Specialkompasset-messemagasin2023-Øst

nr. 13 · september 2023

ISSN: 2596-4631

special kompasset

MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

MESSEMAGASIN

2023

SPECIALKOMPASSET

Roskilde Kongrescenter

HAL D · Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Onsdag 20. september Torsdag 21. september

kl. 9 - 14 og kl. 16 - 19 kl. 9 - 14

I løbet af efteråret kan du og din familie, vejledere og sagsbehandlere rundt om i Danmark opleve begivenheder, der skal hjælpe dig med at blive klar til de næste mange år af dit liv.

Du står måske lige på kanten af en STU, efterskole eller FGU. En uddannelse, der skal være med til at give dig værktøjerne til en god og meningsfyldt fremtid. En fremtid med uddannelse, arbejde og sociale oplevelser i den udstrækning, du kan rumme det.

Specialkompasset og Ligeværds vejledningsmesser er en mulighed for at få en helt særlig oplevelse. Her bliver

SIDE HISTORIE

vejledningsmesse

AARHUS

Aarhus Rådhus

14. september kl. 9.30 -17.00

du præsenteret for række forskellige uddannelsestyper, linjer og institutioner. Du kan opleve at være en del af et fællesskab og se, at du også hører til. At det godt kan lykkes, og at der er andre unge som dig, der er godt i gang med uddannelse og fremtid.

Specialkompasset samarbejder med STU-foreningen Consentio – og med Ligeværd om afviklingen af messen i Roskilde. Og i Aarhus kan du deltage på Ligeværds messe.

Messerne er begivenheder som samler alle de kræfter, der til dagligt knokler for dig og din familie. Vores største

2 Velkommen til Specialkompasset

3 Egne noter

4 Den nye STU-lov på 3 minutter

6 Unge kommer i job efter endt STU med joballiancen

8 Mit mål... i år!

10-12 Ny energi, nye venner og tro på fremtiden

14-17 Når forskelligheden bliver en fordel

18-20 ”Der skulle være flere af de her klasser, der er så meget talent derude

22-23 Foreningen Unge for Ligeværd har sat sit aftryk på de nye STU-skabeloner

24-26 Autisme Ungdom – også et online fællesskab på Discord

28-29 Mathilde: Flexjob & Autisme – en ny vej

30-33 ”Vi har rykket os helt vildt!”

34-35 Elise fik hjælp af rådgivningen LigeLinie

36-37 Messeoversigt og udstillerliste

38 Program for Specialkompasset i Roskilde

39-42 Et pejlemærke på vej mod målet

44-47 De 24 styrker– find dine egne styrker

48-50 En fejring af STU

52-53, 56-57 ”Jeg lærte mig selv at kende på specialefterskolen”

54 Hvad er du stolt af at have opnået?

58-62 Jer er positiv, og de kan glæde sig til at læse artiklen

64-66 ”Det her er skridtet videre”

68-69 Esport hjælper unge med autisme – nu undersøger forskere hvorfor

70 STU-foreningen er vigtigere end nogensinde!

ønske er, at du går derfra med en oplevelse af, at det kan lade sig gøre, at der er en vej for dig.

Her i magasinet kan du udover gode historier også finde redskaber til at lære dig selv lidt bedre at kende. Værktøjerne er venligst udlånt af Karriereguiden, og du kan bruge dem sammen med dine venner, familie, vejledere og andre voksne.

Rigtig god fornøjelse. Vi glæder os til at se jer allesammen!

Magasinet Specialkompasset

nr. 13, september 2023

ISSN: 2596-4631

REDAKTION

Compass Fairs

Stamholmen 192 2650 Hvidovre

Tlf. 2149 4860

www.compassfairs.dk

www.specialkompasset.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard

cq@compassfairs.dk

ANNONCER

Jacob Porse

jp@compassfairs.dk

Tlf. 9189 8510

LAYOUT/GRAFISK

Jan Haste

TRYK Step Print Power 6.000 eks.

Her kan du skrive ned, hvis du har fået gode idéer, fundet et sted du vil vide mere om, oplevet noget særligt eller bare har fået nogle tanker, du ikke vil glemme.

special kompasset

DEN NYE STU-LOV

DEN NYE STU-LOV PÅ 3 MINUTTER

Mange forældre er en stor støtte for de unge, der søger en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste elementer i den nye lov, der får indflydelse på jeres og jeres unges muligheder for at finde en god og relevant uddannelse.

Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

Med den nye lov får unge ret til at vælge imellem flere uddannelsessteder. I lovens forstand betyder det minimum to. Kommunen er altså forpligtet på at præsentere og vejlede jer i forbindelse med uddannelsesmulighederne på to forskellige uddannelsessteder.

Nogle kommuner har haft den praksis igennem flere år, men det er nyt, at det nu er en ret, som alle unge har. Derudover har det ikke tidligere været muligt at klage over det uddannelsessted, kommunen anviste. Det bliver det nu.

Ret til at komme med forslag om et alternativt uddannelsessted

Hvis man som ung eller som forældre til den unge ikke er tilfredse med de tilbud, kommunen præsenterer, får man ret til selv at stille med et alternativt forslag til kommunens to muligheder.

Det kan selvfølgelig være en stor opgave, selv at finde et godt STU-sted, der passer præcist til jeres ønsker, behov og interesser. Men med den nye rettighed, bliver kommunen tvunget til at forholde sig til den unges ønsker, og hvis I kommer i den situation, at det bliver nødvendigt at komme med et alternativ, så står I faktisk ikke alene. Det er altid kommunens opgave at sikre sig, at I er velinformerede og oplysteogså når det gælder det alternativ, som I selv kommer med.

Så vejlederne i kommunen skal uvildigt vejlede og oplyse den unge i forhold til det alternative uddannelsessted, såvel som de forslag kommunen selv fremlægger.

Vær opmærksom på prisen

Desværre er der nogle begrænsninger i forhold til, hvad det alternative uddannelsesforløb må koste, som I som unge og forældre skal være opmærksomme på. I loven står der, at den unges alternativ ikke må være uforholdsmæssigt dyrere end kommunens tilbud. Den formulering har vi i STU-alliancen kæmpet lidt med at få ud. Det er ikke lykkedes.

Vi må derfor se, hvad udtrykket ’ikke uforholdsmæssigt’ kommer til at betyde. Lignende formuleringer i andre love har betydet, at en prisforskel på op til 18% ligger inden for rammerne af ’ikke uforholdsmæssigt dyrere’. Men det vil i sidste ende komme meget an på, hvordan det alternative tilbud passer til den unge.

Bedre overblik over uddannelsessteder

Udover rettighederne er det en væsentlig landvinding, at der med den nye lov laves en portal, hvor alle STU-steder skal lade sig registrere. Det betyder, at vi for første gang siden uddannelsen kom til verden i 2007 vil få et overblik over, hvilket STU-tilbud, der rent faktisk findes.

Når I som unge og forældre selv skal finde et uddannelsessted, så er det en forudsætning, at man kan skabe sig et overblik over, hvilke steder der findes.

Når det indtil nu ikke har været muligt, er det helt forståeligt, hvis nogen sidder og sveder og udsigten til på egen hånd at skulle finde rundt i junglen af STU-tilbud. Men der er altså håb i sigte.

Vi må dog vente lidt på at portalen bliver lavet, så det bliver først i 2025, den mulighed bliver en realitet.

Åbenhed om STU fra kommunens side

Det har været meget forskelligt, hvordan de forskellige kommuner har oplyst om STU på kommunens hjemmeside.

Nogle har beskrevet visitationsprocessen og de unges muligheder meget udførligt. I andre kommuner har man næsten haft fornemmelsen af, at STU har være en slags hemmelighed, som kommunen helst ikke oplyste om.

Det bliver nu ændret med den nye lov. Fremover skal det fremgå af jeres kommunes hjemmeside, hvordan de visiterer jeres unge til at tilhøre den gruppe af unge, der har retskrav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Jeres kommune skal også beskrive, hvordan den finder frem til de uddannelsesmuligheder, den præsenterer jer for, og at den unge har mulighed for at komme med sit eget alternative uddannelsesforslag.

Til sidst skal jeres kommune beskrive, hvem der sidder i det udvalg eller nævn, der træffer beslutning om den unges uddannelse. Tidligere har vi oplevet, at for eksempel lederen af et kommunalt STU-tilbud har siddet i visitationsudvalget. Der er selvsagt inhabilitet i at sidde og visitere til sit eget sted, og derfor er det en landvinding for Ligeværd, at der nu bliver transparens i forhold til, hvem der sidder i udvalgene.

Det bliver også en forpligtelse for kommunen at beskrive, hvordan processen for overgangen fra STU til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter foregår.

KARISEFONDEN

HOS OS KAN DU UDDANNE DIG INDEN FOR:

KREATIV OG BUTIK

HOTEL OG RESTAURATION

EJENDOMSSERVICE OG HÅNDVÆRK

IT OG MEDIER

www.karisefonden.dk

100%. Så mange af de 140 unge med særlige behov, der har gennemført Ligeværds Projekt Joballiancen, er kommet videre i job eller uddannelse efter STU. Og ingen har endnu oplevet frafald.

Det viser resultaterne af projektet, som afslutter sin første fase i oktober 2023. Og det er bemærkelsesværdigt, mener Marianne Saxtoft, som er ekstern evaluator på projektet.

”Joballiancen lykkes med en sårbar gruppe unge, der meget gerne vil, men som samfundet i dag ikke lykkes med at hjælpe i job og uddannelse,” siger hun.

Resultatet er nemlig ikke en selvfølge, hvis man sammenligner med, hvordan det på landsplan går med at få unge i job efter STU. Her kommer kun 7% af alle STU-elever på en årgang direkte videre i job, selvom hver anden har potentiale for at tage et job efter STU.

Og der er en god grund til, at det går galt for langt de fleste efter STU, hvis man spørger Ligeværds direktør Esben Kullberg.

Ifølge ham er problemet, at jobcentret møder de unge på ordinære vilkår. Det til trods for, at de unge har gået på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, fordi de på grund af deres forskellige udfordringer og handicaps ikke har passet ind i det ordinære uddannelsesforløb.

”Når de unge overgår til jobcenteret efter STU, så bliver de mødt af en lov, der er lavet til mennesker, som ikke har deres udfordringer og handicaps og et system, der forventer og kræver, at de kan en masse ting selv. Her er der ikke længere særligt tilrettelagte forløb med den støtte og hjælp, de har behov for, og så går det galt,” siger han.

Omvendt er det netop dét, Joballiancen lykkes med: At lave en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, STB, som ligger i forlængelse af STU.

”Joballiancen sikrer, at de unge ikke bliver overladt til sig selv i deres vej fra uddannelse til beskæftigelse. Og det er jo helt åbenlyst, at det virker,” siger Esben Kullberg.

Den nye opgavefordeling

Så hvad er det, Joballiancen lykkes med? Svaret på det er kompliceret. Men vigtigst af alt sætter Joballiance-modellen fokus på at udnytte den stærke relation, som uddannelsesstedet opbygger til den unge gennem STU-tiden. En relation som også ifølge Reformkommissionens anbefalinger er altafgørende for, at udsatte unge skal lykkes med at komme i job.

”Uddannelsesstedet spiller en central rolle. De har så meget viden om den unges personlige forudsætninger, faglige kompetencer og funktionsniveau, som vi ser ud til at miste i dag,” siger Esben Kullberg.

Derfor er grundtanken i Joballiancen at udnytte STU-stedets viden og bringe den i spil på en måde, så det gavner den unges forløb efter STU. Det skal ske i et partnerskab mellem uddannelsessted, kommune og den virksomhed, der ansætter den unge, hvor hver enkelt opgave delegeres til den, der har de bedste forudsætninger for at løse den.

I første omgang betyder det, at STU-stedet skal varetage nogle af de opgaver, som normalt opfattes som jobcentrets. Et eksempel på det er, når en ung skal visiteres til flexjob, fortæller Marianne Saxtoft.

”Jobcenteret har en opgave i forhold til at behandle den unges sag på et rehabiliteringsteam. Det er en opgave, som kun kommunen kan varetage. Men vi har fundet ud af, at uddannelsesstedet kan være bedre til at indhente de oplysninger, der skal skaffes, inden sagen kan behandles, fordi de har den daglige kontakt til den unge og kender den unges udfordringer og muligheder,” siger hun.

Det er ikke praksis i dag, når en ung i dag går ind på et jobcenter. Her begynder jobcentret som regel forfra med at afklare og beskrive den unge, og så opstår det, som Marianne Saxtoft beskriver som dobbeltarbejde. Fordi jobcentret begynder at beskrive noget om den unge, som STU-stedet allerede ved.

”Når STU-stedet beskriver den unge og gør det i en form, som kommunen kan bruge i sagen, så er det ofte ovenikøbet mere effektivt. På den måde kan man undgå en række pauser, ventetider og afbrud for den unge. Og tilbagemeldingen fra kommunerne er, at det giver en betydelig arbejdsbesparelse på de kommunale sagsbehandleres skriveborde,” siger Marianne Saxtoft.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal følges op af en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats. På den måde kan langt flere STU-elever komme videre i job efter endt uddannelse.

Af Lasse Mors. Foto: Strømmen Media

Unge kommer i job efter endt STU med Joballiancen

Sådan kommer de unge i job

MIT MÅL MIT MÅL ...I ÅR!

Hvor vigtigt er målet for mig?

1 2 4 5

Hvordan ved jeg, at jeg er i mål?

Målet betyder noget for mig fordi...

Hvem skal hjælpe mig og med hvad..?

Det første, jeg vil foretage mig for at nå dette mål, er...

MÅNED: ÅR:

På en skala fra 1-10

Idræts- og Uddannelsesakademiet Herlev

• Skole-dagbehandlingstilbud

• STU-uddannelser med faglige linjer AVU, FVU, HF

Idrætslinjer

Frisør- og kosmetikerlinje

Håndværkslinje

Medielinje

Kreativ og designlinje

• Støttekontaktordninger

• Aflastningstilbud

• Fritidstilbud

• Forløb via LAB-loven

• Solisttilbud.

Højt specialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske lidelser og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder ud fra en afstigmatiserende og ressourcefokuseret tilgang.

Ny energi, nye venskaber

service og butik samt Håndværk med træværksted og metalværksted.

”Jeg har arbejdet i køkkenet. Underviserne er meget dygtige og gode til at vise os, hvad vi skal gøre og til at hjælpe os. I starten havde jeg svært ved at afslutte en opgave ordentligt, men jeg er blevet bedre til at overskue hele opgaven og gøre den helt færdig. Det har været rigtig dejligt at være i køkkenet,” fortæller Emma, som har arbejdet med alle typer opgaver som et storkøkken byder på.

Stærkt samarbejde

Opholdet på Erhvervsskolen Vestjylland har givet 20-årige Emma Hansen nye venskaber og værktøjer til at håndtere sine udfordringer.

For at forstå rækkevidden af Emmas besværligheder og begrænsninger er det vigtigt at vide, at hun blev mødt med voldsomme vilkår fra starten af sit liv. Hun fik betændelse i nervecellerne i hjernen, og det har fået store konsekvenser for hende.

”Jeg blev som helt lille indlagt på Hammel Neurocenter med betændelse i nervecellerne, jeg var lam i venstre side og kunne hverken se eller høre. Jeg ved, at jeg blev udskrevet fra Hammel, da jeg var 1½ år,” fortæller Emma.

Hjernen indeholder milliarder af nerveceller, der styrer vores tanker, følelser, adfærd og bevægelser. De behandler lynhurtigt de indtryk og signaler hjernen får gennem syn, lyd, smag, lugt og berøring. Og de styrer vores måde at bevæge os på. Det siger selv, at betændelse i de nerveceller kan have store og vedvarende konsekvenser.

Problemer med balance, finmotorik og træthed

Genoptræningen på Hammel Neurocenter fik bugt med de værste konsekvenser, så Emma i dag ikke er hverken lam i venstre side eller har problemer med syn og hørelse, men hun lever stadig med realiteterne efter en så alvorlig sygdomstilstand.

”Jeg har problemer med min balance og min finmotorik. Jeg skal bruge meget

energi på opgaver, og i samværet med andre mennesker. Jeg bliver hurtigt ked af det, jeg bliver hurtigere træt og får brug for alenetid på mit værelse, så jeg kan blive frisk igen,” siger hun og fortsætter: ”Jeg er blevet bedre til at mærke efter og håndtere det, men jeg har stadig brug for hjælp til, hvornår jeg skal tage en pause, så jeg ikke kører helt i sænk.”

Emma har netop fået sin STU-hue på efter at have fuldført en 3-årig STU på Erhvervsskolen Vestjylland. Her har hun fået fornyet energi, nye venskaber og troen på, at tingene nok skal falde i hak, også for hende. Hun venter nu på at skulle flytte i et bosted til oktober ved Vejle, hvor hun kommer fra og hendes mor bor.

Praktisk undervisning

Erhvervsskolen Vestjylland er beliggende i Borris i Vestjylland og har afdelinger af skolen i Skjern og Ringkøbing.

Skolen er et uddannelsessted og bosted for unge fra 16 til 25 år. Skolen har i skrivende stund 50 STU-elever. Det er en øgning af antallet fra de foregående år ikke mindst grundet et større antal dagelever end tidligere.

STU-eleverne har deres hverdag på skolens værksteder, hvor undervisningen foregår praktisk og hands-on: Landbrug og naturpleje, Køkken,

Erhvervsskolen har et godt samarbejde med kommunerne om eleverne. Skolen har også et vidt forgrenet netværk af virksomheder og samarbejdspartnere, og brugen af praktik er en vigtig del af opholdet på skolen. Det gælder også for Emma, som har været i praktik i køkkenet på Innovest i Skjern, i praktik i idrætshallen i Borris og i den lokale Min Købmand.

I tilgift til praktikken og den faglige undervisning bliver eleverne også tilbudt undervisning i almene fag som dansk, samfundsfag, idræt, drama, grundlæggende IT-kendskab samt undervisning i opgaver der omfatter almindelig daglig livsførelse.

”Vi får undervisning i økonomi, oprydning og rengøring på værelset og tøjvask,” fortæller Emma. ”Uh… jeg kan virkelig ikke lide at ordne mit vasketøj, men det skal jo gøres.”

De fleste elever på STU fra Erhvervsskolen Vestjylland kommer videre til et fleksjob. Emma har ikke den samme arbejdsevne på grund af de mén, hun har fra barndommens sygdomsperiode med betændelse i nervecellerne i hjernen. Hun venter derfor på at få en førtidspension. Tiden vil så vise, om hun på sigt måske kan varetage et skånejob, hvor der er det nødvendige hensyn til Emmas udfordringer og hendes behov for et begrænset antal timer og muligheder for pause.

Støtte i tiden efter STU

”En af vores vigtigste opgaver er at få beskrevet, hvad de unge kan og hvilke behov, de har i forhold til bolig, skole

Tekst og foto: Peter Christensen

og tro p

og job. Og at få lagt en plan for dem. Det er meget vigtigt, at de får en plan med herfra,” fortæller direktør for Erhvervsskolen Vestjylland, Claus Tobler.

”Det er en meget håndholdt indsats, og vi har jo den helt afgørende trygge og tillidsfulde relation og kendskabet til den unge. Så vi følger også eleverne efter STU’en og ud i de kommuner, hvor de skal hen, det har vi mulighed for gennem Joballiancen. Vi har to kolleger, der tager sig af det arbejde, så de unge ikke skal ud og forholde sig til helt nye mennesker og systemer. Det vil være helt uoverskueligt og katastrofalt for eleverne.”

Emma understreger hans pointe med ordene:”Vi har kendt hinanden i tre år, så de ved præcist, hvad jeg har brug for. Det er meget trygt at have dem at støtte sig til.”

Venskab og fællesskab

Mange unge med særlige behov har oplevet ensomhed og mistrivsel. Mange af dem finder det vigtige fællesskab

på uddannelsessteder og skoler med STU. Her finder de andre unge, som de kan spejle sig i og danne livgivende venskaber med.

Det gælder også Emma på Erhvervsskolen Vestjylland, hvor hun trives og har det godt. Fællesskabet på skolen er det første hun peger på, når hun skal

STU hos

sige, hvad der er bedst ved at være STU-elev på skolen.

”Jeg er meget genert og har haft det rigtig svært med at møde nye mennesker. Det er blevet bedre her på skolen, og jeg har også fået nye veninder,” siger hun og smiler, så man kan se det helt ind i hendes øjne.

Emma skal, som tidligere skrevet, flytte i et bosted ved Vejle.

”Jeg brug for at bo på et bosted, ellers ville jeg hurtigt risikere at blive ensom,” fortæller hun.

”Jeg har brug for nogen, der kender mig og er nærværende, og kan hjælpe

for. Det er vigtigt for mig at få hjælp til at få struktur på min hverdag, så jeg ved, hvad jeg skal lave.”

Vi slutter med en tur rundt i Emmas verden på skolen for at få lidt billeder til denne artikel. Hendes fine værelse, der med både soveværelse, værelse og entre nærmest er en mindre lejlighed, i skolens køkken, hvor der er fuld turbo

på dagens produktion og i stalden ved den hest, Emma ofte rider på.

”Jeg elsker at ride. Og han er rigtig vigtig for mig og min genoptræning i forhold til min balance. Og så er han bare en god og fin hest.”

Paderup Gymnasium optager næste forår en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen. Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx).

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Bliv mere selvstændig

Tagaskolens mission er, at du gennemfører din uddannelse med færdigheder og kompetencer, så du kan leve et så selvstændigt og meningsfyldt voksenliv som muligt

CENTRALE AFDELINGER

Tagaskolen har 5 afdelinger fordelt i Københavnsområdet, på Bornholm og i Helsingør.

Fast kontaktunderviser og personlig udvikling

På Tagaskolen har du en fast kontaktunderviser, som støtter og guider dig under hele uddannelsen. I beslutter sammen, hvad netop din uddannelse skal indeholde.

Fokus på dine drømme og interesser STU på Tagaskolen tager altid udgangspunkt i dine drømme og interesser. På Tagaskolen kan du blive undervist i en bred fagrække. Vi tilbyder alt fra dansk, madkundskab og matematik til outdoor, kreaffag, japansk, e­sport og sløjd.

Alle afdelinger ligger tæt på offentligt transport.

Bliv en del af et aktivt ungdomsmiljø

Tagaskolen sikrer et aktivt ungdomsmiljø i en tryg atmosfære, hvor du kan gøre dig nye sociale erfaringer. Vi har klubeftermiddage, fællesspisninger, hyttetur og studietur til udlandet

“Vores kulturtur-dage gør, at jeg kommer ud og oplever noget nyt, som jeg ikke ville gøre alene”

“De tager hensyn til min angst, de presser mig ikke, men støtter mig”

“Tagaskolen hjalp mig med at finde praktik, selvom jeg ikke selv turde”

Bliv klar til job eller videre uddannelse

Vi sikrer, du kommer godt videre i livet. På Tagaskolen kommer du i praktik i rigtige virksomheder og bliver afklaret om fremtiden, uanset om du skal i job eller uddanne dig mere.

“Jeg føler, jeg kan være mig selv. Der er ingen, der presser mig og gør mig i dårligt humør”

“Jeg følte, jeg blev forstået her. For første gang sådan rigtig”

NÅR FORSKELLIGHEDEN BLIVER EN FORDEL

Dinna Iben Arbo og Silke Svare er ikke bare papsvigermor- og svigerdatter.

De er også arbejdsgiver og medarbejder og faktisk et skoleeksempel på, hvordan forskellighederne i en neurotypisk og neurodivergent hjerne kan smelte sammen og give en balance, der er til gavn for alle.

Det er på hver sin måde to powerkvinder, Specialkompasset møder en sensommereftermiddag i Greve. Den ene med en kreativ og måske lidt kaotisk og impulsiv hjerne – den anden systematisk, stærk og sårbar på samme tid.

Sammen har de været ude på en rejse, der ikke bare har givet virksomheden Champagne for Alle succes på bundlinjen, men også lært dem, hvor stærk man bliver af at give plads til forskelligheder. En lektion, de er ivrige efter at give videre til andre.

Omkring 40 procent af de unge, der står uden for arbejds- og uddannelsesverdenen, har et handicap viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især har unge med autisme svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Sådan behøver det ikke at være, lyder det fra de to kvinder. For selvom kæder som Salling Group og Coop løfter en stor opgave, så kan de mindre arbejdsgivere og små virksomheder også sagtens komme på banen. Det kræver indsigt og vilje i hinandens forskelligheder, men

belønningen er til gengæld også derefter. Det kommer vi tilbage til.

De rigtige rammer

Da Silke for flere år siden stødte ind i Marcus til en fest, vidste hun ikke, hvor vigtigt det møde ville blive for hendes videre vej. Hun troede faktisk til at starte med, at han var lidt af en ’rich kid’, griner hun.

”Altså hans familie solgte jo champagne. Det gik slet ikke op for mig, at de levede af én løn på det tidspunkt. Jeg havde aldrig smagt det, fortæller Silke. Champagnedebutten var så til gengæld en Dom Perignon 2000 fortsætter anekdoten.

Fem år senere kan Marcus og Silke se tilbage på en vild tid, hvor de bl.a. sammen – og med stor støtte fra Dinna –har været med til at starte Autisme Ungdom op. Silke er i dag forperson for organisationen, og man skal nærmest have levet under en sten, hvis man har undgået at se den kæmpe indsats hun lægger for dagen i kampen for bedre vilkår for unge autister.

Af Christina Qvistgaard

Samtidig er Silke altså en højt værdsat medarbejder i familievirksomheden. En medarbejder, der stille og roligt er gået fra en rolle i pakkeriet til at kunne bemande butikken alene, når Dinna og Michael en sjælden gang slipper tøjlerne. Det kan hun, fordi hun er dygtig, men også fordi rammerne er til stede.

”Jeg syntes, det var fedt at passe butikken hen over sommeren. Jeg havde min solsikkesnor på – og det blev der spurgt meget ind til. Det bryder med den rolle, man normalt ser en autist i, men jeg kan sagtens se os gå ind i alle mulige funktioner. Så længe den autistiske person har en interesse i det, de laver, får man den vildeste medarbejder. Vi har bare brug for lidt andre rammer,” beretter Silke, der har lært meget af sin tid med Dinna.

”Det er virkeligt givende at have mennesker med forskellige hjernetyper samme sted. Nogle gange lægger jeg mærke til detaljer, som kan være glippet, andre gange har jeg brug for hjælp til at sidde i helikopteren. Det kan noget det med diversiteten på arbejdspladsen. Det kan være superpraktisk at uddelegere til fx folk med autisme.”

”Vi ser systemer på en anden måde. Samtidig ved jeg, at jeg kan være mig selv i samarbejdet med Dinna. Og når jeg ved, at jeg kan tillade mig at lave en fejl eller trække mig lidt, bliver jeg også en meget bedre medarbejder.”

Dinna er helt enig i, at de to supplerer hinanden på bedste vis:

”Jeg har lært, hvor meget det giver mig at være noget for andre. Silke ved, at de altid kan bruge mig som back-up i Autisme Ungdom fx. Når de har et problem, er de ikke bange for at lægge kortene på bordet. Men det har også givet mig en kæmpe indsigt i, hvordan vi kan løfte hinanden ved fælles hjælp.”

”Silke opdager tit ting, jeg aldrig ville have tænkt over. Jeg kan være meget diffus, men Silke og Marcus er meget strukturerede. Hvis de får lov at køre i deres flow, er deres system effektivt og fejlsikret.”

”Som virksomhed skal man være opmærksom på at respektere deres systemer. Vi skal anerkende hinandens kompetencer. Vi clasher ikke, men vi skal lære at forstå,

"Det er hyggeligt at kunne være sammen med sine venner

Føles som et hjem

Et trygt sted at udvikle sig

Danner rammen om fællesskaber

En hverdag fyldt med oplevelser

Få støtte til at leve et liv, der er meningsfuldt for dig

Muligheden for flytte i egen bolig med støtte

et

Kollegiet Vinkelvej

Telefon: 27 89 86 32

Adresse: Vinkelvej 7, 3000 Helsingør

Email: vinkelvej@chaplin as

"Kollegiet Vinkelvej er Ikke bare

sted at bo"

hvordan vi hver især arbejder og det kræver noget af begge parter,” uddyber hun og understreger, at hun til hver en tid ville have arbejdet med Marcus og Silke, selvom de ikke var familie.

Det hele ligger på harddisken

Det handler i bund og grund om viden og vilje til at se kompetencerne og mulighederne i hinandens forskelligheder, se ud over fordommene og skabe rammerne, forklarer Dinna og Silke. Hvem ville fx umiddelbart tro, at en person med autisme ville være en top bartender?

”Før jeg startede op i Autisme Ungdom, var jeg i gang med butiksassistentuddannelsen og var tæt på at blive færdig, men var nød til at sygemelde mig. Selvom jeg ikke blev færdig, har jeg meget faglighed, som jeg kan bruge her, når jeg fx bemander champagnebaren. Jeg føler mig kun begrænset i forhold til min viden om cham -

pagne,” fortæller Silke, der samtidig kalder sig selv en stereotyp tal-autist, der sagtens kan holde styr på flere ordrer og priser. ”Hvis noget mangler ved jeg det. Jeg har et overblik, så når jeg skal håndtere en stor mængde kasser og varenumre, ligger det på harddisken – og jeg kan sagtens holde styr på hvem, der har bestilt hvad.”

CHAMPAGNE FOR ALLE OG CHAMPAGNEKASSEN

Virksomheden er startet af Michael og Dinna Arbo på baggrund af en glødende interesse for de gyldne drå- ber. Hver måned sender de tusindvis af flasker afsted til abonnenter, som udover smagsprøver på de mindre kendte champagnemærker også får en stribe andre ydelser.

Under Covid-19 eksploderede interessen for hjemme- forkælelse og Dinna og Michael fik brug for hjælp til fx pakning af kasser. Den hjælp kom fra Michaels søn Marcus og hans kæreste Silke, der begge har en Asperger-diagnose. I dag er Silke trådt ind i en anden rolle i virksomheden, der fra adressen på Greve Strandvej bl.a. også har åbnet en champagnebar.

Hvad

Vi

Ok.

”Der skulle være flere af de talent derude”

Paderup Gymnasium har en særlig klasse til autister. Her er Frederik Weidinger, 18 år, og Julie Østergaard, 23 år, gået fra dårlige oplevelser med skolegang til at få deres skolelyst tilbage. Tekst og foto: Peter Christensen

Unge med autisme har for brug struktur, planlægning og et overskueligt miljø. De har brug for at vide, hvad de skal, hvad der forventes af dem og hvorfor. Og de har brug for at vide, hvem der kan og vil støtte og hjælpe dem, hvis de er havnet i et limbo, der er uoverskueligt og lammende for dem.

Som gældende for alle mennesker kan man heller ikke skære alle unge med autisme over en kam, men ovenstående er bredt gældende for autister, og det har betydning for deres skolegang og det læringsmiljø, de bliver tilbudt.

Uden klassen for unge med autisme på Paderup Gymnasium ville Frederik og Julie have været i store problemer med hensyn til uddannelse.

”Nej, jeg tænker, jeg ikke ville være i gang med en uddannelse, hvis jeg ikke var i autismeklassen, men i stedet skulle gå i en almindelig klasse. Jeg ville ikke få en uddannelse, og det vil jeg rigtig gerne.”

”Jeg kan godt lide at lære nyt,” svarer Julie på spørgsmålet om, hvordan hun ville være stillet uden muligheden på Paderup Gymnasium, beliggende i det sydlige Randers.

Frederik bekræfter, at for ham er det også sådan, at han i hvert fald ikke ville få en uddannelse, hvis alternativet til autismeklassen var en almindelig gymnasieklasse. Og han tilføjer:

”Der skulle være flere af de her autismeklasser, ellers er der alt for meget talent og potentiale der går til spilde.”

Struktur og overskuelighed

Paderup Gymnasium har haft klasserne for unge med autisme siden 2008. Der er tre klasser med op til 12 elever i hver klasse, og Paderup Gymnasium har således plads til 36 elever med autisme, som kan tage en stx-eksamen i rammer tilpasset til dem.

Antallet går som regel, når det er blevet justeret for elever som egentligt vil være bedst tjent med at gå i en almindelig gymnasieklasse og går nogenlunde lige op med antallet af unge, der søger om optagelse i en autismeklasse på gymnasiet.

Det er nødvendigt for at gå i autismeklassen, at den unge er diagnosticeret med autisme.

Klasselokalet har god plads, er specifikt indrettet til autismeklassen, så hver enkelt elev har en fast plads

DE 10 H’ER SOM UNDERVISNINGEN I AUTISMEKLASSEN BYGGER

Jeg kommer fra en friskole og regnede med, at gymnasiet ville blive en stor omvæltning. Det blev det ikke, for der har været megen struktur og vi er kun 12 i klassen.

Julie Røssberg Prebensen, tidligere elev i autismeklassen på Paderup Gymnasium

PÅ:

1. Hvad skal vi lave 2. Hvorfor skal vi lave det 3. Hvordan skal vi lave det 4. Hvor skal vi lave det 5. Hvornår skal vi lave det

6. Hvor længe skal vi lave det

7. Hvem skal vi lave det med

8. Hvor meget skal vi lave

9. Hvem kan vi få hjælp af 10. Hvad skal vi lave bagefter

her klasser, der er s å meget

og et ringbind til at holde styr på papirer, og tydelig angivelse af, hvor materialerne til undervisningen er. Tavlen angiver præcis hvad undervisningsplanerne er. Alt sammen for at strukturere skoledagen.

Undervisningens planlægning og de fysiske rammer er anderledes i autismeklasserne, men niveauet og de faglige krav er fuldt på højde med gymnasiets andre gymnasieklasser.

Eleverne bliver undervist af lærere, som har den nødvendige forståelse og viden om de udfordringer unge med autisme har og kan tage højde for det.

Der er også et pædagogisk fokus på at give de unge langsigtede kompetencer til selv at kunne håndtere de faglige, personlige eller sociale udfordringer, de møder på deres vej gennem livet.

Vores skole - vores valg

På Fontanaskolen STU sammensætter du din egen uddannelse. Vi tilbyder et væld af fag. Vores fag:

• Kreativt værksted

• Tekstil- og designværksted

• Håndværksfag undervisning

• Musik - sang og samspil

• Yoga

• Psykoedukation og angsthåndtering

• Fysisk træning

• Aktivt friluftsliv og naturoplevelser

• Skolefagligt/studieteknik

• ADL og madlavning

• Interne og eksterne praktikker

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

Følg os på de sociale medier under Fontanaskolen.

Eksempler på valgfag, der er startet op af eleverne:

Keramik, japansk, skriveværksted, makeupkursus, dans og pole m.m.

Du er med til at bestemme.

Vil du vide mere?

Kontakt Per Saaby på 4239 2433/ stu@fountain-house.dk eller læs mere på fontanaskolen.dk

Besøg os til STU’ens dag 5. oktober 2023 kl. 14-19 hvor vi har åbent hus.

Du kan høre mere om de gymnasiale ASF-linjer på Specialkompasset, når repræsentanter fra uddannelserne holder oplæg den 20. september, kl. 9.30 Tilmelding til jp@compassfairs.dk

Støtte fra mentor

Morten Fogdahl-Wiese er mentor på Paderup Gymnasium. Han udgør en stor hjælp og tryghedsfaktor for eleverne gennem sin personlige relation til hver enkelt elev i autismeklasserne.

Han er lidt med på sidelinjen under snakken med Frederik og Julie, og det er ganske tydeligt, at de tre har et godt, trygt og tillidsfuldt forhold til hinanden.

”Som udgangspunkt har jeg en samtale med hver enkelt elev en gang om ugen. Hvordan er det gået, hvor er det gået

Endelig en skole, hvor de bliver forstået

”Jeg er meget lydsensitiv, og det har virkelig svært for mig, men her i klassen er det OK at tage et sæt hovedtelefoner på, hvis jeg har brug for at skærme mig lidt. Så kommer læreren blot hen en gang i mellem og spørger, om jeg er okay, fortæller Julie, jeg har aldrig før følt mig så godt tilpas, som jeg gør her. Vi forstår hinanden.

”Jeg oplevede, at folkeskolen var meget stressende for mig, fortæller Frederik og fortsætter, jeg blev udredt som 4-årig, og siden 3. klasse døjede jeg med angst i min folkeskoletid. Jeg lærte at overleve og klarede mig til 9. klasse. Siden kom jeg på efterskole, men det var nogenlunde det samme som i folkeskolen. Den store forskel mærker jeg her i autismeklassen.

”Min tid i folkeskolen var ikke den bedste oplevelse. Jeg passede ikke ind i det sociale liv, og det fortsatte i gymnasiet, hvor jeg startede i en almindelig gymnasieklasse. Der er alt for meget støj og kaos i sådan en klasse for mig, så jeg endte med at få angst og depression, fortæller Julie.

Fælles for dem begge er, at deres udfordringer ikke ligger i det faglige felt. De er begge begavede og dygtige gymnasieelever, der er nået dertil, hvor de også kan drømme om en fremtid.

Direkte adspurgt svarer både Frederik og Julie, at de gerne vil læse videre på universitetet. Det skal helst være med et naturfagligt fag - kemi, fysik og/eller biologi.

En gymnasiebuffet

Autismeklasen har deres eget miljø og fysiske område, hvor de kan have et socialt fællesskab med aktiviteter, men de har selvfølgelig også mulighed for og bliver opfordret til at deltage i det samlede gymnasies udbud af forskellige fælles aktiviteter som for eksempel fredagscafeer.

”Vi kan selvfølgelig komme med til alt det på gymnasiet, som vi har lyst til. Det er vel nærmest som en gymnasiebuffet, hvor man kan vælge, hvad man kan have på sin tallerken og deltage i det, man lyster og orker, siger Frederik.

godt og hvor har de mødt udfordringer, de havde svært ved at overskue. Når det går rigtig fint for en elev, kan det være, at vi kun har en snak hver 14. dag og i særlige tilfælde måske kun hver 3. uge, fortæller han om sit arbejde med eleverne i de tre autismeklasser.

Emnerne, som han taler med eleverne om, er faglige, herunder om at gøre lektier og hjemmearbejde forståelige og overskuelige, prioritering af tid og søvn, men også elevernes mere personlige udfordringer og deres sociale liv og fritid. Er der brug for det, finder de i fællesskab en plan for, hvad der skal gøres for at tackle udfordringerne.

Han fungerer også som sparringspartner for lærerne, der alle har efteruddannelse i at undervise elever med autisme på den rigtige måde.

Hun droppede ud og blev medicineret mod angst og depression, men lige meget hjalp det. Det tog endnu noget tid, før hendes egen læge tænkte, at man måske skulle tage et kig bagved og finde ud af, om der var noget andet galt. Først da fik Julie sin diagnose.

Det har været en gamechanger for hende. Fra at være knust af angst og depression vidste hun pludselig, hvem hun er, og hvorfor hun reagerer, som hun gør.

”Men underligt der skulle gå så mange år, men det er nok, fordi jeg er en pige og ikke skaber megen uro omkring mig.

Fagligt dygtige elever med fremtidsdrømme

Både Frederik og Julie er gået fra at være utrygge og angste ved skolegang til at være i en klasse, hvor de får ro og møder andre unge med samme udfordringer, som de selv har. De trives i skolen for første gang.

Hverken han eller Julie lægger skjul på, at de trives på Paderup Gymnasium. Hvorfor skulle de også det.

”Men det er lidt underligt, at det først er i mine 20’ere, at jeg er begyndt at trives med skolelivet, slutter Julie.

Sammen bygger vi bro til din fremtid

Særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse

i Ballerup

Bliv klar til voksenlivet med

Specialisterne STU

Specialisterne STU er en 3-årig uddannelse til dig, der er 16-25 år og har autisme eller lignende kvaliteter. Med udgangspunkt i dine IT-interesser bygger vi sammen videre på det, du brænder for. Der er plads til at være dig selv og vi har fokus på både din personlige, faglige og sociale udvikling. I vores STU bliver du fagligt stærkere på IT, du lærer vigtige hverdagsskills og kommer i uddannelses- og/eller virksomhedspraktik. Sådan bygger vi sammen bro til din fremtid.

Prøv vores STU

Ønsker du at finde ud af, om Specialisterne STU er noget for dig, så har du mulighed for at komme i en gratis introuge hos os. I introugen møder du vores elever og undervisere og mærker den stemning, der præger vores dagligdag. Vi introducerer dig til flere af vores fag, og giver dig opgaver, som nuværende elever også beskæftiger sig med. Efter introugen kan du bedre vurdere, om vores STU er noget for dig.

Få mere at vide

46 93 24 00

kontakt@specialisterne.com

www.specialisterne.dk

Foreningen Unge For Ligeværd har sat sit aftryk på de nye STU-skabeloner

Som en del af den nye STU-lov bliver der udarbejdet skabeloner til forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis. Vigtige papirer, der træder i kraft den 1. oktober

2023. Derfor betød det meget for forkvinden for Unge For Ligeværd, Pernille Feldt

Poulsen, at UFL i foråret blev inviteret til at være en del af en fokusgruppe, som skulle kommentere på første udkast til skabelonerne.

De unges stemmer skal høres

”Jeg synes, det er vigtigt, at UFL er med i den politiske debat, da vi stadig ser unge med særlige behov, der kæmper mod et system, der ikke forstår dem.” Sådan lyder det fra Pernille i forbindelse med en snak om Unge For Ligeværds deltagelse i fokusgruppen. Unge For Ligeværd vil gerne sikre sig, at de unges stemme bliver hørt, når det handler om emner, der har stor betydning for de unges tilværelse og trivsel. Og noget, der har stor betydning for de unges trivsel, er de unges Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU).

Det kan have store konsekvenser, hvis de unge havner på en STU, som ikke matcher deres interesser, kompetencer og behov. Derfor er det vigtigt for Pernille, at de unge forstår de papirer, de skal være med til at udfylde.

”Jeg håber, at det arbejde, jeg har deltaget i, kan være med til at give den unge en fornemmelse af mere selvbestemmelse og overskuelighed, når de sammen med kommunen og forældre udfylder de nye skabeloner. Jeg føler, at jeg har gjort en indsats for at bidrage med mine erfaringer

Af Helene Kaas

med STU’en. Samtidig er jeg selvfølgelig spændt på om det, jeg bød ind med, kunne bruges”.

En spændende proces

Det er første gang, at Pernille deltager i en af Undervisningsministeriets fokusgrupper. Om oplevelsen fortæller hun:

”Det har været en spændende proces at være en del af, da jeg fik et indblik i, hvad der møder de unge fremover, når de skal vælge deres STU uddannelse/sted. Møderne foregik på den måde, at en gruppe af udvalgte unge,

der enten har taget eller er ved at tage en STU, mødtes for at gennemgå Undervisningsministeriets udkast til skabelonerne. På den måde fik vi en god dialog om skabelonerne. Vi mødtes online, da deltagerne kom fra

så de unge, der skal udfylde papirerne sammen med kommunen, kan forstå papirerne og deres indhold. Jeg følte mig både hørt og forstået, og det betød, at fokusgruppen føltes som et trygt sted”.

Savner du et fællesskab med andre unge?

Så kan Unge For Ligeværd (UFL) være noget for dig.

UFL er en forening for unge med særlige behov over 18 år. UFL har 23 klubber fordelt rundt i Danmark. Her oplever medlemmerne at blive en del af et fællesskab. Klubberne har frivillige vejledere tilknyttet, som hjælper de unge med at drive klubberne og arrangere klubaftener og udflugter.

Thomas D. Rasmussen • tlf. 2510 7330

Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092

STU FGU Nord

Lautrupvej 6A • 2750 Ballerup • stu@fgunord.dk

AUTISME UNGDOM - også et online fællesskab på Discord

“Mille fik en ny mus med baldrian i. Hun har allerede bidt halen af”, skriver Silke, Autisme Ungdoms forperson, i kæledyrschatten på Autisme Ungdoms Discord-server. Sammen med den besked er der vedhæftet en video af hendes kat, Mille, som meget entusiastisk leger med en stofmus. Også Pusle, “næstnæstforkat” i Autisme Ungdom Fyn, som tilhører Autisme Ungdoms eksterne næstforperson, Naja Føste, ser man ofte billeder af i kanalen, sammen med de adskillige andre kæledyr, som unge autister fra hele landet deler billeder af på Discord-serveren. Nogle af de unge er medlemmer af Autisme Ungdom, nogle er ikke, men fælles for alle brugere er, at de er unge i alderen 13-32 år, og har autisme tæt på livet.

Udover kæledyrskanalen er der adskillige andre kanaler på serveren. Både de generelle kanaler som “lyst-til-at-snakke”, “lyst-til-at-spille” og “jokes-og-memes”, hvor man altid kan få et godt grin, men også mere emnespecifikke kanaler såsom “LGBTQ+”, “Politik” og selvfølgelig “autisme”. Der er næsten altid nogle online på serveren, og ofte sidder der nogle og snakker i voice-kanalerne til sent ud på aftenen, imens andre skriver om det, de lige har lyst til at skrive med de andre Discord-brugere om. Når ikke der er ferie, er der også spilaften hver mandag, hvor en administrator eller en såkaldt game-host faciliterer et valgfrit online spil såsom Among Us eller Gartic Phone.

Hvad er Discord?

Discord er en gratis online samtaleplatform, lidt ligesom Facebook Messenger eller WhatsApp. Det særlige ved Discord er, at man i stedet for bare at have en enkelt beskedtråd, også har mulighed for at oprette såkaldte servere, hvor man har mulighed for at lave flere forskellige

Af Silke Ena Svare

Med mere end 800 medlemmer, 9 lokalafdelinger og en forperson, som ofte lander i medierne, har Autisme Ungdom i høj grad været med til både at sætte unge autister på dagsordenen, og at skabe fællesskaber og aktiviteter for netop denne målgruppe.

Hvis du er ung autist, behøver du dog ikke melde dig ind eller møde op et fysisk sted for at opleve, hvad det er, foreningen kan. Du skal bare hente appen Discord, og finde Autisme Ungdoms Discord-server derinde.

beskedtråde, kaldet kanaler, til forskellige emner. Det gør det nemmere at være mange mennesker, der har forskellige samtaler samtidig, og gør det nemmere at organisere samtalerne efter emner.

Platformen er oprindeligt udviklet til gamere, men flere og flere teenagere og unge voksne ser mulighederne i platformen, og laver servere til andre formål. Discord er nemlig en relativt brugervenlig platform, der har et væld af forskellige muligheder for at tilpasse kanalerne til lige præcis de behov, man måtte have. I modsætning til f.eks. Facebook Messenger eller WhatsApp, så er Discord ikke linket til dine konti på sociale medier eller dit telefonnummer. Man skal bare være fyldt 13 år, og have oprettet en konto på selve platformen, så er man klar til at være en del af fællesskabet på Discord.

Hvordan driver Autisme Ungdom sin Discord-server?

For at blive en del af Autisme Ungdoms Discord-server kan man klikke på linket til serveren, som du finder på vores hjemmeside eller ved at scanne QR-koden i artiklen her.

Når man kommer ind får man ikke adgang til hele serveren med det samme. Dette er for at sikre et trygt rum for de unge. Inden man får adgang til alle kanalerne, skal man lige skrive med en administrator, der tjekker hvor gammel man er, om man er medlem af foreningen og hvilket navn man gerne vil kaldes på serveren. For at blive administrator skal man sidde i Autisme Ungdoms hovedbestyrelse, enten som menigt medlem eller som suppleant. Det er et krav, for at man kan være sikker på, at administratorerne udfører deres arbejde på serveren i overensstemmelse med Autisme Ungdoms vedtægter og retningslinjer.

Når man kommer ind på selve serveren, efter at have skrevet med en administrator, så vil der være en masse roller man kan vælge imellem. På den måde kan man vælge til og fra, hvad man har lyst til at være en del af. De forskellige roller tildeles af en “bot”, og er beskrevet nærmere i kanalen “hvad-for-nogle-roller-er-der-lige-nu”. Det er ikke et krav, at man er medlem af Autisme Ungdom for at blive en del af serveren, men “medlemmer” og “ikke-medlemmer”

Flere afdelinger

Skolen har afdelinger på Nørrebro, Frederiksberg, Amager og i Middelalderbyen i Brøndby. Herudover har vi kreative værksteder, STUlab (IT-afdeling) og gastrolinje i Nordvest samt musikstudie på Østerbro På vores praktiksted Oasen i Dragør har vi bl.a heste og andre dyr. Du bliver tilknyttet én af vores afdelinger, og herudover har du mulighed for at tage fag og deltage i arrangementer på alle de andre afdelinger

Fast kontaktlærer

Du får en fast kontaktlærer på den afdeling, du bliver tilknyttet, og du har samme kontaktlærer gennem hele uddannelsen Du kan gå til din kontaktlærer med alt

Fokus på nu og efter

Der er faglige udfordringer i alle skolefag (FSA+HF), og vi laver brobygning til dit kommende arbejde eller uddannelse

Kontakt os i dag på: 21 77 79 75 eller

tv@dinstu.dk og book et besøg!

Hos os får du mulighed for: :

STUlab: IT, programmering, digital design, eSport m m

Dyr og natur: Heste, katte, får, geder og katte mv

Krea: Guldsmed, billedkunst, tegning og syning m.v.

Køkken og gastrolinje

Motor-/ autoværksted på egen afdeling (Amager)

Musik: Musikstudie, øvelokale, samspil og teori

Beauty: Kosmetolog, vippeteknik og frisør m m

Sport og motion: Træning, fodbold, outdoor m v

Håndværk og ejendomsservice m v

Mange praktikmuligheder og meget andet!

vi laver 100 % fleksible forløb

sKomipraktiknår omhelstogse ,hvadvitilbyder!

Autisme Ungdom – også et fællesskab...

har forskellige roller på serveren. Det påvirker ikke, hvad man har adgang til, men gør det nemmere for administratorerne at holde styr på, hvor mange medlemmer vi har, som bruger serveren, og hvor mange ikke-medlemmer vi har.

Autisme Ungdom har også udarbejdet et regelsæt, som skal overholdes på serveren. Det kan læses af alle, både i fuldt format og i en kortere opsummerende version. Der er også en video på Autisme Ungdoms YouTube-kanal, hvor reglerne bliver læst op. Hvis nogen bryder reglerne, eller hvis der opstår konflikter, er der altid mulighed for at kontakte en administrator, som hjælper med at løse problemet. Deres job er nemlig at sørge for, at Discord-serveren er et trygt sted at være for alle brugere.

Hvad siger medlemmerne om serveren?

Tilbage på selve Autisme Ungdoms Discord-server er samtalen i fuld gang. Da jeg spørger ud på serveren, hvorfor folk godt kan lide at være en del af fællesskabet på platformen, er Filip en af de første til at svare. Han synes det bedste ved at være en del af fællesskabet på Autisme Ungdoms Discord-server er, “at man kan skrive sammen med andre

autister, snakke med andre der har det på samme måde som en selv, og få nye venner”. Viktor, en anden bruger på serveren, stemmer i: “Jeg kan godt lide, at der er en blanding af normal hverdagssnak og seriøse dialoger om diverse ting som påvirker autister. Serveren er et sted man kan møde andre autister nær ens egen alder, høre om hvordan de har det og hvad de laver, og samtidig hjælpe og støtte hinanden i et forum, hvor man ikke skal føle sig bange for at være autist”, skriver han.

Flere af bestyrelsesmedlemmerne i Autisme Ungdom, er også glade for at bruge

Discord serveren: “Discord serveren giver muligheden for at man kan holde kontakt med alle dem, man møder til forskellige arrangementer, uden at skulle holde styr på en milliard forskellige navne, kanaler etc” skriver Anne, som både er aktiv i lokalafdeling Hovedstadens bestyrelse, og suppleant til Autisme Ungdoms hovedbestyrelse. Tobias, som er admin på serveren stemmer i: “Jeg syntes at alle her er søde, spilaftenerne er rigtig sjove, og Discord serveren er en fantastisk mulighed for at møde andre autister, der er som en selv”.

Vil du også gerne være en del af fællesskabet? Scan QR-koden i artiklen her.

80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

IT-uddannelse for unge mennesker med ASF.

Kom til AspIT skolernes dag

hos AspIT den første lørdag i september kl. 10-14 eller kontakt os for et individuelt besøg.

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig.

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 9 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig

AspIT er et nationalt tilbud med afdelinger i hele Danmark.

Flexjob & autisme – en

Det er ikke meget, jeg har italesat det, for det har været noget, jeg har skullet lande i og finde ud af, hvordan jeg bedst kunne få mine tanker og følelser omkring det ned på papir.

Men i de første uger af året deltog jeg i en del møde hos både kommune og egen læge – alt sammen med henblik på, at jeg kunne blive indstillet til et flexjob. Og inden sommerferien blev skudt i gang, stod jeg med papir på, at jeg nu er tilkendt flexjob.

Det var faktisk med lidt ambivalente følelser i første omgang - misforstå mig ikke, jeg er dybt taknemlig for det, men grundet min autisme er forandringer grundlæggende et ’nej tak’….indtil jeg har fået lov til lige at vænne mig til dem, så er de som regel ok. Men det var med lidt ambivalente følelser, fordi jeg altid har haft en forventning om, at jeg skulle læse videre, uddanne mig og have et arbejde på normale vilkår. Jeg har haft høje forventninger, måske endda for høje forventninger.

Efter min HF søgte jeg arbejde i en legetøjsbutik og blev ansat 12-15 timer i ugen. Jeg kan sige helt ærligt og direkte fra mit hjerte, at jeg var SÅ glad for det

arbejde. Jeg blev mødt på en helt anden måde og følte virkelig, de så mennesket frem for diagnosen. Arbejdet i legetøjsbutikken var en kæmpe succesoplevelse, men jeg kunne også mærke, hvor hårdt det tog på mig, selvom jeg ”kun” arbejdede 12-15 timer om ugen og i perioder færre timer. Men med autisme-diagnosen følger det også, at jeg tager alle sanseindtryk ind. Alle lyde i butikken kom direkte ind, alle lysindtryk ramte mig kraftigere end normalt og dagene begyndte at tappe mig mere og mere for energi. Men arbejdet i legetøjsbutikken var med til at skubbe mig i den rigtige retning, jeg blev helt afklaret, i at jeg ikke skulle have en førtidspension - jeg skulle bare arbejde færre timer og - min situationen taget i betragtning - i et miljø der var uden lige så mange sanseindtryk. Og derfor faldt valget på flexjob.

Da jeg fik afgørelsen og papir på, at jeg nu var tilkendt flexjob, mærkede jeg med al tydelighed, at der sænkede sig en form for ro i mig. Selvom det var en forandring, og noget jeg skulle vænne mig til, så gav det ro. Tanken om at min fremtid var sikret, og at et arbejdsliv for mig ikke afhang af, om jeg ville kunne holde til at arbejde 37 timer om ugen gav mig rigtig meget ro. Den sikkerhed der ligger i, at jeg på trods af en vurdering på ca. 7 timer +/- i ugen har mulighed for at køre længere ned i de perioder, hvor der er behov for det, og højere op i andre – det er bare så helt afgørende for mig. For jeg ved, at et af de vilkår der er ved min autisme-diagnose er, at jeg i perioder kan blive rigtig stresset. Jeg ved også, at det hurtigt kan udvikle sig til at angsten blusser op, OCD´en begynder at vise sit ansigt og at spiseforstyrrelsen bliver endnu værre. Så trygheden i at jeg kan flexe op og ned i timer er altafgørende.

Af Mathilde Lusty Sørensen

helt ny vej

For tiden er jeg hos Høje-Taastrup Bibliotekerne, hvor jeg kombinerer min særinteresse for miniature med en praktik. Og jeg kan allerede nu sige, at det at kombinere min særinteresse og flexjob/ praktik virkelig gør en forskel. Det er med til at fastholde mig i jobbet, fordi jeg naturligt har en stor interesse og opmærksomhed

inden for området. Mit mål for fremtiden er at blive fastansat et sted, hvor jeg kan bruge mine kreative evner. Ikke nødvendigvis inden for miniature,

Læs mere om mine særinteresser her:

Du kan møde Mathilde, og høre hende fortælle om sit liv med flere forskellige diagnoser – og hvad fremtiden bringer – på Specialkompasset. Den 20.september kl. 11.30 holder Mathilde gratis oplæg – tilmelding er nødvendig. Skriv til jp@compassfairs.dkfor at sikre dig en plads.

men udfolde mig kreativt og dermed forhåbentligt fastholde mig i arbejde. Men det ligger et stykke ude i fremtiden, og lige nu er jeg bare taknemlig for at have fået flexjob tilkendt og have fået en så skøn praktikplads.

Bemærk, at Mathildes indlæg har været bragt på bloggen Mit liv med angst og autisme i september 2022.

Vi har rykket os helt

For Tobias Hagedorn og Naja Nielsen har mødet med engagerede voksne på Finderup Efterskole været en gamechanger. De er gået fra at mistrives til at stortrives og udvikle sig fagligt.

MARJATTAS STU

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

Marjatta

Strandvejen 15

4733 Tappernøje

Tlf. 5596 5119

marjatta@marjatta.dk

marjatta.dk

vildt!

Af Peter Christensen. Foto: Peter Christensen og Finderup Efterskole.

”Jeg havde meget svært ved matematik og havde en matematiklærer, der ikke hjalp mig. I stedet råbte han af mig og kunne finde på at kaste et viskelæder efter mig.”

Ordene er Najas. Jeg sidder overfor hende og Tobias, og vi taler om deres tid i folkeskolen. I det samme kommer forstanderen, Allan Trelborg, forbi og kigger på os: ”Går det godt? Er de ikke skønne,” siger han om de to elever, mens han ser på mig.

Denne lille konkrete og håndgribelige sekvens fortæller ret præcist omfanget af den forandring i deres skoleliv, som Tobias og Naja har oplevet, efter de er startet på Finderup Efterskole.

”Lige inden jeg kom, orkede jeg ikke rigtig mere skole, men jeg fandt hurtigt ud af, at her er det hyggeligt

og rart at gå til timerne, og vi får den hjælp, vi har brug for, med det samme, fortæller Tobias.

”Her er virkelig rart. Her kan man nærmest gå og glæde sig til timerne,” fortsætter Naja: ”Jeg troede næsten, at det var en drøm.”

Når man går rundt på skolen og møder de glade, smilende og imødekommende ansatte og elever rundt om hvert et hjørne, forstår man godt Najas bemærkning om at glæde sig.

Lille og overskuelig efterskole

Denne dag er travlheden stor med samtaler med godt 40 nye efterskoleelever. Totalt er der 65 elever på Finderup Efterskole. Skolen mener,

at størrelsen er den rigtige til et godt pædagogisk miljø, og det nærvær, eleverne har krav på.

”Vi gør meget ud af modtagelsen af de nye elever og snakken med dem, så vi ved præcist, hvor de står fagligt og personligt, så vi kan hjælpe dem bedst muligt og møde dem på den

rigtige måde. Ikke bare af professionelle grunde, men også fordi vi holder meget af eleverne, og det er vigtigt for os at vise dem, at de har værdi,” forklarer Allan Trelborg.

”Vi er en skole med et fagligt fokus, eleverne kan tage afgangseksamen i dansk og matematik her, men vi har et lige så stort fokus på elevernes trivsel. De har ikke de bedste skoleerfaringer, og mange af dem har været i mistrivsel. Det har både haft som konsekvens, at de ikke har haft det rart, og at de ikke har lært så meget, som de egentligt skulle.”

Skolen formål er at give eleverne nyt mod på skolelivet og give dem lysten til at lære tilbage. De skal have mulighed for at få nye venner og blive klar til at tage livtag med livet efter skoleopholdet.

Den omsorg skolen viser for eleverne manifesterer sig også i værelserne.

”Eleverne har nogle ret store værelser. Det er helt bevidst. Hvis en elev har haft en rigtig dårlig dag, og det kan vi jo alle have, skal hun eller han ikke op på et trangt værelse og føle sig klemt. De skal have luft omkring sig.”

Når man har fysisk overskud, har man også psykisk overskud

Finderup Efterskole har 10 linjefag, som de 65 elever kan vælge imellem: Byg & anlæg, Auto og metal, Håndarbejde, Hestelinje, Idræt, Friluftsliv, Kok amok, Kunst & design, Træsløjd og Jagt.

”Man kan jo nok regne ud, at det er små hold, og det er helt bevidst. Det betyder meget for relationer mellem lærere og elever, og muligheden for at hjælpe, og for relation mellem eleverne, at holdene ikke er for store.”

Skolen gør en del ud af, at eleverne skal bruge kroppen og bevæge sig ud fra devisen om, at et fysisk overskud også giver et psykisk overskud. Der er således masser af mulighe -

der for at dyrke idræt og udeliv på skolen. Skolen har store udearealer med ridebane, fodboldbane og bålhytte rundt om skolens bygninger. De slår græsset i byparken i Finderup og bruger dens muligheder. Skolen har også et naturområde på 14 hektar til deres rådighed med mulighed for at bade, ro i kano eller stå på paddleboard.

Mere tid udenfor klassen end indenfor

Vi taler lidt om, at når eleverne oplever succes, får de mere blod på tanden. Det genføder lysten til at lære hos dem, og det er en pointe i skolens arbejde. Når alt kommer til alt, er det Tobias og Naja, der er bedst til at sætte ord på deres udvikling:

”Jeg var ikke vild med at gå i folkeskolen. Jeg havde meget svært ved at følge med. Jeg er ordblind, og jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for. Jeg tilbragte flere timer udenfor end indenfor i klassen,” fortæller Tobias.

”Jeg har gået i 3 forskellige folkeskoler, men jeg kunne ikke finde min plads. Jeg har ADHD, og jeg kunne ikke følge med. Jeg passede ikke ind i klassen, og lærerne lyttede ikke til mig,” siger Naja.

Den manglende opmærksomhed og problemerne med at følge med satte sig i kroppen på både Tobias og Naja.

”Jeg begyndte at få dårlige tanker om mig selv, om at jeg ingenting kunne. At jeg ikke var som andre,” fortsætter Tobias.

”Jeg blev bare ligeglad, og syntes det hele var ligegyldigt. De sidste par måneder, inden jeg sluttede i folkeskolen, var jeg overhovedet ikke i skole,” fortæller Naja.

Lærerne på Finderup er anderledes

Som en afgørende faktor for deres udvikling peger de på, at lærerne ser dem, forstår dem og er gode til at hjælpe dem. De giver ikke op, hvis de ikke har forstået det første gang.

”Så forklarer de det på en ny måde, indtil vi har forstået det. De sætter sig ind i, hvem vi er,” forklarer Tobias.

”De giver os en pause, hvis vi de kan se, vi har brug for det. Det har jeg heller ikke været vant til,” siger Naja.

De siger begge: ”Vi kan ikke komme i tanker om, at vi overhovedet lærte noget i folkeskolen, modsat nu, hvor vi har lært meget. Vi har virkelig rykket os vildt meget. Vi har fundet ud af, at vi godt kan det samme som andre, og det giver os virkelig lyst til at lære noget mere. De er gode til at give ros, og vi føler virkelig at de både ser og hører os, som dem vi er.”

”Og, ja, så har vi også fået nye venner. Venner for livet,” slutter de.

Nye venskaber er også et helt afgørende udbytte for Tobias og Naja. De skal videre ned til spisesalen og vennerne og have dagens ret af fiskefilet, kartofler og persillesovs med tilhørende gulerodssalat. Derefter går turen til en aktiv eftermiddag i et naturområde.

Lige inden jeg kom, orkede jeg ikke rigtig mere skole, men jeg fandt hurtigt ud af, at her er det hyggeligt og rart at gå til timerne, og vi får den hjælp, vi har brug for, med det samme...

STU-Hylke HESTEKRÆFTER I LANGE BANER!

Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer. Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor:

• Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke)

Du kan også læse nærmere på

www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter

Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254

mail@hylkeridecenter.dk

www.hylke-ridecenter.dk/stu

Elise fik hjælp af rådgivningen LigeLinie

Da kommunen reducerede Elise Pihl Fryland bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, ringede hun til LigeLinie, som er foreningen Ligeværds juridiske og socialfaglige rådgivning. Her fik hun hjælp til, hvad hun kunne lægge

Af Lasse Mors Foto: Privat

Tirsdag 14. marts dumper et brev ind i Elise Pihl Frylands e-boks. Kommunen har besluttet at ændre hendes bevilling af tabt arbejdsfortjeneste fra 37 til 29 timer ugentligt, står der.

Elise Phil Fryland er bevilget tabt arbejdsfortjeneste til pasning af sin søn Magnus, som har infantil autisme og kun sjældent går i skole, fordi han ikke kan rumme at være der. Derfor vil en reducering i bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste være en udfordring i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen for familien.

”Magnus har brug for, at jeg kan være der til at støtte ham. De dage, jeg kan tage på arbejde, er det, fordi jeg kan få en nær relation til at hjælpe, når han været i en god periode. Men selv på de dage kan jeg være

vægt på i en klage.

til hvordan hun skulle skrive en klage

nødt til at køre hjem, fordi Magnus har brug for det,” fortæller hun.

Fik hjælp af LigeLinie

Elise Pihl Fryland ringer derfor til LigeLinie, som er Ligeværds gratis juridiske og socialfaglige rådgivning for forældre til børn og unge med særlige behov. Her får hun råd og vejledning om regler i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste og hvad hun kan lægge vægt på i en klage.

”Vi snakker grundigt om, hvad der kan lægges vægt på i klagen, og om hvad der vil være af muligheder.”

”Jeg fortæller om min sag, og hun (rådgiveren i LigeLinie, red.) bliver meget konkret på: Det er det her, der er vigtigt at have fat i, det er det her, du kan bruge,” siger Elise Pihl Fryland.

”Og det er netop overblikket over, hvad der er væsentligt i sagen, som er den største hjælp,” fortæller hun.

”Jeg kunne jo skrive 1000 ting. Men jeg skal holde fokus på, hvad det egentlig er, jeg skal klage over, og hvorfor jeg gør det. Så det var helt konkret at få penslet ud, hvad jeg kunne skrive.”

På baggrund af klagen lander et nyt brev i Elise Pihl Frylands e-boks tirsdag 18. april. Her står der, at hun nu fortsat er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste på fuldtid, og det har lettet situationen på hjemmefronten.

”Jeg kan trække vejret igen,” siger hun.

Hvad kan LigeLinie hjælpe med?

I LigeLinie sidder to socialfaglige konsulenter og rådgiver forældre mandage kl. 9-12 og onsdage kl. 1315.30.

En af dem er Julie Fabian. Hun udtaler sig ikke om de sager, de hjælper med, da hun har tavshedspligt, men

hun vil gerne invitere forældre, der har brug for hjælp til at kontakte Ligelinie.

”Vi tilbyder juridisk og socialfaglig sparring til forældre, der står i lignende situationer. Inden for de sidste par år, har vi får flere og flere henvendelser både på inklusions- og STU-området.” siger hun.

”Når man kontakter LigeLinie, så får man sparring på sin sag og bliver hjulpet til, hvordan man kan tage næste skridt og kommer videre.”

Ligeværds redaktion blev opmærksom på Elise Pihl Frylands sag, fordi hun delte afgørelsen i et opslag på Instagram.

Hvis du har fået hjælp af LigeLinie og har lyst til at fortælle om din oplevelse, så kontakt meget gerne Ligeværd på lasse@ligevaerd.dk.

ERHVERVSRETTET STU OG BO-KOLLEGIE

- Mekaniker - lager/produktion - køkken/restaurant

- pedel/service - butik/handel - omsorg/pleje

4 Individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed, hvor du tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincip. Det kan kombineres med fx ordblindeundervisning eller kurser.

4 Forløbet er rettet mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

4 3 ­ årigt forløb hvor du kan skifte imellem linjerne og finde den rette vej for dig.

4 Grundig afklaring af passende timetal, effektivitet og skånehensyn.

4 Tæt samarbejde med STU vejleder.

4 Det er muligt at bo på vores bo ­ kollegie hvor der er fokus på at ruste dig til at klare tilværelsen i egen bolig.

4 Vi lægger stor vægt på at finde vejen til det virkelige liv – for dig – og støtter med en hånd i ryggen i det der er svært.

4 Vi tilbyder Selvforståelsesforløb og udarbejder Stressprofil.

4 Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

SILKEBORG

Roskilde Kongrescenter

HAL D · Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Onsdag 20. september Torsdag 21. september

MESSEOVERSIGT STANDPLAN

PROGRAM for Specialkompasset 2023

i Roskilde Kongrescenter

ONSDAG 20. SEPTEMBER

9.00 – Officiel åbning v/ Jacob Mark, medlem af Folketinget (SF), børneordfører, FGU-ordfører og undervisningsordfører.

9.00 - 14.00 – Messen er åben for uddannelses- og fremtidssnak i Hal D.

9.30 - 10.15 – Hør mere om ASF-linjerne på ungdomsuddannelserne. Kan man gennemføre en gymnasial uddannelse med en autisme-diagnose?

10.30 - 11.15 – Status på STU v/Ligeværds sekretariatschef Esben L. Kullberg. Dette oplæg er primært rettet mod fagpersoner

11.30 - 12.15 – Ung med diagnoser. Mød Mathilde Lusty Sørensen fra bloggen ’Mit liv med angst og autisme’. Mathilde fortæller om sig selv, uddannelse, fremtiden og fleksjob.

14.00 - 16.00 – Pause

Pausearrangement KUN FOR UDSTILLERE I LOKALE MAGLEKILDE

14.00 - 16.00 – Netværksarrangement med fagligt oplæg og forplejning.

16.00 - 19.00 – messen er igen åben for besøgende

17.00 - 18.00 – Mød Ligeværd og hør om Forældrenetværk og klub for unge fra 18 år med særlige behov på tværs af handicap. Hør frivillige, klubmedlemmer og ambassadør/frivillig Mogens Mathiesen fortælle om fællesskabets betydning.

TORSDAG 21. SEPTEMBER

9.00 - 14.00

9.30 - 10.15

– messen er åben for besøgende.

BEMÆRK!

Alle oplæg foregår i LOKALE ROAR.

Der er GRATIS ADGANG til alle oplæg.

Tilmelding til jp@compassfairs.dk

– Specialefterskole. Repræsentanter fra specialefterskolerne fortæller om skoleformen. Hvad får man ud af det? Og hvordan forbereder man sig?

10.30 - 11.15 – Flexuddannelsen er Glad Uddannelses bud på en erhvervsrettet uddannelse til unge, der har gennemført en STU. Hør mere om opbygningen af uddannelsen og mulighederne den giver både elever og virksomheder.

14.00

11.30 - 12.15 – Sofie Blenstrup fra Autisme Ungdom fortæller om sin personlige rejse og oplevelser på specialefterskole og som medlem af en ungdomsorganisation.

– messen lukker. TAK FOR I ÅR. Vi ses i 2024!

Et pejlemærke på vej mod målet

De unge, der befolker

Ledestjernen STU og

Botilbud skal kunne

begå sig i den virkelige verden, fortæller STU-leder Anders Olsen. Derfor skal undervisningen og boligsituationen være så virkelighedsnær som muligt

Alle trin i den raket, der på et tidspunkt skal gøre de unge parate til deres egen rejse ud i verden, er nøje overvejet med udgangspunkt i det virkelighedsnære og det meningsfyldte.

Deraf også navnet Ledestjernen på den nye STU i Haslev. For ledestjerner er pejlemærker på vejen mod et endeligt mål, forklarer Anders Olsen. Og målet er altså, at eleverne skal kunne navigere deres eget fartøj, når de engang forlader de trygge rammer.

”Trinene på vej ud skal alle sammen være med til at tydeliggøre, hvad de skal kunne for at kunne klare sig,” uddyber STU-lederen. ”Det handler om at hjælpe dem med at skabe ligeværdige vilkår for sig selv, og så handler det om at få dem afklaret.

Hvor er deres plads i samfundet?

Hvad er bedst for dem uden at pakke dem for meget ind.”

Den tilgang er afspejlet i mange aspekter af dagligdagen på Ledestjernen. Det er bl.a. helt bevidst, at man har valgt at placere uddannelse og boliger centralt inde i byen. Et

valg, der giver mening for de unges udvikling, men som samtidig kan give en garvet STU-leder lidt “forældreagtige” bekymringer. Nøjagtig som ude i virkeligheden.

”Bylivet giver dem den virkelighedsnære feedback, som de kommer til at opleve senere i livet. At det så kan give os grå hår i hovedet, er noget andet, men det lærer dem at være unge på godt og ondt,” smiler Anders Olsen. ”Vi oplever jo fx det her

med, at nu er de jo flyttet hjemmefra, så de bestemmer selv, og det synes de og vennerne er fedt. Så kan der lige pludselig være rigtig mange teenagere på ét værelse – og det kan føles lige i overkanten. Så må vi hjælpe med at få tingene afstemt, så alle kan være i det.”

Fejl og konsekvenser

Ungdomsliv indebærer også, at man lærer, at der er konsekvenser i et samfund ved ens fejl og handlinger.

Et pejlemærke på vej mod målet...

På Ledestjernen skal eleverne og beboerne også have lov til at begå fejl, så de kan mærke konsekvenserne inden for nogle kærlige rammer.

Det er ikke os, der opstiller konsekvenser, understreger Anders. Det er konsekvenser, som nu engang findes, og som vi støtter de unge i at mestre at undgå eller opnå. Alt efter om det er en positiv eller en negativ konsekvens.

”Vi havde en superfed oplevelse med en ung, som var flyttet fra et klubværelse og bare efterlod det med ting og uden at gøre rent – hvor meget får man så tilbage af sit depositum? Det gav pludselig en fornemmelse af ansvar, og hvad man kan og ikke kan,” lyder det fra Anders Olsen.

For netop at skabe overskuelige rammer har Ledestjernen også flere stadier i “raketten”, som kaldes Raketten, Rampen, Portalen og Satellitterne. Fra værelserne i botilbuddet

kan eleverne stille og roligt blive sluset videre ud på vej mod mindre støtte, først i klubværelser og derefter helt egne boliger.

”Man kan starte på et værelse og så ende med at bo i et af de tiny houses, vi er ved at udvikle.

Det handler om ikke at blive hængende i vores botilbud. Det skal ikke ende med at være opbevaring, og der skal skubbes til dem. Det gør noget

ved selvopfattelsen, at man har sit eget sted, der er lidt mindre institutionsagtigt.

Tiny houses er overskuelige og til at betale for. Vores husleje er sat sådan, at det smager af virkelighed, men det er ikke urealistisk for dem.

De skal opleve at have en lejekontrakt og lære, hvad udlejer siger og gør, hvis man ikke betaler. Hvad er

et depositum osv,” fastslår Anders Olsen.

Virkelighedsnære knopskud Cafe Brætspil hedder et af STU’ens knopskud. Et sted, hvor ikke bare de unge kan more sig, men hvor alle er velkomne. Derfor er det også vigtigt, at caféen er en reel, virksomhed, der skal tjene penge og betale sine regninger. Men selvfølgelig skal der stadig være genkendelige rammer

for eleverne, når de opholder sig på caféen, forklarer Anders Olsen.

”Pædagogikken skal være på plads og være med til at skabe succesoplevelser, men når der kommer en reel kunde, skal kunden også have en reel oplevelse. Den daglige leder på caféen er ansat som STU-underviser, så han kender de unge. Det virkelighedsnære giver rigtig meget mening for de unge. Vi har fx en

ung, som har svært ved at møde ind i STU-lokalerne, men ingen problemer med at møde ind på caféen, fordi rammerne der er forudsigelige for ham og hans tænkning.”

Med caféen får Ledestjernens elever også et sted, hvor de kan møde byens andre unge i ligeværdige rammer. Her er det ikke STU, der er omdrejningspunktet, men muligheden for at være unge sammen på lige vilkår.

VI LEVERER LIVSDUELIGE UNGE

Bofællesskaber, STU, fritidstilbud, praktikker og ressourceforløb til unge med særlige behov.

Et pejlemærke på vej mod målet... Q & A med de unge

Her svarer 2 af Ledestjernens unge på spørgsmål fra Specialkompasset:

- Hvordan har det været at flytte i egen bolig/på klubværelse med støtte.

- Hvad har du lært om dig selv?

- Hvordan har du rykket dig?

- Hvordan er det at gå på STU, og hvad kan du bruge det til?

- Har du nogle gode råd til andre om STU og egen bolig med støtte?

Mikkel boede før i botilbud og svarer: ”Her i huset lever vi mere selvstændigt. Der er ikke nogen, der hele tiden kigger os over skulderen. Det er ikke dårligt, men det er anderledes. Vi skal jo stadig have støtte til tingene, ellers kan vi ikke finde ud af dem alle sammen, men der er ikke så meget overvågning her i mine øjne. Jeg føler mere frihed, og jeg udvikler mig bedre, fordi man tænker mere over ansvaret her, så der går virkelig mange ting igennem hovedet. Når det går op for én, at man skal tage ansvar, kommer det sådan lige som et dunk i hovedet (laver en sjov

”Hvad STU angår, så brug det til, hvad fuck du vil. Der er ikke specielt mange grænser. Mange muligheder er i hvert fald realistiske, vil jeg sige. Mit gode råd til andre unge, som vil flytte ud selv fra et botilbud er klart, at de skal have nogle venner at flytte sammen med. At de har et fællesskab, lige som vi har her. Ellers blive man ensom, og det gider man jo lige som ikke, vel. Og så bare tag dig freaking sammen og lær tingene.”

Nichlas boede før i plejefamilie og

svarer:

”Det er fint her. Der er lidt mere ro på. Så målgruppen, eller hvad det hedder, passer bedre her. Og min udvikling er bedst her. Der er mere fred, og de passer bedre til mig, dem, der bor her. Jeg har lært, at jeg er pisse god til at lave hegn. Jeg har talt med naboen. Eller også var det hende. Vi aftalte, at jeg lavede hegnet gratis for dem, og at de så betalte materialer. Vores kære nabo havde pengene, men ikke tid til det. Jeg havde tiden. De blev meget glade for det. Jeg fik meget ros. Jeg kan lide at lave ting uden for. Grove tømrerting.

”Angående STU, er det fint at gå der. Det giver nogle muligheder, som jeg ikke selv kan få fat på. Det giver muligheder for at udvikle mig, inden jeg skal ud i det virkelige liv. Det hjælper mig med at få venner, for jeg har svært ved at møde nye mennesker. Jeg vil give det råd, at STU hjælper dig på vej. Men at det er meget forskelligt fra person til person. Men jeg vil sige: Netværk, uddannelsesmuligheder, sociale muligheder. Og jeg har mødt min mester

KREATIVE OG PRAKTISKE FAG, BO-UNDERVISNING & UNGDOMSLIV I TRYGGE RAMMER

samt en masse mere får du hos os på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på Glad STU.

Kontakt os for mere info.

København +45 21 84 04 37 christina.barr@gladfonden.dk

Esbjerg +45 23 69 19 35 sanne.h@gladfonden.dk

Aabenraa +45 40 50 09 57 kristian.pm@gladfonden.dk

Ringsted +45 40 27 91 11 Sacha.lw@gladfonden.dk

På

STU´ens Dag

• Kommer du hjem med konkret ny viden og inspiration

• Får du nogle spændende oplevelser sammen med andre

• Møder du undervisere og nuværende STU-elever

• Ser du de fysiske rammer i STU-tilbuddet

• Kan du få svar på de spørgsmål, du går rundt med

STU’ens Dag

5. oktober 2023

kl. 14 - 19

STU-foreningen Consentio er initiativtager til at afholde STU´ens Dag – du kan se alle STU-tilbuddene, der er tilmeldt dagen på Consentios hjemmeside: consentio.nu

NYSGERRIGHED

Du er interesseret i mange ting, har mange interesser og synes nye oplevelser er spændende.

DØMMEKRAFT

Du kaster dig ikke ud i hurtige konklusioner, men vil hellere være grundig og se ting fra flere sider.

VIDEBEGÆR

Du kan godt lide at lære nye ting. Du bruger tid på at søge svar på ting, der undrer dig.

VISDOM

Dine venner kommer tit til dig for at få gode råd. Du er god til at åbne nye perspektiver og se ting fra flere sider.

MOD

Du siger din mening og tør at gå egne veje. Du kæmper for det, der er vigtigt for dig.

KREATIVITET

Du har en god fantasi og får mange idéer. Du skaber kreative ting med dine hænder eller med dit hoved.

VÆRDSÆTTELSE

Du er god til at få øje på det smukke i livet. Du lægger mærke til og elsker smukke ting omkring dig.

TAKNEMLIGHED

Du nyder og værdsætter de gode ting i dit liv. Du er god til at vise andre, at du sætter pris på dem.

OPTIMISME

Du ser det gode i livet – også selvom tingene ikke altid går din vej. Du ser lyst på fremtiden. Tænker ‘Det skal nok gå’.

HUMOR

Du tager ikke ting så tungt. Du er god til at se ting fra en skæv vinkel og skabe smil omkring dig.

SPIRITUALITET

Du tænker over meningen med livet og universet. Du er åben for, at ting kan hænge sammen på mange måder.

SAMARBEJDE

Andre kan regne med dig. Du er god til at få grupper til at fungere og nyder fællesskaber.

ÆRLIGHED

Du er ærlig og oprigtig. Du holder, hvad du lover, og siger, hvad du mener.

ENTUSIASME

Du har meget energi og kan lide at være aktiv. Du har et godt humør og er nem at begejstre.

RELATIONER

Du er god til at knytte tætte bånd til andre. Det betyder meget for dig at være tæt på folk, du holder af.

OMSORG

Du står klar, når folk omkring dig har brug for hjælp. Du er opmærksom og nyder at gøre noget godt for andre.

SOCIAL INTELLIGENS

Du kommer godt ud af det med andre. Du fornemmer, hvordan andre har det, og hvad de har brug for.

VEDHOLDENHED

Du giver ikke op. Når du går i gang med noget, så gør du det færdigt. Også selvom det trækker tænder ud.

RETFÆRDIGHED

Det er vigtigt for dig, at andre bliver behandlet ordentligt – også selvom du ikke nødvendigvis er enig med dem.

LEDERSKAB

Du er god til at organisere og motivere i en gruppe. Du kan godt lide at tage ansvar og lede andre.

TILGIVELSE

Du bærer ikke nag, når andre sårer dig. Du ved, at alle begår fejl. Hos dig får folk en ny chance.

BESKEDENHED

Du fremhæver andre frem for dig selv og deler gerne anerkendelse med andre.

OMTANKE

Du tænker dig om, inden du gør eller siger noget. Du er en grundig person, der træffer fornuftige valg.

SELVKONTROL

Du er fokuseret, målrettet og kan bevare roen og styre dit temperament.

de 24 styrker

STYRKER? Der findes 24 såkaldte karakterstyrker – og

vi har dem alle i større eller mindre grad. Styrkerne er positive dele af vores personlighed, som har indflydelse på, hvordan vi tænker, føler og opfører os. Tjek oversigten med styrker og markér på skalaerne i hvor høj grad du tænker, du har dem...

MEGET

1. DU FÅR BEDRE SELVVÆRD

Mange er slemme til kun at fokusere på de steder, hvor de ikke lykkes. Det slider på selvværdet. Øv dig i stedet i at lægge mærke til, hvad dine styrker er. Det, du er god til og godt kan lide. Det booster dit selvværd – og du finder mere ro i dig selv.

2. DU BLIVER BEDRE TIL AT HÅNDTERE MODGANG

I hårde tider er det særligt vigtigt at kende dine styrker. ‘Hvorfor?’, tænker du måske. Jo, du kan tænke på dine styrker som dine personlige supervåben. Er du fx kreativ, så kan du bruge denne styrke til at komme på løsninger. Kreativiteten kan også være et frirum – altså et sted, hvor du får et afbræk fra modgangen, mens du hækler, pimper din cykel eller opfinder en ny gryderet.

3. DU BLIVER GLADERE

Kender du det, at tiden nogle gange flyver afsted, fordi du er totalt opslugt af det, du er i gang med? Hvis du kan finde din tilstand af flow, vil du være gladere og føle, at alting bare går meget lettere.

4. DU FÅR LETTERE VED AT TRÆFFE GODE VALG

At vælge uddannelse bliver nemmere, når du har et klart billede af dine styrker. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre grundlag har du for at træffe nogle gode valg.

5. FOKUS PÅ STYRKER

LIDT

Hvilke styrker har forskellige fagpersoner. Brug ug.dk til at finde ud af det.

BLIV KADET PÅ KRONBORG

På Kadetten hjælper vi dig med at finde ind til det, du er god til. Sammen med andre unge får du en aktiv hverdag fyldt med udviklende indhold, nye venner og lærerige udfordringer.

Vi dyrker voldenes haver, serverer på slottet, tilbereder maden i caféen og udstyrer dig med færdigheder, du kan bruge, også efter din uddannelse på Kadetten. Vi tilbyder en forudsigelig hverdag, faste rammer og et tempo, der passer dig. En uddannelse, hvor du møder ligesindede og indgår i et liv, der giver mening.

Kadetterne har været en aktiv del af Kronborgs liv i århundreder. Kronborgs soldater har til alle tider bidraget til livet på voldene, de har gjort en forskel og har udviklet sig sammen. Nu er det din tur. Velkommen til Kadetten

Hvorfor er det vigtigt, at du kender til dine personlige styrker?

TJEK OVERSIGTEN MED DE 24 STYRKER

Start med at se på styrkerne og sæt kryds på skalaerne ud fra hver styrke...

Giv et eksempel på hvornår du sidst har brugt hver af dine 3 topstyrker

Få gerne andre til at hjælpe dig med denne opgave

Kvie Sø Efterskole er en specialskole for unge med særlige læringsforudsætninger.

Vores elevgruppe er unge mellem 14­19 år som har læringsvanskeligheder, udviklingshæmning, Downs Syndrom og Autisme…

Målet med skolen er at give unge udviklingshæmmede muligheden for at opnå større livsduelighed, så de forberedes til et så selvstændigt og ligeværdigt voksenliv som muligt. Samt at give dem adgang til en ungdomskultur sammen med ligesindede.

STYRKE ØVELSER – du skal lave sammen med andre! 3

2 3 1

HVILKE STYRKER VÆLGER ANDRE OM DIG?

Sæt jer sammen og kig på listen over de 24 styrker.

1: Skiftevis vælger I nu 3 styrker om hinanden.

2: Ved hver af de 3 styrker skal I give et eksempel, hvor I har oplevet, at personen har vist styrken.

HVILKE STYRKER ER DER BRUG FOR HER?

I skal nu sammen tænke tilbage! Hvilke styrker har der været brug for?

1: I en episode i weekenden?

2: I den sidste engelsktime?

3: I den sidste idrætstime?

4: I det sidste frikvarter?

5: Her til morgen?

DE KENDTE OG DERES TOPSTYRKER!

Begynd med at udvælge 3 kendte personer eller fiktive figurer fra film, bøger, tegneserier eller nyhederne.

1: Hvilke styrker synes I, at disse personer har?

2: Hvordan oplever I, at styrkerne bliver brugt?

HVILKE 3 STYRKER FIK DU?

En fejring af STU

Efterskolerne har Efterskolernes Dag – en dag, der i mange år har været en stor succes og været med til at showcase både de faglige og sociale rammer

og faciliteter. Nu får STU-skolerne så et tilsvarende arrangement. Arrangementet er udtænkt af STU-foreningen

Consentio og folkene bag satser på, at det første event er starten på ikke bare en tradition, men en fejring af skoleformen.

Helle for fællesskab og udvikling

Helle for fællesskab og udvikling

Efterskoleophold for sent udviklede unge

Efterskoleophold for sent udviklede unge

Kom og vær en del af vores fællesskab og mød nye venner.

Kom og vær en del af vores fællesskab og mød nye venner.

Du møder en prøvefri skole med praktiske og kreative værksteder og hvor vi sammen har fokus på din personlige udvikling og livsglæde.

Du møder en prøvefri skole med praktiske og kreative værksteder og hvor vi sammen har fokus på din personlige udvikling og livsglæde.

Læs meget mere om vores tilbud på: www.efterskolenhelle.dk

Læs meget mere om vores tilbud på: www.efterskolenhelle.dk

Af Christina Qvistgaard

”STUens Dag. Det er en ide, der har ligget og ulmet i flere år i Consentios bestyrelse og sidste år begyndte vi så for alvor at italesætte den,” fortæller Karsten Bendix, bestyrelsesmedlem, forstander på AKU Center Højagergaard og en af idemændene bag det nye tiltag. ”Det bliver STUens Dag i bredeste forstand. En fejring og en festdag. Det vigtigste er, at det bliver en dag, hvor de unge og deres fremtid er omdrejningspunkt. Både de kommende og nuværende elever.”

Arrangementet taler direkte ind i den aktuelle lovgivningsproces, hvor unge fremover, i hvert fald på papiret, skal have en større indflydelse på deres eget uddannelsesvalg. Det valg vil Consentios medlemsskoler gerne være med til at støtte op om, lyder det fra Karsten Bendix. Udover STUens Dag, arbejder man fra Consentios side også på at kvalificere og have indflydelse på den kommende STU-portal, hvor man som ung og pårørende vil kunne se, hvilke skoler, der eksisterer.

For kommende elever og deres familier betyder dagen en mulighed for at besøge en eller flere skoler og forsøge at sætte sig selv ind i rammerne på de steder, de besøger den første torsdag i oktober.

”De unge, der har været på besøg, kan gå derfra med et indtryk af den grundstemning, der er på stedet. En grundfornemmelse. Og man kan få et indtryk af det faglige, af rammerne og størrelsen. Som familie kan man sammen

Dybbøl Efterskole henvender sig til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede. Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Syv

Et efterskoleår

Linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere, Sport og Ridning

GRENNESSMINDE STU

Din vej til et liv med job, trivsel og kolleger

På Grennessminde STU i Taastrup bliver du en del af et arbejdsfællesskab på en af vores erhvervsrettede linjer. Vi arbejder med mad, planter, dyr, træ og metal Du vælger, hvor du vil gøre en forskel

Kontakt os og hør hvordan vi kan tilrettelægge et forløb til dig Gminde dk 43 99 04 70 info@gminde.dk

Ragebølskovvej 3 - 6400 Sønderborg - +45 74487080 www.dybboelefterskole.dk

komme ud at se, om det harmonerer med de behov man har, og man kan begynde at forberede sig på at komme videre,” uddyber forstanderen. ”Vi vil i det hele taget gerne understøtte de kommende elevers forestillingsevne. De skal ud at se og opleve stederne.”

Netop muligheden for at komme afsted med sin familie er også årsagen til, at Consentio har valgt tidsrummet 1419, men derudover er der frit slag på den kreative hylde, når skolerne skal finde på indhold.

”Som STU kan man selv vælge opsætningen af dagen. Nogle vil lave et åbent hus-arrangement, nogle vil lave workshops, hvor man kan vise, hvordan en normal hverdag ser ud, og hvor man kan møde de elever, der er på stedet. Det vigtigste er at facilitere en god samtale,” fortæller Karsten Bendix.

Den fælles sag

Consentio betyder at gøre fælles sag. Og det kommer både de 48 skoler, der på nuværende tidspunkt er tilmeldt og deres elever til at gøre den første torsdag i oktober, når STUens Dag for første gang løber af stablen i hele landet.

For STUens Dag betyder også en chance for skolernes nuværende elever for at deltage i et arrangement, hvor det er dem, der er eksperterne.

”Vi skaber en meningsfyldt hverdag for vores unge hver dag, og det skal de være med til at vise frem for andre unge. De skal føle, at de er med til at gøre en forskel,” fastslår Karsten Bendix.

Planen er, at STUens Dag bliver en årligt tilbagevendende begivenhed – samme dag hvert år. Og man er velkommen til at kaste sig ud i besøg allerede fra 7. klasse.

« tilbage til indhold

STU Special Minds

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse til dig med autismeprofil

STU Special Minds er en individuelt tilrettelagt uddannelse for dig, som er 16-25 år og har autisme eller tilsvarende profil. På uddannelsen arbejder du målrettet med at blive klar til videre uddannelse eller job. Uddannelsen er både for dig som brænder for IT, og for dig som er glad for almene fag, praktisk arbejde osv. STU Special Minds er kendetegnet ved, at vi lytter og er nysgerrige

• vi ser dine ressourcer og skaber et individuelt forløb for dig

• du oplever mening og formål med det, du gør du er en del af et socialt fællesskab

• din fremtid bliver konkret gennem gode praktikforløb i virksomheder

”Jeg er nu fagligt klar til HF og har fået struktur på min lektielæsning. Desuden har jeg nu redskaber, som jeg kan bruge til at komme ud af en svær situation.

Nicklas, tidligere STU-elev, Special Minds

Du er altid velkommen til at kontakte den Special Minds-afdeling, som er tættest på dig, og booke et uforpligtende møde og en rundvisning. På den måde har du de bedste forudsætninger for at træffe dit valg.

Læs mere på www.specialminds.dk

Kig forbi

Ditte Stern Bach Afdelingsleder, Aalborg Tlf: 30 84 46 27 dsb@specialminds.dk

Laila Fiil Afdelingsleder, Kolding Tlf. 28 79 60 41 lafi@specialminds.dk

Kamille Ebbe Afdelingsleder Aarhus Tlf. 30 84 48 13 kbb@specialminds.dk

Sidsel Freja Birk Afdelingsleder, Silkeborg Tlf. 51 54 49 37 sif@specialminds.dk

”Jeg lærte mig selv at kende på

For bare få år siden ville 19-årige Sofie Blenstrup aldrig have stillet sig op og holdt oplæg for en større forsamling. Hun var pigen, der forsøgte at gemme sig i sin skoleklasse og undgik at tiltrække sig større opmærksomhed. Når hun indtager oplægslokalet på Specialkompasset er det med budskabet om, at et ophold på en specialefterskole er virkelig godt givet ud – for det er netop den tid, der har givet Sofie selv ballast og mod til at stikke næsen frem.

”Efterskole er noget af det fedeste. Den bedste tid – og selvom der helt sikkert kommer nogle svære stunder, bliver det det år, man vil tænke tilbage på. Det har styrket mig både socialt og i forhold til mine kompetencer. Inden ville jeg aldrig have drømt om at stille mig op foran en masse mennesker,” fastslår Sofie. ”Du udvikler hele dig. For mig var det en rutsjebanetur, som jeg var bange for, men lige pludselig kørte den rutsjebane af sig selv.”

Sofie selv var bare 14 år gammel og med en helt ny autismediagnose, da hun indledte sit eget ophold og gik fra en tilværelse, hvor det var forholdsvist nemt at

gemme sig til et liv, hvor det sociale var omdrejningspunktet – og hvor man ikke bare kan forsvinde.

”Det var svært for mig i starten. Jeg tror, jeg ringede til min mor 4 gange om dagen. Jeg var ikke særlige social og vant til bare at lave mine ting og ikke blive set. Jeg var der bare,” fortæller Sofie. ”Det var svært for mig at være i det nye, men jeg fik en god bofælle og så lærte jeg meget om, hvilke relationer der var gode for mig. Lærte mig selv at kende i en social sammenhæng. Jeg fandt også ud af, hvor vigtigt det er at fastholde sine relationer. Skridtet fra at sige, at man har en ven til at holde fast i den ven, er svært.”

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges

Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

– Du er velkommen til at besøge os –

Af Christina Qvistgaard

specialefterskolen”

Hjælp til en god oplevelse

Selvom tanken om at flytte fra de trygge rammer kan være overvældende for både den unge selv, men så sandelig også for forældre ne, mener Sofie, at man trygt kan tage af sted. Pædagoger og lærere ved, hvad de gør og de er

”Man er nødt til at hoppe ind i det. Man må godt trække sig en gang imellem, men hvis ikke man interagerer, bliver det svært. Det er jo ikke kun det faglige, der skal fungere. Det er også nærmest en familie, der skal fungere, men personalet er der virkelig for dig,” forklarer Sofie og fremhæver selv sin kontaktlærer og forstanderen på Karise Efterskole.

”Min kontaktlærer var bare noget helt særligt. Virkelig dygtig. Og forstanderen kom også til at betyde meget. Jeg var elevrådsformand i det sidste år og når alt var ved at brænde sammen, kunne jeg tage en kop kaffe og sætte mig på hans kontor og bare være stille.”

Sofie holder oplæg på Specialkompasset, om sit efter- skoleophold og sine oplevelser med at være ung med diagnoser, den 21. september, kl. 11.30 Tilmelding til jp@compassfairs.dk

hvad er du stolt over at have opnået det sidste år..?

i skolen?

i fritiden?

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I

CENTRUM AF RANDERS

Butik | Lager og transport | Køkken og café

Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk

Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

Ambitioner for fremtiden

I dag er Sofie ikke bare tidligere efterskoleelev. Hun er også aktiv i Autisme Ungdom, hvor hun er medlem af hovedbestyrelsen og forperson i Midtsjællandskredsen. Derudover passer hun sin STU på Magleby og så drømmer hun om at uddanne sig videre. Alt sammen en

udvikling hun bla. tilskriver den gejst og selvtillid, hun har fået med sig fra sit efterskoleophold.

”Jeg vil gerne holde oplæg for at give flere unge indblik i specialefterskolerne. Det er ikke farligt at komme på efterskole – og det giver så mange gode ting med

VI HAR PLADS TIL DINE DRØMME

Midt på smukke Stevns finder du Kilden STU. Sammen med dig hjælper vi til, at du kan realisere et selvstændigt, meningsfuldt og berigende liv med udgangspunkt i i netop dine ressourcer og drømme

STU & Botilbud

LINJER: MEDIE RIDNING

DESIGN & BÆREDYGTIGHED

GÅRDLIV KØKKEN

Kontakt

STU Leder

Natasja Lundh

+45 93 85 02 96

natasjalundh@kilden-stu.dk

WWW.kilden-stu.dk

i bagagen,” lyder det fra Sofie, der har ambitioner om en fremtid som pædagog.

”Jeg har bestået min 9.kl. i dansk med 8,8 i snit. Og det er jeg virkelig stolt af, at jeg kunne.”

”Nu er min plan at tage den pædagogiske assistent på en ordinær uddannelse med støtte. Jeg vil gerne give min indsigt og min viden og erfaringer videre på specialområdet.”

I første omgang bliver det de besøgende på Specialkompasset, der får chancen for at høre Sofies beretning og blive inspireret til en meningsfyldt fremtid.

Bliv en del af et fantastisk fællesskab hos Det Gamle Mejeri!

Prøv værksteder som: IT & Medier, Køkkenværkstedet, Multiværkstedet og De Grønne Pedeller

Mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse – skræddersyet til dig, dine færdigheder og overskud.

Du kan bo i enten enkeltværelse, lejlighed eller fælleslejlighed.

Vi tilbyder altid 14 dages praktikforløb, så du kan afprøve om, vi er det rigtige for dig.

Det Gamle

dgm@dgm.nu

Tlf.: 7516 9394

www.dgm.nu

Sophia Bergmann Evald er 20 år og elev på Birkeskolen i Aarhus.

Jeg mødte hende første gang i 2021, og også denne gang var hun en bombe af livsglæde og omsorg.

Jeg er positiv, og de kan glæde sig til at læse artiklen

Jeg blev dagen inden mit møde på Birkeskolen stukket af en hveps i det ene øjenbryn. Jeg var rødøjet, temmelig hævet og helt skæv rundt om det venstre øje og ville forklare det lidt Picasso-agtige udseende.

”Nååårh, det var da synd og træls,” lød det øjeblikkeligt fra Sophia, ”men du skal nok blive god igen. Det skal nok blive fint igen. Det lover jeg.”

Den lynhurtige bemærkning giver et ret præcist billede af den grundlæggende omsorg, som Sophia omfavner verden og andre mennesker med.

Har man som forældre et barn med udviklingsforstyrrelse, ønsker man sig af alt verden, at ens søn eller datter kommer til et sted, hvor der er trygt, overskueligt og masser af glæde ved livet og mennesker.

Chaplins STU og §103 Beskæftigelsen

S K R Æ D D E R S Y E T S T U F O R L Ø B M E D

U D G A N G S P U N K T I D I N E S T Y R K E O M R Å D E R

S C A N Q R K O D E N O G F Å E T I N D B L I K I C H A P L I N S

S T U O G B E S K Æ F T I G E L S E

Kontakt

o l i v e r @ c h a p l i n . a s S t j e r n e g a d e 2 3 , 3 0 0 0 H e l s i n g ø r

w w w . c h a p l i n . a s

H o s o s b l i v e r d e t m u l i g t a t u d v i k l e d i g f a g l i g t , p e r s o n l i g t o g s o c i a l t C h a p l i n s S T U e r e n p r a k t i s k u d d a n n e l s e , d e r t a g e r u d g a n g s p u n k t i m e s t e r l æ r e p r i n c i p p e t

Tekst og foto: Peter Christensen

Et sådant sted er Birkeskolen i Aarhus, og det er her Sophia går i skole.

Lidt om Birkeskolen

Birkebakken er et bo- og STU-tilbud beliggende på Hejredalsvej i Brabrand. Birkeskolen udgør STU-tilbuddet, mens Kvisten og Udsigten er de to botilbud på stedet.

Birkebakken er en del af Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

Birkeskolen er et STU-sted for unge mellem 15 og 25 år med generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingshandicap, udviklingsforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelser.

Sagt på lidt mere jordnært dansk er det unge, som kan svært ved at lære nyt, har svært ved at aflæse andre

PÅ CHAPLINS STU I HELSINGØR KAN DU

L æ r e a t l a v e p o d c a s t o g s t o r i e s t i l s o c i a l e m e d i e r

i M e d i e C h a p l i n

L æ r e a t b a g e o g t i l b e r e d e m a d i C a f é C h a p l i n s

k ø k k e n

L æ r e t j e n e r k u n s t e n o g s e r v e r e m a d f o r v o r e s d e j l i g e g æ s t e r i C a f é C h a p l i n

L æ r e a t d e s i g n e s m y k k e r , s y , s t r i k k e o g t u f t e i v o r e s K r e a t e a m .

F å e r f a r i n g m e d a t e k s p e d e r e k u n d e r i v o r e s s t r ø g b u t i k B u t i k C h a p l i n

F å v i d e n o m k o s t , m o t i o n o g s u n d h e d o g v æ r e e n d e l a f v o r e s Z u m b a , f i t n e s s o g g å h o l d

mennesker, har svært ved at genkende sociale signaler og som har vanskeligt ved at kommunikere med mennesker, de ikke kender.

De unge på Birkebakken har brug for at indlære de kompetencer, så godt som de kan, for at kunne mestre de udfordringer, de givet vil møde i deres liv. Det er unge, som ofte bærer deres følelser uden på tøjet, både den brusende glæde og den omslugende ked-af-det-hed. Det gælder selvfølgelig også Sophia.

Birkeskolen har 20 elever og vil gerne øge elevtallet lidt, men har ikke på nogen måde et ønske om at blive en større skole og dermed sætte det tætte og trygge miljø, som eleverne har brug for og nyder godt af, på spil.

Individuelle planer

Birkeskolen har 4 værksteder: Krea og kultur, Musik og kultur, Natur og kultur og Krop og kultur.

af undervisningen skal være i et andet lokale, ville det betyde, at for meget tid vil blive brugt på at vandre efter lokaler. Det tager tid selv om alle skolens undervisningslokaler har et særligt navn med tilhørende farverig tegning, så de er overskuelige at finde for eleverne: Vanddråben, Nattergalen, Klokken, Ravnen, Svanen, Stoppenålen, Tepotten og Fjeren.

De unge på Birkeskolen har vidt forskellige udfordringer og vidt forskellige behov. Derfor er undervisningen meget individuelt planlagt.

”De unge har hver deres plan og mål. De får ikke systematisk undervisning i skolefag, hvor vi forudsætter, at de har lært det, de skulle og kunne, men de kan godt få undervisning i matematik, dansk og engelsk,” fortæller Emma Kongsbak.

Det, eleverne har mest brug for, er undervisning i livsmestring, som gør dem i stand til at møde samfundet på en måde, så også de bliver en del af fællesskabet.

”Eleverne får undervisning i, hvordan de bliver en god ven, hvordan man spiser sundt, hvordan de sociale spilleregler er, de lære at sætte grænser, og lære hvordan de løser konflikter. Det er en bred palet af sociale kompetencer,” fortæller Emma Kongsbak videre.

”Du er faktisk blevet rigtig god til at sætte dine grænser, synes jeg,” siger Emma til Sophia. Det synes Sophia også selv.

”Og så bliver du undervist i engelsk, rejseengelsk, fordi du gerne vil rejse. Which day is it today,” spørger Emma, og Sophia svarer hende med stolthed i stemmen og den flotteste udtale på engelsk: ”Today it is Friday.”

”På værkstedet tegner vi også meget, mest på glas, og det bliver solgt på et julemarked. Det er vildt,” fortæller Sophia også lige i den forbindelse.

Sang og skuespil

Jeg mødte Sophia første gang for 2 år siden på Kvie Sø Efterskole. Nu møder jeg hende og hendes smittende humør igen, helt tilfældigt.

Sidst jeg talte med hende, sagde hun blandt andet: - Jeg går på musiklinjen. Jeg elsker musik. Jeg kan ikke sidde stille med mine ben, når der er musik, lige som Whitney Houston. Jeg har venner i alle husene.

Det er de fire værksteder, der er hjertet i undervisningen af eleverne. Undervisningen foregår i helt små grupper i forbindelse med samværet på værkstederne. Hvis noget

Og Sophia har stadig den samme store glæde ved musik og skuespil. Hun er fortsat ufortrødent med sang og teater.

I forbindelse med undervisningen på Birkeskolen har eleverne mulighed for at komme i praktik. Det har Sophia benyttet sig af, og hun har blandt andet været i praktik i Kunstnerhuset Karavana, hvor mennesker med udviklingshæmning kan arbejde med billedkunst og teater og udvikle sine kreative evner. Og det passede naturligvis som fod i hose til Sophia.

”På Karavana kunne jeg både arbejde med billedkunst, skuespil og sang. Jeg elsker skuespil og teater, og jeg går efter den drøm,” fortæller Sophia storsmilende.

”Men, Sophia, du lærte faktisk også at tage bussen alene fra Birkeskolen til Karavana og hjem igen,” siger Emma.

”Ja, det gjorde jeg, svarer hun megastolt, og det er forståeligt, fordi det kan være en ordentlig mundfuld af en udfordring, hvis man er udviklingshæmmet, at tage bussen alene over så langt et stræk, og så tilbage igen senere på dagen, fra den ene ende af Aarhus til den anden.”

STU Kirkebæk – Vi vægter det gode ungdomsliv på STU Kirkebæk

Sammen udvikler vi unges potentialer – og alle oplever sig set, hørt og forstået.

Vi vægter fokus på din kommunikative, sociale og kropslige udvikling – gennem et stærkt samarbejde på tværs af ambitiøse fagligheder.

Vi tager udgangspunkt i din livshistorie, behov, interesser og potentialer.

Du uddannes til et liv med størst mulig medbestemmelse i beslutningerne om dit eget liv.

De unge på STU Kirkebæk har omfattende varige multiple funktionsnedsættelser med kommunikative, kropslige og sociale vanskeligheder, samt mental retardering og hovedparten er kørestolsbrugere. Vores bygning er bygget med hensyntagen til målgruppen og vi er fælles om vores faciliteter med Kirkebækskolen og Børnehuset Kirkebæk.

Vi har tilknyttet tale- og høre konsulenter, fysio- og ergo terapeuter samt psykolog og der er mulighed for at tilkøbe STU Klub og vedligeholdelsestræning.

Kirkebækskolen og STU

Gymnasievej 37, 2625 Vallensbæk

Telefon: 4366 0550

Mail: kirkebaekskolen@vallensbaek.dk

Spørgsmål eller aftale om besøg: STU leder Eva Wilkinson

Telefon: 2154 0908

Mail: efw02@vallensbaek.dk

Se mere på:

https://kirkebaekskolen.aula.dk

https://youtu.be/eWRtMPTrk6A

Pas på trafikken

”Jeg har fået nye venner, efter at jeg er startet her på skolen. For eksempel Dera, som er en lille pige, der går på skolen. Hun er så sød. Hende ville jeg gerne have med hjem,” siger Sophia. Hun bor på Jobkollegiet, hvor hun også er ved at få nye venner.

Da jeg talte med Sophia i 2021, sagde hun blandt andet: ”Jeg synes, det var svært at flytte fra familien. Jeg kunne ikke lide at gå fra dem, men på den her måde kan jeg jo øve mig lidt.”

Nu er Sophia vendt lidt hjem til familien igen. Hendes forældre bor helt tæt på, og det har også givet lidt glæde i kroppen hos Sophia.

Jeg skal til at køre hjem til computeren og skriveriet, men Sophia får lige en sidste bemærkning skudt afsted: ”Jeg er glad og positiv, og du kan godt sige til dem, at de kan glæde sig til at læse den. Det skal nok blive en god artikel,” siger hun og afslutter formanende med ordene: ”Pas på trafikken. Det er farligt!”

Kan du ikke finde startknappen?

Vi er ikke som de andre. - det er du heller ikke...

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i efterfølgende uddannelse. Det er en høj andel.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk. www.aspin.dk

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisningsog udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse.

AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

« tilbage til indhold

Libertas Hørsholm

• Solistundervisning

• Skolevægringsforløb

• STU med flere linjer

• Solist-STU

• Udskrivningsforløb

• Aflastning og støttekontaktordninger

• Psykologisk-psykiatrisk klinik

• Misbrugsbehandling.

Højt specialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske lidelser og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder ud fra en afstigmatiserende og ressourcefokuseret tilgang.

”Det her er skridtet videre”

Da Benjamin Bo

Møller havde afsluttet sin STU var det mest presserende spørgsmål: ’hvad så nu’?

Vil du vide mere om Flexuddannelsen?

Glad Uddannelse holder oplæg på Specialkompasset den 21. september, kl. 10.30

Tilmelding til jp@compassfairs.dk

STU Roskilde

– Tid til udvikling og fordybelse

Undervisningen er bygget op om den enkeltes ønsker, håb og drømme. Eleverne medinddrages i deres uddannelsesforløb.

Undervisning i trygge rammer, hvor eleverne primært er tilknyttet et Stamhold. Linjefagsundervisningen forgår 2-3 dage om ugen på tværs. Derudover har vi 3-4 uger med valgfag.

Vi har følgende Linjefag:

Den grønne linje – Træværksted

Cykelværksted – Kreativt genbrugsværksted

Faglig linje – Køkkenlinje

– Social færdigheds træning og samtalegrupper

Eksempler på valgfag har været:

– idræt, social medier, musik, ude liv, sansemotorisk træning, ungdomsliv www.stu.roskilde.dk Afdelingsleder

For vejen videre fra specialuddannelse byder ofte på en fremtid inden for jobcenterrammer, hvor der savnes bud på et meningsfyldt arbejdsliv.

Sådan var det også for Benjamin, der hurtigt så sig selv stige på jobprøvningstoget.

Nedsat syn eller blind?

Tag din STU på IBOS:

• Fællesskab

• Venskab

• Personlig og faglig udvikling

Af Christina Qvistgaard

”Jeg var tilknyttet jobcentret i over 2

år – og var ude i forskellige virksomhedspraktikker. Blandt andet på et lager. Det synes jeg var spændende og var noget, jeg gerne ville gøre mere ved, men der var ikke rigtig nogen vej,” fortæller Benjamin.

”På et tidspunkt blev Flexuddannelsen nævnt. Efter noget snak holdt jeg møde med blandt andre Katrine – og jeg var på med

Katrine Nielsen er en af vejlederne på Flexuddannelsen. Flexuddannelsen er Glad Fondens bud på en overbygning på STU - og en uddannelsesvej for unge med diagnoser og indlæringsvanskeligheder til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gavn for både arbejdsgivere og de unge.

Den to-årige uddannelse

på praktisk oplæring i en virksomhed inden for fx lager eller butik. For Benjamin, 28 år, foregik uddannelsen på Salling Groups lager i Ishøj. Små hold og en uddannet faglærer sørger for det håndholdte element og fagligheden, mens indlagte praktikker gør eleverne parate til at stå på egne ben.

Med 4 timers praktisk arbejde og en times teori om dagen kan eleverne med det samme veksle deres viden til noget konkret. Og den metode tiltalte Benjamin.

”Jeg har et par diagnoser med mig og har gået på specialskole. Min faglighed er ok, men det med bøgerne er jeg ikke så meget for. For mig var det rart, at meget af arbejdet er praktisk. Jeg har svært ved at sidde så meget ned,” forklarer Benjamin. ”Det giver bedre mening, når man får teorien ind og så med det samme ser, hvad man skal bruge det til. Vi har fx lært meget om sikkerhed og fået sikkerhedsudstyr. Og så fik vi lov til at tage gaffeltruckcertifikat, og der ser man

Nærhed og støtte til den enkelte

Har dit barn brug for ekstra støtte i undervisningen?

” Det er virkelig en efterskole med

På Finderup er der Åbent Hus hver dag.

Kontakt skolen og få en aftale om en personlig rundvisning.

Se yderligere informationer på skolens hjemmeside www.finderupefterskole.dk

Finderup Efterskole er en lille specialefterskole for unge mellem 14 - 18 år med særlige behov. Skolen er oprettet af KFUM & KFUK og Y’s men. Her er et stærkt fællesskab båret af et kristent værdigrundlag. Nærhed, støtte og omsorg er nøgleord i dagligdagen. Vi lægger vægt på at være ”den lille skole” (65 elever) med tæt voksenkontakt og gode relationer mellem medarbejdere og elever.

Der er også mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

NIVEAUDELT UNDERVISNING Finderup Efterskole adskiller sig på flere måder fra andre efterskoler. Der er niveaudelt undervisning i alle fag, og der undervises i mindre hold, så der er ro og ekstra tid til den enkelte elev. Undervisningen er både struktureret og varieret for at fastholde både koncentration og motivation. Udover de obligatoriske fag kan eleverne vælge mange forskellige linje- og valgfag, hvilket er med til at sikre elevens alsidige udvikling. Det kan fx være Hest, Kunst, Håndarbejde, Friluftsliv, Fodbold, Byg og anlæg, Metal/motor, Træsløjd, Jagt, Kok amok, Idræt, Medie.

HERBORGVEJ 7 • 6900 SKJERN

Se mere om skolens liv på Facebook og læs mere på hjemmesiden ww w.finderupefterskole.dk

fællesskab” – Tobias

“Jeg har lært en masse fagligt, jeg har fået gode venner, og så har jeg frem for alt lært at tro på mig selv” – Katrine

jo hvorfor både teori og det praktiske er vigtigt.”

Kompetente medarbejdere Flexuddannelsen er en rigtig god uddannelse, fastslår Benjamin. En uddannelse, hvor der bliver kigget på behov og på styrker og svagheder, hvor der bliver taget hensyn, men også stillet krav.

Den individuelle viden om eleverne og deres kompetencer og udfordringer bliver taget med ud til virksomhederne, når de unge skal ud i praktikker på egen hånd eller i fleksjob efter endt uddannelse. Det kræver indsigt og forståelse af virksomhederne. Til gengæld får de en virkelig god og kompetent arbejds -

kraft, der ikke er kommet sovende til deres uddannelse, fortæller vejleder

Katrine Nielsen

”Vi lægger meget vægt på, at virksomhederne er med på de støttebehov og udfordringer, eleverne kommer med. Vi er meget ærlige og åbne i vores kommunikation. Der skal være noget forståelse. Virksomhederne er som regel meget imøde -

kommende,” uddyber hun. ”Men så får de også nogle unge mennesker, som har valgt branchen, og som gerne vil. De har vist, hvad de kan og har været igennem 2 hårde år. De har haft en god indføring i arbejdsmarkedet. De får en medarbejder, der udover at have haft den daglige praktiske gang i en travl virksomhed også har en teoretisk viden om arbejdspladskultur og det faglige område, de skal arbejder indenfor. De kan løse de praktiske opgaver, men de kan også indgå i samarbejdet på arbejdspladsen.”

Benjamin er ikke i tvivl om, at Flexuddannelsen er vejen videre for ham og for mange andre, hvis de får muligheden.

”Der er alt for mange, der bare bliver smidt ud i praktikker. De kan godt,

men så sker der ingenting bagefter. Flexuddannelsen giver virkelig mening. Vi er afklarede, og vi ved, hvad vi kan. Det er skridtet videre,” fastslår han. ”Hvis ikke jeg var kommet i gang med den her uddannelse, cyklede jeg nok stadig rundt i jobprøvningscirkusset. Nu er jeg både uddannet og afklaret til fleksjob, og det er ren lettelse. Det betyder, at jeg ikke bliver smidt på førtidspension. Jeg var blevet syg i hovedet, hvis jeg skulle sidde derhjemme. For mig har det her givet motivation, selvtillid og livskvalitet.”

« tilbage til indhold

ESPORT hjælper unge med – nu undersøger forskere hvorfor

Et 4-årigt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan og hvorfor

Antallet af unge med autisme og skolevægring er stærkt stigende i Danmark. Erfaringer viser, at pædagogiske akti-

dem et tydeligere sprog for, hvad der virker i det pædagogiske arbejde. Som en del af projektet arbejder de med

autisme

understreger, at det er vigtigt, vi kender kriterierne, når vi giver feedback til hinanden.”

Emil supplerer: ”Det læner sig ind i det autismevenlige, at noget er givet på forhånd og gør rammen tydelig. De studerende har selv været med til at bestemme, hvad man kan få feedback på, og der er regler for, hvad man må sige til hinanden. Det kan fx være de fem forskellige spilpositioner eller de calls, man laver som in game leader. Er det klart og tydeligt, det der bliver kommunikeret?”

Et nyt narrativ

Feedbacktemaerne for det enkelte spil er skrevet op, så de kan ses på computerskærmen. De studerendes inddragelse er en vigtig del af projektet, og underviserne arbejder systematisk med at styrke de unges selvfølelse. Mikkel forklarer:

”Vi arbejder med at ændre narrativet for de unge på esportlinjen. De har ikke haft den nemmeste skolegang, og computerspil er måske blevet problematiseret. Rigtigt mange har lange forløb med skolevægring bag sig. Her kommer de

ind i et rum, hvor de er kompetente, og hvor de kan sproget. Det, de er dygtige til, bliver talt positivt frem, og det skaber grobunden for at lykkes i andre arenaer.”

Fra angst og skolevægring til selvtillid og fællesskab

På esportslinjen i Sputnik går blandt andet fire drenge, som startede på STU med en stor ængstelighed for at være i fællesskaber, og som sjældent forlod hjemmet. De er nu er blevet til en venskabsgruppe, der tager på Fisketorvet og drikker bubbletea som andre unge. Mikkel fortæller om en af de unge: ”Han blev overfaldet fysisk i folkeskolen, har haft skolevægring og en del udiagnosticeret angst. Når han træder ind i esportrummet har han rigtigt mange kompetencer. Han blomstrer i spillederrollen og tager ejerskab for fællesskabet på esport-holdet. Når vi evaluerer, kan han argumentere og forsvare medstuderendes handlinger. Han kan oversætte andres intentioner og er ordentlig og præcis i sin kommunikation. For første gang i mange år er han ude sammen med venner efter skole. Jeg bliver stolt,

når jeg ser den

udvikling, han har gennemgået.”

Forskningsprojektet

”Esport som læringsrum og brobygger for udsatte unge med autisme” er støttet af VELUX Fonden og løber frem til 2026. Udover Aalborg Universitet og Sputnik STU deltager Fremtidslinjen, STU Anholtvej, Absalon, One Way Esport og Esport Danmark.

Samarbejde Sammenhold

Bøgevangskolen tilbyder et forløb, hvor du udvikler dig personligt, socialt og fagligt.

Eleverne er unge med særlige læringsforudsætninger. Man kan vælge Efterskolen som 9. - 10. kl. eller Fagskolen, som et kostskoleår eller som STU.

Undervisningen vægter almen dannelse højt og vi arbejder på

værksteder med små hold, med høj grad af samarbejde og sammenhold.

Du bor på skolen, hvor du kan opleve et fedt kostskoleår, få venner for livet og udvikle dig i dit eget tempo.

Du bliver med garanti mere afklaret til, hvad din fremtid skal indeholde af beskæftigelse, uddannelse og et godt ungdoms- og voksenliv.

STU-foreningen er vigtigere end nogensinde!

Siden etableringen af STU-foreningen Consentio i 2010 har STU-området været i en rivende udvikling, hvilket slår fuldt igennem med den nye STU-lovgivning, som er trådt i kraft i august 2023.

Fra primært at have været en forening med fokus på vidensarrangementer og netværk, har vi gennem de seneste par år skruet gevaldigt op for interessevaretagelsen på STU-området for at sikre udbydernes perspektiv i lovgivningsarbejdet.

Der er masser at kæmpe for i den kommende tid, hvor implementeringen af STU-loven går i gang. I STU-foreningen er vi bl.a. optaget af, at Kvalitetsaftalerne bliver et reelt samarbejdspapir, som handler om kvalitet og ikke blot er en kravspecifikation og et prisdiktat, som udbyderne kan sige ja eller nej til. Vi tror på samarbejdet, og at vi er sammen om at løfte de unge.

Vi brænder for at give de unge de bedste forudsætninger i livet, og vi går ikke på kompromis. Derfor ønsker vi også stadig en national kvalitetsmodel, så vi kan sikre, at alle udbydere af STU har de nødvendige faglige kompetencer og fysiske rammer til at skabe uddannelse, der løfter de unge. Det kræver et godt og

STU med mulighed for botilbud

VI TILBYDER:

● Landbrug – markarbejde, pasning af kvæg og vedligehold af små og store maskiner.

● Gartneri – dyrkning af planter i væksthus og på friland, pasning af kaniner, fugle, høns med mere.

● Have og park – vedligehold af grønne områder, vedligehold og reparationer af havemaskiner og lignende.

● Køkken og bageri – produktion af mad og brød til institutionen og ud af huset.

● Heste – undervisning i pasning af heste, ridning og vedligehold af bl.a. folde.

● Mølleri – afgrøder fra landbruget males til mel, pakkes og sendes af sted til konsum og bagerier og restauranter.

● Tømrer­ og snedkerværksted som modtager ordrer fra vores samarbejdspartnere.

● Kreativt værksted – fremstilling af brugskunst.

● Skolefag.

tillidsfuldt samarbejde med lovgiverne og kommunerne, og vi kæmper for ordentlige vilkår, så udbyderne kan levere uddannelser af høj kvalitet til unge med særlige behov. Det kræver en stærk forening.

STU-området står foran en tid, hvor der vil blive stillet flere krav til udbyderne. Det er på mange måder fornuftigt, og vi har alle en interesse i at skabe det bedst mulige tilbud. Vi går som forening konstruktivt ind i dialogen, og jo flere vi er i foreningen, jo stærkere står vi.

STU-foreningen har aktuelt 60 medlemmer med ca. 2600 elever i hele landet. Vi repræsenterer både private, offentlige og selvejende udbydere. Det er en kæmpe styrke, at vi repræsenterer bredt både i ejerform og geografisk, men der er plads til mange flere. Med flere medlemmer kan vi styrke vores sekretariat yderligere, så vi kan lave endnu flere arrangementer og lave mere politisk arbejde.

Hvis du er nysgerrig på STU-foreningen og vores arbejde, så er du altid velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem eller sekretariatet. Du kan også læse mere på www.stuforeningen.dk

Der er mulighed for øvning i traktorkørsel og deltagelse i andre relevante kurser.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup

Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

i samarbejde med brøndby kommunes kulturhuse præsenterer vi et erhvervsrettet STU-tilbud i særklasse

kulturhuse

PÅ FGU VEstegnen STU Bliver du en del af en rigtig arbejdsplads og et skønt ungemiljø

på stu'en tilbyder vi:

café og køkken i kulturhusets café

Lager og service spændende fagligt indhold masser af kurser til diG

(fx barista, hygiejne og truckkurser)

masser af ind- og udenlandsture

botræning

Hvis du både vil arbejde, studere og opleve, så besøg eller kontakt os her:

kulturhuset brønden Brøndby strand centrum 60

telefon: 26565436

mail: nisdie@fguvestegnen.dk

STU HØJAGERGAARD

Lærer du bedst gennem hænderne, og kan du lide praktisk arbejde?

Så tag din STU på Højagergaard.

Vi bor på en landbrugsgård i Slangerup og har 11 værksteder med egen produktion. Her kan du blive dygtig til et håndværk og finde ud af, hvilket job eller uddannelse der skal være din vej i livet. Du kan også komme i praktik i virksomheder.

Det praktiske arbejde kan du kombinere med undervisning i skolefag og fag, der hjælper dig til at udvikle dig personligt og socialt.

Vi har også interessefag, hvor du kan dyrke dine særlige interesser sammen med andre. Og så dyrker vi fællesskabet, tager på studietur, bruger naturen og lokalmiljøet og laver mange sjove ting på Højagergaard.

HER KAN DU PRØVE:

LANDBRUG

GARTNERI SNEDKERI MONTAGE

KREATIVT VÆRKSTED

KØKKEN & KANTINE

EJENDOMSSERVICE

MASKINVÆRKSTED

GENBRUGSBUTIK

CAFÉ DANNER

DYREHOLD

Læs mere på: akucenterhojagergaard.frederikssund.dk/STU – og kontakt daglig leder

Søren Andersen for at aftale et besøg på tlf. 2159 8587 eller mail: soand@frederikssund.dk

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!