Lavenergibyggeri som regional styrkeposition by Copenhagen Capacity

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition Styrkepositionens sammensĂŚtning og klyngepotentiale

UDARBEJDET AF:

Anne Marie Berg Research Manager

DATO:

01. februar 2014

Indhold 1.

En bæredygtig styrkeposition i Region Hovedstaden................................................................. 3 Centrale konklusioner ........................................................................... 4

Virksomhedsgrundlag .................................................. 5 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7

Byggeriets værdikæde ................................................................ 5 Nøgledata for virksomhederne ..................................................... 6 Specialer inden for lavenergibyggeri ........................................... 10 Markeder ................................................................................ 11 Store virksomheder kendetegner styrkepositionen ....................... 12 Forventninger til vækst og vækstkapacitet .................................. 14 Opsamling på virksomhedsgrundlaget ......................................... 15

Samarbejde, udvikling og medarbejdere .................... 17 3.1 3.2 3.3 3.4

Samarbejde ............................................................................. Lavenergibyggeri er et udviklingsorienteret erhvervsområde ......... Medarbejdere .......................................................................... Opsamling på samarbejde, udvikling og medarbejdere ..................

18 21 23 24

Bag om rapporten ...................................................... 26

Henvisninger .............................................................. 28

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

1. En bæredygtig styrkeposition i Region Hovedstaden Lavenergibyggeri i Region Hovedstaden er en historisk styrkeposition, der er kendetegnet af stærke virksomheder og tætte relationer mellem aktører på tværs af værdikæden. Det er hovedkonklusionen i rapporten ”Samarbejde inden for lavenergibyggeri. Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden” (Copenhagen Capacity, 2013). I denne rapport underbygger vi konklusionerne fra den første rapport med kvantitative data og viser, at styrkepositionen er kendetegnet af store virksomheder med stærke organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Det understøttes af, at medarbejderne generelt har stærke kompetencer og højt vidensniveau. Virksomhederne forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende år og har planer om at øge deres eksport inden for samme periode. Denne rapports hovedpointer er samlet på side 4.

Der er en klynge inden for lavenergibyggeri i Danmark. Vi er stærke på viden, har højt kvalificeret arbejdskraft og er ikke mindst et navn i udlandet - Susanne Kuhn, Rockwool A/S

I SPI-projektet sætter vi fokus på lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden. Vi har tidligere afholdt møder med 39 virksomheder og andre aktører, som arbejder med lavenergibyggeri. Den rapport, du sidder med her, supplerer den tidligere rapport med kvantitative data baseret på datatræk fra Danmarks Statistik og input fra 128 virksomheder i regionen. Formålet er at vise potentialerne ved lavenergibyggeri som regional styrkeposition, samt at påpege områder, hvor man med fordel kan gøre en indsats for at understøtte udviklingen af disse potentialer.

Denne rapport er udviklet i SPI-projektet, som er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Arbejdet med styrkepositionen skal give viden om lavenergibyggeri til brug i arbejdet med erhvervs- og investeringsfremme i Copenhagen Capacity og i de 15 partnerkommuner.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Centrale konklusioner



128 virksomheder i hovedstadsområdet har en markant profil inden for lavenergibyggeri.



79% af virksomhederne forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år.



Virksomhederne beskæftiger godt 17.500 personer, hvoraf ca. 4.000 arbejder med lavenergibyggeri.



Virksomhederne samarbeder bredt på tværs af værdikæden og i forskellige konstellationer.



Virksomhederne henter 28% af deres omsætning fra lavenergibyggeri. Det svarer til 11 mia. kr. i 2011.



20% af virksomhederne samarbejder med udenlandske vidensinstitutioner.

 

Lavenergibyggeri er et relativt eksportintensivt erhvervsområde. Eksporten udgør 32% af omsætningen.

Styrkepositionen er koncentreret i hovedstadsområdet, men den har national udbredelse.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

2. Virksomhedsgrundlag I dette kapitel beskriver vi virksomhedsgrundlaget inden for lavenergibyggeri i Region Hovedstaden på baggrund af nøgledata for 128 virksomheder. Lavenergibyggeri bliver præsenteret som en hjemmemarkedsfunderet styrkeposition, som i dag ikke er udpræget internationalt orienteret. Men virksomhederne forventer større omsætning på udenlandske markeder allerede de kommende 2-3 år. Styrkepositionen er desuden kendetegnet af store virksomheder med stærke organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Hele 79% af virksomhederne forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år.

2.1

Byggeriets værdikæde Vi har identificeret 128 virksomheder i hovedstadsområdet, der arbejder med 1

lavenergibyggeri . Virksomhederne er udvalgt på baggrund af værdikæden, som er vist i figur 1. Det vil sige, datagrundlaget er baseret på arkitekter, ingeniører, materialeproducenter og entreprenører, der arbejder med energieffektivisering af 2

hele klimaskærmen : vinduer, døre, tag, facade og fundament. Når man beskæftiger sig med energieffektivisering inden for lavenergibyggeri er det primært med udgangspunkt i bygningernes energiforbrug efter opførelse. Det adskiller sig fra en tilgang som fx cradle-to-cradle, der også omfatter bæredygtige byggematerialer og genanvendelse.

Figur 1. Værdikæden for lavenergibyggeri

Kilde: Inspireret af Iris Group, 2009

Vi har valgt ikke at inddrage erhvervsgrupperne forskning og viden samt bygherrer i denne kvantitative del af undersøgelsen. Endvidere er mindre håndværksvirksomheder ikke inddraget ud fra en antagelse om, at disse

1 2

Det har været muligt at trække data fra Danmarks Statistik for de 108 af virksomhederne. Klimaskærmen er de konstruktionsdele, der adskiller opvarmede rum fra uopvarmede rum.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

virksomheder i høj grad henvender sig til et lokalt marked. Da resultaterne af denne rapport skal anvendes til at styrke det regionale investeringsfremmesamarbejde i SPI-projektet, har vi særlig interesse for virksomhedernes internationale relationer. Virksomhederne fordeler sig geografisk over hele regionen. Der er dog en vis koncentration omkring hovedstaden, som det fremgår af figur 2.

Figur 2. Geografisk fordeling af lavenergibyggerivirksomheder i hovedstadsområdet

2.2

4.000 personer arbejder med lavenergibyggeri i hovedstadsområdet

Nøgledata for virksomhederne I de 128 virksomheder er der i alt 17.492 ansatte. Heraf er ca. 4.000 3

fuldtidsbeskæftigede inden for lavenergibyggeri .

De 4.000 fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med lavenergibyggeri, er fundet ved at sammenholde statistiske data med data fra spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til antal ansatte pr. arbejdssted og antal ansatte, der arbejder med lavenergibyggeri. Der er flere forbehold for denne beregning. Dels falder besvarelserne i størrelseskategorier (fx 1-4 ansatte), og her er et gennemsnit anvendt til beregningen. Dels har vi antaget, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for hele populationen.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Det samlede antal ansatte i virksomhederne har i perioden 2006-2012 udviklet sig fra godt 15.800 i 2006 til knap 17.500 i 2012 (figur 3). Der er altså tale om en stigning i antal ansatte over hele perioden til trods for, at den økonomiske krise har påvirket antallet af ansatte inden for lavenergibyggeri i perioden 2009-2011. Når udviklingen i antallet af ansatte ikke er påvirket af krisen over en længere årrække, kan det være et udtryk for, at virksomheder og bygherrer netop vælger at fokusere på lavenergibyggeri som en reaktion på den økonomiske krise. Fremskydning af bygge- og anlægsopgaver er en kendt strategi i det offentlige som reaktion på økonomisk afmatning – og i dag er mange af disse investeringer rettet mod grønt byggeri eller lavenergibyggeri. Lavenergibyggeriet kan derfor være mindre påvirket af den økonomiske krise end andre områder af byggeriet. Det skal dog bemærkes, at data for antal ansatte er et udtryk for beskæftigelsesudviklingen i de pågældende 108 virksomheder, vi kan trække data på. Virksomheder, der ikke længere arbejder med lavenergibyggeri eller er ophørt med at eksistere i perioden, indgår ikke i opgørelsen. Derfor kan udsvinget i antal beskæftigede inden for området i realiteten have større udsving, end det fremgår af figur 3.

Figur 3. Ansatte i lavenergibyggerivirksomheder i hovedstadsområdet 18.000

17.500

17.000

16.500

16.000

15.500

15.000 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Specialkørsel baseret på Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik, 2013

Sammenholder vi beskæftigelsesudviklingen i lavenergibyggerivirksomhederne med antal ansatte i bygge- og anlægsbranchen generelt, ser vi langt større udsving i antal ansatte, særligt i perioden 2007-2010 (figur 4). Det skal i den sammenhæng bemærkes, at kun 12% af virksomhederne i denne undersøgelse er regulære bygge- og anlægsvirksomheder.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Samme observation kan vi iagttage på beskæftigelsesudviklingen inden for danske arkitekter, rådgivende ingeniører inden for byggeriet og byggeentreprenører i Danmark i perioden 2006-2011. Det til trods for at store arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder ofte er videnstunge virksomheder, som kan være mindre påvirkelige af udviklingen i byggeriet på kort sigt end eksempelvis mindre håndværksvirksomheder. Det vidner om, at der er dele af byggeriet, der er blevet hårdere ramt af den økonomiske krise end de virksomheder, der ligger til grund for denne analyse.

Figur 4. Beskæftigelsesudvikling byggebranchen og lavenergibyggeri 4 2006-2012 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Bygge og anlæg Arkitekter, ingeniører og entreprenører Lavenergibyggeri Kilde: Danmarks Statistik, 2013

11 mia. kr. i årlig omsætning på lavenergibyggeri i Region Hovedstaden

Lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet omsætter for 39 mia. kr. årligt og eksporterer for 12 mia. kr. i 2011 (tabel 1). Vi anslår, at ca. 28% af 5

virksomhedernes omsætning kan relateres til lavenergibyggeri . Dermed er der en omsætning alene inden for lavenergibyggeri på 11 mia. kr. i 2011. Under antagelse af, at eksporten på lavenergibyggeriområdet udgør en tilsvarende andel af

Bygge og anlæg (2006-2012), samt arkitekter, ingeniører og entreprenører (2006-2011) er data for hele Danmark, mens lavenergibyggeri (2006-2012) er data for de 108 virksomheder

i Region Hovedstaden. Andelen af omsætningen, der kan relateres til lavenergibyggeri, er fundet ved at sammenholde besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende samlet omsætning og omsætning inden for lavenergi. Da besvarelser er angivet i intervaller (eksempelvis en omsætning på 1-5 mio. kr., hvoraf 75-100% er relateret til lavenergibyggeri) er ved beregning anvendt middelværdien for hvert interval (eksempelvis 3 mio. kr. og 87,5% i førnævnte intervaller). Ved ekstrapolation til den samlede styrkeposition antages det, at spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ for hele populationen.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

virksomhedernes samlede eksport, kan vi udlede, at Region Hovedstadens virksomheder alene eksporterer for knap 3,5 mia. kr. på lavenergibyggeri årligt. Her skal det understreges, at disse data er for den styrkeposition, vi har defineret som lavenergibyggeri – og ikke for hele byggeriet eller for alle former for bæredygtigt byggeri i hovedstadsområdet. Lavenergibyggeri er en smallere afgrænsning end bæredygtigt byggeri, hvilket betyder, at fx omsætningen inden for bæredygtigt byggeri er væsentlig højere end for lavenergibyggeri (se fx Copenhagen Cleantech Cluster, 2013).

Tabel 1. Nøgledata for lavenergibyggeri, alle virksomheder og eksportvirksomheder i Region Hovedstaden, 2011 Antal

Omsætning

Eksport

Eksportintensitet

Årsværk

Værdi pr. ansat

Lavenergibyggerivirksomheder

108

39.282

12.404

32%

22.293

907

Alle virksomheder

92.525

1.389.210

468.941

34%

557.848

1.068

Eksportvirksomheder

11.621

1.074.746

468.941

44%

294.816

1.568

9.612

98.322

18.927

19%

Byggeentreprenører, arkitekter og rådgivende 6

ingeniører

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Eksportintensiviteten for lavenergibyggerivirksomhederne er 32% mod 34% for alle virksomheder i regionen og 44% for eksportvirksomheder i regionen. Dermed er lavenergibyggeriområdet kendetegnet af ikke at være et udpræget eksportintensivt erhvervsområde. Det er ikke en overraskende konklusion, da byggeri som udgangspunkt primært er et hjemmemarkedserhverv. Sammenligner vi derimod med data for byggeentreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører i Danmark er eksportintensiviteten kun 19%. Lavenergibyggeriområdet er derfor relativt eksportintensivt, hvis vi sammenligner med andre danske virksomheder inden for byggeriet. Vi ved også, at flere danske arkitekter og ingeniører er aktive i konkurrencer i udlandet og skaber internationalt anerkendt arkitektur. Disse virksomheder er at betragte som en slags ambassadører for dansk arkitektur i udlandet og kan forhåbentlig bidrage til at skabe international interesse for dansk byggeri generelt. Værditilvæksten er lavere for lavenergibyggerivirksomhederne end for virksomheder i regionen generelt. Værditilvæksten pr. ansat inden for

Data er for byggeentreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark i 2010. Kilde: Danmarks Statistik, 2013.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

lavenergibyggeri er 907 , mens den er 1.068 for alle virksomheder i regionen og 1.568 for eksportvirksomheder generelt. Dette resultat er forventeligt, da byggeri ikke generelt forbindes med høj værditilvækst. Siden 2006 har de 108 lavenergibyggerivirksomheder i hovedstadsområdet oplevet en svag vækst i antallet af ansatte, og disse virksomheder har klaret sig bedre gennem den økonomiske krise end byggeriet generelt. Virksomhederne har en lidt lavere eksportintensivitet og værditilvækst end gennemsnittet af virksomheder i regionen, men højere eksport end byggeriet generelt. Samtidig ser vi en tendens til, at videnstunge danske virksomheder markerer sig internationalt inden for lavenergibyggeri. Det kan bestyrke forhåbningen om, at lavenergibyggeri også i fremtiden vil være en international styrkeposition med tyngde i Region Hovedstaden.

2.3

Specialer inden for lavenergibyggeri Virksomhederne fordeler sig inden for fire branchegrupper: Industri (samt råstofudvinding og forsyningsvirksomhed), bygge og anlæg, erhvervsservice og øvrige erhverv. 62% af virksomhederne falder under branchen erhvervsservice, hvilket må formodes at dække arkitekt- og ingeniørvirksomheder, mens kun 5% af virksomhederne er industrivirksomheder, som materialeproducenter må formodes at tilhøre. Materialeproducenterne inden for lavenergibyggeri er generelt ikke lokaliseret i Region Hovedstaden, men i det øvrige Danmark. Dermed er styrkepositionen ikke afgrænset til hovedstadsområdet, men har national udbredelse, selvom mange store arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder er koncentreret omkring hovedstaden. En alternativ inddeling af virksomhederne kan baseres på de produkter og ydelser, de leverer (figur 5). Ifølge denne inddeling beskæftiger en stor del af virksomhederne, 63%, sig med rådgivning om bygningsudvikling og 45% med bæredygtig bygningscertificering. Det understreger, at vi har fat i virksomheder, som tilhører den mere vidensintensive del af værdikæden. Vi ved fra vores møder med virksomhederne, at certificering er et udviklingsområde for virksomhederne i disse år. Flere investerer i at uddanne medarbejdere med henblik på at give virksomheden en fagligt funderet bæredygtig profil.

*1000 kr./årsværk.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Figur 5. Virksomheder inddelt efter produkter og ydelser

Rådgivning om bygningsudvikling Bæredygtig bygningscertificering Indeklima Intelligente bygninger Elektricitet og varmeforbrug Bæredygtige byggematerialer Vandforbrug Integr. ml. bygninger og infrastruktur Andet 0%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

37% af virksomhederne beskæftiger sig med henholdsvis intelligente bygninger og indeklima, som er nogle af de områder, virksomhederne selv fremhæver som en styrke ved dansk byggeri. Knap en tredjedel af virksomhederne beskæftiger sig med bæredygtige byggematerialer og samme andel med elektricitet, varmeforbrug, og vandforbrug. Disse data er et udtryk for, at mange virksomheder integrerer flere områder i deres tilgang til lavenergibyggeri. For at optimere energiforbruget i det enkelte projekt, inddrages flere forskellige kilder til energioptimering.

2.4

Markeder En opgørelse over virksomhedernes afsætningsmarkeder bekræfter antagelsen om, at virksomhederne er meget afhængige af et lokalt marked (figur 6). I dag angiver 95% af virksomhederne, at de afsætter deres produkter/ydelser i Region Hovedstaden og 55% i det øvrige Danmark. Nabolandene Sverige, Norge og Tyskland er de største udenlandske markeder, hvor 33% af virksomhederne er aktive. For kun 7% af virksomhederne er det øvrige Europa i dag et afsætningsmarked. Til gengæld ser virksomhederne netop det øvrige Europa, USA, Canada, BRIKlandene og andre lande som mulige fremtidige markeder, de er opmærksomme på. Der er med andre ord en spæd interesse blandt virksomhederne for at indtage mere fjerne markeder. Denne interesse understøttes af initiativer som FISH

Virksomhederne har haft mulighed for at give flere besvarelser i dette spørgsmål.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

clusters, der er en strategisk indsats for at fremme eksporten af bæredygtigt dansk byggeri til det kinesiske marked (FISH clusters). En konklusion på virksomhedernes eksportorientering må dog være, at der er et stort udviklingspotentiale, som kan understøttes af diverse aktører på området.

Figur 6. Afsætningsmarkeder i dag og i fremtiden

Region Hovedstaden Øvrige Danmark Sverige, Tyskland og Norge I fremtiden

Øvrige Europa

I dag USA og Canada BRIK-lande Andre lande 0%

20%

40%

60%

80% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

2.5

Store virksomheder kendetegner styrkepositionen Det er kendetegnende for lavenergibyggerivirksomhederne, som ligger til grund for vores datatræk, at der er relativt mange store virksomheder i populationen. De 9 store virksomheder står for hele 18.900 årsværk og er i modsætning til de mindre virksomheder aktive på eksportmarkederne (tabel 2).

Antal årsværk er et udtryk for den samlede beskæftigelse i hele virksomheden. Det vil sige antal ansatte både i Region Hovedstaden og i filialer udenfor regionen.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Tabel 2. Fordeling af virksomheder efter størrelse Antal Alle virksomheder

Omsætning Eksport

Eksport- Årsværk intensitet

Værdi pr. årsværk

108

39.282

12.404

32%

22.293

907

Mikro

544

Små

993

1.074

532

Mellemstore

3.044

489

16%

2.254

583

Store

35.158

11.852

34%

18.900

968

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Når der er relativt få små og mindre virksomheder i populationen i forhold til den gennemsnitlig størrelsesfordeling på virksomheder i regionen (figur 7), kan det forklares ved, at vi netop har koncentreret os om at identificere store og mellemstore virksomheder, fordi vi forventer, at de har et større internationalt potentiale (Kapitel 4. Bag om rapporten). Ser vi alene på eksportandelen, underbygger dette vores antagelse, da det netop er de store virksomheder, der er mest til stede på udenlandske markeder.

Figur 7. Fordelingen af virksomheder efter størrelse baseret på antallet af virksomheder 100% 90% 80% 70% 60%

Store

50%

Mellemstore Små

40%

Mikro

30% 20% 10% 0% Alle virksomheder

Lavenergibyggeri

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Mikrovirksomheder er virksomheder med op til 10 ansatte og 15 mio. kr. i omsætning. Små

virksomheder har mindre end 50 ansatte eller en omsætning under 75 mio. kr. Mellemstore har maksimalt 250 ansatte eller en omsætning under 400 mio. kr. De store virksomheder har mere end 250 ansatte eller en omsætning over 400 mio. kr.

Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

2.6

56% af virksomhederne forventer højere vækst end andre i branchen

Forventninger til vækst og vækstkapacitet Virksomhedernes forventning til vækst understreger samme tendens, som man kan læse ud af udviklingen af antallet af ansatte i virksomhederne, som vi gennemgik ovenfor. 94% af virksomhederne forventer vækst i de kommende 2-3 år, heraf forventer hele 56% en højere vækst end andre i branchen. På spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne forventer øget omsætning inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år, svarer 79%, at de forventer øget vækst inden for lavenergibyggeri.

Figur 8. Organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst

24%

31%

Vil

Vil og kan

24%

31%

Vil, kan mindre Vil mindre, kan

24%

Kan mindre

20%

Vil mindre

20% 25%

Vil mindre, kan mindre

Kan

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

I et forsøg på at vurdere realismen i virksomhedernes vækstambitioner, sætter vi forventningen til vækst i forhold til de organisatoriske ressourcer. I denne analyse definerer vi organisatoriske ressourcer som en nedskreven udviklings- eller forretningsstrategi, en professionel bestyrelse og en eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse (figur 8). Af denne analyse finder vi, at omkring en tredjedel, 31%, har ambitioner om vækst og stærke organisatoriske ressourcer. Det er de virksomheder, der kan være frontløberne i udviklingen. 24% af virksomhederne har mindre ambitioner og samtidig færre organisatoriske ressourcer. Imellem disse to grupper finder vi de

Figuren er udviklet ved at sammenholde data om virksomhedernes ambitioner for vækst

med mål for deres organisatoriske ressourcer: professionel bestyrelse, en nedskreven udviklingsstrategi eller forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse. Virksomheder, der både har professionel bestyrelse, en nedskreven udviklingsstrategi/ forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse vurderes at have mange organisatoriske ressourcer, mens virksomheder, der giver positive besvarelser på to eller færre af spørgsmålene til de organisatoriske ressourcer, vurderes at have færre ressourcer. Ambitionerne for vækst inddeles efter, om virksomhederne forventer at have højere ambitioner end andre i branchen eller vækst som andre i branchen (ingen besvarelser falder i kategorierne: ”ingen vækst” og ”mindre end andre i branchen”).

virksomheder, der har ambitioner om vækst, men ikke organisatoriske ressourcer, som udgør 24% af populationen. Mens de virksomheder, der har organisatoriske ressourcer, men mindre ambitioner til vækst udgør 20%. Denne undersøgelse er interessant, når den sættes i relation til en tilsvarende undersøgelse lavet af Teknologisk Institut (2011). I Teknologisk Instituts undersøgelse af danske SMV’ers ambitioner om vækst og organisatoriske ressourcer finder vi, at kun 15% af virksomhederne både har ambitioner om vækst og samtidig de organisatoriske ressourcer, mens hele 45% af virksomhederne har færre organisatoriske ressourcer og mindre vækstambitioner. Sammenligningen med undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser, at lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet er ambitiøse og ressourcestærke. Vi ved, at vores virksomheder generelt er store, hvorfor det er interessant at se på SMV’er blandt lavenergibyggerivirksomhederne. Ser vi isoleret 12

på SMV’erne i vores datamateriale , finder vi at hele 44% af virksomhederne både har ambitioner om vækst og organisatoriske ressourcer, mens 22% af virksomhederne har mindre ambitioner om vækst og færre organisatoriske ressourcer. Det understreger, at virksomhederne inden for styrkepositionen er relativt ambitiøse og ressourcestærke sammenlignet med andre SMV’er i Danmark. At virksomhederne generelt er store og veletablerede, kan med andre ord ikke alene forklare, at de har organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Derfor må vi konkludere, at virksomhederne har evner og ambitioner om at udvikle området, som vi også kunne konkludere i det tidligere arbejde med styrkepositionen.

2.7

Opsamling på virksomhedsgrundlaget I dette kapitel har vi hovedsagelig beskæftiget os med sammensætningen af lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden. Vi har identificeret 128 virksomheder, der arbejder med lavenergibyggeri. Blandt virksomhedernes godt 17.500 medarbejdere arbejder ca. 4.000 med lavenergibyggeri. Det svarer omtrent til hver fjerde medarbejder i virksomhederne. Virksomhederne har generelt klaret sig godt gennem den økonomiske krise sammenlignet med andre dele af byggeriet. Virksomhederne henter 28% af deres omsætning fra lavenergibyggeri, hvilket svarer til 11 mia. kr. Heraf anslår vi, at 3,5 mia. kr. er eksport. Vores data giver dermed ikke anledning til at konkludere, at lavenergibyggeri er et eksportintensivt erhvervsområde, men det er dog mere internationalt orienteret end byggeriet generelt.

SMV’erne defineres som virksomheder med mindre end 200 ansatte i vores

spørgeskemaundersøgelse. Det giver en population på 27 virksomheder.

Derfor er virksomhedernes største afsætningsmarkeder Region Hovedstaden og det øvrige Danmark. Blandt virksomhederne er der dog en svag forventning om større international orientering i fremtiden. Lavenergibyggerivirksomhederne i undersøgelsen er generelt store, videnstunge virksomheder med vækstkapacitet. De har forholdsvis mange organisatoriske ressourcer og hele 79% forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år.

3. Samarbejde, udvikling og medarbejdere

Figur 9. Centrale klyngeaktører

Kilde: Copenhagen Capacity, 2013a

I dette kapitel går vi mere ind i de relationer, der understøtter og udvikler lavenergibyggeri som styrkeposition, når vi beskæftiger os med samarbejde, udvikling og medarbejdere. I kapitlet viser vi, at virksomhederne er samarbejds- og udviklingsorienterede. De indgår i samarbejder med mange forskellige aktører og deler viden bredt. Derfor identificerer de også mange kilder til udvikling. Medarbejderne har generelt højt uddannelsesniveau og virksomhederne har adgang til de kompetencer, de efterspørger.

3.1

71% af virksomhederne er samarbejdsorienterede

Samarbejde Byggeri foregår altid i samarbejde mellem forskellige fagligheder, fx arkitekter, ingeniører og entreprenører. Vores undersøgelse viser, at hele 71% af lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet er samarbejdsorienterede. Ønsker man at innovere inden for byggeriet, som det ligger implicit i problemstillingen for lavenergibyggeri, er samarbejde på tværs af værdikæden fuldstændig afgørende. I visse tilfælde er det også væsentligt at vidensinstitutioner indgår i samarbejdet.

Figur 10. Samarbejdspartnere de seneste tre år

Kunder eller klienter Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software Offentlige serviceudbydere Konkurrenter og virksomheder i samme branche Universiteter eller højere læreanstalter Private forsknings- og udviklingsvirksomheder Videnscentre (fx GTS-institutter) Andre offentlige samarbejdspartnere Andre virksomheder i koncernen 0% Internationalt

20%

40%

60%

80%

100%

Nationalt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

Vi har bedt virksomhederne udpege deres samarbejdspartnere de seneste 3 år (figur 10). Konklusionen er, at samarbejdspartnere overvejende er nationale. 77% af virksomhederne udpeger kunder og klienter som samarbejdspartner. Når kunder fremhæves som samarbejdspartnere skyldes det, at der foregår en væsentlig dialog mellem kunde og virksomhed i udviklingen af byggeri. Selvom industrielt byggeri igen vinder frem i dag, er dialogen mellem kunde og sælgende/udførende virksomhed stadig væsentlig og kan være forbundet med innovation, som vi vil vise senere i kapitlet. Offentlige serviceudbydere, der fremhæves som samarbejdspartnere af 48% af virksomhederne, kan betragtes som et eksempel på en kunde, fordi kommuner, regioner og stat ejer store dele af den danske bygningsmasse. Denne bygningsmasse er oveni købet ofte af ældre dato og kan trænge til en energirenovering. Derfor ser virksomhederne store forretningspotentialer i

offentlige kunder, som det også fremgår af rapporten ”Samarbejde inden for lavenergibyggeri” (Copenhagen Capacity, 2013). Netop den offentlige efterspørgsel efter innovative løsninger inden for byggeriet bliver her fremhævet som afgørende for hele udviklingen af lavenergibyggeri som styrkeposition, fx når offentlige aktører indgår i OPI-projekter og efterspørger nye og innovative løsninger. Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software fremhæves også som vigtige samarbejdspartnere af 55% af virksomhederne. Også denne relation er et udtryk for den udvikling og tilpasning, der ligger i den enkelte opgave, uanset hvilket led i værdikæden vi tager udgangspunkt i. I en klyngebetragtning er den kritiske efterspørgsel en afgørende drivkraft. Derfor er relationer til forskellige kunder og underleverandører væsentlige. Et kendetegn ved en klynge, som også gør sig gældende inden for byggeriet er, at man kan være konkurrenter i den ene sammenhæng og samarbejde i andre sammenhænge. Derfor bliver konkurrenter og virksomheder i samme branche også udpeget som samarbejdspartnere af ca. halvdelen af virksomhederne. Universiteter og højere læreanstalter, private forsknings- og udviklingsinstitutioner samt videnscentre er samarbejdspartnere for omkring 40% af virksomhederne. Det betyder, at lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet har forholdsvis tætte relationer til vidensmiljøer af forskellig art. Også denne iagttagelse underbygges af de tidligere møder med toneangivende aktører på området. Ser vi på de internationale relationer, bliver relationen til kunder, underleverandører og forskellige vidensmiljøer ligeledes fremhævet. Desuden nævnes andre virksomheder i koncernen af omkring en fjerdedel af virksomhederne, og knap 20% udpeger konkurrenter som samarbejdspartnere. At godt 20% af virksomhederne fx har samarbejde med udenlandske vidensinstitutioner (universiteter eller videnscentre) betyder, at lavenergibyggerivirksomhederne er relativt internationalt orienterede, når det kommer til udveksling af viden.

Figur 51. Forventede samarbejdspartnere de kommende tre år

Kunder eller klienter Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software Offentlige serviceudbydere Konkurrenter eller virksomheder i samme branche Universiteter eller højere læreanstalter Private forsknings- og udviklingsvirksomheder Videnscentre (fx GTS-institutter) Andre offentlige samarbejdspartnere Andre virksomheder i koncernen 0% Internationalt

20%

40%

60%

80%

100%

Nationalt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

Ser vi på de fremtidige samarbejdspartnere, forventer virksomhederne i langt højere grad at samarbejde med konkurrenter, andre offentlige samarbejdspartnere (fx sektorforskningsinstitutter) og universiteter. Når virksomhederne fremhæver netop de samarbejdspartnere, kan det være et udtryk for en målrettet indstilling til samarbejde med henblik på at få adgang til viden og skabe innovation. Virksomhederne forudser også at samarbejde mere med kunder og klienter, leverandører af udstyr, materialer, dele eller software, private forskningsvirksomheder og andre virksomheder i koncernen. Derimod forventer de at samarbejde mindre med offentlige serviceudbydere og videnscentre. Ser vi på de internationale relationer, er det tydeligt, at man forventer en højere grad af samarbejde med kunder og klienter, underleverandører samt konkurrenter. Til gengæld forventer man at samarbejde mindre med andre virksomheder i koncernen og med videnscentre end i dag. Denne analyse af virksomhedernes forventninger til fremtidige nationale og internationale samarbejdspartnere viser, at virksomhederne er meget samarbejdsorienterede, og at der eksisterer gode samarbejder på tværs af triple helix. På vidensområdet gør virksomhederne brug af internationale kontakter, men på alle områder er der potentiale til at understøtte udviklingen af flere internationale relationer, hvis styrkepositionen skal udvikles.

3.2

86% Af virksomhederne betragter sig ”i høj grad” som udviklingsorienterede

Lavenergibyggeri er et udviklingsorienteret erhvervsområde Byggeri bliver traditionelt betragtet som en konservativ branche. Det er dog ikke tilfældet inden for lavenergibyggeri, hvis man spørger virksomhederne. Hele 86% af virksomhederne betragter sig i høj grad som udviklingsorienterede ifølge vores spørgeskemaundersøgelse. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 65% af virksomhederne forventer at lancere nye produkter eller ydelser på markedet inden for de kommende 2-3 år. Dermed understreger resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen konklusionerne i ”Samarbejde inden for lavenergibyggeri” (Copenhagen Capacity, 2013), som peger i retning af et innovativt erhvervsområde med stærke frontløbere og tiltro til fremtiden. En helt central konklusion i den sammenhæng var, at virksomhederne kunne drage fordel af at involvere flere fagligheder i udviklingsaktiviteter, som det også er budskabet i citatet herunder.

Det er i grænselandet mellem forskellige fagligheder, at innovation opstår. Man skal søge grænserne for at tænke nyt. - Carsten Hoeck, Sundolitt A/S

Ser vi på, hvorfra virksomhederne får deres inspiration til udvikling, svarer 91% af virksomhederne ”kilder i egen virksomhed eller koncern”. 79% af virksomhederne nævner i denne forbindelse faglige og industrielle organisationer, netværk og projekter, 76% klienter og kunder og 74% konkurrenter og andre virksomheder i branchen. Sammenligner vi disse forskellige kilder til udvikling med, hvad danske virksomheder generelt svarer på samme spørgsmål, bliver organisationer, netværk og projekter fremhævet af omtrent samme andel af danske virksomheder. Til gengæld er kunder og klienter kun kilde til udvikling i 19% af danske virksomheder generelt, mens konkurrenter er kilde til udvikling i 40% af virksomhederne i vores spørgeskemaundersøgelse.

Figur 62. Kilder til udvikling i lavenergibyggerivirksomheder og alle 13 danske virksomheder Kilder i egen virksomhed eller koncern Faglige og industrielle organisationer , netværk og projekter Klienter eller kunder Konkurrenter og andre virksomheder i branchen Konferencer, messer udstillinger Videnskabelige tidsskrifter og fagblade Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software Universiteter eller andre højere læreanstalter Private konsulenter, laboratorier og forsknings- og udviklingsinstitutioner Andre offentlige forskningsinstitutioner Andre 0% Alle virksomheder

20%

40%

60%

80%

100%

Lavenergibyggeri

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og Danmarks Statistik, 2013

Disse resultater er særdeles relevante i en klyngesammenhæng, fordi det betyder, at lavenergibyggerivirksomhederne søger inspiration til udvikling meget bredt. Virksomhederne samarbejder med mange forskellige faggrupper, men de søger også inspiration ad andre veje. En kilde til udvikling behøver ikke nødvendigvis være udveksling af viden ansigt til ansigt eller i et projekt, for virksomhederne bliver løbende inspireret af hinandens arbejde. På den måde foregår der en høj grad af uformel vidensdeling inden for styrkepositionen. Det understøttes formegentlig af, at der er markante frontløbere blandt virksomhederne på området, højt niveau for innovation og hård konkurrence. Formelle miljøer og kilder til inspiration som konferencer, messer og udstillinger nævnes af 71% af virksomhederne, mens tidsskrifter og fagblade er kilde til udvikling for 65% af virksomhederne. Også disse svar adskiller sig fra gennemsnittet af danske virksomheder, der svarer henholdsvis 33% og 22% på samme spørgsmål. Leverandører af udstyr, materiale med videre er kilde til udvikling for 59% af virksomhederne, mens det er kilde til udvikling i 48% af de danske virksomheder. 13

Data fra spørgeskemaundersøgelsen på lavenergibyggeri sammenholdes med data fra

Danmarks Statistik for alle danske virksomheder. Søjlerne angiver summen af besvarelserne ”stor betydning” og ”nogen betydning” i data fra Danmarks Statistik.

Traditionelle vidensmiljøer som universiteter, private konsulenter, vidensinstitutioner og andre offentlige forskningsinstitutioner udpeges af 40-50% af virksomhederne som en kilde til udvikling. Disse svar vidner om et generelt højt vidensniveau på området i forholdt til danske virksomheder generelt og understreger, at lavenergibyggerivirksomhederne søger inspiration i eller direkte forsøger at anvende ny forskning på lavenergibyggeriområdet i de tilfælde, hvor det er relevant. Analysen af virksomhedernes kilder til udvikling tyder på, at der generelt er høj bevidsthed om områdets erhvervsmæssige styrker. Dette kan ses som et regionalt klyngepotentiale. Virksomhederne søger inspiration bredt og anerkender betydningen af såvel konkurrenter som faglige miljøer.

3.3

Medarbejdere Medarbejderne er fuldstændig afgørende for en virksomheds evne til at innovere, at indgå i samarbejde og skabe vækst. I dette afsnit vil vi se på medarbejdernes uddannelsesniveau som et udtryk for deres kompetencer, og på virksomhedernes forventninger til at ansætte medarbejdere inden for de kommende tre år.

Figur 73. Medarbejderes uddannelsesniveau 2006, 2009, 2012

Grundskole Almengymnasielle uddannelser Erhvervsgymnasielle uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb

2006

Korte videregående uddannelser

2009

Mellemlange videregående uddannelser

2012

Bachelor Længere videregående uddannlser Uoplyst 0%

5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Der er tre uddannelsesgrupper (figur 13), der hver især udgør omkring 25% af medarbejderne i lavenergibyggerivirksomhederne. Det er medarbejdere med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, mellemlange videregående uddannelser og længere videregående uddannelser. Desuden har omkring 10% af medarbejderne

grundskole som den senest fuldførte uddannelse. Det er et udtryk for, at der er meget store forskelle på de medarbejdere, der er ansat på tværs af byggeriets værdikæde. Som det fremgår af figuren har jobomsætningen i perioden 2006-2012 været til fordel for de højtuddannede medarbejdere, mens såvel den relative som den absolutte andel af medarbejdere med grundskole eller erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb er blevet mindre i perioden. Det kan være et udtryk for, at man opruster på viden som en strategi for at komme godt gennem krisen. At 50% af medarbejderne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse er et udtryk for, at lavenergibyggeriområdet er et erhvervsområde med en meget veluddannet arbejdsstyrke. En EU-undersøgelse af uddannelsesniveauet inden for byggeriet viser desuden, at Danmark har den højeste andel af medarbejdere, der gennemgår uddannelses- og efteruddannelsesforløb (ECORYS, 2010).

50% af virksomhederne vil ansætte inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år

3.4

Vækst kommer ofte til udtryk i ansættelse af flere medarbejdere. Den generelle forventning til vækst på lavenergiområdet betyder, at 50% af virksomhederne mener, at de får brug for at ansætte nye medarbejdere inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år. Samtidig meddeler hele 75% af virksomhederne, at de i høj grad eller i nogen grad har adgang til at rekruttere medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Opsamling på samarbejde, udvikling og medarbejdere I dette kapitel er styrkepositionens klyngepotentialer blevet behandlet i form af medarbejderkompetencer, virksomhedernes tilgang til samarbejde og udviklingsorientering. Virksomhederne samarbejder bredt på tværs af værdikæden og i forskellige konstellationer. Samarbejde med kunder, herunder offentlige aktører, anses som vigtige innovative relationer. Desuden er der en tendens til at samarbejde med virksomheder, man er i konkurrence med. Det giver anledning til udbredt vidensdeling inden for styrkepositionen og udvikling af hele lavenergiområdet. Ser vi på udenlandske samarbejdspartnere, er det særligt samarbejde med vidensinstitutioner, virksomhederne fremhæver. Derudover fremhæver de generelt ikke internationale samarbejdspartnere. Her er derfor et felt, hvor styrkepositionen har et udviklingspotentiale, man med fordel kan understøtte. Samarbejde med udenlandske virksomheder, adgang til udenlandske markeder og udveksling af viden med udenlandske vidensinstitutioner kan bidrage til udvikling af hele styrkepositionen. Lavenergibyggeri i hovedstadsområdet er kendetegnet af udbredt vidensdeling. Virksomhederne tilegner sig viden ad mange veje og identificerer mange forskellige relationer som kilder til udvikling. Det tyder på, at man inden for styrkepositionen er opmærksom på, at innovation kan forekomme gennem mange relationer.

Samtidig er der en bevidsthed om, at såvel kunder og underleverandører som faglige miljøer, organisationer og vidensinstitutioner kan være kilde til ny udvikling. Medarbejdernes uddannelsesbaggrund er på det nærmeste delt i tre grupper: 50% af medarbejderne har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, 25% har erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og 10% har grundskole som senest fuldførte uddannelse. Samlet set er området derfor kendetegnet af højt uddannelsesniveau, men også stor intern differentiering. Inden for de kommende år vil halvdelen af virksomhederne ansætte nye medarbejdere og hele 75% mener, de har adgang til de nødvendige kompetencer. Det understreger, at lavenergibyggeri er et område med såvel stærke kompetencer som et højt vidensniveau.

4. Bag om rapporten I dette kapitel beskriver vi den metode, der har ligget til grund for udviklingen af rapporten herunder identificering af virksomheder, indhentning af statistiske data og gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse.

4.1.1

Identificering af virksomheder Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere virksomheder inden for lavenergibyggeri, da anvendelse af almindelige branchekoder ikke alene kan anvendes som grundlag for at spore disse. I dette arbejde har vi gennemgået udvalgte branchetræk. I den forbindelse er arkitekt- og entreprenørvirksomheder med mere end 20 ansatte blevet inddraget i den videre undersøgelse. Desuden har vi rekvireret medlems- og interessentdata fra InnoBYG, Green Building Council, Plan C og Gate 21. Med det udgangspunkt har vi gennemgået de enkelte virksomheder og frasorteret virksomheder, der ikke var relevante for denne undersøgelse på baggrund af en indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed. Dernæst er listen blevet suppleret med virksomheder ud fra virksomhedsdatabasen Kompass og via søgning på udvalgte LinkedIn-grupper. Identificeringen af virksomheder har resulteret i en liste med 128 virksomheder. Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse.

4.1.2

Indhentning af statistiske data LB Analyse har i samarbejde med e-statistik indhentet registerdata. Vores virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den generelle firmastatistik, statistikken over firmaernes køb og salg, Indkomststatistikken og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Formålet med disse statistikker er at give et opdateret billede af firmaernes omsætning, beskæftigelse og kompetenceniveau. Lavenergibyggerivirksomhederne er holdt op imod Danmarks Statistiks generelle firmastatistik for årene 2006-2012 for at belyse udviklingen. De statistiske data er trukket på baggrund af 108 af de 128 identificerede virksomheder. At det kun er de 108 virksomheder, der har ligget til grund for datatrækket, skyldes dels at flere virksomheder er nystartede, så man endnu ikke

kan hente data på dem, og dels at nogle virksomheder er så små, at de falder under en bagatelgrænse for omsætning.

4.1.3

Spørgeskemaundersøgelsen LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i samarbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og LB Analyse, og i den lægger vi vægt på temaerne:  Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til lavenergibyggeri  Virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til fremtiden  Virksomhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen er foregået som et elektronisk spørgeskema. Alle de 128 virksomheder på virksomhedslisten har haft mulighed for at deltage. Resultatet blev svar fra 47 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne endte spørgeskemaundersøgelsen med en svarprocent på 39%.

5. Henvisninger Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013a): Klyngehåndbog. En introduktion til klyngeteori og en inspiration til hvordan man griber arbejdet an. Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013): Samarbejde inden for lavenergibyggeri. Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden. Copenhagen Cleantech Cluster (2013): Green and smart buildings in Denmark. Asset mapping of the Danish sector for sustainable construction. ECORYS (2010): FWC Sector Competitiveness Studies N° B1/ENTR/06/054 – Sustainable Competitiveness of the Construction Sector. Udarbejdet or EuropaKommissionen. www.ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/files/compet/sustainable_compe titiveness/ecorys-final-report_en.pdf FISH clusters (2013): www.fishclusters.dk Iris Group (2009): Innovation af bæredygtige løsninger i byggeriet. Udarbejdet for FORA. Teknologisk Institut (2011): Danske virksomheders efterspørgsel efter viden og rådgivning.