Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid 6
"Hvem man er" trumfer "hvad man er" 8
Træng gennem støjen og find din vej 10 HTX er både socialt og kreativt 11
Uddannelsen inspirerer til at blive iværksættere 12-13
Treogtyve år og liebhaver-ejedomsmægler 14
Vi har også brug for girl pals 16
EUX-voxpop 17
Lastbilerne satte skoletrætheden skakmat 18
Den fulde gymnasieoplevelse 20
"De ser os" 22
At udvikle sig i fællesskab er den største oplevelse 24
Linjer skubber virkeligheden ind i klasselokalerne 25
Jeg er for velfungerende til førtidspension 26
Et liv formet af mennesker 28
HTX viste sig at være det rigtige valg 30
Hjælp til skolen – og lidt til livet 32
Det er stærkt at tage imod hjælp 33
Det er sjovt at arbejde med træ 34
Erhvervsskolestart bliver nemmere med preboarding 37
Eliteidræt og ungdomsuddannelse hænger fint sammen 38
Kære
KarriereGuiden 2024-2025
Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med den kommunale ungevejledning i Nordsjælland
Vi er med til at holde Danmark sikker
Passion og nysgerrighed er gode drivere for udvikling 48, 55
Masser af fællesskab på teknisk skole – men man skal selv byde ind 50-51 IB åbner døre til verden udenfor 52
De bedste år i livet 54
10 klasse EUX Business har givet plads til et velovervejet valg 56-57
Og af den grund er jeg med 58-59
Pitch & Projekter 60
Postkort fra Argentina, YFU Danmark 62-63
Fem dage i den internationale politiks toparena – eller næsten i hvert fald 64
Fremtidens underviser er din coach 66
Skoles til at være iværksætter 67
Service til fingerspidserne 68
Prisbelønnet lærer skaber den undervisning, han gerne selv ville have haft 69
Fra bartender til fisker 70-71
HHX-voxpop 72
EUX-voxpop 73
EUX Business har hjulpet mig med min influencer-virksomhed 74
REDAKTION
Compass Fairs
Stamholmen
REDAKTØR
Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk
ANNONCER
Jacob Porse jp@compassfairs.dk Tlf. 9189 8510
LAYOUT/GRAFISK/ TRYK
Jan Haste
Tryk: Step Print Power 17.000 eks.
Kære elever
Nu er du færdig med skolen. Verden står åben. Stort tillykke! Hvad skal der så ske nu? At gå i skole er noget, samfundet har bestemt. Det skal alle. Men nu bestemmer du selv. Nu kan du vælge den vej, der passer bedst til dig. Og der er rigtig mange veje at vælge imellem. Du kan blive alt fra automekaniker til astrofysiker – og mulighederne kan virke uendelige. Derfor kan det også godt være lidt svært at vælge.
Men bare rolig: Det skal nok gå!
Prøv at starte med at tænke på, hvad du selv synes er spændende. Er det biologi? Historie? Madkundskab? Eller måske dit fritidsjob i en tøjbutik eller en gamer du følger på YouTube?
Kan dine egne interesser måske inspirere dig?
Da jeg selv var færdig med skolen, lærte jeg noget vigtigt: At man skal udforske nogle af de mange forskellige muligheder, der findes – i stedet for bare at flyde med strømmen. Da jeg gik ud af 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet. Uden rigtigt at overveje hvilke andre muligheder jeg havde. Måske skulle jeg have tænkt mig om en ekstra gang. Var det i virkeligheden det, jeg havde lyst til? For egentlig var jeg ikke den store fan af lektier. Eller lange skoledage i et klasselokale. Så jeg endte med at droppe ud efter bare fire måneder.
I stedet startede jeg på teknisk skole. Det var jeg meget glad for. Allerede efter et halvt år kom jeg ud på en arbejdsplads – og var med til at bygge huse. Jeg tjente mine egne penge og lærte en masse. Det var det helt rigtige for mig. Derfor er jeg faktisk glad for, at jeg droppede ud af gymnasiet. Og derfor skal du heller ikke være så nervøs for, at du rammer plet ved dit første valg. Hvis du fortryder, kan du altid træffe en ny beslutning.
Jeg vil også anbefale, at du tør stå fast på dine drømme. Uanset hvad dine venner og klassekammerater skal efter sommeren. Uanset hvad dine forældre måske har af gode idéer om. Tal med dem om, hvad du drømmer om. Hvad der giver mening for dig. Men husk: Beslutningen er din egen!
Ingen uddannelser er bedre end andre. Hvad enten du vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Alle uddannelser har værdi og kan føre til spændende og meningsfulde arbejdsliv. Både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser giver dig mulighed for at læse videre på andre uddannelser.
Så vær nysgerrig. Der findes mange gode muligheder derude. Det kan være handelsuddannelserne, hvor du kan lære om økonomi og iværksætteri? Eller uddannelsen til social- og sundhedshjælper, hvor du kan være med til at give vores ældre en god alderdom? Eller måske teknisk gymnasium – hvor du kan dykke ned i teknologi og nye opfindelser? Jeg kunne blive ved. For listen over uddannelser er god og lang. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle, men jeg håber på at du vil undersøge dem nærmere. Søg information på internettet. Tag ud og besøg et uddannelsessted eller to. Stil spørgsmål. Der er mange, der står klar til at hjælpe jer godt på vej. Uden at pege i en bestemt retning.
I sidste ende er beslutningen jeres helt egen. Derfor skal I vælge noget, I brænder for. Noget I tror på vil gøre jer glade. Der er mange veje at gå, og det er kun jer, der kan afgøre, hvilken vej der er den rigtige.
Med venlig hilsen
Børne og Undervisningsminister
Mattias Tesfaye
// Foto: Keld Navntoft
At træffe valg
// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening
Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.
Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskellige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.
Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.
Bliv klogere på dig selv
Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting:
Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?
“
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve.
Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det at gå i skole og tage uddannelse? Betyder det noget, hvor uddannelsen ligger, eller hvilke fag man har?
Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter?
Eller er mængden af lektier vigtig?
Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det. Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til? Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i Karriereguiden.
Undersøg dine muligheder
Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.
Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.
Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet?
Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det?
Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.
Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?
Gør dig erfaringer
En måde at få ny viden om uddannelser og job er, når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.
Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.
What you do with your life...
... can change the life of others...
Real people making real change
Start din karriere med en uddannelse i Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en international virksomhed, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker verden over - og for hinanden. Vi tilbyder elevpladser, med muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er plads til dig: Både dine drømme, ambitioner og kompetencer. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 500 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk.
Procesoperatør med pharmaspeciale
Medicinalbranchen er i rivende udvikling, og den efterspørger nye, videnssøgende talenter, der er klar på at løse fremtidens udfordringer. Som procesoperatør med pharmaspeciale får du en spændende og afvekslende hverdag. I en branche med skrappe myndighedskrav er det vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere, der kan levere kvalitet uden ressourcespild. Du skal være med til at holde anlæg og maskiner i gang, samtidig med at du overvåger produktionen og er med til at forebygge og løse tekniske problemer.
Kontor
Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. I din hverdag vil du ofte selv skulle planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du får ansvar for. Du skal derfor have lysten og evnen til proaktivt og selvstændigt at forme og strukturere din
... while making a career that is anything but linear.
Vi tilbyder endvidere muligheden for at læse en HD eller akademimerkonom om aftenen.
Laborant
Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forsknings- og produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret protein- og molekylebiologi og moderne bioteknikker.
Automatiktekniker
Som automatiktekniker har man en naturlig interesse for teknologi. En automatiktekniker er nemlig automatik- og procesområdets ‘multikunstner’. Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er desuden dig, der står for vedligeholdelsen og reparationen af samme. Du kommer altså til at arbejde med forskellige spændende opgaver inden for smede-, industritekniker- og elektrikerfaget.
Datatekniker
Som datateknikerlærling har du en naturlig interesse for servicering af netværk og systemer. Til hverdag kommer dine daglige opgaver bl.a. til at bestå af opsætning, konfiguration og fejlretning af computere, systemer og netværk. Med andre ord bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores it-systemer, udstyr og netværk kører som smurt, så vi sikrer, at vores kunder får deres medicin til tiden og problemfrit.
Du kan læse meget mere om ovenstående uddannelser samt mange flere uddannelser på novonordisk.com/elev
Vi tror på, at ens uddannelse ikke kun skal foregå på skolebænken, men ude i virkeligheden med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Derfor kommer du også til at arbejde på lige fod med dine kollegaer - uanset hvilken uddannelse du er interesseret i. For at sikre den bedste start på din uddannelse vil du i begyndelsen af din elevtid desuden deltage på et to dages intensivt introforløb.
Hvis du vil høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte os på elever@novonordisk.dk. ELLER LÆS MERE PÅ
SCAN & LÆS MERE
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet Gennem sin forskning har han arbejdet med mange forskellige emner inden for psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik Han er forfatter til et væld af bøger og artikler om de samme temaer Han er en dygtig formidler og debattør, og han dukker tit op i både TV og radio fx som vært i "Brinkmanns briks” Han har også modtaget flere priser fx DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris
Kære dig, som skal træffe valg om ungdomsuddannelse i nær fremtid...
Du gør dig sikkert mange tanker om, hvad du skal efter grundskolen – og måske er du helt overvældet af alle de muligheder, som du bliver præsenteret for. Det forstår jeg godt. Dengang jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var mulighederne ikke så mange. Det gjorde det på sin vis let – og valget kom nok mere naturligt til en. Jeg var bogligt anlagt og nysgerrig på viden, jeg kunne søge i bøger og kilder, så jeg tog i det almene gymnasium uden at tænke videre over det.
I dag er mulighederne mange, og valget frit. Frihed er bestemt et gode, men den situation, du står over for, kan måske også give dig en fornemmelse af, at dit valg er altafgørende. Her skal du vide, at det er det ikke. Det er ikke et spørgsmål om liv og død. Det, du skal forholde dig til, er det næste bedste skridt. Nu er det ikke for at blande pærer og bananer, men der findes undersøgelser af, hvad det betyder at stå over for mange valgmuligheder. I et af studierne bliver deltagerne stillet over for at skulle vælge mellem mange forskellige slags marmelade. Total frihed på øverste hylde, men det stiller også deltageren i et pres - en art lammelse, og resultatet bliver, at lige meget hvilken smagsvariant, deltageren vælger, så er det utilfredshed, der står tilbage. Man er faktisk gladere for sin marmelade, hvis der er færre slags at vælge imellem. Overført til din situation gælder samme følelse af FOMO – frygten for at gå glip af noget –hvis du vælger en ud fra mængden af muligheder. Så hvad stiller du op? Du skal gøre valget så enkelt som muligt. Minimer antallet af muligheder. Lyt til din uddannelsesvejleder, spørg voksne, du synes er seje om deres uddannelsesvej, tag på besøg på skoler – og et af mine vigtigste råd: Tal med dine forældre. De kender dig, ved hvad du kan lide, hvad du interesserer dig for, og hvad du er god til. Den viden er god at have med, når du skal sortere og reducere antallet af muligheder. Men husk også, at der ikke findes noget, der hedder et forkert valg. Du har altid en kattelem. Der er rige muligheder for at skifte uddannelse og retning. Det er dit liv – pyt med politikernes ideer om lige og effektive uddannelsesveje.
De ser makroøkonomisk på verden, for det er deres opgave at se på nationaløkonomiske forhold, men det er kun dit ansvar at se på dit liv ned i detaljen.
Held og lykke med næste bedste skridt. Der ikke er noget definitivt i det.
Det er bare begyndelsen på noget nyt og spændende.
Hilsen Svend
Hvis du interesserer dig for
• Sund mad
• Ernæring
• Bæredygtighed
Se mere om uddannelsen...
• Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad
• Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad
• Du kan både arbejde i store og små køkkener
"Hvem man er" trumfer "Hvad man er"
Du kender sikkert spørgsmålet alt for godt: ”Hvad skal du så være, når du bliver stor?”. En icebreaker i samme kategori er voksne også gode til at slynge efter hinanden, når de møder nye mennesker til middagsselskaber. ”Og hvad laver du så?”. Ifølge erhvervspsykolog Maike Glue begynder arbejdet at betyde mindre for mange af os, mens fritid betyder mere.
// Louise Schmedes. Foto: Annie Ariel
Voksne begynder at identificere sig mindre med deres arbejde, end de har gjort tidligere, og det er et tegn på, at vores værdier er under forandring. Vi insisterer på at have plads til mere af det, der betyder noget for os og fremtidens arbejdsliv kommer til at indeholde mere fokus på livsbalance, lyder det fra Maike Glue, som gennem sit firma Glue Ledelse hjælper virksomheder med at designe fremtidens arbejdspladser. Ifølge Maike Glue er det er sundhedstegn, at vi begynder at tage vores hele liv meget mere alvorligt. Vi befinder os i en brydningstid, hvor vi stadig er i gang med at gentænke vores forståelser af arbejde, karriere og succes. Alle steder vi kigger hen, er der tegn på, at vores værdier er under forandring. På nogle punkter går det hurtigere end andre, men det hele hænger sammen.
”Bæredygtighed i alle aspekter af livet er ved at gøre sig gældende. Grøn omstilling har vi for længst indset er en nødvendighed, så det er et af de første steder, vi kan se fremtiden for os. Den måde, vi har levet på i de sidste årtier, har slidt på kloden. Vækst, effektivitet, udnyttelse af ressourcer, mere, højere og vildere har vist sig ringe for vores jord. Det har vi forstået nu, men vi har stadig et stort arbejde i at bremse op og sadle om. På samme måde har vi brug for at se på den måde, vi har indrettet arbejdslivet og organisationer på” siger Maike Glue.
”Her har der også været en overudnyttelse af mennesker og deres ressourcer. Og det har vi interessant nok
accepteret. HR – human ressource siger det hele. Vi er blevet målt, vejet og optimeret – for at sikre virksomhedens bundline. I den periode har vi samtidig set resultatet af den tilgang: Større og større mistrivsel, stress, sygemeldinger og opsigelser. Det koster altså dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Derfor har vi brug for at gentænke arbejdsliv og organisationer, så de er indrettet til hele mennesker med hele liv. Men det kan godt tage et stykke tid, før fremtiden er her,” siger Maike Glue.
Bæredygtig fremtid
”Jeg møder mange ledere og virksomhedsejere, som gerne vil tage hul på fremtiden, og dem hjælper jeg med at skabe organisationer, hvor der er plads til hele mennesker med hele liv. Hvor der er fokus på trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed som forudsætning for resultatskabelse og langtidsholdbar forretning. Der er plads til, at den enkelte kan prioritere deres tid og deres liv. Det fokus på nytte, som vækstparadigmet har haft, har gjort det svært for mennesker at balancere deres tilværelse. Livet har skulle passe ind i arbejdet og vi står nu et sted, hvor mennesker begynder at tage magten tilbage over deres eget liv og insistere på, at det er omvendt – nemlig at arbejdet skal passe ind i livet,” siger Maike Glue.
”Det gode er, at fremtiden er formbar. Der er et stykke vej til, vi er igennem, og derfor vil jeg opfordre alle unge til at tage del i udviklingen. Det er jeres fremtid, det drejer sig om, og derfor er jeres stemme og engagement også
vigtig. I tilhører en generation, som er voldsomt præget af vækstparadigmet. I er blevet målt og vejet fra børnehaven. Der er stor mistrivsel blandt unge, og alligevel oplever jeg en stærk generation: Reflekterende og med ret klare ønsker og forhåbninger for fremtiden. Om en meningsfuld fremtid med masser af mulighed for at prøve sig selv af, mærke efter, blive dygtige til at leve, til at lære og til at udvikle sig. Være glad i tilværelsen, have tid til de nære og dyrke alt muligt for udvikling af det hele menneske. Vi skal forandre vores opfattelse af hvad ”arbejde”, ”karriere” og ”succes” er. Det er de helt nære menneskelige værdier, som bliver
VÆLG EN UDDANNELSE FOR LIVET
TRÆNG GENNEM STØJEN OG FIND DIN VEJ
Levevejen som jægersoldat og del af eliten lå ikke umiddelbart i kortene for Thomas Rathsack, da han var barn. Han følte sig rådvild og utilstrækkelig – både i skolen og i hjemmet. Som barn i en akademisk familie stak han ud, for det faglige stof kom ikke let til ham, og hans far læste tit fagene op sammen med ham.
”Min far vidste godt, at jeg ikke ville komme til at gå i samme spor som ham, men han gjorde sit bedste for at holde mig i sporet. Jeg var en forvirret dreng, som fandt verden kompleks, og jeg brød mig bestemt ikke om at gå i skole,” siger Thomas Rathsack.
”Da jeg var 12 år vågnede jeg brat op. Jeg læste Carsten Mørchs selvbiografiske bog “Sådan!” om hvordan han var blevet jægersoldat i Jægerkorpset og hans oplevelser, da han var blevet udvalgt til verdens hårdeste militæruddannelse i USA. I bogen skildrer han også det sammenhold og den mentalitet, man er afhængig af som soldat. Bogen skabte pludselig mening og retning hos mig, og fra da af fik jeg et mål i livet: Jeg ville være jægersoldat,” fortæller Thomas Rathsack.
En stålsat drøm
”Det valg skabte ro i mit verdensbillede. Det blev en overskuelig verden i sorthvid, hvor al unødig støj fortonede sig. Det var det, jeg havde brug for. Fra da af tog jeg en soldats leveprincipper til mig, trænede og styrkede min krop. Med det mål for øje tog jeg i gymnasiet – jeg overvejede ikke et håndværksfag. Det var slet ikke på min radar, men det havde nok været meget bedre for min selvtillid at få succes med det, i stedet for at skulle kæmpe med at komme igennem gymnasiet. Det lykkedes dog, og på sin vis er jeg stolt af, at jeg stod igennem og fik min studentereksamen – også selvom mine gymnasiekammerater ikke forstod min drøm. Nu kunne jeg omsider tage hul på den fremtid, jeg havde
planlagt fra jeg var 12 år,” siger Thomas Rathsack og fortsætter: ”Jeg søgte ind i Forsvaret, da jeg var 18 år, og øjeblikkeligt var jeg omgivet af mennesker som mig selv. Jeg blev del af et fællesskab. Ulig hvad man forventer, så er der stor tryghed og omsorg i militæret. At være en god kammerat og at kunne have tillid til hinanden er af stor betydning. Det sammenhold, som Mørch havde beskrevet, var jeg pludselig en væsentlig brik i. Men det var ikke bare en succes. Da jeg var 19 år dumpede jeg en vigtig eksamen på Officersskolen i Oksbøl. Jeg var knust. Togturen fra Varde til København var den værste og længste tur i mit liv,” husker Thomas Rathsack.
Et vendepunkt for livet
”Det var frygteligt at fejle, men jeg ville ikke give op. Jeg mobiliserede al min mentale styrke og genvandt troen på mig selv for min drøm, for jeg vidste, at mit alternativ ville være værre. Over tid bar min vedholdenhed frugt. Jeg kom i Livgarden, hvor jeg var i fire år, og da jeg var 23 år kunne jeg omsider melde mig til optagelsesprøven til Jægerkorpset – hårde 16 ugers optagelsesprøve med konstant udfordring af krop, sind og selvtillid. Min vedholdenhed og målrettethed fik mig igennem og jeg lykkedes med min drøm at være i tjeneste, hvor jeg blandt andet er blevet udsendt til Irak og Afghanistan,” siger Thomas Rathsack.
”Hen over årene og gennem de oplevelser, jeg har haft, har jeg lært meget om mig selv og om mennesker. Det er sket gennem en proces, at jeg har fået identificeret de værdier. Samlet op som læring gennem livet, og det er dem, jeg giver videre, når jeg holder foredrag på skoler og på arbejdspladser,” siger Thomas Rathsack.
”Vedholdenhed står centralt, men også ordentlighed er vigtig at give videre som værdi. Når jeg kommer rundt i landet og taler med unge og voksne,
Betydningen af valg og konsekvenser har i Thomas Rathsacks tilværelse været forbundet med stor alvor. Langt større end hvad et gennemsnitligt menneske oplever i sin levetid. Som jægersoldat udsendt til bl.a. Irak og Afghanistan har Thomas Rathsack vist sig alt andet end gennemsnitlig, men udgangspunktet var et helt andet. I dag låner han sine erfaringer ud til andre, så de kan skære støjen fra og blive mere bevidste om deres rolle og retning i livet.
//
fornemmer jeg, at det er vigtigt at tale værdien af ordentlighed op i relation til relationer og teams. Den erfaring, jeg har med fra militæret, kan med fordel overføres til skoler og arbejdspladser. Man skal være et ordentligt menneske, og man bør have øje for at andre, som står udenfor fællesskabet, også bliver lukket ind. Vi har alle brug for tryghed og omsorg for at kunne trives. Det er et vigtigt medmenneskeligt ansvar, vi alle burde være bedre til at tage på os,” siger Thomas Rathsack.
”Noget tredje, jeg også finder vigtigt at videreformidle, er det ansvar, alle har for at få det bedste ud af enhver situation. Selvmedlidenhed og selvynk hjælper ingen. Det er okay kortvarigt at ærgre sig, men offerrollen skal man på alle måder forsøge at modarbejde. Det tager energi og fremdrift fra dig selv og dine omgivelser. Brug det i stedet aktivt til at komme videre og vend det til noget positivt. Det leder mig i retningen af attitude som mental indstilling. Vær opmærksom på din egen fremtoning – fysisk og mentalt. Hvordan du tackler kriser siger meget om dig som person, og selvom det sjældent er muligt at forberede sig på det vanskelige, så skal man forsøge at være bevidst om sit mindset og være vedholdende i det, man giver sig i kast med. Tilværelsen er en lang proces, hvor man hele tiden udvikler sig, bliver klogere og får erfaringer. Og vælger man at være tro mod sine værdier og arbejder for det, så bliver man belønnet med nye svar og muligheder. Det er værd at hænge i. For man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag den næste dør,” siger Thomas Rathsack.
BIOGRAFI
Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, coach gennem virksomheden #levforhelvede, foredrags- holder og tidligere jæger- soldat med operativ erfaring fra bl a Irak og Afghanistan Han er også kendt fra TV – ”Korpset” og ”Rathsack og narkokrigen” på TV2.
Louise Schmedes
// Dette foto: TV2/Lars E. Andreasen
HTX er både socialt og kreativt
//
Christina Qvistgaard
Lucas Truelsmark er vild med HTX. Faktisk så vild, at han har brugt en del af sine tre år på Hillerød Tekniske Gymnasium U/NORD til at tage ud og fortælle om uddannelsen. Det er mulighederne, de kreative og anderledes fag for ikke at nævne det gode sammenhold på skolen, der har gjort ham til en ivrig fortaler for en uddannelse, der en gang imellem lider lidt under nogle misforståede stereotyper
”Det vigtigste for mig at sige er, at vi har det virkelig godt sammen,” fastslår Lucas, da Karriereguiden møder ham få skoledage før gymnasietiden er helt slut. ”Jeg tror, folk tænker, at det kun handler om skole og ikke noget fællesskab. Og at her kun er folk, der fokuserer på programmering og lektienørderi. HTX er ikke bare nørderi, og man kan ikke definere en HTX’er som en enkelt person. Vi er meget forskellige. Mange er meget skoleengagerede, men vi har et godt sammenhold. Vi laver meget gruppearbejde med masser af kreativitet også på tværs af klasserne.
Min opfattelse er meget blandet. Vi har mennesker, der passer i stereotypen, men de fleste er helt anderledes. Interessante med mål for livet. Man kan rigtig meget med HTX, meget mere end de fleste tror.”
Lucas har været glad for alle de muligheder, HTX tilbyder. Især har de mange værksteder og laboratorier været en oplevelse, fortæller han. Muligheden for at se sine opgaver blive til håndgribelige produkter har betydet meget.
”Vi har 5-6 værksteder, der er større end nogensinde og mængden af kreativitet er helt vild. Faciliteterne er helt fantastiske i forhold til, at det er en gymnasial uddannelse.
Det er jo kreativt at finde en problemstilling og selv finde en løsning ved at
skabe eller fremstille noget. Vi lavede fx vores eget lille hus med solceller og vindmøller i en 3D printer til et forløb om energibesparende huse. Man får en bedre forståelse af tingene ved at være i laboratoriet eller værkstedet – i stedet for kun at være i et klasselokale. Det har hjulpet mig med at finde frem til farmakologi, fordi jeg elsker at være i laboratoriet,” fortæller Lucas, der altså planlægger en fremtid med forskning. Han vil gerne være farmaceut og drømmer om at forske i medicin. Måske endda finde frem til en slags universal medicin, der kan kurere flere forskellige ting.
Aldrig fortrudt
professionelle liv. Og samtidig kan jeg forfølge mine musikdrømme i fritiden. Og hvis nu jeg fik lyst til at blive i Japan, kan jeg jo altid starte min uddannelse lidt senere,” uddyber han.
Man skal gå efter det, man selv har lyst til. Der er fællesskaber alle vegne. “
Det med musikdrømmene var måske det eneste, der kunne have fået Lucas valg af HTX til at vakle. Musikvennerne valgte nemlig stort set alle sammen det almene gymnasium. Lucas har dog ikke et øjeblik fortrudt, at han valgte sin egen vej.
Inden turen går mod flere studier og en fremtid som forsker, venter der sabbatår. Hele to af slagsen. Meget karakteristisk for Lucas, virker det til, er indholdet af de to år nærmest fastlagt på forhånd.
”Jeg har tænkt mig at tage to års sabbatår. Først skal jeg være skiinstruktør i Japan, og så skal jeg i Flyvevåbnet. Derefter vil jeg starte på Københavns Universitet. Det giver mig meget tryghed at vide, hvad jeg skal med mit
”Jeg kunne godt have fulgt mine musikvenner over på STX, men jeg valgte at fokusere på, hvad jeg vil, i stedet for at gøre det, de andre synes, jeg skulle gøre. Jeg spiller stadig masser af musik i fritiden. Man skal gå efter det, der interesserer en, og jeg vil meget gerne være med til at gøre andre mere opmærksomme på den her uddannelse. Der er en opfattelse af, at vi bare er nørder uden venner, men i virkeligheden er folk meget sociale. Jeg har været virkelig glad for at være her,” afslutter Lucas.
Læs om HTX
Uddannelsen inspirerer til at
// Christina Qvistgaard
Viggo, Lucas og Marcels tid på HHX har ikke bare været en periode, hvor de har kunnet spejle sig i en masse unge med samme interesser – det har også været tre år, der har kastet et makkerskab af sig, som de håber rækker langt ind i fremtiden
De tre 3.g’ere drømmer om en fremtid som iværksættere. En fremtid, hvor de selv kan diktere arbejdsforholdene og indsatsen. Hvad virksomheden beskæftiger sig med – og hvor den befinder sig, er knapt så vigtigt. Det vigtigste er at være selvstændig og fortsætte venskabet også på businessniveau. Med virksomheden Kaffebrødrene er de allerede godt i gang.
Kaffebrødrene opstod nærmest ved en tilfældighed og er et godt eksempel på, at man ikke behøver at opfinde nye produkter eller koncepter for at blive en succes. Det handler mere om at tænke ud af boksen.
”Det startede med, at vi opdagede, at kantinen solgte den samme chai latte, som man kunne købe billigere
i Netto. Så vi købte en elkedel og en masse chai i Netto og fik fat i kopper og låg og solgte til de andre elever. Da vi så var i gang med det, tænkte vi, at vi også lige så godt kunne lave kaffe,” forklarer de tre kammerater.
”Hvem drikker mere kaffe end lærere? Vi tog en snak med rektor, om vi måtte sælge kaffe på lærerværelset. Så vi lavede et koncept, hvor vi
DITEVENTYRSTARTERHER
Læs om HHX
SIDE 160
blive iværksættere
lavede fredagscafe for lærerne, hvor de kunne smage på forskellig gourmetkaffe. Vi fik lavet en aftale med en dansk importør som importerer kaffe fra hele verden. Og hver fredag skulle de så kunne smage en ny kaffe.”
Værktøjerne og teorien bag iværksætteriet har eleverne i høj grad kunne hente i undervisningen og det business-orienterede miljø på Lyngby Handelsgymnasium U/NORD.
Mange af eleverne drømmer om iværksætteri og har ambitionerne på plads. Det inspirerer, fortæller Lucas, Marcel og Viggo.
”Der er en del af HHXerne, der har en iværksætter i maven og hvis man drømmer om at blive iværksætter, er det her et rigtig godt miljø og en god uddannelse. Det handler om at få en masse værktøjer, man kan bruge. Både teori og praktiske ting som, hvordan man laver et budget,” uddyber de. ”Fagene er jo også meget målrettet mod business, og mange af de menne -
sker, der går her tænker på business. Det er fedt at kunne spejle sig i dem.
Men man behøver ikke være god til matematik og tal for at gå på HHX, og man bliver heller ikke låst fast.”
Det hele ender i Monaco
Hvad skal der så ske med Kaffebrødre, når huen sidder på hovedet og festerne er ved at være forbi? Lucas, Viggo og Marcel er ikke i tvivl. Eventyret fortsætter.
”Det skal helt klart fortsætte nu. Vi taler meget om, hvordan vi kan tjene nok penge til at rykke videre ind i andre forretningsområder. Vi har fx
videre til en højere pris. Så vil vi bruge pengene til at sætte ind på nye ting. Det hele slutter i Monaco,” griner eleverne. ”Optimalt set ville det være noget, vi kan leve af. Det hele er ikke sat fast, men vi ved, at vi gerne vil være selvstændige og vi gerne vil drive virksomhed sammen. Lige her hvor vi står nu, tror vi virkelig på os selv. Og vores venskab er blevet meget stærkt.”
Lige inden eksamenerne for alvor sætter ind, har kammeraterne da også fundet tid til en mindre forretningsrejse. Forude venter Milano og en weekend med gode kaffebønner.
Er du en havørn, der bare ikke kan få nok af havet? Eller er du mere til, at handlen føres sikkert i havn?
Uanset hvad, så er der plads til dig i shippingbranchen. Tag fx dit første skridt med en HF Søfart eller maritim student, og glæd dig til en branche fuld af muligheder. Find et hav af maritime uddannelser på www.worldcareers.dk
Treogtyve år og liebhaverejendomsmægler
For Silja var tanken om at jonglere landejendomme til priser de færreste har råd til ikke spor afskrækkende. Tværtimod var det den logiske kombination af en veloverstået uddannelse, en ambition om selvstændighed, netværk – og så kærligheden til den nordsjællandske kyststrækning.
Som yngre var drømmen en karriere som marinebiolog, men den blev hurtig erstattet af lysten til en fremtid som ejendomsmægler, fortæller Silja omgivet af katte og en enkelt hund, da Karriereguiden møder hende blot få minutter efter, at dagens staldarbejde er overstået.
For mens Silja venter på at forretningen for alvor tager fart, er der også stadig plads til at dyrke passionen for ridesport og heste.
”Jeg har altid redet meget, men jeg vidste også godt, at heste ikke skulle være min levevej,” forklarer Silja om sin uddannelsesvej. ”Efter STX arbejde jeg et år som nanny i Hellerup og så søgte jeg ind på Finansbacheloren, fordi jeg ville være ejendomsmægler.”
Den tunge teoretiske økonomi virkede mere rettet mod en levevej som revisor eller bankansat, mente Silja som valgte at forfølge en anden vej mod drømmen.
”Der er mange måder at blive mægler på, så da jeg så at Lokalbolig i Gribskov søgte en trainee slog jeg til. Teorien læste jeg ved siden. To fag per semester, så jeg kunne blive færdig på to år. Det var megahårdt,” uddyber Silja.
En traineestilling i en ejendomsmægler er ikke nem at få fingrene i. Det kræver
målrettethed og en stor viden om boligmarkedet. Begge dele kvaliteter Silja kan nikke genkendende til – og som hun også har brugt, da hun tog beslutningen om at blive selvstændig.
”Jeg startede egentlig med at være nogle måneder hos en liebhavermægler, hvor jeg stod for landejendommene, men jeg havde et stort netværk og vidste, at jeg ville være selvstændig, så da min sparringspartner spurgte, hvorfor jeg ikke sprang ud i det med samme, gav det mening.”
Ro i maven
Hvordan er det så at springe ud på et marked, hvor de tunge og etablerede spillere er en del ældre, spørger Karriereguiden? Lidt angstprovokerende kan det godt være, medgiver Silja, men hun er glad for sin beslutning.
Silja Normann Gade er måske selv den bedste ambassadør for de kunder, hun håber at tiltrække fremover.
Som nyåbnet selvstændig liebhaverejendomsmægler er hendes ambition at sælge det gode liv på landet.
At hun selv stortrives i den nordsjællandske idyl Vejby på den skønne hesteejendom Kraagsgaard, er der ingen tvivl om.
”Jeg har satset 100 procent på det her, og jeg er ikke så bekymret. Selvfølgelig er man lidt bange for, om det lykkedes, men der er ved at være hul igennem. Jeg synes næsten logofasen, hvor mit logo skulle designes og falde på plads, var den sværeste,” fortæller Silja. ”Men da det var på plads, og jeg havde holdt lancering, havde jeg mere ro i maven.
Udover springet som selvstændig, tog Silja også springet og flyttede den modsatte vej af mange af hendes jævnaldrende. For mens rigtig mange søger mod København, var det landlivet, der trak for den unge forretningskvinde.
”Det er skønt at være flyttet ud af København. Jeg tænker ikke ret meget på byen udover at køre derind en gang imellem for at være social,” afslutter Silja.
// Christina Qvistgaard
Lokalt nærvær
Globalt
udsyn
Birkerød Gymnasium er en skole med et stort internationalt fokus, da vi har elever fra over 50 forskellige lande. BG har alle de uddannelser, et gymnasium kan rumme: STX, HF og en international
studentereksamen (IB). På vores kostskole bor der elever fra alle tre skoleformer og fra hele verden. Det skaber en unik international, mangfoldig og dynamisk stemning på skolen.
facebook.com/birkegym
// Christina Qvistgaard
VI HAR OGSÅ BRUG FOR GIRL PALS
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er flere drenge på erhvervsuddannelserne. Som kvindelig elev kan mandehørmen godt virke lidt overvældende. Men i stedet for at lade sig overvælde, satte EUX elektrikerelev Siff sig for selv at gøre noget. Hun har startet et pigenetværk for de kvindelige elever på Hillerød Tekniske Skole U/NORD – og det har gjort en stor forskel for trivslen.
”Jeg har startet et pigenetværk op, fordi da jeg startede for 2 år siden og gik blandt tømrere og elektrikere sammen med 2 andre piger, fik vi ikke noget skab til os selv. Skabene stod i drengenes omklædningsrum. Og der havde jeg ikke lyst til at gå ind.
Så jeg tog fat i en af lærerne. Samtidig sad jeg i elevrådet. Så der kunne jeg også klage over det. Det var starten,” fortæller Siff. ”Hvorfor skulle vi slæbe alting frem og tilbage hver dag? Og hvorfor var der ikke hygiejneposer på toiletterne. Der manglede bare nogle ting til pigerne. Med hjælp fra en af lærerne, blev der fundet skabe i kælderen, der blev sat op til os. Han sagde – hvorfor starter vi ikke noget op, hvor vi samler pigerne?”
Som sagt så gjort. Budskabet blev spredt og nu mødes op mod 25 faste piger hver tredje uge for at vende alt mellem himmel og jord.
Og selvom starten egentlig primært var aktivistisk, har møderne stille og roligt skiftet karakter og er kommet til at handle mere om venskaber.
”I starten kørte det meget på det med at være pige, og hvordan opførte drengene sig. Men nu er det blevet mere en social ting. Vi skal lære de andre piger at kende, så vi har nogle girl pals.
Jeg synes, det betyder en del, at andre på skolen har de samme udfordringer og oplever de samme ting, som jeg gør. Man har nogen man kan gå til,” forklarer Siff.
Samtidig understreger hun, at det er vigtigt, man ikke er alt for sart. Man skal kunne tage lidt sjov og kærlige drillerier, men inden for skiven.
”Man er også nødt til at kunne tage lidt, men vi skal respektere hinanden. Bare det at italesætte, at der kan være nogle udfordringer, betyder meget. Og så er der altså masser af søde drenge,” siger Siff, som faktisk nyder at være en af de få kvinder i sit fag. ”For mig er det en ret fed samtalestarter, når folk spørger, hvad jeg laver. Det er fedt at se folks reaktion. Mange er positivt overrasket og synes, det er cool. Det er et mandefag, men mit sjak har fuldstændig accepteret mig.”
Mere socialt
Siff er et godt eksempel på, at få ildsjæle kan gøre en kæmpe forskel. Forandringer sker ikke fra dag til dag, men hvis man drømmer om forandring, må man også gøre en indsats, fortæller hun.
”Man skal selv kæmpe for de ting, man gerne vil have. Det er ikke en STX, men vi er i fuld gang med at gøre det mere socialt. Vi har et rigtig godt elevråd, som bl.a. er i gang med at starte en gallafest op,” lyder det fra Siff.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg gik i folkeskole og havde det ikke godt. Jeg kom ikke så godt ud af det med de andre. I 8. klasse fik jeg at vide, at jeg ikke kunne søge ind på STX pga. mine karakterer. De mente ikke, jeg var uddannelsesparat. Jeg flyttede skole i 9. klasse og mit gennemsnit røg op til over det dobbelte, og jeg var pludselig uddannelsesparat, men jeg vidste, at jeg ikke skulle den gymnasiale vej. Jeg var skoletræt og gad ikke en almindelig STX. Jeg tænkte, at det var 3 år af det samme. Samtidig var jeg bange for, at hvis jeg tog et sabbatår, ville jeg nok ikke komme i gang igen. Så hørte jeg om teknisk EUX og blev faktisk fast besluttet med det samme. At jeg valgte elektrikervejen, var fordi vi i et valgfag havde en elektriker inde, som lavede lamper med os. Og jeg samlede bare lampen helt instinktivt og fik rigtig meget ros. Med EUX får jeg så også endnu bedre mulighed for at læse videre, så jeg binder mig ikke til noget. Jeg holder mine muligheder åbne.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen? Hvordan synes du selv, du har udviklet dig? Den store forskel for mig var, at skolen blev sjov igen. Jeg kan godt lide skiftet mellem værkstedet og skoleundervisningen. Man lærer på en anden måde. Man hører teorien, og så går man ud og prøver det i praksis. Det er megaspændende med det skift. Det er bare en rigtig god måde at lære på.
Efter jeg startede på skolen, er min selvtillid blevet meget bedre. Jeg hviler i mig selv og har fået gode venner. Og så har jeg rykket mig fagligt. Det er ikke en nem uddannelse. Man skal ville det, for det er hårdt arbejde.
Jeg har heller ikke brug for en far eller en kæreste til at hænge mine køkken lamper op, så det har også gjort mig mere selvstændig.
5. Hvordan ser det ud med lektier? Lektier fylder ikke så meget. Hvis man følger med, og gør det, man skal. Jeg tror, jeg laver lektier 1,5 time om ugen. Op mod eksamen er det mere. Lige nu er vi i gang med den afsluttende rapport, og den fylder selvfølgelig en del.
6. Hvad er drømmen? Drømmen for mig er at blive færdig og så arbejde i 1 til 2 år som
svend og prøve det af. Derefter vil jeg gerne læse videre. Måske skifte felt og læse psykologi. Med den her uddannelse har jeg noget at falde tilbage på. Man kan altid bruge en uddannelse, også selvom jeg ender med at lave noget andet. Men grundforståelsen kan jeg altid bruge. Den holder ikke op med at være der.
7. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig
Kedelige grå skyer og truende regnvejr er ikke nok til at slukke smilet på Tejan Jallohs ansigt, da Karriereguiden møder ham til en hurtig snak.Faktisk er det en meget glad 18-årig i en meget stor lastbil, der møder op i Hvidovre med en god nyhed i baghånden.”Jeg fik mit lastbilkørekort i sidste uge,” stråler han.
Det stod ikke lige skrevet i kortene, at Tejan som kun 18-årig skulle være i sit helt rette element. Tværtimod var han bare få år før ved at droppe tanken om uddannelse og job helt.
Men erhvervsklassen i Herlev
Kommunes Ungdomsskole viste sig at være den rigtige opskrift på en fremtid for Tejan.
”Jeg havde lidt svært ved at høre efter i skolen, der skulle ske noget,” erkender han. ”Så jeg kom i erhvervsklassen, hvor jeg var i praktik flere steder. Bl.a. i en børnehave og som kok.
De 3 dage på skolen havde jeg dansk, engelsk og matematik, men så var der 2 dage om ugen i praktik. Det gjorde, at jeg kunne stå op om morgenen. Før kunne jeg ikke komme op for at møde 8.15, men pludselig kunne jeg sagtens møde et sted kl. 5.
Lastbilerne satte skoletrætheden skakmat
Det gjorde forskellen for mig. Der var nogle, der hjalp mig og støttede op. Hvis ikke jeg var kommet i erhvervsklassen, havde jeg bare gået derhjemme og havde ikke lært noget. Det er en god ide at overveje erhvervsklassen, fordi man får chancen for at prøve noget forskelligt af.”
Praktik gav mod på mere En 14-dages praktik i entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen blev en øjenåbner af de helt store for Tejan. Praktikken førte til et fritidsjob og lysten til en uddannelse som lastbilschauffør.
Skoleforløbene bliver tilbragt på DEKRA i Brøndby og Johannesen Kran og Maskintransport i Hvidovre lægger hus til den praktiske del af uddannelsen. En nærmest magisk kobling, hvis man spørger Tejan.
Kastanievej Efterskole
”Jeg kan næsten ikke holde mig væk fra mit arbejde. Jeg har fundet min rette hylde – og mærker også, at mit firma er meget glade for mig.
Det virkede at tænke ud ad boksen. Jeg ville ikke kunne sidde bag en skærm. Dem der ikke ved, hvad de vil og har svært ved at sidde stille. Prøv lastbilschauffør! I dag er jeg fx stået op kl. 3.30 for at møde tidligt, men det generer mig ikke, fordi jeg laver noget, jeg synes er fedt. Og fællesskabet på arbejdspladsen er godt.”
”Det fedeste er at få min egen lastbil og kran og selv stå for projekter. Det kan fx være at tage min bil og køre ud til et maskinværksted og læsse noget tungt maskineri af,” afslutter Tejan.
FOTO
KERAMIK
GASTRONOMI
SKUESPIL
MUSIK
TEKSTIL & DESIGN BILLEDKUNST
- din kreative efterskole i hjertet af København
Elsker du at være kreativ?
Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige
rammer midt i København. Lyder det som noget for dig?
rammer midt København. Lyder noget for Så glæder os til at møde dig!
Så kontakt os Vi glæder os til at møde dig! kreative valgfag. i
kastanie.dk
tlf: 33 31 08 08
Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole @kastanievejefterskole
Harduset, at vi har globalelinjer
”STX er en god mulighed for at udforske forskellige interesser, og når jeg tænker på RG, så popper det sociale frem.” Jonas Uldal, 3.g
også gode
Dyrk elitesport, dine interesser, yndlingsfagogmegetmeremed os!
Fire styks STXere og 2 IB elever med så mange aktiviteter fordelt mellem dem, at man næsten mister pusten af at tænke på det.
Fredagscafeudvalg, miljøudvalg, elevråd, lokalfestival… for ikke at nævne lektier, afleveringer og fritidsjob, der også har skullet passes. Alligevel er det gode minder, der fylder for eleverne, når de tænker tilbage på deres travle år på Birkerød Gymnasium. Udvalgsarbejdet, engagementet og elevindragelsen er en fuldstændig central del af livet på Birkerød Gymnasium, fortæller uddannelseschef Line Bach.
”Det er sådan, at vi trækker 30 timer fordelt på de 3 år ud til forskellige aktiviteter enten udvalgsarbejde eller fagligt arbejde. Vi har endda lavet en app, hvor man kan lave sine udvalg. På Birkerød Gymnasium har vi IB, hvor aktivt medborgerskab er en obligatorisk del af uddannelsen, så en del udvalg opstår på den baggrund. Men vi synes generelt, det er en vigtig del af et ungdomsliv. Og det er også en trivselsting. De har brug for et interessefællesskab, og vi giver dem tillid og tror på dem. Tror på, at de kan klare det. Det betyder meget for dem.”
Det er IB eleverne helt enige i. Deres skoleform er anderledes og mange af dem har måske ikke dansk som første sprog. Men med udvalgsarbejde, der ryster elever fra begge skoleformer sammen, bliver fællesskabet også styrket, forklarer Cecilie og Nicolai.
”Det har hjulpet meget med at blive en del af det hele og få nye venner,” tilføjer de.
En uforglemmelig tid
For eleverne har udvalgsarbejdet været givende på mange måder.
”Det danner en som person. Vi er her for at gå i skole og tingene skal være i orden, men udvalgene er et vigtigt afbræk, hvor vi ikke kun ser hinanden i faglige sammenhænge. Man skaber bånd på kryds og tværs,” fortæller de.
Og så udvikler man sig også personligt, når man som fx formand for et udvalg skal tage beslutninger og ansvar, der faktisk tæller – og man opnår en bredere forståelse for verden omkring en.
”Det er vigtigt, at vi involverer os. Vi ser livet i byen på en helt anden måde. Vi er også Røde Kors skole og laver en masse indsamlinger og events for at tjene penge til organisationen. Det lærer os at gøre noget uden nødvendigvis at få noget ud af det selv.
Eleverne har sat pris på opbakningen fra skolen. Det giver motivation at have medbestemmelse. At blive taget alvorligt, når man møder op med en ide, fortæller de. Alt er i princippet muligt, og hvis noget ikke kan lade sig gøre, er ledelsen hurtig til at komme med andre forslag.
Når det sidste punktum er sat i gymnasietiden, ved de seks elever, at de har gjort, hvad de kunne for at skabe en uforglemmelig tid for sig selv og for andre. En vished de allerede nu sætter stor pris på.
”Nøgleordene er fællesskab og den fulde gymnasieoplevelse,” fastslår de. ”Virkelig at være en del af noget og få venskaber på tværs. Vi får aldrig den her tid tilbage. De her år kommer ikke igen, så man skal omfavne hele oplevelsen og ikke bare møde op til timerne. Der er flere af 3.g’erne, hvor det går op for dem, at det er ved at være slut – og så ærgrer de sig over, at de ikke har fået mere ud af det.”
Kast dig ud i gymnasielivet med alt, hvad det indebærer. Sug så meget som muligt ud af de tre år, der aldrig kommer igen. Ellers står du måske i slutningen af 3.g. og fortryder, at du ikke stillede dig frem. Sådan lyder rådet fra 6 venner, der i den grad ved, hvad de taler om.
DEN FULDE GYMNASIEOPLEVELSE
Er du en af os ?
Vil du også...
- gøre en forskel, og udfordres fagligt & personligt
- have gode muligheder for karriere og videre uddannelse - få løn under uddannelsen
Mange muligheder
Vælg en uddannelse til social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper
Eller en EUX Velfærd, hvor du kombinerer din erhvervsuddannelse med en studentereksamen og får 2 uddannelser i 1.
Vil du styrke din faglighed og have tid til at finde din vej?
Vores 10. klasse vægter teori og praktik med fokus på sundhed, omsorg og pædagogik.
SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - find os tæt på dig!
Kathlin uddanner sig til social- og sundhedsassistent, og vil gerne arbejde i børne- og ungepsykiatrien.
I sin oplæring i psykiatrien oplever Kathlin, at hun gør en forskel. Hun bliver også udfordret på at koble teorien til den virkelighed, og de mennesker, hun møder:
”Det kræver empati, og at man, som jeg, synes, at det er fedt, når der ikke er et simpelt svar på alting.”
"De ser os"
// Christina Qvistgaard
For Pascal blev EUD Business det helt rigtige springbræt til fremtiden. Efter et år på Frederikssund Handelsgymnasium – U/NORD er han klar til elevplads og karriere.
Da Pascal for to år siden stod og skulle vælge ungdomsuddannelse, vaklede han mellem mange forskellige muligheder. Et par erhvervspraktikker viste sig at blive en god inspiration til fremtiden. Her ventede der nemlig succesoplevelser på stribe.
”Jeg har kigget mange forskellige steder. Skulle jeg være bankmand eller taxichauffør? Jeg prøvede noget erhvervspraktik af og var i en tøjforretning, og det var der, jeg besluttede mig for at tage en EUD Business.
Det var igennem mine praktikker, at jeg fandt ud af, at jeg kunne meget og også fik lov til at prøve en masse af. Jeg fik oplevelsen af, hvordan det ville være at arbejde i en tøjforretning. Det var vigtigt for mig, at det var en kort uddannelse,” fortæller 18-årige Pascal.
”Jeg elsker service og så kan jeg også godt lide et job, hvor der ikke er 10 bolde i luften på en gang. Folk vælter af stress rundt omkring, når der sker alt for meget.
Det kunne også have været noget andet end tøj, men tøj interesserer mig – og jeg kan godt lide den personlige betjening.”
Efter sommerferien venter der en elevplads det helt rigtige sted for en med stilen og interessen for tøj som 1. prioritet. Tøjafdelingen i Magasin, hvor Pascal kan udfolde sit talent for god service på utallige kvadratmeter.
Godt sammenhold
Frederikssund Handelsgymnasium er en forholdsvis lille skole, men det har på ingen måde generet Pascal –tværtimod. Faktisk har han været så glad for skolen, at han er blevet hængende, selvom skoletiden har budt på en flytning til Vanløse. Det har været ensbetydende med en pendlertid på en time.
”Jeg valgte Frederikssund Handelsgymnasium bl.a. pga. størrelsen, og jeg har ikke haft nogle dårlige oplevelser. Måden de kører skolen på, sammenholdet og kontakten med lærerne er rigtig god. De ser os. Jeg føler, jeg er kommet langt og har fået rigtig god hjælp og støtte. Der er brug for et godt sammenhold mellem lærere og elever.
De forskellige U/NORD afdelinger snakker også sammen, så vi var på sprogrejse med elever fra Hillerød og Lyngby. De har holdt, hvad der blev lovet, og jeg kan godt anbefale det.
Jeg føler ikke, der er meget snobberi her,” lyder det fra Pascal. ”Jeg har helt klart rykket mig. Det er jo en selvvalgt uddannelse, og jeg har fået nogle udfordringer, fordi jeg ikke har siddet og kigget på uret hele tiden, men tværtimod fundet motivation og glæde.”
På Baltorp Business Gymnasium får du helt nye businessfag, som du ikke har haft i folkeskolen. Du vil opleve en undervisning med tæt forbindelse til erhvervslivet
Udover traditionelle hhxstudieretninger, som Økonomi, Marketing og Sprog, udbyder vi også studieretningerne Forsvar og Politi, der er udviklet i samarbejde med Politiet og Forsvaret.
Se mere på baltorpgym.dk
Baltorp Business Gymnasium er en del af Ballerup Business Campus, som også udbyder Business eud, eux og 10. klasse.
AT UDVIKLE SIG I FÆLLESSKAB ER DEN STØRSTE OPLEVELSE
// Christina Qvistgaard
For Hannah har 10. kl. været en mulighed for at suge det sidste ud af barndomslivet – inden alvoren på en ungdomsuddannelse for alvor kalder. En kobling mellem læring og nye oplevelser, men hvor trygheden alligevel er lige rundt om hjørnet.
”Jeg var egentlig afklaret før 10. klasse, men jeg ville godt have lov at være barn lidt længere,” fortæller 17-årige Hannah. ”Jeg følte, at jeg havde brug for et ekstra år, hvor der var plads til både skole og nye oplevelser – og hvor jeg kunne blive mere moden og lære mig selv bedre at kende.”
Hannah har brugt det sidste år på Gribskov10, der udover dansk og matematik også byder på linjer, projektbaseret undervisning og opdeling af klasserne i familier.
Det har været udfordrende pludselig at skulle lære på en ny måde, erkender Hannah, der har valgt linjen Media. Projekterne har været både interessante og relevante, men har også testet samarbejdsevnerne.
”Stort set alt er projektbaseret, og fagene bliver så koblet ind i projekterne. Vi har fx arbejdet med temaer som ungdom og FNs verdensmål. I starten var det meget udfordrende at skulle arbejde sammen hele tiden, men familieinddelingen er virkelig hyggelig, og det er også godt at have en specifik lærer, vi kan gå til,” uddyber Hannah.
Gribskov10 og 10. kl. generelt giver mulighed for at afprøve sig selv på nye måder. For Hannah har den årlige musical været et af højdepunkterne, og så er hun også blevet udfordret lidt på sine fremtidsplaner.
Fremtiden hedder EUX Business og måske en karriere som ejendomsmægler. Den skiftende hverdag, der veksler mellem tid på kontoret og
Læs om 10. klasse SIDE 130
ude i marken, tiltaler Hannah, men undervejs i sit 10. klassesår, var hun alligevel ved at komme i tvivl.
Gribskov10 byder nemlig også på karrierelæring, hvor eleverne skal sætte sig ind i forskellige jobs og karrieremuligheder. En uge i praktik som lærer var lige ved at blive en gamechanger for Hannah.
”Det satte faktisk lidt tanker i gang,” forklarer hun.
Når Hannah kigger tilbage på sit år i 10. kl., er det dog fællesskabet og oplevelsen af at vokse sammen, der har gjort det største indtryk.
”At se alle udvikle sig. Ikke kun mig selv. At opleve at alle prøver grænser af og udvikler sig sammen,” fastslår hun.
LINJER SKUBBER
VIRKELIGHEDEN
IND I KLASSE-
LOKALERNE
Man kan se linjetanken lidt som et alternativ til et efterskoleår, fortæller afdelingsleder Mette Droob Olsen. Fagligheden fylder, men på en anden måde end eleverne er vant til. Deres personlige interesser får lov at være benzinen på skoleoplevelsen.
”De får nogle kompetencer gennem deres interesser. Og så behøver de ikke være gode til tingene, før de starter” uddyber Mette Droob Olsen.
”Et godt eksempel er musiklinjen, hvor vi har haft elever, der ikke kunne spille en tone, men havde interessen.
Da vi havde musicalaften, var de bandet og de shinede. De får nogle succesoplevelser på en helt anden måde.”
GG har luksus fællesskab, og et højt fagligt
På Gribskov10 har alle elever valgt sig ind på en linje. Fire linjer Music, ArtLab, Outdoor og Media giver rige muligheder for projektbaseret undervisning med fokus på verden uden for skolens vægge. Fra dette skoleår har linjerne fået endnu et skud på stammen: Japanlinjen.
Og det er netop grundtanken med 10. kl. – at eleverne får de faglige og personlige kompetencer, de skal bruge for at komme videre ud i ungdomslivet. Gerne på en ungdomsuddannelse.
”Vi er jo sat i verden for at sende dem videre. Nogle af dem, der kommer her, var måske ikke kommet videre, men de finder ud af, at skole kan være sjovt og interessant og bliver motiverede for at lære,” fastslår Mette Droob Olsen, der nu glæder sig til at præsentere Gribskov for Japanlinjen.
Den nye linje er kommet til verden i samarbejde med en Japansk kunstner bosat i Gribskov. Tanken er at give eleverne en once-in-a-lifetime oplevelse, hvor de kan sætte forskelle og ligheder i perspektiv.
Vi har et absurd godt fællesskab og alle der går her er meget imødekommende
At starte på GG var nervepirrende i starten, men også vildt fedt
”Det er langt fra Danmark og meget fremmedartet. En helt anden måde at lære på, men samtidig med nogle fælles kulturelle referencer som manga og sushi. De skal opleve, at verden er stor – at rejse om på den anden side af kloden, hvor folk bor på en helt anden måde – og så alligevel er lidt som os.
De skal indkvarteres lokalt og de skal præsentere Gribskov og dansk ungdomskultur for japanerne på en japansk high school – og på den måde bliver de også lidt mere bevidste om sig selv,” fortæller Mette Droob Olsen. ”Og så skal de også ud at være turister.”
Efter 3 år på GG ved jeg, at der er plads til alle og lærerne er supersøde
Jeg er for velfungerende til førtidspension
Emil er et godt eksempel på, at man kan, hvis man vil. Selvom han er født med Cerebral Parese eller CP, har han kæmpet sig igennem både efterskole, STU og FGU –altid med et smil på læben og en positiv holdning.
”Jeg elsker at blive interviewet,” fortæller 21-årige Emil, da Karriereguiden møder ham på FGU Nords adresse i Gladsaxe kort før, han kan sætte punktum for den seneste etape i hans uddannelsesrejse.
”Jeg har været rigtig glad for at gå her, og jeg har det godt med, at jeg har lært så meget.”
Hele 5 forskellige certifikater er det blevet til i løbet af de 2 år, Emil har været en del af skolens ejendomsservice- og anlægsgartnerhold på produktionsgrunduddannelsen.
Han er især stolt af sit gaffeltruckcertifikat, nævner han.
Produktionsgrunduddannelsen er praktisk baseret værkstedsundervisning varieret med praktik i forskellige virksomheder.
På FGU Nord har man ofte held med at få eleverne videre til erhvervsuddannelse eller ufaglært arbejde.
”Det er meget forskelligt, hvor de kommer hen herfra,” fortæller værkstedlærer Michael Kofoed. ”Nogle går videre til chauffør- eller mekanikeruddannelsen, lagermedarbejder eller VVS. Uanset hvor det fører hen, får de en masse praktisk håndværksmæssig erfaring med sig og så reparerer vi også alle vores maskiner selv. Det vi kan give dem her, er en hverdag med fast struktur og elastiske rammer. Min umiddelbare forventning er, at de møder op hver dag, og så tager vi den derfra. Det er jo meget forskelligt, hvad de unge kommer med i rygsækken.”
Inden Emil nåede så langt som til FGU, har hans rygsæk ført ham vidt omkring. Fra Dubai over USA og tilbage til Danmark og Efterskolen Østergård, hvor han havde et år, han ser tilbage på med stor glæde.
Næste skridt var STU på Hjuldamperen. Også herfra tager Emil en masse positiv energi med sig videre.
”Mens jeg gik på STU, skulle jeg bl.a lære at slappe af. Jeg havde det rigtig skidt med offentlig transport. Det har jeg stadig, men jeg har fået taget kørekort og fået bil og så cykler jeg også en del.
Det var på andet år, at jeg gik i gang med kørekort og så skulle jeg også prøve praktik. Jeg var på Charlottenlund Fort i køkkenet, men det var for hårdt. Jeg er født med CP og der løb man meget stærkt.
På 3. år var jeg i praktik på en golfbane, og der er jeg stadig.
Jeg tog 9. klasse, mens jeg gik på STU. Min søster gik på gymnasiet, men det var for svært for mig, men jeg kunne tage nogle eksamener der og jeg blev færdig i sommeren 2022. Jeg har lært en masse,” beretter Emil.
Jeg kan godt lide at gøre det rigtige Emils praktik på Københavns Golfklub har han videreført under sin FGU, men snart skal koste og grensakse svinges et helt andet sted.
// Christina Qvistgaard
”Næste skridt for mig er at starte på Glads Flexuddannelsen i Tivoli, hvor jeg skal være med til at sørge for, at det hele ser pænt ud. Jeg er nervøs, fordi det er uden for min comfort zone, men det er også det værd for, at jeg kan komme over målstregen.
Når vi har teoriundervisning, er det på Glad og ellers er vi i Tivoli og arbejde. Jeg er lidt nervøs for at skulle arbejde i København. Det kan være svært at parkere derinde, men jeg tror, at jeg har fundet en løsning. Jeg tror også, man kan finde en løsning ved at snakke med folk. Det kan jeg godt. Jeg kan godt lide at gøre det rigtige,” forklarer Emil, der kun meget modvilligt er til besvær for nogen. ”Da jeg var inde og snakke med dem på Glad, spurgte jeg, hvad man gør, hvis der sker noget. Så ringer man bare, sagde de. Jeg kan ikke lide at komme for sent. Jeg bliver ked af det. Jeg har også kun meldt mig syg 2 gange, mens jeg gik her.
Sådan er jeg som person – og så jeg også glad og positiv det meste af tiden. Jeg giver aldrig op. Det betyder meget for mig at have et job. Min anden mulighed var en masse praktik eller førtidspension, men det gider jeg ikke. Det er jeg alt for velfungerende til.
Jeg vil heller ikke bare sidde derhjemme og vente, hvis nu jeg fik en kæreste, der arbejdede. Så ville jeg føle mig doven.”
Kickstart din fremtid lokalt, tag din uddannelse
i Helsingør Kommune?
Har du lyst til at tage en uddannelse på en anderledes måde? Tænker du, at det er lige dig at skifte mellem skole og oplæring på en arbejdsplads?
Så er en erhvervsuddannelse lige dig
• Du får mange muligheder i fremtiden for videreuddannelse
• Du bliver eftertragtet på arbejdsmarkedet
• Du får løn under hele din uddannelse
Vi i Helsingør Kommune håber at høre fra dig!
Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsassistent
Ernæringsassistent
Pædagogisk assistent
Ejendomsservicetekniker
Kontorelev
Vil du blive klogere på uddannelserne, besøg relevante erhvervsskolers hjemmeside.
ET LIV FORMET af mennesker
Læs om SOSUuddannelsen
SIDE 143
Michał Kryta havde i løbet af udskolingen besøgt flere ungdomsuddannelser som led i afklaring af sit uddannelsesvalg – han besøgte fx HTX, HHX og forskellige erhvervsuddannelser på den tekniske gren. Han havde interesse for IT, men også biologi og menneskets anatomi fandt han spændende.
“Der er selvfølgelig lidt vej mellem de to ting, men jeg var egentlig ret åben, men det ændrede sig, da jeg var på brobygning en uge i 10. klasse på SOSU H. Her fik jeg øjnene op for, hvor stor en forskel, man kan gøre for andre med en uddannelse inden for sundhed, pleje og omsorg,” siger Michał Kryta.
“Desuden åbner en uddannelse som social- og sundhedsassistent op for alle mulige veje, fx udgør uddannelsen et godt fundament til at læse videre til sygeplejerske, fysioterapeut og ambulanceredder. Sidstnævnte appellerede til mig, og det ville være et glimrende mål for mig at gå efter, fordi man også skal være fyldt 21 år for at begynde på den uddannelse,” siger Michał Kryta.
Et godt fundament i sundhed og omsorg
“Jeg var nu klar til at træde ud på min uddannelsesvej.
Jeg søgte ind på SOSU H på grundforløb 1 i Hillerød. På holdet var både drenge og piger, men da forløbet var ovre, forsvandt de fleste drenge over på håndværksuddannelser. Set i bakspejlet synes jeg, de må have fået en god basisviden med om sundhed, om omsorg, førstehjælp og værktøjer til kommunikation. De drenge, der blev, havde gerne videreuddannelse som jeg som mål, men også uddannelse til pædagogisk assistent var i høj kurs. De var fyldt med sjov og ballade - og det var tydeligt at de ville bringe stor lykke i enhver SFO eller børnehave,” siger Michał Kryta.
”Jeg forsatte selv i min retning og blev færdiguddannet social- og sundhedsassistent i februar i år og blev straks tilbudt fast stilling på det plejecenter, hvor jeg også har været i praktik. Det er et godt og rart sted, som passer godt på sine ansatte. Jeg har i mit arbejde primært at gøre med borgere med demens. Det er en ubarmhjertig sygdom, fordi borgerne glemmer, hvor de er og tager en for at være en søn eller en far. Ofte spørger de også efter deres elskede, som de måske har mistet for længe siden. Det er en sorg for dem, hver gang det går op for dem, de har mistet,” fortæller Michał Kryta og fortsætter: “Her handler det også om at have en god relation til de pårørende. De har ofte en nøgle til, hvordan vi kan hjælpe med at etablere en bro til noget kendt dybt nede. Det kan være i form af minder som et fotoalbum, en særlig sang eller melodi, en bestemt ret eller noget fjerde.
Da Michał Kryta gik i folkeskolen, så han to mulige uddannelsesretninger for sig. Noget med it eller noget med mennesker. Efter brobygning i 10. klasse på SOSU H lå banen klar. Nu er han færdiguddannet som social- og sundhedsassistent – og det åbner for et hav af nye muligheder med tryghed for ansættelse og videre udvikling.
Tryghed fremfor alt
“Det er fag, hvor det er vigtigt hele tiden at udvikle sig og erfaringsudveksle med andre. Det oplevede jeg allerede under praktikken. Det var guld værd at vende situationer fra hverdagen med sine klassekammerater på uddannelsen. At arbejde tæt på og med mennesker kræver meget af en, og derfor er der en stor styrke i at lære af, hvad andre har gjort og få udvidet sit handlingsrum på den måde. Det handler om at finde alle de gode praksisser og forbedre dem. I mit job nu får jeg for alvor udfoldet min værktøjskasse og set, hvordan teori fra uddannelsen opfører sig i praksis. Det gode er, at man aldrig står alene. Der er en grad af sidemandsoplæring i det praktiske arbejde - en vejleder eller en med flere års erfaring er sammen med en, og det lærer man rigtig meget af,” siger Michał Kryta og fortsætter: “Men man skal ikke tage fejl. Der er smæk på i hverdagen, og det er nok også en af de mange grunde til, jeg kan lide faget. Hvis der har været masser af fart på i en situation, så tager man også lige en sparring bagefter, for at se hele situationen efter i sømmene. Vi står med et kæmpe stort ansvar - at tage vare og drage omsorg for andres kære.”
Udefra og indefra
“Fagligheden og viden om alt fra sundhed til konflikthåndtering og kommunikation kan også bruges i ens private liv. Jeg er også blevet bedre til at passe på mig selv og på min krop. Uddannelsen åbner virkelig ens øjne op for, hvad der er godt og skidt. Jeg tænker tit på, at da jeg startede på uddannelsen var jeg en dreng uden erfaringer og indsigt. Jeg har oplevet alt muligt nu - på både godt og ondt. Det er en uddannelse, som giver hår på brystet,” siger Michał Kryta.
“Jeg har også haft alvorlig sygdom inde på livet, og det har givet mig et meget nuanceret blik for det at være patient og plejekrævende. Jeg gør meget ud at møde borgere som mennesker. De er langt mere end det, som står i en journal. Det er også min bedste overbevisning at det fremmer deres sundhed, at vi mødes i relationen som menneske til menneske. Deres sygdom eller lidelse skal ikke stå som det centrale. Vi skal kunne samtale, grine og græde sammen - og kram skal der også være plads til. Jeg vil gerne give dem en pause fra sygdommen,” siger Michał Kryta.
“Jeg har stadig ambulanceredder som et mål, men jeg er også åben for at dedikere mig arbejdet som social- og sundhedsassistent. Det er et meningsfuldt job at gøre noget for andre - det giver både noget fagligt og personligt. Og måske jeg vil gå videre ind af en helt anden dør engang - måske læse videre til fx socialrådgiver, sygeplejerske eller endda bioanalytiker. Det må tiden vise,” siger Michał Kryta.
VILD MED
TEKNOLOGI, NATURVIDENSKAB
OG SAMFUND FOR DIG, DER ER
Mød eleverne og følg undervisningen på en besøgsdag eller til åbent hus. Se mere på hcogym.dk
HTX viste sig at være det rigtige valg
Katrinas historie handler både om valg, om at gøre sit forarbejde, stole på sin egen mavefornemmelse og om at nedbryde fordomme. Den 18-årige 2.g’er har været igennem indtil flere af ungdomsuddannelserne, inden hun fandt den rette hylde. Den hylde hedder HTX på Hillerød Tekniske Gymnasium U/NORD // Christina Qvistgaard
Da Katrina stod i 9. klasse og skulle til at bestemme sig, gjorde Corona det umuligt at bevæge sig rundt på åbent hus-arrangementer. Og i virkeligheden havde hun nok allerede bestemt sig. ”Jeg havde lidt den tanke, at det var STX, jeg skulle på. Det havde andre i min familie gjort. Så jeg startede der efter 9. kl.,” fortæller Katrina, der hurtigt opdagede, at hun nok skulle have gjort sit forarbejde lidt grundigere. ”Det var en ok klasse, og naturvidenskaben interesserede mig, men alligevel haltede jeg bagud både fagligt og socialt allerede efter 1,5 måned. Det var en kæmpestor skole med mange elever – og fagene passede mig ikke. Jeg havde bare ikke tænkt mig godt nok om, så jeg skulle bare væk.”
Snakken gik derhjemme om de andre ungdomsuddannelser, fortæller Katrina, der endte med at søge ind på HHX. Umiddelbart en stor succes med en god klasse, men endnu en gang måtte hun erkende, at det heller ikke denne gang, var der hun skulle være.
”Jeg var der i 1 år, men da eksamen nærmede sig, havde jeg problemer med at forstå pensum og tænkte ’det kan jeg ikke’. Jeg talte med en studievejleder, der anbefalede mig at gå til eksamen og så gå ud. På den måde ville jeg kunne komme tilbage, hvis jeg fortrød. Men med skoletræthed i baghovedet valgte jeg bare at droppe ud inden. Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor det skulle være så svært. Det skulle jo bare være fest og farver – en fed oplevelse,” uddyber Katrina.
Meget mere socialt end man tror Endnu en gang gik snakken derhjemme. Næste mulighed var HTX, men familien var usikker på, om det var en uddannelse, hvor Katrina ville passe ind socialt. Alligevel kontaktede de en studievejleder og aftalte en rundvisning.
Den 18-årige elev har ikke set sig tilbage siden.
”Vi mødtes i auditoriet den første dag. Der var ikke så mange mennesker. Det var meget roligt og jeg følte mig hjemme med det samme. Det var nemt og trygt og den lille ’åh nej’ stemme blev stille og det gjorde mig mere åben for andre mennesker,” smiler Katrina, når hun husker tilbage.
Ja, der er meget naturvidenskab, erkender hun, men hvis man har interessen, finder man ud af det, og der er hjælp at hente.
Jeg fik studiehjælp og hende, der hjalp mig, var så sød og blev mit store forbillede. Det gjorde mig meget motiveret. Det kan lærerne mærke, tror jeg. I dag synes jeg stadig, det er lige så fedt. Jeg vil faktisk gerne give mere credit til lærerne i alle fag. De er engagerede og gode til at lære fra sig.”
Med Biotek/Idrætslinjen er det også lykkedes Katrina at kombinere sine interesser. For udover at være en dedikeret elev, er hun også elitesportsdanser, der drømmer om udtagelse til EM i hiphop og disco. Måske ikke umiddelbart, hvad man forbinder med en HTX-elev, men også her vil Katrina gøre en indsats for at skyde evt. fordomme ned.
”HTX er meget mere socialt end folk tror. Vi har masser af udvalg og fester lige så meget som andre steder. Vores fester føles lidt som privatfester, fordi man kender så mange,” fastslår hun.
Læs om HTX
SIDE 161
Klar til uddannelse?
Se mulighederne på rts.dk
@roskildetekniskeskole
Vi tilbyder over 30 erhvervsuddannelser og 15 euxuddannelser inden for medier og design, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område på Roskilde Tekniske Skole.
Du kan starte dit grundforløb i Roskilde, Høng, Valby, Greve eller Kalundborg. Se datoer for åbent hus, infomøder og meget andet på www.rts.dk.
www.rts.dk • 46 300 400
Hjælp til skolen – og lidt til livet
Som SPS-mentor på HF og VUC Nordsjælland i Helsingør er Cecilie Lykke Andersen næsten en slags støtteblæksprutte. For hjælpen eleverne har brug for varierer meget
SPS støtten har været altafgørende for HF-elev Mai.
Christina Qvistgaard
Det er ikke alle,der bare kan komme let igennem en ungdomsuddannelse. Hvis man fx har en diagnose eller psykiske udfordringer, kræver det lidt ekstra hjælp.
Den hjælp kan tage form af SPS-støtte og på HF og VUC Nordsjælland, hedder den støtte Cecilie.
”Hjælpen kan foregå på mange forskellige måder. For nogle handler det simpelthen om, at vi sætter os ned og siger, du har 3 opgaver for. Lad os plotte ind, hvordan man gør det. Det handler om at strukturere sin tid og få et overblik. Hvis man er kommet bagud, hvad gør man så?” forklarer hun.
”Nogle har rigtig meget brug for at tale. Hvordan er det fx at gå i skole? En pige fortalte mig, at hun spiste sin madpakke på toilettet, fordi hun ikke kunne håndtere at sidde i det store fællesrum. Hun
havde ikke tænkt over, at der er små rum, hvor man kan sidde.”
Mentorhjælpen kan altså være både hjælp til det faglige og til det personlige. Nogle elever har svært ved at møde ind om morgenen, og der hjælper det, hvis der lige står et smilende ansigt klar med en kop kaffe.
”Man bliver næsten lidt som en voksenven,” konstaterer Cecilie. ”Men jeg kan også gå med i undervisningen i den første time, så man lige får et skub. Detaljeniveauet kan variere fra at finde en kalender frem og skrive ned, at her skal du læse, her skal du til sport, her skal du fodre dit kæledyr til at hjælpe med at låne en bog.
Det handler om at gå til dem på en måde, de kan håndtere. Jeg kan fx spille bordtennis med en ung fyr med ADHD og så kan jeg spørge ind
til alt muligt. Meget bedre end ved at sætte ham ned i et lille rum. ”
Studiestøtte
En SPS-mentor kan kort fortalt betyde hele forskellen på, om man som ung gennemfører en uddannelse eller ej. Men for mange er det tabubelagt at bede om den hjælp. Det er ærgerligt, mener Cecilie, for man forpligter sig ikke til noget ved at opsøge skolens SPS-hjælp.
”Hvis man siger ja tak til SPS-hjælp, betyder det ikke, at man forpligter sig til alt muligt. Man behøver ikke bruge mig 1 gang om ugen. Man kan tilrettelægge det, som man vil. Og så skal man betragte det som studiestøtte. Man kan få støtte til at komme igennem sit studie med de udfordringer, man nu har.
CECILIE TILBYDER TRE FORSKELLIGE TING SOM SPS-MENTOR:
1. En-til-en samtaler og hjælp til det faglige
2. Deltagelse i undervisningen som støtte
3. Gruppestøtte
//
DET ER STÆRKT AT TAGE IMOD HJÆLP
// Christina Qvistgaard
Sådan lyder budskabet fra Mai, der er elev på HF og VUC Nordsjælland i Helsingør – og som modtager støtte fra SPS-mentor Cecilie Lykke Andersen. Faktisk har Cecilie været altafgørende for, at Mai stadig møder op på skolen, fortæller hun
Da Mai ramte 3. år på STX, ramlede tingene. Hun fik symptomer på depression og skizofreni og gennemførte kun med nød og næppe sin eksamen.
Siden fulgte et langt forløb i psykiatrien og en førtidspension, men i takt med, at den i dag HF-studerende Mai fik det lidt bedre, meldte der sig også en trang til lidt mere indhold i hverdagen. Det er dog ikke helt nemt at vende tilbage til en ungdomsuddannelse som 32-årig. Mødet med Cecilie og den udstrakte hånd, har betydet alverden for Mai, der her fortæller om sine oplevelser.
”Jeg er i gang med HF-enkeltfag – psykologi B og er her 8,5 timer om ugen.
SPS betyder rigtig meget. Min mentor hjælper mig rigtig meget med at sørge for, at jeg er tryg her. Vi har samtaler en gang om ugen, hvor vi taler om undervisningen, men det er også bare hyggesnak nogle gange. Det har været hårdt for mig at vende tilbage til det her miljø.
SPS er et fantastisk værktøj og Cecilie er dygtig til at komme med bud på, at gøre tingene nemmere. Det har været grænseoverskridende at starte op igen, men hun har også
FÆLLESSKAB, TRIVSEL OG
hjulpet med kommunikationen mellem mig og min lærer.
Jeg kan godt forstå, at man kan synes, det er lidt pinligt at bruge SPS-støtten, men man skal være stolt af, hvor langt man er kommet. Det med at række ud og tage imod hjælpen er stærkt i sig selv. Det burde være en mulighed for alle elever at få den støtte.
Det betyder, at jeg har mod til at gennemføre, for man kan godt føle sig meget alene, når man har nogle udfordringer udover det almindelige studieliv.”
FAGLIGHED ER VORES KERNE
10. KL, IB OG STX. HØJ FAGLIGHED. INTERNATIONALT MILJØ. MASSER AF FRITIDSAKTIVITETER.
Få en rundvisning af Frederik og Emma:
DET ER SJOVT AT ARBEJDE
MED TRÆ
1. Navn og alder? Harry, 18 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på?
Tømrer, Grundforløb 1.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg gik på efterskole sidste år og havde ikke det højeste niveau til gymnasiet.
Jeg har en gudfar, som har et tømrerfirma, så jeg tænkte, at måske var tømrer en god ide. Jeg vil gerne arbejde med hænderne. Det er sjovt at arbejde med træ, det giver noget variation.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Vi har kun to dage om ugen med dansk og matematik, og det er fedt for mig. Det er sjovt at være i værkstedet og lave noget, hvor man kommer ud og bevæger sig.
Det er en stor skole, så jeg er glad for, at jeg har en ven, jeg kendte i forvejen, og at vi var her og se skolen til en besøgsdag.
5. Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Jeg blev allerede mere social, da jeg gik på efterskole, men i løbet af det her år, er jeg også blevet mere moden. Jeg er også kommet med i elevrådet.
Man får også nye venner og fællesskaber, der er anderledes, end der hvor man kommer fra. Det var lidt et kulturchok, så man skal være åben for forskelligheder.
6. Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne bygge lejligheder og huse og ellers se, hvad der sker.
7. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?
Det har bare været fedt at komme i gang.
Vi er i gang med at bygge noget til en festival i Helsingør. Det er bæredygtige møbler, borde-bænkesæt, og det skal bruges til noget.
I virkeligheden er det jo bare en opgave, der skal løses, men det er fedt, at vi laver noget, der skal bruges, og så giver det noget variation. Man bliver stolt over, at ens ting skal bruges af andre.
Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen...
Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø
Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.
Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International
Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m m.
Læs mere på www.haarslevefterskole.dk HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266
// Christina Qvistgaard
Ranum
Kom
Vælg en efterskole med det hele bl.a. Adventure, Badminton, Basketball, Bowling, Boxercise, Klatring, Fitness Dans, Fodbold, Golf, Kajak, Meditation & Mindfullness, Mountainbike, Sejlads, Svømning, Wakeboard, Windsurf, Yoga eller din idé
til Efterskolernes Dag d. 29. sep. kl. 10-17 Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag 50+ profil- og valgfag • 3 rejser • 500+ venner • Ledige pladser 2025-26 Sommercamps • Book en rundvisning på ranumefterskole.dk
Vælg et år i 10. klasse på
Ungdomsskolen i Helsingør og få tid til at tænke over, hvilken ungdomsuddannelse der er den rigtige for dig.
Få plads til at være den, du er, sammen med en masse andre unge, der ligesom dig gerne vil udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Find ud af, hvad du er god til, og snus til forskellige muligheder for uddannelse og job.
Vi har et stort fokus på din trivsel og din glæde ved at gå i skole, og derfor arbejder vi sammen med dig og de andre elever på, at I skal blive en del af et nyt fællesskab.
Vi har morgensamling, fælles sociale aktiviteter og en studietur til foråret.
Jeg har valgt at gå i 10. klasse, fordi jeg følte, jeg havde brug for et år til lige at modne, så jeg blev klar til at gå på gymnasiet.
• Bliv klogere på dig selv, dine styrker og kompetencer
• Bliv bedre til engelsk, matematik og dansk
• Få større viden om arbejdslivet og uddannelsessystemets veje
Erhvervsskolestart bliver nemmere med preboarding
Lad os slå fast med det samme. Det ER hårdt at starte på en ny uddannelse. Når man pludselig står et helt nyt sted mellem en masse mennesker, man ikke kender, har man måske mest lyst til at tage benene på nakken og løbe væk. På Hillerød Tekniske Skole U/NORD er bl.a. preboarding-programmet med til at gøre overgangen lidt nemmere.
Preboarding – frit oversat noget i retning af: inden man stiger ombord. Og det passer meget godt. For det handler om at opleve skolen og møde nogle af de ansigter, der kommer til at fylde i hverdagen, allerede inden skolen starter, gennem en række arrangementer.
Et af de ansigter teknisk skoles kommende grundforløb 1 elever stiftede bekendtskab med til det første preboarding arrangement, var 16-årige Marie, der er godt i gang med grundforløb 2 som bygningssnedker.
Hun husker tydeligt, at det var en overvældende følelse pludselig at stå alene på en kæmpe skole, hun ikke kendte.
”Det er hårdt at skulle starte på en ny uddannelse. Jeg kom direkte fra 9. klasse og det var en stor ting. Mange af mine kammerater tog på efterskole, men jeg følte ikke, at det var noget, jeg skulle.
// Christina Qvistgaard
Jeg var lidt nervøs til at starte med og havde det ikke så godt. Der gik en fra min gamle folkeskole, men vi kom ikke i samme klasse,” fortæller Marie. ”Det var hårdt at skulle finde rundt. Hvor må man gå, hvor må man ikke. Og mange forskellige udmeldinger.
Marie havde gerne selv været deltager i preboarding-programmet som grundskoleelev. I stedet er hun nu selv blevet en del af skolens korps af fortællelystne ambassadører.
”Det betyder, at jeg hjælper med både at tage ud på skolerne og fortælle om min uddannelse, men også er med, når 9. klasserne kommer her,” forklarer hun. ”Preboarding foregår inden de starter, så de bliver forberedt.
Hvis jeg selv havde haft den mulighed, ville jeg vide lidt mere om, hvad jeg skulle. Når man står som helt ny, er det rart, at det er elever, der fortæller og
På Allerød Gymnasium byder vi dig velkommen til tre år, som vil være med dig for altid!
Vi tilbyder et væld af studieretninger, så du kan tilpasse din uddannelse, så den passer perfekt til dig.
På vores hjemmeside allerodgymnasium.dk kan du læse meget mere om, hvilke studieretninger og valgfag vi tilbyder, og du kan prøve at designe din egen studieretning.
Find os også på Instagram, YouTube og Facebook, hvor du kan få et godt indblik i det daglige liv på skolen og læse mere om, hvad der rører sig både fagligt og socialt.
KOM OG VÆR MED! DET ER BÅDE SJOVT, SPÆNDENDE OG LÆRERIGT!
Din fremtid starter her
for pigerne kan det være rart at se en anden pige.”
En god klasse betyder, at man gerne vil blive Det kræver også lidt tilvænning, at Hillerød Tekniske Skole er befolket af mange forskellige typer mennesker fra alle aldersgrupper. Marie er blevet rigtig glad. Både for uddannelsen og for de mange forskellige mennesker, hun møder i sin hverdag.
”Jeg er virkelig glad for det. I min klasse er vi halvt piger og halvt drenge og alderspændet går helt fra 16 år og op til 54 år. Der er gjort meget for at styrke det sociale sammenhold. For mig er det især slået igennem her på grundforløb 2, hvor jeg er blevet endnu gladere for at gå i skole. At man har en god klasse betyder, at man godt vil blive på skolen,” fastslår Marie.
Til AGs hoveddør med offentlig transport fra:
Farum: 14 minutter
Birkerød: 12 minutter
Hillerød: 16 minutter
Værløse: 19 minutter Bliv en del af fællesskabet!
ELITEIDRÆT OG UNGDOMSUDDANNELSE
// Christina Qvistgaard
HÆNGER FINT SAMMEN
Man behøver ikke opgive hverken det ene eller det andet, fortæller to af Helsingørs elitesejlere – og 2.g’ere på STX. Men det kræver vilje, disciplin og højt humør at jonglere det hele.
Morgenen er ung, da Karriereguiden møder op på havnen i Snekkersten for at tage en snak om kombinationen af ungdomsuddannelse og elitesport. Men 2.g’erne Marius og Bertram fra henholdsvis Espergærde og Helsingør Gymnasier har allerede været i gang i flere timer.
”Jeg prøver at kvalificere mig til ungdomsverdensmesterskaberne samtidig med, at jeg afslutter 2.g., så der er tryk på,” erkender Marius. Faktisk så meget tryk på, at han måtte hentes ind i en gummibåd et godt stykke fra kysten, mens makkeren venter ude på vandet.
Selvom det virkelig kræver noget, er der ingen sure miner hos nogle af de to elever, der begge er en del af Helsingør Eliteidrætsakademi eller HEA. Det betyder bl.a., at de får mulighed for at træne 2 morgener om ugen. Tværtimod er de taknemmelige for muligheden.
”Det ville aldrig kunne lade sig gøre uden,” fastslår de. ”Næsten hver anden weekend, har vi fri, så vi kan komme afsted til stævner. Uddannelsen skal stadig tages på 3 år, men vi får fleksible rammer, lektiehjælp og udskudte afleveringer.”
Prisen for de fleksible rammer er disciplin og farvel til impulsive byture og arrangementer. For det er der simpelthen ikke tid til, når man skal passe 4 træningstider om ugen. Dertil kommer stævner og så tager de sig også af klubbens yngste sejlere.
Med en dag, der tit starter ved 5-tiden og kan strække sig til 24, er hue og eksamensbevis ikke noget, vennerne kommer sovende til. Og det bliver det sociale, der nogle gange må stå for skud. Alligevel føler begge sejlere, at de indgår helt normalt i deres klassefællesskaber.
”Men vi har selv valgt,” konstaterer de. ”Vi er glade for, at vi har den her mulighed.”
”Jeg havde ikke fravalgt uddannelse, hvis HEA ikke havde været der” fortæller Bertram. ”Men den havde været af en helt anden kvalitet.”
”Og jeg vil gerne have et nogenlunde normalt ungdomsliv,” supplerer Marius. ”Jeg ville ikke være sat så langt bagud, at jeg skulle starte i 1. g. med fuldskæg.”
Usynlige kompetencer
Ungdomslivet er der – og fra HEAs side opfordrer man også eleverne til at huske at være unge. ”De må gerne deltage i gymnasiefester, når det passer ind i programmet. Så længe de husker, at de fortsat er atleter og siger nej tak til alkohol,” fastslår leder Nathalie Ahl.
Udover friheden til træning og stævner får eliteidrætsudøverne også nogle mere usynlige fordele og kompetencer med sig, de kan bruge fremover.
”Jeg synes, der er forskel i disciplinen. Vi får nogle rigtig gode evner og selvstændighed, som vores jævnaldrende måske ikke har i samme grad endnu,” fortæller Bertram. ”Vi har et drive, der gør, at vi vil det her. Vi brænder for det. Det er også en uddannelse i livet.
Vi får mange ting med, som man ikke får fra skolen.”
Når huen er hjemme, står den på sabbatår og fuld vind i sejlene for de to gymnasieelever. Sporten skal have en chance – og skulle medaljerne ikke stå i kø, har de med Eliteidrætsakademiets hjælp masser at falde tilbage på.
Helsingør Eliteidrætsakademi
For at komme i betragtning til optag på Eliteidrætsakademiet, som Helsingør Kommune står bag, skal man have et vist sportsligt niveau, fortæller leder Nathalie Ahl.
”Man skal være en af de bedste i sin idrætsgren nationalt. Og det gælder egentlig alle idrætsgrene lige fra basket til atletik,” uddyber hun. ”Man søger ind og bliver inviteret til en prøvetræning, hvis altså ikke vi kender dem i forvejen. Nogle har allerede gået på idrætslinjen, som henvender til talenter i grundskolen.”
I dag sidder der en HEA mentor på på hvert gymnasium i området, som eleverne kan henvende sig til, hvis de fx skal snakke udskydelse af opgaver eller lignende.
En gang om måneden bliver alle HEA eleverne undervist sammen i Team Danmarks life skills koncept, som bl.a. kommer ind på ernæring og psykologi.
”I den tid de er her, tænker vi langsigtet udvikling. På sigt skal de være senioratleter, og vi vil gerne hjælpe med at fastholde dem i sporten. Der er ikke krav om medaljer og det skal være motivationen, der driver dem.”
UDDANNELSE MED ET HAV
Fuld hf-eksamen
Uddannelse som skibsassistent
1. modul af skibsofficeruddannelsen
Optagelse fra 9./10. klasse
Modvægt med åndehuller af ro
Fest og farver, nye venner, og gang i den på alle fronter - det er hvad mange glæder sig til før gymnasiestart. De fleste får drømmen opfyldt, for gymnasielivet er fyldt med spændende aktiviteter både fagligt og socialt. Men når tingene kører stærkt, og der er tryk på, bliver det sommetider for meget, og der er brug for en modvægt og en pause. Derfor tilbyder Virum Gymnasium små åndehuller af ro i en travl hverdag og skaber plads og tid til fordybelse.
Klokken er 10.35 og højtaleranlægget skratter. En glad stemmer afbryder modulet med budskabet om, at nu er det tid til, at alle på gymnasiet finder deres egne bøger frem, for VG Læser starter nu. Der bliver en summen overalt, skærmene pakkes væk, bøgerne kommer op af taskerne, og gradvist falder der ro over skolen. Igennem de sidste tre år har alle elever og ansatte brugt modultid på at lystlæse sammen. Alt må man læse, bare ikke lektier.
Frederikke fra 2d er glad for pausen og siger, at ”VG læser fungerer rigtig godt, da det giver et afbræk fra undervisningen, hvor man kan slappe af. Samtidig er det også en rigtig god måde at komme i gang med en bog, da man er ”tvunget” til at læse i 45 minutter.”
En anden aktivitet, der skaber ro og fordybelse, er et 10 timers kursus i mindfulness, som alle klasserne får i 2.g. Kurset er udviklet specielt til unge af Dansk Center for Mindfulness ved Århus Universitet og lærere med uddannelse derfra underviser i forløbet.
Rektor Mette Kynemund forklarer, at i dag, hvor vores opmærksomhed og tid er handelsvarer, og kampen om dem er enorm, da ruster vi eleverne til at styre og fastholde deres opmærksomhed, så de bedre selv kan bestemme, hvad de bruger deres tid på.
Gennem mindfulness får eleverne bl.a. værktøjer i opmærksomhedstræning, men også redskaber til at finde ro. Kurset styrker endvidere trivslen og giver et frirum fra præstationer og mulighed for at lære hinanden bedre kende i klasserne.
Asta fra 2d har været glad for sit mindfulnessforløb og fortæller, at hun er blevet bedre til at være i nuet og har fået lettere ved at fokusere.
Walter fra 2j giver Asta ret. Han synes også ”at det er blevet nemmere at lukke af for forstyrrelser og distraktioner,” og tilføjer, ”at efter mindfulnesstimerne blev jeg faktisk fyldt med energi, men samtidig også en dejlig ro.”
giver et andet syn på bøgerne, fordi vi taler om dem sammen. Derudover lærer man på tværs af årgangene en masse nye mennesker at kende, der har samme interesse som en selv.”
Walter fra 2j mener også ”at det er rart at fordybe sig i bøgerne og blive inspireret af gruppens samtaler. Det at høre de andres vinkler og tolkninger er en stor inspirationskilde til viderereflektion,” siger han.
Efter mindfulnesstimerne blev jeg faktisk fyldt med energi, men samtidig også en dejlig ro.
”Det er bare rigtig hyggeligt at mødes i litteratursalonen, og jeg føler, jeg har fået læselysten tilbage” supplerer Andrea.
Også udenfor skoletiden er der aktiviteter med fokus på fordybelse og fællesskab.
I kreaklubben bliver der nørklet med strikning og hækling, og i skakklubben finder man elever bøjet over skakbrættet. I litteratursalonen mødes en gruppe lærere og elever, der elsker at læse og tale om bøger. Andrea Beck og Frederikke fra 2d er med i litteratursalonen og synes, at det er et ”mega fedt koncept, der
Som gymnasieelev er det vigtigt at være med, hvor det sker, men det er også nødvendigt af og til at trække sig tilbage, finde ro og lade op.
1. Navn og alder? Lucas, 19 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX, 3.g., engelsk/samfundsfag
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville på universitetet og på gymnasiet, så det var lidt en givet sag for mig. Jeg kom faktisk i tvivl efter besøg på Skillsbygning. Men jeg endte med at
vælge STX. Det mere kreative får jeg ind gennem mine valgfag bl.a. musik. Det kreative giver mig overskud til de andre fag. Man får energi af det.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Jeg vil gerne give noget credit til min folkeskolelærer, fordi hun kørte os ret hårdt. Jeg kom ud med et pænt snit. Vi blev forberedt rigtig godt, så der var ikke den store forskel i niveauet. Der var flere lektier i mange fag.
I gymnasiet har man måske 10 sider at læse og 2 opgaver. Man skal være klar på at give den en skalle. Der er også større fokus på fravær.
5. Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Man brænder lidt hurtigere ud pga. presset, man lægger på sig selv, så det er vigtigt, at man lærer at prioritere sin tid. Det har jeg gjort
6. Hvordan ser det ud med lektier? Jeg bruger nok 1-1,5 timer om dagen. Mere på afleveringer.
7. Hvad er drømmen?
Den helt store drøm er at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Jeg vil gerne have så mange døre åbne som muligt. Jeg ved, at jeg søger ind på en humanistisk retning på universitetet, måske kommunikation, psykologi eller retorik.
8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?
I 2.g. havde vi et tværfagligt projekt med samfundsfag og biologi, hvor vi selv måtte vælge grupper. Jeg kom i gruppe med mine kammerater. Vi skulle selv definere vores projekt – noget med miljø, så vidt jeg husker.
Vi valgte nikotin som emne og skulle bl.a. lave en fremlægning. Vi lavede også en video med en af mine kammerater klædt ud i hvid kittel, der forklarede hvorfor nikotin er dårligt. Det var en kampagne video til de unge. Vi brugte rigtig meget tid på det. Det er fedt at se tilbage på.
Vores studietur var også fed, men i virkeligheden er højdepunktet bare det at komme ud at møde mennesker og fortælle deres historie.
FGU ØRESUND
Liniefag:
Gastronomi
• - bliv kok i din egen restaurant
Bage/konditor
• - åben dit eget konditori
Musiker
• - med bandet på turné
Esport
• - talentudvikling
• - design dit eget tøj
Design & Mode
Et forrygende år - Ring og få rundvisningen
FGU er for dig, der endnu ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. Vi forbereder og hjælper dig.
DER ER LØBENDE OPTAG & INFORMATIONSMØDE
HVER ONSDAG KL. 13.00
For at blive tilmeldt, skal du først tale med din ungevejleder i den kommune, hvor du bor. Læs mere på www.fguoresund.dk
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX, 3.g. Biotek A
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg valgte STX, fordi jeg mente, det åbnede flere døre for mig sammenlignet med andre uddannelser. Mine lærere i folkeskolen bekræftede mig i, at jeg skulle vælge noget inden for den naturvidenskabelige retning, men jeg tog selv valget om Bioteknologi A, da jeg godt kan lide, at det er en blanding af to fag, hvor kemi er med til at bakke biologien op.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Vi havde også lektier i folkeskolen, nu er det i flere og flere fag. Der er også forskel i afleveringerne. Dog føles det lidt som en overbygning fra folkeskolen, fordi vi under coronatiden i folkeskolen også havde afleveringer og skulle bruge computeren meget, ligesom vi gør i gymnasiet.
Kom til Åbent Hus 15. januar 2025 kl. 19.30 info: virum-gym.dk
Svar fra Zania, der går på STX, 3.g. på Herlev Gymnasium
5. Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Jeg synes, jeg er blevet bedre til at disponere min tid. Jeg er blevet bedre til at multitaske. Jeg har brugt meget tid på Akademiet for Talentfulde Unge, lektier og afleveringer og tid sammen med familie og venner. Måden jeg har balanceret det hele på, har gjort mig bedre til at disponere min tid.
6. Hvordan ser det ud med lektier?
Jeg tager noter, så jeg kan godt bruge 1-2 timer om dagen på lektier, men det kommer an på størrelsen af opgaverne. Vi har 11 elevtimer om ugen til brug på afleveringer, og jeg laver så meget, jeg kan. Der er en del fleksibilitet hos lærerne, så hvis man tager snakken, kan man som regel finde ud af det. De er gode til at tage hensyn.
7. Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne ind på medicinstudiet. Gerne direkte efter gymnasiet. Jeg har altid været interesseret i menneskekroppen. Jeg vil godt studere medicin, fordi jeg kan lide undervisningsformen/ emner, der omhandler menneskekroppen og sygdomme. Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter medicin-uddannelsen, om
det er læge, forsker el. om jeg vil specialisere mig i noget. Jeg overvejer at lave noget indenfor forskning og evt. tage en phd. Men jeg ville også kunne arbejde på fx Novo Nordisk. Medicinstudiet åbner mange døre.
8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?
Jeg synes alle de store projekter –DHO, SRO og SRP var spændende. De var meget selvstændige med mulighed for at lave forskellige forsøg. Specielt elskede jeg min SRO og SRP, da det omhandle de emner som kræft og smer testillende me dicin, hvilket er emner, der interesser mig.
Jeg kan godt lide at fordybe mig i ting, at sidde med de små detaljer.
Lyder det for godt til at være sandt, at man som 18-årig efter bare 6 måneders uddannelse kan stå med en løn på over 27.000 kr. – og med ret til at opretholde lov og orden næsten på linje med en færdiguddannet betjent?
Endda uden en gymnasial baggrund.
Lærke og Philip nærmer sig afslutningen på deres uddannelse, da Karriereguiden møder dem på Politiskolen i Brøndby. For dem er uddannelsens afslutning ikke bare afslutningen på en tid med faglig
læring, men også med masser af personlig udvikling og et stærkt sammenhold. Nu venter der et par år med bevogtningsopgaver ved den dansk-tyske grænse, inden uddannelsesrejsen fortsætter.
For 20-årige Lærke, der blandt andet har en HF bag sig, er kadetuddannelsen begyndelsen på at udleve sin drøm.
”Jeg har altid haft en drøm om at komme i politiet,” fortæller hun. ”Jeg kend-
Politikadetuddannelsen er både et springbræt til et liv som politibetjent – og en forberedelse til resten af livet. For uanset om kadetterne vælger Politiet som fremtidig levevej eller tager en anden retning, er de kompetencer, de får med sig, værdifulde.
te ikke til politikadetuddannelsen og ville vente med at søge ind til politiet til jeg blev 21. Men så var der en, der foreslog, at jeg kiggede på den her. Det var en kort uddannelse, og så kunne jeg bruge den som springbræt.”
Philip nåede at starte på en gymnasial uddannelse, men det var ikke den rigtige hylde for ham.
”Jeg startede på STX og fandt ud af, at det ikke var mig, så jeg droppede ud i slutningen af 2. g. Det var ikke, fordi jeg havde et dårligt snit. Det var bare ikke mig. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne tage den her uddannelse allerede som 18-årig uden en gymnasial uddannelse. Jeg har altid drømt om fart og spænding, så det gav mening,” uddyber 19-årige Philip.
Hvis man kommer igennem optagelseskravene, som blandt andet tæller den samme fysiske test som på betjentuddannelsen, en danskprøve, en samarbejdsprøve og sikkerhedsgodkendelse, venter der 6 spændende måneder på Politiskolen i Brøndby eller Vejle.
”Undervisningen foregår på mange forskellige måder. Nogle gange er det tavleundervisning, andre gange
DANMARK SIKKER
praktiske øvelser, både ude i marken og hjemme på Politiskolen. Vi har fag som dansk og psykologi, jura og samfundsforståelse,” fortæller de to kommende politikadetter.
”Men det er ikke som i folkeskolen, hvor man sidder og lytter. Det veksler mellem teori og praksis. Man kommer ikke til at kede sig. Der er en rød tråd til politiarbejdet i alt, hvad vi laver. Vi skriver fx rapporter i dansk.”
”Det er også en hård uddannelse med nogle lange dage, når man også skal passe arbejde og træning ved siden af. Man bliver nødt til at følge med, og læringskurven er stejl. Så man skal ville det,” tilføjer Lærke.
Til gengæld står man efter uddannelsens afslutning med politimyndighed og mulighed for at søge ind på overbygningsuddannelsen, som tager 6 måneder og svarer til 1. semester på betjentuddannelsen.
Personlig udvikling
Ud over den store faglige udvikling tager vennerne også et kæmpe spring i livserfaring med sig fra uddannelsen.
”I en alder af 19 år føler jeg mig meget mere moden. Jeg tør sige min mening. Og så lærer vi om rigtig og forkert. Man bliver klogere på sine egne grænser, og man bliver mere åben over for andre mennesker.
Vi er meget forskellige, og aldersspændet er ret bredt, men vi har et virkelig godt sammenhold i klassen – og så har vi en god klasselærer. Det har meget at sige,” forklarer Philip.
Nu skal kadetterne dog hver sin vej. Lærke skal til Rødby og Philip til Padborg, men måske krydses deres veje igen. De planlægger begge at søge videre på overbygningen og betjentuddannelsen.
”Drømmen for mig er at blive hundefører. Og jeg føler mig virkelig godt forberedt,” lyder det fra Lærke.
”Drømmen for mig er at blive en del af de specialenheder, politiet har i beredskabet. Det interesserer mig, men der er også mange andre forskellige muligheder inden for politiet,” tilføjer Philip.
Inden da vil de begge gerne slå fast, at en politikadet er en fuldgyldig del af ordensmyndighederne og med til at holde Danmark sikkert.
”Mange tænker ikke over det, men vi har samme magtbeføjelser som politibetjente. Forskellen er, at vi arbejder inden for nogle mere fast definerede arbejdsområder,” afslutter de.
//Christina Qvistgaard
Læs om politikadetuddannelsen
SIDE 168
1. Navn og alder? Safiya, 30 år.
2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Film- og tv-produktionsuddannelsen, der varer mellem 3 og 5,5 år. På uddannelsen lærer man alle aspekter af en tv- og filmproduktion fx at optage, lave lyd og tilrettelægge. Jeg får svendebrev i juni og har haft læreplads på TV2.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg har altid tænkt, at jeg skulle noget med medier og har også en medievidenskab fra SDU. Et år efter det tog jeg til USA og arbejdede som au-pair. Da jeg kom hjem, havde en veninde job på udstyrsdepotet her på TV2, og det fik jeg også. I løbet af det år, jeg arbejdede her, lærte jeg ftp-uddannelsen at kende. Det lød megafedt. Jeg har altid været kreativ og haft et kamera i hånden, men jeg var nervøs for, om det var noget, jeg kunne. Jeg kom ind på grundforløbet og så søgte jeg læreplads på TV2, men kom ikke ind i første omgang. Normalt er der ikke skolepraktik, og
Svar fra Safiya, der går på Film- og tv-produktionsuddannelsen
man skal have en praktikplads for at komme videre med hovedforløbet, men fordi vi var et coronahold, blev der oprettet skolepraktik, så det startede jeg med, og da de søgte elever herude igen, kom jeg ind. Det er hårdt at få afslag, men man skal ikke give op.
4. Hvordan foregår uddannelsen – hvad laver man?
Det er en meget bred uddannelse, og man kan specialisere sig lidt inden for det, man bedst kan lide. Nogle kan lide at klippe andre at lave lyd. Jeg kan bedst lide foto, men jeg laver faktisk alt og har også prøvet at tage den journalistiske rolle. I starten af uddannelsen var jeg på Nyhederne og var med til reportage og liveudsendelser. Så kom jeg over på Echo. Der er lidt mere frie rammer her. Jeg har udviklet mig helt vildt meget siden de første produktioner. Det er på lærepladsen, man virkelig lærer og bliver en del af arbejdsholdet. Nu har jeg jo både en akademisk uddannelse og en erhvervsuddannelse – og jeg har personligt fået meget mere ud af den her uddannelse.
Læs om ftpuddannelsen
SIDE 146
viby-efterskole.dk
Drømmer du om at stå på en scene?
Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?
På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.
5. Hvad byder fremtiden på?
Hvis jeg får muligheden for at fortsætte, vil jeg gerne det, men ellers prøver jeg at bruge mit netværk. Netværk er meget vigtigt i den her branche. Det er vigtigt at vise, at man kan og man vil og få nogle anbefalinger med sig. Karakterer betyder ikke meget.
Jeg har altid gerne ville lave børne-tv, så det vil jeg gerne prøve af. Drømmen er egentlig at blive ved med at gå på arbejde og være glad. Jeg har ikke haft én dag her, hvor jeg ikke gad, men jeg ville også kunne arbejde i en virksomhed med SoMe.
6. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?
Jeg har været i Dubai til klimatopmødet sidste år, og det var en kæmpeoplevelse. Jeg har også prøvet at blive sendt til Schweiz – blive ringet op en morgen og spurgt, om jeg kunne tage af sted med det samme.
Men i virkeligheden er højdepunktet bare det at komme ud og møde mennesker og fortælle deres historie.
Gentofte HF Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte
www.ghf.dk ghf@ghf.dk tlf. 3965 1103
Passion og nysgerrighed er gode drivere for udvikling
Nogle unge har foden på speederen, mens andre har brug for at stoppe op og kaste sig ud i nye retninger for at se et mål. Sara Karlsgaard tilhører den sidste gruppe. Igennem grundskolen var hun i tvivl om sit uddannelsesvalg. Der var ikke rigtig nogen gnist, som kunne lede hende i en bestemt retning. Hun havde ved siden af skolen dyrket meget sport og dans på højt plan – og det gav fx mange ture hjem fra True North Efterskole, hvor hun tog sin 9. klasse
”Det var en lidt hektisk periode at gå på efterskole i Snaptun nær Horsens og så deltage i mesterskaber forskellige steder i ind- og udland, men det var en fed tid. Et efterskoleår er godt givet ud – og især et sted, hvor udvikling af ens personlige lederskab er i fokus. Det var en god investering i mig selv som menneske, og jeg har fået venner for livet. Jeg fik også masser af mod på at gå nye veje, selvom jeg stadig ikke vidste præcist, hvad jeg ville,” siger Sara Karlsgaard.
”I samme periode skete der dog noget interessant. Min far og jeg rejser en gang om året sammen – så er det bare os og vores fælles oplevelser til mindekassen. Netop dette år tog vi til Monaco for at opleve Formel 1. Ingen af mine forældre har interesse for hverken det eller biler, men det var en helt utrolig oplevelse, og pludselig antændtes en gnist i mig. I stedet for at sidde på tribunerne, så jeg pludselig mig selv i kedeldragt i pitten. Den oplevelse fik mig skubbet over i en helt anden bane, end jeg havde forventet. Jeg udskød valg af ungdomsuddannelse og tog i 10. klasse til Californien som udvekslingsstudent på Yreka High School,” siger Sara Karlsgaard.
Fra dansedragt til kedeldragt
”Jeg havde forventet et år på surfboard, men jeg befandt mig nordpå i et landskab, som mere sagde cowboy på hesteryg. Anderledes og spændende oplevelse. På skolen gik jeg efter valgfag, hvor jeg kunne prøve at genfinde gnisten fra Monaco. Så for at få helt håndgribelige erfaringer med motorer, så jeg valgte valgfagene Small Engines og Welding, som skolen udbød. Det var både
// Louise Schmedes
// Fotos: Jesper Palermo (værkstedet) og private
For Sara Karlsgaard er livet som en vej, der slynger og bugter sig. Bare man er nysgerrig og åben, er det aldrig til at vide, hvad der melder sig lige i svinget. Sara Karlsgaards mindset er indrettet til at se muligheder, som fører hende ned af spændende sideveje. Det lyder broget, men zoomer man ud, er der overraskende nok en rød snor på tværs af kortet. Den tilgang har bl.a. givet hende mulighed for en læreplads som mekaniker hos Formula Automobile, som er forhandler af Ferrari i Lyngby. I januar blev hun udlært dér, som mekaniker.
sjovt og udfordrende at lære værktøjer at kende, få olie på hænderne og svejse. Alligevel søgte jeg ind på STX, da jeg kom hjem igen – det var det, der lå mig mest naturligt. Men det var ikke det rigtige for mig. Min mor kunne også godt mærke, at jeg ikke var på min rette hylde. Vi talte om, hvornår jeg havde det bedst, og det var, når jeg fik fri,” siger Sara Karlsgaard.
”Den store udfordring var, at jeg havde svært ved at se, hvad jeg skulle bruge det, jeg lærte til. Det betød meget for min motivation, at jeg ikke kunne se meningen, men jeg blev og afsluttede 1.g. Men nu skulle jeg fortsætte med drømmen rettet mod Formel 1 – jeg ville prøve mig mere af i den retning for at kunne træffe et kvalificeret valg, så jeg blev hjulskifter i FDM, hvor jeg var et halvt år, så jeg fik et praktisk kendskab,” siger Sara Karlsgaard.
Mening i matematikken
”På det tidspunkt var EUX-uddannelsen ret ny, men kombinationen af erhvervsuddannelsens praktiske tilgang kombineret med gymnasiale niveauer tiltalte mig meget, så jeg begyndte på Roskilde Tekniske Skole på personvognsmekaniker på EUX. Det var en rigtig god tid – både faglærere og de andre elever var søde og åbne, og det var ikke noget problem, at jeg endnu ikke havde prøvet at åbne en kølerhjelm eller kendte en svensknøgle. Pludselig gav alt mening – også matematikken fra 1.g., som nu kunne udfolde sig i praksis. Det var fantastisk at opleve at små delkomponenter, man samler op hen ad vejen, pludselig indgår i en helhed,” siger Sara Karlsgaard.
”Dog var der bump på vejen var, da jeg skulle finde en læreplads. Jeg uploadede derfor en ansøgningsvideo til LinkedIn for at udvide mine chancer, og opslaget gik viralt. Folkene på P4-programmet Klik inviterede mig i studiet, hvor jeg fik lov til at fortælle min historie. Min deltagelse gav pote. Svanholt Automobiler henvendte sig med en læreplads, så jeg kunne komme videre i min uddannelse. Det var meget lærerigt, og jeg var meget taknemmelig for muligheden. På et tidspunkt havde jeg
Masser af fællesskab på teknisk skole – MEN MAN SKAL SELV BYDE IND
For EUX tømrereleven Gustav handler skoletiden ikke kun om at lære at svinge saven og skrive gode danske stile. Han vil have det hele med – også det sociale fællesskab og indflydelsen på sin egen skolegang.
Faglig trivsel er ikke nok, mener 19-årige Gustav, der må være en oplagt kandidat til årets ildsjæl på Hillerød Tekniske Skole U/NORD.
For han har i den grad kastet sig ud i studielivet med alt, hvad det indebærer. Elevrådsformand, U/NORD bestyrelsesmedlem, byggemand –mere om det senere – og ikke mindst stifter af foreningen AKTIV.
”Vi plejede at have nogle åbne fredagscafeer, hvor der kom en masse mennesker, men kantinen er under ombygning, så vi kan ikke lave så meget her på skolen lige nu. Så vi måtte finde på noget andet. Vi har Royal Stage lige ved siden af, så vi tog kontakt til DGI og de ville gerne være med til at hjælpe. De hjælper med at betale leje af baner og trænere, det er en stor sum penge, de har givet os. Vi har også vundet Årets Initiativ fra DGI og det gav også penge på kontoen,” fortæller Gustav. ”Mange her på skolen er over 18 år og har deres eget liv og gør deres egne ting, så det kan være svært at få bygget noget socialt op, og man står lidt på bar bund, når man starter, så det her arrangement har sat gang i noget inklusion.”
// Christina Qvistgaard
Med hjælp fra DGI er alt altså betalt for deltagerne.
”Der er ingen egenbetaling, så vi har fjernet den økonomiske forhindring. Og der er masser af sportsgrene at vælge imellem. Det er 3 måneder siden vi startede, og det er gået helt vildt godt. God feedback og ros fra lærerne. Det er jo 100 procent os selv, der står for det. Vi mødes fx kl. 8 på Royal Stage og går i gang med de
forskellige aktiviteter. Og det er med fuld fokus og trænere. Vi står ikke bare og tjatter til en bold,” fastslår initiativtageren.
Det kommer mig til gode Morgentræning var dog ikke nok for Gustav, der også gerne ville have et mødested på selve skolen. Det blev til en multibane, som blev leveret i komponenter, så Gustav
måtte selv i gang med værktøjet for at få den på plads.
”Det er den største ting, jeg har opnået. At få bygget multibanen på græsmarken bag skolen. Den blev afleveret i rådele, så jeg har selv gået og bygget den. Nogle gange med hjælp. Jeg havde overskuddet og nu bliver den brugt rigtig meget.”
Vandposter og mikrobølgeovn rundt om på skolen, bliver også noget af den arv, Gustav kan efterlade, når han en dag, forlader skolen på Milnersvej. Han er i fuld gang med første hovedforløb, så den dag rykker nærmere og nærmere. Selvom han umiddelbart har givet mere af sig selv, end han tager med, er Gustav sikker på, at indsatsen også kommer ham selv til gode.
jeg kanalisere ud til fællesskabet, og jeg synes, det er sjovt at have den indflydelse,” forklarer han. ”Jeg tror, det kommer mig til gode. Jeg har lært noget af det. Bl.a. at tage en lederrolle, distribuere opgaver og give en klar besked. Det giver en styrke og evne til at snakke med andre mennesker og læse andre. Det er meget givende, og jeg føler, jeg får suget det hele ud af min skoletid.”
Hvorfor valgte du EUX?
Der er et fællesskab, hvis man gider være med til at skabe det.
Jeg så det som et sikkerhedsnet. Jeg har tid til at tage en uddannelse og vil meget gerne tømrervejen, men hvis nu, jeg kommer til skade eller ændrer mening, har jeg noget at arbejde ud fra. Det gymnasiale, som jeg også får med EUX, giver mig en Plan B.
”For mig giver det rigtig meget mening, når man kan rumme lidt mere end det faglige. Det overskud kan
NOGET FOR UNGE med særlige behov
Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.
Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.
Messen foregår i september i
Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet.
specialkompasset.dk
IB åbner døre til verden udenfor
Hvis drømmen er en fremtid i udlandet – eller man måske bare vil have et bredt perspektiv på sin dagligdag, er den internationale baccalaureate eller IB et rigtigt godt bud på en ungdomsuddannelse
På IB afdelingen på Nørre G i København færdes 21 forskellige nationaliteter imellem hinanden – i en atmosfære af tolerance og åbenhed. Russiske og Ukrainske elever omgås uden større vanskeligheder og iranske og danske elever snakker studieture og projekter. Og det er netop en af styrkerne ved IB, at den lærer eleverne at blive verdensborgere og kritiske men tolerante tænkere.
”Der er plads til at være sig selv her,” fortæller IB koordinator Anne Fibiger Wilson. ”Der er stor kulturel diversitet, men der er et rigtig godt sammenhold.”
IB er adgangsgivende til studier over hele verden – til gengæld skal man være klar over, at uddannelsen virkelig kræver noget af eleverne. Udover de typiske fag som matematik og engelsk skal man også opnå point i en række aktiviteter udenfor skolefagene.
”Der er et meget højt fagligt niveau. Vi ser meget på karakterer ved optag og så hjælper vi selvfølgelig også vores elever til at komme igennem på den bedst mulige måde både fagligt og socialt, det er jo vores mission, men IB er ikke for alle,” konstaterer Anne Fibiger Wilson. ”Vi siger til eleverne fra det danske system, at de ikke kan forvente at arbejde så meget. Skolen fylder.”
Navn og alder: Eigil, 19 år
Uddannelse og linje:
IB 2. år. Jeg har taget pre-IB, fordi jeg er kommet igennem det danske skolesystem. Det er et godt forberedende år, som i princippet kan sammenlignes med 1.g. på STX
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kendte ikke så meget til IB, men jeg spiller meget tennis og har en ven fra Indien som tog en IB, og han inspirerede mig. Jeg klarede mig godt i folkeskolen og var god til engelsk. Og så var der mange af mine venner, der valgte at tage STX på Nørre G. Det er fedt, at de ligger samme sted.
Hvad bruger du mest tid på?
// Christina Qvistgaard
Jeg har bl.a. været elevrådsformand for hele gymnasiet de sidste to år, og jeg har også siddet i skolebestyrelsen, så jeg har været meget investeret i skolens administration. Det kræver meget, men det er frivilligt. Det interesserer mig. IB ser på hele mennesket, så man skal have engageret sig i verden udenfor. Man skal kunne dokumentere sin indsats. Som elevrådsformand får jeg nogle gange mails fra andre skoler, der gerne vil høre, hvordan vi gør tingene her. Vi lavede blandt andet end kulturdag, hvor der var halv skoledag og så cafe. En TikTok vi lavede derfra gik viralt og startede nærmest en lille bevægelse.
Hvad skal man tænke over?
Vi har lidt færre undervisningstimer men flere afleveringer. Man får mere personligt ansvar og lektierne bliver der flere af. Man lærer hurtigt at organisere sig selv. Jeg tror, at hvis jeg vil videre på universitetet, har jeg en fordel. Vi har også en stor del af skriftlighed og ikke så meget mundtligt.
Vi bliver gode til at skrive. Så er der heller ikke hjælpemidler til eksamen. Jeg bruger ca. 2-3 timer om dagen, men det har ikke været et problem. Det handler om struktur, og jeg har godt kunne balancere det hele.
Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne studere i udlandet. Måske først når jeg når MA niveau. Først et sabbatår og så måske på KU og læse statskundskab. Og så ville jeg gerne på Trinity College i Dublin og læse Political Science and Philosophy. Men jeg har mange muligheder. IB åbner virkelig nogle døre rundt om i verden.
Din bedste oplevelse?
Primært studieturen. Det er den, man tænker tilbage på.
Navn og alder:
Asal, 17 år
Uddannelse og linje: IB, 1. år
Hvorfor valgte du IB?
Jeg kommer fra Iran og flyttede til Danmark for to år siden. Jeg havde to muligheder: sprogskole eller IB, og så var IB mere interessant for mig. Og så er miljøet og atmosfæren her rigtig god.
Hvad bruger du mest tid på?
Opgaver og så de ting, der interesserer mig mest. Jeg går meget op i kunst, og jeg er også glad for science. Det kan jeg kombinere. I øjeblikket hjælper vores science lærer os med at lave en bog, hvor vi beskriver alle planter her på skolens område. Jeg laver illustrationerne. Jeg kan godt lide, at jeg kan være en kreativ science person og sætte mit eget præg på min uddannelse.
FAKTA
IB varer 2 år og som dansk elev skal man færdiggøre et pre-IB år inden optagelse.IB programmet har udover fagene 3 centrale ele- menter eleverne skal igennem: 1. The Extended Essay – et individuelt 4000 ords research project som giver eleverne mu- lighed for at gå i dybden med et emne, der interesserer dem. 2. Creativity, Activity og Service (også kaldet CAS), hvor eleverne skal opnå en bredere forståelse for livet udenfor den akademi- ske verden, både i forhold til sport, kunst og kultur men også i forhold til fx frivilligt arbejde. 3. TOK eller Theory of Knowled- ge. Et tværfagligt fag, der under- støtter elevernes analytiske og kritiske evner og forbereder dem til at blive bedre studerende.
Lektierne tager også tid. Engelsk er ikke mit modersmål, så jeg kan godt bruge 4 timer efter skole.
Hvad skal man tænke over?
Om man har lyst til at bruge meget tid på at studere. Og så skal man være åben overfor andre.
Hvad er drømmen?
Jeg vil fortsætte med at studere indenfor science og biologi og medicin. Jeg vil gerne være læge.
Din bedste oplevelse?
Vores studietur til Barcelona og så havde vi en kanotur, der var virkelig sjov.
10. KLASSE PÅ MANGE MÅDER
På NEXT ser vi 10. klasse som en start på en ungdomsuddannelse frem for en fortsættelse af folkeskolen. Vi tilbyder en række spændende og meget forskellige 10. klasseforløb, der ruster dig til at starte på en erhvervsuddannelse eller på gymnasiet.
Find dit 10. klasseforløb på nextkbh.dk/10.klasse eller ring til vores uddannelsesrådgivere på 33 88 03 00
Når Frederikke senere i livet, kommer til at tænke tilbage på sin gymnasietid på Lyngby Handelsgymnasium U/ NORD, er hun overbevist om, at hun vil tænke på sine bedste år
Der er bare otte skoledage tilbage af Frederikkes gymnasietid, da Karriereguiden møder hende på U/ NORDS business campus i Lyngby.
Her har den 19-årige HHX-elev brugt de sidste tre år, og selvom det faglige har fungeret fint – er det ikke virksomhedsøkonomi og erhvervsjura, der kommer til at fylde mest i minderne, fortæller hun.
”Det hele har bare været fedt. Hele gymnasietiden. Det er jo en helt unik periode af ens liv, hvor man går i skole, men jeg tror, jeg kommer til at tænke tilbage på somrene og alle os unge, der mødes. De tre år skal være og har været de bedste af ens liv,” fastslår Frederikke.
Masser af aktiviteter Højdepunktet har været en god klasse, hvor både kammerater og lærere har medvirket til en harmonisk og skøn social oplevelse, fortæller hun.
”Det har bare været virkelig dejligt at gå her. Min klasse er dejlig, og vi er meget sociale. Vi hygger os og tager på ferier sammen. Vi laver også sociale ting med lærerne, hvor vi inviterer dem til vores private arrangementer,” uddyber Frederikke. ”Skolen står også for en masse aktiviteter. Der er fx fodbold- og basketturneringer. Vi har jo ikke idræt på HHX, så det bliver inkorporeret gennem sportsturneringer. Og så er der selvfølgelig alle festerne og cafeerne. Jeg har været med til de fleste.”
DE BEDSTE ÅR I LIVET
Navn og alder? Frederikke, 19 år. Hvilken uddannelse og linje går du på?
HHX, 3.g., afsætning og virksomhedsøkonomi på Lyngby Handelsgymnasium U/NORD
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Min baggrund for at vælge den her uddannelse er egentlig, at jeg ikke var så vild med naturfag. Samtidig kan man se, hvad man skal bruge fagene på HHX til. Jeg kan relatere det til ting, der foregår i verden lige nu. Man kan hele tiden relatere det til noget, og man får en anden forståelse for, hvad der foregår i verden. Men i starten skulle jeg bare ikke have fysik og kemi. Det er jo heller ikke sådan, at man lukker en masse døre og fravælger en masse, fordi man vælger HHX.
Hvad er den store forskel fra grundskolen?
Det med, at man skal have noget mere selvdisciplin, og der bliver stillet flere krav – man er sin egen lykkes smed på en måde. Det man får ud af sin gymnasietid, kommer til at betyde meget. Det er vigtige år. Jeg synes også, det var dejligt med nye fag. Alle starter ligesom fra et nulpunkt, det er nyt for alle. Folk har ikke haft virksomhedsøkonomi og afsætning før. Vi starter det samme sted. Jeg synes, det var godt med grundforløbet, hvor man
ligesom blev sluset ind i en forståelse af det økonomiske sprog.
Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Jeg er blevet mere voksen både personligt og fagligt. Jeg kommer fra en lille landsbyskole, og så kom jeg herind og mødte nogle helt nye mennesker og en helt anden type mennesker.
Jeg har haft en tryg opvækst, og det her har gjort mig mere selvstændig og givet mig en forståelse for, at alle ikke har haft den samme type opvækst som mig. Jeg troede livet var lidt nemmere, inden jeg startede.
Hvordan ser det ud med lektier?
Der er selvfølgelig flere end i folkeskolen, men det er overkommeligt. Det er mest afleveringerne, der kan presse en lidt. Jeg bruger selv ½ - 1 time på lektier hver anden dag, og så kommer der afleveringer oven i, men det veksler meget. I den her weekend har jeg siddet i 15 timer.
Hvad er drømmen?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal endnu, men jeg tror det ender med, at jeg skal på CBS og læse HA Almen, men først sabbatår!
Jeg arbejder som vikar i et bureau, hvor jeg bliver sendt ud at hjælpe forskellige steder som kok eller tjener. Så jeg vil tjene nogle penge og så ud at rejse.
// Christina Qvistgaard
brug for en pause. Jeg havde brug for at se nye horisonter, så jeg stoppede på min læreplads for at komme ud og rejse. Men så kom corona, og rejser blev forbudt, så jeg måtte sadle om på ny,” siger Sara Karlsgaard.
Fremtidens savsmuld
”Da jeg havde lært, at der er læring i alt, gik jeg optimistisk til sagen. Jeg så, at Formula Automobile i Lyngby søgte efter en receptionist. Formula forhandler italienske luksusmærker så som Ferrari og Maserati – og har eget racerteam, så det var et perfekt sted for en som mig, som er bidt af biler og Formel 1. Jeg søgte og fik jobbet, men jeg har nok været den mest atypiske receptionist, de har haft. Jeg kiggede på bilerne og så med over skulderen i værkstedet og lyttede til Bilklubben Podcast, når jeg dækkede op til frokost. Efter et halvt år præsenterede de en mekanikerlæreplads for mig – og de havde skabt faciliteter og sat mit navn på to skabe. Den varme gestus betød meget for mig, og det kendetegner faktisk hele min læretid hos dem. Gode mennesker, som gerne vil lære fra sig
og masser af passion og humor – mellem røde racerbiler. Hvad mere kan man bede om? Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og kvitterede med engagement, nysgerrighed og omhu,” siger Sara Karlsgaard, som blev udlært Ferrari-mekaniker den 9. januar i år.
”Det var en vigtig målstreg for mig at krydse, og jeg er meget taknemlig over alle de mennesker, som har taget del i min uddannelse og de muligheder, jeg har fået. Nu nyder jeg uddannelsen er i hus. En ny milepæl er rundet, og jeg står igen med et udgangspunkt, hvorfra jeg kan tage i flere retninger. Det var en god anledning til at tage en pause – som et sabbatår og rejse ud og komme på afstand af hverdagen. På den måde kan jeg se det hele lidt oppefra og få et klart billede af, hvor jeg er og hvor jeg skal samle tråden op igen: Skal jeg tilbage til motorrummet? Vil jeg læse videre til autoteknolog eller noget helt tredje? En ting, som står klart er, at bilbranchen står over for en spændende teknologisk fremtid. Den glæder jeg mig til at tage del i,” siger Sara Karlsgaard.
Rejs på udveksling - få oplevelser for livet. Bo hos en værtsfamilie og gå i skole i et andet land. Rejs i trygge rammer med YFU Danmark. Make the world your home.
Johan - USA
Lise - Østrig Carl - Argentina
Aland - Japan
Naja - Spanien
10. klasse EUX Business har givet plads til et velovervejet valg
Selvom Asmida og Emilie er blevet sporet ind på hver sin retning og kommer til at gå hver sin vej efter 10. kl., er de enige om, at de har delt et vigtigt modningsår.
Læs om 10. klasse
SIDE 130
De to veninder har været elever på 10. klasseslinjen EUX Business på Hillerød Handelsskole U/NORD, hvor det første halve år fungerer som et almindeligt 10.kl. år, mens det andet halve år svarer til grundforløb 1 på ungdomsuddannelsen. Læs deres historie her
Asmida:
Min 9. klasse var ikke så god, og jeg havde en lille inte resse for business, så jeg så det som en rolig overgang til gymnasiet. Så da jeg startede, var det for at komme videre på EUX Business, men nu har jeg valgt, at jeg skal på SOSU-skolen og læse Pædagogisk Assistent.
Jeg har virkelig ændret mig i det her år. I folkeskolen hav de jeg dårlige karakterer og var ret asocial. Men jeg har
FREDERIK
- dit lokale
hævet mit snit fra 5,5 til 8,5 og har det godt socialt. Jeg føler mig godt klædt på til næste skridt.
En handelsskole er jo lidt anderledes end en SOSUskole, men jeg fik god hjælp af min studievejleder.
Jeg har fået praktik på et aflastningssted for fysisk og psykisk handicappede børn, og så starter jeg på grundforløb 2 til december.
Jeg har sprunget meget i, hvad jeg ville, men skolen her har virkelig hjulpet mig med at blive afklaret.
Emilie:
Jeg startede på HHX, men det var lige på og hårdt. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at være der, og jeg kom i tvivl, om det var den retning, jeg skulle.
En studievejleder foreslog mig 10. klasse EUX, så jeg fik en lidt blødere opstart.
Det endte med at være rigtig godt. Jeg har udviklet mig meget og har fået den rolige start.
Der er nogle nye fag, som kan være lidt udfordrende, men jeg starter på EUX Business og så kan jeg læse videre bagefter, hvis jeg vil. Jeg føler mig virkelig forberedt på fremtiden efter det her år.
Det er hårdt at starte et nyt sted, men det går hurtigt at lære nye mennesker at kende, og man lærer også sine egne styrker og svagheder at kende.
I 9. klasse er man nødt til at være der, men her har folk selv valgt det. Der er mange lektier, men man bliver forberedt på det i det første halve år, og så kommer man stille og roligt op i tempo.
Jeg har ikke en specifik plan efter EUX, men jeg vil gerne noget med aktier. Og det er også helt ok ikke at være sikker. Vi har tid til at tænke os om, og der er virkelig mange muligheder med den her uddannelse.
Sjællands eneste musik
Tog mod Holbæk, København og Slagelse hver halve time.Kun 2 minutters gang fra Tølløse Station og 45 minutter til København H
// Peter Christensen
// Foto: Peter Christensen og Halvorsminde
Denne rubrik og bagvendte reference til Løvens Hule er vel på sin plads, når det drejer sig om iværksætteri. Og det er lige præcis det Oliver og Maloua har valgt at kaste deres energi over på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
Oliver Skjærris, 16 år og fra en lille by syd for Aarhus, Malling, og Maloua Beck, 16 år og fra Roskilde, går på studieretningen iværksætteri på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. De vil begge bruge det som afsæt til at gå den gymnasiale vej, som de begge ønsker.
”Jeg har valgt iværksætteri, fordi den har nogle spændende fag, som passer fint til mig,” siger Oliver, og det er lignende toner, der lyder fra Maloua.
På iværksætteri bliver de undervist i ideudvikling, økonomi og pitching, som fans af programmet Løvens Hule kender det – altså fremlæggelse af deres projekter, så de vækker opsigt og nysgerrighed og helst blæser modstand og manglende forståelse væk. Derudover har de begge obligatoriske efterskolefag – dansk, engelsk, matematik og samfundsfag – og de kan vælge mellem 22 linjefag, hvor mange indebærer sport eller anden fysisk udfoldelse. For Olivers vedkommende er valget faldet på fodbold og håndbold, mens Maloua har ridning og springgymnastik på programmet.
”Vi vil begge gerne videre på HHX, og vi har været på brobygning. Det var vildt spændende og fagene på HHX som afsætning, innovation, økonomi,
Og… af den grund er jeg med
passer godt til det, vi begge gerne vil,” lyder det fra dem.
Og studieretningen iværksætteri er et gymnasieforberedende forløb, hvor Halvorsminde, som de skriver på skolens hjemmeside, gør: … alt for at du bliver klædt på til enhver ungdomsuddannelse og kan indgå aktivt i foreningslivet.
Iværksættere på besøg Iværksættereleverne bruger den lære de kan trække ud af Løvens Hule. De analyserer cases fra programmet, og de får besøg af iværksættere, der fortæller om deres vej fra ide til at etablere en startup-virksomhed.
”Vi har for eksempel haft besøg af nogle iværksættere, som - via en investering i Løvens Hule - havde fået etableret en virksomhed med bomuldstøj. Det gik desværre ikke godt nok, så de skiftede spor til at sælge smykker i stedet, og det går rigtig godt for dem nu,” fortæller Maloua.
”Vi studerer gamle udsendelser af Løvens Hule. Hvorfor støtter de den ene idé men ikke den anden? Hvad er en god idé overhovedet? Og hvad kendetegner et godt pitch,” tager Oliver over, og vi ser på, hvad der fungerer, og hvorfor det fungerer.
Pitch foran klassekammeraterne
Eleverne arbejder med at pitche egne ideer foran klassens andre elever. Der er 17 elever på iværksætteri.
”I starten var det lidt følsomt og nervøst at skulle pitche en idé foran hele klassen, men nu er vi meget åbne. Man vænner sig til at gøre det, og vi bliver jo også trygge ved hinanden,” fortsætter Oliver og Maloua deres beretning.
Iværksætteri er forståeligt nok ikke bare et dansk fænomen. Det foregår hver dag over hele kloden, at driftige og iderige mennesker sætter nye ideer i værk. Samarbejdspartnere kan lige så vel være fra udlandet som Danmark. Derfor er det nødvendigt, at eleverne også skal kunne pitche deres arbejde på engelsk.
Oliver, Maloua og de andre elever på iværksætteri kan uden tvivl bruge det aktivt, at de har lært at pitche effektivt foran andre, uanset hvilken retning deres fremtiden tager – om det er for at etablere en virksomhed og trække samarbejdspartnere til, for at overbevise en arbejdsgiver til et projekt, en ansættelse eller for den sags skyld i private forhold.
Blandede gange
Maloua og Oliver vurderer sammenholdet på skolen til at være ”top-dollar”, som nogen siger på ungdomsdansk.
”Her på skolen har vi fået indført blandede gange, så det ikke bare er drenge- og pigegange. Vi bor på 2, 3 eller 4-personers pige- eller drengeværelser, og vi skifter roomies 2-3 gange om året, så vi lærer flere at kende,” siger de to.
”Der er altid nogen, man snakker lidt bedre med end andre, men på Halvorsminde synes jeg faktisk, at jeg falder i hak med alle. Vi er bare alle meget sammen og vi har det godt sammen.”
Eleverne kan ikke nøjes med at sidde med en bog i døgndrift. Der skal ilt til hjernen for, at man kan yde sit bedste. Den dagsorden er Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, og eleverne, helt klar på. Derfor er der rige muligheder for at bevæge kroppen, og en forventning om at man gør det.
”Alle 130 elever på skolen har gymnastik, og vi har gymnastikopvisninger flere gange om året. Det er virkelig
fedt. Alle er med, og vi har det rigtig sjovt,” slutter Oliver og Maloua.
”Og det er vigtigt, at vi er med alle sammen. Det har også noget med sammenhold at gøre. Man kan ikke bare udeblive fra fællesskabet.”
tilbage til INDHOLD
PITCH & PROJEKTER
Så er der popcorn, og vi kan starte med at pitche, lyder det fra en af underviserne. Beskeden går ud til grupperne af elever på Det digitale design, som skal fremlægge deres projekter i det store, lyse fælles undervisningslokale på Pulsen 8 i Roskilde.
Eleverne samler sig i deres grupper, som skiftevis pitcher deres produkter og ideer for forsamlingen.
Over to uger har de arbejdet på projektet Stjernedrømme. Opgaven består i at lave et band, som skal ud i verden og blive til noget og blive bemærket. For at det kan lade sig gøre, skal grupperne tænke i marketing. Fx skal bandet have et fængende og sigende navn.
Bandet skal også have et brand og en visuel identitet med en rød tråd mellem t-shirts, logo og plakater. Derudover skal grupperne skyde en promotionvideo, som skal skabe en relation mellem bandet og dets fans.
Det har været megafedt og hyggeligt. Vi har haft ret travlt, for det er et stort projekt på relativt kort tid. Vi har i gruppen været gode til at sige, hvad vi tænker, fortæller en af eleverne.
Projektarbejde i fokus fra starten
Fra starten lærer eleverne på grundforløbet at arbejde i projekter og på tværs af deres interesser. I løbet af grundforløbet er der flere elever, som får øjnene op for andre uddannelser, end den de måske lige havde forestillet sig.
Elever på Det digitale design vælger ofte mellem uddannelserne mediegrafiker, teknisk designer, digital media og webudvikler, men efter grundforløb 1 kan du vælge mellem alle skolens uddannelser på grundforløb 2.
Lærer brancherne at kende
Når du starter på grundforløb 1, Det digitale design, på Roskilde
Tekniske Skole, bliver du hurtigt sat i gang med at arbejde med sjove og udfordrende projektopgaver
I løbet af grundforløbet får eleverne også kendskab til brancherne. Fx ved at besøge virksomheder for at få et indblik i de mange muligheder. Derudover inviteres tidligere elever fra uddannelserne ind på skolen for at fortælle om uddannelse og karriereveje. Alt dette er vigtigt at kende til, når eleverne skal lære at søge lærepladser, som også er en del af undervisningen.
Kreativ på en skærm
Elever på Det digitale design arbejder kreativt i projektgrupper og tit på computeren med design og digital kommunikation i form af idéudvikling, typografi, farver, layout, komposition, målgrupper og kommunikation.
Du lærer, hvordan man planlægger og producerer en grafisk opgave, apps, websites, e-bøger samt video i form af 3D-animation og motion graphics. I projekterne er der også opgaver i kodning og front-end udvikling samt billedbehandling og tegning af objekter og bygninger i 3D-software.
FRA TEORI TIL PRAKSIS
Bliv faglært med en erhvervsuddannelse og brug både hænder og hoved. Her lærer du et håndværk, der gør en forskel for mennesker.
Eller kombinér det med en EUX, og få både svendebrev og studenterhue. Du bliver udlært i et praktisk fag og kan læse videre, hvis du har lyst.
Se mere om alle vores uddannelser på TEC.dk
POSTKORT FRA ARGENTINA
YFU DANMARK
Hej, jeg hedder Carl og jeg er 17 år gammel. Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk skoleår i Argentina som udvekslingsstudent med YFU Danmark.
Jeg ankom i august og startede mit eventyr i San Francisco, en charmerende by i Córdoba-provinsen med omkring 50.000 indbyggere. Her boede jeg de første fem måneder med mine værtsforældre, Maria og Marcelo, og min 17-årige værtsbror, Tomas. Det var en super hyggelig by langt ude på landet, hvor jeg gik på en lokal skole specialiseret i landbrug. Hver dag lærte vi om at høste, avle og dyr samt mange andre spændende ting. Det var virkelig interessant at opleve en skolegang, der var så anderledes end den, jeg kendte fra Danmark.
I starten var det et kulturchok at skulle vænne sig til den argentinske livsstil og deres anderledes hverdag. Skolesystemet var meget forskellige fra det, jeg var vant til. Det var udfordrende, men samtidig utrolig spændende at opdage en ny kultur på så tæt hold.
I slutningen af december skiftede jeg værtsfamilie. Min nye værtsfamilie boede i Pueblo Esther, en lille by fem kilometer uden for Rosario, Argentinas tredje største by. Jeg gik på en folkeskole med cirka 200 elever, hvor de
tidligere havde haft flere udvekslingsstudenter. Der var også en anden dansker på skolen samtidig med mig, så de var vant til at have udvekslingsstudenter og tog super godt imod mig.
I min nye værtsfamilie havde jeg en værtsmor, Marina, og to værtssøskende, Francisco og Ana, begge 14 år gamle. De var super søde og viste mig mange spændende steder i Argentina. De lærte mig virkelig meget om den argentinske kultur, og hvad det betyder at være argentiner.
Både i San Francisco og Pueblo Esther spillede jeg en masse fodbold. I Argentina er fodbold mere end en hobby – det er en religion, som alle går op i med stor passion. Specielt i Pueblo Esther var min hverdag centreret omkring fodbold. Jeg spillede i den lokale klub, hvor jeg også tilbragte meget tid. Klubben blev drevet af frivillige forældre og unge, og jeg var hjælpetræner for de yngre spillere, hjalp med at klippe banerne og var dommer til de yngre holds turneringer. Der var en super hyggelig og familiær stemning i klubben, og mine holdkammerater blev mine bedste venner. Vi spillede meget fodbold, så
kampe fra de forskellige klubber i Rosario og endte sæsonen på en andenplads i ligaen. Det var en kæmpe oplevelse at være en del af et hold og en klub på den måde. Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg at føle mig mere og mere som en del af lokalsamfundet. Jeg fik en dybere forståelse for den argentinske kultur, og de lokale traditioner blev en del af min daglige rutine. Det var fantastisk at opleve, hvordan jeg gradvist blev integreret og accepteret som en del af fællesskabet. Jeg begyndte at se Argentina som mit andet hjem.
Et udvekslingsophold er en fantastisk mulighed for at blive integreret i en anden kultur og blive en del af et andet land. Jeg vil altid føle, at en del af mig hører til i Argentina. Udveksling giver en unik mulighed for at opleve verden på en ny måde, få nye venner for livet og udvikle sig både personligt og kulturelt. Mit udvekslingsår har været fyldt med oplevelser og eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået de bedste venskaber og minder, som jeg vil værne om for evigt. Jeg kan kun anbefale Argentina og udveksling med YFU!
FEM DAGE I DEN INTERNATIONALE POLITIKS TOPARENA – ELLER NÆSTEN I HVERT FALD
// Christina Qvistgaard
Eleverne på Espergærde Gymnasium får hvert år i november muligheden for at give den fuld skrue som international toppolitiker – og udleve drømmen om at påvirke verdens gang inden for emner som klimapolitik, global ulighed eller LGBTQ+ rettigheder
Model United Nations eller MUN – på Espergærde Gymnasium EGMUN, er en international begivenhed, der afholdes på skoler både her og i udlandet.
På Espergærde Gymnasium deltager op mod 450 elever fra skolen og fra udenlandske gymnasier, når der hvert år skydes gang i en 5-dage lang begivenhed.
En af Espergærde Gymnasiums deltagere er HF-eleven Villy. For ham var de fem dage i den internationale arena helt klart noget, han kommer til at tænke tilbage på. Og får glæde af i mange år frem med nye venner i flere forskellige lande.
”Det var et af højdepunkterne. Det har jeg virkelig hygget mig med,” fortæller Villy. ”Jeg var rigtig glad for at være med. Det får min største anbefaling. Det er jo ikke kun det, der foregår i løbet af skoledagen. Om aftenen havde vi mange sociale arrangementer. Fx spiste vi sammen på madmarkedet i Helsingør.
Man følger hinanden på Insta, så man er i kontakt – og pludselig har man venner i Italien og Spanien. Det er en helt unik mulighed.”
MUN er virkeligheden et stort rollespil, beskriver Villy.
Deltagerne får udleveret et land, som de skal repræsentere i debatter. Det kunne fx være, at man skal repræsentere Spanien, hvis holdninger, eleverne så skal læse op på. Alt foregår på engelsk og i formelt tøj.
”Det er jo så fedt,” konstaterer Villy, der til trods for sin begejstring for projektet selv afholdt sig fra at deltage i debatterne. For at give MUN en endnu mere realistisk atmosfære, kan deltagerne også vælge at kaste sig ud i journalistikkens verden i News Department eller man kan melde sig som staff member ligesom Villy gjorde.
”Jeg synes jo MUN er utrolig spændende, men jeg var nervøs for, om mit engelske var godt nok til at debattere. Så jeg var staff member det første år. Her sørger man for alt det praktiske. At der er kaffe på kanderne, og at der bliver sat stole frem.
På andet år blev jeg så Head of Staff sammen med en anden. Vi havde 16 folk under os, så der skulle planlægges, og vi skulle finde ud af, hvem der gjorde hvad,” uddyber Villy. ”Det var så lærerigt. Der er stor forskel på at være almindeligt staff member og så have ansvaret for det hele. Jeg skulle have overblikket. Det var svært at skulle hundse rundt med folk. Det er jo mine kammerater.”
Navn og alder?
Villy, 19 år
Hvilken uddannelse og linje går du på?
Læs om HF SIDE 163
HF, 2. år, Samfundsfag og Erhvervsøkonomi på Espergærde Gymnasium & HF
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Det hele startede med, at da jeg gik i folkeskole, var jeg meget skoletræt. STX lød bare for hårdt, og jeg kunne slet ikke holde tanken ud. Jeg tog på efterskole i 10. og så startede jeg på EUX Business, men jeg synes ikke helt, jeg passede sammen med dem i klassen. Jeg ville gerne skifte, og så blev det HF, fordi det er en 2-årig uddannelse. Der gik 3 dage, så følte jeg, at jeg hørte til.
Jeg har også kunnet bruge nogle af de ting, jeg lærte på EUX Business her, så det var ikke spild af tid. Jeg havde fx nogle fordele i forhold til økonomi.
Men jeg har ikke fortrudt, at jeg startede her. De går meget op i, at vi har det godt socialt. Der er bl.a. en masse udvalg og så blander man HF-elever og STX-elever i valgfagene. Så på den måde er der ingen, der er udenfor. Det gør, at man får flere forskellige omgangskredse det samme sted – og jeg kender rigtig mange mennesker. Det betyder meget for mig. Jeg går meget op i det sociale.
Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Man har mere ansvar for sig selv her og for sin egen læring. Ansvaret modner en. I folkeskolen følte jeg mig meget umoden. Jeg fyldte meget og var meget højtråbende. Her har jeg udviklet mig til at have mere ro på. Jeg har ikke haft behov for opmærksomhed lige siden. Jeg har fundet mig selv mere – og er stadig ved at finde ud af, hvem jeg er.
Hvordan ser det ud med lektier?
Man skal kunne følge med i timerne og aflevere sine ting. Hvis du gerne vil følge med, skal du lave lektier. Og der er lektier hver dag. Jeg synes, at der er tilpas med afleveringer. Det er ikke så voldsomt. Sådan er det jo at gå i skole.
Hvad er drømmen?
Jeg vil gerne have et sabbatår eller måske to. Eller flere. Jeg har gået i skole i mange år, nu skal jeg have tid til at slappe og tjene nogle penge og måske tage ud at rejse. Drømmescenariet er, at jeg ikke skal tilbage på skolebænken. At jeg dumper ned på den rette hylde på en eller anden måde. Jeg synes, jura er meget spændende, men jeg ville knække nakken på alt det, der skal læses.
Speciel l e dage
18.
Roskilde Kongrescenter
• Årets store begivenhed!
• To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.
• På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.
SPECIALKOMPASSET er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler. Følg os også på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.
UDDANNELSESMESSE for unge med særlige behov og deres voksne
På Specialkompasset i Roskilde Kongrescenter kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.
Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.
FREMTIDENS UNDERVISER
ER DIN COACH
Da kunstig intelligens i slutningen af 2022 blev lanceret som allemandseje i form af ChatGPT, sendte det rystelser igennem samfundet. Nogle var begejstret og nogle blev bekymrede, for hvad ville AI betyde for samfundet? Og hvad ville det få af betydning for jobs og for uddannelse? For underviser Morten Walsted er der åbnet en masse gode muligheder op, men brugen af AI skal ske med fornuft og kritisk sans.
Om aftenen den 30. november 2022 faldt Morten Walsted tilfældigt over en nyhed på Twitter om, at OpenAi havde lagt ChatGPT ud til offentligheden. For Morten Walsted, som i forvejen havde interesseret sig for udvikling af kunstig intelligens, vakte det hans nysgerrighed, og han måtte tjekke det ud med det samme. ”Jeg stillede ChatGPT et simpelt spørgsmål, for mine forventninger var ikke just høje, men få øjeblikke efter måtte jeg konstatere, at verdenen med et trylleslag var forandret for altid. Svaret på min prompt kom – ord for ord – på min skærm. En perfekt sætning med mening og uden grammatiske fejl. Det var utroligt. Potentialet var ikke til at tage fejl af,” siger Morten Walsted, som til dagligt underviser i afsætningsøkonomi og innovation på EUX Business på NEG – Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Ingen vej tilbage
Morten Walsted tog ChatGPT til sig, og han udfordrede maskinen og afsøgte mulighederne – med nysgerrighed for, hvordan han kunne bruge det i undervisningen og i forhold til sine elever. I august 2023 meldte hans arbejdsplads NEG ud som den første danske uddannelsesinstitution, at man ville tage kunstig intelligens til sig, og at alle lærere og ansatte kunne føje ChatGPT til den digitale værkstøjskasse og lade det finde anvendelse i hverdagen.
I den overgang fik Morten Walsted nye titler føjet til visitkortet – nemlig AI Intrapreneur og Educator. Bag gemmer sig den konkrete opgave at finde nye måder at integrere kunstig intelligens i hele organisationen. Målet var at være på forkant med udviklingen og udforske potentialet for at kunne uddanne eleverne endnu bedre.
”Det vigtige for mig var dog, at jeg endnu havde et ben i undervisningen, og i den praksis og den dialog, der er mellem lærer og elever. Havde jeg ikke det, så ville alt det, jeg arbejdede med, risikere at blive irrelevant. Derfor underviser jeg fortsat 8-9 timer om ugen, mens jeg sideløbende holder mig orienteret, lærer mere, taler og forsker sammen med andre. Den samlede pakke er mit laboratorium, hvor jeg studerer AI teoretisk og praktisk. Derfor ser jeg mig som en ”intrapreneur”, for jeg skaber forandringer på de indre linjer og hjælper mine kollegaer med konkrete bud på, hvordan AI kan forbedre kvaliteten af den læring, vi tilbyder eleverne,” siger Morten Walsted og fortsætter:
”Det er den måde, kunstig intelligens skal bruges, men det kræver, man gør sig bevidst om, hvordan det kan udnyttes som værktøj. Bruges det rigtigt, er ChatGPT en medspiller, som forbedrer og forstærker undervisning og bidrager til at opbygge elevernes kompetencer og viden.”
Kilde til større variation og kreativitet
”For underviseren er der et hav af styrker i at bruge AI i sin forberedelse. Det er en genvej til at finde aktuelle eksempler, øvelser og skalere undervisningen i flere faglige niveauer. Det er et eminent værktøj til at udvikle differentieret undervisning til eleverne. På 30 sekunder kan man skalere tekst og materialer i forskellige sværhedsgrader. På den måde kan læreren i et snuptag få tilpasset materialer, så der er noget til alle faglige niveauer, der er i en klasse uden at gå på kompromis med læremål. Alt hvad ChatGPT spytter ud, er et udkast, som skal vurderes kritisk og tilpasses – men tidsmæssigt og læringsmæssigt
// Louise Schmedes // Foto: Morten Walsted har promptet sit eget selvportræt i Midjourney
er gevinsterne enorme. Eleven kan også med AI-værktøjer samlet i en bot træne adaptivt individuelt, og det er en styrke, for alle lærer forskelligt og i eget tempo – og jeg får skabt rum til at kunne fokusere på de elever, som har behov for min hjælp for at komme videre. Det forbedrer alles oplevelse og udbytte af undervisningen,” siger Morten Walsted.
MortenAI er åben 24-7
”Jeg har også bygget en tvilling i AI, som mine elever kan konsultere på skæve tidspunkter fx søndag aften, når lektierne bliver lavet. Her er der et stort potentiale, for den fleksibilitet stiller alle lige i uddannelse. Det er et stort plus,” siger Morten Walsted og fortsætter: ”AI kan til gengæld også let bruges i skoleopgaver, og det betyder, at elever skal udfordres på nye måder, og vi som undervisere må vurdere elevernes faglighed på nye måder. Mine elever må gerne bruge ChatGPT i deres skriftlige afleveringer, men de skal vedlægge deres promt –altså den dialog, de har haft med ChatGPT – som bilag. Det er også i elevens prompting, at jeg kan vurdere elevens faglighed og forståelse af stoffet.
Fremkomsten af AI vil derfor ændre vores fokus på, hvad der er vigtigt at lære. I tiden før blev eleven vurderet på selve resultatet. Fremover vil processen være det, som kommer i fokus. Det bliver ”vejen derhen”, som bliver resultatet. I min undervisning er den fremtid her allerede. Når mine elever får stillet opgaver, får de udleveret en prompt med opgavens indbyggede læringsmål, så eleven undervejs i sin proces kan spørge, få feedback og tilpasse sin opgave. Læringen findes og skabes i processen. Det kommer vi til at se meget mere af,” siger Morten Walsted.
”Der er også nogle bagsider, man bør være bevidst om. Da ChatGPT blev lanceret, var jeg en af dem, der var meget begejstret. Jeg delte ikke andres frygt og bekymring, men for hver dag, der går, bliver jeg også meget opmærksom på problematikkerne ved AI, så i dag betegner jeg mig som AI-skeptiker, men det ændrer ikke på min opfattelse af alt det gode, AI kan medføre, hvis man bruger det fornuftigt.
Omvendt giver AI også vilde muligheder for at manipulere vores oplevelse af verdenen – er det sandt, det vi læser og ser på billeder og videoer? Teknologien bliver mere og mere virkelighedstro – og trænger ind i medier, vi normalt stoler på. Det betyder, at vi hele tiden skal træne vores kritiske sans. Og den skal på arbejde – det bliver vi bekræftet i, fx når vi ser på sociale medier, medielandskabet generelt og i den amerikanske valgkamp. Vi står over for et skifte i, hvad der er vigtigt at lære som elev.
I min optik bliver digital dannelse, forståelse af teknologier, kildekritik, kritisk tænkning og stillingtagen blandt de vigtigste kompetencer på vores uddannelser. Det træner jeg også mine elever i, men vi skal have det i gang allerede fra 1. klasse i grundskolen. Jeg møder stadig elever, som tror billeder på Snapchat forsvinder. Det gør de ikke – de hygger sig på en server et sted, og så kan vi jo spørge os selv, hvad firmaet bag vil – eller skal bruge dem til,” siger Morten Walsted.
Da Louise Dahl Winkler gik i de ældste klasser i folkeskolen, vidste hun faktisk ikke hvilken ungdomsuddannelse, hun ville tage. Hun var lidt træt af at gå i skole og trængte til luftforandring.
“Jeg klarede mig godt og fik gode karakterer, men jeg kunne ikke se mig selv på en gymnasial eller en håndværksmæssig uddannelse,” siger Louise Dahl Winkler på 16 år.
“Jeg savnede at være blandt nogle, som lignede mig: Unge som var ambitiøse og gad at lære noget. Jeg var altid den, som måtte være tovholder eller driver på gruppearbejde, så det var ikke sjovt. Min mor sendte mig en dag en nyhed om, at Niels Brock ville åbne Jesper Buchs Iværksætterakademi – en EUX Business med et klart fokus på entreprenørskab,” siger Louise Dahl Winkler.
“Jeg var solgt fra første øjeblik. Jeg har fulgt med i Løvens Hule på DR, siden jeg gik i 4. klasse, og var rigtig ærgerlig den dag, Jesper Buch stoppede i panelet. Jeg fornemmede straks mit konkurrencegen røre på sig. Ved siden af ansøgningen via optagelse.dk skulle man uploade en videoansøgning, som blandt andre Jesper Buch skulle vurdere. Et mini Løvens Hule. Bagefter var jeg til Besøgsdag, og selvom der er ikke var ældre elever at spejle sig i, så kunne jeg tydeligt mærke, at der var lagt mange tanker og ressourcer i det hele. På etagen, hvor vi holder til, er der også kælet for detaljerne, så man føler sig godt hjemme,” siger Louise Dahl Winkler.
Godt begyndt, halvt fuldendt
“Hvis ikke jeg var optaget her, så ved jeg faktisk ikke, hvad jeg havde gjort i stedet. Jeg er så glad for at gå her. God energi, kloge og dygtige mennesker. Masser af engagement – alle vil det her! Her må vi gerne være ambitiøse, og det betyder, at alle er på. Også i gruppearbejdet. Det er faktisk en central arbejdsform, for det bliver også måden at arbejde på i fremtiden. Her sker virkelig meget – og det skal der også, for ellers begynder vi at kede os, og så bliver vi urolige,” smiler Louise Dahl Winkler.
“Vi blev budt velkommen i den flotte gyldne Børssal, og det er også her, vi får hue på, når den teoretiske del af uddannelsen er overstået efter to år. Men reelt er der allerede meget praktisk arbejde på uddannelsen. Det er ikke kun forbeholdt lærepladsen bagefter. Det er i Iværksætterakademiets DNA, at vi skal se uddannelsens teori udfoldes sig i praksis på daglig basis. Det sker fx på virksomhedsbesøg
SKOLES TIL AT VÆRE
IVÆRKSÆTTER
Louise Dahl Winkler
går på den allerførste årgang på Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock på Nørre Voldgade i hjertet af København. Uddannelsen henvender sig netop til elever med iværksætteri i hjertet og mod til at gøre en forskel med entreprenørskab og i virksomhedsdrift.
og til de månedlige besøg af en Mesterlærer. Jesper Buch aktiverer sit netværk for os, og det betyder, vi får besøg af iværksættere, virksomhedsejere, business angels og inspirerende mennesker, som kan udvide vores mindset på alle mulige måder. Og det skal der til for, at vi kan blive dygtige entreprenører og iværksættere. Vores lærere i alle vores fag på uddannelsen er i øvrigt gode til at kæde deres undervisning til iværksætteri, så vores værktøjskasser bliver godt fyldt op,” siger Louise Dahl Winkler. En ekstra dimension på “Generelt arbejdes der – parallelt med uddannelsens fag – med hele tiden at udvide vores “comfort zone”. Vi har haft besøg af folkene bag True North til at ryste os sammen med øvelser og sætte fokus på personlig ledelse. Vi har lavet Pop up-butik med egne produkter og fra Selected midt i København, og vi har lært vores egen individuelle styrker og svagheder at kende med Play Your Talent. Det er interessant, hvordan man kan skærpe sin opmærksomhed på elementer, som dræner en og samtidig med, man kan booste de områder, hvor man er stærk. Den viden er god at have med sig, når man arbejder sammen med andre. Et team spiller bare bedre, hvis man supplerer hinanden godt,” siger Louise Dahl Winkler.
“En af vores Mesterlærere var salgstræner, coach og founder Preben Braagaard, som indførte os i kunsten at lave kold canvas – altså at gribe
telefonen og ringe til virksomhed for virksomhed på lange lister. Det skulle vi bruge under Kold Canvas-ugen, hvor vi skulle forsøge at afsætte en særlig markedsføringspakke for vores Akademi. Total grænseoverskridende, men når man har gjort det 100 gange, så er den angst parkeret. Man har jo i praksis oplevet, at det ikke er spor farligt. Og man lærer noget fra gang til gang, så man hele tiden kan forfine sin tilgang. Det er jo virkeligt en dyrebar erfaring og evne at få. Hvis vi skal have noget til at ske, så må man jo ringe til mennesker for at foreslå ting og sager, selvom det kan være svært,” siger Louise Dahl Winkler.
”Som del af uddannelsen har vi også faget Lærepladssøgning, så vi bliver klædt godt på til at skulle søge vores læreplads. Vi lærer at skrive CV, ansøgning og får inspiration til, hvordan man griber det hele an. Også her går Jesper Buch i byen for os. Han søger virksomheder på forhånd, så når vi skal søge læreplads, så har han allerede skabt en bruttoliste af virksomheder, som gerne vil tage elever indenfor detail, kontor og handel. Han siger helt specifikt, at vi lærer mest i virksomheder med mellem 8-20 ansatte, så er der god aktivitet og rigtig god sandsynlighed for, at vi kan lære en masse og få en masse ansvar – det ser jeg også frem til,” siger Louise Dahl Winkler.
Læs om EUX Business SIDE 137
Service til fingerspidserne
I en alder af blot 19 år er Daniel Aamer blevet fastansat receptionist på 71 Nyhavn Hotel, som er en del af Arp-Hansen Hotel Group. Næste trin i karrieredrømmen skal helt bogstaveligt låses op med gyldne nøgler, for Daniel Aamer stiler efter rollen som concierge og om skabe endnu flere uforglemmelige oplevelser for gæster på hotellet i det indre København.
På spidsen af Nyhavn – de ulige numre – i den rolige ende danner et tidligere pakhus rammen om 71 Nyhavn Hotel. Larmen forstummer fra gade og kanal, når man træder indenfor og mødes af tykke tæpper, behagelige møbler, rolig belysning og kunst på væggene. Alt i afdæmpede farver i blålige og grålige nuancer, som brydes af maleriernes kolorit. Bag den aflange reception indpakket i kobber tager Daniel Aamer imod med et smil. Imødekommende ligesom atmosfæren i den kombinerede reception og lounge. I næsten tre år har han været del af holdet og en alsidig hverdag på hotellet i Nyhavn.
“Det har været en fantastisk tid, og jeg har lært så meget her. Stedet og menneskerne har præget mig til at yde mit bedste – og det har i høj grad medvirket til, at jeg sætter mine ambitioner højt,” siger Daniel Aamer.
“Vejen hertil opstod lidt ved et tilfælde. Jeg gik på sangskolen på folkeskolen ved Sankt Annæ Gymnasium fra 3. klasse, og det var nogle hårde år. Jeg kunne synge, men jeg var ikke god til at læse noder, og det følte jeg mig meget alene i. Der blev stillet meget høje krav til os i koret – alt skulle være perfekt. Det betød, jeg måtte lægge meget fokus i det, og det gik ud over det faglige uden for koret. Da tiden kom til valg af ungdomsuddannelse, havde jeg ikke lyst til at fortsætte i det spor, som ellers havde været det mest oplagte. Jeg var ellers interesseret i HHX og business, men jeg havde brug for noget andet. Jeg er mere en ”hands on guy” og så mig også i et job, hvor jeg også kunne være i bevægelse frem for at sidde ned det meste af dagen. Derfor ledte jeg efter et alternativ til gymnasiet og faldt over Hotel- og Restaurantskolen. Jeg besøgte skolen og fandt alt var nyt og spændende,” siger Daniel Aamer, som efter nærmere overvejelse endte med at fravælge kokke- og tjeneruddannelserne.
“Receptionistuddannelsen tiltalte mig på mange måder. Jeg kan lide menneskelig kontakt, og jeg er nysgerrig på andre mennesker og kulturer. Desuden havde uddannelsen en god længde, et godt indhold, og her var mulighed for hurtigt at komme ud at lære og være i den praktiske del. Jeg var lidt nervøs for, hvad andre ville sige. Fordommene om jobbet kunne være, at det kun handler om at låse folk ind og ud, men der er meget mere i det, og det har jeg også sat mig for at bevise,” siger Daniel Aamer.
“Jeg fik også god opbakning fra mine forældre, og så hoppede jeg ud i det, selvom jeg måske var lidt ung. 16 år gammel og direkte fra folkeskole, men det gik fint. Lige indtil corona kom – og det faldt sammen med at jeg skulle finde læreplads. Til at begynde med var jeg i lære som receptionist i receptionen på skolen, men heldigvis fik jeg gennem en veninde kendskab til en læreplads på 71 Nyhavn Hotel. Alene at komme ind der
Læs om receptionistuddannelsen
SIDE 141
Daniel Aamer tjekker også værelserne, inden gæsterne tjekker ind. På den måde ved han om værelset falder i gæstens smag og kan møde behov, inden gæsten formulerer sine ønsker
// Louise Schmedes
hævede mine ambitioner og lyst til at blive den bedste. Jeg havde også et fantastisk hold af supervisorer omkring mig. De havde forventninger til mig, tildelte mig masser af ansvar, og det fik mig til at stå på tæer for at blive dygtigere,” fortæller Daniel Aamer, som i 2022 også blev kåret som bedste receptionistelev i HORESTA og 3Fs Danmarksmesterskab i Herning.
Servicens væsen
“Da jeg blev udlært, fik jeg tilbudt fastansættelse på 71 Nyhavn. Det er lidt uhørt, når man er så ung, men de ville gerne have mig. Det er en dejlig fornemmelse at få anerkendelse for sin indsats, og hele den rejse jeg har gjort på stedet, at jeg ikke vil nøjes med noget. Jeg vil være her - og hvis jeg skal stile efter noget i branchen, så skal det være fem stjernede hoteller. Den klasse og det DNA er indlejret hos mig for altid. Jeg holder meget af at give vores gæster gode skræddersyede oplevelser og personspecifikke informationer, som gør at deres besøg i København bliver mindeværdigt,” siger Daniel Aamer.
“Som receptionist skal man vide alt muligt ned i detaljen for at kunne give sine gæster en sublim service. Man skal kende værelserne og byen som sin bukselomme. Man skal vide, hvor de gode madoplevelser og de bedste lokaliteter gemmer sig for alle slags anledninger, fx et romantisk sted til at fri til sin udkårne. Og så skal man have netværket i orden for at åbne særlige døre for gæsterne. Man skal man have sans for kulturforskelle, for hvis man kender de forskellige nationaliteters præferencer, kan man hele tiden være et skridt foran. Vil gæsten have dobbeltdyne? Vil de ikke have en twinbed - eller vil de have to singlebeds? Det sammenholdt med de direkte forespørgsler på badekar, udsigt til kanal eller masser af plads til kufferter stiller store krav til, at man mestrer den helt store kabale. Vores job er, at sikre gæsten har et stort smil på læben fra øjeblikket, de træder ind til de tjekker ud. Succes er, når gæsten er ubetinget glad, så ved man at jobbet er godt gjort, og gæstens umiddelbare glædesreaktion giver så meget igen,” siger Daniel Aamer, som allerede er godt i gang med at erobre næste trin i sin karriere: Nemlig drømmen om at blive den bedste concierge og en dag blive optaget som medlem af foreningen De Gyldne Nøgler – den danske filial af Les Clef d’Or. At kunne gøre sig fortjent til at bære de to gyldne nøgler på sin jakke er det, som driver Daniel Aamer. Netop nu er han halvvejs i sine bestræbelser. Foruden den faglige uddannelse på plads og erfaring, så bygger han på dag for dag på sin viden om byens historie og muligheder. Samtidigt fokuserer han på at møde og lære nye mennesker at kende, for med et godt og finmasket netværk rundt om i byen, så kan Daniel Aamer hele tiden få udvidet sine muligheder for at tilbyde hotellets gæster unikke oplevelser. For Daniel Aamer er København fuld af mysterier, som kun venter på, at han kommer forbi med nøglerne. Af den gyldne slags.
Tre undervisningspriser taler deres eget, tydelige sprog. Kemilærer Nicolai Stabell er en ualmindeligt god underviser. Og det er han, fordi han underviser på den måde, han selv gerne ville have været undervist, da han gik i folkeskolen og baksede med sin ordblindhed.
15
år. Så gammel var Nicolai Stabell, da han første gang fik smag for at undervise. Dengang gik han i 10. klasse og fik lov til at lave undervisningsgange for sine egne klassekammerater. Og det var her, skolen holdt op med at være noget, der bare skulle overstås.
”Det syntes jeg egentlig var ret fedt,” fortæller Nicolai Stabell.
Og den følelse skulle vise sig at være et varsel om, hvad der ville blive hans store passion: At undervise.
Vær glad, hvis du bare kan læse
Men vejen til at blive underviser har været snoet og fyldt med bump. For Nicolai gik nemlig i ordblindeklassen som barn. Og det var ikke ligefrem et sted, hvor lærerne opfordrede til at drømme stort.
”I folkeskolen fik jeg tit at vide, at jeg bare skulle være glad, hvis jeg kunne lære at læse,” husker Nicolai Stabell.
Da han med rektors hjælp blev optaget på HTX, fik han igen en rolle som hjælpelærer. Han var nemlig ekstraordinært skarp til de naturvidenskabelige fag.
Tilbage
på HTX
Men Nicolai gik ikke efter en karriere som underviser. Han startede i stedet på Danmarks Tekniske Universiet, hvor han læste til kemiingeniør. Lige indtil hans gamle underviser ringede til ham og spurgte, om han ville arbejde med de naturvidenskabelige talenter.
Så præcis et år efter, han havde forladt H. C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby som elev, var han tilbage samme sted. Som underviser i kemi. Og her kan han bruge sin ordblindhed som en faglig styrke.
”Til at starte med fik jeg alle de ordblinde elever, og det synes jeg var meget givende. Jeg tror også, det var en helt anden oplevelse for dem. For typisk når man har undervisere, så er de jo ikke selv ordblinde,” siger Nicolai og påpeger, at det så kan være svært at vejlede eleverne i de bedste måder at lære på. Nu fremhæver han sin egen, snoede vej gennem karrieren for at viser eleverne, at det også kan lykkes for dem.
”Jeg kan sige til nogle af de ordblinde: Jeg er kommet igennem. Jeg klarer mig
godt. Det kan du også. Og her er nogle måder, du kan gøre det på. Sådan meget konkret,” forklarer Nicolai Stabell.
Underviser sig selv
I en alder af bare 29 år har Nicolai Stabell modtaget tre priser for sin undervisning – en af dem er Politikens Undervisningspris. Samtidig træner og udvikler han talenter inden for kemi. Måske er det lige præcis grunden til, at H. C. Ørsted Gymnasiet tre gange i træk har vundet en nordisk konkurrence for netop de stærkeste kemi-talenter.
Nicolais tilgang til undervisning er blandt andet at spørge eleverne, hvordan de helst vil undervises. Og hvad deres ambitioner er. For det er vigtigt for ham, at eleverne kan se pointen i de naturvidenskabelige fag. At det giver mening for dem. Så kan han nemlig give dem den undervisning, han gerne selv ville have haft.
”Så nogle gange, når jeg står og underviser, så underviser jeg også, som om jeg selv sad på rækkerne og modtog undervisningen,” siger Nicolai.
FRA BARTENDER
”På erhvervsfiskeruddannelsen finder du alle os, der er vilde med livet til havs. Os som elsker friheden, spændingen, uforudsigeligheden og jagten. Os der nyder solrige dage med blikstille vand, men som bestemt også får et kick ud af en god frisk vind og mere rørte vande. Os som sætter en dyd i at være leveringsdygtige i friskfangede fisk til de danske middagsborde”.
Denne lille fortælling er sakset fra North Sea College’s (NSC), det tidligere Fiskeriskolen, hjemmeside, og den fortælling passer perfekt på Julius Vængebo Billingsted.
Julius stammer fra området omkring Lyngby nord for København. Der er ingen tradition for fiskeri i hans familie, Julius har i hvert fald ikke kendskab til fiskere i slægten, men bladrer man tilbage i hans historie, er det måske slet ikke så overraskende, at han nu er under uddannelse på NSC i Thyborøn, hvor Julius er et år inde i sin 2-årige uddannelse.
"Jeg var helt og fuldstændig grøn på erhvervsfiskeri på skolen, men jeg har siden jeg var helt lille været vildt
fascineret af fisk. Og jeg har brugt virkelig meget tid på at læse om fisk og se YouTube videoer om fisk."
Når man ikke trives med 8-16 job
"Man skal tage at blive fisker, hvis man har krudt i røven som mig, og godt kan lide at arbejde med hænderne. Der er ikke to dage, der er ens. Hvis du som mig heller ikke trives med det der 8-16 job og godt kan lide frihed. Så er det også helt rigtigt at blive fisker. Her får du det hele," siger han.
"Det er et fysisk arbejde at blive fisker, og det kan jeg godt lide. Jeg synes, vi har et enormt godt sammenhold både her på skolen, hvor alle er lige, og ombord på den mindre trawler, jeg sejler med," siger Julius, der sejler med skibet Mercy, som er hjemmehørende i Hanstholm.
// Peter Christensen
Fiskeriet er en drengerøvsverden af spænding og oplevelser. Julius Vængebo Billingsted har taget turen fra bartender til at uddanne sig som fisker på North Sea College i Thyborøn.
"Jeg sejler med to brødre, som ejer båden, og en søn til den ene af brødrene. De har nærmest taget mig ind som en del af familien. Vi er meget sammen på båden, selvfølgelig. Vi er ude i tre dage ad gangen, så vi kan lande fisken, mens den er frisk. Vi er sammen hele døgnet på skibet, men vi er også en del sammen i fritiden," fortsætter han og tilføjer:
"Det er jo heller ingen hemmelighed, at man tjener ret godt i fiskeriet. Det gør jo heller ikke noget."
Lofoten
Som 17-årig flyttede Julius til Esbjerg og siden til Læsø, hvor han bor i dag. I 2022 var han i Lofoten, som er et naturskønt område af øer i det nordlige Norge. I de omgivelser gik det op for ham, at det var fisker han gerne ville være.
"Jeg blev fascineret af de norske trawlere og notbåde og besluttede mig for at tage et sikkerhedskursus relateret til søfart og fiskeri. Jeg betalte den uges kursus af egen lomme, 40.000 norske kroner," fortæller Julius.
"Derefter skrev jeg til mindst 100 både og søgte job, inden jeg gav op. De ville have folk med erfaring, og da de ikke ville ansætte mig, så jeg kunne få erfaring, var der jo ikke noget at gøre for mig.
North Sea College
Fiskeriskolen er en landsdækkende uddannelsesinstitution, som officielt hedder North Sea College og er en
del af EUC Nordvest. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse af 2 års varighed. Skolen uddanner også fiskehandlere og afholder en lang række kurser inden for det område som populært kaldes de blå erhverv, altså fiskeri og søfart. Skolen ligger i gåafstand til fiskeauktionen og fiskerihavnen, hvor skolens skib Athene ligger til kaj.
Julius får løn under uddannelsen. For at blive optaget på skolen skal
eleverne være fyldt 16 år, have gennemført minimum 9 års skolegang og have en gyldig sundhedsbog udstedt af en søfartslæge. Eleverne bliver undervist i sikkerhed til søs og ombord, brandsikkerhed, navigation, motorpasning, betjening af radioen på engelsk, som er det internationale søfartssprog alle forstår.
"Jeg regnede med, at jeg kunne få godskrevet mit selvbetalte kursus fra Norge, men det gik ikke, så jeg måtte starte med at tage et 3 ugers sikkerhedskursus," fortæller Julius.
Uddannelsen til fisker er meget praktisk anlagt og varierer mellem skoleophold og tid på havet. Under uddannelsen har eleverne 3 ugers skole ca. 6 mdr. sejltid, derefter 11 ugers skole efterfulgt af 6 mdr. sejltid, afsluttende 10 ugers skole og så er de resterende uger sejltid på havet.
Glæde og drengedrøm "Fiskeriet er jo en drengerøvsverden af spænding og oplevelser, man bliver suget ind i. Det er min ultimative drøm engang at få min egen kutter.," fortsætter Julius sin fortælling.
De er 3 mand ombord ad gangen på trawleren, når de sejler ud og fanger hummere, konsumfisk og industrifisk. Alle sveder og bløder for arbejdet i alle timerne på havet. Og Julius glæder sig altid til at komme på havet igen.
"Første dag ombord, sagde skipper til mig: Folk skal have store villaer ud til Strandvejen, med et langt skue ud over havet. Det betaler de mange millioner for. Vi har det vildeste skue over havet hver eneste dag, gratis.
Eleverne på NSC kommer fra hele landet, og skolen har et skolehjem, hvor eleverne kan bo under uddannelsen, når de ikke er på havet. Eleverne kan også bruge skolehjemmet i weekenderne, men det gør Julius ikke.
"I weekenden skal jeg altså hjem til Læsø og fange havørreder," slutter han med et grin.
HHX VOXPOP
1. Navn og alder?
Laura, 17 år
2. Hvilken uddannelse og linje går du på?
1.g. HHX på NEXT Baltorp Gymnasium. Forsvarslinjen
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg valgte HHX pga. muligheden for at få forsvarslinjen. Og så gad jeg ikke naturfag.
Jeg har en plan for fremtiden, hvor jeg vil være taktisk officer i Søværnet. Jeg har altid vidst, at jeg ville noget inden for ordensmagten, og Forsvaret begyndte at fylde mere i 8. og 9. klasse. Jeg var i praktik, hvor jeg var ude på en fregat og synes, det var fedt. Det med at sejle har jeg altid været glad for, og jeg er også søspejder.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen? Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Folk på de her uddannelser og specielt den her linje er mere modne og vil være her. Så der er mere engagement. Så er det også nogle andre fag. Jeg kan fx godt lide økonomi.
Jeg kan godt mærke, at jeg har rykket mig. Lærerne er meget engagerede, men man skal også selv ville det.
5. Hvilken betydning har det, at det er Forsvarslinjen, du går på?
Vi har bla. været på en 3-dagestur og har også været på 24-timers øvelse. Vi har fået lov at skyde med løst krudt. Vi fik fuld uniform på og skulle gå med en stor oppakning. Vi blev lovet en masse ture, og det har de levet op til med bl.a. ture til Garderhusarerne og Høvelte. Vi skal også til Karup og Korsør.
I løbet af skoledagen prøver lærerne at få flettet Forsvaret så meget som muligt ind i undervisningen. Vi skal holde os til et normalt HHX-pensum, men vi er på virksomhedsbesøg og bruger Forsvarets virksom hedspartnere til vores erhvervscases. Vores lærere har også
været på kursus i Forsvaret.
Det er det fedeste nogensinde! Jeg vil virkelig gerne videre. Jeg er heller ikke så god til at sidde stille, men kombinationen her, er den bedste måde for mig at få en uddannelse på.
6. Hvordan ser det ud med lektier?
Det er lidt forskelligt, hvor meget jeg bruger på lektier. Jeg bruger lektiecafeen en hel del. Der kan man få god hjælp.
pirater. Hvordan gør man bedst det? Jeg føler den her uddannelse forbereder mig meget på det. Jeg ville også kunne få en administrativ stilling inden for Forsvaret.
8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt? Jeg synes vores 3-dages tur var det fedeste. Det med at gå rundt med våben og oppakning.
Interesselinjer er det fedeste. Jeg har fået et meget bedre indblik i, hvordan store institutioner fungerer, men jeg har ikke forpligtet mig til noget..
Svar
1. Navn og alder?
Cecilie, 20 år.
2. Hvilken uddannelse og linje går du på?
EUX Business. Jeg blev student i sommers fra Lyngby Handelsgymnasium U/NORD – og nu er jeg i gang med hovedforløbet, altså min elevplads. Jeg har elevplads i Københavns Lufthavn.
3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg vidste, at jeg ikke gad en 3-årig gymnasial uddannelse. Det lød så skræmmende. Jeg havde en plan om at læse til eventkoordinator, men det er svært, så det næstbedste var kontorelev og så måske søge ind derfra. Det tiltalte mig at komme ud i erhvervslivet, så hurtigt som muligt.
4. Hvad er den største forskel fra grundskolen?
Man bliver taget mere seriøst. Dialogen med lærerne er nemmere, og man har mere ansvar for sig selv og sin læring. Der var frihed under ansvar så længe, at man lavede sine ting.
5. Hvordan synes du selv, du har udviklet dig?
Jeg er blevet meget mere selvsikker. Det har været meget bekræftende at komme ud at møde en masse nye mennesker. Jeg er blevet introduceret til nye interesser og nye kulturer. På den måde kan man også begynde at bygge sit eget liv op ud fra interesser og oplevelser. Man bliver tvunget til at være mere selvstændig. Og så lærer man af sine fejl.
6. Hvordan ser det ud med lektier?
Det var lidt i perioder, men lærerne var gode til at tage dialogen, hvis det hele blev for presset.
7. Hvad er drømmen?
Jeg aner det ikke. Vi ved ikke, hvor vi er om 10 år. Jeg er influencer på de sociale medier, men hvor er de henne om 10 år? Lige nu vil jeg gerne arbejde på virksomhedssiden af markedsføring og så fortsætte med mit eget ved siden af, fordi det giver en masse spændende muligheder.
8. Fortæl om din elevplads: Jeg har boet i flere år på den anden side af vejen fra Lufthavnen – og
det meste af min familie arbejdede der. Jeg har altid kommet meget her. Jeg så tilfældigt, at der var slået en stilling op. Jeg havde slet ikke tænkt, at det var en mulighed, men jeg søgte den og blev tilbudt jobbet.
Vi er 6 elever, som har et rigtig godt fællesskab og laver mange ting sammen.
Indtil videre har jeg primært været i projektafdelingen, hvor jeg har været tilkoblet udvidelsen af Terminal 3. Jeg laver alle mulige op gaver. Listen er uendelig. Store og små spændende opgaver.
EUX Business har hjulpet mig med min influencer -
virksomhed
Hvis du synes, at Cecilie Kragh-Christiansen ser bekendt ud, er det måske fordi du er stødt på hende i hendes rolle som influencer på adskillige sociale medier. Men Cecilie er også godt i gang med hovedforløbet på EUX Business uddannelsen, hvor hun kombinerer studenterhuen med en elevplads i Københavns Lufthavn
Det er egentlig ikke Cecilies influencervirksomhed, snakken skal gå på, da Karriereguiden møder hende kort før sommerferien. Det skal handle om uddannelse og mere specifikt Cecilies EUX Business uddannelse på Lyngby Handelsgymnasium – U/NORD.
Men det bliver helt naturligt at koble de to ting sammen, når Cecilie fortæller, at hun sagtens har kunnet bruge fagene fra grundforløbene og det studieforberedende år i sin egen virksomhed. Samtidig understreger hun også, at den virkelighedsnære kobling har været helt afgørende for hendes motivation igennem de to første år af uddannelsen.
”Jeg er typen, der lukker helt af, hvis ikke det faglige giver mening. Det har det gjort her. Virksomhedsøkonomi og markedskommunikation fx kan jeg sagtens bruge til noget. Når man har nogle spændende afleveringer og interesserer sig for emnet, kan man overkomme mere,” forklarer 20-årige Cecilie. ”Jeg arbejder som influencer på bl.a. TikTok og Instagram ved siden af min uddannelse. Jeg har altid postet, og det har
altid interesseret mig, og det er også noget, jeg gerne vil arbejde med enten med et brand eller som agent. Jeg har brugt en del af det, vi lærer selv, når jeg fx skal opsætte målgrupper og tænke mit arbejde ind som en virksomhed. Så jeg har virkelig kunnet bruge det til noget, også uden for skolen.”
Fællesskabet hjælper, når det faglige bliver hårdt Til gengæld er hverken studenterhuen eller elevpladsen noget, man kommer sovende til. Cecilie søgte utallige steder før det helt rigtige match var hjemme og gav den samtidig gas både fagligt og socialt.
”Ja det er en hård uddannelse. Jeg har altid fået gode karakterer, men socialt er det hårdt, fordi langt de fleste har fritidsjob og træner, og så går man fuldtid i skole. Især i 1.g. var det hårdt,” uddyber Cecilie. ”Det første halve år, skal man ikke have planer i kalenderen, hvis man gerne vil have det gode fællesskab. Det er vigtigt at være med, for det er fællesskabet der gør, at man bliver i skolen, når tingene bliver hårde.”
// Christina Qvistgaard
Ta’ springet
og mærk livet
– snak med elever og lærere
– hør foredrag om livet på en efterskole, fri fagskole og om udveksling
Velkommen til ”KarriereGuiden” – et hæfte, der gør dig klogere på overgangen fra grund skole til ungdomsuddannelse.
Det kan være vanskeligt at skaffe sig et overblik over mulighe derne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse.
Karriere Guiden giver dig overblik over alle ungdomsuddannelserne i Nordsjælland.
n På de første sider får du viden om, hvad uddannelsesvejledningen indeholder, og hvor du kan få vejledning.
n KarriereGuiden indeholder også en række praktiske øvelser, hvor du eksempelvis kan blive klogere på dine personlige styrker, og hvad der kendetegner dig.
n Endelig kan du finde generel information om alle ungdomsuddannelserne og de enkelte uddannelsesinstitutioner i det område, du bor.
KÆRE FORÆLDRE
Som forældre spiller I en vigtig rolle, når jeres barn skal træffe sit uddannelsesvalg efter grundskolen. Derfor opfordrer vi jer til at orientere jer i KarriereGuiden.
Krav og indhold på ungdomsuddannelserne er hele tiden i bevægelse og har helt sikkert ændret sig, siden I selv valgte uddannelse.
D erfor er Karriere Guiden et rigtig godt supplement for samtalerne med jeres barn.
Det er jeres ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. I får information om processen direk te i e-boksen fra Undervisningsministeriet.
I kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på Facebook eller hos eVejledning.dk.
KARRIERE GUIDEN 2024 2025 INDHOLD
Stort set alle elever i de ældste klasser i folkeskolen, på private skoler og ungdomsog efterskoler i Nordsjælland modtager ”KarriereGuiden”.
Hæftet kan også læses på Karriereguiden.nu
Min huskeliste SIDE 79
3 styrkeøvelser SIDE 89
Joblisten SIDE 108
Ungdomsuddannelser Nordsjælland SIDE 127
UDGIVET AF DEN KOMMUNALE
UNGEVEJLEDNING I NORDSJÆLLAND
Alle fotos i denne del: iStock, Unsplash og Jan Haste.
Grafik/tryk: Jan Haste/Compass Fairs og Step Print Power. Oplag 17.000 eks.
Uddannelsesvejledning SIDE 80
Hvilke ord kendetegner dig? SIDE 90
Praktikdilemmaer SIDE 114
Den vigtige forældrerolle SIDE 81
Nøglen SIDE 82
Meddelelsesbogen SIDE 84
De 24 styrker SIDE 86
Kend dine skills SIDE 95
UnoUng SIDE 119
Introkurser og brobygning SIDE 98
8. på EUD SIDE 104
Socialpædagogisk støtte SIDE 129
ug.dk – din online guide SIDE 122
10. klasse SIDE 130
MAP din vej SIDE 125
FGU SIDE 132
Erhvervspraktik SIDE 106
Din vej videre SIDE 126
EUD Erhvervs uddannelser SIDE 134
Alle Erhvervsuddannelser SIDE 139
De gymnasiale uddannelser SIDE 154
Obligatoriske fag og niveauer SIDE 157
HHX SIDE 160
HF SIDE 163 STU, TAMU og IGU SIDE 164
Andre uddannelser SIDE 165
VUC SIDE 169
HUSK OGSÅ, AT DU KAN BESØGE DE
MANGE
UDDANNELSER PÅ
UG.DK – HOLD ØJE MED KALENDEREN
INTROKURSER/BROBYGNING
Uge:
Tilmeldingsfrist:
Bemærkninger:
ERHVERVSPRAKTIK
Dato:
Tilmeldingsfrist:
Job:
Virksomhed:
Kontaktperson:
Telefonnummer:
ANDRE VIGTIGE DATOER
MIN HUSKE LISTE FOR DETTE SKOLEÅR
UDDANNELSESEVENT
Hvad: Hvor: Dato:
Tidspunkt:
Bemærkninger:
EFTERSKOLERNES DAG
Hvornår:Sidste søndag i september!
Tidspunkt: Kl. 13.00 – 17.00
Se meget mere på efterskolerne.dk
Hvor/hvornår:
Hvor/hvornår:
UDDANNELSESVEJLEDNING
UDDANNELSESVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
I løbet af dit uddannelsesforløb er der forskellige muligheder for at få uddannelsesvejledning
UDDANNELSESVEJLEDNING
Sørger for vejledning til alle elever i grundskolens ældste klassetrin og op til man bliver 25 år.
Målet med vejledningen er at skabe refleksion, afklaring og motivation, som fører til uddannelse, job eller anden aktivitet.
STUDIEVALG
Når du er gået ud af grundskolen og er godt i gang med en ungdomsuddannelse, så kan du møde uddannelsesvejledere fra Studievalg. De vejleder unge videre i forhold til valg af videregående uddannelse og erhverv.
eVEJLEDNING.DK
Undervisningsministeriets digitale uddannelsesvejledning. Her er det muligt for både dig og dine forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder. De vejleder til hele uddannelsessystemet.
UDDANNELSESGUIDEN
– UG.DK
Her har du Danmarks største portal med opdateret indhold omkring alt inden for uddannelse og job. Portalen er udgivet af undervisningsministeriet.
n Uddannelsesvejlederen giver kollektiv vejledning til alle elever i 7. - 10. klasse og hjælper i forhold til, at du får en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse.
n I 8., 9. og 10. klasse skal du angive et eller flere uddannelsesønsker, og dine lærere skal i samarbejde med vejlederen på din skole vurdere, om du er fagligt klædt på, karaktermæssigt.
n Uddannelsesvejlederen yder vejledning til de elever, der har behov for en supplerende vejledningsindsats.
n Uddannelsesvejlederen formidler og koordinerer introkurser og brobygning i 8.-10. klasse.
n Uddannelsesvejlederen vejleder i forhold til erhvervspraktik og overgangen til ungdomsuddannelserne.
KOLLEKTIV VEJLEDNING
De vejledningsaktiviteter, som uddannelsesvejlederen kommer ud og laver i klasserne, kalder vi for kollektiv vejledning Introkurser, brobygning og erhvervspraktik er en del af dette, men i den kollektive vejledning arbejder vi blandt andet også med, at alle elever:
n får et kendskab til hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelser og job.
n får en forståelse for de forskellige ungdomsuddannelser, deres indhold, struktur og muligheder.
n bliver fortrolige med at arbejde med UG.dk (UddannelsesGuiden).
n kender til mulighederne for at få vejledning via eVejledningen.
n løbende arbejder med deres refleksioner omkring uddannelse og job bl.a. i deres personlige meddelelsesbog. Se mere om meddelelsesbogen på side 10.
UDDANNELSESVEJLEDNING
TIL UNGE UNDER 25 ÅR
Uddannelsesvejlederen vejleder også unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Det betyder, at du kan få hjælp af uddannelsesvejlederne, hvis du fx:
n skal i gang med en uddannelse og har brug for vejledning.
n står uden arbejde og har brug for en uddannelse.
n ønsker at skifte uddannelse.
n har afbrudt en uddannelse og skal i gang med en ny uddannelse.
n har været i udlandet og skal i gang med en uddannelse.
n bare gerne vil vide mere om ungdomsuddannelser.
n har brug for at høre en andens mening om dine planer.
n overvejer at starte på en FGU.
DEN VIGTIGE FORÆLDREROLLE
Unge søger ofte forældrenes råd, når de skal vælge uddannelse. Men hvordan guider forældre bedst deres barn? Hvilke spørgsmål er gode at stille?
Scan QR-koden og se en lille film med inspiration til, hvordan du, som forælder, med gode spørgsmål kan være med til at støtte dit barn.
MitID
I forbindelse med at dit barn fylder 15 år, vil du og dit barn modtage et brev fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor der står, at dit barn, nu selv vil modtage digitale post fra det offentlige og dermed også skal have MitID. Som forældre spiller du en vigtig rolle i at hjælpe dit barn med at få MitID. MitID er strengt personligt, men du kan hjælpe til at forstå hvad MitID er, og hvordan dit barn bruger det.
FORÆLDREUNIVERSET PÅ UG.DK
Når du skal støtte dit barn i at være nysgerrig på de mange muligheder, så er det en god idé at blive dus med ug.dk.
I kan sammen finde alt om uddannelsernes indhold, adgangskrav og jobmuligheder. Der er digitale oplæg for forældre, og masser af inspi ration til, hvordan du kan støtte bedst muligt.
INSPIRATION TIL FORÆLDRENE
Før valg af uddannelse har dit barn mange overvejelser, hvor din støtte og jeres dialog om mulighederne er en væsentlig inspiration. Kan du også selv bruge lidt inspiration, så vil vi anbefale, at du starter her:
Se videoen
”Sådan kan du støtte dit barn”
VEJLEDNING ONLINE
UG.dk har samlet en side med god inspiration til forældre
Få hjælp, når I har tid... Her er det muligt for forældre at chatte, ringe og maile med en uddannelsesvejleder.
Tlf. 70 2222 07
FACEBOOK
Hvis du er på Facebook, så kan du også få tips og inspiration via Facebook-siden ”ForældreGuiden – om unges valg af uddannelse”.
Du vil bl.a. få tips til inspirationsværktøjer, information om forældrekurser, tidsfrister og optagelsesproducerer, samt mulighed for at drøfte emner med andre forældre direkte på væggen. Det er også muligt selv at stille spørgsmål og sende en privat besked, der besvares af en uddannelsesvejleder.
LYT TIL PODCAST
Prøv at lytte til podcastserien ”Samtaler om Uddannelse”, hvor I møder både unge og eksperter, som kommer med en masse gode input til jeres egne samtaler derhjemme.
VÆRE
Opbyg gode rutiner
En af de bedste måder at få gode vaner på, er at have nogle faste rutiner, som du følger stort set hver dag.
Det kan eksempelvis være at spise morgenmad hver dag, have faste tidspunkter for, hvornår du laver lektier eller andre ting, hvornår du ser nyheder, bruger skærm eller andet...
EN VIGTIG
DENNE VANE
EN BEDRE HVERDAG!
Prioritér din tid
Du får et bedre overblik, når du planlægger din tid. Så undgår du også at udskyde opgaver til sidste øjeblik og sikrer samtidig, at du får sat tid af til de ting og aktiviteter, du gerne vil nå.
Lav to-do-lister, opret påmindelser eller brug en kalender til at holde styr på både det du skal nå og gerne vil nå...
Få nok søvn
Søvn er afgørende for dit humør og evne til at holde koncentrationen, så sørg for at få nok af det!
Unge bør have mindst 8-10 timers søvn om natten for at kunne fungere optimalt i løbet af dagen. Det er også vigtigt at have faste sengetider, både for dig selv og din mobiltelefon..!
Eksempler på gode pauser for dig: GODE VANER
Hold pauser
Husk at skabe tid og rum til at gøre noget, der får dig til at slappe af og lade op! Hvad får smilet frem hos dig? Hvad gør din krop og dit sind godt!
Brug tid på disse vigtige pauser - det er nemlig noget af det, som hjælper dig godt på vej, både i din hverdag nu og her, men også gennem livet..!
IKKE EN VIGTIG
EN VIGTIG
DENNE VANE
JEG IKKE
DENNE VANE
Hvilke gode rutiner har jeg / ønsker jeg?
DENNE VANE
IKKE EN VIGTIG
EN VIGTIG
DENNE VANE
Hvordan er jeg påvirket af min søvnrytme? Hvad gør jeg for at prioritere min tid?
DENNE VANE
IKKE EN VIGTIG
EN VIGTIG
DENNE VANE
VANE
IKKE EN VIGTIG
GODT PÅ VEJ
MOD UNGDOMSUDDANNELSERNE?
DET HAR JEG BRUG FOR AT BLIVE MEGET BEDRE TIL!
Jeg har godt styr på mine skoleting og får lavet de ting, jeg skal til undervisningen - også gerne i god tid.
Hvis jeg går i stå med opgaver, eller der er noget, jeg ikke forstår, så sørger jeg for at spørge om hjælp.
Jeg bidrager aktivt i undervisningen og tager selv initiativ til at få sagt noget i klassen og i gruppearbejde.
Jeg møder ind hver dag og kommer selvfølgelig altid til tiden - eller lidt før. Både i skolen og til andre aftaler.
Jeg kan træffe egne beslutninger - og er opmærksom på, at gode beslutninger ikke altid er de nemme beslutninger.
Jeg er god til at samarbejde med andre og kan godt gå på kompromis og tilsidesætte mine egne behov.
Jeg viser hensyn til andre. Jeg lytter til andres mening og er åben over for at ændre min egen.
Jeg kan godt fordybe mig i det, jeg laver, og samtidig bevare et overblik over opgaven og den tid jeg har til rådighed.
I min fritid er jeg aktiv med flere forskellige ting - såsom sport, fritidsaktiveter, fritidsarbejde, være social m.m.
Jeg giver ikke op, når jeg møder modgang. Jeg forsøger at gøre tingene færdig – også selvom det trækker tænder ud.
Når der er noget, jeg gerne vil blive bedre til, så handler jeg på det – for på den måde kan jeg udvikle mig.
Jeg er bevidst om at bruge tid på bestemte ting i mit liv, som gør mig glad og fylder mig med god energi.
Jeg har det okay med at begå fejl – også selvom andre ser det. Jeg kan bruge de fejl, jeg laver, konstruktivt og lære af dem.
Jeg undersøger mine muligheder grundigt, når jeg skal træffe valg - så kan mine valg blive truffet på et godt grundlag.
DET KAN JEG NOGENLUNDE
ARH, DET SKAL JEG NOK ØVE MIG MERE PÅ
DET ER JEG FAKTISK RET GOD TIL ALLEREDE!
M E D D E LE
MEDDELELSESBOG
Meddelelsesbogen er et værktøj til dialog og samarbejde mellem skole og hjem, som skal indgå i den løbende kontakt mellem elev, forældre, og skole fra børnehaveklassen til 9. klasse.
n Der skal indgå indhold om den faglige udvikling i fagene dansk og matematik.
n For elever i udskolingen skal der indgå indhold om elevens overvejelser om valg af ungdomsuddannelse.
n Elever der har brug for en særlig opmærksomhed har mulighed for at få supplerende vejledning og indsatser fra skolen.
MMEDDELELSESBOG
MEDDELELSESBOG E
Mine overvejelser om uddannelse og job
1. Hvad bliver du motiveret af? I din fritid og i skolen?
Se i Karriereguiden side 17, 20 og 46-47
2. Hvad er dine styrker?
Hvad er du god til i din fritid og i skolen?
Se i Karriereguiden side 12-16
3. Hvem taler du med om uddannelse og trivsel?
Se i Karriereguiden side 33
DE 24 STYRKER
MEGET
LIDT
STYRKER? Der findes 24 såkaldte karakterstyrker – og vi har dem alle i større eller mindre grad. Styrkerne er positive dele af vores personlighed, som har indflydelse på, hvordan vi tænker, føler og opfører os.
Tjek oversigten med styrker og markér på skalaerne i hvor høj grad du tænker, du har dem...
Inspiration, tekster og ikoner venligst udlånt af Mindhelper.dk
NYSGERRIGHED
Du er interesseret i mange ting, har mange interesser og synes nye oplevelser er spændende.
DØMMEKRAFT
Du kaster dig ikke ud i hurtige konklusioner, men vil hellere være grundig og se ting fra flere sider.
VIDEBEGÆR
Du kan godt lide at lære nye ting. Du bruger tid på at søge svar på ting, der undrer dig.
VISDOM
Dine venner kommer tit til dig for at få gode råd. Du er god til at åbne nye perspektiver og se ting fra flere sider.
MOD
Du siger din mening og tør at gå egne veje. Du kæmper for det, der er vigtigt for dig.
KREATIVITET
Du har en god fantasi og får mange idéer. Du skaber kreative ting med dine hænder eller med dit hoved.
VÆRDSÆTTELSE
Du er god til at få øje på det smukke i livet. Du lægger mærke til og elsker smukke ting omkring dig.
TAKNEMLIGHED
Du nyder og værdsætter de gode ting i dit liv. Du er god til at vise andre, at du sætter pris på dem.
OPTIMISME
Du ser det gode i livet – også selvom tingene ikke altid går din vej. Du ser lyst på fremtiden. Tænker ‘Det skal nok gå’.
HUMOR
Du tager ikke ting så tungt. Du er god til at se ting fra en skæv vinkel og skabe smil omkring dig.
SPIRITUALITET
Du tænker over meningen med livet og universet. Du er åben for, at ting kan hænge sammen på mange måder.
SAMARBEJDE
Andre kan regne med dig. Du er god til at få grupper til at fungere og nyder fællesskaber.
ÆRLIGHED
Du er ærlig og oprigtig. Du holder, hvad du lover, og siger, hvad du mener.
ENTUSIASME
Du har meget energi og kan lide at være aktiv. Du har et godt humør og er nem at begejstre.
RELATIONER
Du er god til at knytte tætte bånd til andre. Det betyder meget for dig at være tæt på folk, du holder af.
OMSORG
Du står klar, når folk omkring dig har brug for hjælp. Du er opmærksom og nyder at gøre noget godt for andre.
SOCIAL INTELLIGENS
Du kommer godt ud af det med andre. Du fornemmer, hvordan andre har det, og hvad de har brug for.
VEDHOLDENHED
Du giver ikke op. Når du går i gang med noget, så gør du det færdigt. Også selvom det trækker tænder ud.
RETFÆRDIGHED
Det er vigtigt for dig, at andre bliver behandlet ordentligt – også selvom du ikke nødvendigvis er enig med dem.
LEDERSKAB
Du er god til at organisere og motivere i en gruppe. Du kan godt lide at tage ansvar og lede andre.
TILGIVELSE
Du bærer ikke nag, når andre sårer dig. Du ved, at alle begår fejl. Hos dig får folk en ny chance.
BESKEDENHED
Du fremhæver andre frem for dig selv og deler gerne anerkendelse med andre.
OMTANKE
Du tænker dig om, inden du gør eller siger noget. Du er en grundig person, der træffer fornuftige valg.
SELVKONTROL
Du er fokuseret, målrettet og kan bevare roen og styre dit temperament.
TJEK OVERSIGTEN
MED DE 24 STYRKER
Start med at se på styrkerne og sæt kryds på skalaerne ud fra hver styrke...
UDVÆLG DINE 3 TOPSTYRKER
1: 2: 3:
Giv et eksempel på hvornår du sidst har brugt hver af dine 3 topstyrker
STYRKE 1: STYRKE 2:
Få gerne andre til at hjælpe dig med denne opgave
STYRKE 3:
HVILKEN AF DE 24 STYRKER
VILLE DU GERNE HA’ MERE AF?
Nævn en person du kender, figur eller berømthed, som har denne styrke?
Hvilke ting kan du gøre i dag for at træne denne styrke?
Hvordan kommer denne styrke til udtryk hos personen/figuren/berømtheden?
Fra 1-10, hvor vigtigt er det for dig at få mere af denne styrke?
3
1
HVILKE STYRKER VÆLGER ANDRE OM DIG?
Sæt jer sammen og kig på listen over de 24 styrker.
1: Skiftevis vælger I nu 3 styrker om hinanden.
2: Ved hver af de 3 styrker skal I give et eksempel, hvor I har oplevet, at personen har vist styrken.
STYRKE ØVELSER
– du skal lave sammen med andre!
2
HVILKE STYRKER ER DER BRUG FOR HER?
I skal nu sammen tænke tilbage! Hvilke styrker har der været brug for?
1: I en episode i weekenden?
2: I den sidste engelsktime?
3: I den sidste idrætstime?
4: I det sidste frikvarter? 5: Her til morgen?
3
DE KENDTE OG DERES TOPSTYRKER!
Begynd med at udvælge 3 kendte personer eller fiktive figurer fra film, bøger, tegneserier eller nyhederne.
1: Hvilke styrker synes I, at disse personer har?
2: Hvordan oplever I, at styrkerne bliver brugt?
HVILKE 3 STYRKER FIK DU?
1. DU FÅR BEDRE SELVVÆRD
Mange er slemme til kun at fokusere på de steder, hvor de ikke lykkes. Det slider på selvværdet. Øv dig i stedet i at lægge mærke til, hvad dine styrker er. Det, du er god til og godt kan lide. Det booster dit selvværd – og du finder mere ro i dig selv.
2. DU BLIVER BEDRE TIL AT HÅNDTERE MODGANG
I hårde tider er det særligt vigtigt at kende dine styrker. ‘Hvorfor?’, tænker du måske. Jo, du kan tænke på dine styrker som dine personlige supervåben. Er du fx kreativ, så kan du bruge denne styrke til at komme på løsninger. Kreativiteten kan også være et frirum – altså et sted, hvor du får et afbræk fra modgangen, mens du hækler, pimper din cykel eller opfinder en ny gryderet.
3. DU BLIVER GLADERE
Kender du det, at tiden nogle gange flyver afsted, fordi du er totalt opslugt af det, du er i gang med? Hvis du kan finde din tilstand af flow, vil du være gladere og føle at alting bare går meget lettere.
4. DU FÅR LETTERE VED AT TRÆFFE GODE VALG
At vælge uddannelse bliver nemmere, når du har et klart billede af dine styrker. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre grundlag har du for at træffe nogle gode valg.
Hvilke ord KENDETEGNER dig?
Jeg er særlig glad for, at dette ord blev valgt: Jeg er overrasket over, at dette ord blev valgt: Sæt x ved alle de ord, du synes kendetegner dig: ORD 1 ORD 2
Fornuftig Tolerant
Pålidelig Nysgerrig
Analytisk Lyttende
Energisk Loyal
Humørfyldt
Velformuleret
Beslutsom Smilende
Stabil
Åben
Troværdig Afslappet
Målrettet Impulsiv
Effektiv Stædig
Ærlig
Venlig
Gå-på-mod
Humoristisk
Omstillingsparat Høflig
Tålmodig Struktureret
Glad Rolig
Sjov Hjælpsom
Punktlig Omhyggelig
Pligtopfyldende
Beskeden
Eftertænksom Musikalsk
Flittig Fantasifuld
Problemløsende Nærværende
Udadvendt Ambitiøs
Forsigtig Kreativ
Serviceminded Omsorgsfuld
Initiativrig
Realistisk
HVILKE 3 ORD SYNES DU PASSER BEDST PÅ DIG?
3
I HVILKET JOB ER DENNE EGENSKAB SÆRLIG VIGTIG? JOB 1 JOB 2 JOB 3
FIND 3 PERSONER SOM KENDER DIG GODT
HVILKE 3 ORD SYNES DE PASSER GODT PÅ DIG?
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
HVEM: HVILKE 3 ORD:
SÆT DIG ET MÅL
HER SKAL DU VÆRE KONKRET OG PRÆCIS – SÅ DU KAN SE, NÅR DU ER I MÅL!
DEADLINE FOR AT NÅ MIT MÅL:
Hvad er det helt præcist, jeg vil opnå?
1 2 4 5
Hvordan ved jeg, at jeg er i mål?
Målet betyder noget for mig fordi...
For at komme godt fra start med at nå mit mål vil jeg begynde med at... 3
Hvor vigtigt er målet for mig på en skala fra 1-10? =
Hvem skal hjælpe mig og med hvad..?
Livet som ung er ikke altid FEDT, selvom det godt kan se sådan ud på de sociale medier.
Alle kan have brug for nogen at tale med, når noget i livet pludselig fylder – uanset hvad det er, som fylder..!
Brug din uddannelsesvejleder!
Han eller hun kender måske til nogle muligheder for at få hjælp i det område, hvor du bor.
På næste side har vi samlet et udvalg af de mange gode muligheder, du kan vælge at bruge. Fælles for dem alle er, at de rigtig gerne vil hjælpe ungedet gælder også dig!
Husk:
Vi kan alle få brug for hjælp af og til!
Scan QR-koderne og se hvad de kan tilbyde.
Ung på linjen
Unge frivillige er klar til at lytte og chatte
Kontakt 7012 1000
Man-tors kl-19-22 + Chat
Headspace
Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt?
Find kontaktinfo på dit nærmeste
Headspace via QR
+Chat man-tors kl. 12-22
AngstTelefonen
Når følelser og tanker overvælder dig, eller bestemte situationer gør dig utryg.
Kontakt
8230 6070
Tirs+ons+tors kl.18-21
Børnenes
Skilsmissetelefon
Hvis dine forældre er skilt eller skal skilles, så kan du få hjælp og støtte her.
Kontakt
2060 0550
Hverdage kl.11-16 (tors kl. 12:30-17)
HØRT
Går du med svære tanker eller følelser, og har brug for at blive hørt
Kontakt via chat eller talebesked Chatten er åben døgnet rundt
Psykiatrifonden
Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Kontakt
3925 2525
Man-tors kl.10-22
Fre-søn kl. 10-18
Bryd Tavsheden
Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et forhold.
Kontakt
4445 2090
Man-tors kl.17-20
SletDet
Hjælp til unge, der har oplevet ubehagelige oplevelser og krænkelser på nettet.
Kontakt
2927 0101
Ring eller SMS
Det Mentale Motionscenter
Her kan du hjælpe dig selv, med gode og nemme øvelser, til at styrke dig selv. Der er øvelser til at deale med: angst, depression, søvn, ensomhed, koncentration mv...
Ventilen
Gode råd og mødesteder for dig, der kender til ensomhed.
Find nærmeste sted via QR
Foreningen
Spiseforstyrrelser og selvskade Få hjælp vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Kontakt
7010 1818
Man-tors kl.9-19 & tirs-ons 16-19
Alkolinjen UNG
Har du, eller en nær dig, udfordringer med alkohol? Få en at tale med her.
Kontakt
80 200 500 + Chat i herdage kl.9-17
HVAD HAR BETYDNING FOR DIG?
1. Sæt dig selv på skalaerne med et kryds
Prøv bagefter at sammenligne dine krydser med en anden. Hvor er der forskelle, og hvor er I enige? Forklar hvorfor I har sat krydserne de forskellige steder.
ARBEJDE UDE
2. Sæt et job på skalaerne med en cirkel
Hvordan lander jobbet på skalaerne i forhold til dine egne krydser? Hjælp hinanden med at afgøre, hvor cirklerne skal placeres. Kan I blive enige? Brug UG.dk til at søge info om de forskellige job.
HVILKET JOB VÆLGER DU?
ARBEJDE INDE
ARBEJDE MED LIDT BEVÆGELSE ARBEJDE MED MEGET BEVÆGELSE
FYSISK HÅRDT ARBEJDE FYSISK LET ARBEJDE
STORT KONTAKT MED MENNESKER
ARBEJDE MED MEGET KREATIVITET
ARBEJDE I LIVLIGT MILJØ
MEGET FAST ARBEJDSTID
ARBEJDE MED GENTAGENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET MUNDTLIGHED
ARBEJDE MED LIDT ANSVAR
FIND SELV PÅ EN
LIDT KONKTAKT MED MENNESKER
ARBEJDE MED LIDT KREATIVITET
ARBEJDE I MEGET ROLIGT MILJØ
MEGET FLEKSIBEL ARBEJDSTID
ARBEJDE MED AFVEKSLENDE OPGAVER
ARBEJDE MED MEGET SKRIFTLIGHED
ARBEJDE MED MEGET ANSVAR
FIND SELV PÅ EN
SAMARBEJDS
STYRKER
Handler om at løfte i flok. Du er en holdspiller – måske endda en dygtig holdkaptajn?
Kend dine skills
Vi er allesammen udstyret med nogle ”skills”/færdigheder, der enten er medfødte, tillærte eller fremkommet ved interesse. De fleste af os trives bedst, hvor vi får sat vores skills i spil. Det kan være rent fagligt, socialt eller personligt. Her kan du lære lidt mere om dine egne skills, og hvor der i uddannelsessammenhæng er muligheder for at få sat dem i spil og videreudviklet, så de kan gavne dig.
INTRODAGE
I 8. klasse er eleverne på tre introdage på en erhvervsskole, hvor de bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og får et indblik i de forskelligartede uddannelser, der tilbydes på en erhvervsskole.
Elever i 8. klasse skal i alt på fem introdage, hvor Copenhagen Skills står for de tre, der foregår på en erhvervsskole.
SKILLSUNIVERSET
Skillsuniverset.dk er en digital læringsplatform, hvor elever kan blive klogere på deres skills – samt få inspiration til uddannelsesveje. Platformen er baseret på ung til ung vejledning med rollemodeller fra alle de forskellige ungdomsuddannelser med fokus på erhvervsuddannelserne.
PRAKTISKE
STYRKER
Du kan gøre idéer til virkelighed. Hvad enten du bruger avancerede maskiner eller et mindre værktøj, kan du skabe eller reparere ting med dine hænder.
Mål
1 At du bliver klogere på dig selv og reflekterer over, hvilke styrker, du er god til og kan lide at arbejde med.
2 At du bliver bekendt med erhvervsuddannelserne og mulighederne for at arbejde med dine styrker gennem erhvervsuddannelserne.
3 At du prøver kræfter med en kreativ opgave i relation til ét af erhvervsuddannelsernes fire hovedområder.
MATERIALER TIL AT ARBEJDE MED DINE STYRKER
Alle filerne til undervisningsmaterialet kan du finde ved at scanne QR-koden her. Så er du nemt igang med at “Kende dine styrker”
SPROGLIGE STYRKER
Du er dygtig til at læse, skrive og formulere dig – måske endda på flere sprog.
KREATIVE STYRKER SOCIALE STYRKER
Du er i stand til at finde på og tænke anderledes: En idé, en original løsning, et design, som ingen har set før osv. Du kan faktisk være kreativ inden for alle skills. Kreative skills handler nemlig om tilgangen til at løse opgaver.
Du kan være noget for andre. Du er god til at lytte, forstå og vise omsorg.
LOGISKE STYRKER
Du er god til at forstå systemer og knække koder. Du kan finde fejlen og holde fokus på facit. Du kan se sammenhænge, har en stærk logisk sans og er fx god til naturvidenskab eller programmering.
Hvilke styrker er du god til?
Jeg har vurderet mig selv til:
DIN KAMMERAT
Jeg har vurderet dig til:
Fordi:
Fordi:
DIG SELV
Skillsuniverset
På SKILLSUNIVERSET.DK kan du blive klogere på skills – samt få inspiration til uddannelsesveje. Du vil møde unge, der er i gang med forskellige ungdomsuddannelser.
LOG PÅ SKILLSUNIVERSET
1 Gå ind på skillsuniverset.dk
2 Opret en bruger
3 Start med at se introduktionsfilmen, hvis det er første gang du er logget på
4 Tag testen, og se hvordan din skillsprofil ser ud
Undersøg dine muligheder
Hvad er skills?
Vi er alle sammen udstyret med nogle ”skills”/færdigheder, der enten er medfødte, tillærte eller fremkommet ved interesse. De fleste af os trives bedst, hvor vi får sat vores skills i spil. Det kan være rent fagligt, socialt eller personligt.
NÅR DU KLIKKER PÅ IKONERNE SKER DER NOGET
Når du er logget på, har du mulighed for at samle på badges. Dem finder du oppe i højre hjørne.
Film med unge, der er i gang med en uddannelse. Små spil.
Opgave der giver indblik i området. Film om erhvervspraktik.
INTROKURSER& BROBYGNING
Det handler om, at du:
– Oplever en eller flere ungdomsuddannelser og evt. uddannelsessteder.
– Oplever de praktiske og teoretiske dele i uddannelserne.
– Får et billede af, hvilke krav du vil blive mødt med på uddannelserne.
– Oplever studieforløbet og møder lærere og elever i deres daglige miljø.
– Gør dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.
– Får et kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse.
– Får bedre mulighed for at træffe valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
– Bliver motiveret til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
HAR DU STYR PÅ, HVAD DU
ER TILMELDT?
8. KLASSE
n I 8.klasse begynder du at forberede dig til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. I den forbindelse skal du ud og besøge nogle ungdomsuddannelser.
n Besøgene kaldes introkurser og varer i alt op til 5 skoledage, men de kan ligge spredt over flere dage. Intro kurserne er obligatoriske for alle elever i 8. klasse.
n Dine oplevelser fra introkurserne skal styrke dit kendskab til de forskellige ungdomsuddannel ser og derved hjælpe dig til at kunne træffe et godt uddan nelsesvalg.
9. KLASSE
n I 9. klasse er der mulighed for at besøge en ungdomsuddannelse gennem et brobygningsforløb, hvis du har brug for det.
n Brobygningsforløbet i 9. klasse er som oftest mellem 2-5 dage samme sted.
n Tal med din vejleder i god tid, hvis du overvejer at deltage i brobygning i 9. klasse.
10. KLASSE
n Obligatorisk brobygning og/eller praktik i 10. klasse udgør en uge (minimum 21 timer) og består af en obligatorisk del (brobygning minimum to dage på Eud/Eux eller Hhx/Htx) og en frivillig del (brobygning eller praktik). Brobygningen skal være afviklet inden 1. marts i skoleåret.
1. besøg
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
Hvornår skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
HAR DU STYR PÅ, HVAD DU ER TILMELDT?
2. besøg 3. besøg
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
Hvornår skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
Hvornår skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
4. besøg
Hvilken uddannelse og hvor er mødestedet?
HVAD DRØMTE DU EGENTLIG OM, DENGANG DU VAR LILLE?
Hvornår skal du møde?
Hvordan kommer du derhen - og hvem følges du med?
Hvilke ting skal du medbringe?
Hvem skal du ringe til, hvis du bliver syg?
– find også ud af, hvad din familie og dine venner drømte om engang.
– hvordan har dine og deres drømme ændret sig?
HVILKE UDDANNELSE(R) – skal du ud at opleve?
NYSGERRIG PÅ
Indholdet af uddannelsen
Hvilke fag er særligt vigtige på uddannelsen?
Hvordan ser en typisk uge ud på uddannelsen?
Hvor lang tid varer uddannelsen?
Hvor lang tid varer en typisk skoledag?
Krav til mig
Hvilke adgangskrav er der til uddannelsen?
Hvad skal jeg være god til?
Hvad skal jeg interessere mig for?
Hvor meget tid skal jeg bruge på lektier?
Elev på skolen
Hvordan er man en god elev her?
Hvad glæder du dig til?
Hvad er du nervøs for?
HVILKE FAG + ARBEJDSMETODER – tror du fylder meget på uddannelsen?
Hvilke sociale aktiviteter er der på stedet?
Hvordan oplever eleverne hverdagen?
Hvordan var det at begynde på uddannelsen?
Hvad laver man i pauserne?
Hvad kan jeg blive
Hvad kan jeg blive med denne uddannelse?
Hvilke uddannelser kan jeg læse bagefter?
Hvilke jobmuligheder har jeg bagefter?
Særligt for besøg på en erhvervsuddannelse
Hvordan afslutter jeg mit grundforløb?
Hvor meget skal jeg kunne på forhånd?
Hvor svært er det at finde en læreplads?
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan få en læreplads?
Hvordan er EUX forskellig fra almindelig EUD?
Særligt for besøg på en gymnasial uddannelse
Hvilke studieretninger har skolen?
Hvilke fag skal man have udover studieretningen?
Hvad nu hvis jeg fortryder mit valg af studieretning?
Hvor lang tid skal jeg regne med at bruge på lektier?
Hvor god skal man være til de forskellige fag?
Hvordan afslutter man et fag på A,B og C niveau?
TIP: Ta’ et billede af siden, så du har dine spørgsmål med i lommen!
1 2
EVALUERING AF INTROKURSER & BROBYGNING
Du skal færdiggøre disse 4 sætninger ud fra dine oplevelser
EN RIGTIG FED TING VED UDDANNELSEN ER AT... 1 2 3 4
PÅ UDDANNELSEN SKAL MAN INTERESSERE SIG FOR...
DET SOM JEG IKKE VIDSTE OM UDDANNELSEN ER AT...
PÅ UDDANNELSEN KUNNE JEG BLIVE UDFORDRET PÅ AT...
Ta’ temperaturen på dine oplevelser og uddyb med stikord
INDHOLD:
ARBEJDSMETODER:
DET SOCIALE MILJØ:
STEDET:
INDHOLD:
ARBEJDSMETODER:
PÅ EUD 8.
forløbet
Enig eller uenig om ungdomsuddannelser
Tal sammen to og to. Marker om I er enige eller uenige i udsagnet. Hvis I er uenige, sætter I bare to krydser. Når I er færdige læser jeres lærer udsagnene højt – og I går hen i den ene ende af rummet hvis I er enige, og i den anden, hvis I er uenige. Tal bagefter om, hvor næsten alle var enige, og hvor der var meget delte meninger.
uenig enig
7
1. Alle uddannelser er lige gode
2. Man skal være god til at bruge sine hænder på en erhvervsuddannelse
3. Der er mange fordomme om erhvervsuddannelserne
4. Erhvervsuddannelser giver gode muligheder for et godt liv
5. En gymnasial uddannelse giver flere muligheder for at få et godt job
6. En lang uddannelse giver høj status
7. Man tjener mere ved at tage en lang uddannelse
8. Det er nemmere at tage en EUX end en STX
9. Det er mere seriøst at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsuddannelse
10. En god uddannelse giver dig et godt liv
Hvad kan jeg blive hvis jeg vælger EUD?
Du skal finde ud af hvilke erhvervsuddannelser, der findes under de 4 hoved-indgange. Du kan bruge uddannelsesguiden på ug.dk til at finde uddannelserne.
Omsorg, sundhed og pædagogik (5) Kontor, handel og forretningsservice (5)
Fødevarer, jordbrug og oplevelser (19)
Notér 3 uddannelser, som du gerne vil undersøge nærmere
Teknologi, byggeri og transport (72)
Disse to sider er henvendt til elever, der går i 8. klasse på en grundskole. De handler nemlig om et forløb, som kun den elevgruppe deltager i.
EFTER forløbet
STYRKER !
Hvilke styrker er vigtige for en tømrer?
Hvilke styrker er vigtige for en salgsassistent?
Hvilke styrker er vigtige for en kok?
Hvilke styrker er vigtige for en SOSU-assistent?
ERHVERVSPRAKTIK
Skal du snart i erhvervspraktik?
Så skal du ud og være en del af hverdagen på en arbejdsplads, og det kan du godt glæde dig til!
Er du godt forberedt? Hvilket job ville være relevant for dig at afprøve? Hvordan kan du bruge dine oplevelser bagefter?
Brug de næste sider med tips og tricks til, hvordan du får max ud af din erhvervspraktik.
Allerede fra 8. klasse kan din uddannelsesvejleder i samarbejde med din skole tilbyde, at du kan få lov til at opleve et job i erhvervspraktik.
Erhvervspraktik er noget, man kan lave aftale om løbende gennem skoleåret. Nogle skoler har dog også planlagt faste uger for deres praktik. Varigheden af et praktikforløb er ofte en uge, men det er noget, man også kan aftale individuelt.
Du skal som hovedregel selv finde din praktikplads, så det kan være en god idé at lave en liste over job, du gerne vil prøve. På de næste sider får du inspiration til både at finde en erhvervspraktik, men også til hvordan du kan få mest ud af dine oplevelser før, under og efter.
DIT
NETVÆRK BRAIN STORM
Prøv at lave en brainstorm over muligheder i dit netværk. Skriv dit navn i midten og skriv så i felterne, de personer du kender og deres arbejde. På den måde kan du se om der er nogen i dit netværk, der arbejder med noget du synes lyder interessant. Det kan også være, at en af dine klassekammerater har én i sit netværk, der kan hjælpe.
Perso n l i g e relationer
Der findes HELT VILDT mange jobs, som du en dag kan overveje at søge! Her har du en oversigt med nogle få af dem – men der findes altså MANGE flere! Brug listen som inspiration – måske til at finde en praktikplads eller læreplads, hvis du overvejer en erhvervsuddannelse. Tilføj gerne andre jobs i de tomme felter, hvis du kan!
Ud fra hvert job finder du ét af 4 spørgsmål Svar på mindst ét af hver, i de 9 kategorier
1 2 3 4
Hvor mange forskellige uddannelser kan ifølge UG.dk føre dig til dette job? (se ”Mulige uddannelser” nederst på jobsiden)
Hvor i landet er beskæftigelsesmulighederne ifølge UG.dk bedst for dette job? (se landkortet på jobsiden)
Hvor meget får man ifølge UG.dk i løn, hvis man har dette job? (se ”Indkomst” i menuen på jobsiden)
Hvor mange godkendte virksomheder findes på lærepladsen.dk inden for 100 km af, hvor du bor?
DIT NETVÆRK OG JOBLISTEN
Hvis du kan nævne mindst én person, som har bare ét af jobbene i en kategori
så må du sætte et kryds i kategorien!
Hvor mange krydser kan du sætte?!
Hvor mange job fra de forskellige kategorier kræver en erhvervsuddannelse?
KATEGORI 1
KATEGORI 5 KATEGORI 2 KATEGORI 3 KATEGORI 4
KATEGORI 6 KATEGORI 7 KATEGORI 8 KATEGORI 9
...og er dermed nogle af de spændende job, som du faktisk kan uddanne dig til, direkte efter 9./10.klasse, hvis du tager en EUD eller EUX!
Hvad med et job, der kræver 3, 4, 5 eller alle 6 skills?! 1 2 3
Kan du nævne et job, der passer til hver af de 6 skills?!
Kan du også nævne et job, der kræver 2 af de 6 skills?!
SAMARBEJDS SKILLS
SPROGLIGE SKILLS
SOCIALE SKILLS
Har fokus på at ville løfte i flok. Du er en holdspiller, og det betyder noget for dig at spille andre gode.
Du er god til at læse, skrive og formulere dig både mundtligt og skriftligt – måske endda på flere sprog!
Du kan være noget for andre.
Du er god til at lytte og vise forståelse og omsorg.
PRAKTISKE SKILLS
KREATIVE SKILLS
Du kan gøre idéer til virkelighed. Hvad enten du bruger avancerede maskiner eller et mindre værktøj, kan du skabe eller reparere ting
Du kan finde på nyt og tænke anderledes. Du får idéer og kan løse opgaver på kreative måder.
LOGISKE SKILLS
Du er god til at forstå systemer og knække koder. Du kan finde fejlen, se sammenhænge og er god til at holde fokus på resultatet.
ET JOB flere muligheder
1. Vælg et job, som du synes er interessant. Du kan evt. vælge et fra joblisten. Skriv det i feltet.
2. Hvorfor er dette job interessant? Skriv tre ting, en i hvert felt.
3. Hvilke job indeholder noget af det samme? Skriv et job i hvert felt.
4. Hvilke kompetencer kræver dette job?
EN UDDANNELSE flere
muligheder
1. Vælg en uddannelse, som du synes ser interessant ud. Brug ug.dk – der står alle ungdomsuddannelser.
2. Hvorfor er denne uddannelse interessant? Skriv tre ting, en i hvert felt.
3. Hvilke andre uddannelser indeholder noget af det samme? Skriv en uddannelse i hvert felt.
4. Hvilke kompetencer kræver denne uddannelse?
5. Hvilke kompetencer giver denne uddannelse?
PRAKTIK DILEMMAER
Når du er på en arbejdsplads – enten i praktik eller fritidsjob – kan der opstå dilemmaer, du ikke har stået over for før.
Læs følgende fiktive praktiksituationer og markér, hvad du ville gøre, A, B eller C?
Tal gerne om det undervejs sammen med en anden, f.eks. en klassekammerat eller dine forældre.
1. Hvem vil du kontakte den første dag, du møder på praktikstedet?
2. På praktikaftalen står der, at du skal medbringe sikkerhedssko. Hvad gør du?
3. Du skal møde kl. 08.00, men din bus ankommer først kl. 08.09. Hvad gør du?
4. Du bliver syg i din praktikuge. Hvad gør du?
5. En kollega viser en ny opgave og forklarer en masse til dig. Til sidst er hun færdig og går, men du har ikke forstået, hvad det var, du skulle lave. Hvad gør du?
6. Du er ved et uheld kommet til at ødelægge en maskine under dit praktikophold. Hvad gør du?
7. Du er i praktik, og en af de voksne kollegaer giver dig komplimenter om dit udseende, som gør dig utilpas. Hvad gør du?
8. Du synes ikke, de opgaver, du bliver sat til, svarer til dine forventninger, og du er ikke glad for det. Hvad gør du?
B A C ?
Hvad gør du, hvis...
A Det finder jeg ud af, når jeg kommer derover.
B Den person som står i det praktikbrev, jeg har fået.
C Jeg kontakter… (eget svar)
A Beder mine forældre om 600 kr. til at købe et par sikkerhedssko.
B Melder afbud, fordi jeg ikke har nogle sikkerhedssko.
C Jeg… (eget svar)
A Det ville aldrig ske for mig. Jeg har selvfølgelig tjekket rejseplanen i god tid.
B Ikke noget. 10 minutter for sent betyder vel ikke så meget...
C Jeg… (eget svar)
A Ringer til min praktikvært og skole og giver besked.
B Ringer til min uddannelsesvejleder og giver besked.
C Jeg… (eget svar)
A Kontakter kollegaen og beder hende forklare mig det igen - kort og klart.
B Gætter på hvad kollegaen mente, og prøver at løse opgaven, så godt jeg kan.
C Jeg… (eget svar)
A Jeg prøver at reparere maskinen.
B Siger det til en kollega og beklager uheldet.
C Jeg… (eget svar)
A Fortæller det til en voksen, som jeg har tillid til, og spørger om råd.
B Lader som ingenting og prøver bare at fokusere på selve arbejdet.
C Jeg… (eget svar)
A Fortsætter bare med at gøre det, jeg bliver bedt om – det er jo dem, som bestemmer, hvad jeg skal lave, og det er jo kun en uge.
B Spørger arbejdspladsen, om vi kan tale om planen for resten af praktikugen og fortæller, hvad jeg selv godt kunne tænke mig at prøve og hjælpe til med.
C Jeg… (eget svar)
9. Du elsker at bage brød og kager og har skaffet dig praktik i en kendt bagerbutik. Du skal møde kl. 4.00, men den første bus går først, så du kan være der kl. 5.30. Hvad gør du?
10. Du opdager, at du først slutter i praktikken kl. 16.30. To af dagene har du fritidsjob kl. 15.00. Hvad gør du?
A Spørger praktikværten om jeg kan møde lidt senere og eventuelt blive lidt længere til gengæld.
B Dropper bagerpraktikken og tager i praktik i skolens børnehaveklasse i stedet for.
C Jeg… (eget svar)
A Ikke noget. Kan ikke overskue det. Måske løser det sig på en eller anden måde...
B Taler med mit fritidsjob om at aflyse/flytte mine vagter, så jeg kan nå begge dele.
C Jeg… (eget svar)
ERHVERVS PRAKTIK 6GODE RÅD TIL DIN
SIG ”HEJ”
TIL DEM DU MØDER
Du bliver måske vist rundt på arbejdspladsen, eller måske skal du spise morgenmad med alle de andre ansatte. Det er en rigtig god idé, at du siger hej til alle, giver dem hånden og fortæller, hvad du hedder. Prøv også at lære navnene på dem som du skal være meget sammen med. Vær interesseret og stil spørgsmål, såsom ”Hvad laver du i virksomheden?”, ”Hvad kan du bedst li’ ved dit arbejde?”, ”Hvad er hårdt ved dit arbejde?”, ”Hvordan har du uddannet dig?”
GØR DIG SPILBAR
Ligesom en fodboldspiller skal gøre sig spilbar på banen, så skal du også huske at gøre dig spilbar på praktikpladsen. Når du mangler noget at tage dig til, så fortæl at du er klar til nye udfordringer. Vis initiativ og interesse – jo mere du spørger, jo mere får du ud af dit forløb! Så enkelt er det.
GØR DIG UMAGE
Det er meget simpelt; Hvis du koncentrerer dig og sætter dig ind i det, der bliver sagt på din praktikplads, så bliver det meget sjovere. Du får lov til mere og får endnu f lere gode erfaringer med dig. Du behøver ikke være den hurtigste til at løse en opgave som er ny for dig. Begynd med at løse den opgave du bliver stillet godt - så kan du sætte tempoet op, når du er mere sikker på hvad du skal.
KOM TIL TIDEN
Det betyder bare så meget, at du gør et godt indtryk aller første dag på din praktikplads. Sørg for, at du kommer afsted hjemmefra i så god tid, at du ikke kommer for sent, hvis bussen er forsinket, eller du bare ikke kan finde vej. Husk at ha’ styr på, hvor du skal møde ind. Hvis alt bare spiller og du lander på adressen i vildt god tid, så kan du godt gå en ekstra tur om bygningen eller bare hænge lidt ud...
NYT STED NYE REGLER..!
Hvornår skal du møde og hvornår har du fri? Skal du selv have mad med, eller er der en kantine? Er der regler om hvad tøj du kan have på? Er det mon okay at bruge sin mobil i arbejdstiden? Du kan jo naturligvis ikke vide, hvilke regler der gælder. Spørg bare - det er god stil! ;-)
HUSK AT SIGE FARVEL HVER DAG
Det er altså bare god stil at sige ”Tak for i dag – vi ses i morgen” hver dag du får fri. På din sidste dag skal du huske at sige farvel og tak til alle på din praktikplads – gi’ dem hånden ligesom da du startede i din erhvervspraktik. Hvis det har været en fed uge, kan du jo tage en lille kage eller lignende med, men du behøver det ikke! Bare du husker at sige pænt tak for denne gang. Som en god afslutning kan du fortælle dem lidt om: Hvilke dele af jobbet du kunne li’, hvad du har fået ud af at være hos dem, og hvad du synes de har været gode til...
PRAKTIK FØR
Hvad hedder virksomheden/arbejdspladsen?
Hvor mange ansatte tror du der er?
Hvornår møder du – og hvornår har du fri?
Hvad slags tøj skal du møde op i?
Nævn alle de typer af opgaver, som du tror virksomheden løser?
Hvad tænker du, man skal være god til i det job, du skal ud at prøve? Eksempelvis: åben – selvstændig – pædagogisk – lyttende – impulsiv – god til at træffe beslutninger – opfindsom – tålmodig – udadvendt – rolig – ansvarsfuld – troværdig – organiseret – forsigtig – vedholdende – god til samarbejde – kreativ – omsorgsfuld –hjælpsom – fleksibel osv…
Hvilke arbejdsopgaver tror du, at DU kommer til at afprøve under dit praktikforløb?
Hvilke typer medarbejdere tror du, du kommer til at møde?
Hvad glæder du dig mest til i din praktik? FIND PÅ 1 2 GODE SPØRGSMÅL, SOM DU TAGER MED TIL VIRKSOMHEDEN
VIGTIGT: Man må ikke kunne svare ja/nej eller med et enkelt ord...
TIP: Ta’ et billede af siden, så du har dine spørgsmål med i lommen!
EFTER EFTER
Herunder er der 7 bobler med spørgsmål – svar på dem så godt du kan. Måske kan I få lov til at tale om dem i grupper i din klasse, så I på den måde kan dele jeres oplevelser og erfaringer med hinanden.
ERHVERVSPRAKTIK
Hvad kan du fortælle om duvirksomhedden har været i..?
Nævn alle de ting man skal være god til, for at lykkes med jobbet... ...hvilke af de ting, er du selv god til?
Hvordan kunne du ha’ fået en endnu bedre oplevelse i din praktik..? ha’ gjort anderledes? ...hvad kunne du / virksomheden
andreHvilkejob var der i virksomheden..? ...oghvilkeandrefagpersoner samarbejder”ditjob”med?
Evt. egne spørgsmål
Evt. egne spørgsmål
Du kan også oploade et billede inde på karriereguiden.nu – godt som inspiration.
DE GODE
Det er vigtigt, at du åbner op for dine overvejelser, så de ikke bare brænder inde i dig selv..!
Karriereguiden
giver dig her spørgeguides
hjælpe dig godt på vej til gode samtaler.
Brug din familie, dine lærere, venner, klassekammerater osv.
En samtale er jo bedst, når du har andre med!
FIND DIN VEJLEDER UNO UNG
Du kan finde din vejleder, hvis du logger på ung.unoung.dk, det kan du gøre enten med dit uni-login eller med dit MitID.
Dine forældre kan også logge på med deres MitID.
Inde på Uno Ung kan du også finde
• din uddannelsesplan, hvis du har lavet en
• din vejledningsplan, hvis din vejleder har oprettet en for dig
• erhvervspraktikseddel, og du kan se, hvor du har været i praktik
• introkurser og brobygning. Du kan se, hvor du er tilmeldt, eller hvor du har været henne. Det er også her, du skal tilmelde dig til brobygning, hvis du går i 10. klasse
• og du kan også skrive en besked til din vejleder
Slet ikke vigtigt
TRANSPORT
Det er vigtigt for mig at bo tæt på skolen
VENSKABER
Det er vigtigt for mig, at jeg kender nogen, som starter på samme ungdomsuddannelse, som mig
FAGLIG UDVIKLING
Det er vigtigt for mig, at jeg kan fordybe mig i bøger og specifikke fag/emner i skolen
VIGTIG HEDS SKALA
Lidt vigtigt
Meget vigtigt
Sæt ring om de 3 vigtigste udsagn
/ HOBBYER
Det er vigtigt for mig at have tid til at dyrke mine hobbyer/fritidsaktiviteter ved siden af skolen
Det er vigtigt for mig, at det faglige niveau på ungdomsuddannelsen passer til mig
LEKTIEHJÆLP
Det er vigtigt for mig at kunne få hjælp til mine skoleopgaver/lektier (lektiecafé eller lign.)
LOKALERNE
Det er vigtigt for mig, at der er nye og moderne lokaler på skolen
MULIGHEDER
SAMARBEJDE
Det er vigtigt for mig at arbejde sammen med andre i skolen
Det er vigtigt for mig, at jeg gennem min ungdomsuddannelse kommer i praktik og prøver det af, som jeg har lært
Det er vigtigt for mig, at ungdomsuddannelsen åbner mange muligheder for videre uddannelse eller job
SPÆNDENDE INDHOLD
Det er vigtigt for mig, at der foregår meget socialt udenfor timerne på ungdomsuddannelsen
Det er vigtigt for mig, at jeg i løbet af skoledagen har fag, som jeg synes er spændende
.. jeg arbejder individuelt
.. jeg arbejder sammen med andre
.. jeg lærer noget nyt
.. jeg bliver klogere på et specifikt emne, som interesserer mig
DET MOTIVERER MIG, NÅR...
– Hvad laver du når du har det sjovt/eller er glad i skolen?
– Hvad laver du når du synes det er svært/keder dig i skolen?
– Hvornår lærer du bedst og mest?
– Hvilke fag i skolen interesserer dig mest, og hvorfor?
– Hvilke fag i skolen interesserer dig mindst, og hvorfor?
– Tænk på en rigtig god skoledag – hvilke tre ting gør den god?
– Har du noget du gør, hvor du føler tiden flyver afsted?
.. jeg er sammen med mine venner/ klassekammerater
.. jeg arbejder kreativt eller eksperimenterende eller bruger min kreativitet/ fantasi til at få idéer eller udvikle ting
.. jeg skal lave/ producere noget
.. jeg lærer noget, som jeg kan relatere til virkeligheden, verden eller mig selv. Når jeg oplever, at det jeg lærer kobler sig til noget, som kan bruges i en større sammenhæng eller i mit liv fremadrettet.
.. vi har en ’debat’ i klassen
.. jeg har en god lærer
.. jeg lærer noget nyt (i skolen, ved at søge på nettet, læse mm.)
.. jeg klarer mig godt i skolen
.. vi har et bestemt fag, som jeg godt kan lide
.. jeg får lov til at sætte mit præg på en opgave, undervisningen, stilen mm.
MOTIVATIONS
BAROMETER
.. jeg dyrker min sport, fritidsinteresse osv
.. jeg får feedback på de ting jeg laver
.. jeg arbejder med et projekt
.. jeg kan mærke at jeg udvikler mig/bliver dygtigere/bedre til noget
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg når mine mål
.. jeg løser en svær opgave korrekt, forstår pointen eller ”knækker koden”.
.. der er et godt miljø i klassen (ro til at arbejde, lytter til hinanden mm..)
.. vi har tavle undervisning. hvor jeg sidder, lytter og lærer nyt
.. jeg laver skriftligt arbejde
.. jeg føler mig anerkendt af min lærer, mine klassekammerater, mine forældre mm.
.. jeg hjælper andre med fx skoleopgaver
.. vi har praktisk undervisning (jeg får lov til at bruge min krop, lave ting mm.)
.. jeg bliver udfordret med tilpas svære opgaver
.. jeg kan følge med i undervisningen og det ikke er for svært
.. jeg opnår gode resultater (fx karakterer)
.. jeg føler, at jeg er en del af et fællesskab
.. jeg fordyber mig i noget (et emne, projekt, gruppeopgave el. lign.)
UG.DK
På UddannelsesGuiden UG.dk finder du information om alle uddannelser i Danmark, samt job og karriereveje. Her kan du på egen hånd finde svar på spørgsmål om fx optagelse og adgangskrav – og hente inspiration til valg af uddannelse, ved hjælp af hjemmesidens digitale værktøjer og videoer.
DIN
ONLINE UDDANNELSESGUIDE
FÅ
INSPIRATION
Prøv nogle af værktøjerne, som inspiration til valg af uddannelse og job. Se fx Jobkompasset, Adgangskortet, Uddannelseszoom, mit ug og andet...
SØGEFELTET
Resultater opstillet i kategorier:
Grønne sider = uddannelser
– bl.a. steder, opbygning, adgangskrav mv. Lilla sider = jobs
– bl.a. opgaver, arbejdsplads, løn, muligheder mv..
Grå sider = artikler
– bl.a. interviews med ansatte, lovstof mv.
TIL ALLE
Generel info om alle ungdomsuddannelserne. Derudover et forældreunivers med alt om parathedsvurdering, videoer og hjælp...
AKTUELT INDHOLD
Indholdet skifter løbende, så aktuelle nyheder altid er på forsiden.
JOBKOMPASSET
Her kan du være nysgerrig på de mange jobs, som findes i Danmark. På kompasset vælger du først din interesse, og så viser kompasset dig jobs, der passer dertil. Husk også at klikke dig ind på de jobs, som
ADGANGSKORTET
Hvilke videregående uddannelser, giver de forskellige kombinationer af fag og niveauer på ungdomsuddannelserne, adgang til? Få overblikket på adgangskortet.
eVejledning – næsten altid åben Kom i kontakt med en uddannelsesvejleder via chat, telefon, mail, facebook. De afholder også digitale møder i løbet af året!
Gem UG.dk + evejledning.dk på din mobil Så er de altid lige ved hånden!
MED JOBSIDERNE PÅ
UG.DK
JEG UNDERSØGER JOBBET SOM
MULIGE ARBEJDSSTEDER
Find flere eksempler på, hvor man kan være ansat...
BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER
Se på ug.dk (+ evt. arbejdsmarkedsbalancen.dk)
Gode jobmuligheder
Mindre gode jobmuligheder
HVOR I LANDET ER MULIGHEDERNE BEDST?
Hvad tjener man i løn?
NÆVN 2 EGENSKABER, SOM DU MENER, MAN ISÆR SKAL HAVE FOR AT TRIVES I DETTE JOB
Man kan eksempelvis være: åben selvstændig pædagogisk lyttende impulsiv god til at træffe beslutninger opfindsom - tålmodig - udadvendt - rolig - ansvarsfuld - troværdig - organiseret - forsigtig - vedholdende - god til samarbejde - kreativ omsorgsfuld hjælpsom fleksibel god til koncentration osv…
Det er vigtigt, at man er:
Det er vigtigt, at man er:
Fordi:
Fordi:
NÆVN 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER I DETTE JOB
Hvad laver man helt konkret, hvis man har dette job? Måske kan du finde nogle opgaver, man ikke lige havde tænkt over…
1 2
HVILKE UDDANNELSESVEJE KAN FØRE TIL DETTE JOB?
Hvilke veje gennem uddannelsessystemet kan du tage for at komme til dette job? Bliver du i tvivl, så prøv evt. at spørge eVejledningen!
Hvor lang tid ville det ta’, fra man afslutter 9.klasse, og til man er færdiguddannet?
Hvad er den samlede længde på uddannelsesvejen efter 9. klasse..?
Hvilke adgangskrav møder du undervejs på din uddannelse frem mod jobbet?
HER SKAL DU BRUGE >>> SØGEFELTET
Find uddannelsen TEKNISK DESIGNER. Hvor lang tid tager uddannelsen og hvor mange steder i landet findes den?
UG
CHALLENGE
KAN DU FINDE ALLE SVARENE PÅ UG?
I forhold til erhvervsuddannelserne har vi noget der hedder ”OPU” - men hvad står forkortelsen egentlig for?
Hvor mange prøver skal du mindst til, hvis du gennemfører en 3-årig gymnasial uddannelse (HHX, HTX, STX)?
Find jobbet KONDITOR. Se det lille landkort – hvordan er mulighederne for job som konditor i Nordsjælland?
Hvis du skal starte en CHAT med eVejledningen, hvilke 4 felter skal du så udfylde på vej ind i chatten?
HER SKAL DU BRUGE >>> ADGANGSKORTET
Vælg først HHX. Hvor mange flere videregående uddannelser, opfylder du adgangskravene til, hvis du ændrer faget MATEMATIK fra B til A niveau?
...og hvis du bagefter afgrænser din søgning til kun at vise BACHELORUDDANNELSER - hvor mange af disse videregående uddannelser opfylder du så adgangskravene til?
HER SKAL DU BRUGE
Vælg STX og studieretningen SAMFUND A + ENGELSK A. Hvor mange videregående uddannelser opfylder du adgangskravene til indenfor området DESIGN OG KUNST?
...og hvis du bagefter klikker dig ind på området ”KULTUR, SPROG OG KOMMUNIKATION. Hvad hedder den første af disse uddannelser, som du opfylder adgangskravenen til?
Vælg EUD + BAGER OG KONDITOR + KONDITOR. Vælg bagefter samme uddannelse under EUX. Hvor stor er forskellen på antallet af videregående uddannelser du kan søge?
>>> ERHVERVSUDDANNELSESKORTET
Hvor mange erhvervsskoler viser kortet, at vi har fordelt ud over hele Danmark?
Øverst til højre kan du tilføje filtre. Vælg ”Region”. Find ud af, hvor mange erhversskoler, vi har i Nordsjælland.
Nulstil alle filtre igen og vælg derefter ”Data og kommunikationsuddannelsen”. Hvilken skole tættes på dig udbyder denne uddannelse?
Klik på skolen for at åbne infoboksen. Kan du også tage uddannelsens ”Hovedforløb” på skolen? Hvis nej, så find den nærmeste skole på kortet, som også har hovedforløbet
Klik på ”Alle erhvervsuddannelser på adressen” øverst på infoboksen. Hvor mange andre forskellige ”Hovedforløb” udbyder skolen på den samme adresse?
MAP DIN VEJ
TIL DIN MULIGE KARRIEREVEJ
Her kan du tegne/ skrive dine tanker og refleksioner i forhold til din uddannelsesplan og karrieredrømme.
Metoden hedder ”mapping” og kan danne et godt billede af, hvad der skal til for at du kan nå dine drømme.
3-5 ÅR
TEKNISK STUDENTEREKSAMEN
PÅ DIN UDDANNELSESVEJ KAN DU OPNÅ FAG PÅ ET BESTEMT NIVEAU. HER KAN DU SE NIVAUERNE PÅ DE ENKELTE UNGDOMSUDDANNELSER
MERKANTIL STUDENTEREKSAMEN
ALMEN STUDENTEREKSAMEN
ERHVERVSUDDANNELSE
GYMNASIAL EKSAMEN
HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN
ERHVERVSUDDANNELSE
PROFESSIONS3-4 ÅR BACHELOR
Denne uddannelse kræver en visitation
HOVEDOMRÅDER: DE
KONTOR, HANDEL & FORRETNINGSSERVICE
OMSORG, SUNDHED & PÆDAGOGIK
BYGGERI, TEKNOLOGI & TRANSPORT
FØDEVARER, JORDBRUG & OPLEVELSER 4
SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE
OP TIL 3 ÅR
FGU/STU: Kontakt din Uddannelsesvejleder
FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE
OP TIL 2 ÅR
Denne uddannelse kræver udd.plan og målgruppevurdering.
UNGDOMS UDDANNELSERNORDSJÆLLAND
BY UDDANNELSESSTED, ADRESSE
ALLERØD Allerød Gymnasium – Rådhusvej 6, 3450 Allerød allerodgymnasium.dk x BAGSVÆRD Bagsværd Kostskole og Gymnasium – Aldershvilevej 138, 2880 Bagsværd bagkost.dk x
BALLERUP Baltorp Business Gymnasium – Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup nextkbh.dk/gymnasier x x x Borupgaard Gymnasium – Lautruphøj 9, 2750 Ballerup borupgaard-gym.dk x FGU Nord – Lautrupvej 6, 2750 Ballerup fgunord.dk x NEXT Ballerup – Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup nextkbh.dk x
TEC/H.C. Ørsted Gymnasiet – Telegrafvej 9, 2750 Ballerup tec.dk x
GENTOFTE Aurehøj Gymnasium – Skolevej 7, 2820 Gentofte aurehoej.dk x Gentofte HF – Dahlensstræde 5, 2820 Gentofte ghf.dk x GLADSAXE FGU Nord – Gladsaxevej 315, 2860 Søborg fgunord.dk x Gladsaxe Gymnasium – Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg gladgym.dk x SOSU H – Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg sosuh.dk x x TEC Gladsaxe – Tobaksvejen 19, 2860 Søborg tec.dk x x HELLERUP Gammel Hellerup Gymnasium – Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup ghg.dk x GSK, Gentofte – Hartmannsvej 22, 2900 Hellerup gengym.dk x – ASF International School of Hellerup – Rygaards Alle 131, 2900 Hellerup ish.dk IB Øregård Gymnasium – Gersonsvej 32, 2900 Hellerup oregard.dk x
HELSINGE FGU Helsinge – Skolegade 43, 3200 Helsinge fgu-ns.dk x Gribskov Gymnasium – Østergade 52, 3200 Helsinge gribskovgymnasium.dk x x
HELSINGØR FGU Øresund – Fabriksvej 20, 3000 Helsingør fguoresund.dk x HF & VUC Nordsjælland – Gl. Banegårdsvej 39, 3000 Helsingør vucns.dk x Helsingør Gymnasium – Borgmester P. Christensensvej 3, 3000 Helsingør hels-gym.dk x U/NORD – Rasmus Knudsens Vej 9, 3000 Helsingør unord.dk x x
SOSU H – Gl. Banegårdsvej 35, 3000 Helsingør sosuh.dk x
HERLEV Herlev Gymnasium og HF – Højsletten 39, 2730 Herlev herlevgym.dk x x
HILLERØD FGU Hillerød – Søndre Jernbanevej 4, 3400 Hillerød fgu-ns.dk x Frederiksborg Gymnasium og HF – Carlbergvej 15, 3400 Hillerød fgc4.dk x x HF & VUC Nordsjælland – Milnersvej 40, 3400 Hillerød vucns.dk x – ASF
SOSU H – Milnersvej 40, 3400 Hillerød sosuh.dk x x
SOSU H – Munkeengen 22, 3400 Hillerød sosuh.dk x x
U/NORD – Milnersvej 48, 3400 Hillerød unord.dk x x
U/NORD – Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød unord.dk x
U/NORD Hillerød Handelsgymnasium – Trollesmindeallé 24, 3400 Hillerød unord.dk x x x HØRSHOLM NGG, Nordsj. Grundskole og Gymnasium – Christianshusvej 16, 2970 Hørsholm ngg.dk x x KØBENHAVN K Niels Brock – Nørre Voldgade 34, 1358 København K nielsbrock.dk x IBB LYNGBY TEC/HC Ørsteds Gymnasium – Akademivej, bygning 451, 2800 Lyngby tec.dk x – ASF TEC – Gyrithe Lemches Vej 14, 2800 Lyngby tec.dk x x
U/NORD Lyngby Gymnasium – Hjortehøjsvej 1, 2800 Lyngby unord.dk x
U/NORD Lyngby Handelsgymnasium – Hjortehøjsvej 1, 2800 Lyngby unord.dk x
U/NORD – Lundtoftevej 93, 2800 Lyngby unord.dk
NORDHAVN Copenhagen International School – Levantkaj 4, 2150 Nordhavn cis.dk
NÆRUM Nærum Gymnasium – Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum nagym.dk x ROSKILDE Himmelev Gymnasium – Herregårdsvej 30, 4000 Roskilde himmelev-gymnasium.dk x x
Roskilde Tekniske Skole – Pulsen 2-10, 4000 Roskilde rts.dk x x x
Roskilde Teknsike Skole – Køgevej 131, 4000 Roskilde rts.dk x x
Roskilde Tekniske Skole – Sdr. Mellemvej 4, 4000 Roskilde rts.dk x x Roskilde Tekniske Skole – Ledreborg Alle 50, 4000 Roskilde rts.dk x x Roskilde Handelsskole – Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde rhs.dk x x x Roskilde Gymnasium – Domkirkepladsen, 4000 Roskilde roskilde-gymnasium.dk x x
Roskilde Katedralskole – Holbækvej 59, 4000 Roskilde roskildekatedralskole.dk x
ZBC – Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde zbc.dk x x
RUNGSTED Rungsted Gymnasium – Stadionalle 14, 2960 Rungsted Kyst rungsted-gym.dk x SKIBBY FGU Skibby – Skuldelevvej 24, 4050 Skibby fgu-ns.dk x TAASTRUP Høje-Taastrup Gymnasium – Frøgård Allé 2, 2630 Taastrup htg.dk x x – ASF VALBY Hotel- og Restaurantskolen – Vigerslev Allé 18, 2500 Valby hrs.dk x x x
NEXT – Carl Jakobsens Vej 25, 2500 Valby nextkbh.dk x x x VIRUM Virum Gymnasium – Fuglsangvej 66, 2830 Virum virum-gym.dk x
TIL
DU og dine forældre skal
underskrive med MitID
Din uddannelsesvejleder kommer i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
ALLE ELEVER SKAL UDFYLDE optagelse.dk – også hvis du er optaget på en efterskole
SPS
HJÆLP TIL AT GENNEMFØRE DIN UDDANNELSE
S PECIAL PÆDAGOGISK S TØTTE
Hvis du har brug for støtte på din ungdomsuddannelse, så er det vigtigt, at du kontakter den skole, du søger ind på. De har behov for at vide lidt om, hvad du tidligere har fået af specialundervisning, støtte og hjælpemidler, så de kan søge den rigtige støtte til dig.
Oftest vil der også være brug for, at du efterfølgende sender dokumentation. Når du kontakter skolen, så spørg efter skolens SPS-vejleder, så hjælper de dig videre.
Er du gået ud af skolen, når du søger optagelse, skal du selv, så snart du har fået besked om optagelse, kontakte skolens studievejledning eller SPS-vejleder og gøre opmærksom på, at du vil få brug for specialpædagogisk bistand. Du skal desuden sende dokumentation for dit behov for støtte.
Dit nye uddannelsessted vurderer, om du kan tilbydes specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Uddannelsesstedet holder møder med dig og andre involverede personer for at afklare, hvilken slags støtte du har brug for og søger støtte på dine vegne. Der kan søges SPS-støtte på både de gymnasiale uddannelser og på EUD/EUX.
Nogle uddannelsesinstitutioner tilbyder særligt tilrettelagte gymnasiale forløb for unge med funktionsnedsættelser og/eller særlige behov. Kontakt din vejleder i din kommune for mere information, hvis du vil vide mere om denne mulighed.
10. KLASSE
Generelt om 10. klasse
Læs om at være på
10. klasse
SIDE 24, 56
Du kan gå i 10. klasse i kommunens 10. klasse-tilbud eller en frieller privatskoles 10. klasse. Du kan også tage 10. skoleår på fx en efterskole, en ungdomsskole eller en fri fagskole.
VALG AF 10. KLASSE ER EN GOD IDÉ FOR DIG, HVIS:
n Du er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge.
n Du ønsker at forbedre dig fagligt, blive bedre til at spørge om hjælp og markere mere i timerne.
n Du ønsker et år mere til at modnes og udvikle dig personligt og/eller socialt.
FÆLLES FOR ALLE
10. KLASSER
n Der er en obligatorisk del, som du skal have: Dansk, engelsk og matematik. Du kan vælge at aflægge folkeskolens afgangsprøve (9.klasse) eller 10.klasse prøve i disse fag.
n Der er en valgfri del, som indeholder tilbudsfagene: tysk/ fransk og fysik/kemi. Du kan kun vælge tysk/fransk, hvis du har haft fagene som tilbudsfag i 5. til 9. klasse.
n 10. klasse kan også tilbyde andre fag, både som valgfag og som linjefag.
n Der indgår mindst et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse, hvor du deltager i undervisningen og får indtryk og oplevelser, du kan tage med dig, når du skal vælge ungdomsuddannelse.
n Du skal lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) med udgangspunkt i din uddannelsesplan. I OSO kan du undersøge adgangskravene til uddannelsen du drømmer om, hvor i landet uddannelsen foregår eller, hvordan din kommende arbejdsdag som uddannet vil se ud.
Du har mulighed for at starte på en forberedende grunduddannelse efter grundskolen, hvis du endnu ikke er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale grunde. Du skal dog først forbi din uddannelsesvejleder og have lavet en målgruppevurdering og en uddannelsesplan.
Du kan tage den forberedende grunduddannelse på en FGU-skole i dit lokale FGU-område. FGU er opdelt i tre spor: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) samt erhvervsgrunduddannelse (EGU). Du star ter på det niveau af uddannelsen, som passer til dine behov og forudsætninger. FGU kan vare op til 2 år, uanset hvilket spor du ønsker, men længden af uddannelsen vil blive tilpasset de kompetencer, du allerede har. Det vil sige, at den også kan være kortere.
Du har mulighed for at få et afsøgningsforløb. Det kan bruges til at afklare hvilket spor, der er relevant for dig.
Der er løbende optag på FGU-uddannelsen.
Som elev på FGU får du det, der hedder skoleydelse. Ydelsen varierer alt efter, hvor du bor, og om du bor hjemme eller for dig selv. Har du børn, kan du få et tillæg. Den svarer ca. til, hvad du får på SU.
TEMAER
Skolerne kan have værksteder inden for følgende 12 faglige temaer:
• Omsorg og sundhed
• Musisk og kunstnerisk produktion
• Mad og ernæring
• Jordbrug, skovbrug og fiskeri
• Kommunikation og medier
• Industri (plast, metal mm)
• Handel og kundeservice
• Turisme, kultur og fritid
• Miljø og genbrug
• Byg, bolig og anlæg
• Motor og mekanik
• Service og transport
HVEM KAN KOMME PÅ FGU?
Hvis du er under 25, og
1. du er vurderet i målgruppen af din uddannelsesvejleder i kommunen, og du i øvrigt kan profitere af uddannelsen.
2. du er færdig med grundskolen eller har modtaget undervisning i samme omfang.
3. du ikke er optaget på en ungdomsuddannelse og heller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
4. du ikke er i arbejde i mere end 20 timer om ugen.
ALMEN GRUNDUDDANNELSE er for dig, som gerne vil forbedre dig i et eller flere boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse som f.eks. HF/EUD/ EUX. Du vil kunne afslutte med eksamen, som kvalificerer dig til optagelse.
PRODUKTIONSGRUNDUDDANNELSE er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde, men også gerne vil forbedre dig i dansk og matematik. Du lærer bedst, når læring kobles sammen med praktiske aktiviteter.
Formålet med uddannelsen er, at du får gode arbejdsvaner, udvikler evner og muligheder for senere at kunne starte på en EUD eller få et ufaglært job.
ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE er for dig, som har behov for at udvikle praktiske færdigheder og kendskab til arbejdsfunktioner i en virksomhed. På EGU er du i praktik i en virksomhed det meste af tiden og lærer at indgå i dagligdagen på en almindelig arbejdsplads.
Med en EGU bliver du kvalificeret til at fortsætte som ufaglært i et job inden for et af de områder, du har arbejdet med. Du kan også vælge at fortsætte på en erhvervsuddannelse.
HVORNÅR KAN DU STARTE?
Der er løbende optag til alle spor. Men af og til kan du opleve ventetid på den ønskede linje (og vil blive tilbudt at begynde på en anden, indtil der er plads eller begynde senere) .
Scan QR-koden og se den lille film om FGU
Primært boglig
Primært praktisk
Primært jobrettet
Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik EUX
MøddeungepåEUD
ERHVERVS UDDANNELSER
Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser, og mange af dem med forskellige specialer. Det vigtigste kendetegn ved uddannelserne er, at stort set alle foregår som en kombination af oplæring og skoleperioder. Erhvervsuddannelserne består af både grundforløb og hovedforløb og er grupperet i fire hovedområder:
➜ Teknologi, byggeri og transport
➜ Kontor, handel og forretningsservice
➜ Fødevarer, jordbrug og oplevelser
➜ Omsorg, sundhed og pædagogik
GRUNDFORLØB GF1
GF1 er starten på erhvervsuddannelsen for dig, som kommer direkte efter 9. eller 10. klasse. Er du allerede gået ud af skolen, kan du også starte på GF1, men kun hvis du har afsluttet din 9./10.klasse inden for de sidste to år.
GF1 hjælper dig med at afklare dit valg af erhvervsuddannelse. Her prøver du kræfter med forskellige fag inden for en fagretning og skal først beslutte dig for en bestemt uddannelse i slutningen af forløbet.
Bemærk: Du kan kun optages på GF1 én gang. Hvis du har skaffet dig en uddannelsesaftale (læreplads) med en arbejdsgiver, inden du starter, vil du normalt ikke skulle tage GF1, men kan i stedet starte direkte på GF2.
GRUNDFORLØB GF2
Herefter fortsætter du på grundforløbets 2. del (GF2), der også varer 20 uger. Her møder du en mere faglig specialisering i forhold til lige netop den uddannelse, du har valgt. Der vil også være fag, som du skal gennemføre for at kunne fortsætte på uddannelsens sidste del, som vi kalder for hovedforløbet.
Bemærk: GF2 kan du kun påbegynde tre gange – derefter skal du have en uddannelsesaftale (læreplads hos en virksomhed) for at kunne blive optaget.
OPTAGELSESKRAV TIL GF1 OG GF2
n du skal have opfyldt undervisningspligten fra 9. eller 10. klasse n du skal have 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver, eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve n har du en uddannelsesaftale, vil du altid kunne starte på GF2.
Opfylder du ikke disse betingelser, kan du optages på baggrund af en prøve og en samtale. Din skole og uddannelsesvejleder vurderer, om du er uddannelsesparat. Din kommune har tilbud, som kan gøre dig parat til uddannelse.
DIMENSIONERING
På nogle uddannelser er der dimensionering, som betyder, at du som hovedregel skal have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, før du kan blive optaget på GF2. Det betyder, at du enten skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller at du skal have en såkaldt kvoteplads, før du kan starte på GF2.
For alle erhvervsuddannelser gælder det, at du skal have en uddannelsesaftale, før du kan komme videre i hovedforløbet.
Måske kan du genkende tegningerne? De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en erhvervsuddannelse”.
Se eller gense filmen på UG.dk.
tilbage til INDHOLD
OPTAG
Der er optag til GF1 i august og januar. Optag til GF2 er afhængig af det enkelte uddannelsessted.
FOKUS PÅ LÆREPLADSSØGNING
OG LÆREPLADS I LØBET AF GF2
Der er øget fokus på, at flere unge skal indgå uddannelsesaftaler med virksomheder. Du skal være registreret – og aktivt søgende – på lærepladsen.dk samt have udarbejdet en ansøgning og CV, når du starter på GF2. Erhvervsskolen skal hjælpe de unge med at formidle kontakt til virksomhederne, og skolen vil støtte dig i at være aktivt søgende, så du har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, når du er færdig med GF2.
HOVEDFORLØB / LÆREPLADS
Når du efter grundforløbet starter på din læreplads eller skoleoplæring, så er du i gang med hovedforløbet i din uddannelse. Hovedforløbet består af oplæring i virksomhed og en række skoleophold, hvis længde afhænger af den valgte uddannelse.
Når du afslutter din uddannelse på hovedforløbet, går du til afsluttende prøve og bliver bedømt på både dine praktiske og teoretiske færdigheder.
ADGANGSKRAV – HOVEDFORLØB
For at kunne starte på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
LÆREPLADS
Du skal have en aftale med en en virksomhed
Derudover er der krav om, at du skal gennemføre/bestå bestemte fag, før du kan blive optaget på hovedforløbet.
KVOTEPLADS
Kvotepladser findes på de uddannelser, der er dimensioneret. På de fleste uddannelser er der aftalt en kvote for, hvor mange elever uden uddannelsesaftale, der kan optages. På disse uddannelser kan du søge en kvoteplads, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.
Antallet af kvotepladser varierer fra år til år, og der er et begrænset antal pladser. Du skal lave en ansøgning til en kvoteplads, hvis du gerne vil komme i betragtning.
Det er uddannelsesstedet, der vurderer, om du kan komme i betragtning. På skolernes hjemmesider kan du se, hvad de lægger vægt på i forhold til tildeling af en kvoteplads, og hvornår der er frist for at lave en ansøgning. Der er ingen garanti for, at du kan få en kvoteplads, selvom du søger.
SKOLEOPLÆRING
Kan du ikke finde en læreplads undervejs i dit grundforløb, kan du i en række uddannelser færdiggøre din uddannelse i skoleoplæringen. Det betyder, at du får din uddannelse på erhvervsskolen. Du kan se, hvilke uddannelser, der har skoleoplæring, her i hæftet og på ug.dk
På mere end halvdelen af alle erhvervsuddannelser er der skoleoplæring. For at komme i betragtning til skoleoplæring, skal du være egnet, geografisk mobil, fagligt mobil og aktiv praktikpladssøgende (EMMA).
LØN OG SU
Når du har en uddannelsesaftale, får du elevløn. Er du over 18, og går du på GF2, kan du få SU.
HVOR FOREGÅR ERHVERVSUDDANNELSERNE?
Når du tager en erhvervsuddannelse, er du i lære meget af tiden. Når du ikke er på lærestedet, foregår uddannelsen på en erhvervsskole.
Ofte kan du tage hele skoledelen på den samme skole, men du kan også være nødt til at tage nogle dele af uddannelsen på forskellige skoler.
Med Erhvervsuddannelseskortet får du overblik over, hvor du kan tage din uddannelse.
EUX
Du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og bliver faglært og student samtidig.
EUX består af en erhvervsuddannelse, fx til gartner, kok, tandtekniker eller en af de andre uddannelser med eux, kombineret med en gymnasial eksamen.
På EUX skal du både have fag og undervisning, der hører til erhvervsuddannelsen, og fag på gymnasialt niveau. Du mister ikke noget fra erhvervsuddannelsen og bliver udlært på lige fod med elever uden eux. Men oveni får du en erhvervsfaglig studentereksamen, som udvider dine muligheder for at videreuddanne dig.
VIDERE EFTER EUX
Med EUX tager du gymnasiale fag og niveauer, der omtrent svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår som personer med STX, HHX eller HTX.
SIDE 50, 67, 73
ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
EUX
Tekniske EUX-forløb er bygget op på samme måde som den tilsvarende erhvervsuddannelse: Du begynder uddannelsen i et grundforløb og fortsætter i et hovedforløb. Du har fag på gymnasialt niveau både på grund- og hovedforløb.
Merkantil EUX er bygget op på en lidt anden måde. Her samler du de gymnasiale fag i et 1-årigt forløb, inden du starter på hovedforløbet. Det kaldes det studiekompetencegivende forløb.
Merkantil EUX gælder for de merkantile erhvervsuddannelser, dvs. kontoruddannelsen, handelsuddannelsen, finansuddannelsen, detailhandelsuddannelsen og uddannelsen til eventkoordinator.
OBLIGATORISK EUX
PÅ KONTOR OG FINANS På to uddannelser, nemlig finansuddannelsen og kontoruddannelsen, er EUX en fast del af uddannelsen og kan ikke fravælges.
UDDANNELSESFORLØB – EUD
1 2
UDDANNELSESFORLØB – EUX
GRUNDFORLØB MED 6 FAG PÅ GYMNIVEAU
ERHVERVSUDDANNELSE MED EUX
På de tekniske og de merkantile uddannelser med EUX-forløb skal du være forberedt på, at du under uddannelsen skal lave mange lektier og aflevere mange opgaver, samtidig med at du lærer de faglige færdigheder.
Adgangskravene til EUX er en afsluttet 9./10.klasse samt adgangskravet på mindst 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik. De uddannelser, der har EUX, er markeret med EUX på de efterfølgende sider.
Se oversigten over de uddannelser, der kan tages med EUX
HOVEDFORLØB, TEKNISK EUX
KONTOR + FINANS ERHVERVSUDDANNELSE MED EUX
1 1 2 2
SKOLEPERIODE: EUD-FAG OG GYM-FAG
GRUNDFORLØB MED 6 FAG PÅ GYMNIVEAU
OPLÆRING OPLÆRING OPLÆRING
HOVEDFORLØB, MERKANTIL EUX
STUDIEKOMPETENCE EUX-FORLØB
SKOLEPERIODE: EUD-FAG OG GYM-FAG PRØVE PRØVE
OPLÆRING OPLÆRING
På Lærepladsen.dk kan du se de virksomheder, der søger elever/ lærlinge lige nu og i den kommende tid. Du kan også se alle virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, og som du kan overveje at sende en uopfordret ansøgning til.
LÆRE PLADS EN.DK LÆREPLADS TILSAGN
Elektronisk mødested for elever på erhvervsuddannelser og oplæringsvirksomheder
Overvejer du en erhvervsuddannelse efter grund skolen, kan et uforpligtende lærepladstilsagn være vejen til senere at indgå en uddannelsesaftale.
Med et lærepladstilsagn har du mulighed for allerede i 8., 9. eller 10. klasse at komme i dialog med en virksomhed, som du senere ønsker at indgå uddannelsesaftale med.
Et lærepladstilsagn er ikke det samme som en uddannelsesaftale. Det er en skriftlig hensigtserklæring om at ville indgå en uddannelsesaftale senere, når du er kommet i gang med sin erhvervsuddannelse.
Lærepladstilsagnet er ikke juridisk bindende, hverken for dig eller virksomheden.
– for elever i 8.-9.-10. klasse
Et Lærepladstilsagn oprettes digitalt på Lærepladsen.dk
Når du og en virksomhed har talt sammen og er blevet enige om lærepladstilsagn, skal de oprette det skrift lige praktikpladstilsagn digitalt på Lærepladsen.dk.
Det er dig og virksomhedens ansvar at oprette og godkende praktikpladstilsagnet. Det er også barnets og virksomhedens ansvar at ophæve tilsagnet, hvis det ikke længere er relevant.
Både du og virksomhederne har adgang til at oprette praktikpladstilsagn på Lærepladsen.dk, når de er logget ind.
EUD KORT
UDDANNELSE – Titlen på uddannelsen
UDDANNELSENS VARIGHED
– den samlede varighed inkl. grundforløb – farven markerer hovedområdet
EKSTRA OM UDDANNELSEN – viser om uddannelsen kan tages som EUX
TEKSTBESKRIVELSE
– kort om uddannelsens indhold
NØGLEORD – viser de nøgleord, der har betydning for uddannelse og job
QR-KODE – går til ug.dk med alt omkring uddannelsen
ANDRE FORHOLD
Viser om uddannelsen:
– er dimensioneret med kvote for adgangsbegrænsning til GF2 – ikke indeholder skoleoplæring – er udelukkende skolebaseret
Gratis adgang. Læs mere side 79. DANMARK ER VÆRT VED EUROSKILLS 2025 9. - 13. SEPTEMBER
- SÅDAN LÆSES DE
De næste sider viser alle erhvervsuddannelser, alfabetisk. De er hver især udformet som et kort, hvor du hurtigt kan se det meste om uddannelsen samt en QR-kode, der fører dig lige til pågældende uddannelse på ug.dk
Finansuddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen. • DIMENSIONERING • INGEN SKOLEOPLÆRING •
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvor dan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillin gen af mejeriprodukterne.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og kirkegårde. Du lærer om de forskellige planter og deres egenskaber samt at anlægge og arbejde med græsarealer. 4
En vigtig del af arbejdet går ud på at sørge for, at dyrene har det godt og give dem mulighed for at lave nogle af de samme ting, som de gør i naturen. Du lærer også om avl, så du kan hjælpe dyrene med at få unger ved at give dem rigtigt foder og gode yngleforhold.
Du får indsigt i kroppens anatomi, kredsløb og forskellige energisystemer. Du lærer teknikker til konditions og styrketræning. Derudover lærer du teknikker til, hvordan du skal instruere. • DIMENSIONERING
Du får viden om, hvordan man behandler jorden, passer og plejer planterne og sikrer, at de har gode betingelser for at gro. Du lærer fx om vandingsmetoder, gødningsforhold og beskyttelse af planterne mod skadedyr og sygdomme, ligesom du lærer at betjene maskiner og tekniske installationer.
NØGLEORD: Plantesundhed, jord, vand, næring, miljø, klima, internationale forhold
Bager og konditor
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om bagning samt fremstilling af kager og desserter. Du lærer at blande de moderne metoder ved bagning med fagets gamle håndværkstraditioner. Du lærer også, hvordan man betjener kunder. • INGEN SKOLEOPLÆRING •
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om ernæring og tilberedning. Du får desuden viden om alle de hjælpemidler, der findes i et storkøkken. Nogle bruges til at forarbejde og tilberede maden, andre er til at forlænge madens holdbarhed.
Du lærer klippeteknikker i kort og langt hår, at lave permanent og at fastgøre ekstensions. Du lærer også at klippe skæg, farve bryn og lægge make up. Viden om de nye trends inden for hårmode.
En gastronom arbejder med at lave mad. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. Som gastronom lærer du også meget om indkøb og kundeservice.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og tilberedning af kød. Du lærer at kende god kvalitet, så bøfferne i køledisken er saftige og møre. Desuden lærer du kundeservice og god hygiejne, da kød hurtigt fordærves.
NØGLEORD: ernæringslære, teknik, hygiejne, råvarehåndtering, opskæring af kød, kvalitetskontrol, kundebetejning
Du lærer at udføre ansigt og kropsbehandlinger og kunne rådgive kunder om hudpleje og make up. På skolen lærer du om de forskellige teknikker og produkter, man bruger ved skønhedspleje. Du lærer også at fjerne uønsket hår og lakere negle.
En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvordan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Du får også viden om, hvordan du passer og rengører de maskiner, der bruges til fremstillingen af mejeriprodukterne.
Du lærer at plante områder til med de ønskede træer og at passe og pleje dem. De nye træer skal have gødning, og der skal sættes hegn op, så dyrene ikke spiser de nye skud. Skoven er et stort økosystem, og derfor lærer du også om biologi, økologi, miljø samt om naturnær skovdyrkning.
Som greenkeeper har du en viden om græs og andre planter, der findes på et golfanlæg. Som greenkeeper skal du også passe blomster, træer og buske ved golfbanen, så området ser flot og indbydende ud. En greenkeeper kan arbejde ved golfanlæg eller fodboldstadions, hvor der også er brug for en flot og nyklippet græsplæne.
Uddannelsen til landmand giver en grundlæggende viden om pasning af husdyr og jorddyrkning. Mange store gårde med moderne bygninger og anlæg med mange produktionsdyr stiller store krav om viden om teknik, styring, og vedligeholdelse.
Uddannelsen til receptionist giver en grundlæggende viden om kundebetjening, service, omregning af valuta, fx når du skal have med turister at gøre. Som receptionist betjener du mennesker fra hele verden, og du må være parat til at tale og skrive på tysk og engelsk.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og udbening, kød – og kvalitetskontrol. Der er eksport til mange lande, derfor vil du som industrislagter lære at udskære kødet og forarbejde det fx med salt eller røg, så det passer til de forskellige markeder.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om rensning af husdyrtarme. Du skal lære om kvalitetskontrol, da det er meget vigtigt, at tarmene er helt rene, inden de sendes videre i produktionen. Du skal også lære at efterbehandle de rensede tarme manuelt og med maskiner.
På uddannelsen får du en grundlæggende viden om pasning, behandling og operation af dyr. Du lærer om dyreadfærd, anatomi og sygdomme. Du lærer også at lave mikrobiologiske undersøgelser og rengøre de forskellige redskaber og apparater i klinikken.
En vigtig del af arbejdet går ud på at tale med gæsterne og anbefale dem mad og drikke ud fra menukortet. Som tjener lærer du også om borddækning, afregning, og hvordan man mikser drinks.
Du får en grundlæggende viden om varer, salg og kundeservice i en butik. Du får desuden viden om, hvordan du indkøber varer, styrer lageret, præsenterer varerne og indretter butikken. Du lærer at betjene en kasseterminal, ligesom du lærer om butikkens økonomi.
NØGLEORD: Salg, service, kundehåndtering, virksomhedsøkonomi, afsætning, digital handel
Overskrift
Eventkoordinator
En eventkoordinator planlægger og arrangerer aktiviteter, fx koncerter, fester og bryllupper. Du lærer at udvikle nye idéer og at realisere dem. Du lærer om økonomi, booking og kontrakter. En eventkoordinator kan arbejde i pr-bureauer, feriecentre, forlystelsesparker, storcentre m.m.
På skolen lærer du om salg, indkøb og logistik. Du lærer også at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt at indkøbe varer i passende mængder. Som handelsuddannet kan du arbejde i handelsvirksomheder eller starte din egen handelsvirksomhed.
Du får en grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi, bl.a. deres behov for at låne penge, spare op, investere eller tegne forsikringer.
NØGLEORD: Fag på gymnasielt niveau, service, kommunikation, økonomi, markedsanalyse KUN SOM EUX
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Kontoruddannelsen – EUX
KUN SOM EUX
Kontoruddannelsen giver en grundlæg gende viden om administration og økonomi. Du lærer også om kontakt med kunder, service og hvordan du arbejder med tekstbehandling, regneark, data baser og andre it-programmer.
NØGLEORD: Samfundsfag, dansk, engelsk, kundeservice, administration, fag på gymnasieniveau
3 - 4 år
Hospitalsteknisk assistent
Du lærer at måle patienters hørelse eller hjernens elektroniske bølger på patienter. På uddannelsen får du en grundlæggende viden om brugen af moderne måleudstyr til at undersøge fx hørelsen og hjernen. Du lærer desuden at forstå og bruge fagudtryk inden for medicin.
NØGLEORD:
Patientdokumentation, psykologi, kommunikation, etik, anatomi, fysiologi, sygdomslære, brug af måleudstyr
Social- og sundhedsassistent
Læs om at være på SOSUuddannelsen
SIDE 28
Du bliver bl.a. undervist i at udføre sygepleje- og omsorgsopgaver.
Du lærer også at vejlede og motivere andre menne sker til at drage omsorg for sig selv.
NØGLEORD: Omsorg, patientforløb, psykologi, rehabilitering, medicinhåndtering, farmakologi, sundhedsfremme, kemi
Tandklinikassistent
3
Du lærer at gøre instrumenter klar og at tage røntgenbilleder og aftryk. Desuden får du viden om, hvordan man rengør tænder og forebygger tandsygdomme m.m.
Uddannelsen giver viden om store byggerier, som kontorhuse, veje, broer, boligkvarterer, torve og pladser. Du lærer at arbejde med store maskiner, forskellige materialer efter plantegninger og beregninger.
NØGLEORD: Tegningsforståelse, vej, anlæg, belægning, maskiner, teknologi
Pædagogisk assistentuddannelse
Du får en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Desuden lærer du om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Kost og motions betydning for velvære, ligesom arbejdet med konflikthåndtering, er en del af uddannelsen.
Som ambulancebehandler rykker du ud ved ulykker eller sygdom og hjælper mennesker, der har brug for redning eller akut behandling. På uddannelsen lærer du at udføre redningsarbejde og behandling på ulykkestedet og i ambulancen. Du lærer også at transportere syge eller tilskadekomne mennesker hurtigt og sikkert til hospitalet. • INGEN SKOLEOPLÆRING •
Du lærer at hjælpe med fx. starthjælp eller hjulskift på stedet. Du lærer at bugsere køretøjet på værksted eller trække det fri, på alle tider af døgnet.
NØGLEORD: Hjælpsom, arbejde selvstændigt, sikkerhed, god fysik, udrykningskørsel, du får kørekort til bil, lastbil og lastbilanhænger.
år 6 mdr
4
Ambulancebehandler
EUD / EUX UDDANNELSER
Autolakerer
En autolakerer lakerer biler. På skolen lærer du de teknikker, du skal bruge for at få et flot resultat. Du får grundig undervisning i farvelære og sprøjteteknik.
Uddannelsen til beklædningshåndværker giver dig viden om at fremstille tøj til mode- og livsstilsbranchen. Du arbejder med hele processen fra idé til færdigt produkt. Du lærer at arbejde med designoplæg og konstruktion af mønstre. Du lærer også forskellige syteknikker.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og design, og du lærer om produktudvikling, salg og service. Desuden får du et godt kendskab til de maskiner og værktøjer, der indgår i arbejdet. Du får også undervisning i de fag, som er særlige for det speciale, som du har valgt.
NØGLEORD: Design, fagtegning, iværksætteri, matematik, salg, service
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Bygningsmaler
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, stil, materialer og forskellige maleteknikker. Du lærer om alle faser fra rådgivning af kunden over bundbehandling og klargøring og endelig tapetsering, maling eller lakering af overfladen. Du har mulighed for at vælge at specialisere dig i særlige maleteknikker som fx marmorering og forgyldning.
NØGLEORD: Farvelære, produktudvikling, tegning, opmåling, teknik, matematik
TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT
Automatik- og procesuddannelsen
Du får viden om automatiske systemer, der styrer og regulerer. Du lærer om teknik, elektronik og stærkstrøms systemer. Du arbejder også med automatiserede systemer, der er baseret på trykluft (pneumatik) og væsketryk (hydraulik).
Uddannelsen til beslagsmed giver en grundlæggende viden om hove og hestesko. Du skal lære om heste, deres anatomi og forhold omkring deres sundhed. Endelig lærer du at lave de forskellige former for smedearbejde, der indgår ved fremstilling og tilpasning af hestesko. • INGEN SKOLEOPLÆRING •
Buschauffør i kollektiv trafik
Lær at køre bus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de nødvendige kørekort og lærer desuden om vedlige holdelse og eftersyn af køretøjer – og hvordan man omgås kunder.
På skolen lærer du om byggeri og energi og får en grundlæggende viden om fremstilling af vinduer, døre, trapper og andet inventar i bygninger, Du lærer også at bruge hænderne og udføre det traditionelle håndværk med håndværktøj. Du får viden om de forskellige materialer og lærer at lave arbejdstegninger og bruge håndværktøj.
NØGLEORD: Design, formgivning, teknik, materialekendskab, IT, matematik
3 år - 4 år 6 mdr
3 mdr - 4 år 9 mdr
3 år - 4 år 6 mdr
4 år 6 mdr
3 år 9 mdr - 4 år 3 mdr
EUD / EUX UDDANNELSER
Bådmekaniker
Bådmekanikeren lærer at arbejde med de forskellige typer af motorer, der ligger i mindre både. Du arbejder såvel med installation af motorer, propel akser og skruer som med fejlfinding og reparation.
Du får en grundlæggende viden om, hvordan de mekaniske dele på cykler, knallerter og motorcykler fungerer. Du lærer at finde frem til defekte og slidte dele, som du så udskifter eller reparerer.
NØGLEORD: Service, klargøring, mekanik, el-cykler
• DIMENSIONERING
Digital media
Cnc-teknikuddannelsen
Du får en grundlæggende viden om com puterstyret forarbejdning af metal. Du lærer at bore, fræse og dreje, både med almindelige maskiner og med cnc-maskiner.
Du lærer fx at installere it-udstyr og at finde fejl og reparere. Dit arbejde er at udvikle, opbygge eller vedligeholde it-systemer. Arbejdet kræver kendskab til de nyeste teknikker. Generelt kræver uddannelsen teknisk indsigt og gode samarbejdsevner.
NØGLEORD: Idé til produkt, design, database, 3D-modellering, servervideo, billed, lyd
Du lærer at designe, udvikle, programmere og scripte interaktive medier som fx websites og apps. Du lærer også at lave 3D modellering og animation til fx reklamefilm og visualisering. Du lærer om billeder, video, lyd, grafik, typografi, æstetik, interaktiv fortælleteknik, formsprog og design til skærm. • DIMENSIONERING
Elektriker
En grundlæggende viden om varmeog vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Du skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne. Du lærer også om at servicere beboerne.
Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg og brug af installa tioner. Hvis de går i stykker, kan du finde fejlen og reparere den. Du kan også installere nye systemer.
På uddannelsen fremstiller og reparerer du elektronisk udstyr. Du lærer fx om udstyr til radio, tv, pc og teleeller hospitalsteknisk udstyr. Du får undervisning i måleinstrumenter, som bruges til arbejdet.
På skolen lærer du om elektriske komponenter, og hvordan de fremstilles på maskiner. Du lærer at arbejde med fejl retning og at præcisionslodde under mikroskop.
Du får viden om og lærer at vedligeholde og reparere flymotorer, bremser, styre systemer, el- og navigationssystemer, stel, vinge, hale, ror og landingsstel.
NØGLEORD: aerodynamik, motorkendskab, flysystemer, instrumenter, fysik, matematik, elektronik
• INGEN SKOLEOPLÆRING •
Fotograf
5 år
På uddannelsen lærer du om teknikken bag billeder, og hvad de kan indeholde og udtrykke. Arbejdsområdet er meget bredt. Det kan fx være at lave reklame- og illustrationsbilleder, portrætfotos, luftfotos eller idéforslag og skitser til kunder.
Du lærer at finde fejl, reparere og udskifte dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger og hydrauliske og elektriske anlæg på landbrugs- og entreprenørmaskiner. Du arbejder med motorer og maskiner, der bruges i parker og haver, inden for landbruget eller byggeriet.
Du lærer at læse og også at konstruere en teknisk tegning til fremstilling af de forskellige dele. Det kan fx være små dele af mekanikken i en kopimaskine, et måleapparat eller et fotoapparat. Tegningerne laves på computer. Du lærer at bruge det specielle værktøj, der indgår i produktionen.
NØGLEORD: Produktuvikling, bore-, dreje- og fræsemaskiner, service, mekanik, måling, kontrolteknik
Forsyningsoperatør
Du lærer, hvordan strømmen produceres på forskellige måder, hvordan man overvåger og styrer el-nettet. Du lærer også, hvordan man vedligeholder og reparerer fejl på de transformatorstationer og kabler mv., som el-nettet består af.
På skolen lærer du at tilskære, slibe og polere alle typer glas. Du lærer også at sætte ruder i vinduer og døre, at udskifte bilruder og indramme billeder.
En grafisk tekniker står for produktionen af trykte materialer. Du lærer teknisk at tilrettelægge, kontrollere og gennemføre produktionen af trykt kommunikation.
NØGLEORD:
Tryk, print, digital trykteknik, kvalitet, materialekendskab, teknik, informationsteknologi, mekanik
Havne- og terminaluddannelsen
På uddannelsen gennemgår du en lang række af de praktiske opgaver, der er på en havne- og terminalarbejdsplads: Håndtere, laste og stuve varer, gods og materialer i terminalen og på skibene.
Uddannelsen dækker fag som fx fræsning og svejsning, men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner (cnc) og produktudvikling.
NØGLEORD: Materialelære, programmering, svejsning, computerstyring, måleteknik, teknologi
Kranfører
Du får en grundlæggende viden om transport af gods. Du lærer at håndtere og fragte gods på forsvarlig måde. Du lærer også at udføre kranarbejde af forskellig art.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om metallers egenskaber, og du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og formgivning og at lave arbejdstegninger, så du kan bearbejde og udsmykke metallet.
NØGLEORD: Formgivning, tegning, illustration, metalkendskab, stil
Industrioperatør
Du lærer om de forskellige typer maskiner og anlæg, der typisk styres gennem computere. Du lærer også at begå dig i fremstillingsproduktionen, om pakning af varer og lagerarbejde.
NØGLEORD: Kvalitetskontrol, sikring, produktionsoverblik, overvågning af anlæg, arbejdsmiljø
Karrosseriteknikeruddannelsen
En grundlæggende viden om at bygge og reparere karrosserier til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Du lærer at arbejde i forskellige materialer som stål, letmetal, aluminium og plast.
En køletekniker kører oftest rundt til kunderne og opstiller og servicerer køleanlæg. Det kan være i dagligvare butikker, kølebiler, frysehuse eller fx på slagterier.
Du lærer at holde styr på et lager, bl.a. at modtage og udlevere varer. Du lærer at køre gaffeltruck – og samtidig får du undervisning i forskellige it-systemer.
En lufthavnsoperatør laster og tømmer fly. På skolen lærer du om at transportere bagage til og fra fly samt om andre arbejdsopgaver i lufthavnen. Du lærer også at køre bl.a. gaffeltruck og at vedlige holde flyvepladser.
Du lærer at planlægge og klargøre maskiner og materialer til produktion. Du skal betjene og vedligeholde maskinerne samt kende de nyeste teknikker til fremstilling af møbler, gulve og døre.
NØGLEORD: Formgivning, konstruktion, måleteknik, digital tegning, programmering, robotteknologi, materialeforståelse
Murer
Lastvognsmekaniker
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere eller udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader. Du lærer om alle typer biler med en totalvægt over 3.500 kg.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om materialer og udstyr til både og skibe. Du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og design.
Uddannelsen giver en viden om de forhold, der har betydning for arbejdet med grafiske udtryk. Du lærer at planlægge, gennemføre og kontrollere dine opgaver. Du lærer også om billedbehandling, digital udprintning og kundekontakt.
På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser samt hvordan du bygger et hus nøjagtigt efter en arbejdstegning. Du lærer også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten, at pudse facader samt opsætte fliser på vægge eller gulve.
NØGLEORD: Udendørs arbejde, murerteknik, miljø, tegningsforståelse, matematik, materialeforståelse EUX
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. På skolen lærer du at vurdere og vælge de rigtige materialer, og du lærer at betjene og vedligeholde maskiner og værktøj.
På skolen lærer du at lave bandager, krykker, kunstige arme og ben. En vigtig del af arbejdet går ud på at tilpasse protesen, som er af fx metal, plastic, træ eller læder til den enkelte bruger.
NØGLEORD:
Biomekanik, materialeforståelse, teknisk snilde, udvikling, matematik, kommunikation
Personvognsmekaniker
Læs om at være på mekanikeruddannelsen
På skolen lærer du en masse om biler og lærer at finde fejl og vedligeholde de mange dele. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at finde og rette fejl på bilens elektriske systemer.
En procesoperatør arbejder med at fremstille produkter, som du kender fra din hverdag, fx mad, drikkevarer og medicin. Du lærer at finde og rette fejl på produktionsanlæg og at hjælpe med at forbedre produktionen.
På uddannelsen lærer du at arbejde inden for industriproduktion. Du får kendskab til forskellige former for produktionsmaskineri og lærer at betjene maskinerne samt udføre mindre reparationsopgaver. Du lærer at arbejde ud fra kvalitetsparametre og bestemte produktionsmål.
NØGLEORD: Dreje- og boreteknikker, slibning, polering, lager, maskinbetjening, logistik, reparation, proces
Overfladebehandler
Uddannelsen giver viden om forsegling, lakering, galvanisering og metallisering, som er de tekniske metoder, der bruges til at styrke og rustbeskytte og give en pæn finish.
Meget af arbejdet handler om at betjene og overvåge de store produktionsmaskiner, der støber og forarbejder plasten. På skolen lærer du at lave alt i plastic fra små dimser til store både eller vinger til vindmøller.
På uddannelsen lærer du at bygge produkter i hærdet plast. Det kan fx være vindmøllevinger, tanke og andre store emner. Afhængigt af dit speciale, lærer du at støbe og fremstille produkterne eller at sætte dem op og få dem til at virke. Det kan fx være at forbinde forskellige mekaniske og elektriske dele og måle, om de fungerer, som de skal.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om professionel rengøring. Du lærer om vedligeholdelse og at udføre mindre reparationer. Desuden får du viden om at tilberede og anrette mad. Kundebetjening er også en del af uddannelsen.
På skolen lærer du om det udstyr, man bruger for at forhindre brand, tyveri og hærværk. Som sikkerhedsvagt lærer du også at skrive rapporter om det arbejde, du laver. Du skal være fyldt 18 år for at få læreplads.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om farver, form og design. Du lærer om skiltes forskellige udtryk, virkemidler og funktion. Du lærer om typografiens skriftbilleder og om form og design af skilte i forskellige størrelser og materialer.
NØGLEORD: Frihåndstegning, digital tegning, teknologi, design, farvelære, formater, materialelære
Smed
På skolen lærer du om de forskellige typer af metal, og hvordan de kan formes. En vigtig del af arbejdet går ud på at vælge det rette metal og den rette arbejdsteknik ved forskellige opgaver. Det kræver, at du som smed følger med i de nyeste teknikker. Som smed lærer du også at lime og svejse i plastic. 2
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om håndværkets muligheder for at udsmykke bl.a. vægge og lofter. Du lærer at udføre opgaver, der passer til bygningen. Du træner teknikker med især hammer, mejsel og spartel. Arbejdet kræver bygningshistorisk viden om fx slotte, godser og herskabslejligheder.
NØGLEORD: Stukteknik, tegningslære, materialeforståelse, historie, stil
Skibsmontør
En skibsmontør arbejder med motorer og teknik på fx store fiskerbåde. På skolen lærer du at reparere og vedligeholde motorer, kraner og andet skibsudstyr. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne reparere skibet, imens det sejler. Som skibsmontør lærer du også at vedligeholde skibets køleanlæg, så fangsten holdes afkølet.
På skolen lærer du forskellige former for renseteknik. Du lærer også at forhindre brand. Du lærer at måle, kontrollere og godkende, at varmeanlæg, fyr og skorstene er i orden.
NØGLEORD: Renseteknik, el-teknik, fyringsteknik, arbejde i højderne, miljø, kvalitetskontrol
Stenhugger og stentekniker
En stenhugger kløver, hugger og tilpasser sten. På skolen lærer du om de forskellige stenarter. Du træner også i at hugge skrifttegn og udsmykke fx gravsten.
På skolen lærer du bl.a. at støbe skulpturer, skruer til skibe og store kedler. Du konstruerer en god støbeform af fx sand, som fyldes med flydende metal og afkøles. Som støberitekniker lærer du at slibe og pudse efter, så resultatet bliver flot og glat. • INGEN SKOLEOPLÆRING
Du lærer, hvordan du lægger forskellige typer tage, vedligeholder og reparerer dem. Uddannelsen giver dig kendskab til materialer, konstruktioner og bygningsregler.
På uddannelsen arbejder du med de elementer, der skal bruges til udstillinger og teaterforestillinger. Du lærer fx at opsætte og nedtage udstyr. På skolen lærer du om sceneteknik og forberedelse af en udstilling eller en forestilling. Du skal være god til at samarbejde.
Tandproteser, broer og guldkroner m.m. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver teknisk snilde. Du lærer også at bruge computer og maskiner.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om planlægning af bygge- eller produktprojekter. Du lærer at undersøge, beregne, designe og konstruere. Du kan uddannes inden for industriel produktion eller bygge og anlæg.
En vigtig del af arbejdet går ud på at kontrollere bremser, koble vogne og bremseslanger sammen og at efterse togene. Som togklargører lærer du også at udskifte slidte dele.
NØGLEORD: Togklargøring, færden i spor, branchespecifikke systemer, godshåndtering, sikkerhed
På uddannelsen lærer du at bygge og arbejde med træ, men du lærer også at arbejde med forskellige andre bygge materialer, fx kork.
En grundlæggende viden om at køre turistbus på en hensynsfuld og forsvarlig måde. Du tager de typer af kørekort, som er nødvendige og får desuden viden om vedligeholdelse og eftersyn af køretøjer.
På skolen lærer du om de forskellige urværk, der findes i små og store ure. Du lærer også at udskifte nedslidte dele i digitale og mekaniske ure, så de bliver som nye.
Alt om rørinstallationer i beboelser og industri, som forsyner os med energi. Du får viden om gas- og vandinstallationer, centralvarmeanlæg og fx om olie- og gasfelter i Nordsøen. Du lærer at vejleder kunder om energibesparende løsninger.
NØGLEORD: Vand, gas, varmeinstallationer, digital tegneteknik, kundeservice, kvalitetssikring
Vejgodstransportuddannelsen
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde store køretøjer. Du lærer også om de forskellige love og regler, der skal overholdes, når gods skal transporteres i Danmark og udlandet.
En værktøjstekniker eller værktøjsmager laver forme til produktion af plastik eller metaldele. På skolen lærer du at lave forme til fx dele til mobiltelefoner. Du lærer også at lave stanseværktøj ud af en stor metalplade.
Mød alle de forskellige ungdomsuddannelser – der er MANGE! Bliv klogere på dem gennem videoer.
KARRIEREKINO
Vi samler alle de gode videoer om job og uddannelse lige her! Vi opdaterer siden jævnligt med nye videoer!
HJEMMESIDER
Du kender sikkert UG.dk – men vidste du, at der findes mange andre gode hjemmesider om uddannelse?
Vi har samlet dem til dig lige her!
SPIL & DIALOG
Har du godt styr på ungdomsuddannelser, job, styrker?! Hvad med introkuser, brobygning, erhvervspraktik? Test dig selv lige her!
PRAKTIKGALLERI
Hvad kan man egentlig lave når man er i erhvervspraktik?! Her viser andre unge et billede fra deres praktik! Du kan også dele et billede fra din praktik!
KARRIEREGUIDEN FÅ VEJLEDNING
Ja selvfølgelig kan du også læse i Karriereguiden digitalt :-)
Vi giver dig overblikket over hvem du skal kontakte, hvis du har brug for vejledning.
DE GYMNASIALE UDDANNELSER
De fire gymnasiale uddannelser HHX, HTX, STX og HF har en hel del til fælles, men de har samtidig hver deres faglige profil og fokusområder. Fælles for dem alle er, at de forbereder dig til at søge ind på en videregående uddannelse.
Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal regne med at bruge meget tid på forberedelse og lektier.
OPBYGNING AF HHX, HTX, STX
De treårige gymnasiale uddannelser består af et grundforløb og et studieretningsforløb.
Du begynder HHX, HTX og STX med et 3 måneders grundforløb. Dette forløb skal bl.a. give dig forståelse for gymnasiets arbejdsmetoder samt præsentere dig for studieretningernes fagområder og fag samt for de videregående uddannelser, som studieretningerne er målrettede mod. HHX, HTX og STX giver adgang til alle videregående uddannelser.
Grundforløbet består også af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt i nogle af de studieretningsfag, som udbydes af det pågældende gymnasium. Undervisningen i studieretningsfagene vil give dig en grundlæggende indsigt i fagene, så du bliver klogere på, hvilken studieretning du skal vælge. Du vil også få vejledning undervejs i processen.
Ved grundforløbets afslutning vælger du studieretning. Den kommer til at danne grundlag for resten af uddannelsen, som man kalder studieretningsforløbet.
Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Når du vælger studieretning, vælger du nogle fag, som du gerne vil fordybe dig i, og derved giver du din uddannelse et særligt fokus. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé. På alle skoler kan du få vejledning, mens du går på skolen.
Valgfag og studieretninger er forskellige fra gymnasium til gymnasium, så du skal huske at undersøge, hvilke fag der udbydes, der hvor du overvejer at gå.
Bemærk, at der på mange videregående uddannelser er adgangskrav udover den adgangsgivende eksamen. Det kan f.eks. være krav om fag bestået på et vist gymnasialt niveau (A,B eller C) eller fag bestået med en vis minimumskarakter.
OPBYGNING AF HF
Den toårige HF er opdelt i fire semestre på hvert ½ år. De første to semestre har du et fastlagt skema sammen med resten af din klasse.
De obligatoriske fag fylder størstedelen af tiden, men du arbejder også med projekt- og praktikperioder, som skal hjælpe dig med at vælge den fagpakke og de valgfag, som du skal have på de to sidste semestre.
Se mere på ug.dk og uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Måske kan du genkende tegningerne?
De stammer fra den lille tegnefilm: ”Din nye hverdag på en gymnasial uddannelse” Peg mobilkameraet på koden og se den her
tilbage til INDHOLD
&OPBYGNING STRUKTUR
På ug.dk kan du med værktøjet
”Min gymnasievej” vælge 5 fag fra listen over alle obligatoriske fag på alle gymnasiale uddannelser.
Når du klikker på fortsæt, ser du, hvilken gymnasial uddannelse der giver dig flest af de fag, du har valgt.
Derefter kan du læse mere om den uddannelse, du er interesseret i. Prøv værktøjet flere gange, hvor du vælger en ny kombination af fag hver gang.
ADGANGSKORTET
Prøv kræfter med ”Adgangskortet” på ug.dk.
Her kan du se alle de videregående uddannelser, som en given kombination af fag og niveauer på din ungdomsuddannelse giver adgang til.
DE OBLIGA TORISKE FAG & NIVEAUER
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Afsætning
Virksomhedsøkonomi
International økonomi
Informatik Erhvervsjura
VARIGHED: 3 ÅR
Fagene i de gymnasiale uddannelser kan læses på A, B og C niveau, hvor A er det højeste niveau. Nogle fag vælger du selv gennem valg af studieretningsfag og valgfag, men størstedelen af dine fag er obligatoriske.
Når du har afsluttet din ungdomsuddannelse, kan dine fag og fagenes niveauer have betydning for, om du opfylder de specifikke adgangskrav, du møder på nogle af de videregående uddannelser.
VARIGHED: 3 ÅR
Dansk
Engelsk
Matematik*
2. fremmedsprog
Samfundsfag
Historie
Fysik
To af følgende fag: Kemi, biologi, Informatik eller naturgeografi
VARIGHED: 2 ÅR
Religion C
Idræt C
Kunstnerisk fag
Oldtidskundskab
Idræt eller et kunsterisk fag
OPTAGELSESPRØVE
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, kan du komme til en skriftlig optagelsesprøve i fagene dansk/matematik/engelsk/ fysik-kemi. Du bliver automatisk inviteret til optagelsesprøven.
Bemærk, at hvis du ikke opfylder kravene til HF efter 9. klasse, er der ikke mulighed for optagelsesprøve til denne ungdomsuddannelse.
ANSØGNING TIL HHX, HTX, STX, HF
Senest 1. marts skal du søge digitalt med Undervisningsministeriets ansøgningsskema på optagelse.dk . Dine forældre skal underskrive ansøgningen med MitID.
Bemærk: Vælger du HHX, skal du vælge, hvilket 2. fremmedsprog du ønsker.
Vælger du STX, skal du også vælge 2. fremmedsprog samt et kunstnerisk fag.
På HTX skal du ikke på forhånd vælge nogle fag.
Du skal selv lave din ansøgning færdig med dine forældre, men din uddannelsesvejleder kommer ud i din klasse og hjælper alle i gang med at bruge optagelse.dk.
HAR DU STYR PÅ
HVIS DU FÅR BRUG FOR AT LAVE ET UDDANNELSESSKIFT
Hvis du er optaget på en af uddannelserne HHX, HTX eller STX, har du senest ved afslutningen af grundforløbet mulighed for at skifte mellem de nævnte uddannelser.
Du har imidlertid ikke krav på at blive optaget på en bestemt skole eller i en bestemt studieretning.
Hvis du er bagud i visse fag på den nye uddannelse, må du selv indhente de manglende færdigheder.
Bemærk: Ved uddannelsesskift skal du selv henvende dig på det gymnasium, du ønsker at skifte til.
ADGANGSKRAVENE?
TJEKLISTE HHX, HTX OG STX
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 5 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddelbar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
TJEKLISTE HF
Jeg har de personlige og sociale forudsætninger, der skal til
Jeg har opnået et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskarakterer
Jeg søger om optagelse rettidigt og i umiddel- bar forlængelse af 9. klasse/10. klasse
Jeg har modtaget prøveforberedende under- visning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) frem til og med 9. klasse
Jeg går op i de obligatoriske afgangsprøver i 9./10. klasse
Jeg består grundskolens afgangseksamen (dvs. jeg opnår mindst 2,0 i gennemsnit af alle mine prøvekarakterer)
Kontakt din uddannelsesvejleder på skolen for mere information
Få et overblik over alle adgangskravene lige her.
HVILKEN GYMNASIAL RETNING SKAL JEG VÆLGE?
Overvejer du at gå i gang med en gymnasial uddannelse? Så skal du først og fremmest bruge tid på at være nysgerrig! Kan du svare på disse spørgsmål:
n Hvilken gymnasial retning rammer bedst mine faglige interesser?
n Hvilket gymnasium har et studiemiljø, som passer godt til mig?
n Kan jeg få de fag, jeg gerne vil have og skal bruge for at komme videre til det, jeg ønsker?
n Hvilke obligatoriske fag skal jeg have?
n Hvilke studieretninger/fagpakker kan jeg få der, hvor jeg søger?
n Hvad ser jeg som mest interessant, ved den gymnasiale retning, jeg søger?
n Hvilke af mine styrker kan jeg få i spil på den gymnasiale retning, jeg søger?
Hvilke adgangskrav er der?
Hvornår søger jeg ind, hvis jeg skal et år til udlandet først?
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Hvad nu hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?
Hvordan søger jeg ind?
Hvordan fordeles pladserne?
OPTAGELSE PÅ
GYMNASIAL UDDANNELSE ... eller spørg din uddannelsesvejleder! 4
HHX PÅ UG.DK
HHX STUDIERETNINGER
Merkantil studentereksamen
HHX
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk A + Virksomhedsøkonomi B + Afsætning B + Historie B + International økonomi B + Matematik B* + Erhvervsjura C + Informatik C + Samfundsfag C *Elever med mange sprogfag vil kunne afslutte matematik på C-niveau
Studieområdet:
Gennemførelse af syv fastlagte forløb med forskellige fagkombinationer, der afsluttes med et studieområdeprojekt.
På 2. årgang arbejdes der med en erhvervscase.
GRUNDFORLØBET – 3 MDR.
Dansk + Engelsk + Matematik + Samfundsfag + 2. fremmedsprog + Almen sprogforståelse + Virksomhedsøkonomi + Afsætning + Økonomisk grundforløb
STUDIERETNINGSFORLØB
Tre fag: Et A-fag, 1 B- eller A-fag, evt. et ekstra A, B eller C-fag –brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
På HHX undervises du især i fag inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HHX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
Det merkantile gymnasium er en internationalt orienteret uddannelse. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det er et økonomisk grundforløb og et forløb, der omhandler almen sprogforståelse.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Økonomi og marked
· Økonomi og sprog
· Sprog
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 13 forskellige studieretninger inden for HHX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDE-
PROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres, i forhold til det emne du har valgt. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og økonomisk grundforløb, og andre vil blive udtrukket.
Når du har bestået din HHX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
Læs om at være på HHX
SIDE 12, 54, 72
VIDEO OM HHX
Teknisk studentereksamen
HTX
Læs om at være på HTX
SIDE 11, 30
På HTX har du tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med andre almene fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi samt kommunikation og it. Særligt for undervisningen på HTX er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier. Desuden foregår en stor del af arbejdet som gruppe og projektarbejde.
PÅ GRUNDFORLØBET...
indgår der to undervisningsforløb, hvor du kommer til at beskæftige dig med de faglige hovedområder, din uddannelse byder på. Det naturvidenskabelige grundforløb bruges til at undersøge og forklare naturvidenskabelige sammenhænge ud fra fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Grundforløbet Produktudvikling arbejder med teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer ud fra fag som teknologi, teknikfag og samfundsfag.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Anvendt naturvidenskab · Teknologi
· Kommunikationsteknik
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger. Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for HTX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIEOMRÅDEPROJEKT (SOP)
I 3.g skal du udarbejde et studieområdeprojekt, hvor flere fag integreres. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din HTX eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Teknik A + Engelsk B
+ Matematik B + Fysik B + Kemi B
+ Teknologi B + Idéhistorie B
+ Biologi C + Kommunikation/it C
+ Samfundsfag C
Ét af fagene:
• Byggeri og energi • Udvikling og produktion • Proces, levnedsmiddel og sundhed • Digital design og udvikling
Studieområdet: faglig og tværfaglig undervisning i teknologi, natur videnskab, idéhistorie og dansk.
GRUNDFORLØBET – 3 MDR.
Dansk + Engelsk + Matematik
+ Kommunikation + Samfundsfag
+ Naturvidenskabeligt grundforløb + Produktudvikling + Nogle studieretningsfag
+ Evt. 2. fremmedsprog
STUDIERETNINGSFORLØB
To fag på A-niveau samt evt. et ekstra A, B eller C-fag – brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
VIDEO
STX
STX
DE OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Historie A + Engelsk B
+ Matematik B* + Idræt C
+ Religion C + Oldtidskundskab C
+ Fysik C + Samfundsfag C
+ Kunstnerisk fag C
*Elever med mange sprogfag vil kunne afslutte matematik på C-niveau
To-tre studieretningsfag og studieretningsprojekt på 3. år – brug QR-koden øverst på siden for at læse mere
VALGFAG
Du har valgfag på 2. og 3. år. Læs mere på gymnasiets hjemmeside.
Almen studentereksamen
STX
På STX har du en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9.klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en STX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
På det almene gymnasium får du undervisning i en bred og almen fagrække inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.
PÅ GRUNDFORLØBET...
vil du også blive undervist i almen sprogforståelse, hvor man bl.a. ser på, hvordan sprogene hænger sammen, og hvordan vi kommunikerer med hinanden. Du deltager også i et naturvidenskabeligt grundforløb, hvor du bl.a. kommer til at gennemføre praktiske undersøgelser, både i laboratoriet og i naturen.
STUDIERETNINGER...
Studieretningerne er organiseret inden for hovedområderne:
· Naturvidenskab
· Samfundsvidenskab
· Sprog
· Kunst
Skolerne har mulighed for at udbyde en række forskellige studieretninger.
Der er fastlagt i alt 18 forskellige studieretninger inden for STX.
Der vil være forskel på, hvilke retninger de enkelte gymnasier kan tilbyde dig, så husk at klikke dig ind på de enkelte gymnasiers hjemmeside for at finde mere info om deres studieretninger.
STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP)
I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt i forhold til det emne, du har valgt.
Projektet skal som udgangspunkt skrives i to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau, og mindst et fag skal være et studieretningsfag. Projektet afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Resultatet af den mundtlige prøve kommer til at tælle med i dit samlede eksamensresultat.
EKSAMEN
I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået STX-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
VIDEO OM STX
Læs om at være på STX
SIDE 20, 40, 42
Højere forberedelseseksamen
HF
På HF introduceres du for en vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humanistiske fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer to år. Formålet med en HF er, at du bagefter kan søge optagelse på en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
OM UDDANNELSEN
HF er en almen gymnasial uddannelse, der er praksis- og professionsorienteret og indeholder både obligatoriske fag, valgfag og fagpakker.
HF er opdelt i fire semestre, hvor du gradvist bliver afklaret i forhold til dit valg af fagpakke, valgfag og din videre uddannelse. Første og andet semester består mest af undervisning i de obligatoriske fag. I nogle tilfælde vil du have mulighed for at begynde på et valgfag i andet semester. Efter hvert semester afslutter du mindst et fag, med mindre du vælger at hæve faget til et højere niveau i næste semester. Fx fra C- til B-niveau.
PROJEKT- OG
PRAKTIKFORLØB
Fagene på uddannelsen vil være orienteret mod de videregående uddannelser og de job, som uddannelsen til den to-årige HF-uddannelse forbereder dig til. Det vil bl.a. ske gennem en række projekt- og praktikforløb, hvor du skal løse konkrete problemstillinger knyttet til dine fag og faggrupper, fx med et praktikforløb på en arbejdsplads.
VÆLG EN FAGPAKKE
Inden tredje semester skal du vælge en fagpakke, hvor du målretter din uddannelse med henblik på et særligt område af videregående uddannelser. Der findes to typer af fagpakker:
Fagpakker uden overbygning er målrettet erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser inden for områder som eksempelvis sundhed og undervisning/pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi. Fagpakker med overbygning skal du vælge, hvis du ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse. Den kaldes også for udvidet fagpakke, da den udover de fag og niveauer, som den almindelige fagpakke indeholder, også kræver, at du gennemfører to eller tre løft af niveau i fag. Der kan være forskellige bindinger mellem hvilke fag, du har mulighed for at løfte i niveau. Er du interesseret i at vide mere om valg af fagpakke, så prøv at kontakte det uddannelsessted, hvor du overvejer at påbegynde din HF.
EKSAMEN
Den 2-årige HF adskiller sig fra de 3-årige gymnasiale uddannelser ved, at der ikke gives standpunktskarakterer. Du afslutter i stedet for med eksamen i alle fag. Det vil sige, at der i hvert skoleår er både mundtlige og skriftlige eksamener. Når du har bestået HF-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
HF ENKELTFAG
Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Du kan tidligst blive optaget på HF -enkeltfag et år efter, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Hvert fag varer gennemsnitligt ½-1 år.
SÆRLIGE FORHOLD
HF-søfart udbydes på Svendborg Søfartsskole, Navigationsskolen i Marstal og på Martec, Frederikshavn/Skagen.
DE
OBLIGATORISKE FAG
Dansk A + Engelsk B 1. års obligatorisk: Matematik C + et obligatorisk valgfag + et kreativt fag
Kultur-Samfund:
• Religion • Samfundsfag • Historie Ét af de kreative fag:
• Musik • Drama • Billedkunst
• Idræt • Mediefag mv. Projekt- og praktikforløb
FAGPAKKER
2 - 4 valgfag med en af niveaukombinationerne:
• B – B eller ét valgfag + • B – C
VALGFAG
Kultur- og samfundsfaggruppe:
• Historie B • Samfundsfag C
• Religion C
Naturvidenskabsfaggruppe:
• Biologi C • Kemi C • Geografi C
VIDEO OM HF
OM HF SØFART
Læs om at være på HF SIDE 64
tilbage til INDHOLD
Særligt
Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse
TA MU
STU IGU
Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, kan på baggrund af en målgruppevurdering tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Den kommunale uddannelsesvejledning giver den unge vejledning. I samarbejde med den unge og familien skal der laves en indstilling, som skal godkendes af kommunen. Den unge og forældrenes/værgens ønsker skal tages med i betragtning i planlægningen af et STU-tilbud, men det er kommunen, der i sidste ende beslutter, hvilket STU-tilbud, der tilbydes.
Ungdomsuddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.
TAMU er et erhvervsrettet uddannelsesforløb for unge mellem 18 og 30 år, som har særlige tilpasningsvanskeligheder og er uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en joborienteret uddannelse, hvor den unge får træning i at indgå på arbejdsmarkedet og opbygger social handledygtighed. Forløbet varer minimum 34 uger, og den unge lærer gennem praktisk arbejde med f.eks. landbrug, service, kundepleje eller på værksteder, og ligner den hverdag, den unge vil møde på arbejdsmarkedet. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og under uddannelsen modtager den unge en godtgørelse svarende til højeste dagpengesats. 15 % af denne er en arbejdsbonus, der udbetales, når undervisnings- og arbejdstiden overholdes. Uddannelsen afsluttes med et bevis som beskriver den unges faglige, personlige og sociale kompetencer, og med et uddannelsesbevis fra TAMU, vil den unge stå stærkere i forhold til ufaglærte jobs. Hvis den unge er uden bolig eller har langt til TAMU, er der mulighed for at bo på skolen.
Integrations
Grund
Uddannelse
Uddannelsen varer to år, og er en forsøgsordning etableret i 2022, for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Ordningen er videreført til medio 2025. Målet med uddannelsen er at sikre mulighed for arbejde og opkvalificering. Uddannelsen foregår i en virksomhed med løn, hvor der er praktisk oplæring på arbejdspladsen og desuden en skoledel i min. 20 uger, som kan være undervisning i dansk.
OM UDDANNELSEN
Er man i alderen 18-40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i maksimalt fem år, kan man starte på uddannelsen. Der er desuden en række specifikke krav til opholdstilladelsen. Der stilles ingen sproglige krav inden IGU-forløbets start.
Et IGU-forløb aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed, som udgangspunkt, uden medvirken fra offentlige myndigheder. En aftale om et IGU-forløb kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. I samarbejde med udlændingen skal virksomheden indgå en skriftlig aftale om, hvad uddannelsen skal indeholde, og dermed bliver den individuelt tilrettelagt. Der kan tages kontakt til kommunens jobcenter for mere information om uddannelsen.
ANDRE UDDANNELSER
Er der en fisker gemt i dig? Er du født billedkunstner eller musiker? Dyrker du elitesport – eller noget helt femte?
Der er mange muligheder for at uddanne sig individuelt, som ikke lige følger de traditionelle veje – heldigvis!
Se mulighederne her...
EFTERSKOLER
Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år. Et efterskoleophold varer et helt skoleår, typisk 42 uger, og du bor på efterskolen sammen med de øvrige elever.
Fællesskab, fordybelse og dannelse er nøgleord for et efterskoleophold. Du kan få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse i folkeskolen samt en lang række kreative eller praktiske fag. Nogle efterskoler tilbyder også et 10. skoleår, som er prøvefrit, eller et 11. skoleår.
Et år på efterskole koster typisk mellem 50.000 og 85.000 kroner i egenbetaling. Prisen afhænger af husstandens indkomst og hvilken efterskole man vælger. Der er desuden mulighed for at søge nedsættelse af egenbetalingen. Beregn prisen på efterskolerne.dk eller tag kontakt til den enkelte efterskole.
Der er ”Efterskolernes Dag” med åbent hus over hele landet hvert år den sidste søndag i september og ”Efterskolernes Aften” hvert år den anden onsdag i januar. Du har også mulighed for at kontakte en efterskole og aftale besøg på andre tidspunkter.
De 13 Frie Fagskoler er en kostskoleform i familie med høj- og efterskoler. De er geografisk fordelt over hele Danmark og åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse. Det koster penge at gå på en Fri Fagskole. Hvis du vil undersøge priserne, foreslår vi, at du enten undersøger den enkelte skoles hjemmeside, eller at du ringer til den skole, du er interesseret i.
Frie Fagskoler tilbyder fire slags årsforløb:
Erhvervslinje: Når en praktikplads og faglig interesse er vigtig for at komme i mål og videre på EUD eller EUX.
10. klasse: Når der lige behøves et boost i en kreativ og anderledes kontekst inden gymnasiet eller en erhvervsuddannelse/EUX.
Akademilinjen: Når et fag skal nørdes igennem på højt niveau og i mange timer. Når det at bestå en optagelsesprøve er næste trin mod uddannelse.
Joblinje: Når der er særlige behov, som skal tilgodeses, og målet er at blive klar til et ufaglært job.
Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag – eksempelvis mad, tekstil, håndværk, turisme, gamedesign, musik, sundhed, pædagogik og friluftsliv.
Tlf. 3311 1291
hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk
HØJ SKOLER
Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 og 19 år.
Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, kan være afklarende og uddannelsesforberedende, både til ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse. Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.
Det koster penge at tage et højskoleophold, og prisen afhænger af type og længde. Hvis du er interesseret i at få oplyst pris på et bestemt ophold, forslår vi at du kontakter den relevante højskole for yderligere information.
På hojskolerne.dk kan du læse om særlige ordninger, herunder støtteordninger for unge, der har brug for en mentor.
Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du: – forlænge din gymnasiale ungdomsuddannelse med et år, samt forlænge både skole- og praktikperiode på erhvervsuddannelser.
– gøre skolen opmærksom på din status som atlet, opnå forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen.
– ved sportsligt fravær med forbund få adgang til supplerende undervisning.
For at opnå en sportslig godkendelse, skal du opfylde nogle sportslige kriterier og dyrke din sport i et forbund som er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF). For at få et svar i god tid, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen ofte er i starten af januar. Se Team Danmarks hjemmeside eller kontakt:
Team Danmark
Christina Teller, chte@teamdanmark.dk mobil: 2326 7610
Magnus Wonsyld, mawo@teamdanmark.dk mobil: 3010 4268
Læs om at være på elitesportsforløb SIDE 38
FISKER ERHVERVS
Er du klar til en uddannelse for fuld skrue?
Vi uddanner dig i verdens største og mest fantastiske klasseværelse, når vi sejler ud på havet, for at fange friske fisk.
• Du får et indgående kendskab til sikkerhed til søs
• Du bliver fortrolig med det redningsudstyr, der er ombord på fiskefartøjer
• Du bliver oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til erhvervsfiskeruddannelsen.
Vælger du en fremtid som erhvervsfisker, får du alle muligheder for at prøve dine kræfter i det fri.
De maritime uddannelser favner bredt – alt fra videregående uddannelser såsom skibsofficer og maskinmester, til kortere uddannelser som skipper samt til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker.
Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig på en karriere til søs.
De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: worldcareers.dk
FORSVARET
Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine mere end 40 uddannelser mange muligheder for unge.
Alle ved, at Forsvaret uddanner soldater. Men vidste du, at du også kan blive uddannet inden for sprog, ledelse, håndværk og meget andet? Og at en uddannelse i Forsvaret udfordrer dig på en anderledes måde med opgaver, hvor du prøver teorien fra klasselokalet af i virkeligheden? Du kan jo prøve at teste dig selv og få forslag til uddannelser i Forsvaret, der måske lige er dig! Tag testen på uddannelsesofficeren.dk
MGK er for unge mellem 14 og 25 år. MGK forbereder dig på optagelsesprøven til musikkonservatorierne og giver dig mulighed for at udvikle dine musikalske evner gennem et intensivt musikalsk undervisningsforløb.
MGK er et 3-årigt overbygningskursus som foregår på en musikskole. Undervisningen kan kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang.
MGK Hovedstaden foregår på Københavns Musikskole
Københavns Kommunes
Musikskole
Staldgade 29, 1699 København V
Tlf. 3543 7073
musikskolen@kk.dk
For at komme på MGK skal man bestå en optagelsesprøve. MGK har optagelsesprøver i februar og marts hvert år. OBS! Tilmeldingsfrist er 1. februar! Undervisningen er gratis, men er ikke i sig selv SU-berettiget. Der er typisk 9-10 timers ugentlig undervisning og dertil kommer sammenspil i orkester og ensembler, koncerter og workshops, samt alt den tid du bruger på at øve udover.
MGK Helsingør hører til på Helsingørs Musikskole
Helsingør Musikskole
Marienlyst 2, Bygning 11, 3000 Helsingør
Tlf. 4928 1000
musikskolen@helsingor.dk
POLITI KADET
Der findes mange job- og karrieremuligheder inden for politiet. Du kan både uddanne dig til politibetjent, som er en toårig uddannelse, der forudsætter en ungdomsuddannelse først.
Du kan også uddanne dig til politikadet. En poli tikadet udfører grænsekontrol og bevogtning. Uddannelsen til politikadet giver adgang til at søge ind på politiuddannelsen.
Uddannelsen til politikadet varer et halvt år. For at kunne blive optaget på uddannelsen skal du have et godt helbred, være fyldt 18 år ved studiestart, være dansk statsborger og have kørekort.
Den 2-årige HF er for dig, som gerne vil have en gymnasial uddannelse i et voksent uddannelsesmiljø. HF-uddannelsen giver dig muligheder for at kvalificere dig til videregående uddannelser – både korte og mellemlange uddannelser og med en udvidet fagpakke også til universitetsuddannelserne. Uddannelsen er opdelt i fire semestre, så du gradvist får nogle resultater med dig og opnår faglige kompetencer, som du skal bruge i det videre forløb.
HF-ENKELTFAG
Undervisning på gymnasialt niveau i mange forskellige HF-fag fra C-niveau til A-niveau. Hvert fag kan afsluttes med en kompetencegivende eksamen, og HF-enkeltfag kan læses enkeltvis eller som en hel HF-eksamen, der kvalificerer til forskellige videregående uddannelser. Det er muligt at tage en fuld HF som enkeltfag på enten to eller tre år.
Mange VUC-skoler tilbyder en række fagpakker, der sammen med dine erfaringer kan kvalificere dig til at søge optagelse på en række pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser samt til optagelsesprøven til politibetjent. Inden optagelse på HF- enkeltfag skal du have:
n afsluttet folkeskolens 10. klasse med tilfredsstillende resultat, eller
n afsluttet dansk, engelsk og matematik på D-niveau (avu) med tilfredsstillende resultat, eller n afsluttet folkeskolens 9. klasse og have yderligere uddannelse.
Se hvilke fag du møder på HF på side 85
Du skal være fyldt 18 inden den første eksamen. Dog kan du tidligst blive optaget på HF-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse. På HF-enkeltfag kan der også kombineres med VUC’s øvrige tilbud, fx HF-fjernundervisning. Se mere på din lokale VUC-skoles hjemmeside, eller kontakt din vejleder på din skole eller i kommunen.