Comwell Hotels Råvarepolitik

Page 1

RÃ…VARE- OG DRIKKEVAREPOLITIK



COMWELL CARE

FOR MENNESKER OG MILJØ I Comwell vil vi passe bedre på jordens ressourcer og minimere det fodaftryk, vi efterlader i naturen. Derfor har vi formuleret en råvare- & drikkevarepolitik med fokus på bæredygtighed, der gælder på alle vores hoteller. Den er vi både fagligt og menneskeligt stolte af, og det er blot én af de måder, hvorpå vi tager ansvar for mennesker og miljø. Det kalder vi Comwell Care.


DANSK SÆSON Vi foretrækker at arbejde med sæsonens danske råvarer. Det er her, vi får den højeste kvalitet, den bedste smagsoplevelse samt en naturlig variation i vores køkkener. Samtidig skåner vi miljøet for unødig transport og brændstofforbrug ved at vælge danske råvarer.



ØKOLOGISKE RÅVARER Vi vælger helst økologiske lokale råvarer. Det er bedst for smagen, dyrene og miljøet. Vores fokus på økologi har resulteret i, at alle vores køkkener har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det er vi stolte af, og vi arbejder fortsat tæt sammen med vores leverandører for at øge tilgængeligheden af økologiske råvarer.


ØKOLOGISKE DRIKKEVARER Vi prioriterer ligeledes økologiske drikkevarer. Det gør vi, fordi vi ønsker at tilbyde vores gæster drikkevarer af høj kvalitet, der er fri for sprøjtegift og tilsætningsstoffer. I vores restauranter og barer kan man derfor både finde økologisk læskedrik, øl, vin, the og kaffe.



MERE GRØNT, MINDRE KØD Vi arbejder kreativt og innovativt med frugt, grønt og andre vegetabilske råvarer, når vi planlægger vores menuer. Det fører til dejlige smagsoplevelser og er bedre for både mennesker og miljø. Samtidig arbejder vi med mindre, men bedre kød, der fortrinsvis er økologisk, dansk og fritgående.


FISK OG SKALDYR FANGET I DANSK FARVAND Vi anvender i stigende grad fisk og skaldyr til at tilberede smagfulde måltider. Vi anvender helst dem, der er fanget på bæredygtig vis i dansk farvand og er certificeret med MSC-mærket.




BEDRE RÅVAREUDNYTTELSE Vi har respekt for råvarerne, og det afspejler den måde, vi arbejder på. I køkkenet udnytter vi altid hele råvaren. Derved minimerer vi madspild, skåner miljøet og fremmer et bæredygtigt forbrug samtidig med, at vi får udfordret vores faglige kunnen.


COMWELL FOOD COORDINATORER Vi vægter faglige færdigheder i vores køkkener højt. Derfor har vi i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen uddannet Comwell Food Coordinatorer på hvert hotel. Derved har de kompetencen til at arbejde med bæredygtighed, økologi, smag og spiseoplevelser, så vi kan skabe smagfulde og bæredygtige måltider af høj kvalitet.


BÆREDYGTIGHEDSAMBASSADØRER I vores restauranter arbejder vi også med at sikre den høje faglighed, og vi har derfor uddannet Comwell Bæredygtighedsambassadører i alle restauranter. De arbejder med at sikre en høj kvalitet i vores drikkevarer, og en stor del af vores udvalg er enten biodynamisk eller økologisk. Derudover arbejder de med genanvendelse for at mindske spild.


FØLG UDVIKLINGEN Find os på Facebook, Instagram og LinkedIn og læs mere om vores bæredygtige omstilling.

Comwell a-s / Bomhusvej 13 / DK-2100 København Ø / comwell.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.