Jobs på vej til unge med særlige behov

gartneriet, som de bærende. Derudover kan eleverne vælge hestelinje, mølleri, snedkeri eller køkken. Uanset hvilken linje man vælger, går det meningsfyldte igen, fastslår Dan Kjelkvist, faglærer på snedkerlinjen. Eleverne fortæller: Mads Fjeldgård Jensen, 16 år ”Jeg har snart gået her i 2 år, hvis man kombinerer praktik, 10. klasse og det sidste halve år på STU. Jeg kom, fordi jeg blev træt af skolen. Jeg lærte ikke noget. Der kom hele tiden nye lærere, og så skulle man lære dem at kende. Der var for meget uro – og så sad jeg bare i et hjørne og tænkte, at det her går ikke. Så fandt min mor Østagergård. Da jeg fik tilbud om at komme i STU her, blev jeg rigtig glad. Det er en befrielse for mig at arbejde med det her. Og så kan man få lov til at gå og komme med sine egne ideer.

Nu ser jeg en fremtid, hvor jeg enten bliver landmand eller måske mekaniker. Man får også lov til at rode med maskiner her. Jeg har også fået traktorkørekort. Teorien er svær, men kørekortet er rigtig godt at have.

Jeg får også matematikundervisning. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville synes, det er fedt at gå til matematik. Min lærer er god til at forklare og vise, hvad jeg kan bruge det til.

Her fik jeg lysten til at lære noget tilbage. Jeg fik lov til at lave noget her, som man ikke kunne andre steder. Det med landbruget og det med dyrene, jeg elsker at arbejde med det.

Jeg opdagede, at jeg var god til noget. Jeg blev glad, og det gav mig lyst til at gøre noget ud af det. Mine forældre kunne også godt mærke det. I dag tror jeg på, at jeg kan bruges til noget og få noget ud af livet. Mine forældre har et par hektar og en stor lade, så der går jeg også og roder og så har jeg en hobby med noget havetraktortræk.

Man skal ikke give op, men prøve at finde noget andet. Måske tale med sine forældre.”

Oliver Weise, 18 år. Jeg går på STU og har været her i 1 ½ år. Jeg er så glad for dyr. Jeg kan godt lide at være sammen med dem. Det er spændende. Og jeg elsker at passe kaninerne.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med dagen. Jeg elsker at være her, fordi vi laver alt muligt spændende – og så har jeg fået gode venner.

Jeg bor her også og det er jeg glad for. Det er et dejligt sted. Jeg spiser også sundt. Da jeg kom var jeg ret kræsen, men jeg bestemte mig for at prøve at smage nye ting – og nu spørger jeg efter grøntsager. Vi spiser vores eget brød og mel og nogle gange kød og grøntsager. Alt sammen biodynamiske ting.

Det er godt at passe på naturen. Det kan man godt selvom man er landmand.”

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål. Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Mød os på messen i Roskilde d. 16. og 17. september 2020. Indtil da kan du tjekke os ud på stugreve.dk.

A L L E H A R R E T T I L F Æ L L E S S K A B

JOBS på vej til unge med særlige behov JOBS på vej til unge med særlige behov

Fem uddannelsessteder under Ligeværd er gået sammen om mere effektivt at vise vej til arbejdsmarkedet for udsatte og sårbare unge. Projektet har fået navnet Joballiance – og betyder i praksis, at de fem uddannelsessteder i de kommende fire år forpligter sig til at sikre unge under STU et job i forlængelse af deres uddannelsesforløb Fem uddannelsessteder under Ligeværd er gået sammen om mere effektivt at vise vej til arbejdsmarkedet for udsatte og sårbare unge. Projektet har fået navnet Joballiance – og betyder i praksis, at de fem uddannelsessteder i de kommende fire år forpligter sig til at sikre unge under STU et job i forlængelse af deres uddannelsesforløb

Unge med særlige behov møder store udfordringer, når de står overfor at skulle have et job. Det viste Undervis- ningsministeriets Benchmarkanalyse fra januar 2019 tydeligt. Her fremgik det, at kun 14% af de unge, der færdig- gør deres STU, kommer i beskæftigel- se eller videre uddannelse.

Og det skal der gøres noget ved nu, fortæller Lena Donkjær Andreasen, vicedirektør i Ligeværd og projektle- der på Joballiancen.

”Vi oplever, at alt for mange unge, der viser potentiale for job og uddannelse ved indgangen til STU-uddannel- sens tredje år, i overgangen fra STU til uddannelse eller beskæftigelse - herunder fleksjob eller skånejob - mister muligheden for at blive in- kluderet efterfølgende. Med projekt Joballiancen har vi ambitioner om at udvikle et udslusningsforløb, der vil dokumentere, at der for denne målgruppe er brug for at arbejde indenfor nærmeste udviklingszone såvel personligt, socialt som fagligt med en fast kontaktperson. Samt at dette sker på STU-steder, der tilbyder et autentisk arbejdsmiljø med f.eks. socialøkonomisk virksomhed eller værkstedsbaseret undervisning, der understøtter den unges forestilling om job og uddannelse og bidrager til udvikling af arbejdsidentitet.” ”Vi glæder os samtidig over, at alle fem partnerskaber mellem STU-ste- der og kommuner har givet hinanden hånden på, at ville forpligte sig på at bruge de næste fire år på at udvikle nye veje til at forbedre udslusning og overgang fra STU,” fortsætter projekt- lederen.

Joballiancen består af: • PMU i samarbejde med Morsø kommune • Erhvervsskolen Vestjylland i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune • Castberggaard med Hedensted kommune • AspIT med Aabenraa og Sønderborg kommuner • Mou Hotel med Aalborg kommune.

Derudover stiller KLAPjob under LEV erfaring og virksomhedsnetværk til rådighed for projektet.

Projektet finansieres af STAR (Styrel- sen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring) og kommer fra “Puljen til bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)”. De fem uddannelsessteder har fået 9,2 mio kr.

STU på HKI Uddannelse, arbejdsliv og nye venner

Kom og vær med!

Hillerød

Holbæk København Glostrup

København Karsten Bendix

2916 2529

Hillerød Glostrup

Holbæk Mette Gotschalk Jack Sigby-Holmberg 2459 2281 2560 2051

Karsten Bendix 2916 2529 kab@hki.dk

jsh@hki.dk mgk@hki.dk

Jeg hedder Mathilde, er 19 år gammel og er diagnostiseret med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse. Jeg har bloggen ”Mit liv med

angst og autisme” og lever af at holde foredrag. Jeg holder foredrag om mine erfaringer med et liv med diagnoser på godt og ondt. Særligt et foredrag er meget populært, nemlig foredraget ”Mit liv med angst og autisme”. Foredraget tager publikum helt tæt på mit liv og særligt den angst, jeg kæmpede med i 6 år.

Fra jeg var 11 til jeg var 17 år, levede jeg med en stærk angst for sæbe. Du læste rigtigt, sæbe - det du hver dag vasker hænder i, går i bad med og gør rent med. Det var jeg bange for. Sæbe er en stor del af ens liv og hverdag, så at have angst for sæbe hæmmede mig rigtig meget. Sæbeangsten var skyld i, at jeg i lang tid måtte lade være med at gå i skole. Den var skyld i forliste venskaber, og i at jeg satte mit liv på pause i 6 år. MEN, den er også skyld i, at jeg den dag i dag lever af at holde foredrag, har en kæmpestor forståelse for mig selv og det at leve med diagnoser, samt kan bruge mine oplevelser til at hjælpe andre, der kæmper med angst. Jeg blev ikke bare rask fra den ene dag til den anden. Det var en lang, sej kamp, som kostede blod, sved og tårer. Noget af det vigtigste for at jeg overhoveder kunne blive rask var:

1. At jeg selv ville være rask. Man kan ikke arbejde med sig selv eller sin angst, hvis man ikke selv vil være rask. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. I mange år ville jeg slet ikke være rask, jeg ønskede ikke et liv uden min angst og kunne ikke forstille mig selv som rask. I den periode kunne ingen mennesker arbejde med min angst, fordi jeg ikke ville selv. Man kan ikke tvinge en til at