4 minute read
UNG – med diagnose
Af Mathilde Lusty Sørensen
Igen i år har jeg fornøjelsen af at holde foredrag på Specialkompassets messe. Det er efterhånden en del år siden, jeg havde min oplevelse med et kort efterskoleophold, og jeg har nu gennemført både HF og mit sabbatår.
Advertisement
Det har sat en masse tanker i gang hos mig. Som nu 21 årig er der en masse valg, der skal træffes, som på den en eller anden måde vil få afgørende betydning for mit liv og min fremtid. Skal jeg læse videre? Skal jeg overveje førtidspension? Skal jeg have endnu et sabbatår? Er flexjob det rigtig for mig? ...eller hvad skal der ske? Mit valg og min fremtid er blevet flexjob. Det er stadig nyt, men det er en mulighed, som giver mig den ro, jeg har brug for og stadig en mulighed for at arbejde. For jeg er ung med diagnoser, og det betyder for mig, at nogle ting skal gøres anderledes end hos andre unge - men det behøver ikke være dårligt. Jeg vil i mit foredrag på messen fortælle lidt om livet som ung med diagnoser. Hvordan er livet, når man har autisme, angst, ADHD, OCD og en spiseforstyrrelse? Hvilke erfaringer har jeg gjort mig? Hvad har hjulpet mig? Hvordan har de fagfolk, der har været inde over støttet mig bedst? Og hvad kan jeg egentligt forvente mig af fremtiden? Jeg vil udover det også fortælle lidt om de ting, jeg gør i min hverdag, som måske adskiller sig fra unge uden diagnosers hverdag. For det er ingen hemmelighed, at det til tider er lidt ligesom at gå på line - et skridt forkert og hele korthuset vælter. Stress er en trofast følgesvend i mit liv, og jeg bliver hele tiden klogere og klogere på livet med diagnoser. Foredraget i år kommer derfor til at hedder “Ung med diagnoser” og vil tage publikum helt tæt på livet med diagnoser på godt og ondt. Foredraget tager afsæt i mit eget liv, de oplevelser og erfaringer jeg har gjort mig med efterskole, ungdomsuddannelse og et ungdomsliv, når man har diagnoser. Det vil give konkrete eksempler på de strategier, jeg bruger for at holde mig selv i nogenlunde balance og fortælle om, hvordan jeg nu har fundet en vej, der passer til mig og mit liv. En vej, som tager udgangspunkt i min særinteresse…måske det kan inspirere... Mit håb for foredraget er at vise et realistisk billede af livet som ung med diagnoser - det kan for manges vedkommen være et liv, der går meget op og ned, en line man balancerer på. For det kan være svært at være ung med diagnoser, og det kan være svært at have et usynligt handikap/en usynlig diagnose. Særligt autisme- og spiseforstyrrelsediagnosen fylder i min hverdag, og jeg føler mig ofte som anden på billedet. På overfladen ser alt ud til at være i god orden, men under vandoverfladen og skjult for øjet - så er jeg på overarbejde hele tiden. Men det kan være svært at spotte, og ofte ser man kun en ung kvinde, der på overfladen er i trivsel, men graver man lidt dybere kan sandheden være en anden. Så med foredraget “Ung med diagnoser” sættes der fokus på et realistisk billede af livet med diagnoser. Du kan møde Mathilde, og høre hende fortælle om sit liv med flere forskellige diagnoser – og hvad fremtiden bringer – på Specialkompasset. Den 22.september kl. 10.30 holder Mathilde gratis oplæg – tilmelding er nødvendig. Skriv til jp@compassfairs.dk for at sikre dig en plads.
Drømmer du om at få en uddannelse eller et job, hvor du kan tjene dine egne penge?
Så kunne en Særligt Tilrett elagt
Ungdomsuddannelse (STU) eller en Særligt Tilrett elagt Beskæft igelsesindsats (STB) hos Hans Knudsen Institutt et måske være noget for dig? Vi mener, at alle mennesker fortjener et arbejdsliv. At have noget at stå op til. Vi har stor erfaring med at hjælpe mennesker i uddannelse eller job. Og vi kan også hjælpe dig godt i gang!
Hvis du er nysgerrig på, hvad vi tilbyder, eller hvis du gerne vil i praktik, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har afdelinger i København, Glostrup, Hillerød og Holbæk. Ring til os på 39 16 21 30. Vi glæder os til at møde dig!