Kulturrejser 2024

Page 1

KULTURREJSER 2024 PÅSKEØEN HØJSKOLE I PROVENCE VIETNAM OG CAMBODIA – UD OVER DET SÆDVANLIGE HAMBORG MED CASPAR DAVID FRIEDRICHS 250 ÅRS-UDSTILLING MARSEILLE – FRANKRIGS ÆLDSTE BY POMPEJI OG HERKULANUM TAHITI OG MARQUESAS FORUNDERLIGE GOTLAND OG ØLAND GOTLAND MIDSOMMERREJSE


CULTOURS HAR LAVET KVALITETSREJSER TIL HISTORISKE OG KULTURHISTORISKE MÅL SIDEN SIN START I 1988 Vi fokuserer på indhold og har kun én kvalitet: den bedste. Vi har gennem alle år bragt glade og tilfredse rejsedeltagere helt tæt på historien, helt derhen hvor det skete. Rejselederen er en fuldstændig central person på vores rejser. Den ekspertise, det kendskab til rejsemålet og den omfattende baggrundsviden Cultours´ rejseledere altid er i besiddelse af, garanterer den bedst tænkelige rejseoplevelse for vores deltagere. De kender historien, kender befolkningen, har selv været på stederne og planlægger med denne viden. De har ofte personlige relationer i forbindelse med rejsemålene og gør fortællingerne endnu større. Vi arrangerer kun rejser, som vi selv har lyst til at deltage i, og vi forsøger altid at have mere på programmet end det, der er beskrevet. I det hele taget vil vi gerne overraske positivt med ting, der ikke forventes. Hos Cultours oplever du ikke uforudsete udgifter undervejs, da vores priser altid indbefatter entreer, udflugter og skatter mv., der er med i programmet. Cultours arrangerer rejser til steder, der er interessante, historisk og kulturelt. Vi har ofte personlige lokale kontakter, der giver os fantastiske muligheder for at møde mennesker med helt særlig viden eller besøge steder eller deltage i aktiviteter og arrangementer, der normalt ikke er tilgængelige for andre. Vi støtter gerne gode initiativer, der kan være til gavn for lokalbefolkningen. Cultours ønsker ikke kun at give deltagerne det, de gerne vil have, men også det, de ikke vidste, de kunne få. Cand.mag. Torsten Granov, direktør i Cultours ApS

TILMELD DIG PÅ CULTOURS.DK Her kan du også læse meget mere om de enkelte rejser og finde andre gode rejser med Cultours, foredrag med rejselederne og bøger udgivet af vores rejseledere.

Kontakt os på rejser@cultours.dk eller via telefon 86 10 86 05, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om Cultours´ rejser, foredrag eller bøger. 2


DINE REJSELEDERE

CULTOURS´ SUCCES HÆNGER ULØSELIGT SAMMEN MED VORES ENESTÅENDE EKSPERTREJSELEDERE.

DINE REJSELEDERE:

Torsten Granov

Jesper Tang

Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Torsten har boet i Provence i flere perioder og er desuden forfatter til bøger om provençalsk mad og om trøfler.

Jesper Tang har boet i Provence i over 20 år. Han har skrevet utallige artikler og lavet mange radioudsendelser fra Frankrig.

Cand.mag. og grundlægger af Cultours

Torsten Granov har gennem årene opbygget et stort netværk af lokale kontakter i Provence. Deltagerne i rejserne til Provence kan få oplevelser, som kun få besøgende har mulighed for. Desuden har Torsten Granov i mange år beskæftiget sig med trøfler, som entusiast, foredragsholder og som forfatter til “En bog om trøfler”. Torsten er desuden medlem af det franske trøffelbroderskab “Confrerie de la Truffe Noire et de la Gastronomie”.

Mag. art.

Han har holdt foredrag og ledet mange rejser til Provence. Jesper har skrevet bogen Provence Symfonien – et indblik i Provence´ kultur, natur og mennesker. Det er en bog om Provence og provinsens historie og traditioner, skrevet med stor hengivenhed for området og dets mennesker.

Torsten har bl.a. besøgt såvel Påskeøen som Vietnam mange gange. Han har udgivet bogen ‘Påskeøen’, og i Vietnam har han samarbejdet med Det vietnamesiske Kulturministerium. Torsten er formand for Hués venner i Danmark, og han har et indgående kendskab til Vietnams historie, samfund og kultur.

Kathrine G. Bjerregaard

Allis Helleland

Kathrine G. Bjerregaard er mor til to og kandidat fra Københavns Universitet i historie. Hun bor på Islands Brygge i København og har været tilknyttet Cultours i mange år.

Allis Helleland er dansk kunsthistoriker og var gennem 13 år direktør på Statens Museum for Kunst i København.

cand.mag. og forfatter

Udover sit arbejde som rejseleder for Cultours underviser Kathrine også på Folkeuniversitet (Syddansk) og har i øvrigt sin egen virksomhed, hvorigennem hun tilbyder byvandringer, rundvisninger og foredrag for private, foreninger og virksomheder. Kathrine er også forfatter og udgav i 2019 “Gotland & Fårö, En Historikers Personlige Guide”, som du kan læse mere om på hjemmesiden.

Mag. art.

Hun er uddannet mag.art. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og blev i 1996 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Allis har gennem mange år været knyttet til Cultours’ kunstrejser som rejseleder sammen med Torsten Granov, bl.a. til Bilbao, Nice, Firenze, Berlin, Dresden, Brygge og Gent, Amsterdam, Skt. Petersborg, New York, Kina og Hamborg.

Rejser du med Kathrine, får du en frisk, praktisk og kyndig rejseleder med udbredt, lokalt kendskab til rejsemålet. Historien bliver nærværende og relevant, når du befinder dig på stedet, hvor historien udspillede sig, og Kathrine fortæller om fortiden på underholdende vis.

3


PÅSKEØEN

BOLIVIA, PERU OG CHILE OG DE FORSVUNDNE KULTURER

Oplev fortid og nutid i nogle af verdens mest spændende egne. Fra verdens højest beliggende hovedstad, La Paz, til inkaernes hovedstad, Cusco, til forladte byer som Machu Picchu. Til Titicacasøen med Soløen og Uro-indianernes flydende sivøer. Vi besøger mystiske Tiwanaku og slutter af på Påskeøen, isoleret midt i Stillehavet. Du kommer hjem med oplevelser fra drømmerejsernes øverste hylde i bagagen.

I PRISEN ER INKLUDERET: × Flyrejse Kastrup – La Paz, Santiago – Kastrup. Der er også mulighed for udrejse fra og hjemkomst til Billund. × Flyrejser i Sydamerika: Cusco – Santiago, Santiago – Påskeøen t/r × Tur til Machu Picchu inkl. bus, tog, shuttlebus, entré og overnatning × Privat bus La Paz – Copacabana – Puno – Cusco × Alle transfers × Overnatning på gode 3- eller 4-stjernede hoteller på fastlandet. På Påskeøen et charmerende, lokaltejet hotel × Morgenmad alle dage, frokost eller aftensmad 11 dage (dag 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 13, 15, 16) × Alle udflugter og entréer nævnt i programmet inkl. Nationalparken på Påskeøen × Alle skatter, gebyrer og afgifter × Dansk ekspertrejseleder × Bog om Påskeøen af Torsten Granov.

REJSELEDER Torsten Granov

REJSETIDSPUNKT 22. oktober - 10. november 2024

PRIS

61.845,Tillæg for enkeltværelse: 10.500,Depositum: 10.000,-

4


DAG 1: AFREJSE KASTRUP ELLER BILLUND. Vi mellemlander på vejen til Sydamerika. DAG 2 OG 3: ANKOMST LA PAZ, BOLIVIA. Vi lander tidligt om morgenen i La Paz, Bolivias hovedstad. La Paz ligger i næsten 4000 meters højde og er verdens højest beliggende hovedstad. Vi tager på byrundtur med bus i La Paz. Vi skal bl.a. se Månedalen, et landskab med meget specielle geologiske formationer, som er blevet sammenlignet med landskabet på månen, og det såkaldte ”heksemarked”, og vi oplever byen med det meget effektive kollektive transportsystem: svævebanen. DAG 4, 5 OG 6: LA PAZ – TIWANAKU – TITICACASØEN – DE FLYDENDE ØER. Vi besøger vi det store ruinområde ved Tiwanaku, som står på UNESCOs liste over Verdenskulturarv. Fra Titicacasøens sejler vi til øen Suriqui, for at besøge nogle af dem, der hjalp Thor Heyerdahl med at bygge sivskibet RA II. Vi overnatter i byen Copacabana ved Titicacasøen bred. Vi tager til Soløen, inkaernes hellige ø og spiser frokost med bolivianske specialiteter på en lokal restaurant. Fra Copacabana passerer vi grænsen til Peru og overnatter ved byen Puno. På Titicacasøen bor Uroindianerne, som vi besøger på deres flydende sivøer, hvor de lever året rundt. Tilbage i Puno kører vi i bus over højsletten Alto Plano til inkaernes hovedstad Cusco. DAG 7, 8 OG 9: SACSAYHUAMAN OG CUSCO– OLLANTAYTAMBO – MACHU PICCHU. Vi besøger det hellige sted Sacsayhuaman, som ligger højt over byen. Tilbage i Cusco ser vi bl.a. soltemplet, og der bliver også tid til at opleve byen på egen hånd inden aftenens måltid. Vi tager til Den Hellige Dal med floden Urubamba og ser Ollantaytambo, en af inkaernes gamle byer. Efter besøget her stiger vi på toget til Machu Picchu, og vi overnatter i Machu Picchu Village.

præcolombianske museum med en af verdens fineste samlinger af objekter fra tiden før europæerne kom til Sydamerika. Der bliver tid til en byrundtur i Santiago og tid på egen hånd i den spændende by. DAG 13 OG 14: FLY TIL PÅSKEØEN – HANGA ROA RANU KAU-VULKANEN - STENSTATUER OG PÅSKEØENS MUSEUM. Ved ankomsten til den lille lufthavn bliver vi mødt af vor lokale guide og kørt til vort hyggelige hotel i øens eneste landsby, Hanga Roa. Vi ser de første stenstatuer og besøger øens meget informative museum. Vi besøger Ranu Kau-vulkanen og hører om fuglemandskonkurrencen. Senere på dagen ser vi nogle af de steder, hvor der har været foretaget arkæologiske udgravninger. Vi får grundige forklaringer på, hvad man i dag ved om statuerne og deres baggrund, og vi får adgang til steder, hvor turister normalt ikke kan komme. DAG 15, 16 OG 17: HELDAGSTUR PÅ ØEN LANGS KYSTEN. RANU RAKU. FROKOST PÅ ANAKENASTRANDEN. På heldagstur. Vi ser flere af de store platforme, hvor figurer står eller ligger væltede og besøger vulkanen Ranu Raku, hvor næsten alle stenstatuerne blev udhugget. Efter besøget tager vi til Anakenastranden, hvor vi spiser frokost. Vi besøger en af hulerne, hvor beboerne gemte sig for fremmede sømænd eller for deres lokale fjender, og der er tid til at tage på yderligere opdagelse på øen på egen hånd. Der er afslutningsmiddag på Påskeøen, hvor der serveres en af øens specialiteter fisk, kylling og gris med tilbehør tilberedt i Umu, en jordovn. Vi flyver tilbage til Sydamerika og ankommer til Santiago. Vi har en sidste overnatning i nærheden af lufthavnen, inden vi flyver tilbage til Europa. DAG 18 OG 18: AFGANG FRA SANTIAGO OG HJEMKOMST KASTRUP. Vi forlader Santiago først på eftermiddagen med kurs mod Europa Se meget mere udførlige beskrivelser på CULTOURS´ hjemmeside.

Vi står op så tidligt, at vi kan komme med en tidlig shuttlebus fra Aguas Calientes/Machu Picchu Village til Machu Picchu, hvor vi får en rundvisning i Manchu Picchu, inden endagsturisterne kommer. Vi når at se det meste af området og tager shuttlebussen ned til Aqua Calientes, hvor vi spiser frokost. Derefter til Ollantaytambo, hvor bussen venter os og kører os tilbage til Cusco. DAG 10, 11 OG 12: CUSCO – SANTIAGO. Efter formiddagen i Cusco flyver vi om eftermiddagen over Lima til Santiago, Chiles hovedstad. Om eftermiddagen er der en byvandring i Santiagos centrum. Vi ser La Moneda, præsidentpaladset, og det 5


PROVENCE

AUBERGE DES SEGUINS, DET AUTENTISKE PROVENCE På denne højskolerejse tager vi til Luberonbjergene og nyder det lune vejr, den smukke natur og de fascinerende landskaber. Vi bliver klogere på Provence, kulturen, det provençalske køkken og historien. Opholdet finder sted på Auberge des Seguins, der ligger midt i Luberonbjergene. Stedet er kendt for sit gode og ægte provençalske køkken. Auberge des Seguins ligger for enden af vejen, midt i bjergene nedenfor en klippevæg, det er et helt fantastisk sted. Vi bor på værelser indrettet i den tidligere gårds mange små og større bygninger, alle værelser har bad og toilet. Der er også en pool, hvor man kan tage sig en dukkert.

I PRISEN ER INKLUDERET: × Flyrejse fra Kastrup eller Billund (+ kr. 1.000) til Marseille retur. × Transfers til og fra Auberge des Seguins. × 6 nætter på Auberge des Seguins i værelser med bad og toilet. × Helpension, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad alle dage på Auberge des Seguins. Nogle frokoster vil vi spise i det grønne i omegnen. × Alle de i programmet nævnte udflugter og besøg. × Alle skatter, gebyrer og afgifter. × Danske ekspertrejseledere.

REJSELEDER Torsten Granov og Jesper Tang

REJSETIDSPUNKT 26. maj 2024 - 1. juni 2024 22. - 28. september 2024

6

PRIS FOR 7 DAGE

13.445,-

Tillæg for enkeltværelse: 2.500,Depositum: 2.500,-


DAG 1: AFREJSE KASTRUP ELLER BILLUND, ANKOMST MARSEILLE. INDKVARTERING PÅ AUBERGE DES SEGUINS. Afrejse fra Kastrup eller Billund, ankomst Marseille og transfer til Auberge des Seguins. Introduktion og velkomstmiddag. DAG 2: MARKED I CADENET. VANDRETUR I LANDSKAB MED KRYDDERURTER. LANDSBYEN BUOUX. Vi begynder med morgensang og tager derefter til markedet i byen Cadenet, et typisk lokalt marked, hvor de lokale mødes og handler, og hvor der ikke findes mange turister. Vi tager tilbage til Auberge des Seguins og spiser frokost. Om eftermiddagen går vi en tur op til landsbyen Buoux gennem smukke landskaber med duftende krydderurter. Vi passerer også marker med plantede trøffelege og høstede lavendelmarker. Sidst på eftermiddagen fortæller Jesper Tang og Torsten Granov om Provence. Historie, kultur og dagligdag. DAG 3: BESØG FORT DE BUOUX OG I APT OG HOS EN LOKAL VINBONDE. Efter morgensang går vi til det nærliggende Fort de Buoux, en borg fra middelalderen, men med spor fra både stenalder, bronzealder og fra romernes aktiviteter i området. Den imponerende borg ligger på saltvejen fra Middelhavet til Alperne. Om eftermiddagen kører vi til den nærliggende by Apt, ser på byen, forretningerne, besøger kirken og evt. museet, drikker en kop kaffe og sidder på en café og betragter livet. Herefter kører vi til en lokal vinbonde, hvor vi smager hans vin, ser på produktionen og får muligvis et indblik i vinproduktionen. Vi hører også, hvordan familien er skyld i, at nogle af verdenslitteraturens store værker eksisterer.

DAG 5: VANDRETUR TIL BONNIEUX Tur gennem det smukke landskab til landsbyen til den nærliggende landsby, Bonnieux. En lille malerisk by, der stammer fra middelalderen, og som har bevaret sine smalle, stejle gader og hyggelige caféer. Man kan vælge at blive kørt fem og tilbage eller vandre til byen og blive kørt tilbage. Byen tilhørte engang paven i Avignon. Man kan vælge at blive kørt tilbage til Auberge des Seguins, eller man kan gå tilbage. Om eftermiddagen er der ikke noget program, men for dem, der ønsker at handle i et stort lokalt supermarked, arrangerer vi en tur derind. Sidst på dagen fortæller Jesper Tang og Torsten Granov om provençalsk litteratur og kultur. DAG 6: TILBUD: VANDRETURE, UDFLUGTER ELLER EN TUR TIL BYEN AIX-EN-PROVENCE Sidstedagstilbudet er vandreture på egen hånd eller sammen med rejselederne. Indsamling af krydderurter. Små eller større udflugter f.eks. til Aix-en-Provence. Har man ikke lyst til at deltage i alle aktiviteter, er der rig lejlighed til at slappe af på stedet, læse eller gå sine egne små ture i området. Afslutningsmiddag på Auberge des Seguins. DAG 7: AFREJSE FRA AUBERGE DES SEGUINS. MARKED I APT. TRANSFER TIL LUFTHAVNEN Inden vi kører til lufthavnen, besøger vi det store lørdagsmarked i Apt, og der er mulighed for at foretage de sidste indkøb. Hjemrejse til Kastrup og Billund.

DAG 4: TOPPEN AF LUBERONBJERGENE. AFSLAPNING VED POOLEN. EN FORTÆLLING OM TRØFLER. Vi har ofte hørt, at de mange aktiviteter gør, at nogle af deltagerne synes, at de ikke får tilstrækkelig mulighed for at slappe af i de tillokkende omgivelser på Auberge des Seguins. Vi har på denne dag forskellige tilbud enten med eller uden guider. F. eks. en gåtur op gennem Aigebrunflodens dal, hvor Auberge des Seguins ligger, en vandretur til toppen af Luberonbjergene (ca. 6 timer, incl. medbragt frokost) eller afslapning ved poolen. Hvis man har lyst til ture på egen hånd, kan man få frokost med. Som optakt til aftenens middag, hvor der serveres en ret med trøfler, giver Torsten Granov og Jesper Tang en introduktion til det provencalske køkken og dets vigtigste ingredienser og til de krydderurter, der udgør en del af hemmeligheden bag velsmagen. Auberge des Seguins ligger midt i et af Frankrigs bedste trøffelområder. Torsten Granov har skrevet en bog om trøfler, og på den baggrund vil han fortælle om trøflen, om voksesteder, mysterier og dens anvendelse i gastronomien.

7


VIETNAM OG CAMBODIA UD OVER DET SÆDVANLIGE

Vietnam med god tid til fordybelse, møde med interessante vietnamesere, som alle er med til at give et indtryk af Vietnam før og nu, personer som aktivt har været med i udviklingen af landet fra krigens afslutning i 1975. Takket være Rejseleder Torsten Granovs mange spændende kontakter vil du møde vietnamesere fra forskellige dele af samfundet. Han har, gennem sit arbejde og sine mange besøg i landet, fået et intimt kendskab til samfundet, kulturen og historien. Deltagerne får, ud over indsigt i Vietnam og Cambodias forhold, også et godt indtryk af naturen i de smukke lande.

I PRISEN ER INKLUDERET: × Fly København-Vietnam t/r × Alle fly-forbindelser i Vietnam: Hanoi- Dien Bien Phu -Hué, Danang – Ho Chi Minh City × Overnatning på 4 stjernede centralt beliggende hoteller med stor morgenmadsbuffet alle dage × Al bustransport i privat bus × Obligatorisk forsikring × Alle lufthavnsskatter × Alle transfers × Alle udflugter nævnt i programmet × Alle entréer × Gode vietnamesiske middage dag 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12 og 13 × Frokost: dag 3, 5, 8, 9, 10 og 12 × Dansk ekspertrejseleder på hele turen fra Danmark og tilbage × Lokal vietnamesisk rejseleder under hele opholdet i Vietnam

REJSELEDER Torsten Granov REJSETIDSPUNKT 3. – 16. marts 2025, forlængelse med Cambodia til 21. marts. PRIS FOR 15 DAGE

29.875,-

Tillæg for enkeltværelse: 4.800,Depositum: 5.000,8

FORLÆNGELSE AF REJSEN TIL CAMBODIA:

6.945,-

TURENS MERPRIS Tillæg for enkeltværelse 2.800,MERPRISEN INKLUDERER: • Fly Ho Chi Minh City – Phnom Phen • Overnatning i dobbeltværelse på firestjernede hoteller

• Helpension i forskellige spændende restauranter • Alle udflugter. • Alle entréer • Al transport i privat bus • Dansk rejseleder og lokale engelsktalende rejseledere under hele opholdet. Læs mere om denne utroligt spændende rejse på CULTOURS´ hjemmeside.


DAG 1, 2, 3 OG 4: AFREJSE KASTRUP - ANKOMST HANOI – BYRUNDTUR - HALONG-BUGTEN. Vi ankommer til Hanoi om morgenen og skal bo 3 nætter midt i byen. Vi går en tur og oplever et af verdens bedst bevarede eksempler på en kolonihovedstad. Besøg på øen i Hoa Kiem-søen med den gamle pagode og den rødmalede bro. VI oplever de største seværdigheder i Hanoi: Litteraturens Tempel, et universitet, hvor man uddannede mandariner, statens embedsmænd, som vore dages centraladministration. Vi ser den berømte En-søjle-pagode, der er blevet genopbygget mange gange, og vi besøger landsfaderen, Ho Chi Minhs, mausoleum. Ved siden af den franske generalguvernørs store palads ligger Ho Chi Minhs beskedne bolig. I et af de tættest befolkede kvarterer midt i Hanoi ser vi resterne af et nedskudt amerikansk bombefly, og vi besøger det nationale kunstmuseum. Der er mulighed for at besøge Halong-bugten på en heldagstur og sejle ud i den berømte bugt med de mange grønne øer, der rejser sig direkte op af vandet med grotter og strande, eller man kan nyde dagen på egen hånd i Hanoi DAG 5, 6, 7 OG 8: MED FLY FRA HANOI TIL DIEN BIEN PHU. FLY TIL HUÈ. BESØG I KEJSERBYEN. Vi besøger slagmarken ved Dien Bien Phu, ser stillingerne og kører op til de stillinger, hvorfra Viet Cong kunne overskue og kontrollere hele den franske base. Vi tager til kejserbyen HUÉ, Vietnams største og mest berømte fortidsminde. Det kom allerede på UNESCOs verdensarvsliste midt i 90’erne. Vi får en rundvisning i dette imponerende mindesmærke, og vi besøger bjergene omkring byen. Der er tur til kejsergravene med de karakteristiske gravanlæg, smukt beliggende ved Parfumefloden. Tilbageturen fra kejsergravene til Hué foregår med båd, hvor vi spiser frokost, mens vi glider forbi grønne marker og eksotiske træer, der vokser ned til floden. Vi har også lejlighed til at se det myldrende liv på og ved floden. DAG 9 OG 10: DANANG. MUSEET FOR CHAMPAFOLKET. HOI AN. Med bus til havnebyen Da Nang og holdt i De Hvide Skyers Pas. I Da Nang ser vi museet for Champa-folket. Gåtur i Hoi An, Vietnams første internationale havneby i 1600-tallet. Resten af dagen er fri i Hoi An, hvor der findes mange skræddere, der syr efter mål til meget rimelige priser.

DAG 14 OG 15: HO CHI MINH CITY. AFREJSE. ANKOMST DANMARK. Formiddagen er fri i Ho Chi Minh City. Derefter transfer til lufthavnen og med fly til Danmark. Ankomst Danmark. FORLÆNGELSE I CAMBODIA, HOVEDSTADEN PNOM PENH OG TEMPLERNE VED ANKOR WAT DAG 14 OG 15: TIL PNOM PENH I CAMBODIA. TUOL SLENG-MUSEET. THE KILLING FIELDS. DET KONGELIGE PALADS Vi flyver fra Ho Chi Minh City til Phnom Penh, hvor vi bor centralt på et godt hotel to nætter. Vi begynder med at besøge Tuol Sleng-museet, Khmer Rouges berygtede Security Prison 21, hvor mere end 17.000 fanger passerede, blev tortureret og senere myrdet, og vi fortsætter til “The Killing Fields”. Her blev i tusindvis af fanger myrdet og rester af de døde dukker stadig frem af jorden. Vi besøger det kongelige palads med overdådigt udsmykkede sale det nationale museum, som er en god introduktion til Angkor Wat templerne. DAG 16, 17 OG 18: FRA PNOM PENH TIL SIAM REAP. TEMPLERNE VED ANGKOR WAT. TONLE SAP-SØEN. Vi kører til Siem Reap, byen ved Angkor Wat templerne, med bus og ser det interessante landskab med større og mindre byer, gør ophold ved et stort lokalt marked, hvor en af specialiteterne er friturestegte edderkopper. Siem Reap ligger ikke langt fra Angkor Wat, et af verdens mest fabelagtige tempelområder. Vi skal se en række af de enestående og fantastiske tempelanlæg, nogle meget velbevarede, andre stærkt ødelagte. Vi besøger templerne ved Angkor Wat og ved den gamle hovedstad Harihara. Templer og tempelanlæg der har eksotiske navne som Preak Ko, Bakong, Lolei, Angkor Thom, Prasart Bayon, Baphuon, Prasart Kravan, Mebon og mange flere. Vi skal også på en sejltur på Tonle Sap-søen, hvor vi får et indtryk af de fattige fiskeres livsvilkår i en af søens flydende landsbyer. DAG 19 OG 20: ANGKOR WAT. AFGANG MOD DANMARK. ANKOMST KØBENHAVN. Vores fly går sidst på eftermiddagen. Vi flyver tilbage til København med en mellemlanding og ankommer til København om morgenen, dansk tid.

DAG 11, 12 OG 13: HO CHI MINH CITY MED FLY. DET TIDLIGERE PRÆSIDENTPALADS. BYRUNDTUR. CU CHI-TUNNELERNE Vi flyver til Ho Chi Minh City (Saigon). Byen bærer den dag i dag præg af sin franske fortid og af tiden under Vietnamkrigen, En utroligt dynamisk by, der er Vietnams økonomiske hovedby. Vi besøger Krigsmindemuseet, hvor udstillingen fortæller den forfærdelige og brutale historie om krigen, og vi besøger også et af Viet Congs skjulesteder i Saigon, hvor vi kan besøge et par af de (trange) rum, hvor våben og folk blev gemt. Frokost vil vi spise på en lille, beskeden restaurant, et rent og ordentligt sted, der drives af forældreløse drenge med støtte fra danske midler. Vi kommer til Cu Chi-tunnelerne, 70 km uden for Saigon. Modstandsbevægelsens mange kilometerlange tunnelsystem. Efter besøget spiser vi frokost på en restaurant, som ligger på pontoner ude i Saigonfloden, hvor enorme mængde af vandhyacinter flyder forbi. 9


HAMBORG

MED CASPAR DAVID FRIEDRICHS 250 ÅRS-UDSTILLING

Med besøg på den store Caspar David Friedrich-udstilling i anledningen af malerens 250-års fødselsdag 3 dage med **** langtursbus. ****hotel i gåafstand fra Kunsthalle. Vi bor centralt i Hamborg, og der er lejlighed til at opleve andre af byens kulturelle tilbud.

I PRISEN ER INKLUDERET: × Bustransport i moderne langtursbus fra Aalborg eller København til Hamborg og retur. × Overnatning på godt hotel centralt i Hamborg. × Morgenmad begge dage. × Entré og rundvisning i Caspar David Friedrichs 250-års fødselsdagsudstilling. × Rundtur i bus og til fods i Hamborg. × Tilbud om kulturelle arrangementer om aftenen. × Ekspertrejseleder. × Med besøg på den store Caspar David Friedrich-udstilling i anledning af malerens 250-årsfødselsdag. 3 dage med **** langtursbus, ****hotel i gåafstand fra Kunsthalle. × Vi bor centralt i Hamborg, og der er lejlighed til at opleve andre af byens kulturelle tilbud. Der er mere end 50 museer, operaer, koncerter og balletter. × Der vil naturligvis være en byrundtur i Hamborg i bus, der bl.a. vil bringe deltagerne til byens nyeste kulturbygning, koncertsalen ‘Elbphilharmonie Laeiszhalle Hamburg’.

REJSELEDER Allis Helleland og Torsten Granov.

REJSETIDSPUNKT 26. – 28. januar 2024 1. - 03. marts 2024

PRIS FOR 3 DAGE

3.985,-

Tillæg for enkeltværelse: 1.200,Depositum: 1.000,10


MUSIKTILBUD I HAMBORG OPERAEN:

På rejsen til Hamborg den 26.-28. januar 2024, kan vi tilbyde billetter til følgende kulturoplevelser: • Lørdag den 27. januar 2024 kl. 19.00: Madama Butterfly (Statsopera Hamburg) Pris for billetter er kr. 630,00 pr. person • Lørdag den 27. januar 2024 kl. 19.30: Symphoniekonzert (Hochschule für Musik und Theater) Pris for billetter er kr. 150,00 pr. person • Søndag den 28. januar 2024 kl. 11.00: Elbphilharmonie, Recital Hall (3rd Chamber Concert) Pris for billetter er kr. 250,00 pr. person På rejsen til Hamborg den 1.-3. marts 2024, kan vi tilbyde billetter til følgende kulturoplevelser: • Lørdag den 2. marts 2024 kl. 19.30: Trio con Brio Copenhagen (klavertrio af Beethoven) Finder sted i Elbphilharmonie, lille sal. Pris for billetter er kr. 370,00 pr. person • Lørdag den 2. marts 2024 kl. 19.30: The Odyssey (ballet) Finder sted i Staatsoper Hamburg, main stage. Pris for billetter er kr. 630,00 pr. person

DAG 1: AFGANG AALBORG OG KØBENHAVN KL. 8.00 med opsamlingssteder gennem Sjælland/Fyn og Jylland. Busserne mødes på Hylkedal, og herfra går det i én bus til Hamborg med ankomst kl. ca. 14.00. Efter indkvartering tilbyder guiderne en rundtur til fods midt i Hamborg omkring den gamle midtby og Alsteren. Hamborg var en af de mest ødelagte byer i Tyskland efter bombeangrebene under 2. Verdenskrig. Alt er genopbygget, og Hamborg er en aktiv og spændende by med gode muligheder for shopping og kulturelle oplevelser. DAG 2: BESØG OG RUNDVISNING PÅ 250-ÅRSUDSTILLINGEN. Kunsthalle ligger ikke langt fra Kunst und Gewerbeudstillingen og det store forretningskvarter i midtbyen. I løbet af dagen vil vi køre en byrundtur, der bringer os forbi mange af Hamborgs store seværdigheder. Undervejs giver rejselederne forslag til interessante spisesteder. DAG 3: DER ER AFGANG FRA HAMBORG KL. 14 - så der er mulighed for at se lidt mere på byen om formiddagen, til et museumsbesøg eller en tur langs havnen. Vi standser ved grænsesupermarkederne på hjemturen. Hjemkomst til Aalborg og København ca. kl. 19.00 11


MARSEILLE – FRANKRIGS ÆLDSTE BY FRANKRIGS PORT TIL ORIENTEN OG VERDEN – EN OVERSET PERLE

Tag med på en lang weekend mættet med indtryk og oplevelser i Sydfrankrigs lune efterår og få både den gamle og den nye historie med hjem. Din guide er Jesper Tang, som har indgående kendskab til og viden om Marseilles kultur og alle byens spændende historier. Fra Greven af Monte Cristo til Marcel Pagnols romanfigurer. Fra den gamle havns fiskemarked til verdens største isenkræmmerbutik. Ud over det, der er på programmet, vil der være lejlighed til at opleve denne spændende by på egen hånd. REJSENS STØRSTE OPLEVELSER:

• Byvandring i marseille, europæisk kulturhovedstad i 2013 • Mucem Museet. Fort st jean. Cosquer-grotten. Belle de mai • Marseilles afrikanske marked • sejltur til château d’if. La Cité Radieuse I PRISEN ER INKLUDERET: × Fly Kastrup/Billund – Marseille retur × Transfer lufthavn -hotel retur × 4 nætter på centralt beliggende hotel, × Bouillabaise middag 1. aften × Alle fælles udflugter, arrangementer og entréer. × Alle skatter afgifter og gebyrer × Dansk ekspertrejseleder, der modtager deltagerne i lufthavnen og ledsager til lufthavnen ved hjemrejsen

REJSELEDER Jesper Tang

REJSETIDSPUNKT 29. september - 3. oktober 2024

PRIS FOR 5 DAGE

9.845,-

Tillæg for enkeltværelse: 1.500,Depositum: 2.000,12


DAG 1: AFREJSE. BYVANDRING OG FÆLLESMIDDAG. Afrejse fra Kastrup og Billund Ankomst til Marseille. Transfer til hotel midt i byen, indkvartering, mulighed for at stifte bekendtskab med Marseilles mange caféer og restauranter. Byvandring i kvarteret omkring Vieux Port, det centrale Marseille. Vi starter på hovedstrøget La Canebière, fortsætter via den ”græske” oldtidshavn langs havnekajerne forbi byens smukke 1600-tals rådhus. Derefter går vi en rundtur i Le Panier, hvor Marseilles fiskerbefolkning boede, og efter en lang periode som slumkvarter i dag er under langsom renovering, men stadig med landsbystemning og små, ydmyge kunsthåndværkbutikker og caféer. I centrum en arkitektonisk perle fra omkring år 1700, La Vieille Charité. Fællesmiddag med fiskeretten Bouillabaisse, Marseilles gastronomiske specialitet. DAG 2: MUCEM. FORT ST JEAN. COSQUER-GROTTEN OG BELLE DE MAI. Om formiddagen besøger vi Marseilles nye museum for Europas og Middelhavets civilisationer, MuCem, en arkitektonisk særoplevelse, en særpræget bygning, tegnet af arkitekten Rudy Ricciotti, indviet i 2013. En formidabel udsigtspost over indsejlingen til den gamle havn. Fra MuCem kan man fortsætte lige over i et nyrestaureret Fort St Jean fra 1500-tallet, hvorfra man i århundreder overvågede indsejlingen til Frankrigs engang største havn. Derefter MuCems ”nabo”, en særpræget middelhavsvilla, tegnet i 2013 af arkitekten Stefano Boeri, og hvori man i 2022 byggede en nøjagtig kopi af en 27.000 år gammel undersøisk grotte, Cosquergrotten, opkaldt efter dykkeren Henri Cosquer, som i 1991 opdagede den i klippekysten ud for Marseille. I små vogne glider man gennem grottelandskabet med hundredvis af billeder af forskellige dyr malet på klippevæggene – en helt fantastisk oplevelse. Herefter besøger vi et af de mange kollektive initiativer, som præger kulturlivet i en by, som indtil for nogle år siden nok må kaldes politisk misrøgtet gennem flere årtier: La frîche Belle de Mai – en forhenværende tobaksfabrik, forvandlet til et kæmpestort multikulturelt kompleks med skiftende kunstudstillinger, residerende kunstnere, sociale og pædagogiske tiltag, teater, sport og en kæmpestor udsigtsterrasse. Det nye Marseille.

få alt til faget henhørende: køkkengrej, de mærkværdigste småting og møtrikker, sengetøj, Marseille-sæbe, gardiner og meget, meget mere. Alene at vandre igennem de mange kvadratmeter er en oplevelse. Efter frokost sejler vi ud til øgruppen Fioul og besøger Château d’If, endnu et fort fra begyndelsen af 1500-tallet og gennem 400 år brugt som fængsel – et af Frankrigs mest berygtede og berømte takket være Alexandre Dumas roman, Greven af Monte Cristo. De, der har lyst og energi til en vandretur, kan bagefter gå med op til La Bonne Mère, Marseilles legendariske katedral med en 11 meter høj, forgyldt Jomfru Maria på spiret – fiskernes, ja, hele byens vartegn og beskytter. DAG 4: LA CITÉ RADIEUSE. FRIEFTERMIDDAG – MED BYTURSFORSLAG. Dagen begynder med en udflugt til La Cité Radieuse (Den lysende stad), arkitekten Le Corbusiers verdensberømte eksperiment fra 1950’erne med urbanisme og arkitektur: en vertikal landsby på ni etager med – foruden lejligheder skabt efter en helt speciel, nytænkt filosofi – indbygget skole, hotel, forretninger, festsal og en skolegård samt et museum for moderne kunst på taget! En oplevelse helt for sig selv. Eftermiddagen er fri til at besøge eller genbesøge udvalgte steder i byen. Rejselederen har adskillige forslag og idéer og deltager gerne i en vandretur ad den mest parisiske af Marseilles gader, Rue de la République, ud til byens nystrukturerede kvarter omkring den forhenværende handelshavns dokker og byens nye indkøbscenter, Les terrasses du Port, med udsigt over Middelhavet og færgerne til Korsika, Sardinien og hele Nordafrika Middag på egen hånd eller fælles afslutningsmiddag. DAG 5: HJEMREJSE. Transfer til lufthavnen. Flyafgang til Kastrup og Billund

DAG 3: AFRIKANSK MARKED. VERDENS STØRSTE ISENKRÆMMERFORRETNING. VI SEJLER TIL ILE D’IF. Vi begynder formiddagen på kajen nederst i havnebassinet, hvor frisk fisk landes og sælges hver morgen. Derfra går vi på Marseilles afrikanske marked. Længe blev Marseille kaldt for Orientens Port, fordi hovedparten af Frankrigs, og i perioder hele Europas, eksport og import af oversøiske varer, kulturer og mennesker fra fremmede lande gik via denne by og dens havn. Det kan stadig mærkes i Noailleskvarteret: sjældne grøntsager, krydderier, fremmed mad og masser af farver og dufte. Man ærgres over ikke at kunne gå direkte hjem i et køkken og reagere på egen hånd! På grænsen mellem markedet og La Canebière ligger Frankrigs største isenkræmmerforretning, hvor man simpelthen kan

13


MILITÆRHISTORISKE REJSER MED CULTOURS

Du får de ypperste oplevelser ved nogle af verdens mest spændende kulturelle rejsemål med Cultours! Vores højt kvalificerede og dybt engagerede rejseledere viser dig de bedste og mest bemærkelsesværdige seværdigheder og sørger for, at du får nogle fantastiske oplevelser med hjem. Men også på vores militærhistoriske rejser kommer vi helt tæt på historien, baggrunden, hverdagen, vilkårene og menneskene. Militærhistoriske rejser er nemlig andet og mere end kampvogne og våben.

NORMANDIET D-DAG ”VI ER NEDE OG FÅ VÅDE FØDDER PÅ OMAHA BEACH OG SE, HVORDAN DET SÅ UD FOR DE AMERIKANSKE SOLDATER, DER VADEDE I LAND DER.” Alle invasionsstrandene, bl.a. Omaha, besøges på denne busrejse, du er i Dunkerque, Bayeux, Ste. Mére-Eglise, Falaise og Arnhem og står på stranden ved Colleville-Sur-Mer. Du hører om, hvor der blev kæmpet og om soldaterne, der satte livet ind. Du får både de store linjer og de små, unikke historier. Du ser originale videoklip fra kampene og bliver løbende introduceret til steder og oplevelser.

REJSETIDSPUNKT 28. april - 5. maj 2024:..........8 dage 15. - 22. september 2024:....8 dage 7. - 13. juli 2024:....................7 dage 11. - 17. august 2024:...........7 dage 1. - 7. september 2024:........7 dage

14

PRIS FOR 7 DAGE

11.485,-

PRIS FOR 8 DAGE

12.885,-

REJSELEDERE: Torsten Granov, Martin Cleemann Rasmussen, Niels Klingenberg Vistisen, Poul Grooss

DEN AMERIKANSKE BORGERKRIG - OG 2. VERDENSKRIGSMUSEET I NEW ORLEANS. På denne rejse besøger vi de steder, hvor fundamentet til det moderne Amerika blev skabt: Slagmarkerne Gettysburg og Antietam, Washington DC, Richmond, enestående natur, og 2 nætter i New Orleans med særbesøg på USA ́s største 2. Verdenskrigsmuseum. Rejseleder er Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. i russisk og historie med speciale i krigshistorie. Martin har igennem mange år arbejdet med Den Amerikanske Borgerkrig, med krigens

baggrund, med taktik på perioden og med betydningen af krigen for det amerikanske samfund.

REJSETIDSPUNKT

8. juni - 17. juni 2024

PRIS FOR 10 DAGE:

24.485,REJSELEDER:

Martin Cleemann Rasmussen Torsten Granov


NAZISMENS RØDDER

POLEN 1939-1945

EN REJSE TILBAGE TIL DET STED, HVOR 2. VERDENSKRIG EGENTLIG BEGYNDTE.

KRIGSFORBRYDELSER, UDRYDDELSESLEJRE, UNDERJORDISKE KÆMPEANLÆG OG ULØSTE GÅDER

Denne rejse til det fantastisk smukke Sydtyskland, til bjergområdet tæt ved grænsen til Østrig, til Obersalzberg, til Ørnereden og til de to vigtige store byer, München og Nürnberg, er en rejse tilbage til det sted, 2. Verdenskrig egentlig begyndte.

REJSENS STØRSTE OPLEVELSER:

• Reichsparteitagsgelände i Nürnberg • Retssalen, hvor Nürnbergprocessen fandt sted • Führerbau og nazipartiets mange bygninger i München • Universitetsgården, hvor Sophie og Hans Scholl blev arresteret • Ørnereden, Hitlers hus ved Berchtesgaden • Slottet Klessheim udenfor Salzburg i Østrig

REJSETIDSPUNKT 7. juli - 13. juli 2024

PRIS FOR 7 DAGE

10.945,REJSELEDER:

Torsten Granov

Fra krigens største bunkeranlæg ”Riese” og området, hvor Guldtoget (måske) er. Auschwitz og Krakow, Generalguvernementets hovedstad og Hans Franks residens, Schindlers fabrik, museer og Ostwall, tyskernes forsvarslinje mod Polen bygget samtidigt med Siegfriedlinjen mod Frankrig. På denne rejse ser du, hvor magten var centreret i den del af Polen, der i årene 1939 – 44 blev kaldt Generalguvernementet, og som ikke blev direkte indlemmet i det tyske rige efter Hitlers overfald på landet d. 1. september 1939.

• Schloss Fürstenstein – Hitlers underjordiske hovedkvarter • Auschwitz og Birkenau, arbejds- og udryddelseslejre • Krakow og Schindlers fabrik • Ostwall/Oder-Warthe-Bogen – tyskernes forsvarslinje mod Polen

REJSETIDSPUNKT

1. september - 7. september 2024

PRIS FOR 7 DAGE

9.985,-

REJSELEDER:

Torsten Granov

REJSENS STØRSTE OPLEVELSER:

• Riese – planlagt til at blive Det 3. Riges største bunkeranlæg

SE ALLE REJSER PÅ CULTOURS.DK

15


POMPEJI OG HERKULANUM VULKANEN VESUV OG ROMERSKE RUINBYER

Kom med på en rejse til et fantastisk arkæologisk og geologisk skatkammer med den mægtige vulkan Vesuv som centralt omdrejningspunkt. Vi går i romernes fodspor, besøger deres huse og får et sjældent indblik i den romerske hverdag i Pompeji og Herculanum for 2.000 år siden. Landskabet omkring Napoli er mættet med historie. Overalt ligger der velbevarede villaer med farvestrålende mosaikker og fresker. Vi besøger Pompeji og Herkulanum, der begge er på UNESCO’s Verdensarvliste, og ser stedet, hvor Plinius den ældre satte skibe i vandet for at evakuere indbyggerne i området. Vi bestiger vulkanen Vesuv, der stadig er aktiv, og ser krateret, hvor en 20 km høj søjle af røg, aske og sten blev sendt helt op i stratosfæren den skæbnesvangre dag for næsten 2000 år siden i år 79. Vi kører igennem de smukkeste landskaber i Campanien, nyder en sejltur i Napolibugten og besøger en villa, som nok har tilhørt kejser Neros hustru. I Napoli går vi under jorden og ser både den græske og romerske fortid, som ligger under den nuværende by. Vi besøger også det arkæologiske museum, hvor de mange fund fra Pompeji og Herculanum befinder sig i dag. Vi skal også på en historisk rundtur i Napoli’s gader, se berømte pladser, og nyde livet i de travle, smalle gader i Italiens næststørste by. I PRISEN ER INKLUDERET: × Fly Kastrup-Napoli retur × Transfer til/fra lufthavnen × Godt 4 stjernet hotel centralt I Napoli, og godt 4 stjernet hotel × To middage × Alt transport til og fra seværdighederne × Alle ekskursioner og udflugter × Alle entréer og specialarrangementer × Alle skatter afgifter og gebyrer × Dansk ekspertrejseleder

REJSELEDER Kathrine G. Bjerregaard

REJSETIDSPUNKT 23. - 28. september 2024

PRIS FOR 10 DAGE

14.845,-

Tillæg for enkeltværelse: 2.250,Depositum: 3.000,16


DAG 1: SEJLADS FRA BAIAE TIL MISENUM, ANKOMST TIL NAPOLI. Afrejse fra Kastrup om formiddagen, ankomst til Napoli om eftermiddagen. Vi kører direkte fra lufthavnen til Portus Julius, Romerrigets første flådehavn. Fra udsigtspunktet over det gamle vulkankrater, som nu er Avernersøen, kan vi se ned på Portus Julius. Havnen var kun aktiv i få årtier, før den blev afløst af en ny flådehavn på sydspidsen af kap Misenum. Vi sejler ud på Napolibugten og får et indtryk af Plinius den ældres rute fra Misenum mod Herkulanum og Pompeji ved foden af Vesuv. Vi ser mod Vesuv, Pompeji og Herkulanum i det fjerne. Herfra kører vi til vores gode hotel centralt i Napoli. Efter indkvartering spiser vi fællesmiddag ude i byen. DAG 2: NAPOLI. Det Arkæologiske Nationalmuseum i Napoli (Museo Archeologico Nazionale di Napoli). Om formiddagen besøger vi Napolis centrale museum, hvor mange af skattene fundet i Pompeji og Herkulanum er udstillet. Vi skal se genstande, statuer, mosaikker og fresker fra de huse, som vi senere besøger. Om eftermiddagen besøger vi ”Det underjordiske Napoli”, som findes under kirken San Lorenzo Maggiore på Piazza San Gaetano. Denne gotiske kirke med tilhørende kloster er i sig selv bemærkelsesværdig på grund af en vellykket sammenblanding af stilarter. Vores besøg begynder 10 meter under kirken, hvor udgravninger har blotlagt resterne af det romerske Napoli. Her ligger den oprindelige butiksgade med små boder, der ligger tæt op ad hinanden akkurat som på den nutidige gade ovenover. Der er også forskellige værksteder f.eks. med rester af farverens bade og bagerens ovn. Resten af eftermiddagen er fri til at se på Napoli på egen hånd. DAG 3: HERKULANUM. Vi forlader om morgenen Napoli med kurs mod Herkulanum. Et af turens mest spektakulære besøg er Herkulanum, der oprindelig lå direkte ud til havet ved foden af Vesuv. Vi besøger museet og ser den træbåd, som blev fundet i havnen i 1982. Ved bådehusene nær havnen kan man stadig se skeletterne af de indbyggere – unge og gamle, fattige og rige – som søgte tilflugt der under vulkanudbruddet. Vi skal også se templet bygget til Kejser Augustus og fornemme stemningen i gaderne, hvor husene er bevaret i to etagers højde. Vi besøger de lokale taberna’er, vinhandlernes huse med bevarede træhylder med plads til amforaer med vin, huset med det sorte rum, hvor der blev fundet et arkiv af vokstavler, de usædvanligt velbevarede romerske bade og meget mere. Efter besøget i Herkulanum kører vi til vores hotel ved Pompeji, hvor vi skal bo tre nætter.

omkring Forum. Der bliver også tid til gladiatorernes kaserne, hvor de berømte gladiatorhjelme er fundet, og det store amfiteater, som er det ældste bevarede romerske stenbyggede amfiteater med plads til 5000 tilskuere. Som altid står rejselederne klar med forklaringer og fortællinger om stederne og de folk, der boede der. Vi tilbringer hele dagen i Pompejis ruiner, og der bliver også tid til at gå rundt på egen hånd. Efter en spændende dag returnerer vi til hotellet. DAG 5: ROMERSKE PRAGTVILLAER: OPLONTIS OG ARIANNA. På denne dag besøger vi to pragtvillaer nær Pompeji. I løbet af det sidste århundrede f.Kr. begyndte den romerske elite at udforske både de behagelige og de politiske fordele ved at have overdådige villaer i Napolibugten. Først besøger vi Oplontis – “Poppeas villa”, som nok har tilhørt kejser Neros hustru. Denne otium-villa er bygget på en klippe, der havde udsigt over havet, og den er overdådigt udstyret med fantastiske fresker og mosaikker, talrige værelser som f.eks. et privat badeanlæg, en latrin, dagligstuer, gæsteværelser og ikke mindst en 61 x 17 meter stor swimmingpool. Vi spiser frokost på Vesuvs skråning, ved vingården Sorrentina, med udsigt til Napolibugten og fortsætter herefter til Villa Arianna ved Stabiae, der ligger højt i landskabet med en fantastisk udsigt over Vesuv og Napolibugten. Villaen har en kompleks grundplan med mange tilbygninger og en tunnel, som har ført fra villaen ned til kysten, hvor man mener, at Plinius den Ældre døde på stranden. DAG 6: VESUV. Vi forlader hotellet og besøger Vesuv. Uden Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. havde vores tur set meget anderledes ud. Vi kører til et udsigtspunkt nær kraterets top. Herfra er der ca. 20 minutters gåtur op ad vulkanen side, inden vi når toppen. På toppen er der forskellige udsigtspunkter, hvorfra vi kan kigge ned i selve krateret og se de små søjler af røg, der siver ud af kraterets inderside. Udsigten over Napolibugten er storslået, og herfra er det let at forstå, hvordan hele området så hurtigt blev dækket af aske. Fra Vesuv kører vi til lufthavnen og flyver hjem midt på eftermiddagen. Vi ankommer til Kastrup ca. kl. 19. Læs mere om denne fantastiske rejse på CULTOURS´ hjemmeside

DAG 4: POMPEJI. Vi begynder dagen med et besøg i Pompeji, det mest berømte af ofrene for Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Vi giver os god tid til at fordybe os i byens mange velbevarede villaer, templer, butikker og taverner. Vi går ad gravgaden ind og besøger udsigtspunktet, hvorfra man får en god forståelse af byens layout. Vi besøger en række af de mest markante villaer som f.eks. Faunens Hus og Den Tragiske Poets Hus. Vi undersøger både den store og lille teaterscene, Isis-templet (som blev helt genopbygget efter jordskælvet i år 62 e.Kr.) samt templerne og monumenterne

17


TAHITI OG MARQUESAS

DRØMMEREJSE TIL TAHITI OG MARQUESAS - FRANSK POLYNESIEN Eksotiske landskaber, tropiske stjerneklare nætter, spændende mad og gyldne solnedgange over Stillehavets uendelige flade. Oplev de smukkeste og fjerneste afkroge af verden, et paradisisk klima, en eventyrlig perlerække af koral- og vulkanøer, god lokal mad og ren afslapning. Oplevelserne står i kø på denne rejse til et smukt og anderledes Fransk Polynesien. I PRISEN ER INKLUDERET: × Flyrejse Kastrup – Tahiti, Papeete retur × Fly Tahiti – Marquesas, Hiva Oa retur × Overnatning på gode hoteller med morgenmad × 8 middage og 5 frokoster × Alle udflugter, arrangementer og entréer nævnt i programmet × Alle skatter afgifter og gebyrer. × Ekspertrejseleder, der rejser med fra Danmark

REJSELEDER Torsten Granov

REJSETIDSPUNKT 11. - 23. marts 2024 PRIS FOR 13 DAGE

55.445,-

Depositum 10.000,-

18

TILKØBSMULIGHEDER: • Tillæg for enkeltværelse: DKK 8.500. Forlængelse af rejsen med 5 dages luksus på Bora Bora (23. marts - 27. marts 2024): • Tillæg for forlængelse per person i dobbeltværelse på Bora Bora: DKK 19.500 • Tillæg for forlængelse per person i enkeltværelse på Bora Bora: DKK 25.000

MERPRISEN INKLUDERER: • Flyrejse Papeete – Bora Bora retur • 4 nætter på luksushotel • Morgenmad og aftensmad alle dage • Udflugt til Tatua, Vaniljeøen • Udflugt med badning og snorkling ved rev


DAG 1, 2 OG 3: AFREJSE KASTRUP OG ANKOMST TAHITI. PAPEETE. TAHITI RUNDT. GAUGUIN-STEDER. Afrejse fra Danmark om morgenen med ankomst til Tahiti sidst på aftenen lokal tid. Vi tager på en lille tur og ser lidt på Tahiti. Vi besøger Tahitis museum, der ligger udenfor Papeete, og vi benytter lejligheden til at se os lidt omkring i nærheden. Tahiti er en fantastisk naturoplevelse, uanset hvor man er på øen. Vi besøger mange af de steder Gauguin færdedes og hører om ham og hans forhold til indbyggerne. DAG 4 OG 5: MARQUESASØERNE, ANKOMST TIL HIVA OA. GAUGUINMUSEET, JACQUES BREL-MUSEET. Med fly fra Tahiti til Hiva Oa i Marquesasøgruppen. Der er langt derud, men det er de mest fascinerende af øerne, som kun er besøgt af få turister, og det er nemt at komme i kontakt med den lokale befolkning. Vi bliver kørt til øens bedste hotel, der ligger med udsigt over bugten og den største landsby Atuona, hvor Paul Gauguin boede, og hvor han ligger begravet. Vi spiser middag alle aftener i hotellets restaurant, der er øens bedste, og nyder udsigten og solnedgangen. Vi besøger mange af de steder Gauguin færdedes og hører om ham og hans forhold til indbyggerne. Vi tager turen til øens største landsby, Atuona. Vi skal se Gauguins rekonstruerede hus og det museum, der ligger i tilknytning hertil. På Hiva Oa malede Gauguin nogle af sine smukkeste og mest berømte billeder fra sin tid på Stillehavets øer. Han er begravet på landsbyens kirkegård. En langt mere populær gæst var den belgiske sanger Jacques Brel. Hans hjælp til lokalbefolkningen huskes stadig og gør ham værdsat. I en mindehal står hans fly, og der er en udstilling om ham og hans sange. Vi skal se stedet, hvor Gauguin og Jacques Brel er begravet få meter fra hinanden. Vi skal også på en lille vandretur ind i skoven, som dækker næsten hele øen. DAG 6, 7 OG 8: ØENS FJERNESTE DEL MED STENSTATUER, DER MINDER OM PÅSKEØENS. MULIGHED FOR EN TUR TIL TAHUA. Vi kører med landrovere tværs over øen til Ipona, hvor en af de største hellige pladser på Marquesasøerne findes. Her kan man se både større og mindre stenstatuer. Muligvis er det forløberne for statuerne på Påskeøen. Det er det eneste sted i Stillehavsområdet, hvor man også finder store stenstatuer, selvom de

er meget mindre end på Påskeøen. Øens hovederhverv er kokosdyrkning, og overalt ser vi steder, hvor copra, frugtkødet fra kokosnødder, tørres. Fra vejen er der vidt udsyn over havet. Vi besøger små landsbyer i de få vige på kysten og spiser frokost på en lokal restaurant, hvor man kan købe stænger af hjemmedyrket vanilje. Der er mulighed for en fridag eller deltagelse i en tur til Tahuata, en ø uden regelmæssig færgeforbindelse og ca. 500 indbyggere. Vi er dagens begivenhed, når vi går rundt i byerne, ser på skolen og besøger boderne, hvor der sælges fint forarbejdede lokale souvenirs. Herfra sejler vi tilbage til Hiva Oa. Man kan også vælge at blive på Hiva Oa og på egen hånd udforske øen eller slappe af på hotellet. DAG 9 OG 10: AFREJSE HIVA OA. ANKOMST PAPEETE. Vi bliver kørt til den lille lufthavn og tager afsked med eventyrlige dage på Hiva Oa. Vi ankommer til Papeete, og hvis vi kan nå det, tager vi om aftenen til ”Les Roulottes” på havnen. Om aftenen opstilles mange madvogne på havnen, der bliver opstillet borde og taburetter, og folk fra Papeete og turister mødes og spiser udendørs. Der er heldagstur til den nærliggende ø Moorea, og vi får lejlighed til at se Tahiti fra søsiden. Vi tager en rundtur på øen, hvor der kommer færre turister end på Tahiti. Afslutningsmiddag i Tahiti. DAG 11, 12 OG 13: Hjemrejse og ankomst København. På grund af tidsforskellen, forsvinder der en dag, når vi rejser mod øst. FORLÆNGELSE TIL BORA BORA DAG 11, 12, 13 OG 14: FLY TIL BORA BORA. LUKSUSAFSLAPNING Vi flyver til Bora Bora og tilbringer 4 dage i luksus og i en natur, du simpelthen ikke tror på, er virkelig. Det er ren forkælelse for krop og sjæl! DAG 15, 16, 17 OG 18: AFREJSE BORA BORA. ANKOMST KASTRUP. Vi forlader Bora Bora og flyver hjemad. Læs mere om denne fantastiske rejse på CULTOURS´ hjemmeside 19


FORUNDERLIGE GOTLAND OG ØLAND SENSOMMERREJSE TIL DE SVENSKE ØER MIDT I ØSTERSØEN

De svenske øer i Østersøen, Gotland og Øland, var i flere århundreder op gennem vikingetiden og middelalderen to nordeuropæiske handelsknudepunkter, hvor sørøvere, nonner, rige købmænd, afsatte konger og flygtende helgener mødtes. Danske kong Valdemar Atterdag erobrede Gotland i 1361 til Danmark, og små 300 år senere tabte Christian d. 4. igen øen i den krig, som også kostede ham et øje og hans gode helbred. I dag er øerne svenskernes foretrukne feriedestination, den svenske kongefamilie ferierer på Øland og Stockholmerne besøger typisk Gotland. Begge øer er udover deres rige historie også kendt for en storslået natur og flere solskinstimer end fastlandet. Kom med på en rejse til forunderlige Gotland via Öland!

I PRISEN ER INKLUDERET: × Busrejse i **** moderne langtursbus × Alle udflugter, entreer og arrangementer nævnt i programmet × Alle skatter, afgifter og gebyrer × Dansk ekspert rejseleder × Øresundsbro og færge Helsingborg-Helsingør × Færge Oskarshamn-Visby t/r × Overnatning på gode centralt beliggende hoteller i Kalmar og Visby × Morgenmad alle dage × 2 fællesmiddage

REJSELEDER Kathrine G. Bjerregaard

REJSETIDSPUNKT 13. - 18. august 2024

PRIS FOR 6 DAGE

9.895,-

Tillæg for enkeltværelse: 2.900,Depositum: 2.000,20


DAG 1: OVER ØRESUNDSBROEN TIL KALMAR. Afgang fra Aarhus kl. 6.00, Fredericia 7.30, Odense kl. 8.15, København kl. 10.00, over Øresundsbroen til Kalmar via Kristianopel og Brömsebro. Vores rejse begynder med en tur over den smukke Øresundsbro til gammelt dansk land, nemlig Skåne og Blekinge. Vi gør holdt i Christianopel og ved stenen i Brömsebro. DAG 2: BESØG VED ISMANTORP, ALAVARET, PICNIC I DET GRØNNE, KALMAR SLOT OG ANKOMST TIL GOTLAND. Vi kører til Ismantorp, en fascinerende gammel rundborg. Her vokser vilde orkideer ved siden af oregano, timian og andre gamle vækster. Herfra kører vi til naturområdet Alvaret, der fylder hele Ølands sydlige del og som er på UNESCO’s Verdensarvsliste over umistelig og særegen natur. Vi ser det smukke Kalmar Slot, der ligger i Stadsparken. Her underskrev dronning Margrethe 1. på sin søns vegne Kalmarunions traktat og blev med ét Nordens ‘Kong Bukseløs’. Vi tager den sene færge til Visby på Gotland, ankommer sent til Visby og bliver indkvarteret på hotellet. DAG 3: BYVANDRING OG TID PÅ EGEN HÅND I DEN HISTORISKE HANSESTAD VISBY. Vi går en længere slentretur i den idylliske, gamle hansestad, som kaldes rosernes og vindenes by. Her er gader, der bliver til trapper, skråninger med udsigt til Østersøen og smalle stræder med høje pakhuse fra middelalderen. Overalt i byen mindes vi fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken. Byen har mange kirkeruiner og kun en aktiv kirke, nemlig domkirken helliget Jesu mor, Maria. Visby rummer mere end 200 bygninger fra middelalderen, og overalt mærker man historiens vingesus. Vi besøger øens historiske museum, Gotlands Fornsal, hvor man kan man se ‘Spillingsskatten’, som er den største skat fra vikingetiden nogensinde fundet, ‘Bildstenshallen’ med de mange små og enorme billedsten og ikke mindst fundne kranier, der vidner om det voldsomme og afgørende slag under den danske konge Valdemar Atterdags erobring af Gotland i 1361.

DAG 4: SYDØEN MED BESØG VED ÖJA KIRKE, ASGER JORN OG BEOWULFS GRAV. Gotland er meget mere end Visby. Nu til dags er det et fredeligt modsætningsforhold, men i 1288 kom det til borgerkrig på øen mellem hansestaden Visbys rige borgere og storbønderne uden for den enorme bymur på øen. På vores tur rundt på det sydlige Gotland besøger vi flere storslåede landsbykirker bl.a. Gröttlingbo, hvor Asger Jorn ligger begravet, og store, åbne naturområder, hvor vi kan være heldige at finde nogle af de 35 orkidéarter, som findes på Gotland. Vi besøger også den sagnomspundne Hobburgsgubban, og vi gør et længere stop ved Uggarde Rojr, ad en gammel drivvej ud til en enorm stenrøse (8 meter høj og med en diameter på 45 meter!) midt i landskabet. DAG 5: NORDØEN OG FÅRÖ. AFSLUTNINGSMIDDAG. Efter morgenmad kører vi mod den svenske filminstruktør Bergmanns elskede Färö, hvor mange af hans film er indspillet, og han selv boede til sin død. Dagen starter ved Bro kirke, en gotisk kirke fra 1200-tallet med smukke kalkmalerier. Vi fortsætter til Färö og dermed Gotlands nordligste spids, Langhammar Raukområde, filmskaberen Ingmar Bergmans mystiske filmlandskab. På Färö hersker en gold og barsk natur med de største rauker, sære stenformationer af sandsten med mængder af fossiler i, der rager mere end 20 meter op i luften i strandkanten. DAG 6. HJEMREJSE VIA HELSINGBORG – HELSINGØR. Vores hjemrejse begynder tidligt, idet færgen sejler om morgenen. Morgenmad kan med fordel indtages om bord på færgen, men der vil også være åbent i hotellets restaurant. Efter tre timers sejlads til Oskarshamn går turen gennem Småland og Skåne til Helsingborg, hvor vi kører ombord på endnu en færge og får øje på Kronborg slot på Øresunds smalleste sted. Vi regner med at være i København sidst på eftermiddagen ved 17.00 tiden, i Aarhus ca. kl. 20:00. Læs meget mere om denne fantastiske rejse på CULTOURS´ hjemmeside 21


GOTLAND MIDSOMMERREJSE SVENSK MIDSOMMAR I HISTORISKE VISBY

I 2024 fejres svensk midsommer lørdag den 22. juni, og Cultours´ danske Gotlands-ekspert, Kathrine G. Bjerregaard, inviterer dig med til en traditionsrig sommerfest i Visby Stadspark på Gotland. Den svenske midsommerfest er slet ikke det samme som den danske Sankt Hans. Dans, musik og god mad er også vigtige her, men det er bål og hekseafbrænding ikke. I centrum står i stedet majstangen og dansen om denne. Som besøgende er det en unik mulighed for at opleve noget af det mest svenske og derved blive en stor oplevelse rigere. I dagene op til midsommerfesten rejser besøger vi tabte, danske landskaber i Skåne og Blekinge, på Øland og Gotland. På denne rejse ser vi storslåede slotte og landskaber, freds- og runesten, skibssætninger og stenrøser, højhuse og kirkeruiner samt UNESCO Verdensarv.

I PRISEN ER INKLUDERET: × Busrejse i moderne langtursbus × Øresundsbro og færge HelsingborgHelsingør × Færge Oscarshamn-Visby t/r × Færge Färö – Gotland t/r × Overnatning på eksklusivt og centralt beliggende hotel i Visby. × Morgenmad alle dage. × 2 middage × Alle udflugter, entreer og arrangementer nævnt i programmet × Alle skatter, afgifter og gebyrer × Dansk ekspert rejseleder på hele turen

REJSELEDER Kathrine G. Bjerregaard

REJSETIDSPUNKT 17. - 23. juni 2024

PRIS FOR 7 DAGE

10.545,-

Tillæg for enkeltværelse: 2.900,Depositum: 2.000,22


DAG 1: AFREJSE. Over Øresundsbroen til Kalmar via Kristianopel og Brömsebro. Vores rejse begynder med en tur til gammelt dansk land, nemlig Skåne og Blekinge. Undervejs stopper vi bl.a. i Kristianopel og ved fredsstenen i Brömsebro, som minder os om Corfitz Ulfeldts ringe fredsmægling i 1645, der bl.a. betød, at Skåne og Blekinge blev svensk for altid. DAG 2: BESØG PÅ KALMAR SLOT OG PICNIC PÅ ØLAND. Efter morgenmad besøger vi den smukke Kalmar Domkirke på Stortorget. Derefter til den gamle bydel, hvor det smukke Kalmar Slot ligger i Stadsparken. Her på slottet underskrev dronning Margrethe 1. på sin søns vegne Kalmarunions traktaten og blev med ét Nordens ‘Kong Bukseløs’. Efter besøget kører vi til Øland, og efter frokost fortsætter vi tværs gennem naturområdet ‘Alvaret’ som er på UNESCO’s verdensarvsliste over umistelig og særegen natur, og vi gør vi stop ved fortidsmindet Ismanstorp, som er en fascinerende gammel rundborg. Her vokser vilde orkideer som blomstrer i juni ved siden af oregano, timian og andre gamle vækster. Herefter tager vi færgen til Visby på Gotland. DAG 3: BYVANDRING OG TID PÅ EGEN HÅND I DEN HISTORISKE, HANSESTAD VISBY. Efter morgenmad går vi en længere slentretur i den idylliske, gamle hansestad, som med god grund kaldes rosernes og vindenes by. Her er gader, der bliver til trapper, skråninger med udsigt til Østersøen og smalle stræder med høje pakhuse fra middelalderen. Overalt i byen mindes vi om fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken. Indre Visby blev i 1995 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv. I byen er der 22 kirkeruiner og kun en aktiv kirke, nemlig domkirken helliget Jesu mor, Maria. Visby rummer mere end 200 bygninger fra middelalderen, så der er nok at tage fat i! Efter et par timers hyggelig gåtur besøger vi øens historiske museum, Gotlands Fornsal. På museet kan man se ‘Spillingsskatten’, som er den største skat fra vikingetiden nogensinde fundet, ‘Bildstenshallen’ med de mange små og enorme runesten og ikke mindst fundne kranier, der vidner om det voldsomme afgørende slag under den danske konge Valdemar Atterdags erobring af Gotland i 1361. DAG 4: SYDØEN MED BESØG VED ÖJA KIRKE, ASGER JORN OG BEOWULFS GRAV SAMT KATTLUNDSGÅRDEN. Gotland er meget mere end Visby. Faktisk er der en skarp kontrast mellem ø og by. Nu til dags er det et fredeligt modsætningsforhold, men i 1288 kom det til borgerkrig på øen mellem hansestaden Visbys rige borgere og storbønderne uden for den enorme bymur på øen.

På vores tur rundt på det sydlige Gotland besøger vi flere storslåede landsbykirker bl.a. Gröttlingbo, hvor Asger Jorn ligger begravet, og store naturområder, hvor vi kan være heldige at finde nogle af de 35 orkidéarter, som findes på Gotland. Vi gør et længere stop ved Uggarde Rojr, hvor vi går ad en gammel drivvej ud til en enorm stenrøse (8 meter høj og med en diameter på 45 meter!) som ligger midt i landskabet. På vores vej retur til Visby stopper vi ved et gårdsalg og evt. et kunstneratelier. Her kan vi smage på lokale delikatesser og se fint kunsthåndværk: Gotlandske trøfler, sälmsbær, honning, oste, lammeskind, keramik og meget mere. DAG 5: NORDØEN OG FÅRÖ. Efter morgenmad besøger vi Bergmans elskede Fårö, hvor mange af hans film er indspillet, og han selv boede til sin død. Sidst på dagen besøger vi hans grav ved Fårö Kirke. Dagen starter med et besøg i Lummelunda Grottan, hvor man kan gå omtrent 200 meter ind i grotten med drypsten og fossiler, som tre eventyrlystne drenge fandt i 1950-erne. Senere kører vi videre til Bro kirke, en gotisk kirke fra 1200-tallet med smukke kalkmalerier, en runesten i facaden og et uskyldigt træmaleri på korbænken, hvor Eva optræder i bikinitrusse. Derefter kører vi videre mod Fårösund, hvor vi sejler til Fårö, øen som i dag er blevet synonym med Bergman. Før i tiden var Fårö mere kendt for sine barske mænd, sælfangst fra isflager og den vilde natur. På Fårö findes de største rauker, de sære stenformationer af sandsten med mængder af fossiler i, som findes langs Gotlands kyster. Filmskaberens mystiske landskab gør indtryk. DAG 6: MIDSOMMARFEST I STADSPARKEN OG FÆLLESMIDDAG OM AFTENEN. Fredag den 25. juni fejres der svensk Midsommar i 2022. Rejsedeltagerne har mulighed for at deltage i årets største, svenske begivenhed i Visbys historiske bypark nede ved havnen nær Almedalen og Botan – Visbys botaniske have. Der er majstangsoptog med hestevogn, spillemænd og dansere fra Södertorg til Paviljongsplan (Byparken) hvor majstangen pyntes og hejses i fællesskab. Der vil være optræden med spillemandsmusik og folkedans. Det er op til rejsedeltagerne selv, om de vil deltage i midsommarfejringen. Der er ikke noget program for dagen på nær en fællesmiddag på Stora Torget i Visby. DAG 7: HJEMREJSE VIA HELSINGBORG – HELSINGØR. Der er tidlig hjemrejse. Vi skal med morgenfærgen fra Visby til Oscarshamn. Derefter går turen gennem Småland og Skåne til Helsingborg, hvor vi kører ombord på endnu en færge og får øje på Christian 4.’s Kronborg på Øresunds smalleste sted. Vi regner med at være i København ved 18-tiden, i Aarhus ca. kl. 22:00. 23


TILMELD DIG PÅ CULTOURS.DK Se udførlige programmer og rejseledernes ekstra information på cultours.dk under den pågældende rejse.

GRATIS GUIDES OM GOTLAND OG PÅSKEØEN På Cultours.dk kan du også læse guiden ‘Gotland’ med alt, hvad du bør vide om Gotland. Vores rejseleder, Kathrine G. Bjerregaard, deler nemlig her indhold fra sin personlige guide til Gotland: ”Gotland & Fårö, en historikers personlige guide.” Her kan du også finde Torsten Granovs guide om Påskeøen til alle, der drømmer om at besøge Påskeøen.

BØGER AF CULTOURS’ REJSELEDERE Cultours ́ rejseledere kan meget mere end lede rejser og holde foredrag. De er eksperter indenfor deres felt og utroligt alsidige i deres formidling af den viden og erfaring, de besidder. Vi er derfor stolte af, at flere af dem har udgivet spændende bøger. Find alle bøgerne på cultours.dk/boeger Kontakt os på rejser@cultours.dk eller via telefon 86 10 86 05, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om Cultours´ rejser, foredrag eller bøger.

Dr. Margrethes Vej 11 8200 Århus N 86 10 86 05 rejser@cultours.dk cultours.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.