”Så ved man, at man har klaret noget”

Daniel Hansen Da Specialkompasset i sommer postede på Facebook, om en gruppe jyske STU-elever, der blev de første til at køre i vogn efter endt uddannelse – fandt vi hurtigt ud af, at vi havde lavet en brøler.

”Hos Karisefonden kører vi også i vogn,” lød det. Det blev vi selvfølgelig nødt til at reagere på – og resultatet kan du læse her.

Vi kender det alle sammen. Op mod Skt. Hans begynder de første huer at dukke op i gadebilledet og vejene fyldes med unge mennesker, der i en lykkerus danser rundt på ladet af en lastbil. I rigtig mange år, har den fornøjelse været reserveret de gymnasiale studenter. Men efterhånden får flere og flere oplevelsen med – og nu er STU eleverne så også kommet med på, tja, vognen.

En af dem, der har prøvet det selv er 23-årige Daniel Hansen, der var med på Karisefondens elevers vogntur.

”Det var en speciel følelse. En god følelse,” fortæller den nybagte STU-student. ”Man ved, at man har klaret noget. Det betød, at jeg har gennemført noget. I starten da vi talte om at køre i vogn, syntes jeg, det var lidt mærkeligt. Men så kom dagen, og så kunne man jo slet ikke vente. Det var en god tur, hvor vi havde det rigtigt sjovt – og man så virkelig folk hygge sig.”

Da Daniel først mødte op på Karisefonden, lå det ikke lige til højrebenet, at han 3 år senere skulle fejre, at huen er hjemme. Der skulle gå et godt stykke tid, inden det gik op for ham, at lærere og vejledere ville ham det godt. I dag kan Daniel sagtens selv mærke, hvor meget han har rykket sig.

”I de første år var jeg ligeglad med alt, hvad der blev sagt. Men så begyndte jeg at lære folk at kende, og så gik det den rigtige vej. De vil jo det bedste for os, at vi finder ud af at klare os selv.

Jeg kan også godt mærke, at jeg har flyttet mig rigtig meget,” uddyber han. ”Jeg kom fra en almindelig folkeskole, men så kom jeg herud og her var der mange forskellige mennesker. Mange kunne ikke så meget selv. Men jeg havde også brug for den her hjælp, for ellers havde jeg ligget hjemme på sofaen.”

Faktisk er den 23-årige blevet så glad for Karisefonden, at han fortsat kalder den hjemme. Han er nemlig blevet boende i et hus med flere af sine gamle klassekammerater. Og nu venter fremtiden forude. Daniel var i serviceteamet igennem sin STU-tid og måske er det den vej, pilen peger. ”Nu er jeg i praktik i et firma, der fjerner alger fra tage. Det er et spændende job, så måske er det noget for mig,” fortæller han.

Daniels 21-årige tidligere klassekammerat Benjamin Matthiasen glæder sig også til at kunne sætte huen på hovedet og tage turen rundt i byen med sine kammerater. Men han må vente lidt endnu.

”Jeg startede lidt skævt midt i et år, men jeg bliver færdig til sommer,” fortæller Benjamin, der ligesom Daniel også kan se tilbage og genkende en udvikling i sig selv.

”Der er sket rigtig meget med mig i den tid, jeg har været her. Jeg kommer hver dag, og det er en stor ting. Jeg har fået mere styr på det hele, og jeg tager ansvar for mig selv. Hvis kommunen ikke havde sendt mig herud, havde jeg siddet foran mit tv. Nu bor jeg i hus sammen med 4 andre og det fungerer fint,” fastslår Benjamin.

Faktisk er Benjamin blevet så god til at passe sine ting, at han helt frivilligt fortsætter sin praktik i løbet af sommerferien.

”Jeg er i praktik i Bilka, det er min 4. uge nu. Det var min vejleder, der fandt det til mig – og lige nu sidder jeg i kassen. Man skal bruge sig selv meget, og der er både travle dage og også dage, hvor der ikke sker så meget. Det har lært mig at snakke lidt mere med fremmede mennesker. Det er rart at prøve af. Man begynder at tro på sig selv og tro på, at man kan få et arbejde med tiden. Om det lige er det arbejde, jeg skal have, ved jeg ikke. Jeg ser tiden lidt an, til jeg er færdig med min STU. Men jeg er glad for det, og jeg har selv valgt at være i praktik i min sommerferie 3 dage om ugen. Og så vil jeg også gerne prøve en lørdag, hvor der er rigtig travlt,” afslutter Benjamin.

Af Christina Qvistgaard

Benjamin Matthiasen