4 minute read
Alle har behov for at udtrykke sig - og det gør de
Uanset hvor udfordret man er af diagnoser, fysiske handicaps eller kognitive vanskeligheder har alle brug for at tilhøre et fælleskab og for at kunne kommunikere med andre. Sådan er tilgangen til eleverne med multiple funktionsnedsættelser på CSU Egedammen i Hillerød, fortæller afdelingsleder Helle Lauesen
Advertisement
// Christina Qvistgaard
”Vi har den indstilling at alle mennesker har brug for at blive set, hørt og forstået. Alle vil gerne være en del af et socialt samspil og fællesskab. Derfor arbejder vi intensivt mod ensomhed – en stor gruppe unge føler sig ensomme og vi vil gerne gøre så meget vi kan for at undgå, at de skal stå alene i deres liv,” fastslår Helle Lauesen.
For at undgå ensomhed skal man kunne kommunikere – og det kan alle, understreger afdelingslederen. Ofte er selv unge uden talesprog rigtig dygtige til at give udtryk for deres behov. Kunsten ligger i at forstå budskabet. På Egedammen arbejder man blandt andet meget med makkerskab og ung til ung læring og kommunikation.
”Vi kobler de unge sammen i makkerskaber, hvor makkeren er en, der kan noget, man ikke selv kan. Det gør vi også med de elever, der har multiple funktionsnedsættelser. Det er en bred gruppe som tit har flere diagnoser, og hvor man ikke helt ved, hvilken diagnose, der styrer. De elever kan have udfordringer på mange punkter også rent kognitivt. Fx kan en ung med meget svær epilepsi have brug for at kunne tænke sig om i lang tid. Det kræver tålmodighed fra omgivelserne – der er en makker rigtig god,” forklarer Helle Lauesen.
Det virker
Der er masser af eksempler på, at det virker, når de unge hjælper hinanden. At de kan kommunikere på et plan, hvor de professionelle næsten ikke kan være med. Men det kræver, at eleverne så vidt muligt blandes. ”Vi tror ikke, det fremmer positiv udvikling for elever med multiple funktionsnedsættelser, overvejende at være i samvær med andre med samme udfordringer, idet kommunikation og samspil skal understøttes hos begge parter. Hvis man sætter unge med samme handicap i en gruppe, mener vi, at vi afspærrer dem fra at danne venskaber og makkerskaber. De har brug for støtte i deres kommunikation, men hvis det foregår med en medarbejder, er det ikke ung-til-ung kommunikation,” siger Helle Lauesen.
”Et eksempel er et venskab mellem en pige og en dreng, der sidder i kørestol. Pigen er selv udviklingshæmmet. Han kunne tale, men uforståeligt, men hun kunne forstå ham ved hjælp af en taleplade. En dag havde en pædagog glemt at lægge hans taleplade på plads – og pigen spurgte, hvor hans sprog var henne?”
Det eksempel understreger rigtig fint, hvordan kommunikationen udvikler sig mellem de unge, og hvordan de ofte forstår hinanden på et helt andet plan.
Et andet eksempel på makkerskaber, der giver mening, og hvor eleverne kommer til at supplere hinanden på en god måde er, når der er dans på CSU Egedammen.
Uanset handicap er de unge en del af den dansende rundkreds, hvor de kan spejle hinandens bevægelser. Selvom man sidder i kørestol – og ikke kan bevæge sig ret meget, er man stadig en del af rundkredsen og af dansen. Og står der en ven bagved, der skubber lidt i takt og samtidig kan gemme sig lidt, går makkerskabet op i en højere enhed.
Selvstændighed er lig med frihed
For personalet på CSU Egedammen er et af målene også at arbejde med elevernes selvstændighedsgørelse, fortæller Helle Lauesen. For det at kunne noget selv og kunne kommunikere med omverdenen, er også en vej ud af ensomhed.
”De er ikke børn, og det er vigtigt, at de forstår, hvad der sker omkring dem og bliver mere selvhjulpne og selvstændige. Jo mindre hjælp, jo mere frihed har de, så de skal så vidt som muligt kunne give udtryk for deres ønsker, behov og drømme,” fortsætter hun. ”Venskaber og socialt fællesskab betyder så meget.”
Når eleverne føler sig som del af et fællesskab afspejler det sig ofte i deres læring, men elever med svære fysiske funktionsnedsættelser har
brug for et tværfagligt fokus i deres undervisningstilbud, så lærere og pædagogiske medarbejdere samarbejder også tæt med både ergo-, fysio- og tale-høreterapeuter.
FAKTA
Når vi kommunikerer med mennesker med multiple funktionsnedsættelser, er det vigtigt, at vi medtænker, at dette menneske har nogle anderledes forudsætninger for at kommunikere med andre.
Eleverne uden funktionelt talesprog har behov for hjælp til at kommunikere med andre. Her anvender vi ASK som betyder Alternativ Supplerende Kommunikation.
Der er mange værktøjer i ASK-arbejdet med at understøtte kommunikation, og det kan eksempelvis være: • Tegn Til Tale (TTT) • Kommunikation via konkreter • Kropssprog/kropshandling • Billedkommunikation • Lydkommunikation • Symbolkommunikation/ PCS/Boardmaker • Taktilstøttet kommunikation • Øjenstyret kommunikation
En spændEndE uddannElsE
Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole.
Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer:
Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.
Kontakt:
København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 21 48 96 68 annie.mk@gladfonden.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk
