TALER DU EU-TAKSONOMI?

Nej? Bare rolig – det er der meget få der gør. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på et nyt sprog – og en ny verden.

Du har formodentlig siddet til et indlæg om EU-taksonomi og er gået hjem uden forståelse af, hvad det egentlig handler om. Lovgivningsmæssigt er det også en meget kompleks og tværfaglig regulering. Der er dele af reguleringen, der ikke er færdiggjort, og der er fortsat meget, vi mangler svar på. Taksonomien er i kraft – men vi lærer stadig undervejs.

Selvom loven er kompleks og de tekniske kriterier svære at forstå i en dansk kontekst, så kan taksonomien på det overordnede plan også forklares rimelig enkelt. Jeg vil i hvert fald prøve.

HVORFOR EU-TAKSONOMI?

EU er ambitiøs. EU har ambitioner om at gøre Europa til verdens første klimaneutrale verdensdel. Vi skal gå fra CO 2 negativ til CO 2 neutral i 2050 samt opnå 50% reduktion i 2030. EU-taksonomien har fastsat nogen tekniske kriterier, som kan hjælpe os med at komme derhen. Taksonomien handler om E’et (environmental) i ESG, så tænk ikke at den også hjælper med S’et og G’et. Det var planen, at der også skulle vedtages en social EU-taksonomi, der skulle behandle S’et, men den er lagt på hylden for nu.

EU har kigget på hvilke sektorer, der på nuværende tidspunkt er mest CO 2 negative, men som kan omstilles, således at de bliver CO 2 neutrale (eller tæt på) og tilpasset til klimaændringer. Hurra! – ejendomssektoren er en af dem! Vi kan faktisk som sektor bidrage væsentlig til CO 2 neutralitet. De sektorer, der ikke kan det, bliver ikke en del af taksonomien, men andre bidragende sektorer bliver tilføjet taksonomien undervejs.

Lad mig starte med en vigtig pointe; taksonomien stiller ikke krav om, at man skal være bæredygtig. Taksonomien stiller krav om, at man – ved hjælp af taksonomiens sprog og definitioner – rapporterer på, hvor bæredygtig man er (og ikke mere). Der rapporteres på, i hvor høj grad man overholder de tekniske kriterier indenfor områder, som EU i taksonomien har defineret som bæredygtige. De tekniske kriterier hører under de 6 klimamål, som vi kommer tilbage til.

Med rapporteringen – og den dataindsamling der går forud – skal man som virksomhed gerne begynde at forstå sin ”impact” og sin ”baseline”. Når man på baggrund af dataindsamlingen forstår det, kan man sætte mål for forbedring og måle på det. Og når man så offentliggør sin impact og baseline, som taksonomien foreskriver, så begynder virksomhedernes stakeholders også at kunne påvirke forbedringen via deres adfærd. F.eks. kan man fravælge at investere i en virksomhed, som ikke er langt nok i den grønne omstilling.

HVAD RAPPORTERER MAN?

EU har indenfor hver udvalgt sektor, der er omfattet af taksonomien, udvalgt aktiviteter, som er omfattet af taksonomien. Indenfor ejendomme er det f.eks. nybyg, større renoveringer og ejerskab af bygninger. En virksomhed starter sin rapportering med at opgøre hvor stor en procentdel af virksomhedens aktiviteter, der er omfattet af taksonomien. Det kalder man kvalificerede aktiviteter, og procentdelen af kvalificerede aktiviteter vil for virksomheder indenfor ejendomsbranchen typisk være høj.

For hver af de aktiviteter, der er kvalificerede under taksonomien, vurderer man herefter om aktiviteten er efterlevende taksonomien. EU har opstillet 6 klimamål. En aktivitet er efterlevende, hvis den bidrager væsentlig til ét af de 2 første klimamål (man kan for nuværende ikke bidrage væsentligt til de 4 andre klimamål) og ikke gør væsentlig skade (do no significant harm) på de 5 øvrige klimamål.

De 6 klimamål er følgende; (i) modvirkning af klimaændringer, (ii) tilpasning til klimaændringer, (iii) beskyttelse af vand- og havressourcer, (iv) omstilling til en cirkulær økonomi, (v) bekæmpelse af forurening, og (vi) genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Det første mål man kan bidrage til – modvirkning af klimaændringer –handler om at få reduceret CO 2, hvor det

ANN FRØLUND WINTHER Advokat, Partner, Fast Ejendom & Entreprise, Lundgrens

Ann Winther er afdelingsleder for Lundgrens’ Fast Ejendom & Entreprise afdeling, og er en anerkendt specialist i M&A Real Estate.

Ann har mere end 15 års erfaring med at rådgive internationale og danske klienter indenfor M&A, særligt i større komplekse transaktioner. Hun har også stor erfaring i at rådgive klienter om diverse selskabsforhold, herunder joint venture-strukturer. Ann rådgiver inden for bæredygtighed, herunder om taksonomiforordningen, disclosureforordningen og øvrige EU regulering. Hun rådgiver ejendomsbranchens aktører om diverse ESG bestemmelser i kontrakter, ESG i due diligence-processer og i udarbejdelse af ESG-politikker. Ann er i gang med en Mini MBA i sustainability management og er DGNB-Professional i nye bygninger og omfattende renoveringer.

andet mål – tilpasning til klimaændringer – handler om at sikre aktiver mod de klimaændringer, vi allerede har skabt; f.eks. mod oversvømmelse, tørke og vandstress.

Ligeledes skal en virksomhed opfylde de sociale minimumskriterier. Hvis vi forbedrer klimaet på bekostning af f.eks. menneskerettigheder, er vi ikke bæredygtige set ud fra et helhedsperspektiv. Man skal derfor udvise ansvarlig virksomhedsadfærd som beskrevet f.eks. i OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper for virksomhed og menneskerettigheder, hvis man vil være taksonomi efterlevende.

ER RAPPORTERINGERNE VALIDE?

Mange tror, at taksonomi rapportering indeholder en konklusion om, at virksomheden enten er efterlevende eller ikke. Men det er ikke et JA eller NEJ stempel, man får her. I stedet rapporteres der på, hvor mange procent af en virksomheds aktiviteter, der er kvalificerede og efterlevende.

En sidste (regnskabsmæssig) krølle er, at procentanden af kvalificerede aktiviteter og efterlevende aktiviteter opgøres baseret på virksomhedens omsætning, CAPEX og OPEX. Metoden giver et billede af aktiviteternes bæredygtighed her og nu, samt den investering, der bliver lavet i bæredygtighed, hvilket indikerer, hvor bæredygtig virksomheden bliver i fremtiden.

Rapporteringen sker i forbindelse med virksomhedens årsrapport, og revisorerne skal påtegne tallene med en erklæring med begrænset sikkerhed.

Det er kun de allerstørste virksomheder der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at rapportere efter taksonomien, men de fleste er indirekte påvirket eller bliver det - enten som leverandører eller samarbejdspartnere til virksomheder, der er direkte omfattet eller frivilligt har valgt at arbejde med taksonomien.

ER TAKSONOMIEN EN GAVE ELLER FORBANDELSE?

At rapportere efter taksonomien kræver en stor investering. Først og fremmest i at forstå regelsættet og følge med i de stramninger af kravene, der løbende vil komme fra EU. Bare fordi man er taksonomi efterlevende i dag, er man det ikke nødvendigvis næste år!

Derefter kræver det en investering i dataindsamling – der skal bruges masser af data! Virksomheder skal sikre adgang til de data ved opdatering af deres kontrakter. Alle kæmper i øjeblikket med at få identificeret de data, de skal bruge og med at finde et brugbart IT-system til håndtering heraf. Excel må vige for mere avancerede løsninger, når det kommer til denne omfattende dagsorden!

Taksonomien bliver af mange set som en tidskrævende forbandelse. For de virksomheder, der allerede driver bæredyg - tige aktiviteter, forstår jeg det godt. Man vil hellere bruge tiden på at lave bæredygtige tiltag end på at indsamle data og lave omfattende rapportering efter et snørklet system. Og giver kriterierne overhovedet mening i forhold til at definere hvad, der er bæredygtigt, og hvad der ikke er?

Hver gang jeg træder ind i et møde, hvor der skal drøftes taksonomi, er frustrationen i rummet tydelig. Vi kæmper med at få omsat kravene, der er lavet i EU, til en dansk kontekst. Vi stiller spørgsmål til EU og får ubrugelige svar tilbage. Og vi må ofte tage et valg omkring fortolkning af lovteksten og lægge denne til grund for rapporteringen.

Taksonomien er på ingen måder perfekt! Men der er brug for et fælles sprog indenfor bæredygtighed, og der er brug for at accelerere den grønne omstilling nu. Dagsordenen taksonomien adresserer er så enorm omfattende, at vi nok skulle have ventet i 10 år mere, hvis lovgivningen skulle indeholde alle svar på forhånd.

Jeg er selv ofte frustreret over taksonomien, men den er en del af et paradigmeskifte, som jo per definition er svær. Og den har startet et fælles bæredygtighedssprog og givet retningslinjer for, hvordan vi kan arbejde mod CO 2 neutralitet og tilpasse til klimaændringer. Vi er i gang.