Karina kvittede drømmejobbet
Jeg ville vĂŚre der 100 procent for min datter
En afslappet og koncentreret mor.
Far med sin elskede pige. Hans rolige sind er godt for Sigrid.
Træningen har givet pote: Øjne fulde af liv og spilopper.
Hun havde det perfekte liv i sin hule hånd. Supermand, drømmejob og ønskebarnet. Men livet slog en kolbøtte og familien var ved at knække midt over. Karina måtte vælge: Karriere eller barn og familie. TEKST: NIELS FESSEL JUUL FEATURE HUSET
E
n varm sommerdag på Vesterbro sad Karina Vestergaard Bunch og spiste morgenmad, da hun pludselig så sin datter på 9 måneder lave nogle mystiske bevægelser og spændinger i arme og hænder.
Karina var ellers lige startet i Stofrådgivningen. For en socialrådgiver og psykoterapeut var det et drømmejob. Fantastiske kolleger med humor og en sjælden varme. Blandt andet arbejdede hun her Hjernetips.dk
sammen med den anerkendte psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom. Livet viste sig fra den gode side med dejlig mand og stor lejlighed på det mondæne Vesterbro. Men inderst inde følte Karina, at hendes elskede Sigrid måske ikke var som andre børn. Da Sigrid var 15 måneder var der endelig plads i vuggestuen, men det sarte barn kunne slet ikke tåle institutionens mange indtryk. Nu startede nedturen. Livet blev et planlægningshelvede for den lille familie. Sigrid var ofte syg og de to karriere-
forældre halsede af sted for at få det hele til at hænge sammen. Karinas veltilrettelagte liv begyndte at falde fra hinanden. – Vi sov ikke om natten, og begyndte at skændes. Jobbet blev et frirum fra de hjemlige problemer. – Her diskuterede jeg med min kollega Henrik Rindom. Jeg troede at Sigrid var autist, men han troede mere, at vi skulle over i noget epilepsi. Familien fik en henvisning til Hvidovre Hospital, for at få hende undersøgt, men inden de kunne komme til begyndte Karina at Google.
Muligheder frem for diagnoser – Jeg havde kun læst alle de triste dommedagsprofetier om autisme og epilepsi, men så jeg fandt webstedet Hjernetips. Her var håb og historier, der pegede en helt anden vej. Jeg blev opstemt og glad. Bemærkede så, at der var et infomøde i Kokkedal om principperne bag det hjemmetræningsprogram, der havde hjulpet så mange børn. Jakob var skeptisk, men jeg fik ham overtalt. Karina blev begejstret for konceptet om hjemmetræning og bestilte en konsultation hos neuropraktiker Larz Thielemann for at få viden og værktøjer til selv at gøre noget. Oplevelserne på hospitalet var ikke just opløftende og Karina havde efterhånden erfaret, at skulle der ske en ændring i Sigrids udvikling måtte hun selv tage affære.
KARINAS FAMILIE Mor: Karina Vestergaard Bunch, 37 år. Socialrådgiver og psykoterapeut. Far: Jacob Vestergaard Bunch, økonom, 39 år. Barn: Sigrid Vestergaard Bunch, 2 år. Bor: Vesterbro, København i en lejlighed på tredje sal.
– På konsultationen fik vi forståelse for Sigrids store potentiale, som ingen andre kunne se. Før tænkte jeg meget i diagnoser, nu tænkte jeg i muligheder. Alligevel var det svært at komme igang med træningen. – Alle de gode intentioner var der, men på grund af arbejde, kunne jeg jo ikke lave alt det jeg gerne ville – det var frustrerende.
Medicinen ødelægger alt Midt i den nye optimisme kom det barske svar fra hospitalets undersøgelse: Sigrid havde epilepsi. – Jeg var kritisk i forhold til lægernes ønske om medicin. Jeg synes det var grænseoverskridende at give et barn på to år stærk nervemedicin. Det var bare svært at modstå lægens pres og til sidst stod vi altså med to sprøjter i hånden. Medicinen skulle imidlertid vise sig at være en katastrofe og allerede dagen efter væltede datteren ind i hjemmets store glasdør. – Vi havde ellers trænet en del på trods af job og arbejde. Sigrid havde lært at gå. – Jeg havde det rigtig dårligt. Så jeg kontaktede børnelægen og konfronterede hende med Sigrids forværrede situation, hvorefter hun bad os om at sætte dosis op, men det blev kun værre. Hjernetips.dk
Sigrid sov hele tiden og hurtigt hus for at træne og samle kræfter. Inden havde Karina haft fri en kunne ikke længere gå. Fra at være helt oppe at køre uge for at træne på fuld tid. var den lille familie nu helt nede i Jakob havde lavet en træningsdagbog, hvor alle dagens 14 øvelkulkælderen igen. – Udover at stå med en lille nar- ser var skrevet ned – Nu kunne jeg for alvor se, koman på armen, var vi jo også hvor lidt der i virkenødt til at holde hende Mine venner ligheden blev lavet, hjemme fra vuggestuen. Betale for pasning, skif- synes at det var da jeg kombinerede arbejde og træning. tes til at blive hjemme SÅ sejt, der var og indkalde farfar. Det fuld opbakning. Familiens ophold sammen i sommervar et helvede. Karina beslutter sig for igen at huset i det Sydsjællandske uden kontakte Larz Thielemann for at stress, telefoner og arbejdspres blev en øjenåbner. få nogle gode råd. – Det var her Jakob for første – Vi fik endnu et godt boost, for Jakob var på dette tidspunkt gang fik forståelse for, hvad hele stået helt af, men da vi så kørte dette træningshalløj gik ud på. At hjem besluttede vi at gøre dette det faktisk krævede hårdt arbejde her 100 procent. Og medicinen og masser af tid til kærlighed. – Da vi kom hjem sagde jeg mit skulle ud. job op og meldte Sigrid ud af vuggestuen. Det var hårdt, men både Nyt håb i sommerhuset Den sårede familie besluttede sig kolleger og vuggestuen bakkede for at tage nogle uger i sommer- op om vores valg.
Hjemmegående mor Så i dag er Karina det man i gamle dage ville kalde for hjemmegående husmor og det har hun ikke fortrudt, men omgivelserne reagerede også mere positivt end hun turde håbe på. – Mine venner synes at det var SÅ sejt, der var fuld opbakning. Og jeg skal nok komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Jakob, der er ved at stege laks til frokosten, bryder ind: – For mig var det en sindssyg stressfaktor før, fordi jeg viste at Karina havde det svært og så alt det organisering. Så kom jeg for sent, så skulle jeg gå tidligt. – Ja, det er det bedste jeg har gjort i mit liv. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være gået, hvis jeg ikke havde taget beslutningen om at hjemmetræne på fuld tid. Tage ansvar og følge mine moderlige instinkter, siger Karina med et stort smil. n
En dansk Tiger-mor med sit elskede barn.
HJEMMETRÆNING Karina og Sigrids metode hedder Neurologisk Træning og Stimulering (NTS) og er udviklet af neuropraktiker Larz Thielemann. Karina får tabt arbejdsfortjeneste af Københavns kommune.
Hjernetips.dk
Hjernetips.dk