STU er bæredygtig uddannelse

LYS FORUDE Hvis der nogensinde er nogen, der har været i tvivl om, at specialskoler, STUer, specialefterskoler, FGU skoler osv, i langt de fleste tilfælde gør et fantastisk stykke arbejde – så er det fordi, de aldrig har været der selv.

// Christina Qvistgaard

På Specialkompasset er vi så privilegerede, at vi får lov til at besøge skolerne, tale med de unge og se med egne øjne den faglighed, kærlighed, vilje, engagement og iværksætterånd, der er til stede på rigtig, rigtig mange steder.

Som journalist og redaktør har jeg personligt beskæftiget mig med det her område i mange år – og jeg har besøgt skoler over hele landet. Det er næsten hver eneste gang, at jeg går fra en skole med følelsen af, at det er det bedste sted, jeg har set indtil videre. Det er en kæmpe glæde at se, hvordan der dagligt bliver kæmpet for at give de unge den bedst mulige fremtid og start på voksenlivet.

Stærke kræfter Vi går ind i et nyt årti med en følelse af, at der er en øget bevågenhed, når det kommer til det område, vi kalder ’unge med særlige behov’ eller ’særlige læringsforudsætninger’. Allerede stærke kræfter har mobiliseret sig yderligere og fortsætter med at bevæbne sig med endnu mere viden, professionalisme og kærlighed til de unge. Det er ikke ok, at vi i 2020 stadig taber så mange unge på gulvet, inden de når det arbejdsmarked, de jo så gerne vil være en del af – et arbejdsmarked som i den grad også har brug for de ressourcer, de unge kommer med. Og det bliver der gjort rigtig meget for at sætte ind over for.

I denne udgave kan du fx læse om JobAlliancen som bl.a. vores samarbejdspartner Ligeværd står bag. STU-foreningen Consentio står stærkere end nogensinde og kigger frem mod et år, hvor den nye undervisningsminister bl.a. har indkaldt de politiske partier til forhandling om netop STUen. Søskendeforeningen, som du for første gang kunne møde på 2019-udgaven af Specialkompasset, går fra styrke til styrke, Kristian Hegaard blev i 2019 som den første kørestolsbruger nogensinde valgt ind i Folketinget. Nye tiltag som 1 million stemmer, BHOV og Autisme Ungdom for blot at nævne nogle stykker er tydelige og klare i debatten. Så med Specialkompassets briller på, er der masser af grunde til at være positive – MEN for der er også et stort men – vi ved også godt, at der rundt om i landet bliver kæmpet med næb og kløer mod uretfærdighed, vanvittige kommunale afgørelser, beslutninger der ingen mening giver og ikke mindst tabet af det ’normale’, når man pludselig står med en diagnose inde på livet. Vi håber, at vi kan give en lille smule lys og håb med de historier, vi vælger at viderebringe i denne udgave.

SIDE HISTORIE

3 STU er bæredygtig uddannelse!

4-5 Melorme og miljøudfordringer

4 6, 8, 24 Ekstra kræfter og særlig pædagogik

10-12 En uddannelse til det hele menneske

13 FGU fakta

14-15 Her giver hverdagen mening

16 Jobs på vej til unge med særlige behov

18-19 En diagnose kan også bruges positivt...

20 Byd velkommen til Autisme Ungdom

22-23 Hvis den praktiske vej er noget for dig

24 Specialefterskoler til unge med særlige behov

26-27 SØF rykkede stærkt i 2019 og tænker stort i 2020!

28-29 Livsglæde +

Magasinet Specialkompasset nr. 6, februar 2020 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk Sabrina Sjøberg, ssh@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Compass Fairs, Jan Haste TRYK Mohrdieck Tryk 5.000 eks.

STU STU er bæredygtig // Morten Overgaard-Dahl, STU-foreningen Consentio

uddannelse!

2020 var næsten ikke blevet sat i gang, før Undervisningsminister Pernille RosenkranzTheil indkaldte de politiske partier til forhandling om STU. Så alt tyder på, at året med de karakteristiske to tyvere, og som rigtig mange instanser har lavet planer frem imod, bliver et spændende år, også inden for STU-området.

I september 2010 blev de indledende initiativer taget til at starte STU-foreningen Consentio. Det blev de til en STU-konference, arrangeret af Landsforeningen Autisme og HKI. Her, 10 år senere, er det lykkes foreningen, at blive en markant medspiller på STUområdet og en forening, der både bliver lyttet til og som bliver indraget i væsentlige områder, der har betydning for udviklingen af STU´en.

Så når det ser ud til i sol og måne, at der kommer en lovændring på STU-området i 2020, er det da også med vished om, at vores 9 år gamle forening bliver indraget i arbejdet.

Bæredygtig STU STU-foreningen indledte året med et bestyrelsesseminar, hvor vi gik i dybden med foreningens formål og vision/mission. Her blev begrebet, “Bæredygtig STU”, som var et resultat af et bestyrelsesseminar i 2012, igen taget op. Det blev den, da vi desværre oplever, at STU´en bliver presset økonomisk af kommuner rundt i landet, senest Aalborg kommune, der har besluttet, at en STU maks må koste 12000,- om måneden (Kommunerne får, via bloktilskuddet, et beløb svarende til ca. 20000,- om måneden fra staten). I vores optik er det ikke en bæredygtig udvikling, da dette forringer STU´ens mulighed for at lave god uddannelse og gode resultater. Og netop de gode resultater er en måde at se uddannelsen som bæredygtig for samfundet. Den skal give de unge på en STU en bedre mulighed for at blive deltagere i samfundet, I stedet for tilskuere. Den 7/5 har vi derfor arrangeret en større konference, hvor overgangen fra STU og ud i livet, vil blive debateret og belyst ud fra en række “Best practice” eksempler. Vi oplever desværre, at der går meget viden tabt i overgangen mellem STU-systemet og jobcentersystemet, og håber at denne dag vil være med til, på sigt, at arbejde henimod en mere smidig overgang, for de unge på STU. Vi lærer af hinanden. En af STU-foreningens styrker består i netværket. Når man driver en STU i en kommune, eller som privat udbyder, sidder man ofte alene og uden mulighed for at finde organisationer indenfor samme område, at kunne spejle sig i og drage nytte af. STU´en er med de godt 6000 elever, og ca 400 udbydere på landsplan jo en relativ lille uddannelse, målt op mod eksempelvis gymnasier og erhvervsskoler. Gennem regionale erfamøder (afholdt i marts og september) og en hyppig intern mail-korrespondance, er vi med til at sikre, at de ideer og udfordringer, der opstår lokalt, bliver bredt ud til resten af kongeriget. Og på samme måde, som det aktuelle oplæg til den nye socialreform lægger op til at udligne skellet mellem rig og fattig

kommune, så arbejder STUforeningen for, at der kommer lige vilkår i at drive STU rundt i landet.

Når STUforeningen har valgt at deltage på Specialkompassets STUmesse i Roskilde er det også for at møde vores medlemmer. Vi er rigt repræsenteret med mange bestyrelsesmedlemmer og på de foregående messer, har vi fået snakket med mange af vores medlemmer. Lige nu er vi også i dialog med STUmessen i Aalborg (arrangeret af UU-Aalborg), så vi også får mulighed for at hilse på vores medlemmer vest for Storebælt.

Sidst i 2020 afholder vi STUforeningens årsmøde, i år med Anette Prehn og Lene Tanggaard, som oplægsholdere. Det særlige ved de årsmøder er igen, at der vil være rig mulighed for at lære af hinanden. Både gennem hyggeligt samvær, men også ved den lange generalforsamling, der efterhånden har aflivet myten om, at generalforsamlinger partout skal være kedelige og proforma-agtige.

Vi er spændte på 2020, som med STU-brillerne på, forhåbentlig kan gå hen og blive et skelsættende år. Vi når nok ikke helt op på det niveau, som den 2020 plan den daværende VK-regering lancerede i feb 10 (”Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd”), men når vi et stykke af vejen med vores hjælp, skal det nok gå.

Melorme og affaldssorteringsposer er måske ikke det første, man tænker på, når man tænker STU. Men på Bryggen i København har STU Akademiet gjort begge dele til en del af en meningsfyldt undervisning med fokus på bæredygtighed og miljø

For eleverne bliver udbyttet af projekterne doblet op. Ikke nok med, at de unges interesse for og fokus på klimaudfordringer og miljøproblemer bliver tilgodeset, så bliver produkterne også solgt videre, så de indgår som vigtige led i en reel produktion.

Det hele startede med FNs 17 Verdensmål og nogle meget nyttige plastikposer, fortæller STU Akademiets direktør Morten Birkehøj.

”Vi har snakket meget om bæredygtighed, og hvordan vi som skole og enkeltpersoner kan bidrage med noget som helst. Vi kan jo ikke eliminere problemerne, men vi kan gøre en aktiv indsats,” forklarer han. ”FNs Verdensmål er supergode at arbejde

ud fra. Vi har fx talt meget om det med at bruge og smide væk i stedet for at tænke på, om tingene kan genbruges.”

På en af skolens linjer – sy- og design, blev der allerede i stor stil tænkt i genbrugsmaterialer og produkter, men hvordan kunne man tænke bæredygtighed ind i resten af aktiviteterne? Det oplagte var at starte med kosten, fortæller Morten Birkehøj.

Som sagt så gjort. Oksekød blev elimineret fra menuen. Det skulle erstattes med noget andet – og selvom melormene altså ikke bliver spist i lige så store mængder, så førte tankerne om spiselige insekter til et samarbejde med firmaet Bugging, Danmarks første urbane insektfarm.

”Vi begyndte at producere melorme til Bugging, som fremstiller spiselige insekter. Vi har også selv smagt på ormene, og de smager helt fint,” forsikrer Morten Birkehøj. Det startede med en (genbrugs-) plastikpose Den store stjerne i STU Akademiets produktion er dog indtil videre affaldssorteringsposerne, som er fremstillet af genbrugsplastik fra byggepladser. Tænk de store gennemsigtige stykker plastik, som hænger på stilladser.

MARJATTAS STU

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

Marjatta

Strandvejen 15

4733 Tappernøje

Tlf. 5596 5119

marjatta@marjatta.dk

Affaldssorteringsposerne fungerer sådan, at man har 3 stks. som sidder under køkkenvasken. De er nemme at tømme og man kan folde dem sammen og tage med på arbejde. Poserne bliver fremstillet i skolens eget syværksted og efterspørgslen har været så stor, at STU Akademiet en overgang var nød til at lukke for bestillingerne, forklarer sy- og designunderviser Frida Storm, som er idekvinden bag poserne.

Men en succes betyder ikke, at man hviler på laurbærrene, understreger Morten Birkehøj. Der bliver allerede tænkt videre i bæredygtige muligheder og løsninger. ”Det næste skud på stammen bliver urban farming, hvor vi også i samarbejde med Bugging, håber at sætte gang i en svampefarm. På sigt vil vi gerne være selvforsynende med salat og krydderurter. Det giver mening både i forhold til undervisningen og i forhold til verdensmålene – og så giver det mening for de unge,” lyder det fra skolen på Bryggen.

Alt er planlagt De 17 elever på STU Akademiet ligger alle inden for autismespektret, men en del har andre også tillægsdiagnoser så som angst at skulle forholde sig til. er så skrøbelige,” fortæller Morten Birkehøj. ”Vi er et lille og roligt sted med masser af struktur, hvor der er fast skema og støtte. Alt er struktureret fx med faste pladser både ved undervisning og spisning. Der er lagt planer for hele året, som eleverne kender. Det er med til at give den ro, som de har brug for, for at komme i skole.” // Christina Qvistgaard

Det betyder, at ALT lige fra årsplaner, siddepladser og skabsplads skal være tilrettelagt ned til mindste detalje. Alle unødvendige distraktioner skal udryddes, så eleverne får så stor en chance som muligt for at få succesoplevelser.

”Alt skal være klart og fastlagt, og de skal kende til selv den mindste ting. Der skal så lidt til før de crasher, for de

Idræts- og Uddannelsesakademiet

Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder.

Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling.

Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning.

• Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

• STU-uddannelse med en

lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m. Frisør- og kosmetologilinje, vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design. • Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m. • Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger). • Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring. • Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt.

Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt.

Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44 44 03 04. Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

ekstra kræfter og særlig pædagogik

Unge med særlige behov har brug for et særligt læringsmiljø og ekstra støtte. Det får de på specialefterskolerne.

// Tekst og foto: Peter Christensen

Stående ved et bord i et af skolens fællesrum, får jeg en hurtig snak med Julie og Lærke, på henholdsvis 15 og 17 år. Stedet er Try Efterskole i det nordjyske, i et smukt område.

Julie går på sit første år, på linjen Håndværk og Design, og Lærke på sit andet år på Musik. Vi taler kort om, hvad de synes om at gå på skolen.

Julie: ”Her er rigtig hyggeligt. Vi får nye venner. Der er plads til både at være sig selv og være sammen med andre. ”

Lærke: ”Ja, vi er meget tætte på skolen. Man er en del af et fællesskab, så snart vi er uden for en dør.”

Julie: ”Det er nogle gode lærere, som er mere forstående og hjælpsomme. Vi får mere selvtillid her på Try. Vi tror mere på os selv, end da vi kom.”

Lærke: ”Vi får mere hjælp, og jeg har lært rigtig meget. Jeg er gået fra ikke at kunne, til at kunne gå til eksamen.” Lokal forankring Try Efterskole ligger i en lille slugt, et lille smørhul, mellem Dronninglund og Hjallerup.

Der har været skole i de samme bygninger i Try i 150 år. Startende med en folkehøjskole, derefter en landbrugsskole, siden en sygeplejeskole og nu altså Try Efterskole, en specialefterskole for unge med særlige behov. Så det lille område Try har emmet af skole og kultur i 150 år, og gør det stadig. Den lokale opbakning er stor.

Try Efterskole er en praktisk specialefterskole, hvor eleverne har muligheder for at slippe kreativiteten løs på skolens fire værksteder: • et fuldt funktionelt Landbrug med heste, køer, grise, geder og høns • et state-of-the-art køkken der leverer varm mad til alle på skolen, hver eneste dag • et musikværksted hvor eleverne kan slippe deres lyriske og musikalske talenter løs • et Håndværk- & Designværksted, hvor håndværkeren og den indre designer kan lukkes ud i det fri

Det er på de værksteder al undervisning på skolen tager sit udgangspunkt. Dertil har skolen naturligvis værelser til eleverne, opholdsrum, spisesal og endda en biograf til brug både i undervisning, og når der skal hygges til sjove og spændende film.

En særlig pædagogik Unge med særlige behov har ofte haft en klemt skolegang, hvor de har haft svært ved at følge med og at finde de gode og varige venskaber. På specialefterskoler mødes de unge med respekt i et trygt miljø, hvor de kan lære på baggrund af deres egne forudsætninger og møde andre unge med samme behov – og knytte venskaber.

Over en kop kaffe på hans kontor forklarer Forstander Thomas Wind Eskildsen, hvad den særlige pædagogik går ud på.

”Hvis vi starter med selve tilbuddets omfang, så har vi en større bemandingsgrad. Vi har altid dobbeltlærer system i dansk og matematik. Og det, der foregår, er

www.stroemmen.nu

E R H V E R V S R E T T E T S T U O G B O L I G E R T I L U N G E I C E N T R U M A F R A N D E R S

Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

ikke klasseinddelt, det er niveauinddelt. Der er en større lærerkontakt, og så er der en praktisk dimension i selve undervisningen,” forklarer han. «

”For eksempel har vi på matematikholdet en lille købmandsbutik. De praktiske elementer som at tælle varer op, fastsætte pris og udregne omsætning og avance, er de regnearter, der er i spil for eleverne, men med den praktiske dimension som læringsredskab.”

På landbrugslinje går eleverne ude på gården og arbejder med opgaverne, der bliver fulgt op i undervisningslokalet bagefter.

”Selve undervisningslokalet ligger på landbruget, så der er en direkte sammenhæng. For eksempel kan nogle af eleverne tage traktorkørekort, så en del af undervisningen er ved traktoren, hvor funktionerne prøves af sammen med lærerne. Det følges op i undervisningen og det er også derude de får lært teorien bag.”

Den samme tilgang til læring gælder også på skolen øvrige værksteder, Køkken, Håndværk og Design samt Musiklinjen. Gentagelsens vigtighed Pædagogikken er centreret om den praktiske tilgang til læring, og den lige så vigtige gentagelse. Thomas Wind benævner det gentagelsens pædagogik. ”Der er elever, som må starte på en frisk hver dag. De kan ikke huske sidste gang de for eksempel lærte at dividere og gange. Der kan være mange grunde til det, men det er svært for dem lære rent kognitivt. Derfor er gentagelse af opgaver en vigtig del, så de oparbejder en rutine og en blivende læring,” forklarer Thomas Wind.

Alle elever på Try Efterskole får en Chromebook som en del af opholdet på skolen.

”Der er rigtig mange apps, som lærerne har specialiseret sig i at bruge i undervisningen. Vi kan altid bede eleverne tage deres Chromebook med, fordi vi skal gøre det eller det. Vi kører med Chromebooks på 5. år,” fortæller Thomas Wind.

»side 24

SÆT X I KALENDEREN! AspIT skolernes dag den første lørdag i september

En del af Danske Erhvervsskoler

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Den nye forberedende grunduddannelse (FGU) er mere end halvvejs gennem sit første leveår. Trods en lidt omtumlet start på livet er erfaringerne allerede nu overvejende positive, lyder det fra FGU Midt- og Østsjælland i Køge.

// Christina Qvistgaard

En af udfordringerne for alle de nye FGU institutioner har været at målrette den pædagogiske indsats til en mangfoldig målgruppe. Således også på Klemmenstrupgård – Køges tidligere bud på en produktionsskole. I dag, hvor skolen huser den ene af FGU Midt- og Østsjællands tre skoler, er elevtallet OG mangfoldigheden noget større end hidtil. Og den nød er man godt i gang med at knække – uden at den individuelle tilgang til eleverne går fløjten, fortæller kommunikationsmedarbejder Sofie Haagen Schmith.

”Vi favner elever, der har udfordringer af social eller personlig karakter, unge af anden etnisk herkomst og elever, der udelukkende er fagligt udfordret, men jeg er virkelig positivt overrasket over, hvordan eleverne har fundet sammen på tværs. Ungemiljøet er ved at være på plads godt hjulpet på vej af vores elevråd – og vi gør meget ud af at finde løsninger, der kan rumme alle typer elever.”

En fantastisk mulighed I det hele taget har det første halve år handlet om at få tænkt i individuelle, men helstøbte løsninger, at få lært de unge på tværs af målgrupperne at kende – og der har været tænkt i ’kan godt’ fremfor ’kan ikke’, supplerer afdelingschef for skolerne i Køge og Faxe Anders Bentsen-Bøhm.

”FGU handler meget om at arbejde med det hele menneske. De unge får fagligheden og kompetencerne med, men de skal også dannes. Vi tænker virkelig dannelse med ind i alle aspekter lige fra de fælles måltider til mobilvaner. Uanset hvilken linje eleverne er på, gør vi os pædagogiske overvejelser i forhold til, hvem eleverne er,” forklarer han.

Der er også plads til enkelte STU elever på Klemmenstrupgård. Elever som i skrivende stund har en botræningsafdeling for sig selv, men hvor tanken er, at de på sigt skal udsluses i FGU.

Det vigtigste er dog, at tilbuddet, om det så hedder FGU eller STU, skal give mening for den enkelte elev og være med til at danne rammen om det hele menneske, understreger afdelingschefen.

”FGU er en fantastisk mulighed, fordi man har det hele samlet, og de unge har mulighed for at prøve sig selv af og opnå både en faglig og personlig udvikling et sted,

specialkompasset hvor der er en større accept end andre steder i uddannelsessystemet.”

Eleverne fortæller At dannelsen og det kærlige skub til at lære at tage ansvar for sig selv og andre faktisk virker, er eleverne Stefanie og Keito et godt bevis på. De to som går på den praktisk tilrettelagte produktionsgrunduddannelse (PGU), dog med hvert sit fagtema, er indtil videre rigtig glade for FGU. Her fortæller de:

Stefanie, 18 år Byg, Bolig og Anlæg ”Jeg drømmer om at starte på en erhvervsuddannelse, men jeg manglede min matematik. Jeg har været skoletræt,

fGU

og det påvirkede, hvad jeg lærte. Det har altid været svært for mig at sidde stille. Forhåbentlig kan jeg uddanne mig videre til tømrer efter FGU.

Så FGU blev min mulighed. Jeg sidder også både i elevrådet og campusrådet, det giver rigtig god mening for mig, fordi man både får indflydelse og medbestemmelse.

Keito, 21 år Kommunikation og Medier ”Lige nu er vi i gang med at prøve at finde læreplads. På den måde kan jeg kombinere den her uddannelse med en erhvervsuddannelse, hvor lærepladsen er i FGU regi som en slags skolepraktik.

PGU er rigtig godt til dem, der ikke kan sidde stille og dem, der er skoletrætte.”

KOMPETENCER I SPIL - PERSONLIG UDVIKLING - VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN ELAB - MEDIE - PROJEKTWORKSHOPS

STU i næstved

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen, hvor du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.