Kære forældre Nye som gamle – tak for 2012. Det har været et fantastisk år med mange vilde fremskridt og masser af solstrålehistorier. Mange nye familier kom igang med hjemmetræning. Mange børn har igen i år udviklet sig mere end nogen kunne forestille sig – ja, end selv jeg kunne. Udvikling set i forhold til udgangspunktet og det barnet kunne før naturligvis, men ting, der for den enkelte familie har betydet et bedre liv med mere livskvalitet og optimisme. Men 2012 repræsenterede også et positivt skred – I er blevet bedre til at komme hurtigt igang og bedre til at tage de nødvendige beslutninger for at optimere programmet. Og flere end nogensinde holder fast og kommer tilbage til opfølgende konsultationer, hvor den store evaluering og belønning venter. ”WHAU, gik det virkelig så godt,” har mange sagt. Nogen kneb en tåre og andre skulle bare hurtigt hjem og komme videre. Andre er gået i stå med programmet og føler ikke de yder det, de burde og forsvinder ud af vores samarbejde. Men det er ikke en skam at sige: – Larz, vi har haft en masse udfordringer, uheld og manglende motivation. Kan du ikke hjælpe os igang igen? Jeg er en heldig mand, at have mødt jer – Danmarks bedste, kærligste og mest viljestærke forældre. Det er jeg dybt taknemmelig over. Men lad os ikke hvile på laurbærene. Nye eventyr venter. Godt nytår. Med kærlig hilsen Larz Thielemann