FAKTA
Mousseux
Drue(r): 100% Airen
Lagring: Ståltanke.
Alkohol: 11.5%
Syreindhold: 5.11 g/L
Restsukker: 9.3 g/L
PH værdi: 2.95
Skruelåg: Nej
Varenummer: 09303120035
Anbefales til:
VEUVE D´ARGENT BRUT ØKO, Blanc de Blancs, Vin Mousseux
Distriktet
Franske Vins Mousseux (VM) kan i princippet hente deres druer i alle vindistrikter i Frankrig, men de meste populære dyrkningsområder for druer til produktion af mousserende vine er Loire, Languedoc, Jura og Sydvestfrankrig. Druesorterne kan varierer meget og er dem, som er godkendte til dyrkning af Vins de France.
Vinificeringsteknikkerne går fra en tryktanksgæring (Cuve Close, Méthode Charmat) eller en flaske gæring (Méthode Traditionelle), alt efter producent. Den mest almindelig teknik er, at man laver en anden gæring på lukket tank af en "Vin de base" som indholder min. 8,5% alkohol, ved at tilsætte en sukkerlikør og selekteret gær. Vinen aftappes umiddelbar efter den har opnået et minimum tryk på 3 bar, men der er ingen krav for min. varighed af gæringen. Der findes en højere klassifikation, nemlig Vin Mousseux de Qualité (VMQ) med krav om min. 9,5% i alkohol for vin de base, et tryk på min. 3,5 bar og en min. gæring på tank i 90 dage.
Producenten
Vinhuset Louis Bouillot blev grundlagt i 1877 i Nuits-Saint-Georges, og lige fra begyndelsen valgte man at specialisere sig i mousserende vine. Louis, den ældste søn i familien, var stærkt inspireret af Champagnedistriktet og den største fortaler for den type vine. Hans passion for kvalitet var legendarisk i Bourgogne. Han blev hurtigt kendt for at udvælge de bedste ”vins de base” til sine Crémant-vine, men også for at eksperimentere under vinificeringen, i forsøget på at forbedre enhver betydende del i fremstillingsprocessen.
Lige siden har vinhuset Louis Bouillot været kendt som en af de mest seriøse og bedste Crémant-producenter i Bourgogne. I 1997 blev firmaet opkøbt af vinhuset Boisset som tilførte det nødvendig kapital og tiltrængt teknisk kunnen, hvilket det dengang 120 år gamle vinfirma havde brug for. De to familier Bouillot og Boisset, som begge var kendte for innovation og kvalitet, var et perfekt match!
Produktet
Det er vinfirmaet Louis Bouillot, som står bag denne vin mousseux Veuve d’Argent Brut Bio, lavet på økologiskdyrkede Airen-druer fra Sydfrankrig. Druesorten Airen er oprindeligt en meget gammel druesort fra Spanien, hvor den længe var landets mest dyrkede hvidvinsdrue, f.eks. i Valdepenas og La Mancha. Dens aromatiske og charmerende stil – og i øvrigt bedre vinificeringsteknikker – har medvirket til, at den i dag i både Spanien og Sydfrankrig har opnået en fornyet interesse. Nyplantninger af Airen i Sydfrankrig har samtidig givet mulighed for overgang til økologisk dyrkning hos nogle producenter, noget som bl.a. Louis Bouillot nyder godt af. Druen Airen har nemlig vist sig at være fremragende til produktion af mousserende vine.
Efter produktionen af ”vin de base” på økologiske druer, foregår andengæringen på tryktank (cuve close), og efter endt gæring bliver vinen finmodnet i yderligere tre måneder. Vinen er certificeret økologisk af ECOCERT.
Farven i Veuve d’Argent Brut Bio er flot, blank, lysgylden, og vinen har flotte, liflige, vedvarende bobler. I duften finder man frugtnuancer af abrikoser, mandler, akacieblomster og en smule hvid peber. Smagen er sprød, med god elegance og styrke samtidigt. En god frugtsødme i eftersmagen giver en meget behagelig og harmonisk, tør finish. Restsukkeret er på 10-12g/l. Perfekt som aperitif, til reception eller til forretter med f.eks. skaldyr eller fisk.