninger af, for at blive afklaret om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal på.
4. Hvad er den største forskel fra før? På mange måder er det en ny start. 10. klasse har for mig været en god måde at udfordre mig selv. Jeg sloges virkelig med at gå i skole før, så min lyst til uddannelse og lektier var meget lille. Når man begynder i 10. klasse, er det en god chance for at gøre op med dårlige ting. Og for at få det bedste år, er det om at komme ud af sin comfort zone og åbne sig
hurtigt for alle de nye mennesker, som skal være en stor del af ens hverdag for et år. Jeg har fået mange gode kammerater og jeg går i en mindre klasse med 14 elever, og derfor er det vigtigt, at vi har et godt kammeratskab. Jeg synes også, der er en stor forskel i forhold til voksne i grundskolen til nu. Før havde man en ”klasselærer”, som havde alle at tage hånd om. Nu har jeg en ”kontaktlærer”, som har to-tre elever i forskellige klasser at tage hånd om. Jeg har det rigtig godt med at have en så tæt på, som jeg kan vende min hverdag og uddannelse med – der er stor fleksibilitet og imødekommenhed. Det er fedt.
5. Hvordan ser en skoleuge ud?
Vi har på skemaet tre fag, som vi også kender fra tidligere: Dansk, matematik og engelsk. Det er karakterer herfra, jeg har mulighed for at hæve. Timerne er som regel fra 8.15-13 fra mandag til fredag. Torsdag er der dog praktikdag, hvor man kan prøve fx forskellige EUD-retninger af. Herudover har vi tilbudsfag – eller valgfag. Dem har vi valgt ved skoleårets start. Jeg har Faglig fordybelse, som reelt er en slags lektiecafé. Jeg har også Ekstra engelsk og Værksted for drenge, hvor vi har besøgt virksomheder og uddannelsessteder. Jeg har derud over været i praktikker, hvor jeg har været væk fra 10. klassecentret i flere uger i træk, og det har åbnet op for helt nye opdagelser. Jeg har fundet min motivation – og endnu vigtigere: Glæden
6. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Omkring juletid fik jeg lov til at komme i sammenhængende praktik over flere uger hos DRINX og siden VMS Group. Jeg var i praktik på lager og i takt med, jeg fik flere opgaver, mere ansvar og egne erfaringer med at være i den type rolle, har jeg ændret mening om min uddannelsesvej. Det er et sjovt og udfordrende fag at skabe og have overblik på et lager. Det kræver en masse, når man skal sikre, der er systematik og orden. Det var anderledes udfordrende end fx murer eller tømrer, som havde været mine førstevalg, og jeg oplevede en
helt anden glæde og tilfredsstillelse i arbejdet. Stor succes. Min praktik har nu åbnet for mesterlæreplads på lageruddannelsen, og den begynder jeg på efter 10. klasse. Jeg kan næsten ikke vente på at komme i gang. Det er et uddannelsesforløb på 50 uger – skoleperioderne, som er i Aalborg, er kortere tids varighed. På mesterlære lærer man det meste i det praktiske arbejde i selve virksomheden. Det er det helt rigtige for mig. De længere skoleforløb dækker over den tid, der er sat af til at tage truckkort og kørekort. Begge på andet år af uddannelsesforløbet. Praktikkerne har gjort mig mere målrettet, og det ses i mine karakterer, som er blevet hævet gevaldigt.
I ugeopgaven OSO – den store skriftlige opgave i 10. klasse – beskrev jeg i øvrigt lageruddannelsen som min uddannelsesvej. Og jeg fik mit første 12-tal for den. Det er så fedt, når tingene lykkes, så får man lyst til endnu mere.
6. Hvad er drømmen?
Lige nu og her er det bare lykken at have fået en aftale om mesterlæreplads i hus, og som sagt synes jeg, der er alt for langt tid til, selvom der kun er få måneder til.
Den lagervirksomhed, jeg skal være i mesterlære ved, er stor – men der findes større, så hvis jeg skal sætte ord på en drøm nu og her, så kunne det være et job på Coolshops lager. Deres lager i Nørresundby har et areal på 22.000 kvm, så det betyder endnu flere muligheder og endnu større udfordringer i arbejdet med at opretholde systematik og orden. Det skal der til for at lokalisere en bestemt vare på et kæmpestort lager. Så er det om at bevare det kolde overblik. Og det får jeg masser af mulighed for at øve gennem min mesterlærepraktik på et lager, som i øvrigt er specialiseret indenfor frost og køl.
6. Hvorfor skal man vælge 10. klasse til?
Umiddelbart vil jeg råde til, at man overvejer 10. klasse. Det er et år, hvor man kan udfordre sig selv, og man kan blive afklaret omkring sin fremtid. I mit tilfælde har året spillet en kæmperolle. Jeg havde da ikke fået øjnene op for lageruddannelsen.
Det er et år, hvor mange andre ting i relation til skole sættes på stand by, og der er masser af plads til at vokse personligt og blive mere moden og klar til alt det, der venter forude. Jeg er i hvert fald meget klar på at komme i gang!
Jakob Junker Jeppesens iværksætterrejse med prisvindende virksomhed startede på HHX
Jakob Junker Jeppesen var aldrig i tvivl om, at Iværksætterilinjen på HHX var det rigtige valg for ham. Han havde nemlig en drøm om at blive iværksætter. I dag er han 23 år og arbejder fuld tid i sin egen virksomhed MyEpi – en forretningsidé, der startede som et skoleprojekt på HHX.
På Frederikshavn Handelsskole er auditoriets blå sæder fyldt med 1.g'ere fra HHX. De sidder klar til et foredrag med 23-årige Jakob Junker Jeppsen. Han er her for at fortælle om sin iværksætterrejse med virksomheden MyEpi, der har vundet flere priser i Danmark og Norden og fået investeringer for over 1,1 millioner kroner indtil nu.
En virksomhedsidé han fik lige her på handelsskolen, da han selv var elev på HHX iværksætterilinjen for få år siden.
"Det var en sjov og fed oplevelse at være tilbage for at fortælle om min iværksætterrejse. Jeg sad jo selv på de stole, da jeg startede i 2019 og drømte om at blive iværksætter. Så det var lidt en følelse af ”you made it,” selvom rejsen kun lige er begyndt for MyEpi," fortæller Jakob Junker Jeppesen.
Iværksætterilinjen på HHX var en no brainer
Første gang Jakob Junker Jeppesen virkelig fik interessen for iværksætteri var til et foredrag i 2017 med frederikshavneren Anja Lovén, der har dedikeret sit liv til at hjælpe udsatte heksebørn i Afrika, og Jesper Buch, der har stiftet Just Eat og mange nok kender fra Løvens Hule.
Jeg blev inspireret af processen fra en idé og en passion til et produkt. Det var vildt spændende. Man kan tone sin HHX til at handle om forretningsudvikling og handel, så det var det helt rigtige for mig. Og da jeg så Iværksætterilinjen, var det en no brainer, siger han.
På HHX mødte Jakob Junker Jeppesen nye spændende fag og en undervisning, som hele tiden relaterer sig til virkeligheden.
"Jeg fik fx Afsætning, som jeg synes var helt vildt fedt. Der arbejdede vi med analyser af målgrupper, markeder, markedsføring og politiske og sociale forhold, som kan påvirke en branche. Alle fagene blev relateret til den virkelige verden, som var med til at fastholde min interesse, ellers bliver det hurtigt kedeligt. I Engelsk skulle vi fx lære at skrive forretningsmails og skrive i et forretningssprog. Den viden, som jeg fik i Virksomhedsøkonomi, er noget, som ligger i baghovedet i dag, når jeg skal træffe beslutninger.
En idé bliver til På Iværksætterilinjen arbejder man særligt med innovation og iværksætteri. Det var her, at Jakob Junker Jeppsen og hans gruppe fik idéen til MyEpi, og som startede hans iværksætterrejse.
"Vi startede i et forløb, der hedder Company Programme, som er et landsdækkende entreprenørskabsforløb med fokus på at skabe sin egen virksomhed. Jeg lider selv af epilepsi, så vi fik idéen til at lave en app, der kan hjælpe epilepsiramte familier. MyEpi er en app, der er koblet sammen med Apple Watch. Uret opfanger, hvis kroppen pludseligt begynder at ryste og går i krampe, som appen på ens smartphone registrerer. De pårørende bliver ringet op og får en sms med en GPS-lokation over, hvor personen med epilepsi befinder sig," fortæller Jakob Junker Jeppesen.
Gruppen arbejdede passioneret med deres projekt og gik hele vejen til finalen i den landsdækkende konkurrence.
MyEpi bliver hædret
Studenterhuen fik Jakob Junker Jeppesen i 2021, men han slap ikke MyEpi som skoleprojekt. Han startede sin egen virksomhed og har siden udviklet MyEpi med stor succes og anerkendelse. Han har vundet flere priser og rejst mere end 1,1 millioner kroner i støtte til sit projekt. Når han bliver bedt om selv at fremhæve tre succeser, lyder det:
"Den første store oplevelse var kort efter handelsskolen, hvor MyEpi blev optaget i acceleratorprogrammet Beyond Beta, der skulle finde de 40 bedste start ups i Norden. Da vi blev optaget og gik hele vejen til finalen og vandt en pris, der følte jeg virkelig, at idéen fik et kvalitetsstempel. Den anden store milepæl var den 11. april 2023, da man kunne downloade MyEpi i App store. Nu kunne appen rent faktisk hjælpe epilepsiramte familier, som den er skabt til. Og senest fik jeg i juli 2023 besked om, at MyEpi har fået en investering på 760.000 kroner fra Innovationsfonden."
Jakob Junker Jeppsen har stadig mange visioner for MyEpi – der senest har vundet Epilepsiprisen 2024 - og nye milepæle, der skal nås. Han valgte iværksættervejen frem for at læse videre efter handelsskolen og har aldrig fortrudt, at han gjorde sit skoleprojekt til virkelighed.
"Selve idéen for mig med at gå på en handelsskole var, at man kan danne sin egen fremtid inden for handelsverdenen. Det kan være som iværksætter eller ansat. Jeg er i hvertfald rigtig glad for mit valg og min rejse indtil videre."
Den ungdomsuddannelse, jeg er ved at tage, hedder Maritim Student. Den fås både som et STX forløb på fire år og et HF-forløb på tre år. Jeg er på HF. Efter den første måned skulle vi vælge vores linje for resten af vores uddannelse. Valget stod mellem det nautiske og det maskintekniske. Jeg har valgt maskinteknisk, hvor vi blandt andet er meget hands on på maskiner og elinstallationer. På den måde egner uddannelsen sig også til job på landjorden, hvis livet til vands ikke er noget for mig i længden.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg kender endnu ikke mit mål. Da jeg gik i folkeskolen troede jeg, at STX ville blive den vej, jeg gik. Mens jeg gik i 10. klasse på Hou Maritime Idrætsefterskole, blev vi præsenteret for en række uddannelses- og karrieremuligheder gennem foredrag. Her kom en fra Martec i Frederikshavn og fortalte om Maritim Student. Det lød som det helt rigtige for mig. En kombination af det gymnasiale og det praktiske. Og togtet med skoleskibet Danmark lød også helt vildt spændende. Altså noget helt anderledes end STX. Ikke bare på selve ungdomsuddannelsen, men også bagefter er der et hav af muligheder. Jeg kommer ikke fra en sejlerfamilie, og jeg var på Hous outdoorlinje – og ikke sejladslinjen. Men til slut på året var vi alle ude at sejle, og jeg kunne lide det, så på den måde blev springet til Martec naturligt. Og mine forældre bakkede op om mit valg.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
I forhold til at gå i folkeskole, så er det meget anderledes. Jeg er glad for at have været på efterskole først, for jeg bor på skolehjem ved Martec – og det er sammen med mine klassekammerater. Det er meget intenst. Vi går i skole sammen og bor sammen på to-persons-værelser, så der er altid minimum en roomie at forholde sig til. Jeg er vild med det – vi har et godt sammenhold, og vi deler det sjove og det svære. Vi er faglige sammen og sociale sammen. Derudover er uddannelsen dejligt afvekslende – der er skiftevis undervisning i gymnasiefag på Frederikshavn Gymnasium og de praktiske dage, som vi kalder Martec-dage. Det er en rigtig god kombination, når man får lov til at skifte mellem at lære teori og at være prak-
tisk. På 2. år skal vi på togt nogle måneder i streg. Det glæder jeg mig også til. Der er et par måneders forberedelse optil – oplæring i, hvordan man agerer til søs, om sikkerhed på alle måder og hvordan man helt lavpraktisk binder knob osv. Der er også lagt vægt på fysisk træning – der er simpelthen krav til, at man skal kunne løbe fem kilometer på en halv time og lave to pull ups. Allerede nu på første år kan man vælge styrketræning i sin fritid. Der har jeg lige nu valgt sejlads, så hver tirsdag og torsdag fra kl. 14 er jeg ude på vandet. Det er fedt at komme ud på vandet. Min hverdag her giver mig det, jeg har søgt efter: Noget anderledes og masser af fart på og masser at se til.
Læs om HF Maritim SIDE 131, 135
menhængende periode. Og opleve det sammen med mine klassekammerater.
7. Hvad er drømmen?
5. Hvordan ser det ud med lektier? Vi har rene gymnasieuger og to dage, hvor vi dyrker det praktiske på vores Martec-dage. For mig er det en ideel kombination. Er man træt af at gå i skole, så det rart med afbræk, når vi skal dykke ned i de praktiske fag på det maskintekniske område. Netop fordi vi bor på skolehjem sammen med vores klassekammerater, så væver hverdagslivet sig sammen – skole som alle kender det, værkstedsdage og fritidsaktiviteter og det sociale samvær – også ind i weekenderne. Der bliver gjort rigtig meget ud af det sociale liv for alle på Maritim Student. Det er vigtigt at fællesskabet dyrkes, for vi er alle afhængige af det – også når vores hverdag stikker til søs. Indimellem det hele skal der også være styr på vasketøj og rengøring. Madlavning skal vi ikke tænke på. Der bliver sørget for god mad til os – også til madpakker til skoledage. Det er luksus.
6. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Det synes jeg er meget svært. Jeg er rigtig glad for det hele. Jeg kan lide det afvekslende program både dagen igennem og ugen igennem. De praktiske Martec-dage er nok det bedste, hvis jeg skal presses til at fremhæve noget. Ellers ser jeg også meget frem til togtet på 2. år. Som det ser ud lige nu, så flyver vi til Malaga for at påmønstre, og derfor går turen til Portugal, videre til Irland og så til Island og retur til Danmark. Jeg glæder mig så meget til at teste alt det af, jeg har lært på min uddannelse – og prøve livet til søs i en længere sam-
Endnu har jeg ikke svaret på, hvad jeg vil i min fremtid. Dog vil jeg – som uddannelsen Maritim Student lægger op til – til søs. Parallelt med den gymnasiale uddannelse – jeg kommer til at få studenterhue og studenterbevis for min HF – så bliver jeg også det, man kalder for ”ubefaren skibsassistent”. Det er en grundlæggende maritim uddannelse, som gør en klar til en levevej i Det Blå Danmark. Man får teoretisk og praktisk et indblik i livet til søs. Uddannelsen er et godt kort på hånden, hvis man vil læse videre og åbner flere uddannelsesmuligheder op inden for det maritime felt. Så på den måde jeg ser det lige nu, så vil jeg ud og prøve mig selv af til søs. Få testet mig mere af og udnyttet alt det, jeg lærer lige nu på det, som jeg tænker bliver en sabbatperiode på to år. Måske vil jeg bagefter læse videre i den retning, men jeg går også og planlægger at aflægge værnepligt. Endnu en anderledes oplevelse, hvor jeg kan udfordre mig selv og være en del af noget større. At få endnu et socialt fællesskab og nye slags oplevelser med på min vej.
8. Hvorfor skal man overveje Maritim student?
Hvis man er på udkig efter noget, der er anderledes – og som både kan sende en i retning af noget praktisk og noget teoretisk – uden nødvendigvis at afgøre om ens fremtid er til lands eller vands, så synes jeg, man skal overveje Maritim Student i Frederikshavn. Og få et togt med oveni – det er da fedt. Man får også lov til at bruge hele kroppen på sin uddannelse. Her er det ikke nok at bruge sine hænder eller hoved. På Maritim Student venter oplevelser, godt fællesskab og et godt kort til fremtiden.
svar fra Andrea Bagger Hosbond, som går på Maritim Student
EUD & EUX
Dyk ned i din
UDDANNELSE
Og ikke mindst opleve det fantastiske sammenhold
LÆR MED HÆNDER OG HOVED – TEORI OG PRAKSIS
Med en erhvervsuddannelse går du den direkte vej til din fremtid. Og du kan altid bygge mere viden på, hvis du får lyst. På EUC Nord kan du vælge mellem rigtig mange forskellige fag på både EUD og EUX. Du opnår skills, som der er brug for i Danmark og jobmulighederne er supergode i disse år. Tager du en EUX kan du vælge og vrage om du skal gå fagvejen eller starte på en videregående uddannelse.
Jeg valgte EUX, fordi det giver mig mange muligheder
Marie Storgaard Jensen er i fuld gang med at sætte fodlister op. Dagens arbejdsplads er et nedlagt landbrug langt ude på landet. Her er hun på arbejde sammen med en af svendene fra tømrerfirmaet Finn A. Christensen, hvor hun er lærling.
”En rigtig god læreplads, hvor jeg får lov til at prøve en masse forskelligt,” siger hun.
Udover at bakse med stiksaven, eller få listerne til at sidde helt perfekt, har Marie taget den erhvervsfaglige studentereksamen, EUX Teknisk på EUC Nord. Her fulgte hun de samme fag som eleverne på HTX. Det betyder, at hun har haft fag som matematik, dansk og samfundsfag på skemaet.
”Vi har jo fulgt nøjagtigt det samme pensum,” fortæller hun.
Ville også gerne bruge sine hænder
Marie vidste nemlig på den ene side, at hun gerne ville være tømrer. Men hun ville faktisk også gerne tage en studentereksamen.
”Men jeg vidste også bare, at det ikke var en ”almindelig” studentereksamen, jeg gik efter. Jeg skulle finde en uddannelse, hvor jeg også kunne bruge mine hænder.”
”På den her måde får jeg en uddannelse til tømrer og en studentereksamen. Finder jeg ud af, at jeg vil læse videre på et tidspunkt, så kan jeg jo søge direkte ind på for eksempel en ingeniøruddannelse. Eller jeg kan læse videre til bygningsinstruktør,” siger hun.
Marie vil gerne være tømrer. Hun vil også gerne have en studentereksamen. Løsningen er en EUX-uddannelse, hvor hun får både studentereksamen og et svendebrev i samme uddannelse.
Marie hørte om EUX Teknisk, da hun gik på efterskole og var på brobygning.
”Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var lige det, jeg skulle,” fortæller Marie.
Hun har ikke fortrudt sit valg. Men hun lægger ikke skjul på, at det har krævet en del arbejde.
”Man skal virkelig ville det. Men det kan gøres. Det ved jeg jo nu,” siger hun.
Den grå studenterhue landede hun allerede i januar i år. Men Marie er ikke helt færdig med sin EUX-uddannelse.
Det bliver hun, når hun har færdiggjort sin svendeprøve i foråret 2025. Studenterfejringen er blevet udskudt lidt. Den skal nemlig ske sammen med de andre HTX-studenter.
”Så skal vi ud at køre studenterkørsel og feste hele natten. Præcis som alle de andre studenter,” siger Marie og smiler.
Inden da er der lige nogle lister, der skal på plads.
”En god opgave, for jeg kan godt lide at arbejde med finesserne,” siger Marie.
Hun fortsætter nu som lærling hos Finn A. Christensen. Det er også her, hun får sit svendebrev i foråret 2025.
– MENS DU TAGER DIN UNGDOMSUDDANNELSE
• MORGENTRÆNING
• FYSISK TRÆNING / SUPERVISION
• MENTALTRÆNING
• KOSTVEJLEDNING
• MULIGHED FOR AT BO PÅ SKOLEHJEM
• FYSISK TEST
• ADGANG TIL FYSIOTERAPI
• FÆLLESARRANGEMENTER
• STORT SOCIALT NETVÆRK
Frederikshavn Handelsskole
Jeg vil bruge idrætten til at gøre en forskel
Der er noget særligt ved idræt. Noget med sammenhold og den fælles glæde i at få brugt kroppen i venskabelig konkurrence, komme til at svede og få renset tankerne og hovedet ved at bruge kroppen.
Rasmus har altid været glad for at dyrke sport. Det er nok en familie-bacille. Hans lillesøster, som går på STX på samme gymnasium, og lillebror, som stadig går i grundskolen, dyrker også meget sport. Sådan har det altid været.
"Jeg går på linjen Idræt og Samfundsfag. Jeg dyrker mindst idræt 2 x om ugen, i alt 3 timer, på min uddannelse. Og så dyrker jeg også noget ved siden af. Jeg er faktisk glad for al sport, men det er mest fodbold, jeg dyrker. For mig er det jo fedt at gå på et gymnasium, hvor der er stort fokus på idræt, og det er der her på Frederikshavn Gymnasium."
Vil bruge idræt til fremtidig uddannelse
"Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at jeg kan bruge sporten til at gøre en forskel for mennesker og arbejde som pædagog eller måske som fysioterapeut," fortæller Rasmus om sine tanker om fremtiden efter sin HF, som han afslutter i juni.
Rasmus tanker peger i retning af SFO’er for mindre børn eller som fritidspædagog i ungdomsskoler for de lidt større. Han kunne tænke sig at arrangere aktiviteter med idræt som et omdrejningspunkt, løb og events. Ideer har han nok af.
"Jeg kunne også godt tænke mig at lave aktiviteter for udsatte unge og på den måde være med til at give dem den opmærksomhed, de trænger til.
HF skal bane vejen
HF skal bane vejen for Rasmus ønsker om at kombinere sin fremtidige uddannelse, og dermed fremtidige arbejde, med brugen af idræt som en naturlig del. Idrætten skal være en del af fagligheden. Den drøm skal hans HF bane vejen for.
HF står for højere forberedelseseksamen. Det er 2-årig uddannelse, på lige fod med andre gymnasiale uddannelser. Den afgørende forskel er, at du bruger mindre tid på skolebænken, da en HF kun tager 2 år, men HF åbner døre for dig på lige fod med andre gymnasiale uddannelser.
// Peter Christensen
om HF SIDE 131
18-årige Rasmus Jensen går på HF på Frederikshavn Gymnasium. Han drømmer om en fremtid, hvor han kan kombinere sin interesse og passion for idræt til en uddannelse som enten fysioterapeut eller pædagog.
HF er ikke mindst rettet mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor man kan uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og en lang række andre uddannelser, men HF kan også med de rette fag på det rette niveau åbne dørene til universiteterne, hvis det er målet.
Rasmus vej
"Jeg går som sagt på Idræt og Samfundsfag. Jeg har dansk, engelsk, samfundsfag, historie, religion, psykologi og idræt. Mine yndlingsfag er dansk, samfundsfag og idræt," fortsætter Rasmus sin beretning.
"Jeg har hævet mit niveau til Samfundsfag B og Idræt B. Jeg vil gerne noget fysisk med mennesker, og det er en fordel at få viden om kroppen, hvad der sker i den og hvordan vi passer på den, og den viden får jeg på Idræt B.
Frederikshavn Gymnasium har et særligt fokus på idræt og udbyder også Sportsakademiet til de elever, som går med drømme om at blive eliteidrætsudøvere og samtidig gerne vil tage en STX , almen gymnasial uddannelse. Sportsakademiet er ikke en mulighed for HF-eleverne.
For Rasmus har det været vigtigt at vægte, at en HF tager 2 år.
"Det betyder selvfølgelig, at det er mere komprimeret med fag og lektier, men jeg er på ingen måde blevet væltet af lektier. Vi har også frimoduler, hvor vi kan indhente mange lektier og få dem lavet på skolen," fortæller Rasmus.
"Der er selvfølgelig en forskel fra grundskolen. Vi har en del afleveringer, men de ligger ikke oven i hinanden. Lærerne er gode til at vise hensyn, men man kommer ikke uden om, at man i langt højere grad selv skal tage ansvar for sin egen uddannelse. Ellers går det jo bare ud over en selv.
Større socialt sammenhold "Jeg har oplevet, at gymnasiet har et langt større fokus på det sociale. De er virkeligt gode til at afholde ryste-sammen dage og studieture, hvor vi har fælles oplevelser og lærer hinanden at kende," fortsætter Rasmus sin fortælling.
Rasmus fortæller, at der er en god trivsel på gymnasiet for alle, på tværs af klasser og uanset om man på 1., 2. eller 3. årgang. Han fortæller om Gallaaftenen, hvor alle møder op i det helt store udstyr, danser lancier og afslutter aftenen med en fest. Ture til Løkken og surfe. Rækken af aktivitet er meget lang.
"Vi afholder også HF Aktivitetsdage på gymnasiet, hvor vi blander klasserne, så alle kommer til at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi er sammen med STX ’erne til fælles idrætsdage. Alle taler med hinanden, og vi har aktiviteter både på og uden for gymnasiet. Det at gå på gymnasiet er ikke kun at sidde med næsen i en bog. Det skal også være sjovt, og alle skal have det godt her," slutter Rasmus.
Læs
FREMTIDENS UNDERVISER
ER DIN COACH
Da kunstig intelligens i slutningen af 2022 blev lanceret som allemandseje i form af ChatGPT, sendte det rystelser igennem samfundet. Nogle var begejstret og nogle blev bekymrede, for hvad ville AI betyde for samfundet? Og hvad ville det få af betydning for jobs og for uddannelse? For underviser Morten Walsted er der åbnet en masse gode muligheder op, men brugen af AI skal ske med fornuft og kritisk sans.
Om aftenen den 30. november 2022 faldt Morten Walsted tilfældigt over en nyhed på Twitter om, at OpenAi havde lagt ChatGPT ud til offentligheden. For Morten Walsted, som i forvejen havde interesseret sig for udvikling af kunstig intelligens, vakte det hans nysgerrighed, og han måtte tjekke det ud med det samme. ”Jeg stillede ChatGPT et simpelt spørgsmål, for mine forventninger var ikke just høje, men få øjeblikke efter måtte jeg konstatere, at verdenen med et trylleslag var forandret for altid. Svaret på min prompt kom – ord for ord – på min skærm. En perfekt sætning med mening og uden grammatiske fejl. Det var utroligt. Potentialet var ikke til at tage fejl af,” siger Morten Walsted, som til dagligt underviser i afsætningsøkonomi og innovation på EUX Business på NEG – Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Ingen vej tilbage
Morten Walsted tog ChatGPT til sig, og han udfordrede maskinen og afsøgte mulighederne – med nysgerrighed for, hvordan han kunne bruge det i undervisningen og i forhold til sine elever. I august 2023 meldte hans arbejdsplads NEG ud som den første danske uddannelsesinstitution, at man ville tage kunstig intelligens til sig, og at alle lærere og ansatte kunne føje ChatGPT til den digitale værkstøjskasse og lade det finde anvendelse i hverdagen.
I den overgang fik Morten Walsted nye titler føjet til visitkortet – nemlig AI Intrapreneur og Educator. Bag gemmer sig den konkrete opgave at finde nye måder at integrere kunstig intelligens i hele organisationen. Målet var at være på forkant med udviklingen og udforske potentialet for at kunne uddanne eleverne endnu bedre.
”Det vigtige for mig var dog, at jeg endnu havde et ben i undervisningen, og i den praksis og den dialog, der er mellem lærer og elever. Havde jeg ikke det, så ville alt det, jeg arbejdede med, risikere at blive irrelevant. Derfor underviser jeg fortsat 8-9 timer om ugen, mens jeg sideløbende holder mig orienteret, lærer mere, taler og forsker sammen med andre. Den samlede pakke er mit laboratorium, hvor jeg studerer AI teoretisk og praktisk. Derfor ser jeg mig som en ”intrapreneur”, for jeg skaber forandringer på de indre linjer og hjælper mine kollegaer med konkrete bud på, hvordan AI kan forbedre kvaliteten af den læring, vi tilbyder eleverne,” siger Morten Walsted og fortsætter:
”Det er den måde, kunstig intelligens skal bruges, men det kræver, man gør sig bevidst om, hvordan det kan udnyttes som værktøj. Bruges det rigtigt, er ChatGPT en medspiller, som forbedrer og forstærker undervisning og bidrager til at opbygge elevernes kompetencer og viden.”
Kilde til større variation og kreativitet
”For underviseren er der et hav af styrker i at bruge AI i sin forberedelse. Det er en genvej til at finde aktuelle eksempler, øvelser og skalere undervisningen i flere faglige niveauer. Det er et eminent værktøj til at udvikle differentieret undervisning til eleverne. På 30 sekunder kan man skalere tekst og materialer i forskellige sværhedsgrader. På den måde kan læreren i et snuptag få tilpasset materialer, så der er noget til alle faglige niveauer, der er i en klasse uden at gå på kompromis med læremål. Alt hvad ChatGPT spytter ud, er et udkast, som skal vurderes kritisk og tilpasses – men tidsmæssigt og læringsmæssigt
// Louise Schmedes // Foto: Morten Walsted har promptet sit eget selvportræt i Midjourney
er gevinsterne enorme. Eleven kan også med AI-værktøjer samlet i en bot træne adaptivt individuelt, og det er en styrke, for alle lærer forskelligt og i eget tempo – og jeg får skabt rum til at kunne fokusere på de elever, som har behov for min hjælp for at komme videre. Det forbedrer alles oplevelse og udbytte af undervisningen,” siger Morten Walsted.
MortenAI er åben 24-7
”Jeg har også bygget en tvilling i AI, som mine elever kan konsultere på skæve tidspunkter fx søndag aften, når lektierne bliver lavet. Her er der et stort potentiale, for den fleksibilitet stiller alle lige i uddannelse. Det er et stort plus,” siger Morten Walsted og fortsætter: ”AI kan til gengæld også let bruges i skoleopgaver, og det betyder, at elever skal udfordres på nye måder, og vi som undervisere må vurdere elevernes faglighed på nye måder. Mine elever må gerne bruge ChatGPT i deres skriftlige afleveringer, men de skal vedlægge deres promt –altså den dialog, de har haft med ChatGPT – som bilag. Det er også i elevens prompting, at jeg kan vurdere elevens faglighed og forståelse af stoffet.
Fremkomsten af AI vil derfor ændre vores fokus på, hvad der er vigtigt at lære. I tiden før blev eleven vurderet på selve resultatet. Fremover vil processen være det, som kommer i fokus. Det bliver ”vejen derhen”, som bliver resultatet. I min undervisning er den fremtid her allerede. Når mine elever får stillet opgaver, får de udleveret en prompt med opgavens indbyggede læringsmål, så eleven undervejs i sin proces kan spørge, få feedback og tilpasse sin opgave. Læringen findes og skabes i processen. Det kommer vi til at se meget mere af,” siger Morten Walsted.
”Der er også nogle bagsider, man bør være bevidst om. Da ChatGPT blev lanceret, var jeg en af dem, der var meget begejstret. Jeg delte ikke andres frygt og bekymring, men for hver dag, der går, bliver jeg også meget opmærksom på problematikkerne ved AI, så i dag betegner jeg mig som AI-skeptiker, men det ændrer ikke på min opfattelse af alt det gode, AI kan medføre, hvis man bruger det fornuftigt.
Omvendt giver AI også vilde muligheder for at manipulere vores oplevelse af verdenen – er det sandt, det vi læser og ser på billeder og videoer? Teknologien bliver mere og mere virkelighedstro – og trænger ind i medier, vi normalt stoler på. Det betyder, at vi hele tiden skal træne vores kritiske sans. Og den skal på arbejde – det bliver vi bekræftet i, fx når vi ser på sociale medier, medielandskabet generelt og i den amerikanske valgkamp. Vi står over for et skifte i, hvad der er vigtigt at lære som elev.
I min optik bliver digital dannelse, forståelse af teknologier, kildekritik, kritisk tænkning og stillingtagen blandt de vigtigste kompetencer på vores uddannelser. Det træner jeg også mine elever i, men vi skal have det i gang allerede fra 1. klasse i grundskolen. Jeg møder stadig elever, som tror billeder på Snapchat forsvinder. Det gør de ikke – de hygger sig på en server et sted, og så kan vi jo spørge os selv, hvad firmaet bag vil – eller skal bruge dem til,” siger Morten Walsted.
Læs om FGU
SIDE 100
JUBII… JEG SKREV
20-årige Clara kommer storsmilende og glad ind i lokalet til den snak, vi skulle have om hendes uddannelse. Det havde hun en ganske særlig grund til.
"Jeg skrev under på min elevkontrakt i går," fortalte hun glædestrålende.
"Det er bare så fedt. Jeg starter i ILVA i starten af august."
Det har været en lang vej for Clara, og nogle gange en knoldet, for at Clara kunne nå sit mål, så hun nu kan se frem til en dejlig lang og glad sommer med elevpladsen ventende forude.
Ikke
den oprindelige plan
En elevplads inden for handel og service var ellers ikke Claras oprindelige plan.
"Det startede egentligt med, at jeg skulle gå på frisørskolen, men så blev jeg syg, og det blev ikke rigtig til noget, fortsætter hun sin fortælling.
Clara fik en regulær depression efter hendes tid i folkeskolen. Hun havde simpelthen brug for at få noget ro på. Hendes tid i skolen havde ikke været den store glæde, for at sige det mildt. Hun havde indlæringsvanskeligheder, og hun følte sig ildeset blandt nogle lærere, som ikke tog hende alvorligt og hjalp hende, når hun havde brug for det.
Efter en tid, hvor hun fik mulighed for at falde til ro og få hjælp hos en psykolog, landede hun hos FGU Vendsyssel på Tuenvej i Frederikshavn.
På FGU faldt tingene på plads for Clara "På FGU var jeg på linjen for Handel of Service, og jeg fandt ud af, at det i virkeligheden var præcis det, jeg gerne vil arbejde med," understreger Clara.
PÅ FGU var lærere og vejlederen bedre til at støtte og lytte til Clara. Der var den ro og forståelse, Clara havde brug for.
"Det var bare dejligt at kunne få hjælp og opleve et fællesskab mellem elever og lærere. Vi lærte på andre måder med værkstedsfag, hvor det var tydeligt, hvad undervisningen skulle bruges til. Vi lærte ved at have faget i hænderne og arbejde med det. Vi sprang mere ud i det, end jeg havde været vant til."
Clara og de andre elever på værkstedet arbejde med at arrangere loppemarkeder og Julemarked. Eleverne stod, men den støtte de måtte have brug for, for at etablere de pop-up shops, som loppemarkeder og julemarkeder vel i virkeligheden er.
Forberedende Grunduddannelse
FGU (Forberedende Grunduddannelse) er til unge som Clara, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i job. Man skal være under 25 år for at starte på FGU. Skolerne er typisk bygget op omkring værksteder, hvor hovedparten af undervisningen foregår. Det er ikke muligt at gå på FGU i mere end 2 år.
FGU består af tre dele: Almen Grunduddannelse (AGU), Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og Produktionsgrunduddannelse (PGU).
På AGU er der undervisning i almene fag, som dansk, matematik og engelsk, for unge med behov for at få opfrisket kompetencerne i de almene fag. PGU er til unge, der lærer bedst med hænderne og gerne vil have en
Clara Kristiansen har gået på FGU i Vendsyssel i 2 år. Hun havde brug for at få luft og finde ud af, hvad hun gerne vil efter tiden i folkeskolen.
// Peter Christensen
ELEVKONTRAKT I GÅR!
erhvervsuddannelse eller i job – 2/3 af undervisningen er værkstedsproduktion, 1/3 er teori. EGU er til unge der gerne vil i virksomhedspraktik for at blive forberedt til en erhvervsuddannelse eller i job. EGU skifter mellem praktik og skoleforløb.
De unge bliver undervist på mindre hold med hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger. Unge med ordblindhed, psykiske eller fysiske udfordringer kan få specialpædagogisk støtte på FGU. Det havde Clara nu ikke brug for.
Afklaring
Clara modtog også, som alle elever på FGU, undervisning i dansk, matematik og faget PASE, som er en forkortelse af privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Målet er at give eleverne indsigt og forudsætninger for at træffe personlige beslutninger om ikke mindst uddannelse og arbejdsmarked.
FGU drejer sig ikke mindst om at blive afklaret. Det blev Clara i stor stil.
"Jeg blev jo som sagt klar over, at det var handel og service jeg gerne vil uddannes til. Da jeg havde gået på FGU 1½ år, gennemførte jeg grundforløbet på EUD og søgte elevplads. Det var bare rigtig svært at få, forklarer Clara.
Hun fik god hjælp til ansøgninger og alt, hvad der hører til, når man søger en elevplads. Ikke mindst også til at holde humøret højt. Og det var der i høj grad brug for.
"Jeg søgte mange steder i et halvt år, uden at nogen viste interesse og ville ansætte mig som elev. Indtil for fjorten dage siden. Så kom jeg til en samtale hos ILVA her i Frederikshavn. Jeg var i kontakt med dem af flere omgange i løbet af ugen, og så i går blev jeg bedt om at komme ud til dem og skrive en elevkontrakt under. Jeg er bare så glad.
På tilbyder vi studieretnigen: Bioteknologi - Arktisk Teknologi - Matematik - Fysik nordatlantisk.dk
VI ER MED TIL AT HOLDE
Lyder det for godt til at være sandt, at man som 18-årig efter bare 6 måneders uddannelse kan stå med en løn på over 27.000 kr. – og med ret til at opretholde lov og orden næsten på linje med en færdiguddannet betjent? Endda uden en gymnasial baggrund.
Lærke og Philip nærmer sig afslutningen på deres uddannelse, da Karriereguiden møder dem på Politiskolen i Brøndby. For dem er uddannelsens afslutning ikke bare afslutningen på en tid med faglig læring, men også med masser af personlig udvikling og et stærkt sammenhold. Nu venter der et par år med bevogtningsopgaver ved den dansk-tyske grænse, inden uddannelsesrejsen fortsætter.
For 20-årige Lærke, der blandt andet har en HF bag sig, er kadetuddannelsen begyndelsen på at udleve sin drøm.
”Jeg har altid haft en drøm om at komme i politiet,” fortæller hun. ”Jeg kendte ikke til politikadetuddannelsen og ville vente med at søge ind til politiet til jeg blev 21. Men så var der en, der foreslog, at jeg kiggede på den her. Det var en kort uddannelse, og så kunne jeg bruge den som springbræt.”
Philip nåede at starte på en gymnasial uddannelse, men det var ikke den rigtige hylde for ham.
”Jeg startede på STX og fandt ud af, at det ikke var mig, så jeg droppede ud i slutningen af 2. g. Det var ikke,
Politikadetuddannelsen er både et springbræt til et liv som politibetjent – og en forberedelse til resten af livet.
For uanset om kadetterne vælger Politiet som fremtidig levevej eller tager en anden retning, er de kompetencer, de får med sig, værdifulde.
fordi jeg havde et dårligt snit. Det var bare ikke mig. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne tage den her uddannelse allerede som 18-årig uden en gymnasial uddannelse. Jeg har altid drømt om fart og spænding, så det gav mening,” uddyber 19-årige Philip.
Hvis man kommer igennem optagelseskravene, som blandt andet tæller den samme fysiske test som på betjentuddannelsen, en danskprøve, en samarbejdsprøve og sikkerhedsgodkendelse, venter der 6 spændende måneder på Politiskolen i Brøndby eller Vejle.
”Undervisningen foregår på mange forskellige måder. Nogle gange er det tavleundervisning, andre gange praktiske øvelser, både ude i marken og hjemme på Politiskolen. Vi har fag som dansk og psykologi, jura og samfundsforståelse,” fortæller de to kommende politikadetter. ”Men det er ikke som i folkeskolen, hvor man sidder og lytter. Det veksler mellem teori og praksis. Man kommer ikke til at kede sig. Der er en rød tråd til politiarbejdet i alt, hvad vi laver. Vi skriver fx rapporter i dansk.”
”Det er også en hård uddannelse med nogle lange dage, når man også skal passe arbejde og træning ved siden
DANMARK SIKKER
af. Man bliver nødt til at følge med, og læringskurven er stejl. Så man skal ville det,” tilføjer Lærke.
Til gengæld står man efter uddannelsens afslutning med politimyndighed og mulighed for at søge ind på overbygningsuddannelsen, som tager 6 måneder og svarer til 1. semester på betjentuddannelsen.
Personlig udvikling
Ud over den store faglige udvikling tager vennerne også et kæmpe spring i livserfaring med sig fra uddannelsen.
”I en alder af 19 år føler jeg mig meget mere moden. Jeg tør sige min mening. Og så lærer vi om rigtig og forkert. Man bliver klogere på sine egne grænser, og man bliver mere åben over for andre mennesker. Vi er meget forskellige, og aldersspændet er ret bredt, men vi har et virkelig godt sammenhold i klassen – og så har vi en god klasselærer. Det har meget at sige,” forklarer Philip.
Nu skal kadetterne dog hver sin vej. Lærke skal til Rødby og Philip til Padborg, men måske krydses deres veje igen. De planlægger begge at søge videre på overbygningen og betjentuddannelsen.
”Drømmen for mig er at blive hundefører. Og jeg føler mig virkelig godt forberedt,” lyder det fra Lærke.
”Drømmen for mig er at blive en del af de specialenheder, politiet har i beredskabet. Det interesserer mig, men der er også mange andre forskellige muligheder inden for politiet,” tilføjer Philip.
Inden da vil de begge gerne slå fast, at en politikadet er en fuldgyldig del
// Christina Qvistgaard
af ordensmyndighederne og med til at holde Danmark sikkert.
”Mange tænker ikke over det, men vi har samme magtbeføjelser som politibetjente. Forskellen er, at vi arbejder inden for nogle mere fast definerede arbejdsområder,” afslutter de.
FGU
Alexander, Ida, Nicki og Noah valgte FGU af vidt forskellige årsager. De var dog fælles om en ting, de havde brug for lidt mere tid, inden de blev parate til at vælge uddannelsesretning eller job. Man kan gå på FGU i op til 2 år, men det er helt individuelt hvor længe. Uddannelsesforløbet bliver skruet sammen, så det giver mening og understøtter hver elev. Vil man afprøve forskellige håndværk, har man brug for at forbedre sin Folkeskole Afgangsprøve, er man i tvivl om, hvad man er god til, mangler man viden eller færdigheder for at kunne udleve sin drøm, vil man have hjælp til at komme ud i job. Fælles for alle elever er, at de bliver en del af et trygt fællesskab.
– KICKSTART
Søskende sammen på FGU
Som søskende har man meget sammen og tilfælles. Det har Ida på 18 år og Alexander på 19 år fra Hjørring også. Ingen af dem vidste nemlig, hvad de gerne ville efter folkeskolen, så nu går de begge på FGU Vendsyssel, hvor de har valgt AGU-sporet.
- Jeg har taget 9. og 10. klasse i folkeskolen og vidste ikke, hvad jeg gerne ville efterfølgende. Gennem en af mine lærere hørte jeg om FGU Vendsyssel, hvor jeg begyndte i sommeren 2022, fortæller Alexander, der efter sommerferien bytter FGU ud med en to-årig hf på HF & VUC NORD i Hjørring.
Ida havde en noget anderledes skolegang end sin bror og fik aldrig færdiggjort folkeskolen.
- Jeg havde det svært i skolen, fordi jeg ikke er ret social, så jeg fik aldrig taget afgangsprøven. Jeg har været i forskellige praktikker uden at noget for alvor har fænget, så da Alexander fortalte mig om, hvor godt FGU Vendsyssel har fungeret for ham, begyndte jeg her i februar, og det har været en positiv oplevelse, understreger Ida, der allerede er blevet meget mere udadvendt.
Valgte AGU af forskellige årsager
De to søskende valgte begge AGU-sporet men af lidt forskellige årsager.
- Jeg udelukker i og for sig ikke noget i forhold til et fremtidigt arbejdsliv, så derfor tænkte jeg, at den lidt mere brede boglige tilgang ville være godt for mig, siger Alexander.
- Jeg valgte til gengæld AGU, fordi jeg har brug for at indhente det, jeg mangler i specielt dansk og matematik og få min afgangseksamen. Desuden ligner AGU det normale skoleskema, som jeg har manglet, tilføjer Ida, der ikke lægger skjul på, at det det for hende har været en kæmpe fordel at have storebror at læne sig op ad. På AGU arbejder eleverne på FGU Vendsyssel ikke kun med det boglige. Teori og boglige opgaver får en praktisk sløjfe. Eksempelvis kan den danske stil blive udformet som en artikel, der kan bruges i f. eks. et elevblad.
Søskendeparret Alexander og
Ida Andersen fra Hjørring har valgt AGU-sporet på FGU Vendsyssel.
DIN VEJ TIL UDDANNELSE ELLER JOB - uanset baggrund
23-årige Nicki Egholm er flyttet fra København til Frederikshavn, hvor han kom på FGU Vendsyssels EGU-spor. Til efteråret håber han at få job som lastbilchauffør.
Tog ansvar for sit eget liv
For Nicki var teenageårene alt det, som ingen har lyst til. Kaos er ifølge ham selv en mild betegnelse for alt det, der skete i hans liv. Lige indtil han igennem sin nye svigerfamilie i Frederikshavn fik øjnene op for FGU Vendsyssel. Nu har københavnerdrengen taget ansvar for sit eget liv og er på vej til at få opfyldt drømmen om at blive lastbilchauffør.
- Jeg har gået på privat- og specialskoler. Jeg har boet på opholdssted og på gaden. Jeg har prøvet flere uddannelser og er blevet smidt ud, men jeg indså, at man er nødt til at gøre en indsats for at blive en del af fællesskabet, og sammen med min kæreste besluttede jeg at flytte fra København til Frederikshavn tæt på hendes familie og begynde på en frisk, fortæller Nicki, der valgte EGU-sporet, fordi han allerede fra helt lille altid har drømt at sidde bag rattet i en stor lastbil.
Jeg skal ud at køre lastbil
- Vi har lastbilchauffører og en vognmand i familien, så arbejdet har altid været en del af mit liv. FGU Vendsyssel arbejder tæt sammen med EUC Nord i Frederikshavn om netop chaufføruddannelsen, og det er her, Nicki begyndte i februar 2024 i et 30 ugers forløb, hvor eleverne bl.a. får stort kørekort og diverse certifikater. Til oktober får han chaufføruddannelsesbeviset og har mulighed for at uddanne sig videre. - Men det skal jeg ikke. Jeg skal ud at køre lastbil. På uddannelsen kan man vælge alle slags kørsel. Jeg har valgt entreprenørkørsel, fordi jeg gerne vil køre med jord. Det er den type kørsel, jeg kender til, og jeg håber sammen med Frederikshavn Kommune at finde en praktikplads i nærområdet, siger Nicki, der allerede har kikkerten rettet mod flere vognmandsfirmaer i og omkring Frederikshavn.
Godt klædt på til en læreplads
Så stod han der. Karaktererne var gode, da Noah forlod folkeskolen efter 9. klasse. Men han havde ingen som helst anelse om, hvad han skulle bruge sin viden til. Gennem kæresten hørte han om FGU Vendsyssel, og nu har et år på metalværkstedet klædt ham godt på til den læreplads, han håber på at få. - Jeg valgte PGU-sporet, fordi jeg gerne ville arbejde med mine hænder og især med metal. Det har været et godt valg for mig, for dels er jeg blevet meget mere moden på det år, jeg har gået her, og dels er jeg blevet meget afklaret i forhold til mit arbejdsliv. Arbejdet i metalværkstedet har klædt mig godt på til et arbejde med metal. Jeg kender alle fagudtrykkene. Jeg har f. eks. lært at læse en tegning, at bruge en skydelære, og jeg kan svejse, så jeg føler mig godt rustet til at fortsætte på TECHCOLLEGE, understreger Noah.
Håber på læreplads
- Jeg har desuden allerede været til samtale om en læreplads som smed på en virksomhed i Brønderslev. De har tilkendegivet, at de gerne vil have mig, og jeg vil også rigtigt gerne i lære på virksomheden, så det håber jeg meget på, smiler Noah.
På FGU Vendsyssels afdeling i Dronninglund er eleverne en del af et mindre hold, og det er ifølge Noah en stor fordel.
- Jeg synes, det er fedt med små hold. Vi kommer til at lære hinanden godt at kende, og så er det også meget lettere at hjælpe hinanden, mener han.
På FGU Vendsyssels værksteder arbejder eleverne med produkter, som skal bruges i den virkelige verden. Her bliver træ og jern nemlig omdannet til bestillingsvarer, som efterfølgende bliver leveret til kunderne.
17-årige Noah Bætz føler sig efter et år på metalværkstedet godt rustet til at fortsætte på TECHCOLLEGE og en læreplads.
Afdelinger i Hjørring, Dronninglund og Frederikshavn
Tobias var 23 år, da han overtog restauranten:
Det er sjovt at være chef
Tobias Vasant har drevet Restaurant
Sæson i Frederikshavn siden 1. januar 2023.
Den beslutning har han ikke fortrudt.
Tobias var ikke mere end 23 år og helt nyuddannet kok, da han overtog restauranten. Med overtagelsen fik han også ansvar for økonomi, indkøb, personale og ikke mindst menukortet.
"Det har bare altid været en drøm at få mit eget," fortæller han.
At det så blev så tidligt, havde han måske ikke helt regnet med.
”Men nu var chancen der, og så kunne jeg lige så godt komme i gang,” siger Tobias.
Sjovt at være sin egen chef Beslutningen har heldigvis været helt rigtig, fortæller Tobias.
”Det er sjovt at være sin egen chef!”
Som restauratør og køkkenchef har han jo selvfølgelig ansvar for, hvad der skal være på menukortet.
”Det bestemmer jeg jo selv. Og jeg kan rigtigt godt lide at eksperimentere og udvikle, indtil jeg står med den færdige ret,” fortæller Tobias.
Han har da også store drømme. For det er vigtigt at blive ved med at drømme, siger han.
”Jeg er i gang med at skabe Frederikshavns bedste spisested. Og jeg skal da helt sikkert op i liga med alle de bedste restauranter her i Nordjylland!”
Den økonomiske del i at drive en restaurant har han skulle vænne sig til.
”Det skal man jo have styr på. Men jeg har heldigvis et godt netværk, så det har hjulpet mig. Men det er klart, at jeg vil jo hellere arbejde i køkkenet end lave regnskab.”
13 år med en kokkedrøm Tobias har vidst, siden han var 13 år gammel, at han skulle være kok. Han fortæller, at han var sådan en lidt rodløs dreng.
"Men så søgte jeg et job i et pizzeria. Her gik det op for mig, at jeg er god til det med struktur og orden. Det er en rigtig god ting, når man skal være kok og have overblik, fortæller han.
Det med at være en ung chef for restaurantens kokke og tjenere går faktisk også ret godt.
"Det er vigtigt for mig, at de har det godt, når de er på arbejde. Til gengæld vil han – ung chef eller ej – have at tingene er i orden.
”Jeg vil ikke sige, at jeg er skrap. Men jeg sætter krav til mine ansatte. De skal komme til tiden, og så skal de give gæsterne en god oplevelse,” siger han.
Gode råd fra Tobias
Tobias bedste råd til andre, der har de samme drømme, lyder sådan her:
”Gå ud og få et fritidsjob allerede i folkeskolen, hvis du vil ind i branchen. Bank på hos de lokale restauratører og spørg, om de har et job.”
Han smiler: ”Det er ikke så svært! Følg dine drømme og klø på!”
Hvis du interesserer dig for
• Sund mad
• Ernæring
• Bæredygtighed
Se mere om uddannelsen...
• Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad
• Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad
• Du kan både arbejde i store og små køkkener
// Peter Christensen
// Foto: Peter Christensen og Halvorsminde
Denne rubrik og bagvendte reference til Løvens Hule er vel på sin plads, når det drejer sig om iværksætteri. Og det er lige præcis det Oliver og Maloua har valgt at kaste deres energi over på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
Oliver Skjærris, 16 år og fra en lille by syd for Aarhus, Malling, og Maloua Beck, 16 år og fra Roskilde, går på studieretningen iværksætteri på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. De vil begge bruge det som afsæt til at gå den gymnasiale vej, som de begge ønsker.
”Jeg har valgt iværksætteri, fordi den har nogle spændende fag, som passer fint til mig,” siger Oliver, og det er lignende toner, der lyder fra Maloua.
På iværksætteri bliver de undervist i ideudvikling, økonomi og pitching, som fans af programmet Løvens Hule kender det – altså fremlæggelse af deres projekter, så de vækker opsigt og nysgerrighed og helst blæser modstand og manglende forståelse væk. Derudover har de begge obligatoriske efterskolefag – dansk, engelsk, matematik og samfundsfag – og de kan vælge mellem 22 linjefag, hvor mange indebærer sport eller anden fysisk udfoldelse. For Olivers vedkommende er valget faldet på fodbold og håndbold, mens Maloua har ridning og springgymnastik på programmet.
”Vi vil begge gerne videre på HHX, og vi har været på brobygning. Det var vildt spændende og fagene på HHX som afsætning, innovation, økonomi,
Og… af den grund er jeg med
passer godt til det, vi begge gerne vil,” lyder det fra dem.
Og studieretningen iværksætteri er et gymnasieforberedende forløb, hvor Halvorsminde, som de skriver på skolens hjemmeside, gør: … alt for at du bliver klædt på til enhver ungdomsuddannelse og kan indgå aktivt i foreningslivet.
Iværksættere på besøg Iværksættereleverne bruger den lære de kan trække ud af Løvens Hule. De analyserer cases fra programmet, og de får besøg af iværksættere, der fortæller om deres vej fra ide til at etablere en startup-virksomhed.
”Vi har for eksempel haft besøg af nogle iværksættere, som - via en investering i Løvens Hule - havde fået etableret en virksomhed med bomuldstøj. Det gik desværre ikke godt nok, så de skiftede spor til at sælge smykker i stedet, og det går rigtig godt for dem nu,” fortæller Maloua.
”Vi studerer gamle udsendelser af Løvens Hule. Hvorfor støtter de den ene idé men ikke den anden? Hvad er en god idé overhovedet? Og hvad kendetegner et godt pitch,” tager Oliver over, og vi ser på, hvad der fungerer, og hvorfor det fungerer.
Pitch foran klassekammeraterne
Eleverne arbejder med at pitche egne ideer foran klassens andre elever. Der er 17 elever på iværksætteri.
”I starten var det lidt følsomt og nervøst at skulle pitche en idé foran hele klassen, men nu er vi meget åbne. Man vænner sig til at gøre det, og vi bliver jo også trygge ved hinanden,” fortsætter Oliver og Maloua deres beretning.
Iværksætteri er forståeligt nok ikke bare et dansk fænomen. Det foregår hver dag over hele kloden, at driftige og iderige mennesker sætter nye ideer i værk. Samarbejdspartnere kan lige så vel være fra udlandet som Danmark. Derfor er det nødvendigt, at eleverne også skal kunne pitche deres arbejde på engelsk.
Oliver, Maloua og de andre elever på iværksætteri kan uden tvivl bruge det aktivt, at de har lært at pitche effektivt foran andre, uanset hvilken retning deres fremtiden tager – om det er for at etablere en virksomhed og trække samarbejdspartnere til, for at overbevise en arbejdsgiver til et projekt, en ansættelse eller for den sags skyld i private forhold.
Blandede gange
Maloua og Oliver vurderer sammenholdet på skolen til at være ”top-dollar”, som nogen siger på ungdomsdansk.
”Her på skolen har vi fået indført blandede gange, så det ikke bare er drenge- og pigegange. Vi bor på 2, 3 eller 4-personers pige- eller drengeværelser, og vi skifter roomies 2-3 gange om året, så vi lærer flere at kende,” siger de to.
”Der er altid nogen, man snakker lidt bedre med end andre, men på Halvorsminde synes jeg faktisk, at jeg falder i hak med alle. Vi er bare alle meget sammen og vi har det godt sammen.”
Eleverne kan ikke nøjes med at sidde med en bog i døgndrift. Der skal ilt til hjernen for, at man kan yde sit bedste. Den dagsorden er Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, og eleverne, helt klar på. Derfor er der rige muligheder for at bevæge kroppen, og en forventning om at man gør det.
”Alle 130 elever på skolen har gymnastik, og vi har gymnastikopvisninger flere gange om året. Det er virkelig
fedt. Alle er med, og vi har det rigtig sjovt,” slutter Oliver og Maloua.
”Og det er vigtigt, at vi er med alle sammen. Det har også noget med sammenhold at gøre. Man kan ikke bare udeblive fra fællesskabet.”
tilbage til INDHOLD
TUREN TIL GRØNLAND GAV DET VILDESTE NYE
SAMMENHOLD I KLASSEN
Alberte Kondrup Madsen, Emma Lu og Jonas Kragh Mathiesen går alle tre i 2. G på HTX i Frederikshavn. Hvert år er 2.G´erne på studietur. Men i år var rejsemålet helt særligt. Eleverne fik nemlig mulighed for at besøge Kangerlussuaq og Nuuk i Grønland. Her fortæller de om en tur, der gav store naturoplevelser – og en klasse, der ikke helt var, som den plejer bagefter. Læs om HTX SIDE 129
Alberte
”Nogen var jo lidt pressede på, at vi skulle med propelfly. Men det var også her, vi så, hvad der sker, når vi er pressede i vores klasse. Vi tog os af hinanden. Her bagefter er det også bare så tydeligt, at vi kender hinanden på en helt anden måde. På turen snakkede jeg med nogen, jeg ikke har snakket så meget med før. Vi har også snakket meget mere på kryds og tværs efter, at vi kom hjem.”
Emma
”Sammenholdet var så vildt godt på den tur. En aften havde vi hørt, at der måske var nordlys på vej. Vi snakkede om, at vi alle sammen skulle lave en ”all nighter.” Men det blev slet ikke nødvendigt. For lige pludselig var det der. Og så sad vi tæt sammen på en bakke - halvt i nattøj og halvt i skitøj - og så på det her vilde nordlys. Det var så perfekt en fælles oplevelse.”
Jonas
”Jeg var godt nok spændt på, hvordan det var at være sammen med klassen i så lang tid. Kunne vi nu holde hinanden ud i 10 dage? Men de sædvanlige grupper blev brudt op, og det gav os en helt ny forståelse for hinanden. På den måde fik jeg lært andre klassekammerater meget bedre at kende. Efter vi kom hjem, har vi også været meget bedre til at hjælpe hinanden. Det tror jeg måske også har noget at gøre med, at på Grønland sørgede vi for, at alle blev del af oplevelserne. Og da vi opdagede, at der var nordlys, fik vi lynhurtigt hentet alle, så alle fik den oplevelse.”
Lærerne viste sig også at overraske positivt. Turen har skabt et tættere forhold mellem elever og lærere. Det er Jonas, Alberte og Emma helt enige om.
Alberte
”Lærerne var også bare vildt anderledes på sådan en tur. Det var vi ellers lidt spændt på. Altså om de bare var vildt strenge. Det var de så ikke. De var vildt fede og imødekommende, og vi fik alle sammen lyst til at snakke mere personligt med dem.”
Emma
Vores idrætslærer, Mark, viste sig jo at have boet i Grønland. Så han viste nogle sider af sig selv, vi ikke havde set før. Blandt andet lærte han os nogle grønlandske ord. Jeg synes, det var rart at se dem i en hel anden rolle end vi kender fra undervisningen.
Jonas
”Lærerne overraskede os lidt. Vi fik blandt andet et helt andet forhold til vores engelsklærer, Christina. Hun var virkelig god at snakke med. Her bagefter tror jeg, at hun er blevet lidt af en yndlingslærer for os.”
Næste års studietur går til New York.
Ingen var mere skoletræt end mig Thomas Vestergaard fandt motivationen igen på EUD Business
Motivationen og karaktererne var ikke i top for Thomas Vestergaard i folkeskolen. Men gennem sine fritidsjob fik han øje for butiksbranchen og startede på EUD Business, hvor den praktiske tilgang fik både Thomas’ motivation og karakterer til at stige til vejrs. Han er netop udlært salgsassistent i Føtex Frederikshavn og vil gerne gå ledervejen.
Når Thomas Vestergaard står i kundeservice i Føtex Frederikshavn, er han i sit rette element. Han skal jonglere mange forskellige opgaver, har stort ansvar og er med til at lede de ungarbejdere, som er på job.
"Der er aldrig to dage, der er ens. Der sker altid noget – også noget uforudset. Jeg har rigtig meget kundehåndtering, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg trives rigtig godt med ansvar og muligheden for at gøre tingene på min måde, og det kan jeg her i Føtex. Jeg kan også godt lide at lede andre mennesker, og det får jeg meget af her i kundeservice, når jeg har ansvaret for vores ungarbejdere, fx i en aftenvagt, forklarer 20-årige Thomas Vestergaard, der efter to års læretid netop er færdigudlært salgsassistent i Føtex Frederikshavn.
For tre år siden startede han på EUD Business på Frederikshavn Handelsskole med retningen detail, der sigter på job inden for butikshandlen. Thomas Vestergaard havde været i tvivl om, hvad han skulle, for lysten til at gå mere i skole var bestemt ikke stor. Fritidsjob i Flying Tiger og Normal var med til at spore Thomas Vestergaard ind på interessen for butiksbranchen.
"Jeg var så skoletræt til sidst i folkeskolen, at jeg overvejede bare at blive væk. Jeg skulle derfor finde noget, som jeg godt kunne lide. Jeg har aldrig været god til at sidde
// Peter Christensen
stille på en stol, men det var ikke håndværksvejen, som trak i mig, jeg kan rigtig gode lide det her med at have kundekontakt og snakke med mennesker, forklarer Thomas Vestergaard.
Man kommer langt med engagement
At Thomas Vestergaard havde været skoletræt, var ikke noget, som kunne ses, da han kom på Frederikshavn Handelsskole – tværtimod. Han var aktiv i timerne og fik gode karakterer.
"Måden man lærte tingene på var anderledes. Jeg har altid syntes, engelsk var kedeligt – men på handelsskolen foregik det på en anden måde, man skulle tænke meget selv, og undervisningen tog afsæt i praktiske problemstillinger. Vi skulle fx lave en fremlæggelse, hvor vi selv kunne vælge emnet – det var ikke en bestemt bog, som man skulle læse. Man kunne vælge noget, som man interesserede sig for. Og så var det bare en fed fornemmelse at få gode karakterer og få ros for sit arbejde, fortæller Thomas Vestergaard.
At læretiden foregik i Føtex Frederikshavn har han bestemt ikke fortrudt. Butikken er en del af Salling Group, der har sit eget akademi, hvor de uddanner elever. Og der er gode karrieremuligheder for dem, der kan og vil. Thomas Vestergaard er netop blevet udvalgt til at sidde i Føtex Youth board, hvor der bliver valgt fem til seks unge ansatte under 23 år fra hver region.
"Det er da et stort skulderklap, at de har udvalgt en til at være med til at gøre en forskel og arbejde for at gøre Føtex til den bedste arbejdsplads for unge mennesker. Vi mødes både i regionen og med de andre unge i hele landet. Så hvis man viser, at man virkelig gerne vil noget og er engageret, så kommer man godt nok langt med det, slutter Thomas Vestergaard, der har et mål om en dag at blive leder og være med til at udvikle ansatte.
DET ER FAGLIGHEDEN, DER TÆNDER
Spørg mig ikke hvad jeg vil være.
Spørg mig hellere hvad jeg vil lære.
//Christina Qvistgaard
IB åbner døre til
Hvis drømmen er en fremtid i udlandet – eller man måske bare vil have et bredt perspektiv på sin dagligdag, er den internationale baccalaureate eller IB et rigtigt godt bud på en ungdomsuddannelse
På IB afdelingen på Nørre G i København færdes 21 forskellige nationaliteter imellem hinanden – i en atmosfære af tolerance og åbenhed. Russiske og Ukrainske elever omgås uden større vanskeligheder og iranske og danske elever snakker studieture og projekter. Og det er netop en af styrkerne ved IB, at den lærer eleverne at blive verdensborgere og kritiske men tolerante tænkere.
”Der er plads til at være sig selv her,” fortæller IB koordinator Anne Fibiger Wilson. ”Der er stor kulturel diversitet, men der er et rigtig godt sammenhold.”
IB er adgangsgivende til studier over hele verden – til gengæld skal man være klar over, at uddannelsen virkelig kræver noget af eleverne. Udover de typiske fag som matematik og engelsk skal man også opnå point i en række aktiviteter udenfor skolefagene.
”Der er et meget højt fagligt niveau. Vi ser meget på karakterer ved optag og så hjælper vi selvfølgelig også vores
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kendte ikke så meget til IB, men jeg spiller meget tennis og har en ven fra Indien som tog en IB, og han inspirerede mig. Jeg klarede mig godt i folkeskolen og var god til engelsk. Og så var der mange af mine venner, der valgte at tage STX på Nørre G. Det er fedt, at de ligger samme sted.
Hvad bruger du mest tid på?
Jeg har bl.a. været elevrådsformand for hele gymnasiet de sidste to år, og jeg har også siddet i skolebestyrelsen, så jeg har været meget investeret i skolens administration. Det kræver meget, men det er frivilligt. Det interesserer mig. IB ser på hele mennesket, så man skal have engageret sig i verden udenfor. Man skal kunne dokumentere sin indsats i CAS.
Som elevrådsformand får jeg nogle gange mails fra andre skoler, der gerne vil høre, hvordan vi gør tingene her. Vi lavede blandt andet end kulturdag, hvor der var halv skoledag og så cafe. En TikTok vi lavede derfra gik viralt og startede nærmest en lille bevægelse.
Hvad skal man tænke over?
Vi har lidt færre undervisningstimer men flere afleveringer. Man får mere personligt ansvar og lektierne bliver der flere af. Man lærer hurtigt at organisere sig selv. Jeg tror, at hvis jeg vil videre på universitetet, har jeg en fordel. Vi har også en stor del af skriftlighed og ikke så meget mundtligt.
Vi bliver gode til at skrive. Så er der heller ikke hjælpemidler til eksamen. Jeg bruger ca. 2-3 timer om dagen, men det har ikke været et problem. Det handler om struktur, og jeg har godt kunne balancere det hele.
Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne studere i udlandet. Måske først når jeg når MA niveau. Først et sabbatår og så måske på KU og læse statskundskab. Og så ville jeg gerne på Trinity College i Dublin og læse Political Science and Philosophy. Men jeg har mange muligheder. IB åbner virkelig nogle døre rundt om i verden.
Din bedste oplevelse?
Primært studieturen. Det er den, man tænker tilbage på.
verden udenfor
Navn og alder: Asal, 17 år
Uddannelse og linje: IB, 1. år
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kommer fra Iran og flyttede til Dan mark for to år siden. Jeg havde to muligheder: sprogskole eller IB, og så var IB mere interessant for mig. Og så er miljøet og atmosfæren her rigtig god.
Hvad bruger du mest tid på?
Opgaver og så de ting, der inte resserer mig mest. Jeg går meget op i kunst, og jeg er også glad for science. Det kan jeg kombinere på CAS. I øjeblikket hjælper vores science lærer os med at lave en bog, hvor vi beskriver alle planter her på skolens område. Jeg laver illustrationerne. Jeg kan godt lide, at jeg kan være en kreativ science person og sætte mit eget præg på min uddannelse.
Lektierne tager også tid. Engelsk er ikke mit modersmål, så jeg kan godt bruge 4 timer efter skole.
Hvad skal man tænke over?
Om man har lyst til at bruge meget tid på at studere. Og så skal man være åben overfor andre.
Lise - Østrig
Hvad er drømmen?
Jeg vil fortsætte med at studere indenfor science og biologi og medicin. Jeg vil gerne være læge.
Vores studietur til Barcelona og så havde vi en kanotur, der var virkelig sjov.
FAKTA
IB varer 2 år og som dansk elev skal man færdiggøre et pre-IB år inden optagelse.IB programmet har udover fagene 3 centrale ele- menter eleverne skal igennem:
1. The Extended Essay – et individuelt 4000 ords research project som giver eleverne mu- lighed for at gå i dybden med et emne, der interesserer dem.
2. Creativity, Activity og Service (også kaldet CAS), hvor eleverne skal opnå en bredere forståelse for livet udenfor den akademi- ske verden, både i forhold til sport, kunst og kultur men også i forhold til fx frivilligt arbejde.
3. TOK eller Theory of Knowled- ge. Et tværfagligt fag, der under- støtter elevernes analytiske og kritiske evner og forbereder dem til at blive bedre studerende.
Johan - USA
- Argentina
Aland - Japan
Naja - Spanien
Besøget på plejehjemmet havde nemlig sat sig spor i Frederikke. Hun syntes, at det var kedeligt på plejehjemmet, så hun gik i gang med at planlægge fælles kaffe for alle beboerne. Og det lykkedes – endda så meget, at flere beboere passede besøg ind efter kaffestunderne.
Det drive har Frederikke stadig og når hun taler om, hvad det giver hende at vælge en vej, hvor fokus er på at hjælpe andre, er der ikke tvivl om, at hun brænder for sit fag og sin faglighed.
”Jeg havde en ældre dame, der godt selv vidste, at noget var galt. Men det var svært for hende at indrømme og det var bl.a. gået ud over forholdet til hendes søn. Hun ville ikke lukke nogen ind. Men det lykkedes for mig at få hende til at forstå, hvor meget hendes angst for at vise skrøbelighed og sårbarhed ødelagde for hende - hun var nødt til at gøre noget. Efter den snak fik jeg faktisk lov til at sætte forskellige tiltag i gang. Hun begyndte også at komme lidt ud igen og allerbedst - hun fik igen kontakt til sin søn.”
Fællesskab, der inspirerer andre Frederikkes engagement fik hende også til at melde sig til Ambassadørkorpset, der består af en gruppe elever fra de forskellige uddannelser, som alle gerne vil være repræsentanter for egen uddannelse og fx være med til at holde oplæg, tage med på messer og bruge de sociale medier til at fortælle om uddannelsen.
”Ambassadørkorpset har været rigtig sjovt og lærerigt. Det er et fantastisk fællesskab at være med i samtidig med, at vi fx har lært rigtig meget om, hvordan man stiller sig op og holder et oplæg. Jeg har også set, at to af dem, jeg har talt med engang, er startet på uddannelsen til socialog sundhedsassistent i dag. Det er da ret fedt!”.
Jeg elsker ansvaret
Frederikke er 21 år og i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent og hendes sti har været lagt siden barnsben. Her besøgte hun sin bedstefar på et plejehjem og det satte gang i lysten til at gøre noget godt for andre. Læs om SOSUuddannelsen SIDE 111
Frederikke fortæller også, at ambassadørkorpset er vigtigt for hendes faglighed.
”Jeg har lært at stille mig op og fortælle om mit fag, mine valg og mine fremtidsdrømme. Jeg oplever, at lærere og andre unge faktisk lytter meget til, hvad jeg har at sige om min uddannelse, og det synes jeg er vildt – jeg er jo bare…. mig. Jeg vil klart anbefale andre at melde sig, hvis de gerne vil udfordre sig selv, lære en masse at kende og få fede oplevelser, mens de uddanner sig.”
Du står med ansvaret for et andet menneske Som social- og sundhedsassistent er du den, der ofte følger med en patient eller borger gennem hele sit behandlingsforløb. Du er den røde tråd og den, der kommer til at kende patienten eller borgeren rigtig godt og samtidig er med til at koordinere de forskellige indsatser. Og det er lige præcis den rolle, Frederikke elsker.
”Vi kommer helt ind bagved, for vi lærer om kroppen, om medicin og dens indvirkning på kroppen, om hvordan vi træner kroppen op igen, om kost og motion og hvordan det hele hænger sammen”.
Det ansvar som følger med den viden og opgaverne ude i praksis, synes Frederikke er spændende og givende.
”Jeg var i oplæring på et misbrugscenter – og jeg var ret nervøs inden. Noget af det første, jeg møder ind til, er en trykket stemning, fordi stedet venter på, at en borger kommer tilbage efter afrusning. Og den borger har vist tidligere været lidt voldsom. Men jeg beslutter at gå ind til det med et åbent sind og ikke lade deres erfaringer påvirke mig. Min tilgang betød faktisk, at jeg fik en god relation til borgeren og faktisk også fik lov til at hjælpe ham med at få ryddet op og senere at komme i egen lejlighed. Så går man altså hjem lidt højere, end da man kom!”
Store drømme
Når Frederikke er færdiguddannet som social- og sundhedsassistent, vil hun gerne ud at få brugt sin viden i praksis. Men der ligger også allerede en plan om mere klar. Frederikke vil nemlig gerne være oplæringsvejleder for kommende elever.
”Jeg har haft nogle rigtig gode oplæringsvejledere, som har troet på mig og set, hvad jeg kunne. Det kunne jeg godt tænke mig at give videre til andre – og så synes jeg, det kunne være spændende at følge andre elever og se dem udvikle sig og være med til at lære dem alt det, jeg selv brænder for.”
SOCIALT SAMVÆR PERSONLIG UDVIKLING
Vær med til at skabe et godt studiesocialt miljø, hvor eleverne passer godt på hinanden og på skolen
Som elev på HHX kommer du til at arbejde med økonomi, sprog, kultur, kommunikation, markedsføring, medier og it. Du vil komme på minimum én studietur til udlandet, du vil få mulighed for at deltage i diverse andre internationale aktiviteter og du vil få mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter efter skoletid.
FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG EN
// Peter Christensen
Karriereguiden har inviteret Luna Rosenberg, 3.g på Frederikshavn Gymnasium, Emma Maria Styrup, 1.g på Hjørring Gymnasium, og Albert Thorsø Møll, 3.g på Brønderslev Gymnasium, til en snak om det gode gymnasie liv, om trivsel, om idræt og om kunstig intelligens.
Læs her de tre gymnasieelevers holdninger og pointer.
Engagerede og motiverende lærere, som er gode at tale med og tage deres elever alvorligt. Det er meget vigtigt for elevernes gymnasietid. Det mener i hvert fald Luna, Emma Maria og Albert.
Fællesskabet med kammeraterne, sociale og faglige arrangementer, fag på tværs af klasser, som kan styrke fællesskabsfølelsen i skolen, og inspirerende lokaler, som fremmer samvær og samtale i både gruppearbejde og pauser, ligger også højt på listen.
Det fakta, at eleverne alle selv har valgt og kan styre sammensætningen af deres fag, er for de 3 gymnasieelever også betydningsfuldt for, at alle elever er positive og engagerede i skolen og hinanden.
Trivsel
De tre gymnasier i Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev ligger alle over landsgennemsnittet i trivselsmålinger, der måler mobning, pres og bekymringer, læringsmiljø, social trivsel, faglig trivsel og ”jeg er glad for at gå i skole”.
Ikke mindst Brønderslev Gymnasium ligger fint til og er blandt de bedste til at få eleverne til at være glade og tilfredse. Gymnasiet skriver på hjemmesiden: ”… det fokuserede arbejde med netop trivsel betaler sig - vi får glade elever ud af det. Glade elever lærer mere. De er tryggere ved at lave fejl, stoler mere på deres evner til at klare svære opgaver og er mere tillidsfulde i forhold til at hjælpe hinanden”.
Inkluderende fællesskab
Så vidt gymnasiernes tal, men hvad mener eleverne om, hvad der skaber god trivsel?
Albert: - Alle personer, jeg møder i gymnasiet, er gode og sociale mennesker. Vi har ingen kliker. Det betyder meget, at de enkelte undervisere har fokus på, at ingen bliver overset, og alle er inkluderet i fællesskabet. Det er også godt, at lærerne er gode til at tage trivslen op i fællesskabet i klassen.
Emma Maria: - Jeg synes mit gymnasium har været dygtige til at få alle til føle sig inkluderet i et fællesskab. Vi har masser af ture, der skal ryste os sammen. Det er vigtigt for, at alle har det godt og kan lide hinanden.
Luna: - Vi har trivselssamtaler et par gange om året, og man kan også tage det løbende, hvis man har brug for det. Det er jo forskelligt, hvilke behov man har, men tilbuddet er der, hvis man får brug for det. Jeg synes også, at lokaler betyder noget. Det skal ikke bare være et tomt rum, men være fyldt med varme og ting, der relaterer til faget. Efter hvert projekt tager vi forløbet op i fællesskab. Hvordan det har fungeret, og hvad vi har lagt mærke til måske kunne gøres anderledes. Det kan sagtens medføre ændringer.
Albert: - Jeg tror, det betyder en del, at vi har mange fællesmoduler, nogle gange også for hele skolen. Vi har morgensamlinger et par gange om måneden og har 3-4 studieture i gymnasietiden, hvor vi kan være sammen på en anden måde.
Emma Maria : - Jeg genkender det med at tage tingene op i fællesskab i klassen i stedet for kun at tage det individuelt. Vi har også
FREMTID MED KUNSTIG INTELLIGENS
et trivselsudvalg, hvor vi sammen med studievejledere og vicerektor kigger på tallene fra trivselsundersøgelser. Jeg synes, vi bliver taget godt med ind i arbejdet.
Idræt
Prioritering af idræt på et højere niveau, hvor det ikke blot handler om en sportsgren, men også om hvordan kroppen fungerer, og hvordan man passer på den, er en del af mulighederne på alle tre gymnasier.
Frederikshavn gymnasium har dog taget idrætten et skridt længere med Sportsakademiet. Her kan elever, med et hjerte der brænder i særlig høj grad for en sportsgren, sideløbende med deres gymnasieuddannelse modtage fælles morgentræning, mulighed for at deltage i stævner og konkurrencer, coaching, kostvejledning, mentaltræning, fysiske test og mulighed for at bo på skolehjem.
Forskellige behov
Behovene, for hvor vigtig del af gymnasietiden idræt skal være, er forskellig.
Luna: - Jeg har idræt på C og B-niveau, og generelt fylder idræt meget her på gymnasiet. Vi har på Frederikshavn Gymnasium crossfit og et fitnesscenter, vi har en ret stor sportsplads med baner til basket, beachvolley og vi kan spille fodbold og håndbold.
Albert: - Idræt er vigtigt for mig. Jeg har også idræt på både C og B-niveau. Det er et yndlingsfag. Vi kommer godt rundt om det hele, både forskellige idrætsgrene, hvor man kan blive inspireret til at prøve en anden idræt, men også foreningsidræt, enkeltmandidræt og hvilken betydning idræt har for kroppen.
Emma Maria: - Personligt har jeg aldrig været den store fan af idræt, men jeg kan se på de af mine klassekammerater, der har idræt, at de er glade og synes, det er fedt. Jeg har været på et kropsbeherskelsesforløb, hvor der også var yoga, og til mountainbike. Der kunne jeg selv følge med, og det synes jeg var ret fedt.
Luna: - Det er en rigtig fin pointe, at man jo selv kan vælge i hvilken grad, man kan tænke sig at have idræt med i sit forløb på gymnasiet.
Kunstig intelligens – AI AI – eller kunstig intelligens – fylder på mange måder meget. Nogle mennesker er aldeles forskrækkede, andre ser alverdens muligheder. Under alle omstændigheder er det uden tvivl vigtigt at få diskuteret, hvad AI kan bruges til, og hvad man skal undlade og være varsom og forsigtig med.
Hjørring Gymnasium er et af de få gymnasier i landet, som er begyndt at lægge arm med den opgave. Det har gymnasiet gjort gennem et 2-årigt projekt med Professionshøjskolen UCN. I forbindelse med projektet blev der udarbejdet inspirationsmateriale til alle fag i gymnasiet, så
eleverne kan forholde sig til og undersøge, hvordan AI kan bruges, og hvornår brugen af AI er forbundet med risici, der kræver opmærksomhed.
AI skal tages alvorligt
Unge af i dag er morgendagens forvaltere af AI, og derfor skal AI selvfølgeligt tages alvorligt i gymnasierne.
Luna: - Jeg synes, der er noget uhyggeligt ved AI. Det er jo nærmest alvidende.
Emma Maria: - Jeg har ikke helt samme frygt for AI. Måske skyldes det, at jeg har spillet meget computer, at jeg ikke bliver skræmt.
Luna: - Man er i al fald nødt til at oplyse elever om, hvad de må og ikke må bruge det til i undervisningssammenhæng. Ellers bliver det det rene vilde vesten.
Albert: - Vi er jo nødt til at acceptere, at AI er her, men jeg tænker, at det er et problem for underviserne, der hele tiden skal tage stilling til det. AI kan hurtigt blive den nemme løsning for eleverne, og måske også for underviserne. Men det er også et særligt problem at sikre at gøre eksaminer fri for AI. Man er nok nødt til at få installeret eksamenscookie, så der er fuldt overblik over, hvad computeren bliver brugt til under eksamen.
Emma Maria: - Jeg tror, man skal have det ind i undervisningen, så man lærer at forholde sig til AI. Hvis man ikke underviser i det, vil der være for mange, der bruger det på den dårlige måde, tilføjer Emma Maria.
Luna: - AI skal nok ind i undervisningen, men der er nogle grundlæggende principper og metoder, man skal kunne, for eksempel at være kildekritiske og skeptiske over for, hvor oplysningerne kommer fra. Hvis man ikke kan det, kan man ikke begå sig.
Emma Maria: - Man skal lære, hvad AI kan, men man skal selvfølgelig stadig være kildekritiske.
Læs om EUX Business
SIDE 105
”Når man har ADHD,” så er det bare op ad bakke nogle gange.”
Sådan siger 26-årige Louise Petersen. Og så lyser hun alligevel op i et stort smil. Det sidste års tid som elev på EUX Business på EUC Nord har nemlig været lidt af en positiv øjenåbner.
For syv år siden opgav Louise at fuldføre uddannelsen. Hun valgte i stedet at arbejde som social og sundhedshjælper.
”Men så fik jeg slidgigt og måtte finde på noget andet. Jeg har altid drømt om at gøre min EUX færdig. I dag er jeg rigtigt glad for, at jeg besluttede mig for det.
Louise startede på andet år af forløbet. Det betød, at hun skulle starte i en klasse, hvor alle kendte hinanden.
”Det har slet ikke været noget problem. Både mine klassekammerater og lærere har da sagtens kunne rumme mig,” siger hun med et kæmpe smil. Hun fortsætter:
”Skolen er også bare god til at rumme alle slags elever.
Vi får al den hjælp, vi har brug for. Og så var jeg nok også bare mere klar den her gang.”
MOT har styrket selvtilliden
Frem for alt kan hun mærke, at hendes selvtillid også har fået et kæmpe skub i den rigtige retning.
MOT har fået mig til at tro på mine drømme
Louise Petersen har ikke altid været så glad for at gå i skole, som hun er nu. Men på EUX Business har hun fundet sig selv. Trivselsprogrammet MOT har gjort hende mere robust og sat fut under en gammel drøm om at læse til lærer.
Louises klasse har nemlig arbejdet med trivselsprogrammet MOT otte gange i løbet af skoleåret. MOT har som formål at hjælpe danske skoleelever med at blive mere robuste. Det skal samtidig styrke klassens fællesskab og sikre trivsel.
Mødet på halvanden time har foregået ved, at hele klassen var samlet i rundkreds. Mødets ordstyrer var fra MOT, og mødet var en blanding af øvelser, oplæg og refleksion.
For Louise har mødet med MOT sat fut under nye drømme.
”Når man har ADHD, så kan man godt føle, at ens svagheder fylder mest. Efter vi har haft besøg af MOT, kan jeg pludselig se mine styrker i stedet for. Det er en mega-go fornemmelse!”
Louise fortæller, at mødet med MOT også har påvirket klassen i en positiv retning.
”Jeg synes, at vi har fået en meget større forståelse for hinanden,” siger Louise.
Hun drømmer om at blive lærer engang. Men lige nu er det en læreplads på kontor, hun leder efter.
”Jeg vil rigtigt gerne ud på kontor og bruge noget af alt det, jeg har lært på EUX Business. Nu skal jeg lige have huen på. Så er jeg klar!”
Praktisk erfaring afkorter Emils uddannelse
Emil Pedersen har en uddannelse som skibsmontør i bagagen. Det gør, at han har fået afkortet sin uddannelse til maskinmester med halvandet år.
Han har nemlig fået godskrevet tidligere beståede prøver og kompetencer fra sin erhvervsuddannelse hos EUC Nord.
I Emils tilfælde er det den praktiske værkstedserfaring og hans gymnasiale fag fra EUX´en, som giver merit.
Motivationen for at efteruddanne sig steg, da Emil fandt ud af, at hans praktiske erfaring og hans gymnasiale fag fra EUX var en genvej til en uddannelse som maskinmester hos MARTEC.
At uddannelsen er blevet kortere, gør det mere overskueligt at videreuddanne sig, mener Emil.
”Jeg havde det helt sikkert med i mine overvejelser, da jeg skulle beslutte, om jeg ville læse videre. Det betyder en del, at jeg kan gøre det på tre år i stedet for 4,5 år.”
”Når man har været under uddannelse i længere tid, vil man jo også gerne ud at bruge det, man har lært,” siger han.
Der skal bygges mere teori på Emil vidste allerede, inden han var færdig som skibsmontør, at han ville læse videre til maskinmester hos MARTEC i Frederikshavn.
”Da jeg startede på min første uddannelse, var det vigtigt for mig, at jeg kom ud og lavede noget praktisk arbejde. Nu må der godt blive bygget noget ekstra teori på,” siger han.
”Man kan sige, at på min uddannelse til skibsmontør, fik jeg en masse
praktisk erfaring. Nu skal der fyldes op på den teoretiske del, siger han.
Han er ikke i tvivl om, at han kommer med en god ballast.
”Det har været godt at arbejde i maskinrummet. Meget af det, vi læser om nu, kan jeg koble op på det, jeg har haft fingrene i på skibsmontør-uddannelsen.”
Han er heller ikke den eneste på ma -
skinmesteruddannelsen, der kommer med andre erfaringer. Det synes han er et stort plus.
”Jeg var måske lidt bange for, at de andre på holdet ikke kom med den samme praktiske erfaring. Men alle kommer med hver deres praktiske erfaring, og det gør, at vi kan supplere hinanden og lære af hinanden.”
Uddannelsen til maskinmester åbner nye døre, og det passer Emil godt.
Hvor uddannelsen til skibsmontør pegede i retning af jobs til søs, så åbner den nye uddannelse helt andre døre.
”Jeg har ikke noget imod rejseaktivitet, men jeg vil godt blive på land,” siger Emil.
Han håber derfor på, at han efter endt uddannelse kan komme til at arbejde videre med motorer i sammenspil med den grønne omstilling.
Når jeg bliver stor, vil jeg også i 10. klasse på
Selvfølgelig
Fra EUX Business til projektleder på nyt hotel
Anders Christensen så EUX Business som et relevant og hurtigt springbræt til en videregående uddannelse. Han brugte uddannelsen til at læse til bygningskonstruktør. Han er i dag 26 år og projektleder hos HP Byg i Aalborg, hvor han også bruger den viden, han fik på EUX Business om økonomi og jura.
Fra syvende etage af det spritnye hotelbyggeri er der udsigt over det meste af Aalborg. Fra sensommeren kan gæster på det nye B&B Hotels her midt i Aalborg nyde udsigten – men inden da, kan 26-årige Anders Christensen stå her øverst i bygningen og kigge ud over byen fra det hotel, som han har været projektleder for at få opført sammen med en kollega.
Vejen her til toppen af bygningen startede for Anders Christensen på EUX Business på Frederikshavn Handelsskole. En toårig uddannelse, som både er en erhvervsfaglig uddannelse med mulighed for en læreplads og en gymnasial uddannelse i ét. Så vi kravler lige ned og spoler tiden tilbage til starten.
"Jeg synes, at EUX Business var en god uddannelse, hvor man holdt mange veje åbne. Da jeg startede, havde jeg to veje, som jeg tænkte at gå. Enten ville jeg læse en økonomisk uddannelse, eller så ville jeg læse til bygningskonstruktør. EUX Business gav mig begge muligheder, da jeg fik de fag, som der skulle til, og jeg valgte så bygningskonstruktør på UCN," fortæller Anders Christensen.
Fra skolefag til faglige værktøjer
Som projektleder for HP Byg har Anders Christensen haft ansvaret for den overordnet projektledelse, siddet med i projektering, økonomistyring og forhandling med underentreprenører – fx murere og tømrere – samt daglig styring af byggepladsen. På EUX Business fik Anders nogle fag og faglige værktøjer, som kan kunne bruge på sin uddannelse til bygningskonstruktør, men også i jobbet som projektleder.
"På handelsskolen fik jeg de grundlæggende fag som dansk og engelsk. Jeg fik også nogle nye fag som erhvervsret og virksomhedsøkonomi. Jeg fik derfor en god forståelse for økonomi, som jeg brugte i min videreuddannelse og i min dagligdag som projektleder i dag. Jeg har også fået et godt indblik i, hvordan man forstår et juraskrift – fx en aftale eller en kontrakt, som jeg også kan bruge i dag," forklarer Anders Christensen.
Som projektleder er Anders Christensen med til at få realiseret en helt ny bygning, som altså lige nu er et hotel i Aalborg Centrum.
"Jeg kan rigtig godt lide, at jeg som projektleder er med til at få skabt en ramme omkring et samarbejde på så stor en byggeplads, hvor vi i HP Byg har det overordnede ansvar. Det er en superfed rolle at have den store hat på i byggeprojektet og være med til at skabe et nyt byggeri og et ikon, som skal stå i byen i mange år fremover," siger Anders.
Nye projekter, hvor den faglige bagage følger med Når nøglerne til hotellet er overdraget til ejeren, flytter Anders’ kontor videre til et nyt projekt. Han skal være med til at opføre et lejlighedsprojekt med attraktive ejerlejligheder i en anden by. Byggepladsen bliver en anden, men hans erfaringer og faglige værktøjer følger med.
"Med de uddannelser, som jeg har taget, så føler jeg bestemt, at jeg er kommet til det rette sted. EUX Business var det rigtige springbræt for mig til den karriere, som jeg har i dag," slutter Anders Christensen.
SOCIAL
STÆRK MED FOKUS PÅ
3 ÅR PÅ TEKNISK GYMNASIUM I FREDERIKSHAVN ELLER HJØRRING
På HTX elsker vi viden(skab), fordybelse og kreativitet! Vi er et gymnasium, der kigger ud i virkeligheden og gør virkeligheden til en del af os. Det betyder, at det, der sker i verden og omkring os, både tæt på og langt væk, inddrages i undervisningen og i den måde, vi er skole på.
EUX Sundhed er fællesskab og fundamentet til min
fremtid
EUX Sundhed er fællesskab og fundamentet til min fremtid
Johanne vidste allerede i folkeskolen, at hun ville arbejde med mennesker – måske som psykolog. I første omgang havde hun derfor fokus på at tage HF, men efter et messebesøg ændrede det sig.
I dag er hun i gang med en EUX inden for sundhed. Det er en erhvervsfaglig studentereksamen, der både uddanner i bredden og i dybden. Den er for dig, der gerne vil fordybe dig i alle aspekter inden for sundhed, sygepleje, farmakologi, kommunikation og koble det med fag som matematik, samfundsfag, biologi og dansk.
Samtidig er det en studentereksamen, hvor du kombinerer teori med praksis. Du får hele tiden teorien ud i hænderne og kan se, hvordan den skal bruges. Den erhvervsfaglige studentereksamen giver dig med andre ord et teoretisk fundament samtidig med praktisk erfaring, så du er klædt helt rigtigt på til en videregående uddannelse. Mange elever på EUX Nord, hvor du kan tage en EUX inden for sundhed eller pædagogik, vil bruge deres EUX til at læse videre til fx fysioterapeut, sygeplejerske, farmakonom, bioanalytiker, radiograf eller psykologi, som Johanne.
”Jeg ville egentlig have taget en HF, men på en messe fandt jeg ud af, at en EUX med fokus på sundhed bare gav meget mere mening. For jeg vidste, at jeg ville arbejde med mennesker og på EUX Nord kunne jeg se, at jeg både kunne få erfaring og teori. Det, syntes jeg, var en god kobling og det giver afveksling i hverdagen. Og så får jeg jo erfaring allerede nu i stedet bagefter ved fx et sommerferiejob.”
Fedt med faglige og sociale fællesskaber
På EUX Nord oplever Johanne, at hun og hendes klassekammerater deler samme interesse for sundhed og mennesker. Alle har et ønske om en fremtid, hvor mennesker, sundhed, medicin og krop på en eller anden måde er i fokus. Det giver et unikt fællesskab, som yderligere bliver styrket af buddies, som er ældre elever, der hjælper en med at komme godt i gang på uddannelsen.
”Vi mødes på tværs af klasser og årgange og det betyder meget. Når vi kender hinanden, så er det også nemmere lige at spørge en ældre elev til råds om noget fagligt eller noget fra oplæringen.”
For Johanne er det også vigtigt, at fagene giver mening, en tydelig retning og praktisk erfaring, som hun kan bruge i sin videre karriere.
”I vores gymnasiale fag vil jeg sige, at mine yndlingsfag nok er psykologi, matematik og samfundsfag. Jeg synes at psykologi er et rigtig spændende fag. Vi arbejder samfundsrelevant og tager nogle emner og teoretikere op, som vi kender fra hverdagen – både privat og på arbejdspladsen. Det er super fedt og motiverende, at vi hele tiden kan se, hvad vi skal bruge fagene til. I dansk har vi fx arbejdet med tekster, der handler om psykiatri, inden vi skulle i oplæring i psykiatrien. Det er bare en rigtig god måde at lære på.”
Læs om EUX Sundhed SIDE 105
Johanne vidste allerede i folkeskolen, at hun ville arbejde med mennesker – måske som psykolog. I første omgang havde hun derfor fokus på at tage HF, men efter et messebesøg ændrede det sig.
Vi skal også have det sjovt EUX Nord er et lille erhvervsfagligt gymnasium, så kontakten til de andre elever og til underviserne er tæt og god og det giver et trygt og rart studiemiljø, hvor der er plads til drømme, til usikkerhed, til at nørde, til at grine og til at få venner på alle årgange. Vi tror nemlig på, at du lærer bedre, når du trives. Derfor er EUX Nord også meget andet end undervisning.
”Vi laver en hel del sociale ting som fx at tage i teatret eller laver mad sammen. En gang om året arrangerer de ældre elever i idræt en aktivitetsdag. Det er mega sjovt, for her er vi sammen hele skolen og konkurrerer mod hinanden. Det er jo altid fedt, hvis man kan vinde over en ældre årgang. Vi har også gallafest, hvor alle gør virkelig meget ud af sig selv. Det er altid nogle vildt gode fester, fordi vi kender hinanden så godt”
Island, Norge eller?
Hvis du drømmer om at opleve andre kulturer og se, hvordan man arbejder med sundhed, sygepleje og trivsel andre steder i verden, så er der mulighed for at komme i oplæring i udlandet et par måneder. Lige nu er der mulighed for at komme til Island, Norge, Portugal, New Zealand og Belgien.
Spænd faldskærmen og spring ud i det – det bliver helt sikkert en faglig og personlig rejse.
Ranum
Kom
Vælg en efterskole med det hele bl.a. Adventure, Badminton, Basketball, Bowling, Boxercise, Klatring, Fitness Dans, Fodbold, Golf, Kajak, Meditation & Mindfullness, Mountainbike, Sejlads, Svømning, Wakeboard, Windsurf, Yoga eller din idé
til Efterskolernes Dag d. 29. sep. kl. 10-17 Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag 50+ profil- og valgfag • 3 rejser • 500+ venner • Ledige pladser 2025-26 Sommercamps • Book en rundvisning på ranumefterskole.dk
”Mit liv er et miks mellem uddannelse, sportskarriere og ungdomsliv…"
– så jeg har mange bolde i luften
Josefine Valvik Laursen læser HHX i Hjørring samtidig med, at hun passer en professionel karriere som fodboldspiller i Fortuna Hjørring.
Det her er den perfekte uddannelse for mig. Jeg har nemlig mulighed for at passe min fodboldkarriere og mit studie samtidig med, at jeg har et super socialt liv med vennerne. Fodbold må ikke sætte min ungdom på hold, så lige nu er det ren luksus at have mulighed for det hele. Selv om det er rimelig hårdt til tider, og kræver vildt meget planlægning.
Nogle gange er jeg væk i op til 2 uger, hvis der fx er landsholdssamling i udlandet. Så går jeg glip af skolen, men der er hele tiden hjælp at hente – både fra kammeraterne og fra lærerne. Er der opgaver, som jeg ikke kan nå til tiden, laver jeg bare aftaler med studievejlederen fx om udsættelse eller ekstra timer i lektiecafeen.
Det sociale fungerer også ret godt. Heldigvis går jeg på årgang med folk, jeg kender fra folkeskolen. De fatter jo min situation. Vi er to i klassen, som spiller professionel fodbold. Og vi finder tid til at hygge os med vennerne. Vi går på cafe, i byen, fester, mødes privat – og nogle gange må man så hjem lidt tidligere end de andre, fordi der er kamp næste dag.
Jeg ville noget med business. Derfor blev det HHX, hvor jeg lærer om forbrugeradfærd, markedsføring, målgrupper, segmentering osv. Jeg tænker på at få mit eget CVR nummer og business, når jeg engang er færdig med fodbolden. Men hvad det
skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg var ikke særlig skarp til matematik i folkeskolen, men nu er jeg helt vild med det plus mange af de andre fag. Det er bare en mere seriøs form for skole, end man er vant til. Her er ro, man må gerne spørge om alt muligt, lærerene er gode til at forklare – og vi hjælper også hinanden i de grupper, vi arbejder i. Det er helt sikkert med til, at jeg er blevet mere moden, og bedre ved, hvad der er godt for mig.
Selvfølgelig driller de andre mig med min professionelle karriere. De spør-
ger om jeg så skal spille for de store klubber i udlandet, om jeg tjener fedt, om de må få en autograf … men det er kærligt ment. Og det er helt ok med mig. Jeg kan ret godt lide den tone, der er mellem os i klassen.
I det hele taget er jeg blevet mere tryg ved at studere og tænker, at jeg nok vil læse videre og tage en bachelor senere. Men først – altså når jeg har fået huen på – vil jeg have et sabbatår, hvor jeg totalt fokuserer på at spille fodbold.
Josefine har altid mange bolde i luften. I Fortuna spiller hun anden keeper og kantspiller, og træner fire gange om ugen. Ved siden af det er hun social med vennerne samt læser HHX i Hjørring.
Stærke uddannelser
Når du uddanner dig til Landmand på Nordjyllands Landbrugsskole, bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Du bor på skolen sammen med alle de andre elever, mens du tager din uddannelse. Landmandsuddannelsen kan du tage både som EUD og EUX.
Med en EUX-Landmand tager du en studentereksamen samtidig med din landmandsuddannelse. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og perioder i praktik. Du får mulighed for at læse videre på mere end 90 forskellige uddannelser.
Du er altid velkommen til at komme og få en rundvisning og snakke med en vejleder.
Følg os på instagram:
POSTKORT FRA ARGENTINA
YFU DANMARK
Hej, jeg hedder Carl og jeg er 17 år gammel. Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk skoleår i Argentina som udvekslingsstudent med YFU Danmark.
Jeg ankom i august og startede mit eventyr i San Francisco, en charmerende by i Córdoba-provinsen med omkring 50.000 indbyggere. Her boede jeg de første fem måneder med mine værtsforældre, Maria og Marcelo, og min 17-årige værtsbror, Tomas. Det var en super hyggelig by langt ude på landet, hvor jeg gik på en lokal skole specialiseret i landbrug. Hver dag lærte vi om at høste, avle og dyr samt mange andre spændende ting. Det var virkelig interessant at opleve en skolegang, der var så anderledes end den, jeg kendte fra Danmark.
I starten var det et kulturchok at skulle vænne sig til den argentinske livsstil og deres anderledes hverdag. Skolesystemet var meget forskellige fra det, jeg var vant til. Det var udfordrende, men samtidig utrolig spændende at opdage en ny kultur på så tæt hold.
I slutningen af december skiftede jeg værtsfamilie. Min nye værtsfamilie boede i Pueblo Esther, en lille by fem kilometer uden for Rosario, Argentinas tredje største by. Jeg gik på en folkeskole med cirka 200 elever, hvor de tidligere havde haft flere udvekslingsstudenter. Der var også en anden dansker på skolen samtidig med mig, så de var vant til at have udvekslingsstudenter og tog super godt imod mig.
I min nye værtsfamilie havde jeg en værtsmor, Marina, og to værtssøskende, Francisco og Ana, begge 14 år gamle. De var super søde og viste mig mange spændende steder i Argentina. De lærte mig virkelig meget om den argentinske kultur, og hvad det betyder at være argentiner.
Både i San Francisco og Pueblo Esther spillede jeg en masse fodbold. I Argentina er fodbold mere end en hobby – det er en religion, som alle går op i med stor passion. Specielt i Pueblo Esther var min hverdag centreret omkring fodbold. Jeg spillede i den lokale klub, hvor jeg
også tilbragte meget tid. Klubben blev drevet af frivillige forældre og unge, og jeg var hjælpetræner for de yngre spillere, hjalp med at klippe banerne og var dommer til de yngre holds turneringer. Der var en super hyggelig og familiær stemning i klubben, og mine holdkammerater blev mine bedste venner. Vi spillede meget fodbold, så kampe fra de forskellige klubber i Rosario og endte sæsonen på en andenplads i ligaen. Det var en kæmpe oplevelse at være en del af et hold og en klub på den måde.
Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg at føle mig mere og mere som en del af lokalsamfundet. Jeg fik en dybere forståelse for den argentinske kultur, og de lokale traditioner blev en del af min daglige rutine. Det var fan-
tastisk at opleve, hvordan jeg gradvist blev integreret og accepteret som en del af fællesskabet. Jeg begyndte at se Argentina som mit andet hjem.
Et udvekslingsophold er en fantastisk mulighed for at blive integreret i en anden kultur og blive en del af et andet land. Jeg vil altid føle, at en del af mig hører til i Argentina. Udveksling giver en unik mulighed for at opleve verden på en ny måde, få nye venner for livet og udvikle sig både personligt og kulturelt. Mit udvekslingsår har været fyldt med oplevelser og eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået de bedste venskaber og minder, som jeg vil værne om for evigt. Jeg kan kun anbefale Argentina og udveksling med YFU!
NOGET FOR UNGE med særlige behov
Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.
Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.
Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet.
specialkompasset.dk
”Jeg elsker at fortælle andre om HTX…"
– jeg var jo selv ret vild med at gå der
Læs om HTX
SIDE 129
Sofie Zanani er underviser og guide på det, vi kalder brobygning. Hendes opgave er at fortælle 8., 9. og 10. klasser i folkeskolen om HTX. Sofies baggrund er, at hun selv har gået på HTX i Hjørring.
Det kan være ret forvirrende at vælge uddannelse. Man bliver bombarderet med en masse nye udtryk og begreber, så hvad skal man lige vælge? Gymnasiet er jo en anderledes skole, end man er vant til, og når der så ligefrem er flere forskellige typer af gymnasielle uddannelser, kan man godt blive træt i hovedet.
Det tænker jeg meget over, når jeg arbejder med brobygning. Jeg sætter eleverne i gang med nogle korte tekniske øvelser, et slags miniprojekt, hvor de skal producere noget selv. Det kan være så simpelt som at udvikle og bygge et æggebæger af pap og papir. Men først skal de brainstorme og finde frem til, hvordan de vil gribe opgaven an. Så skal de skitsere det, producere det og pitche det til de andre.
Det er en enormt god og kreativ øvelse, som får dem til at snakke om, hvordan tanker og ideer bliver til noget brugbart. Der bliver stillet spørgsmål, vi får en super dialog og de ender med at forstå uddannelsen på HTX langt bedre.
Jeg taler om forskellene mellem HTX og det mere almene gymnasium. Fortæller om, hvordan kreativitet er en
utrolig vigtig del af uddannelsen. Om hvordan man kan arbejde kritisk og akademisk med praktiske problemer, og dermed skabe noget helt nyt og innovativt.
Processen forgår både i klasseværelse og i værksteder og laboratorier. Og der bliver ikke kun snakket om tingene, man gør det IRL – og man laver masser af fejl, som man så lærer af. Det er learning by doing på den virkelig fede måde.
HTX åbner for rigtigt meget ift at læse videre. Jeg vil sige, at du kan blive alt. Der er en verden af muligheder. HTX forbereder dig i høj grad på at læse videre. For det der med at løse problemer – både med hoved og med hænder – ligner i høj grad den måde, mange af de videregående uddannelser arbejder på. Ikke kun de tekniske og naturvidenskabelige, det gælder meget mere. Jeg er fx blevet nysgerrig på at blive journalist. For skolen har også givet mig en god ballast ift. sprog og samfundsforståelse.
Nå ja, og så er der alt det sjove ved HTX. Festerne, fredagsbaren og så alle de nice og super dejlige mennesker, der går der.
springet
og mærk livet
– snak med elever og lærere
– hør foredrag om livet på en efterskole, fri fagskole og om udveksling
– sprogrejser
– frie fagskoler 2025 8. - 9. februar Aalborg Kongres & Kultur Center Lørdag & Søndag kl. 10-16
KARRIERE GUIDEN 2024
KÆRE ELEVER
Velkommen til ”KarriereGuiden” – et hæfte, der gør dig klogere på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det kan være vanskeligt at skaffe sig et overblik over mulighederne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse.
KarriereGuiden giver dig overblik over alle ungdomsuddannelserne i Nordjylland.
På de første sider kan du få viden om, hvad uddannelsesvejledningen indeholder og ikke mindst om dine videre muligheder
KarriereGuiden indeholder samtidig en række praktiske øvelser, hvor du eksempelvis kan blive klogere på dine personlige styrker, og hvad der kendetegner dig.
Derudover kan du finde generel information om de enkelte uddannelser og uddannelsesinstitutioner.
KÆRE FORÆLDRE
Stort set alle elever i de ældste klasser i folkeskolen, på private skoler og ungdoms- og efterskoler i Nordjylland modtager ”KarriereGuiden”. Hæftet kan også læses på jeres lokale vejledningscenters hjemmeside.
Som forældre spiller I en vigtig rolle, når jeres barn skal træffe sit uddannelsesvalg efter grundskolen. Derfor opfordrer vi jer til at orientere jer i KarriereGuiden. Krav og indhold på ungdomsuddannelserne er hele tiden i bevægelse og har helt sikkert ændret sig, siden I selv valgte uddannelse, og derfor er KarriereGuiden et rigtig godt supplement for samtalerne med jeres barn.
Hvis jeres barn er afklaret med sine valg og muligheder, er det jeres ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. I får information om processen direkte i e-boksen fra Undervisningsministeriet.
I kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på facebook eller hos eVejledning.dk.
2025
HUSK OGSÅ, AT DU KAN BESØGE
DE MANGE UDDANNELSER PÅ UG.DK
– HOLD ØJE MED KALENDEREN
UDGIVET AF UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING I NORDJYLLAND
Redaktionen: Christina Bech Hansen, Ditte Marie Hein Hansen, Heidi Juul Lykke, Nana Gade, Sine Mie Bitsch Uldal
Fotos i denne del: iStock, Unsplash, Jan Haste
Grafik/tryk: Jan Haste/Compass Fairs og Step Print Power.
Oplag 5.100 eks.
INTROKURSER/BROBYGNING
Uge:
Tilmeldingsfrist:
Bemærkninger:
ERHVERVSPRAKTIK
Dato:
Tilmeldingsfrist:
Job:
Virksomhed:
Kontaktperson:
Telefonnummer:
EGNE NOTER
Hvor/hvornår:
Hvor/hvornår:
MIN HUSKE LISTE FOR DETTE SKOLEÅR
UDDANNELSESEVENT
Hvad: Hvor: Dato:
Tidspunkt:
Bemærkninger:
EFTERSKOLERNES DAG
Hvornår:Sidste søndag i september!
Tidspunkt: Kl. 13.00 – 17.00
Se meget mere på efterskolerne.dk
DINE STYRKER
HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DU KENDER
TIL
DINE
PERSONLIGE STYRKER
1. DU FÅR BEDRE SELVVÆRD
Mange er slemme til kun at fokusere på de steder, hvor de ikke lykkes. Det slider på selvværdet. Øv dig i stedet i at lægge mærke til, hvad dine styrker er. Det, du er god til og godt kan lide. Det booster dit selvværd – og du finder mere ro i dig selv.
2. DU BLIVER BEDRE TIL AT HÅNDTERE MODGANG
I hårde tider er det særligt vigtigt at kende dine styrker. ‘Hvorfor?’, tænker du måske. Jo, du kan tænke på dine styrker som dine personlige supervåben. Er du fx kreativ, så kan du bruge denne styrke til at komme på løsninger. Kreativiteten kan også være et frirum – altså et sted, hvor du får et afbræk fra modgangen, mens du hækler, pimper din cykel eller opfinder en ny gryderet.
3. DU BLIVER GLADERE
Kender du det, at tiden nogle gange flyver afsted, fordi du er totalt opslugt af det, du er i gang med? Hvis du kan finde din tilstand af flow, vil du være gladere og føle, at alting bare går meget lettere.
4. DU FÅR LETTERE VED AT TRÆFFE GODE VALG
At vælge uddannelse bliver nemmere, når du har et klart billede af dine styrker. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre grundlag har du for at træffe nogle gode valg.
STYRKE ØVELSER
HVILKE
STYRKER VÆLGER ANDRE OM DIG?
Sæt jer sammen og kig på listen over de 24 styrker.
1: Skiftevis vælger I nu 3 styrker om hinanden.
2: Ved hver af de 3 styrker skal I give et eksempel, hvor I har oplevet, at personen har vist styrken.
HVILKE
STYRKER ER DER BRUG FOR HER?
I skal nu sammen tænke tilbage! Hvilke styrker har der været brug for?
1: I en episode i weekenden?
2: I den sidste engelsktime?
3: I den sidste idrætstime?
4: I det sidste frikvarter?
5: Her til morgen?
du skal lave sammen med andre!
DE KENDTE OG DERES TOPSTYRKER!
Begynd med at udvælge 3 kendte personer eller fiktive figurer fra film, bøger, tegneserier eller nyhederne.
1: Hvilke styrker synes I, at disse personer har?
2: Hvordan oplever I, at styrkerne bliver brugt?
HVILKE 3 STYRKER FIK DU?
Hvilke ord KENDETEGNER dig?
Fornuftig Tolerant Troværdig Afslappet
Pålidelig Nysgerrig Målrettet Impulsiv
Analytisk Lyttende Effektiv Stædig
Energisk Loyal Ærlig Pligtopfyldende
Humørfyldt Velformuleret Venlig Beskeden
Beslutsom Smilende Eftertænksom Musikalsk
Stabil Gå-på-mod Flittig Fantasifuld
Åben Humoristisk Problemløsende Nærværende
Omstillingsparat Høflig Udadvendt Ambitiøs
Tålmodig Struktureret Forsigtig Kreativ
Glad Rolig Serviceminded Omsorgsfuld
Sjov Hjælpsom Initiativrig
Punktlig Omhyggelig Realistisk
Sæt x ved alle de ord, du synes kendetegner dig: ORD 1
HVILKE 3 ORD PASSER BEDST PÅ DIG?
JOB 1 JOB 2 JOB 3
I HVILKET JOB ER DENNE EGENSKAB SÆRLIG VIGTIG?
FIND 3 PERSONER SOM KENDER DIG GODT HVILKE 3 ORD, SYNES DE, PASSER GODT PÅ DIG?
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
Jeg er særlig glad for, at dette ord blev valgt: Jeg er overrasket over, at dette ord blev valgt:
DE 24 STYRKER
LIDT MEGET
STYRKER? Der findes 24 såkaldte karakterstyrker – og vi har dem alle i større eller mindre grad. Styrkerne er positive dele af vores personlighed, som har indflydelse på, hvordan vi tænker, føler og opfører os.
Tjek oversigten med styrker og markér på skalaerne i hvor høj grad du tænker, du har dem...
Inspiration, tekster og ikoner venligst udlånt af Mindhelper.dk
NYSGERRIGHED
Du er interesseret i mange ting, har mange interesser og synes nye oplevelser er spændende.
DØMMEKRAFT
Du kaster dig ikke ud i hurtige konklusioner, men vil hellere være grundig og se ting fra flere sider.
VIDEBEGÆR
Du kan godt lide at lære nye ting. Du bruger tid på at søge svar på ting, der undrer dig.
VISDOM
Dine venner kommer tit til dig for at få gode råd. Du er god til at åbne nye perspektiver og se ting fra flere sider.
MOD
Du siger din mening og tør at gå egne veje. Du kæmper for det, der er vigtigt for dig.
KREATIVITET
Du har en god fantasi og får mange idéer. Du skaber kreative ting med dine hænder eller med dit hoved.
VÆRDSÆTTELSE
Du er god til at få øje på det smukke i livet. Du lægger mærke til og elsker smukke ting omkring dig.
TAKNEMLIGHED
Du nyder og værdsætter de gode ting i dit liv. Du er god til at vise andre, at du sætter pris på dem.
OPTIMISME
Du ser det gode i livet – også selvom tingene ikke altid går din vej. Du ser lyst på fremtiden. Tænker ‘Det skal nok gå’.
HUMOR
Du tager ikke ting så tungt. Du er god til at se ting fra en skæv vinkel og skabe smil omkring dig.
SPIRITUALITET
Du tænker over meningen med livet og universet. Du er åben for, at ting kan hænge sammen på mange måder.
SAMARBEJDE
Andre kan regne med dig. Du er god til at få grupper til at fungere og nyder fællesskaber.
ÆRLIGHED
Du er ærlig og oprigtig. Du holder, hvad du lover, og siger, hvad du mener.
ENTUSIASME
Du har meget energi og kan lide at være aktiv. Du har et godt humør og er nem at begejstre.
RELATIONER
Du er god til at knytte tætte bånd til andre. Det betyder meget for dig at være tæt på folk, du holder af.
OMSORG
Du står klar, når folk omkring dig har brug for hjælp. Du er opmærksom og nyder at gøre noget godt for andre.
SOCIAL INTELLIGENS
Du kommer godt ud af det med andre. Du fornemmer, hvordan andre har det, og hvad de har brug for.
VEDHOLDENHED
Du giver ikke op. Når du går i gang med noget, så gør du det færdigt. Også selvom det trækker tænder ud.
RETFÆRDIGHED
Det er vigtigt for dig, at andre bliver behandlet ordentligt – også selvom du ikke nødvendigvis er enig med dem.
LEDERSKAB
Du er god til at organisere og motivere i en gruppe. Du kan godt lide at tage ansvar og lede andre.
TILGIVELSE
Du bærer ikke nag, når andre sårer dig. Du ved, at alle begår fejl. Hos dig får folk en ny chance.
BESKEDENHED
Du fremhæver andre frem for dig selv og deler gerne anerkendelse med andre.
OMTANKE
Du tænker dig om, inden du gør eller siger noget. Du er en grundig person, der træffer fornuftige valg.
SELVKONTROL
Du er fokuseret, målrettet og kan bevare roen og styre dit temperament.
SAMARBEJDS STYRKER
Handler om at løfte i flok. Du er en holdspiller – måske endda en dygtig holdkaptajn?
Kend dine STYRKER
Vi er allesammen udstyret med nogle styrker/færdigheder, der enten er medfødte, tillærte eller fremkommet ved interesse. De fleste af os trives bedst, hvor vi får sat vores styrker i spil. Det kan være rent fagligt, socialt eller personligt. Her kan du lære lidt mere om dine egne styrker, og hvor der i uddannelsessammenhæng er muligheder for at få sat dem i spil og videreudviklet, så de kan gavne dig.
INTRODAGE
I 8. klasse er eleverne på tre introdage på en erhvervsskole, hvor de bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og får et indblik i de forskelligartede uddannelser, der tilbydes på en erhvervsskole.
Skillsuniverset
– INSPIRATION TIL AT FÅ
DINE STYRKER I SPIL
Skillsuniverset.dk er en digital læringsplatform, hvor elever kan blive klogere på deres styrker – samt få inspiration til uddannelsesveje.
Platformen er baseret på ung til ung vejledning med rollemodeller fra alle de forskellige ungdomsuddannelser med fokus på erhvervsuddannelserne.
PRAKTISKE
STYRKER
Du kan gøre idéer til virkelighed. Hvad enten du bruger avancerede maskiner eller et mindre værktøj, kan du skabe eller reparere ting med dine hænder.
Mål
1 At du bliver klogere på dig selv og reflekterer over, hvilke styrker, du er god til og kan lide at arbejde med.
2 At du bliver bekendt med erhvervsuddannelserne og mulighederne for at arbejde med dine styrker gennem erhvervsuddannelserne.
3 At du prøver kræfter med en kreativ opgave i relation til ét af erhvervsuddannelsernes fire hovedområder.
MATERIALER TIL AT ARBEJDE MED DINE STYRKER
Alle filerne til undervisningsmaterialet kan du finde ved at scanne QRkoden her. Så er du nemt igang med at “Kende dine styrker”
SPROGLIGE STYRKER
Du er dygtig til at læse, skrive og formulere dig – måske endda på flere sprog.
KREATIVE STYRKER
Du er i stand til at finde på og tænke anderledes: En idé, en original løsning, et design, som ingen har set før osv. Du kan faktisk være kreativ inden for alle styrker. Kreativ styrke handler nemlig om tilgangen til at løse opgaver.
SOCIALE STYRKER
Du kan være noget for andre. Du er god til at lytte, forstå og vise omsorg.
LOGISKE STYRKER
Du er god til at forstå systemer og knække koder. Du kan finde fejlen og holde fokus på facit. Du kan se sammenhænge, har en stærk logisk sans og er fx god til naturvidenskab eller programmering.
Hvilke styrker er du god til?
JEG ER SUPER GOD
JEG ER RET GOD
JEG ER GOD
JEG ER OK DET ER IKKE LIGE MIG
Jeg har vurderet mig selv til:
Fordi:
DIN KAMMERAT
Jeg har vurderet dig til:
Fordi:
DU ER SUPER GOD DU ER RET GOD DU ER GOD DU ER OK
DET ER IKKE LIGE DIG
DIG SELV
CASE
Gå sammen i grupper af 3 - 4 elever. Skim ’De 24 styrker’ og find og argumentér herefter for hver casepersons styrker.
NANA
Nana går i 8.kl. og er meget glad for sin skole. Hun hjælper ofte andre med opgaver i klassen og synes det er vigtigt, at alle har det godt. I klassen er hun ofte den, der tør at sige andre imod, hvis hun ikke er enig. I sin fritid kan hun bedst lide at være sammen med sine veninder og se TVserier eller tale om drømme for fremtiden. Det er ofte hende, der finder på, hvad de skal lave, og hun kan godt lide at føle, at de hører sammen som en flok. Hun drømmer om at blive sygeplejerske, så hun kan rejse ud i verden og hjælpe børn i nød – allerhelst vil hun arbejde for Læger uden grænser. Hendes veninder synes, hun er sej, fordi hun tør at rejse ud i verden.
Hvilke styrker synes du, Magnus har, og hvorfor? Skriv her:
Hvilke styrker synes du, Nana har, og hvorfor? Skriv her:
EMMA
Emma går i 8.kl. og er en stille pige, der tænker meget over livet. Hun trives godt i skolen, og det er vigtigt for hende, at alle omkring hende er søde ved hinanden. Hun kan ikke lide, hvis der er konflikter i klassen og sørger altid for at være med til at få alle til at føle sig tilpas. Hun er rigtig god til at rose andre og bryder sig ikke om uretfærdighed, hverken i klassen eller hjemme. I sin fritid passer hun familiens heste og får. Hun er meget glad for dyr og har et mål om at blive dyrlæge. Hun nyder at være ude i naturen og tænker, at det er vigtigt, at vi passer på naturen og dyrelivet, så fremtidige generationer også kan leve i en ren verden.
Hvilke styrker synes du, Lasse har, og hvorfor? Skriv her:
MAGNUS
Magnus går i 8.kl. og glæder sig til, at han bliver ældre, så han kan komme på gymnasiet. Der har han nemlig hørt fra sine ældre brødre, at man kan have fag, der lægger op til diskussioner. Magnus elsker at diskutere og er nysgerrig på mange ting: Spørgsmål om livets opståen, demokratiet og alt der imellem. Han har ikke så mange venner, men føler sig ikke ensom. I sin fritid er han medlem af en modelbyggerklub, hvor han bygger fly og skibe sammen med andre unge. Han overvejer at melde sig til en sommerlejr, hvor man kan undersøge og udvikle robotter og raketter sammen med andre, der har samme interesse. Hans drøm er enten at arbejde med konstruktioner af broer og veje eller at blive politiker.
Hvilke styrker synes du, Emma har, og hvorfor? Skriv her:
LASSE
Lasse går i 8.kl. Han er ikke så vild med at gå i skole, fordi han synes, det er svært at forstå alt, hvad lærerne forklarer. Han kunne godt tænke sig at blive bedre, men ved ikke, hvordan det kan lykkes. Når han ikke er i skole, roder han med knallerter med sine venner. Det bruger han meget tid på og er rigtig dygtig til det. Det bliver tit sent ud på aftenen, inden han går i seng, fordi det er vigtigt for ham, at det han laver bliver rigtigt, og så tager det jo tid, når man gerne vil være lidt ”opfinder-agtig”. Nogle gange glemmer han alt omkring sig, fordi han er så optaget af det, han laver. Han er glad for sine kammerater, og de har det sjovt sammen. Hans drøm er at få sit eget værksted, hvor han kan reparere knallerter og designe nyt udstyr til knallerter.
TJEK OVERSIGTEN
MED DE 24 STYRKER
Start med at se på styrkerne og sæt kryds på skalaerne ud fra hver styrke...
UDVÆLG DINE 3 TOPSTYRKER
1: 2: 3:
Giv et eksempel på hvornår du sidst har brugt hver af dine 3 topstyrker
STYRKE 1: STYRKE 2: STYRKE 3:
Få gerne andre til at hjælpe dig med denne opgave
HVILKEN AF DE 24 STYRKER
VILLE DU GERNE HA’ MERE AF?
Nævn en person du kender, figur eller berømthed, som har denne styrke?
Hvilke ting kan du gøre i dag for at træne denne styrke?
Hvordan kommer denne styrke til udtryk hos personen/figuren/berømtheden?
Fra 1-10, hvor vigtigt er det for dig at få mere af denne styrke?
1. Sæt dig selv på skalaerne med et kryds
Prøv bagefter at sammenligne dine krydser med en anden. Hvor er der forskelle, og hvor er I enige? Forklar hvorfor I har sat krydserne de forskellige steder.
ARBEJDE UDE
2. Sæt et job på skalaerne med en cirkel
Hvordan lander jobbet på skalaerne i forhold til dine egne krydser? Hjælp hinanden med at afgøre, hvor cirklerne skal placeres. Kan I blive enige? Brug UG.dk til at søge info om de forskellige job.
HVILKET JOB VÆLGER DU?
ARBEJDE INDE
ARBEJDE MED LIDT BEVÆGELSE ARBEJDE MED MEGET BEVÆGELSE
FYSISK HÅRDT ARBEJDE FYSISK LET ARBEJDE
STORT KONTAKT MED MENNESKER LIDT KONKTAKT MED MENNESKER
ARBEJDE MED MEGET KREATIVITET
ARBEJDE I LIVLIGT MILJØ
MEGET FAST ARBEJDSTID
ARBEJDE MED GENTAGENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET MUNDTLIGHED
ARBEJDE MED LIDT ANSVAR
ARBEJDE MED LIDT KREATIVITET
ARBEJDE I MEGET ROLIGT MILJØ
MEGET FLEKSIBEL ARBEJDSTID
ARBEJDE MED AFVEKSLENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET SKRIFTLIGHED
ARBEJDE MED MEGET ANSVAR
FIND SELV PÅ EN FIND SELV PÅ EN
SAMTALER OM Introkurser & brobygning
Hvordan ser en typisk uge ud på uddannelsen - både fagligt og socialt?
Hvad ville særligt udfordre dig, hvis du selv gik på uddannelsen?
Hvilke arbejdsmetoder og fag rammer dig bedst på uddannelsen?
Hvordan vil du sammenligne uddannelsen, med andre uddannelser, du kender til?
SAMTALER OM Virksomhedsbesøg
Hvad lever virksomheden af?
Hvem er virksomhedens kunder?
Hvilke arbejdsopgaver løses af de ansatte?
Hvilke uddannelser har de ansatte?
Beskriv hvordan du oplevede arbejdsmiljøet.
Hvad vidste du ikke om virksomheden?
SAMTALER OM Styrker
Nævn 3-5 ting eller situationer, som kan gøre dig rigtig glad
Hvad er dine styrker, hvis du spørger din familie og venner?
Kom med eksempler på, hvornår du sidst har brugt disse styrker
Hvordan kan du udnytte dine styrker mere i skolen og fritiden?
SAMTALER OM Åbent hus / udd. event
På hvilken måde blev din viden om uddannelserne mere nuanceret?
Nævn to ting, som du bed mærke i. Hvad er grunden til, at det fangede din opmærksomhed?
Efter du er kommet hjem, kommer du pludselig i tanke om noget, du burde ha’ spurgt om! Hvad var det - og hvordan får du svar på dit spørgsmål nu?
SAMTALER OM Min skolegang
Nævn nogle konkrete situationer, hvor du oplever, at du lærer mest og mindst.
Hvordan kan du bringe dig i situationer, hvor du lærer godt?
Beskriv din version af ”Den gode skoledag”, hvor du både trives og lærer bedst.
Peg på noget du har lavet i skolen den seneste tid, som du var glad for og godt tilfreds med.
SAMTALER OM Motivation
Hvilke områder rykker du dig særligt i for tiden - og hvorfor mon?
Peg på 4 ting i dit skoleliv, som du ønsker at udvikle dig i.
Peg på 4 ting i dit fritidsliv, som du ønsker at udvikle dig i.
Giv nogle bud på hvad du konkret vil gøre med de 8 ting, for at du kan lykkedes med dine ønsker.
SAMTALER OM Erhvervspraktik
Hvilke dele af jobbet var spændende + sjove + udfordrende overraskende + mærkelige..?
Hvilke ting ved jobbet havde du det godt med / ikke så godt med?
Hvilke 3 styrker bør man have, for at trives i det job?
Hvad kunne du og virksomheden have gjort for at gøre praktikken bedre?
DE GODE SAMTALER
Det er vigtigt, at du åbner op for dine overvejelser, så de ikke bare brænder inde i dig selv..!
SAMTALER OM Ungdomsuddannelse
Hvordan griber man det bedst an, når man skal træffe et godt valg eller en god beslutning?
Hvilke holdninger har du, din familie og venner til de forskellige uddannelser – og hvordan påvirker det dit valg?
Hvad har du gjort for at kunne træffe et godt valg - og hvad mangler du at gøre?
Hvad er afgørende for dit valg af uddannelse?
Karriereguiden
giver dig her 8 mini spørgeguides for at hjælpe dig godt på vej til gode samtaler.
Brug din familie, dine lærere, venner, klassekammerater osv.
En samtale er jo bedst, når du har andre med!
INTROKURSER& BROBYGNING
DET HANDLER
OM, AT DU:
n oplever en eller flere ungdomsuddannelser og evt. uddannelsessteder.
n oplever de praktiske og teoretiske dele i uddannelserne.
n får et billede af, hvilke krav du vil blive mødt med på uddannelserne.
n oplever studieforløbet og møder lærere og elever i deres daglige miljø.
n gør dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.
n får et kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse.
n får bedre mulighed for at træffe valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
n bliver motiveret til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
I 8. KLASSE:
n I 8.klasse begynder du at forberede dig til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. I den forbindelse skal du ud og besøge nogle ungdomsuddannelser.
n Besøgene kaldes introkurser og varer i alt op til 5 skoledage, men de kan ligge spredt over flere dage. Introkurserne er obligatoriske for alle elever i 8. klasse.
n Uddannelsesvejlederen planlægger i fællesskab med ungdomsuddannelserne introkurserne. Du skal ud og opleve mindst to uddannelser – mindst én erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse (HHX eller HTX).
n Dine oplevelser fra introkurserne skal styrke dit kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser og derved hjælpe dig til at kunne træffe et godt uddannelsesvalg.
I 9. KLASSE:
n I 9. klasse er der mulighed for at besøge en ungdomsuddannelse gennem et brobygningsforløb, hvis du har brug for det.
n Brobygningsforløbet i 9. klasse er som oftest mellem 2-5 dage samme sted.
n Tal med din vejleder i god tid, hvis du overvejer at deltage i brobygning i 9. klasse.
I 10. KLASSE:
n Som elev i 10. klasse er det obligatorisk at deltage i mindst én uges brobygning på en ungdomsuddannelse.
HAR DU STYR PÅ, HVAD DU ER TILMELDT?
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
Hvad tid skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
FORBEREDELSE
INTROKURSER & BROBYGNING
HVILKE UDDANNELSE(R)
1 2 1 2 1 2
Hvad glæder du dig til?
Hvad er du nervøs for?
– tror du fylder meget på den/disse uddannelser?
& = mandag og tirsdag
% = onsdag, torsdag og fredag
& MANDAG OG TIRSDAG skal ALLE ELEVER besøge en ERHVERVSUDDANNELSE
%ONSDAG, TORSDAG OG FREDAG kan man så enten besøge FLERE ERHVERVSUDDAN- NELSER – eller man kan vælge GYMNASIEPAKKEN, hvor man får ÉN DAG PÅ STX/HF, ÉN DAG PÅ HHX OG ÉN DAG PÅ HTX.
AT FINDE UD AF... mandag og tirsdag mandag og tirsdag onsdag, torsdag og fredag onsdag, torsdag og fredag
VÆLG DE SPØRGSMÅL DU ER NYSGERRIG
Indholdet af uddannelsen
Hvilke fag er særligt vigtige på uddannelsen?
Hvordan ser en typisk uge ud på uddannelsen?
Hvor lang tid varer uddannelsen?
Hvor lang tid varer en typisk skoledag?
Krav til mig
Hvilke adgangskrav er der til uddannelsen?
Hvad skal jeg være god til?
Hvad skal jeg interessere mig for?
Hvor meget tid skal jeg bruge på lektier?
Elev på skolen
Hvordan er man en god elev her?
Hvilke sociale aktiviteter er der på stedet?
Hvordan oplever eleverne hverdagen?
Hvordan var det at begynde på uddannelsen?
Hvad laver man i pauserne?
Hvad kan jeg blive
Hvad kan jeg blive med denne uddannelse?
Hvilke uddannelser kan jeg læse bagefter?
Hvilke jobmuligheder har jeg bagefter?
TIP: Ta’ et billede af siden, så du har dine spørgsmål med i lommen!
HVAD DRØMTE DU EGENTLIG OM, DENGANG DU VAR LILLE?
– find også ud af, hvad din familie og dine venner drømte om engang.
– hvordan har dine og deres drømme ændret sig?
EVALUERING
SÆRLIGT FOR DIT BESØG PÅ
UNGDOMSUDDANNELSERNE
ERHVERVSUDDANNELSE – EUD / EUX
Hvordan afslutter jeg mit grundforløb?
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan få en læreplads?
Hvor meget skal jeg kunne på forhånd?
Hvordan er EUX forskellig fra almindelig EUD?
Hvor svært er det at finde en læreplads?
GYMNASIEL UDDANNELSE – STX / HTX / HHX / HF
Hvilke studieretninger har skolen?
Hvor lang tid skal jeg regne med at bruge på lektier?
Hvilke fag skal man have udover studieretningen?
Hvor god skal man være til de forskellige fag?
Hvad nu hvis jeg fortryder mit valg af studieretning?
Hvordan afslutter man et fag på A,B og C niveau?
.. jeg arbejder individuelt
.. jeg arbejder sammen med andre
.. jeg lærer noget nyt
.. jeg bliver klogere på et specifikt emne, som interesserer mig
.. jeg er sammen med mine venner/ klassekammerater
.. jeg arbejder kreativt eller eksperimenterende eller bruger min kreativitet/ fantasi til at få idéer eller udvikle ting
.. jeg har en god lærer
D E T MOTIVERER M I G ,
.. jeg når mine mål
N Å R . . .
.. jeg skal lave/ producere noget
.. jeg lærer noget, som jeg kan relatere til virkeligheden, verden eller mig selv. Når jeg oplever, at det jeg lærer kobler sig til noget, som kan bruges i en større sammenhæng eller i mit liv fremadrettet.
.. vi har en ’debat’ i klassen
.. jeg lærer noget nyt (i skolen, ved at søge på nettet, læse mm.)
.. jeg klarer mig godt i skolen
.. vi har et bestemt fag, som jeg godt kan lide
.. jeg får lov til at sætte mit præg på en opgave, undervisningen, stilen mm.
MOTIVATIONS
BAROMETER
.. jeg dyrker min sport, fritidsinteresse osv
.. jeg får feedback på de ting jeg laver
.. jeg arbejder med et projekt
.. jeg kan mærke at jeg udvikler mig/bliver dygtigere/bedre til noget
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg løser en svær opgave korrekt, forstår pointen eller ”knækker koden”.
.. der er et godt miljø i klassen (ro til at arbejde, lytter til hinanden mm..)
.. vi har tavle undervisning. hvor jeg sidder, lytter og lærer nyt
.. jeg laver skriftligt arbejde
.. jeg føler mig anerkendt af min lærer, mine klassekammerater, mine forældre mm.
.. jeg hjælper andre med fx skoleopgaver
.. vi har praktisk undervisning (jeg får lov til at bruge min krop, lave ting mm.)
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg kan følge med i undervisningen og det ikke er for svært
.. jeg opnår gode resultater (fx karakterer)
.. jeg føler, at jeg er en del af et fællesskab
.. jeg fordyber mig i noget (et emne, projekt, gruppeopgave el. lign.)
PÅ EUD 8.
forløbet
Enig eller uenig om ungdomsuddannelser
Tal sammen to og to. Marker om I er enige eller uenige i udsagnet. Hvis I er uenige, sætter I bare to krydser. Når I er færdige læser jeres lærer udsagnene højt – og I går hen i den ene ende af rummet hvis I er enige, og i den anden, hvis I er uenige. Tal bagefter om, hvor næsten alle var enige, og hvor der var meget delte meninger.
uenig enig
7
1. Alle uddannelser er lige gode
2. Man skal være god til at bruge sine hænder på en erhvervsuddannelse
3. Der er mange fordomme om erhvervsuddannelserne
4. Erhvervsuddannelser giver gode muligheder for et godt liv
5. En gymnasial uddannelse giver flere muligheder for at få et godt job
6. En lang uddannelse giver høj status
7. Man tjener mere ved at tage en lang uddannelse
8. Det er nemmere at tage en EUX end en STX
9. Det er mere seriøst at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsuddannelse
10. En god uddannelse giver dig et godt liv
Hvad kan jeg blive hvis jeg vælger EUD?
Du skal finde ud af hvilke erhvervsuddannelser, der findes under de 4 hoved-indgange. Du kan bruge uddannelsesguiden på ug.dk til at finde uddannelserne.
Omsorg, sundhed og pædagogik (5)
Kontor, handel og forretningsservice (5)
Fødevarer, jordbrug og oplevelser (19)
Notér 3 uddannelser, som du gerne vil undersøge nærmere
Teknologi, byggeri og transport (72)
Disse to sider er henvendt til elever, der går i 8. klasse på en grundskole. De handler nemlig om et forløb, som kun den elevgruppe deltager i.
EFTER forløbet
STYRKER !
Hvilke styrker er vigtige for en tømrer?
Hvilke styrker er vigtige for en salgsassistent?
Hvilke styrker er vigtige for en kok?
Hvilke styrker er vigtige for en SOSU-assistent?
ERHVERVSPRAKTIK
Skal du snart i erhvervspraktik?
Så skal du ud og være en del af hverdagen på en arbejdsplads, og det kan du godt glæde dig til!
Er du godt forberedt? Hvilket job ville være relevant for dig at afprøve? Hvordan kan du bruge dine oplevelser bagefter?
Brug de næste sider med tips og tricks til, hvordan du får max ud af din erhvervspraktik.
Allerede fra 8. klasse kan din uddannelsesvejleder i samarbejde med din skole tilbyde, at du kan få lov til at opleve et job i erhvervspraktik.
Erhvervspraktik er noget, man kan lave aftale om løbende gennem skoleåret. Nogle skoler har dog også planlagt faste uger for deres praktik. Varigheden af et praktikforløb er ofte en uge, men det er noget, man også kan aftale individuelt.
Du skal som hovedregel selv finde din praktikplads, så det kan være en god idé at lave en liste over job, du gerne vil prøve. På de næste sider får du inspiration til både at finde en erhvervspraktik, men også til hvordan du kan få mest ud af dine oplevelser før, under og efter.
NÅR DU SKAL FINDE EN PRAKTIKPLADS
DU KAN BRUGE DIT NETVÆRK
Måske gemmer der sig god inspiration i dit eget netværk til en praktikplads! Hvis du kigger godt efter, så kan nogle i dit netværk måske fortælle om deres egne erfaringer, anbefale dig videre til andre du kan få glæde af – eller noget helt andet.
FAMILIE OG VENNER 1 2 3
Bedsteforældre
Forældre og søskende
Venner af familien
Fætre og kusiner
Tante og onkler
Personlige venner
Venners venner
Venners forældre
Forældres venner
Forældres kollegaer
Trænere/holdkammerater
Personer fra fritidsarbejde
Lærere og vejledere
Tilfældige bekendte
Personer du har mødt i klubber eller andet
Personer, som arbejder med noget spændende
Online communities og netværk
PERSONLIGE RELATIONER ØVRIGE PERSONER
BRAINSTORM DIT NETVÆRK
Prøv at lave en brainstorm over muligheder i dit netværk. Skriv dit navn i midten og skriv så i felterne, de personer du kender og deres arbejde. På den måde kan du se om der er nogen i dit netværk, der arbejder med noget du synes lyder interessant. Det kan også være, at en af dine klassekammerater har én i sit netværk, der kan hjælpe.
GODE RÅD TIL AT ANSØGE
OM ERHVERVS PRAKTIK
4 Uanmeldt besøg 4 telefonopkald 4 email?
De virksomheder som foretrækker, at du kommer på et uanmeldt besøg, er typisk de, der har en butik på en gågade og ofte også mekanikere eller lignende virksomheder, som også har åbne lokaler. Ellers er det normalt e mail eller et opkald, som virksomhederne foretrækker.
Uanset om du ringer eller møder fysisk op, så hav gerne en lille pitch klar om, hvorfor du gerne vil i praktik hos virksomheden, og hvornår du skal i praktik. Undersøg gerne virksomheden inden kontakt (hjemmeside osv.).
Når du ringer, er der dog en ting, som er vigtigere, end hvad du siger: Dit toneleje. Det er meget vigtigt, at du ringer og lyder glad og taler højt, i stedet for at du lyder træt og stille.
Du kan f.eks. starte med at sige noget i stil med følgende:
”Hej [virksomhedsnavn], Mit navn er [navn] jeg går i 9. klasse på [skolenavn]. Jeg ringer fordi jeg rigtig gerne vil i erhvervspraktik ved jer i uge [ugenummer]. Hvem skal jeg tale med, for at høre om det kan lade sig gøre?”
Vigtigst er det, at du selv gør det og ikke sætter dine forældre på opgaven, men det er til gengæld en god idé at bruge din familie og forældres venner, måske er der nogle af dem, der har et job som kunne være fedt at få afprøvet.
KONTAKTFORM
T = TELEFON
P = PERSONLIGT FREMMØDE
M = MAIL
DIN EHVERVSPRAKTIK FØR
Hvad hedder virksomheden/arbejdspladsen?
Hvor mange ansatte tror du der er?
Hvornår møder du – og hvornår har du fri?
Hvad slags tøj skal du møde op i?
Hvad hedder din kontaktperson?
Din kontaktpersons telefonnummer:
Hvad tænker du, man skal være god til i det job, du skal ud at prøve? Eksempelvis: åben – selvstændig – pædagogisk – lyttende – impulsiv – god til at træffe beslutninger – opfindsom – tålmodig – udadvendt – rolig – ansvarsfuld – troværdig – organiseret – forsigtig – vedholdende – god til samarbejde – kreativ – omsorgsfuld – hjælpsom – fleksibel osv…
Hvilke arbejdsopgaver tror du, at DU kommer til at afprøve under dit praktikforløb?
Nævn alle de typer af opgaver, som du tror virksomheden løser?
Hvad glæder du dig mest til i din praktik? FIND PÅ 1-2 GODE SPØRGSMÅL, SOM DU TAGER MED TIL VIRKSOMHEDEN
VIGTIGT: Man må ikke kunne svare ja/nej eller med et enkelt ord...
TIP: Ta’ et billede af siden, så du har dine spørgsmål med i lommen!
ERHVERVS PRAKTIK 6GODE RÅD TIL DIN
SIG ”HEJ”
TIL DEM DU MØDER
Du bliver måske vist rundt på arbejdspladsen, eller måske skal du spise morgenmad med alle de andre ansatte. Det er en rigtig god idé, at du siger hej til alle, giver dem hånden og fortæller, hvad du hedder. Prøv også at lære navnene på dem som du skal være meget sammen med. Vær interesseret og stil spørgsmål, såsom ”Hvad laver du i virksomheden?”, ”Hvad kan du bedst li’ ved dit arbejde?”, ”Hvad er hårdt ved dit arbejde?”, ”Hvordan har du uddannet dig?”
GØR DIG SPILBAR
Ligesom en fodboldspiller skal gøre sig spilbar på banen, så skal du også huske at gøre dig spilbar på praktikpladsen. Når du mangler noget at tage dig til, så fortæl at du er klar til nye udfordringer. Vis initiativ og interesse – jo mere du spørger, jo mere får du ud af dit forløb! Så enkelt er det.
GØR DIG UMAGE
Det er meget simpelt; Hvis du koncentrerer dig og sætter dig ind i det, der bliver sagt på din praktikplads, så bliver det meget sjovere. Du får lov til mere og får endnu f lere gode erfaringer med dig. Du behøver ikke være den hurtigste til at løse en opgave, som er ny for dig. Begynd med at løse den opgave du bliver stillet godt så kan du sætte tempoet op, når du er mere sikker på, hvad du skal.
KOM TIL TIDEN
Det betyder bare så meget, at du gør et godt indtryk aller første dag på din praktikplads. Sørg for, at du kommer afsted hjemmefra i så god tid, at du ikke kommer for sent, hvis bussen er forsinket, eller du bare ikke kan finde vej. Husk at ha’ styr på, hvor du skal møde ind. Hvis alt bare spiller og du lander på adressen i vildt god tid, så kan du godt gå en ekstra tur om bygningen eller bare hænge lidt ud...
NYT STED NYE REGLER..!
Hvornår skal du møde, og hvornår har du fri? Skal du selv have mad med, eller er der en kantine? Er der regler om, hvad tøj du kan have på? Er det mon okay at bruge sin mobil i arbejdstiden? Du kan jo naturligvis ikke vide, hvilke regler der gælder. Spørg bare det er god stil! ;)
HUSK AT SIGE FARVEL HVER DAG
Det er altså bare god stil at sige ”Tak for i dag – vi ses i morgen” hver dag, du får fri. På din sidste dag skal du huske at sige farvel og tak til alle på din praktikplads – gi’ dem hånden ligesom da du startede i din erhvervspraktik. Hvis det har været en fed uge, kan du jo tage en lille kage eller lignende med, men du behøver det ikke! Bare du husker at sige pænt tak for denne gang. Som en god afslutning kan du fortælle dem lidt om: Hvilke dele af jobbet du kunne li’, hvad du har fået ud af at være hos dem, og hvad du synes, de har været gode til...
Del dine oplevelser – og bliv mere afklaret når du skal vælge ungdomsuddannelse
Hvor var du i praktik?
2
1 3
Hvilken job, arbejdsfunktioner så eller prøvede du?
Beskriv hvad du lavede/så – det må godt være a la dagbog
4 5 6 7 8 9
Hvad overraskede dig/ Hvad ved du nu, som du ikke vidste før praktikken?
Hvordan ser hverdagen ud, hvis du har det her job?
Hvilke uddannelser havde medarbejderne på virksomheden?
Kan du se dig selv i et job, som ligner?
Ja, hvorfor? Nej, hvorfor?
Vil du anbefale dit praktiksted til andre? Ja, hvorfor? Nej, hvorfor?
Vil du gerne prøve en anden praktik?
Indenfor hvilket fag? Evt. hvor?
UG.DK
På UddannelsesGuiden UG.dk finder du information om alle uddannelser i Danmark, samt job og karriereveje. Her kan du på egen hånd finde svar på spørgsmål om fx optagelse og adgangskrav – og hente inspiration til valg af uddannelse, ved hjælp af hjemmesidens digitale værktøjer og videoer.
DIN
ONLINE UDDANNELSESGUIDE
FÅ
INSPIRATION
Prøv nogle af værktøjerne, som inspiration til valg af uddannelse og job. Se fx Jobkompasset, Adgangskortet, Uddannelseszoom, mit ug og andet...
SØGEFELTET
Resultater opstillet i kategorier:
Grønne sider = uddannelser
– bl.a. steder, opbygning, adgangskrav mv. Lilla sider = jobs
– bl.a. opgaver, arbejdsplads, løn, muligheder mv..
Grå sider = artikler
– bl.a. interviews med ansatte, lovstof mv.
TIL ALLE
Generel info om alle ungdomsuddannelserne. Derudover et forældreunivers med alt om parathedsvurdering, videoer og hjælp...
AKTUELT INDHOLD
Indholdet skifter løbende, så aktuelle nyheder altid er på forsiden.
JOBKOMPASSET
Her kan du være nysgerrig på de mange jobs, som findes i Danmark. På kompasset vælger du først din interesse, og så viser kompasset dig jobs, der passer dertil. Husk også at klikke dig ind på de jobs, som
ADGANGSKORTET
Hvilke videregående uddannelser, giver de forskellige kombinationer af fag og niveauer på ungdomsuddannelserne, adgang til? Få overblikket på adgangskortet.
eVejledning – næsten altid åben Kom i kontakt med en uddannelsesvejleder via chat, telefon, mail, facebook. De afholder også digitale møder i løbet af året!
Gem UG.dk + evejledning.dk på din mobil Så er de altid lige ved hånden!
MED JOBSIDERNE PÅ
UG.DK
JEG UNDERSØGER JOBBET SOM
MULIGE ARBEJDSSTEDER
Find flere eksempler på, hvor man kan være ansat...
BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER
Se på ug.dk (+ evt. arbejdsmarkedsbalancen.dk)
Gode jobmuligheder
Mindre gode jobmuligheder
HVOR I LANDET ER MULIGHEDERNE BEDST?
Hvad tjener man i løn?
NÆVN 2 EGENSKABER, SOM DU MENER, MAN ISÆR SKAL HAVE FOR AT TRIVES I DETTE JOB
Man kan eksempelvis være: åben selvstændig pædagogisk lyttende impulsiv god til at træffe beslutninger opfindsom tålmodig udadvendt rolig ansvarsfuld troværdig organiseret forsigtig vedholdende god til samarbejde kreativ omsorgsfuld hjælpsom fleksibel god til koncentration osv…
Det er vigtigt, at man er:
Det er vigtigt, at man er:
Fordi:
Fordi:
NÆVN 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER I DETTE JOB
Hvad laver man helt konkret, hvis man har dette job? Måske kan du finde nogle opgaver, man ikke lige havde tænkt over…
1 2
HVILKE UDDANNELSESVEJE KAN FØRE TIL DETTE JOB?
Hvilke veje gennem uddannelsessystemet kan du tage for at komme til dette job? Bliver du i tvivl, så prøv evt. at spørge eVejledningen!
Hvor lang tid ville det ta’, fra man afslutter 9.klasse, og til man er færdiguddannet?
Hvad er den samlede længde på uddannelsesvejen efter 9. klasse..?
Hvilke adgangskrav møder du undervejs på din uddannelse frem mod jobbet?
HER SKAL DU BRUGE >>> SØGEFELTET
Find uddannelsen TEKNISK DESIGNER. Hvor lang tid tager uddannelsen og hvor mange steder i landet findes den?
CHALLENGE
KAN DU FINDE ALLE SVARENE PÅ UG?
I forhold til erhvervsuddannelserne har vi noget der hedder ”OPU” - men hvad står forkortelsen egentlig for?
Hvor mange prøver skal du mindst til, hvis du gennemfører en 3-årig gymnasial uddannelse (HHX, HTX, STX)?
Find jobbet KONDITOR. Se det lille landkort – hvordan er mulighederne for job som konditor i Nordjylland?
Hvis du skal starte en CHAT med eVejledningen, hvilke 4 felter skal du så udfylde på vej ind i chatten?
HER SKAL DU BRUGE >>> ADGANGSKORTET
Vælg først HHX. Hvor mange flere videregående uddannelser, opfylder du adgangskravene til, hvis du ændrer faget MATEMATIK fra B til A niveau?
...og hvis du bagefter afgrænser din søgning til kun at vise BACHELORUDDANNELSER - hvor mange af disse videregående uddannelser opfylder du så adgangskravene til?
HER SKAL DU BRUGE
Vælg STX og studieretningen SAMFUND A + ENGELSK A. Hvor mange videregående uddannelser opfylder du adgangskravene til indenfor området DESIGN OG KUNST?
...og hvis du bagefter klikker dig ind på området ”KULTUR, SPROG OG KOMMUNIKATION. Hvad hedder den første af disse uddannelser, som du opfylder adgangskravenen til?
Vælg EUD + BAGER OG KONDITOR + KONDITOR. Vælg bagefter samme uddannelse under EUX. Hvor stor er forskellen på antallet af videregående uddannelser du kan søge?
>>> ERHVERVSUDDANNELSESKORTET
Hvor mange erhvervsskoler viser kortet, at vi har fordelt ud over hele Danmark?
Øverst til højre kan du tilføje filtre. Vælg ”Geografi”. Find ud af, hvor mange erhversskoler, vi har i Nordjylland.
Nulstil alle filtre igen og vælg derefter ”Data og kommunikationsuddannelsen”. Hvilken skole tættes på dig udbyder denne uddannelse?
Klik på skolen for at åbne infoboksen. Kan du også tage uddannelsens ”Hovedforløb” på skolen? Hvis nej, så find den nærmeste skole på kortet, som også har hovedforløbet
Klik på ”Alle erhvervsuddannelser på adressen” øverst på infoboksen. Hvor mange andre forskellige ”Hovedforløb” udbyder skolen på den samme adresse?
VEJE GENNEM UDDANNELSE?
2 5 4 3 6
Hvilke fordele/ulemper tænker du, at der kan være ved hver af de 6 forskellige veje i uddannelsessystemet?
Find ud af hvilken af disse veje, der minder mest om mors, fars, bedsteforældres, tantes, onkels... veje gennem uddannelsessystemet
Min vej minder nok mest om billede nr. =
Min vej minder nok mest om billede nr. =
Min vej minder nok mest om billede nr. =
Min vej minder nok mest om billede nr. =
Der findes HELT VILDT mange jobs, som du en dag kan overveje at søge! Her har du en oversigt med nogle få af dem – men der findes altså MANGE flere! Brug listen som inspiration – måske til at finde en praktikplads eller læreplads, hvis du overvejer en erhvervsuddannelse. Tilføj gerne andre jobs i de tomme felter, hvis du kan!
Ud fra hvert job finder du ét af 4 spørgsmål Svar på mindst ét af hver, i de 9 kategorier
1 2 3 4
Hvor mange forskellige uddannelser kan ifølge UG.dk føre dig til dette job? (se ”Mulige uddannelser” nederst på jobsiden)
Hvor i landet er beskæftigelsesmulighederne ifølge UG.dk bedst for dette job? (se landkortet på jobsiden)
Hvor meget får man ifølge UG.dk i løn, hvis man har dette job? (se ”Indkomst” i menuen på jobsiden)
Hvor mange godkendte virksomheder findes på lærepladsen.dk inden for 100 km af, hvor du bor?
BRUG JOBLISTEN – TIL AT LØSE DISSE OPGAVER
HVOR MANGE JOB I KATEGORIERNE 1-9 ER ERHVERVSUDDANNELSER, SOM DU KAN UDDANNE DIG TIL LIGE EFTER 9./10. KLASSE?
KATEGORI 1
SKRIV ANTAL VED HVER KATEGORI
KATEGORI 5 KATEGORI 2 KATEGORI 3 KATEGORI 4
KATEGORI 6 KATEGORI 7 KATEGORI 8 KATEGORI 9
NU LEGER VI, AT DU SKAL UD I 3 PRAKTIKFORLØB I NÆSTE MÅNED!
Vi har allerede fundet alle virksomhederne, så det eneste du skal gøre er at vælge de 3 job, som du gerne vil ud at opleve.
DU SKAL VÆLGE ET JOB FRA HENHOLDSVIS KATEGORI 1-2, 3-5, 6-9
NR 1: FRA KATEGORI 1-2 VÆLGER JEG DETTE JOB =
NR 2: FRA KATEGORI 3-5 VÆLGER JEG DETTE JOB =
NR 3: FRA KATEGORI 6-9 VÆLGER JEG DETTE JOB =
”JEG BEUNDRER DE MENNESKER SOM HAR DETTE JOB FORDI...” SKRIV SÆTNINGEN FÆRDIG UDFORSK DIT
NR 1:
NR 2:
NR 3:
Kan du nævne mindst én person i dit netværk, som har et af jobbene i kategori 1? Hvis ja, så må du sætte kryds i den. Hvor mange af kategorierne kan du mon sætte kryds ved?!
KARRIERE GUIDENS DIGITALE MAKKER
HOP IND PÅ KARRIE RE GUIDEN
UDDANNELSER
På én og samme side kan du gennem videoer blive præsenteret for de mange forskellige ungdoms uddannelser.
KARRIEREKINO
Vi samler alle de gode videoer om job og uddannelse lige her! Vi opdaterer siden jævnligt med nye videoer!
HJEMMESIDER
Du kender sikkert UG.dk – men vidste du, at der findes mange andre gode hjemmesider om uddannelse? Vi har samlet dem til dig lige her!
Ja selvfølgelig kan du også læse i Karriereguiden digitalt KARRIEREGUIDEN
PÅ DIN UDDANNELSESVEJ KAN DU OPNÅ FAG PÅ ET BESTEMT NIVEAU. HER KAN DU SE NIVAUERNE PÅ DE ENKELTE UNGDOMSUDDANNELSER
MERKANTIL STUDENTEREKSAMEN
ALMEN STUDENTEREKSAMEN
ERHVERVSUDDANNELSE
GYMNASIAL EKSAMEN
HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN
ERHVERVSUDDANNELSE
PROFESSIONS3-4 ÅR BACHELOR
Denne uddannelse kræver en visitation
HOVEDOMRÅDER: DE
KONTOR, HANDEL & FORRETNINGSSERVICE
OMSORG, SUNDHED & PÆDAGOGIK
BYGGERI, TEKNOLOGI & TRANSPORT
FØDEVARER, JORDBRUG & OPLEVELSER 4
SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE
OP TIL 3 ÅR
FGU/STU: Kontakt din Uddannelsesvejleder
FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE
OP TIL 2 ÅR
Denne uddannelse kræver udd.plan og målgruppevurdering.
UNGDOMS UDDANNELSER
NORD JYLLAND
BY
UDDANNELSESSTED, ADRESSE
AALBORG Aalborg Handelskole
Strandvejen 25, 9000 Aalborg ah.dk
TECHCOLLEGE
Øster Uttrup vej 1, 9000 Aalborg techcollege.dk
BRØNDERSLEV Brønderslev Gymnasium og HF
Islands Allé 20, 9700 Brønderslev brønderslevgymnasium.dk x x
DRONNINGLUND Dronninglund Gymnasium
Søndervangsvej 1, 9330 Dronninglund dronninglundgymnasium.dk x
FREDERIKSHAVN Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn fhavnhs.dk
EUC Nord
Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn eucnord.dk
Frederikshavns Gymnasium
Kærvej 1, 9900 Frederikshavn frhavngym.dk
Martec
Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn martec.dk x
HJØRRING EUC Nord
M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring eucnord.dk
Hjørring Gymnasium
Skolevangen 25, 9800 Hjørring hjgym.dk/da
SOSU Nord Hjørring
Hedevold 11, 9800 Hjørring sosunord.dk x
NIBE Nordjyllands Landbrugsskole
Halkærvej 3, 9240 Nibe njylls.dk
THYBORØN Fiskeriskolen i Thybrøn (North Sea College)
Ærøvej 9, 7680 Thyborøn eucnordvest.dk/
northseacollege/.dk
ANSØGNING
TIL NÆSTE SKOLEÅR: OPTAGELSE.DK
DU og dine forældre skal underskrive med MitID
Din uddannelsesvejleder kommer i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
ALLE ELEVER SKAL UDFYLDE optagelse.dk – også hvis du er optaget på en efterskole
Brug for hjælp til ansøgningen?
ANSØGNINGSFRIST = 1. MARTS
SPS
HJÆLP TIL
AT GENNEMFØRE DIN UDDANNELSE
S PECIAL PÆDAGOGISK S TØTTE
Hvis du har brug for støtte på din ungdomsuddannelse, så er det vigtigt, at du kontakter den skole, du søger ind på. De har behov for at vide lidt om, hvad du tidligere har fået af specialundervisning, støtte og hjælpemidler, så de kan søge den rigtige støtte til dig.
Oftest vil der også være brug for, at du efterfølgende sender dokumentation. Når du kontakter skolen, så spørg efter skolens SPS vejleder, så hjælper de dig videre.
Er du gået ud af skolen, når du søger optagelse, skal du selv, så snart du har fået besked om optagelse, kontakte skolens studievejledning eller SPS vejleder og gøre opmærksom på, at du vil få brug for specialpædagogisk bistand. Du skal desuden sende dokumentation for dit behov for støtte.
Dit nye uddannelsessted vurderer, om du kan tilbydes specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Uddannelsesstedet holder møder med dig og andre involverede personer for at afklare, hvilken slags støtte du har brug for, og søger støtte på dine vegne. Der kan søges SPS støtte på både de gymnasiale uddannelser og på EUD/EUX.
Nogle uddannelsesinstitutioner tilbyder særligt tilrettelagte gymnasiale forløb for unge med funktionsnedsættelser og/eller særlige behov. Kontakt din vejleder i din kommune for mere information, hvis du vil vide mere om denne mulighed.
Læs om at være på 10. klasse
SIDE 14
Du kan gå i 10. klasse i kommunens 10. klasse-tilbud eller en fri- eller privatskoles 10. klasse. Du kan også tage 10. skoleår på fx en efterskole, en ungdomsskole eller en fri fagskole.
VALG AF 10. KLASSE ER EN GOD IDÉ FOR DIG, HVIS:
n Du er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge.
n Du ønsker at forbedre dig fagligt, blive bedre til at spørge om hjælp og markere mere i timerne.
n Du ønsker et år mere til at modnes og udvikle dig personligt og/eller socialt.
FÆLLES FOR ALLE
10. KLASSER
n Du kan som regel vælge mellem mange fag, niveauer og linier. Du får ansvar for din egen læring og for tilrettelæggelse af din skoledag.
n Der er en obligatorisk del, som du skal have: Dansk, engelsk og matematik. Du kan vælge at aflægge folkeskolens afgangsprøve (9.klasse) eller 10.klasse prøve i disse fag.
n Der er en valgfri del, som indeholder tilbudsfagene: tysk/ fransk og fysik/kemi. Du kan kun vælge tysk/fransk, hvis du har haft fagene som tilbudsfag i 5. til 9. klasse.
n 10. klasse kan også tilbyde andre fag som fx idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætteri, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation
n Der indgår mindst et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse, hvor du deltager i undervisningen og får indtryk og oplevelser, du kan tage med dig, når du skal vælge ungdomsuddannelse.
n Du skal lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) med udgangspunkt i din uddannelsesplan. I OSO kan du undersøge adgangskravene til uddannelsen du drømmer om, hvor i landet uddannelsen foregår eller hvordan din kommende arbejdsdag som uddannet vil se ud.
Du har mulighed for at starte på en forberedende grunduddannelse efter grundskolen, hvis du endnu ikke er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale grunde. Du skal dog først forbi din uddannelsesvejleder og have lavet en målgruppevurdering og en uddannelsesplan.
Du kan tage den forberedende grunduddannelse på en FGU skole i dit lokale FGU område. FGU er opdelt i tre spor: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) samt erhvervsgrunduddannelse (EGU). Du star ter på det niveau af uddannelsen, som passer til dine behov og forudsætninger. FGU kan vare op til 2 år, uanset hvilket spor du ønsker, men længden af uddannelsen vil blive tilpasset de kompetencer, du allerede har. Det vil sige, at den også kan være kortere.
Du har mulighed for at få et afsøgningsforløb. Det kan bruges til at afklare hvilket spor, der er relevant for dig.
Der er løbende optag på FGU-uddannelsen.
Som elev på FGU får du det, der hedder skoleydelse. Ydelsen varierer alt efter, hvor du bor, og om du bor hjemme eller for dig selv. Har du børn, kan du få et tillæg. Den svarer ca. til, hvad du får på SU.
TEMAER
Skolerne kan have værksteder inden for følgende 12 faglige temaer:
• Omsorg og sundhed
• Musisk og kunstnerisk produktion
• Mad og ernæring
• Jordbrug, skovbrug og fiskeri
• Kommunikation og medier
• Industri (plast, metal mm)
• Handel og kundeservice
• Turisme, kultur og fritid
• Miljø og genbrug
• Byg, bolig og anlæg
• Motor og mekanik
• Service og transport
HVEM KAN KOMME PÅ FGU?
Hvis du er under 25, og
1. du er vurderet i målgruppen af din uddannelsesvejleder i kommunen, og du i øvrigt kan profitere af uddannelsen.
2. du er færdig med grundskolen eller har modtaget undervisning i samme omfang.
3. du ikke er optaget på en ungdomsuddannelse og heller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
4. du ikke er i arbejde i mere end 20 timer om ugen.
ALMEN GRUNDUDDANNELSE er for dig, som gerne vil forbedre dig i et eller flere boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse som f.eks. HF/EUD/ EUX. Du vil kunne afslutte med eksamen, som kvalificerer dig til optagelse.
PRODUKTIONSGRUNDUDDANNELSE er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde, men også gerne vil forbedre dig i dansk og matematik. Du lærer bedst, når læring kobles sammen med praktiske aktiviteter.
Formålet med uddannelsen er, at du får gode arbejdsvaner, udvikler evner og muligheder for senere at kunne starte på en EUD eller få et ufaglært job.
ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE er for dig, som har behov for at udvikle praktiske færdigheder og kendskab til arbejdsfunktioner i en virksomhed. På EGU er du i praktik i en virksomhed det meste af tiden og lærer at indgå i dagligdagen på en almindelig arbejdsplads.
Med en EGU bliver du kvalificeret til at fortsætte som ufaglært i et job inden for et af de områder, du har arbejdet med. Du kan også vælge at fortsætte på en erhvervsuddannelse.
HVORNÅR KAN DU STARTE?
Der er løbende optag til alle spor. Men af og til kan du opleve ventetid på den ønskede linje (og vil blive tilbudt at begynde på en anden, indtil der er plads eller begynde senere) .
Scan QR-koden og se den lille film om FGU
Primært
Primært
Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik EUX
MøddeungepåEUD
ERHVERVS UDDANNELSER
Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser, og mange af dem med forskellige specialer. Det vigtigste kendetegn ved uddannelserne er, at stort set alle foregår som en kombination af oplæring og skoleperioder. Erhvervsuddannelserne består af både grundforløb og hovedforløb og er grupperet i fire hovedområder:
➜ Fødevarer, jordbrug og oplevelser
➜ Kontor, handel og forretningsservice
➜ Omsorg, sundhed og pædagogik
➜ Teknologi, byggeri og transport
GRUNDFORLØB GF1
GF1 er starten på erhvervsuddannelsen for dig, som kommer direkte efter 9. eller 10. klasse. Er du allerede gået ud af skolen, kan du også starte på GF1, men kun hvis du har afsluttet din 9./10.klasse inden for de sidste to år.
GF1 hjælper dig med at afklare dit valg af erhvervsuddannelse. Her prøver du kræfter med forskellige fag inden for en fagretning og skal først beslutte dig for en bestemt uddannelse i slutningen af forløbet.
Bemærk: Du kan kun optages på GF1 én gang. Hvis du har skaffet dig en uddannelsesaftale (læreplads) med en arbejdsgiver, inden du starter, vil du normalt ikke skulle tage GF1, men kan i stedet starte direkte på GF2.
GRUNDFORLØB GF2
Herefter fortsætter du på grundforløbets 2. del (GF2), der også varer 20 uger. Her møder du en mere faglig specialisering i forhold til lige netop den uddannelse, du har valgt. Der vil også være fag, som du skal gennemføre for at kunne fortsætte på uddannelsens sidste del, som vi kalder for hovedforløbet.
Bemærk: GF2 kan du kun påbegynde tre gange – derefter skal du have en uddannelsesaftale (læreplads hos en virksomhed) for at kunne blive optaget.
OPTAGELSESKRAV TIL GF1 OG GF2
n du skal have opfyldt undervisningspligten fra 9. eller 10. klasse n du skal have 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver, eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve
n har du en uddannelsesaftale, vil du altid kunne starte på GF2.
Opfylder du ikke disse betingelser, kan du optages på baggrund af en prøve og en samtale. Din skole og uddannelsesvejleder vurderer, om du er uddannelsesparat. Din kommune har tilbud, som kan gøre dig parat til uddannelse.
DIMENSIONERING
På nogle uddannelser er der dimensionering, som betyder, at du som hovedregel skal have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, før du kan blive optaget på GF2. Det betyder, at du enten skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller at du skal have en såkaldt kvoteplads, før du kan starte på GF2.
For alle erhvervsuddannelser gælder det, at du skal have en uddannelsesaftale, før du kan komme videre i hovedforløbet.
Måske kan du genkende tegningerne? De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en erhvervsuddannelse”.
Se eller gense filmen på UG.dk.
Læs om at være på HHX
SIDE 36
OPTAG
Der er optag til GF1 i august og januar. Optag til GF2 er afhængig af det enkelte uddannelsessted.
FOKUS PÅ LÆREPLADSSØGNING
OG LÆREPLADS I LØBET AF GF2
Der er øget fokus på, at flere unge skal indgå uddannelsesaftaler med virksomheder. Du skal være registreret – og aktivt søgende – på lærepladsen.dk samt have udarbejdet en ansøgning og CV, når du starter på GF2. Erhvervsskolen skal hjælpe de unge med at formidle kontakt til virksomhederne, og skolen vil støtte dig i at være aktivt søgende, så du har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, når du er færdig med GF2.
HOVEDFORLØB / LÆREPLADS
Når du efter grundforløbet starter på din læreplads eller skoleoplæring, så er du i gang med hovedforløbet i din uddannelse. Hovedforløbet består af oplæring i virksomhed og en række skoleophold, hvis længde afhænger af den valgte uddannelse.
Når du afslutter din uddannelse på hovedforløbet, går du til afsluttende prøve og bliver bedømt på både dine praktiske og teoretiske færdigheder.
ADGANGSKRAV – HOVEDFORLØB
For at kunne starte på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
LÆREPLADS
Du skal have en aftale med en en virksomhed
Derudover er der krav om, at du skal gennemføre/bestå bestemte fag, før du kan blive optaget på hovedforløbet.
KVOTEPLADS
Kvotepladser findes på de uddannelser, der er dimensioneret. På de fleste uddannelser er der aftalt en kvote for, hvor mange elever uden uddannelsesaftale, der kan optages. På disse uddannelser kan du søge en kvoteplads, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.
Antallet af kvotepladser varierer fra år til år, og der er et begrænset antal pladser. Du skal lave en ansøgning til en kvoteplads, hvis du gerne vil komme i betragtning.
Det er uddannelsesstedet, der vurderer, om du kan komme i betragtning. På skolernes hjemmesider kan du se, hvad de lægger vægt på i forhold til tildeling af en kvoteplads, og hvornår der er frist for at lave en ansøgning. Der er ingen garanti for, at du kan få en kvoteplads, selvom du søger.
SKOLEOPLÆRING
Kan du ikke finde en læreplads undervejs i dit grundforløb, kan du i en række uddannelser færdiggøre din uddannelse i skoleoplæringen. Det betyder, at du får din uddannelse på erhvervsskolen. Du kan se, hvilke uddannelser, der har skoleoplæring, her i hæftet og på ug.dk
På mere end halvdelen af alle erhvervsuddannelser er der skoleoplæring. For at komme i betragtning til skoleoplæring, skal du være egnet, geografisk mobil, fagligt mobil og aktiv praktikpladssøgende (EMMA).
LØN OG SU
Når du har en uddannelsesaftale, får du elevløn. Er du over 18, og går du på GF2, kan du få SU.
HVOR FOREGÅR ERHVERVSUDDANNELSERNE?
Når du tager en erhvervsuddannelse, er du i lære meget af tiden. Når du ikke er på lærestedet, foregår uddannelsen på en erhvervsskole.
Ofte kan du tage hele skoledelen på den samme skole, men du kan også være nødt til at tage nogle dele af uddannelsen på forskellige skoler.
Med Erhvervsuddannelseskortet får du overblik over, hvor du kan tage din uddannelse.
EUX
Du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og bliver faglært og student samtidig.
EUX består af en erhvervsuddannelse, fx til gartner, kok, tandtekniker eller en af de andre uddannelser med eux, kombineret med en gymnasial eksamen.
På EUX skal du både have fag og undervisning, der hører til erhvervsuddannelsen, og fag på gymnasialt niveau. Du mister ikke noget fra erhvervsuddannelsen og bliver udlært på lige fod med elever uden eux. Men oveni får du en erhvervsfaglig studentereksamen, som udvider dine muligheder for at videreuddanne dig.
VIDERE EFTER EUX
Med EUX tager du gymnasiale fag og niveauer, der omtrent svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår som personer med STX, HHX eller HTX.
ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
Læs om at være på EUX
EUX
Tekniske EUX-forløb er bygget op på samme måde som den tilsvarende erhvervsuddannelse: Du begynder uddannelsen i et grundforløb og fortsætter i et hovedforløb. Du har fag på gymnasialt niveau både på grund- og hovedforløb.
Merkantil EUX er bygget op på en lidt anden måde. Her samler du de gymnasiale fag i et 1-årigt forløb, inden du starter på hovedforløbet. Det kaldes det studiekompetencegivende forløb.
Merkantil EUX gælder for de merkantile erhvervsuddannelser, dvs. kontoruddannelsen, handelsuddannelsen, finansuddannelsen, detailhandelsuddannelsen og uddannelsen til eventkoordinator.
OBLIGATORISK EUX
PÅ KONTOR OG FINANS På to uddannelser, nemlig finansuddannelsen og kontoruddannelsen, er EUX en fast del af uddannelsen og kan ikke fravælges.
UDDANNELSESFORLØB – EUD GRUNDFORLØB
UDDANNELSESFORLØB – EUX
GRUNDFORLØB MED 6 FAG PÅ GYMNIVEAU
ERHVERVSUDDANNELSE
GRUNDFORLØB MED 6 FAG PÅ GYMNIVEAU
På de tekniske og de merkantile uddannelser med EUX-forløb skal du være forberedt på, at du under uddannelsen skal lave mange lektier og aflevere mange opgaver, samtidig med at du lærer de faglige færdigheder.
Adgangskravene til EUX er en afsluttet 9./10.klasse samt adgangskravet på mindst 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik, og at du er vurderet uddannelsesparat. De uddannelser, der har EUX, er markeret med EUX på de efterfølgende sider.
SIDE 20, 44, 48, 50
Se oversigten over de uddannelser, der kan tages med EUX
På Lærepladsen.dk kan du se de virksomheder, der søger elever/ lærlinge lige nu og i den kommende tid. Du kan også se alle virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, og som du kan overveje at sende en uopfordret ansøgning til.
LÆRE PLADS EN.DK LÆREPLADS TILSAGN
Elektronisk mødested for elever på erhvervsuddannelser og oplæringsvirksomheder
Overvejer du en erhvervsuddannelse efter grund skolen, kan et uforpligtende lærepladstilsagn være vejen til senere at indgå en uddannelsesaftale.
Med et lærepladstilsagn har du mulighed for allerede i 8., 9. eller 10. klasse at komme i dialog med en virksomhed, som du senere ønsker at indgå uddannelsesaftale med.
Et lærepladstilsagn er ikke det samme som en uddannelsesaftale. Det er en skriftlig hensigtserklæring om at ville indgå en uddannelsesaftale senere, når du er kommet i gang med sin erhvervsuddannelse.
Lærepladstilsagnet er ikke juridisk bindende, hverken for dig eller virksomheden.
– for elever i 8.-9.-10. klasse
Et Lærepladstilsagn oprettes digitalt på Lærepladsen.dk
Når du og en virksomhed har talt sammen og er blevet enige om lærepladstilsagn, skal de oprette det skrift lige praktikpladstilsagn digitalt på Lærepladsen.dk.
Det er dig og virksomhedens ansvar at oprette og godkende praktikpladstilsagnet. Det er også barnets og virksomhedens ansvar at ophæve tilsagnet, hvis det ikke længere er relevant.
Både du og virksomhederne har adgang til at oprette praktikpladstilsagn på Lærepladsen.dk, når de er logget ind.
EUD KORT
UDDANNELSE – Titlen på uddannelsen
UDDANNELSENS VARIGHED
– den samlede varighed inkl. grundforløb – farven markerer hovedområdet
EKSTRA OM UDDANNELSEN – viser om uddannelsen kan tages som EUX
TEKSTBESKRIVELSE
– kort om uddannelsens indhold
NØGLEORD – viser de nøgleord, der har betydning for uddannelse og job
QR-KODE – går til ug.dk med alt omkring uddannelsen
ANDRE FORHOLD
Viser om uddannelsen:
– er dimensioneret med kvote for adgangsbegrænsning til GF2 – ikke indeholder skoleoplæring – er udelukkende skolebaseret
- SÅDAN LÆSES DE
De næste sider viser alle erhvervsuddannelser, alfabetisk. De er hver især udformet som et kort, hvor du hurtigt kan se det meste om uddannelsen samt en QR-kode, der fører dig lige til pågældende uddannelse på ug.dk
Finansuddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen. • DIMENSIONERING • INGEN SKOLEOPLÆRING •
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvor dan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillin gen af mejeriprodukterne.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og kirkegårde. Du lærer om de forskellige planter og deres egenskaber samt at anlægge og arbejde med græsarealer. 4
En vigtig del af arbejdet går ud på at sørge for, at dyrene har det godt og give dem mulighed for at lave nogle af de samme ting, som de gør i naturen. Du lærer også om avl, så du kan hjælpe dyrene med at få unger ved at give dem rigtigt foder og gode yngleforhold.
Du får indsigt i kroppens anatomi, kredsløb og forskellige energisystemer. Du lærer teknikker til konditions og styrketræning. Derudover lærer du teknikker til, hvordan du skal instruere. • DIMENSIONERING
Du får viden om, hvordan man behandler jorden, passer og plejer planterne og sikrer, at de har gode betingelser for at gro. Du lærer fx om vandingsmetoder, gødningsforhold og beskyttelse af planterne mod skadedyr og sygdomme, ligesom du lærer at betjene maskiner og tekniske installationer.
NØGLEORD: Plantesundhed, jord, vand, næring, miljø, klima, internationale forhold
Bager og konditor
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om bagning samt fremstilling af kager og desserter. Du lærer at blande de moderne metoder ved bagning med fagets gamle håndværkstraditioner. Du lærer også, hvordan man betjener kunder.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om ernæring og tilberedning. Du får desuden viden om alle de hjælpemidler, der findes i et storkøkken. Nogle bruges til at forarbejde og tilberede maden, andre er til at forlænge madens holdbarhed.
Du lærer klippeteknikker i kort og langt hår, at lave permanent og at fastgøre ekstensions. Du lærer også at klippe skæg, farve bryn og lægge make up. Viden om de nye trends inden for hårmode.
En gastronom arbejder med at lave mad. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. Som gastronom lærer du også meget om indkøb og kundeservice.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og tilberedning af kød. Du lærer at kende god kvalitet, så bøfferne i køledisken er saftige og møre. Desuden lærer du kundeservice og god hygiejne, da kød hurtigt fordærves.
NØGLEORD: ernæringslære, teknik, hygiejne, råvarehåndtering, opskæring af kød, kvalitetskontrol, kundebetejning
Du lærer at udføre ansigt og kropsbehandlinger og kunne rådgive kunder om hudpleje og make up. På skolen lærer du om de forskellige teknikker og produkter, man bruger ved skønhedspleje. Du lærer også at fjerne uønsket hår og lakere negle.
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvordan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillingen af mejeriprodukterne.
Du lærer at plante områder til med de ønskede træer og at passe og pleje dem. De nye træer skal have gødning, og der skal sættes hegn op, så dyrene ikke spiser de nye skud. Skoven er et stort økosystem, og derfor lærer du også om biologi, økologi, miljø samt om naturnær skovdyrkning.
Som greenkeeper har du en viden om græs og andre planter, der findes på et golfanlæg. Som greenkeeper skal du også passe blomster, træer og buske ved golfbanen, så området ser flot og indbydende ud. En greenkeeper kan arbejde ved golfanlæg eller fodboldstadions, hvor der også er brug for en flot og nyklippet græsplæne.
Uddannelsen til landmand giver en grundlæggende viden om pasning af husdyr og jorddyrkning. Mange store gårde med moderne bygninger og anlæg med mange produktionsdyr stiller store krav om viden om teknik, styring, og vedligeholdelse.
Uddannelsen til receptionist giver en grundlæggende viden om kundebetjening, service, omregning af valuta, fx når du skal have med turister at gøre. Som receptionist betjener du mennesker fra hele verden, og du må være parat til at tale og skrive på tysk og engelsk.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og udbening, kød – og kvalitetskontrol. Der er eksport til mange lande, derfor vil du som industrislagter lære at udskære kødet og forarbejde det fx med salt eller røg, så det passer til de forskellige markeder.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om rensning af husdyrtarme. Du skal lære om kvalitetskontrol, da det er meget vigtigt, at tarmene er helt rene, inden de sendes videre i produktionen. Du skal også lære at efterbehandle de rensede tarme manuelt og med maskiner.
På uddannelsen får du en grundlæggende viden om pasning, behandling og operation af dyr. Du lærer om dyreadfærd, anatomi og sygdomme. Du lærer også at lave mikrobiologiske undersøgelser og rengøre de forskellige redskaber og apparater i klinikken.
En vigtig del af arbejdet går ud på at tale med gæsterne og anbefale dem mad og drikke ud fra menukortet. Som tjener lærer du også om borddækning, afregning, og hvordan man mikser drinks.
Du får en grundlæggende viden om varer, salg og kundeservice i en butik. Du får desuden viden om, hvordan du indkøber varer, styrer lageret, præsenterer varerne og indretter butikken. Du lærer at betjene en kasseterminal, ligesom du lærer om butikkens økonomi.
NØGLEORD: Salg, service, kundehåndtering, virksomhedsøkonomi, afsætning, digital handel
Overskrift
Eventkoordinator
En eventkoordinator planlægger og arrangerer aktiviteter, fx koncerter, fester og bryllupper. Du lærer at udvikle nye idéer og at realisere dem. Du lærer om økonomi, booking og kontrakter. En eventkoordinator kan arbejde i pr-bureauer, feriecentre, forlystelsesparker, storcentre m.m.
På skolen lærer du om salg, indkøb og logistik. Du lærer også at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt at indkøbe varer i passende mængder. Som handelsuddannet kan du arbejde i handelsvirksomheder eller starte din egen handelsvirksomhed.
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse KUN SOM EUX
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Kontoruddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Kontoruddannelsen giver en grundlæg gende viden om administration og økonomi. Du lærer også om kontakt med kunder, service og hvordan du arbejder med tekstbehandling, regneark, data baser og andre it-programmer.
NØGLEORD: Samfundsfag, dansk, engelsk, kundeservice, administration, fag på gymnasieniveau
3 - 4 år
Hospitalsteknisk assistent
Du lærer at måle patienters hørelse eller hjernens elektroniske bølger på patienter. På uddannelsen får du en grundlæggende viden om brugen af moderne måleudstyr til at undersøge fx hørelsen og hjernen. Du lærer desuden at forstå og bruge fagudtryk inden for medicin.
NØGLEORD: Patientdokumentation, psykologi, kommunikation, etik, anatomi, fysiologi, sygdomslære, brug af måleudstyr
Social- og sundhedsassistent
Læs om at være på SOSUuddannelsen
SIDE 40
Du bliver bl.a. undervist i at udføre sygepleje- og omsorgsopgaver. Du lærer også at vejlede og motivere andre menne sker til at drage omsorg for sig selv.
NØGLEORD: Omsorg, patientforløb, psykologi, rehabilitering, medicinhåndtering, farmakologi, sundhedsfremme, kemi
Tandklinikassistent
Du lærer at gøre instrumenter klar og at tage røntgenbilleder og aftryk. Desuden får du viden om, hvordan man rengør tænder og forebygger tandsygdomme m.m.
Uddannelsen giver viden om store byggerier, som kontorhuse, veje, broer, boligkvarterer, torve og pladser. Du lærer at arbejde med store maskiner, forskellige materialer efter plantegninger og beregninger.
NØGLEORD: Tegningsforståelse, vej, anlæg, belægning, maskiner, teknologi
Pædagogisk assistentuddannelse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen.
Som ambulancebehandler rykker du ud ved ulykker eller sygdom og hjælper mennesker, der har brug for redning eller akut behandling. På uddannelsen lærer du at udføre redningsarbejde og behandling på ulykkestedet og i ambulancen. Du lærer også at transportere syge eller tilskadekomne mennesker hurtigt og sikkert til hospitalet.
Du lærer at hjælpe med fx. starthjælp eller hjulskift på stedet. Du lærer at bugsere køretøjet på værksted eller trække det fri, på alle tider af døgnet.
NØGLEORD: Hjælpsom, arbejde selvstændigt, sikkerhed, god fysik, udrykningskørsel, du får kørekort til bil, lastbil og lastbilanhænger.
3 år 6 mdr
4 år 7 mdr
Ambulancebehandler
EUD / EUX UDDANNELSER
Autolakerer
En autolakerer lakerer biler. På skolen lærer du de teknikker, du skal bruge for at få et flot resultat. Du får grundig undervisning i farvelære og sprøjteteknik.
Uddannelsen til beklædningshåndværker giver dig viden om at fremstille tøj til mode- og livsstilsbranchen. Du arbejder med hele processen fra idé til færdigt produkt. Du lærer at arbejde med designoplæg og konstruktion af mønstre. Du lærer også forskellige syteknikker.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og design, og du lærer om produktudvikling, salg og service. Desuden får du et godt kendskab til de maskiner og værktøjer, der indgår i arbejdet. Du får også undervisning i de fag, som er særlige for det speciale, som du har valgt.
NØGLEORD: Design, fagtegning, iværksætteri, matematik, salg, service
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Bygningsmaler
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, stil, materialer og forskellige maleteknikker. Du lærer om alle faser fra rådgivning af kunden over bundbehandling og klargøring og endelig tapetsering, maling eller lakering af overfladen. Du har mulighed for at vælge at specialisere dig i særlige maleteknikker som fx marmorering og forgyldning. 3
NØGLEORD: Farvelære, produktudvikling, tegning, opmåling, teknik, matematik
TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT
Automatik- og procesuddannelsen
Du får viden om automatiske systemer, der styrer og regulerer. Du lærer om teknik, elektronik og stærkstrøms systemer. Du arbejder også med automatiserede systemer, der er baseret på trykluft (pneumatik) og væsketryk (hydraulik).
Uddannelsen til beslagsmed giver en grundlæggende viden om hove og hestesko. Du skal lære om heste, deres anatomi og forhold omkring deres sundhed. Endelig lærer du at lave de forskellige former for smedearbejde, der indgår ved fremstilling og tilpasning af hestesko. • INGEN SKOLEOPLÆRING •
Buschauffør i kollektiv trafik
Lær at køre bus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de nødvendige kørekort og lærer desuden om vedlige holdelse og eftersyn af køretøjer – og hvordan man omgås kunder.
På skolen lærer du om byggeri og energi og får en grundlæggende viden om fremstilling af vinduer, døre, trapper og andet inventar i bygninger, Du lærer også at bruge hænderne og udføre det traditionelle håndværk med håndværktøj. Du får viden om de forskellige materialer og lærer at lave arbejdstegninger og bruge håndværktøj.
NØGLEORD: Design, formgivning, teknik, materialekendskab, IT, matematik
3 år - 4 år 6 mdr
3 mdr - 4 år 9 mdr
3 år - 4 år 6 mdr
4 år 6 mdr
2 - 5 år
3 år 9 mdr - 4 år 3 mdr
EUD / EUX UDDANNELSER
Bådmekaniker
Bådmekanikeren lærer at arbejde med de forskellige typer af motorer, der ligger i mindre både. Du arbejder såvel med installation af motorer, propel akser og skruer som med fejlfinding og reparation.
Du får en grundlæggende viden om, hvordan de mekaniske dele på cykler, knallerter og motorcykler fungerer. Du lærer at finde frem til defekte og slidte dele, som du så udskifter eller reparerer.
NØGLEORD: Service, klargøring, mekanik, el-cykler
• DIMENSIONERING
Digital media
• DIMENSIONERING
Du lærer at designe, udvikle, programmere og scripte interaktive medier som fx websites og apps. Du lærer også at lave 3D modellering og animation til fx reklamefilm og visualisering. Du lærer om billeder, video, lyd, grafik, typografi, æstetik, interaktiv fortælleteknik, formsprog og design til skærm.
NØGLEORD: Idé til produkt, design, database, 3D-modellering, servervideo, billed, lyd
Elektriker
Cnc-teknikuddannelsen
Du får en grundlæggende viden om com puterstyret forarbejdning af metal. Du lærer at bore, fræse og dreje, både med almindelige maskiner og med cnc-maskiner.
Du lærer fx at installere it-udstyr og at finde fejl og reparere. Dit arbejde er at udvikle, opbygge eller vedligeholde it-systemer. Arbejdet kræver kendskab til de nyeste teknikker. Generelt kræver uddannelsen teknisk indsigt og gode samarbejdsevner.
En grundlæggende viden om varmeog vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Du skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne. Du lærer også om at servicere beboerne.
Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg og brug af installa tioner. Hvis de går i stykker, kan du finde fejlen og reparere den. Du kan også installere nye systemer.
På uddannelsen fremstiller og reparerer du elektronisk udstyr. Du lærer fx om udstyr til radio, tv, pc og teleeller hospitalsteknisk udstyr. Du får undervisning i måleinstrumenter, som bruges til arbejdet.
På skolen lærer du om elektriske komponenter, og hvordan de fremstilles på maskiner. Du lærer at arbejde med fejl retning og at præcisionslodde under mikroskop.
Du får viden om og lærer at vedligeholde og reparere flymotorer, bremser, styre systemer, el- og navigationssystemer, stel, vinge, hale, ror og landingsstel.
NØGLEORD: aerodynamik, motorkendskab, flysystemer, instrumenter, fysik, matematik, elektronik
På uddannelsen lærer du om teknikken bag billeder, og hvad de kan indeholde og udtrykke. Arbejdsområdet er meget bredt. Det kan fx være at lave reklame- og illustrationsbilleder, portrætfotos, luftfotos eller idéforslag og skitser til kunder. •
Du lærer at finde fejl, reparere og udskifte dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger og hydrauliske og elektriske anlæg på landbrugs- og entreprenørmaskiner. Du arbejder med motorer og maskiner, der bruges i parker og haver, inden for landbruget eller byggeriet.
Du lærer at læse og også at konstruere en teknisk tegning til fremstilling af de forskellige dele. Det kan fx være små dele af mekanikken i en kopimaskine, et måleapparat eller et fotoapparat. Tegningerne laves på computer. Du lærer at bruge det specielle værktøj, der indgår i produktionen.
NØGLEORD: Produktuvikling, bore-, dreje- og fræsemaskiner, service, mekanik, måling, kontrolteknik
Forsyningsoperatør
Du lærer, hvordan strømmen produceres på forskellige måder, hvordan man overvåger og styrer el-nettet. Du lærer også, hvordan man vedligeholder og reparerer fejl på de transformatorstationer og kabler mv., som el-nettet består af.
På skolen lærer du at tilskære, slibe og polere alle typer glas. Du lærer også at sætte ruder i vinduer og døre, at udskifte bilruder og indramme billeder. 4
En grafisk tekniker står for produktionen af trykte materialer. Du lærer teknisk at tilrettelægge, kontrollere og gennemføre produktionen af trykt kommunikation.
NØGLEORD:
Tryk, print, digital trykteknik, kvalitet, materialekendskab, teknik, informationsteknologi, mekanik
Havne- og terminaluddannelsen
På uddannelsen gennemgår du en lang række af de praktiske opgaver, der er på en havne- og terminalarbejdsplads: Håndtere, laste og stuve varer, gods og materialer i terminalen og på skibene.
Uddannelsen dækker fag som fx fræsning og svejsning, men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner (cnc) og produktudvikling.
NØGLEORD: Materialelære, programmering, svejsning, computerstyring, måleteknik, teknologi
Kranfører
Du får en grundlæggende viden om transport af gods. Du lærer at håndtere og fragte gods på forsvarlig måde. Du lærer også at udføre kranarbejde af forskellig art.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om metallers egenskaber, og du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og formgivning og at lave arbejdstegninger, så du kan bearbejde og udsmykke metallet.
NØGLEORD: Formgivning, tegning, illustration, metalkendskab, stil
Industrioperatør
Du lærer om de forskellige typer maskiner og anlæg, der typisk styres gennem computere. Du lærer også at begå dig i fremstillingsproduktionen, om pakning af varer og lagerarbejde.
NØGLEORD: Kvalitetskontrol, sikring, produktionsoverblik, overvågning af anlæg, arbejdsmiljø
Karrosseriteknikeruddannelsen
En grundlæggende viden om at bygge og reparere karrosserier til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Du lærer at arbejde i forskellige materialer som stål, letmetal, aluminium og plast.
En køletekniker kører oftest rundt til kunderne og opstiller og servicerer køleanlæg. Det kan være i dagligvare butikker, kølebiler, frysehuse eller fx på slagterier.
Du lærer at holde styr på et lager, bl.a. at modtage og udlevere varer. Du lærer at køre gaffeltruck – og samtidig får du undervisning i forskellige it-systemer.
En lufthavnsoperatør laster og tømmer fly. På skolen lærer du om at transportere bagage til og fra fly samt om andre arbejdsopgaver i lufthavnen. Du lærer også at køre bl.a. gaffeltruck og at vedlige holde flyvepladser.
Du lærer at planlægge og klargøre maskiner og materialer til produktion. Du skal betjene og vedligeholde maskinerne samt kende de nyeste teknikker til fremstilling af møbler, gulve og døre.
NØGLEORD: Formgivning, konstruktion, måleteknik, digital tegning, programmering, robotteknologi, materialeforståelse
Murer
Lastvognsmekaniker
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere eller udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader. Du lærer om alle typer biler med en totalvægt over 3.500 kg.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og udstyr til både og skibe. Du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og design.
Uddannelsen giver en viden om de forhold, der har betydning for arbejdet med grafiske udtryk. Du lærer at planlægge, gennemføre og kontrollere dine opgaver. Du lærer også om billedbehandling, digital udprintning og kundekontakt.
På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser samt hvordan du bygger et hus nøjagtigt efter en arbejdstegning. Du lærer også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten, at pudse facader samt opsætte fliser på vægge eller gulve.
NØGLEORD: Udendørs arbejde, murerteknik, miljø, tegningsforståelse, matematik, materialeforståelse EUX
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. På skolen lærer du at vurdere og vælge de rigtige materialer, og du lærer at betjene og vedligeholde maskiner og værktøj.
På skolen lærer du at lave bandager, krykker, kunstige arme og ben. En vigtig del af arbejdet går ud på at tilpasse protesen, som er af fx metal, plastic, træ eller læder til den enkelte bruger.
NØGLEORD:
Biomekanik, materialeforståelse, teknisk snilde, udvikling, matematik, kommunikation
Personvognsmekaniker
På skolen lærer du en masse om biler og lærer at finde fejl og vedligeholde de mange dele. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at finde og rette fejl på bilens elektriske systemer.
En procesoperatør arbejder med at fremstille produkter, som du kender fra din hverdag, fx mad, drikkevarer og medicin. Du lærer at finde og rette fejl på produktionsanlæg og at hjælpe med at forbedre produktionen.
På uddannelsen lærer du at arbejde inden for industriproduktion. Du får kendskab til forskellige former for produktionsmaskineri og lærer at betjene maskinerne samt udføre mindre reparationsopgaver. Du lærer at arbejde ud fra kvalitetsparametre og bestemte produktionsmål.
NØGLEORD: Dreje- og boreteknikker, slibning, polering, lager, maskinbetjening, logistik, reparation, proces
Overfladebehandler
Uddannelsen giver viden om forsegling, lakering, galvanisering og metallisering, som er de tekniske metoder, der bruges til at styrke og rustbeskytte og give en pæn finish.
Meget af arbejdet handler om at betjene og overvåge de store produktionsmaskiner, der støber og forarbejder plasten. På skolen lærer du at lave alt i plastic fra små dimser til store både eller vinger til vindmøller.
På uddannelsen lærer du at bygge produkter i hærdet plast. Det kan fx være vindmøllevinger, tanke og andre store emner. Afhængigt af dit speciale, lærer du at støbe og fremstille produkterne eller at sætte dem op og få dem til at virke. Det kan fx være at forbinde forskellige mekaniske og elektriske dele og måle, om de fungerer, som de skal.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om professionel rengøring. Du lærer om vedligeholdelse og at udføre mindre reparationer. Desuden får du viden om at tilberede og anrette mad. Kundebetjening er også en del af uddannelsen.
På skolen lærer du om det udstyr, man bruger for at forhindre brand, tyveri og hærværk. Som sikkerhedsvagt lærer du også at skrive rapporter om det arbejde, du laver. Du skal være fyldt 18 år for at få læreplads.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, form og design. Du lærer om skiltes forskellige udtryk, virkemidler og funktion. Du lærer om typografiens skriftbilleder og om form og design af skilte i forskellige størrelser og materialer.
NØGLEORD: Frihåndstegning, digital tegning, teknologi, design, farvelære, formater, materialelære
Smed
På skolen lærer du om de forskellige typer af metal, og hvordan de kan formes. En vigtig del af arbejdet går ud på at vælge det rette metal og den rette arbejdsteknik ved forskellige opgaver. Det kræver, at du som smed følger med i de nyeste teknikker. Som smed lærer du også at lime og svejse i plastic.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om håndværkets muligheder for at udsmykke bl.a. vægge og lofter. Du lærer at udføre opgaver, der passer til bygningen. Du træner teknikker med især hammer, mejsel og spartel. Arbejdet kræver bygningshistorisk viden om fx slotte, godser og herskabslejligheder.
NØGLEORD: Stukteknik, tegningslære, materialeforståelse, historie, stil
Skibsmontør
En skibsmontør arbejder med motorer og teknik på fx store fiskerbåde. På skolen lærer du at reparere og vedligeholde motorer, kraner og andet skibsudstyr. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne reparere skibet, imens det sejler. Som skibsmontør lærer du også at vedligeholde skibets køleanlæg, så fangsten holdes afkølet.
På skolen lærer du forskellige former for renseteknik. Du lærer også at forhindre brand. Du lærer at måle, kontrollere og godkende, at varmeanlæg, fyr og skorstene er i orden.
NØGLEORD: Renseteknik, el-teknik, fyringsteknik, arbejde i højderne, miljø, kvalitetskontrol
Stenhugger og stentekniker
En stenhugger kløver, hugger og tilpasser sten. På skolen lærer du om de forskellige stenarter. Du træner også i at hugge skrifttegn og udsmykke fx gravsten.
På skolen lærer du bl.a. at støbe skulpturer, skruer til skibe og store kedler. Du konstruerer en god støbeform af fx sand, som fyldes med flydende metal og afkøles. Som støberitekniker lærer du at slibe og pudse efter, så resultatet bliver flot og glat. • INGEN SKOLEOPLÆRING
Du lærer, hvordan du lægger forskellige typer tage, vedligeholder og reparerer dem. Uddannelsen giver dig kendskab til materialer, konstruktioner og bygningsregler.
På uddannelsen arbejder du med de elementer, der skal bruges til udstillinger og teaterforestillinger. Du lærer fx at opsætte og nedtage udstyr. På skolen lærer du om sceneteknik og forberedelse af en udstilling eller en forestilling. Du skal være god til at samarbejde.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner. • DIMENSIONERING •
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om planlægning af bygge- eller produktprojekter. Du lærer at undersøge, beregne, designe og konstruere. Du kan uddannes inden for industriel produktion eller bygge og anlæg.
En vigtig del af arbejdet går ud på at kontrollere bremser, koble vogne og bremseslanger sammen og at efterse togene. Som togklargører lærer du også at udskifte slidte dele.
NØGLEORD: Togklargøring, færden i spor, branchespecifikke systemer, godshåndtering, sikkerhed
På uddannelsen lærer du at bygge og arbejde med træ, men du lærer også at arbejde med forskellige andre bygge materialer, fx kork.
En grundlæggende viden om at køre turistbus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de typer af kørekort, som er nødvendige og får desuden viden om vedligeholdelse og eftersyn af køretøjer.
På skolen lærer du om de forskellige urværk, der findes i små og store ure. Du lærer også at udskifte nedslidte dele i digitale og mekaniske ure, så de bliver som nye.
Alt om rørinstallationer i beboelser og industri, som forsyner os med energi. Du får viden om gas- og vandinstallationer, centralvarmeanlæg og fx om olie- og gasfelter i Nordsøen. Du lærer at vejleder kunder om energibesparende løsninger.
NØGLEORD: Vand, gas, varmeinstallationer, digital tegneteknik, kundeservice, kvalitetssikring
Vejgodstransportuddannelsen
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde store køretøjer. Du lærer også om de forskellige love og regler, der skal overholdes, når gods skal transporteres i Danmark og udlandet.
En værktøjstekniker eller værktøjsmager laver forme til produktion af plastik eller metaldele. På skolen lærer du at lave forme til fx dele til mobiltelefoner. Du lærer også at lave stanseværktøj ud af en stor metalplade.
Hvilke af dine styrker får du i spil ved den uddannelsesretning ?
Hvilken erhvervsuddannelse har du tænkt dig at undersøge nærmere ?
Går du i 8.klasse? Så kan du godt glæde dig! Der er lagt op til en festlig dag, når du og alle landets 8.klasser kommer ud på en teknisk skole, hvor I skal dyste mod hinanden i opgaver, der kræver et praktisk håndelag!
I løbet af dagen introduceres du til en række af erhvervsuddannelser og fagretninger. Der vil være guider på dagen, som viser dig og din klasse rundt på den tekniske skole - rundt på skolen venter der nemlig en række konkurrencer til jer!
OM KONKURRENCEN
Dagen hedder SKILLS-staffetten. Når I kommer rundt på de forskellige værksteder, skal I både høre lidt om uddannelserne, men I vil også i små teams skulle prøve nogle praktiske færdigheder af!
Opgaverne, I møder på dagen, er meget forskellige, og det drejer sig om at kunne samarbejde og have hoved og hænder godt skruet sammen. Løsningen af opgaverne bliver målt på tid eller kvalitet. Så her skal man både være hurtig og dygtig!
Alle hold vil få prøvet 6-7 forskellige fag. Det kan være at skifte hjul på en bil, at flette hår på en model, at bage kringler, at lægge fliser, at stable mursten, at give støttestrømper på, at stable varer op og mange andre ting.
I DYSTER I SMÅ HOLD
Jeres klasse skal på forhånd være delt op i små 3-mandsgrupper bestående af både drenge og piger. Bliver en af klassens grupper kåret som samlet vinder, så bliver holdet og hele deres klasse inviteret med til FINALEN - DM i Skills.
FINALEN
I 2025 vil der ikke som vanligt været mulighed for at deltage i DM i Skills, da Danmark skal være værter ved det store EuroSkills.
I skrivende stund ved vi endnu ikke, om der planlægges noget andet i forbindelse med 8. klassernes finale. Når tiden nærmer sig, så vil I høre mere...
EuroSkills 2025 er det officielle europæiske mesterskab for unge faglærte under 25 år. I alt samles op mod 700 talenter fra mindst 30 nationer til konkurrence på det absolut højeste faglige niveau i 35 40 forskellige fag.
Over de tre konkurrencedage 9. 13. september 2025, forventes 80.000 100.000 tilskuere at møde op i MCH i Herning.
Det danske værtskab er med til at sætte fokus på, at Danmark har brug for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
SKILLS STAFET
DM i Skills kommer til Hjørring i 2026, så glæd jer!
DANMARK ER VÆRT VED EUROSKILLS 2025
9. - 13. SEP.
EuroSkills 2025 er derfor meget mere end en stor international konkurrence med medaljer på spil og ambitioner om dansk succes på præmieskamlerne.
Vi glæder os til, at spotlyset bliver rettet mod alle de dygtige faglærte, som har store ambitioner om at udvikle sit talent til det ypperste inden for deres fag! 121
DE GYMNASIALE UDDANNELSER
De fire gymnasiale uddannelser HHX, HTX, STX og HF har en hel del til fælles, men de har samtidig hver deres faglige profil og fokusområder. Fælles for dem alle er, at de forbereder dig til at søge ind på en videregående uddannelse.
Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal regne med at bruge meget tid på forberedelse og lektier.
OPBYGNING AF HHX, HTX, STX
De treårige gymnasiale uddannelser består af et grundforløb og et studieretningsforløb.
Du begynder HHX, HTX og STX med et 3 måneders grundforløb. Dette forløb skal bl.a. give dig forståelse for gymnasiets arbejdsmetoder samt præsentere dig for studieretningernes fagområder og fag samt for de videregående uddannelser, som studieretningerne er målrettede mod. HHX, HTX og STX giver adgang til alle videregående uddannelser.
Grundforløbet består også af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt i nogle af de studieretningsfag, som udbydes af det pågældende gymnasium. Undervisningen i studieretningsfagene vil give dig en grundlæggende indsigt i fagene, så du bliver klogere på, hvilken studieretning du skal vælge. Du vil også få vejledning undervejs i processen.
Ved grundforløbets afslutning vælger du studieretning. Den kommer til at danne grundlag for resten af uddannelsen, som man kalder studieretningsforløbet.
Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Når du vælger studieretning, vælger du nogle fag, som du gerne vil fordybe dig i, og derved giver du din uddannelse et særligt fokus. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé. På alle skoler kan du få vejledning, mens du går på skolen.
Valgfag og studieretninger er forskellige fra gymnasium til gymnasium, så du skal huske at undersøge, hvilke fag der udbydes, der hvor du overvejer at gå.
Bemærk, at der på mange videregående uddannelser er adgangskrav udover den adgangsgivende eksamen. Det kan f.eks. være krav om fag bestået på et vist gymnasialt niveau (A,B eller C) eller fag bestået med en vis minimumskarakter.
OPBYGNING AF HF
Den toårige HF er opdelt i fire semestre på hvert ½ år. De første to semestre har du et fastlagt skema sammen med resten af din klasse.
De obligatoriske fag fylder størstedelen af tiden, men du arbejder også med projekt og praktikperioder, som skal hjælpe dig med at vælge den fagpakke og de valgfag, som du skal have på de to sidste semestre.
Se mere på ug.dk og uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Måske kan du genkende tegningerne?
De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en gymnasial uddannelse” Peg mobilkameraet på koden og se den her
tilbage til INDHOLD
&OPBYGNING STRUKTUR
På ug.dk kan du med værktøjet
”Min gymnasievej” vælge 5 fag fra listen over alle obligatoriske fag på alle gymnasiale uddannelser.
Når du klikker på fortsæt, ser du, hvilken gymnasial uddannelse der giver dig flest af de fag, du har valgt.
Derefter kan du læse mere om den uddannelse, du er interesseret i. Prøv værktøjet flere gange, hvor du vælger en ny kombination af fag hver gang.
ADGANGSKORTET
Prøv kræfter med ”Adgangskortet” på ug.dk.
Her kan du se alle de videregående uddannelser, som en given kombination af fag og niveauer på din ungdomsuddannelse giver adgang til.
DE OBLIGA TORISKE FAG & NIVEAUER
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Afsætning
Virksomhedsøkonomi
International økonomi
Informatik Erhvervsjura
VARIGHED: 3 ÅR
Fagene i de gymnasiale uddannelser kan læses på A, B og C niveau, hvor A er det højeste niveau. Nogle fag vælger du selv gennem valg af studieretningsfag og valgfag, men størstedelen af dine fag er obligatoriske.
Når du har afsluttet din ungdomsuddannelse, kan dine fag og fagenes niveauer have betydning for, om du opfylder de specifikke adgangskrav, du møder på nogle af de videregående uddannelser.
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Fysik
To af følgende fag: Kemi, biologi, Informatik eller naturgeografi
VARIGHED: 2 ÅR
Religion C
Idræt C
Kunstnerisk fag
Oldtidskundskab
Idræt eller et kunsterisk fag
OPTAGELSESPRØVE
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, kan du komme til en skriftlig optagelsesprøve i fagene dansk/matematik/engelsk/ fysik kemi. Du bliver automatisk inviteret til optagelsesprøven.
Bemærk, at hvis du ikke opfylder kravene til HF efter 9. klasse, er der ikke mulighed for optagelsesprøve til denne ungdomsuddannelse.
ANSØGNING TIL HHX, HTX, STX, HF
Senest 1. marts skal du søge digitalt med Undervisningsministeriets ansøgningsskema på optagelse.dk . Dine forældre skal underskrive ansøgningen med MitID.
Bemærk: Vælger du HHX, skal du vælge, hvilket 2. fremmedsprog du ønsker.
Vælger du STX, skal du også vælge 2. fremmedsprog samt et kunstnerisk fag.
På HTX skal du ikke på forhånd vælge nogle fag.
Du skal selv lave din ansøgning færdig med dine forældre, men din uddannelsesvejleder kommer ud i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
HAR DU STYR PÅ
HVIS DU FÅR BRUG FOR AT LAVE ET UDDANNELSESSKIFT
Hvis du er optaget på en af uddannelserne HHX, HTX eller STX, har du senest ved afslutningen af grundforløbet mulighed for at skifte mellem de nævnte uddannelser.
Du har imidlertid ikke krav på at blive optaget på en bestemt skole eller i en bestemt studieretning.
Hvis du er bagud i visse fag på den nye uddannelse, må du selv indhente de manglende færdigheder.
Bemærk: Ved uddannelsesskift skal du selv henvende dig på det gymnasium, du ønsker at skifte til.
ADGANGSKRAVENE?
TJEKLISTE HHX, HTX OG STX
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 5 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddelbar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
TJEKLISTE HF
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddel bar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende under visning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
Kontakt din UU vejleder på skolen for mere information
Få et overblik over alle adgangskravene lige her.
HVILKEN GYMNASIAL RETNING SKAL JEG VÆLGE?
Overvejer du at gå i gang med en gymnasial uddannelse? Så skal du først og fremmest bruge tid på at være nysgerrig! Kan du svare på disse spørgsmål:
n Hvilken gymnasial retning rammer bedst mine faglige interesser?
n Hvilket gymnasium har et studiemiljø, som passer godt til mig?
n Kan jeg få de fag, jeg gerne vil have og skal bruge for at komme videre til det, jeg ønsker?
n Hvilke obligatoriske fag skal jeg have?
n Hvilke studieretninger/fagpakker kan jeg få der, hvor jeg søger?
n Hvad ser jeg som mest interessant, ved den gymnasiale retning, jeg søger?
n Hvilke af mine styrker kan jeg få i spil på den gymnasiale retning, jeg søger?
Hvilke adgangskrav er der?
Hvornår søger jeg ind, hvis jeg skal et år til udlandet først?
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Hvad nu hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?
Hvordan søger jeg ind?
Hvordan fordeles pladserne?
OPTAGELSE PÅ EN GYMNASIAL UDDANNELSE ... eller spørg din UU vejleder! 4
HHX PÅ UG.DK
HHX STUDIERETNINGER
Merkantil studentereksamen
HHX
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk A + Virksomhedsøkonomi B + Afsætning B
+ Historie B + International økonomi B + Matematik B* + Erhvervsjura C
+ Informatik C + Samfundsfag C
*Elever med mange sprogfag vil kunne afslutte matematik på C-niveau
Studieområdet:
Gennemførelse af syv fastlagte forløb med forskellige fagkombinationer, der afsluttes med et studieområdeprojekt.
På 2. årgang arbejdes der med en erhvervscase.
GRUNDFORLØBET – 3 MDR.
Dansk + Engelsk + Matematik + Samfundsfag + 2. fremmedsprog + Almen sprogforståelse + Virksomhedsøkonomi + Afsætning + Økonomisk grundforløb
STUDIERETNINGSFORLØB
Tre fag: Et A-fag, 1 B- eller A-fag, evt. et ekstra A, B eller Cfag –brug QR koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
På HHX undervises du især i fag inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HHX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
Det merkantile gymnasium er en internationalt orienteret uddannelse. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det er et økonomisk grundforløb og et forløb, der omhandler almen sprogforståelse.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Økonomi og marked
· Økonomi og sprog
· Sprog
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 13 forskellige studieretninger inden for HHX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDE-
PROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres, i forhold til det emne du har valgt. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og økonomisk grundforløb, og andre vil blive udtrukket.
Når du har bestået din HHX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
Læs om at være på HHX
SIDE 16, 52
VIDEO OM HHX
Teknisk studentereksamen
HTX
Læs om at være på HTX
SIDE 34, 56
På HTX har du tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi samt kommunikation og it. Særligt for undervisningen på HTX er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier. Desuden foregår en stor del af arbejdet som gruppe og projektarbejde.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det naturvidenskabelige grundforløb bruges til at undersøge og forklare naturvidenskabelige sammenhænge ud fra fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Grundforløbet Produktudvikling arbejder med teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer ud fra fag som teknologi, teknikfag og samfundsfag.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Anvendt naturvidenskab · Teknologi
· Kommunikationsteknik
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for HTX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDE
PROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din HTX eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
Dansk A + Teknik A + Engelsk B
+ Matematik B + Fysik B + Kemi B
+ Teknologi B + Idéhistorie B
+ Biologi C + Kommunikation/it C
+ Samfundsfag C
Ét af fagene:
• Byggeri og energi • Udvikling og produktion • Proces, levnedsmiddel og sundhed • Digital design og udvikling
Studieområdet: faglig og tværfaglig undervisning i teknologi, natur videnskab, idéhistorie og dansk.
Totre studieretningsfag og studieretningsprojekt på 3. år – brug QR koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
Almen studentereksamen
STX
På STX har du en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9.klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en STX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det almene gymnasium får du undervisning i en bred og almen fagrække inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.
PÅ GRUNDFORLØBET...
vil du også blive undervist i almen sprogforståelse, hvor man bl.a. ser på, hvordan sprogene hænger sammen, og hvordan vi kommunikerer med hinanden. Du deltager også i et naturvidenskabeligt grundforløb, hvor du bl.a. kommer til at gennemføre praktiske undersøgelser, både i laboratoriet og i naturen.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Naturvidenskab
· Samfundsvidenskab
· Sprog
· Kunst
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger.
Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for STX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP)
I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt i forhold til det emne, du har valgt.
Projektet skal som udgangspunkt skrives i to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau, og mindst et fag skal være et studieretningsfag. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået STX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
STX PÅ UG.DK
STX STUDIERETNINGER
VIDEO OM STX
Læs om at være på STX SIDE 42
Højere forberedelseseksamen
HF
På HF introduceres du for en vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer to år. Formålet med en HF er, at du bagefter kan søge optagelse på en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
HF er en almen gymnasial uddannelse, der er praksis- og professionsorienteret og indeholder både obligatoriske fag, valgfag og fagpakker.
HF er opdelt i fire semestre, hvor du gradvist bliver afklaret i forhold til dit valg af fagpakke, valgfag og din videre uddannelse. Første og andet semester består mest af undervisning i de obligatoriske fag. I nogle tilfælde vil du have mulighed for at begynde på et valgfag i andet semester. Efter hvert semester afslutter du mindst et fag, med mindre du vælger at hæve faget til et højere niveau i næste semester. Fx fra C- til B-niveau.
PROJEKT- OG
PRAKTIKFORLØB
Fagene på uddannelsen vil være orienteret mod de videregående uddannelser og de job, som uddannelsen til den to-årige HF-uddannelse forbereder dig til. Det vil bl.a. ske gennem en række projekt- og praktikforløb, hvor du skal løse konkrete problemstillinger knyttet til dine fag og faggrupper, fx med et praktikforløb på en arbejdsplads.
VÆLG EN FAGPAKKE
Inden tredje semester skal du vælge en fagpakke, hvor du målretter din uddannelse med henblik på et særligt område af videregående uddannelser. Der findes to typer af fagpakker:
Læs om at være på HF
SIDE 18, 22
Fagpakker uden overbygning er målrettet erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser inden for områder som eksempelvis sundhed og undervisning/pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi. Fagpakker med overbygning skal du vælge, hvis du ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse. Den kaldes også for udvidet fagpakke, da den udover de fag og niveauer, som den almindelige fagpakke indeholder, også kræver, at du gennemfører to eller tre løft af niveau i fag. Der kan være forskellige bindinger mellem hvilke fag, du har mulighed for at løfte i niveau. Er du interesseret i at vide mere om valg af fagpakke, så prøv at kontakte det uddannelsessted, hvor du overvejer at påbegynde din HF.
EKSAMEN
Den 2-årige HF adskiller sig fra de 3-årige gymnasiale uddannelser ved, at der ikke gives standpunktskarakterer. Du afslutter i stedet for med eksamen i alle fag. Det vil sige, at der i hvert skoleår er både mundtlige og skriftlige eksamener. Når du har bestået HF-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
HF ENKELTFAG
Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Du kan tidligst blive optaget på HF -enkeltfag et år efter, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Hvert fag varer gennemsnitligt ½-1 år.
SÆRLIGE FORHOLD
HF-søfart udbydes på Svendborg Søfartsskole, Navigationsskolen i Marstal og på Martec, Frederikshavn/Skagen.
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk B 1. års obligatorisk: Matematik C + et obligatorisk valgfag + et kreativt fag
Kultur-Samfund:
• Religion • Samfundsfag • Historie Ét af de kreative fag:
• Musik • Drama • Billedkunst
• Idræt • Mediefag mv. Projekt- og praktikforløb
FAGPAKKER
2 - 4 valgfag med en af niveaukombinationerne:
• B – B eller ét valgfag + • B – C
VALGFAG
Kultur- og samfundsfaggruppe:
• Historie B • Samfundsfag C
• Religion C
Naturvidenskabsfaggruppe:
• Biologi C • Kemi C • Geografi C
VIDEO OM HF
OM HF SØFART
STU
Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse
Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, skal tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Den kommunale uddannelsesvejledning giver den unge vejledning. I samarbejde med den unge og familien skal der laves en indstilling, som skal godkendes af kommunen.
Den unge og forældrenes/værgens ønsker skal tages med i betragtning i planlægningen af et STU tilbud, men det er kommunen, der i sidste ende beslutter, hvilket STU tilbud, der tilbydes.
Ungdomsuddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.
Uddannelsen består af:
n En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv.
n En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder.
n Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads.
Der udarbejdes en uddannelsesplan, sammen med vejlederen og forældrene, med udgangspunkt i den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.
Uddannelsesplanen kan indeholde elementer af undervisning fra efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner.
Ved afslutningen af ungdomsuddannelsen udstedes et kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole og praktikforløb, den unge har deltaget i.
tilbage til INDHOLD
ANDRE UDDANNELSER
Er der en fisker gemt i dig? Er du født billedkunstner eller musiker? Dyrker du elitesport – eller noget helt femte?
Der er mange muligheder for at uddanne sig individuelt, som ikke lige følger de traditionelle veje – heldigvis!
Se mulighederne her...
EFTERSKOLER
Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år. Et efterskoleophold varer et helt skoleår, typisk 42 uger, og du bor på efterskolen sammen med de øvrige elever.
Fællesskab, fordybelse og dannelse er nøgleord for et efterskoleophold. Du kan få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse i folkeskolen samt en lang række kreative eller praktiske fag. Nogle efterskoler tilbyder også et 10. skoleår, som er prøvefrit, eller et 11. skoleår.
Et år på efterskole koster typisk mellem 50.000 og 85.000 kroner i egenbetaling. Prisen afhænger af husstandens indkomst og hvilken efterskole man vælger. Der er desuden mulighed for at søge nedsættelse af egenbetalingen. Beregn prisen på efterskolerne.dk eller tag kontakt til den enkelte efterskole.
Der er ”Efterskolernes Dag” med åbent hus over hele landet hvert år den sidste søndag i september og ”Efterskolernes Aften” hvert år den anden onsdag i januar. Du har også mulighed for at kontakte en efterskole og aftale besøg på andre tidspunkter.
De 13 Frie Fagskoler er en kostskoleform i familie med høj og efterskoler. De er geografisk fordelt over hele Danmark og åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse. Det koster penge at gå på en Fri Fagskole. Hvis du vil undersøge priserne, foreslår vi, at du enten undersøger den enkelte skoles hjemmeside, eller at du ringer til den skole, du er interesseret i.
Frie Fagskoler tilbyder fire slags årsforløb:
Erhvervslinje: Når en praktikplads og faglig interesse er vigtig for at komme i mål og videre på EUD eller EUX.
10. klasse: Når der lige behøves et boost i en kreativ og anderledes kontekst inden gymnasiet eller en erhvervsuddannelse/EUX.
Akademilinjen: Når et fag skal nørdes igennem på højt niveau og i mange timer. Når det at bestå en optagelsesprøve er næste trin mod uddannelse.
Joblinje: Når der er særlige behov, som skal tilgodeses, og målet er at blive klar til et ufaglært job.
Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag – eksempelvis mad, tekstil, håndværk, turisme, gamedesign, musik, sundhed, pædagogik og friluftsliv.
Tlf. 3311 1291
hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk
HØJ SKOLER
Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 og 19 år.
Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, kan være afklarende og uddannelsesforberedende, både til ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse. Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.
Det koster penge at tage et højskoleophold, og prisen afhænger af type og længde. Hvis du er interesseret i at få oplyst pris på et bestemt ophold, forslår vi at du kontakter den relevante højskole for yderligere information.
På hojskolerne.dk kan du læse om særlige ordninger, herunder støtteordninger for unge, der har brug for en mentor.
Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du: – forlænge din gymnasiale ungdomsuddannelse med et år samt forlænge både skole og praktikperiode på erhvervsuddannelser.
– gøre skolen opmærksom på din status som atlet, opnå forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen.
– ved sportsligt fravær med forbund få adgang til supplerende undervisning.
For at opnå en sportslig godkendelse skal du opfylde nogle sportslige kriterier og dyrke din sport i et forbund, som er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF). For at få et svar i god tid skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen ofte er i starten af januar. Se Team Danmarks hjemmeside eller kontakt:
Team Danmark
Christina Teller, chte@teamdanmark.dk mobil: 2326 7610
Magnus Wonsyld, mawo@teamdanmark.dk mobil: 3010 4268
Forfatter
Grundkursus
FGK
Elsker du at skrive, interesserer du dig for litteratur og kreativitet, og vil du gerne arbejde seriøst med dine tekster? Brønderslev Forfatterskole er et ugekursus for unge skrivetalenter i alderen 13-20 år, som ønsker at udvikle deres forfattertalent eller at arbejde med ord på kreative måder.
Selve forfatterskoleugen foregår på Nordjylland Idrætshøjskole, her bor elever lærere og hjælpere sammen.
Eleverne undervises i 6-8 timer hver dag af professionelle forfattere. Efter undervisning er skemaet fyldt med sjove aktiviteter, idræt, ture, hygge og kulturoplevelser.
I løbet af ugen skriver alle elever en tekst, hvorefter teksterne samles og udgives i bogform.
De maritime uddannelser favner bredt – alt fra videregående uddannelser såsom skibsofficer og maskinmester, til kortere uddannelser som skipper samt til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker.
Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig på en karriere til søs.
De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: worldcareers.dk
FORSVARET
Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine mere end 40 uddannelser mange muligheder for unge.
Alle ved, at Forsvaret uddanner soldater. Men vidste du, at du også kan blive uddannet inden for sprog, ledelse, håndværk og meget andet? Og at en uddannelse i Forsvaret udfordrer dig på en anderledes måde med opgaver, hvor du prøver teorien fra klasselokalet af i virkeligheden? Du kan jo prøve at teste dig selv og få forslag til uddannelser i Forsvaret, der måske lige er dig! Tag testen på uddannelsesofficeren.dk
BGK Billedkunstnerisk GrundKursus – arbejder med billedkunst på et fagligt højt niveau i rammer, der giver plads til læring ved kreative processer og eksperimenterende selvstændigt kunstnerisk arbejde, fri og kritisk tænkning, refleksion og kunstnerisk bevidstgørelse.
Hvis du ønsker at blive optaget på kunstneriske eller kreative uddannelsessteder som kunstakademierne, arkitektog designskolerne, film- og fotoskolerne samt uddannelser indenfor oplevelsesøkonomi, grafisk design, spiludvikling eller lignende, er BGKNord uddannelsen, der kan åbne dørene for dig…
MGK – Musikalsk GrundKursus – er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til Aalborg Kulturskole. Du har mulighed for at tage uddannelsen over 4 år, hvis den kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang.
MGK forbereder dig til optagelse på musikkonservatoriet eller anden videregående musikuddannelse.
Vi tilbyder Rytmisk og Klassisk linje, samt Produktionslinje. Som MGKelev skal du være med til at stimulere det lokale musikliv.
TGK Teater GrundKursus – er en 3-årig deltidsuddannelse i scenekunst for unge i alderen 14-25 år.
GK er for dig, som er motiveret til at arbejde fokuseret med dit eget udtryk og sammen med andre, og som vil udvide og udvikle dit personlige udtryk som skuespiller.
I undervisningen vil du møde forskellige tilgange til det at spille skuespil, og du vil arbejde med mange forskellige typer af tekster. Både Shakespeare, Tjekhov og materiale, du selv udvælger eller skriver.
Se mere her
UDDANNELSESVEJLEDNING
I løbet af dit uddannelsesforløb er der forskellige muligheder for at få uddannelsesvejledning
UDDANNELSESVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
n Uddannelsesvejlederen giver kollektiv vejledning til alle elever i 7. - 10. klasse og hjælper i forhold til, at du får en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse.
n I 8., 9. og 10. klasse skal du angive et eller flere uddannelsesønsker.
n Uddannelsesvejlederen yder vejledning til de elever, som er vurderet foreløbig ikke-uddannelsesparate.
n Uddannelsesvejlederen formidler og koordinerer introkurser og brobygning i 8.-10. klasse.
n Uddannelsesvejlederen vejleder i forhold til erhvervspraktik og overgangen til ungdomsuddannelserne.
KOLLEKTIV VEJLEDNING
De vejledningsaktiviteter, som uddannelsesvejlederen kommer ud og laver i klasserne, kalder vi for kollektiv vejledning. Introkurser, brobygning og erhvervspraktik er en del af dette, men i den kollektive vejledning arbejder vi blandt andet også med, at alle elever:
UDDANNELSESVEJLEDNING
Sørger for vejledning til alle elever i grundskolens ældste klassetrin og op til 25 år. Målet med vejledningen er at skabe refleksion, afklaring og motivation, som fører til uddannelse, job eller anden aktivitet.
STUDIEVALG
Når du er gået ud af grundskolen og er i gang med en ungdomsuddannelse, så kan du møde uddannelsesvejledere fra Studievalg. De vejleder unge videre i forhold til valg af videregående uddannelse og erhverv.
eVEJLEDNING.DK
Undervisningsministeriets digitale uddannelsesvejledning. Her er det muligt for både dig og dine forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder. De vejleder til hele uddannelsessystemet.
UDDANNELSESGUIDEN
- UG.DK
Her har du Danmarks største portal med opdateret indhold omkring alt inden for uddannelse og job. Portalen er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet.
n får et kendskab til hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelser og job.
n får en forståelse for de forskellige ungdomsuddannelser, deres indhold, struktur og muligheder.
n bliver fortrolige med at arbejde med UG.dk (UddannelsesGuiden).
n kender til mulighederne for at få vejledning via eVejledningen.
n løbende arbejder med deres refleksioner omkring uddannelse og job bl.a. i deres personlige studievalgsportfolio. Se mere om studievalgsportfolio på side 10.
UDDANNELSESVEJLEDNING
TIL UNGE UNDER 25 ÅR
Uddannelsesvejlederen vejleder også unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Det betyder, at du kan få hjælp af uddannelsesvejlederne, hvis du fx:
n skal i gang med en uddannelse og har brug for vejledning.
n står uden arbejde og har brug for en uddannelse.
n ønsker at skifte uddannelse.
n har afbrudt en uddannelse og skal i gang med en ny uddannelse.
n har været i udlandet og skal i gang med en uddannelse.
n bare gerne vil vide mere om ungdomsuddannelser.
n har brug for at høre en andens mening om dine planer.
n overvejer at starte på en FGU.
KÆRE FORÆLDRE
Unge søger ofte forældrenes råd, når de skal vælge uddannelse. Men hvordan guider forældre bedst deres barn? Hvilke spørgsmål er gode at stille?
Scan QR-koden og se en lille film med inspiration til, hvordan du, som forælder, med gode spørgsmål kan være med til at støtte dit barn.
FORÆLDREUNIVERSET PÅ UG.DK
Når du skal støtte dit barn i at være nysgerrig på de mange muligheder, så er det en god ide at blive dus med uddannelsesguiden ug.dk.
Sammen med dit barn kan I undersøge uddannelsernes indhold, adgangskrav og jobmuligheder. Bliv klogere på uddannelsesparathed og få inspiration til hvordan du støtter i valget.
INSPIRATION TIL
FORÆLDRENE
Før valg af uddannelse har dit barn mange overvejelser, hvor din støtte og jeres dialog om mulighederne er en væsentlig inspiration. Kan du også selv bruge lidt inspiration, så vil vi anbefale, at du starter her:
Se videoen ”Sådan kan du støtte dit barn”
VEJLEDNING ONLINE
UG.dk har samlet en side med god inspiration til forældre
Få hjælp, når I har tid... Her er det muligt for forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder. Tlf. 70 2222 07
FACEBOOK
Hvis du er på Facebook, så kan du også få tips og inspiration via Facebook-siden ”ForældreGuiden – om unges valg af uddannelse”.
Du vil bl.a. få tips til inspirationsværktøjer, information om forældrekurser, tidsfrister og optagelsesproducerer, samt mulighed for at drøfte emner med andre forældre direkte på væggen. Det er også muligt selv at stille spørgsmål og sende en privat besked, der besvares af en uddannelsesvejleder.
LYT TIL PODCAST
Prøv at lytte til podcastserien ”Samtaler om Uddannelse”, hvor I møder både unge og eksperter, som kommer med en masse gode input til jeres egne samtaler derhjemme.
