En smag af ungdomsliv og læring

Af Christina Qvistgaard Marcio og Natali er elever på STU. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er blevet deres vej til en bedre fremtid, hvor både beskæftigelse og venskaber er en del af livet

Når man tænker ordinær ungdomsuddannelse, tænker man også en summen af unge mennesker, klasselokaler med fuld gang i undervisningen og en gennemgående livsglæde. Alle de ting finder man også på CSV København, hvor eleverne godt nok har haft en lidt sværere start end så mange andre, men hvor de også er i gang med at finde fodfæste. Nogle af eleverne skal videre til anden uddannelse, andre skal i job og nogle er på pension og skal have et beskæftigelsestilbud, men uanset hvor de skal hen bagefter, får de en smag af ungdomsliv og læring på deres STU, fortæller afdelingsleder Marlene Dam Andersen.

”STU er en særligt tilrettelagt uddannelse, hvor alle elever har deres individuelle planer,” forklarer Marlene Dam Andersen. ”Både Marcio og Natali har fulgt VUC fag, hvor de kommer ud og lærer på en anden måde end i folkeskolen. Det har givet dem mod på dansk og matematik. Men der er ingen, der siger, at eleverne skal have dansk og matematik på VUC.” En af hovedtankerne på CSV København er nemlig, at eleverne skal have mulighed for at finde frem til lige præcis det, de brænder for. Derfor kommer de også rundt på mange forskellige valgfag og linjer, fremfor at følge en enkelt linje igennem alle 3 STU-år. Når eleverne er godt i gang med 2. år, begynder man at overveje, hvad fremtiden skal bringe efter STU. Derfor skal alle elever også i praktik. ”Der skal ligge en plan klar til dem. De skal vide, hvad de skal, og hvor de skal hen,” fastslår afdelingslederen. ”Vi har mange muligheder her, og vi forpligter dem på at skulle rundt og prøve forskellige ting. Vi er gode til at løfte de unge som har en diagnose eller et handicap, men der skal også være en selvbestemmelse. De skal finde ud af, hvad der interesserer dem.”

Det er ikke kun det faglige, der spiller en væsentlig rolle i elevernes udvikling. Mange kommer fra en folkeskoletid, hvor de har haft svært ved at være en del af fællesskabet. Det skal de opleve at være, mens de går på STU.

”Mange af vores elever har været socialt udsatte og så kommer de her og hænger pludselig ud i en kaffebar med andre unge. Hvis vi andre kigger på, hvor vi lykkes i vores liv, så er arbejde selvfølgelig en stor del af det, men venskaber betyder også rigtig meget. Det giver så meget socialt at komme her, når man ikke har været inkluderet før,” slutter Marlene Dam Andersen.

1. Hvad laver du på STU?

Natali: Jeg har haft musik som valgfag og kultur, videnskab og natur. Jeg har også haft dansk og design. Nogle af fagene har været med VUC, hvor man arbejder på at tage eksamener. Natur, kultur og musik kan jeg bedst lide. Musik fordi jeg godt kan lide at spille klaver, og så har jeg det sjovt med min lærer. Jeg kan også godt lide naturen og jeg kan lide at være kreativ.

Marcio: Jeg kan godt lide at prøve mange nye ting, så jeg prøver at få det hele med. Medie og krea – vi kan vælge en masse forskellige ting også rollespil. Medieværkstedet kan jeg godt lide for jeg er god til at tegne. Vi har et projekt hvert år, hvor vi samler penge ind og jeg har lavet en tegning til det i år, hvor vi samlede penge ind til Ukraine.

2. Hvorfor går du på STU?

Natali: Jeg ville ikke på efterskole, så mit andet valg var STU. Marcio: Jeg går her for at få min uddannelse. Og det har hjulpet mig med nogle ting.

3. hvordan har du forandret dig i den tid, du har gået på STU?

Natali: Jeg kan godt mærke, at der er sket meget. Jeg er ikke aggressiv mere. Jeg kan styre min vrede og så er jeg blevet bedre til ikke at sige tingene ligeud. Jeg er blevet mere diplomatisk. Jeg er også blevet meget mere åben og nysgerrig. Jeg har haft mange snakke med min lærer, og det har hjulpet mig. Jeg synes andre skal undersøge, hvad det vil sige at gå på STU. Det har været godt for mig. Marcio: Jeg er lidt en ny Marcio. Mere social og med mere energi og lyst til at prøve nye ting. Jeg er blevet mere voksen og har fået mange nye venner. Det er en god skole for folk med problemer og lærerne er meget hjælpsomme. De vil gøre alt for, at man har det godt. Man kan godt være nervøs til at starte med, men man får gode venner.

4. Hvad tænker du, at du er klar til, når du er færdig?

Natali: Jeg skal på Glads Flexuddannelse på butikslinjen. Jeg starter i Bilka i Fields på 1. år og 2. år vil jeg Af Laura Gundorff Boesen, gerne arbejde i BR. Jeg har været i kommunikationsmedarbejder praktik i BR, mens jeg har gået her. i foreningen Ligeværd.Marcio: Jeg vil gerne have et godt Fotos: Gødvad Efterskole arbejde og tjene nogle penge. Det er vigtigt for mig at tjene mine egne penge.

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

KADETTEN HOLDER TIL I DEN HISTORISKE SEKONDLØTNANTSKOLE I DEN GAMLE KASERNEBY PÅ KRONBORG SLOT.

Her fik kadetter i sin tid stjerne på skuldrene, når de rykkede op i rang og blev officerer. I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer. På Kadetten vægter vi fællesskabet i regimentet højt. Vi tror på, at det kollegiale og kammeratlige fællesskab udvikler både de personlige, sociale og faglige kompetencer hos den enkelte. Fællesskabsfølelsen er essentiel for os alle, og trivslen på Sekondløjtnantskolen påvirker også dagligdagens arbejdsindsats. Dét at bidrage til fællesskabet og være en del af noget større, er i vores uddannelse, en stor del af udviklingen fra at være Kadet til at blive Officer i eget liv. På Kadetten går læringsforløb og produktion hånd i hånd. Det betyder, at læringen er praksisnær, og opgaveløsningen foregår som på en arbejdsplads. I den forbindelse kan Kadetterne vælge mellem 4 delinger: • Service og håndværk • Natur og medie • Køkken og café • Brohus og produktion Modsat lignende tilbud til unge mennesker med særlige behov, er Kadetten hverken ejet privat eller kommunalt. Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, som er eget af en fond. Det betyder, at vi tjener penge på almindelige markedsvilkår , men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for de unge Kadetter.