3 minute read
Mangfoldigheden er et
Specialkompasset har talt med Rasmus Hansen, afdelingsleder, og Liv Kristensen, pædagogisk leder, om den bevidst meget brede målgruppe af elever på Struer fri Fagskole og om skolens arbejde med STU og praktik.
hvor de som undervisere skal tage individuelle hensyn til elevernes særlige behov og ønsker og forudsætninger for at lære. Der er stor forskel på om en elev går på skolen, fordi man er i tvivl om, hvilken retning livet skal tage, eller man er på skolen, fordi man har nogle særlige behov grundet indlæringsvanskeligheder.
Advertisement
"Og det er ofte nogle, der er blevet for sent udredt for deres udfordringer," tilføjer Rasmus.
Nogle gange kan en udredning ske på initiativ af skolen, fordi det kan være en hjælp for den enkelte, men grundlæggende er skolen ikke interesseret i diagnoser, men i elevernes behov, trivsel og læring.
Struer Fri Fagskole er en af landets 13 fri fagskoler. De frie fagskoler er udsprunget af de tidligere husholdningsskoler, og det er forberedende skoler. Det vil sige, at det først og fremmest er skoler, hvor unge kan forberede sig til at tage en ungdomsuddannelse eller på anden måde komme videre med en uddannelse og med deres liv.
"Struer Fri Fagskole er ikke en specialskole, vores elever er meget forskellige og kommer videre til meget forskellige uddannelsesforløb på for eksempel erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, gymnasier eller FGU, men vi er en skole, som også har specialundervisning. Vi kan således også være en del af et STU-forløb," forklarer Rasmus Hansen og Liv Kristensen.
"Kravet for at komme ind på skolen er, at man har gennemført 9. eller 10. klasse. Altså, at eleverne ikke nødvendigvis har bestået folkeskolens afgangseksamen, men at de har gennemført deres skolepligt," fortsætter Rasmus og Liv fortællingen.
Det betyder, at eleverne møder andre elever med en anden baggrund, med andre ønsker, mål og behov.
"Mangfoldigheden er et bevidst valg, der giver et skoleliv og en hverdag på skolen, som eleverne også vil møde senere i deres arbejdsliv og privatliv. Det er en vigtig pointe med stor betydning for eleverne senere i livet."
Brede krav til undervisere Skolens undervisere møder naturligvis også en mangfoldig elevgruppe,
"Det stiller særlige krav til underviserne, der skal kunne spænde ret bredt for at dækkes alle elevers behov og deres måde at lære på. Det tager vi højde for i ansættelsen af undervisere, og støtter underviserne ved at have en høj frekvens af pædagogiske dage, hvor udfordringer og metoder – og evt. nye undervisningsmetoder – kan blive drøftet igennem til gensidig inspiration."
Del af en STU
Struer Fri Fagskole er ikke et STU-tilbud, men et tilbud, der tilbyder STU. Det betyder, at man kan tage sin STU på Struer Fri Fagskole, når de mål der er beskrevet i STU-planen harmonerer med det, skolen kan tilbyde.
"Vi har en del elever fra normalområdet og en del fra specialområdet, herunder en del STU’ere," fortæller Rasmus Hansen.
Skolen bliver brugt til afklaring af elever, der ikke lige er klar til uddannelse, men har brug for et mål, som de skal finde at sigte efter. Skolen har et godt og frugtbart samarbejde med UU i de tre kommuner, de dækker, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner.
Har elven et langvarigt individuelt behov, kommer de i et kommunalt tilbud. STU’erne på Struer Fri Fagskole er ofte elever, der er grænselandet til normalområdet, men har brug for en mere individuel vej for at finde vej til for eksempel en erhvervsuddannelse.
"Mistrivsel er fortællingen eleverne typisk kommer med," forklarer Liv Kristensen.
"Vi skal være en hjælpende hånd. Derfor er det også så godt, at de kan finde et fællesskab her, hvor der er en resonans for det, de kan og bringer ind i fællesskabet," siger Liv.
"Mange elever har jo altid oplevet stort fokus på bagsiden af medaljen. Den skal vendes, og det er vores opgave at sætte spot på forsiden af medaljen og alt det, eleverne kan," forklarer Rasmus.
Fleksibilitet og praktisk undervisning
"Vi har stor fleksibilitet overfor eleverne og meget koordinering," siger Rasmus.
"For eksempel kan fravær og sygdom være et udtryk for manglende overblik og overskud. Det anerkender vi, at det kan være et udtryk for, og så er det jo det, vi skal arbejde med. På den måde kan man sige, at vi ligestiller virkeligheden med de faglige fag," forklarer Liv.
Eleverne starter ugen med et af deres linjefag. Det er en god og positiv måde at få eleverne i gang efter en weekend. Linjefagene er de vigtigste på skolen. Det er der, skolen kan ændre perspektiv for eleverne med hensyn til vigtigheden af dansk og matematik.
"Eleverne lærer mens de arbejder med faget. Og en stor gevinst er også, at dansk og matematik bliver langt nemmere at forstå, når det bliver brugt på linjen i den faglige ramme der."
Vigtig praktik
Alle elever har en kontaktlærer og skolen bruger extra tid på at vurdere den enkelte elev, så skolen kan tilpasse indsatsen og hjælpe eleven bedst muligt i gang.