Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med CykelnetvĂŚrket
s Fredericias smarteste cyklist hedder Helle LĂŚs side 2 + 10
Cykelviden, marts 2011
Indhold:
”Fredericias smarteste Cykelviden nr. 5/2010cyklist” hedder Helle H. Christiansen. Velkommen på forsiden!
By- og pendlercykler i Odense
>> Side 3 El-cykler på recept
>> Side 4 Randers får cykelambassadører
>> Side 5 Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen
>> Side 6 Fredericia deler æg ud
>> Side 10 Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne
>> Side 11 Firmacykler i Vejle Kommune
>> Side 12 Roskilde træder pedalerne i bund
Helle H. Christiansen vandt titlen i forbindelse med et arrangement, hvor Fredericia Kommune delte cykelhjelme ud til byens borgere. Forudsætningen for at få en gratis cykelhjelm var, at fredericianerne lod sig fotografere og samtidig deltog i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse om cykelvaner. Resultat: •
1396 uddelte cykelhjelme + et næsten tilsvarende antal besvarede
spørgeskemaer •
5818 afgivne stemmer i forbindelse med afstemningen om ”Fredericias
Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket smarteste cyklist” Fredericia Kommune oplyser, at Helle H. Christiansen modtog ikke mindre end 334 stemmer. Udover æren og det flotte billede kan vinderen se frem til en middag på Restaurant 10 Trin Ned. Alle cyklister, der lod sig fotografere, optræder på billedet sammen med ”Fredericias smarteste cyklist”, der dog træder tydeligst frem i billedet. Samlet set er uddelingen af gratis cykelhjelme, fotografering, indsamling af data og kåring af byens smarteste cyklist et eksempel på markedsføringsværdien af originale initiativer på cykelområdet (Læs mere i ”Fredericia deler æg ud” på side 10). Flere og flere kommuner får gode ideer, der kan forbedre byens image og transporten på to hjul. Flere og flere har opdaget, at cykler kan bruges til at markedsføre kommunerne – politisk, i forhold til byens borgere og over for potentielle tilflyttere. Udover historien fra Fredericia indeholder nyhedsbrevet flere andre eksempler på nytænkende cykeltiltag, læs f.eks. om el-cykler på recept og cykelbutlere i kamp mod kaos. Husk at Cykelviden er tænkt som et nyhedsbrev med bidrag fra kommunerne! Tekst skal sendes som almindeligt word-dokument + meget gerne medfølgende foto!
>> Side 14 Frits Bredal, ansvarshavende redaktør
Cykelværksted til fri afbenyttelse
>> Side 17 Cykelbutlere i kamp mod kaos
>> Side 18
www.cykelviden.dk
frb@dcf.dk
Helle H. Christiansen med billedet af sig selv.
By- og pendlercykler i Odense Odense fik i oktober sidste år deres første bycykler. Nu bliver ordningen udvidet med såkaldte pendlercykler, som et led i kommunens plan om mere grøn trafik. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Odense har i mange år haft stor fokus på at blive
Pendlercyklerne kan ikke afleveres i bycykelsta-
den førende cykelby i Danmark. Fra oktober sid-
tiver og omvendt.
ste år kunne byen så endelig tilbyde deres borgere og besøgende muligheden for at bruge bycykler –
Ligner bycyklen
110 er indsat i alt.
Ligesom med bycyklerne er ordningen kommet i
Ifølge Dorthe Gyldenlund Råby, trafikplanlægger
stand sammen med AFA JCDecaux, og de vil lige-
hos Odense Kommune, har tilbagemeldingerne
ledes tage sig af selve driften. Pendlercyklerne er
på bycyklerne indtil videre været positive, og nu
næsten identiske med bycyklerne, bortset fra at de
tages det næste skridt altså med pendlercykler.
har syv gear frem for tre.
”Vi ved, at vi skal have flere over i den kollek-
Virksomheden har, foruden i Odense, en mange-
tive trafik, og at vi skal have flere til at cykle eller
årig erfaring med bycykler fra Paris, hvor de har
spadsere frem for at bruge egen bil. Det er nød-
hele 20.000 til rådighed. Ligesom i den franske ho-
vendigt, hvis vi skal nå vores klimamål og fjerne
vedstad er der også i Odense ansat fuldtidsmon-
gennemkørende biler fra bykernerne, og så er det
tører, som dagligt vedligeholder cyklerne.
både sundere og billigere,” siger Jan Boye (K), der
”I andre byer mangler der oftest cykler ved sta-
er By- og Kulturrådmand i Odense.
tiverne og nogle er ødelagte. Vores system giver den sikkerhed, at der altid er cykler klar til brug.
Pendlere får egen cykel
Vi har ansat to fuldtidsmontører, som kører rundt
For så vidt vides, er pendlercykel-ordningen den
og sørger for at alle by- og pendlercykler er i god
første af sin slags. Og den vil fungere således, at
stand,” siger Anders Holse, driftschef hos AFA
der i første omgang indsættes i alt 90 cykler. 40
JCDecaux.
cykler skal stå ved Odense Banegård, mens de resterende er spredt ud på de regionale togsta-
Virksomheder skal være med
tioner ved sygehuset, Fruens Bøge og Hjallese.
På sigt håber Odense Kommune også på, at ord-
Ordningen forventes at være helt oppe at køre i
ningen kan opfodre flere virksomheder til at tilbyde
løbet af marts, men det afhænger af vejret, som
deres medarbejdere cykel i arbejdstiden.
hidtil har gjort det vanskeligt at få installeret sta-
”Vi vil gerne have virksomheder med indover, som
tiverne pga. den hårde jord.
vil støtte projektet ved at give deres medarbej-
Modsat sms,
bycyklerne, skal
som
pendlercyklerne
betales reserveres
over
dere mulighed for at benytte sig af cyklerne,” siger
på
Dorthe Gyldenlund Råby, som også oplyser, at
internettet enten for en uge (50kr), en må-
det overvejes, hvordan bycyklerne kan integreres
ned (100kr) og tre måneder (250kr). Og det
bedre med bustrafikken.
indebærer, at man har den samme cykel i hele pe-
Aftalen med AFA JCDecaux om by- og pendler-
rioden, og altså kan være sikker på, at ens ”egen”
cykler løber de næste 15 år.
pendlercykel står i stativet ved ankomst hver dag. For at få cyklen fri skal man skrive en sms til et
Læs mere på www.bikeodense.dk
endnu ikke oplyst nummer, mens man også vil modtage en besked, når cyklen er afleveret korrekt igen.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
3
El-cykler på recept Roskilde Kommune vil komme livsstilssygdommene til livs med en alternativ behandling. Lægerne skal fremover kunne udstikke el-cykler på recept til dem, der har brug for motionen men mangler motivationen. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Hvis din livvidde bliver større og du let bliver forpustet på trapperne, er det tydelige tegn på, at din krop ikke bliver rørt nok. Og set i lyset af, at det kan være svært selv at sætte sig op til mere aktivitet, vil Roskilde forsøge sig med en noget anderledes behandling. Kommunen overvejer således at give lægerne muligheden for at udskrive el-cykler på recept. ”Det vil være en rigtig god idé. El-cyklen giver jo et skub med på vejen, og er derfor lettere at gå til for dem, som måske har svært ved motionen. Samtidig vil den også være en god hjælp til ældre, handikappede eller andre, der bevæger sig mindre godt,” siger Leif Skive, overlæge ved privathospitalet Hamlet og forfatter til Motionsmanualen.
Mulig forsøgsordning Roskilde har i forbindelse med kommunens cykelår indkøbt 40 el-cykler, som fra april til september bliver testet af byens borgere under projektet ”Medvind på cykelstierne”. Og et af forslagene til, hvad de efterfølgende skal bruges til, er altså at give dem videre til sundhedsvæsnet. Ifølge Lars Elmsted, kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune, vil det ikke kun hjælpe folk med eller i risiko for livsstilssygdomme, men også være en god måde at nå ud til flere borgere på. ”Det vil være en god hjælp for de praktiserende læger at kunne tilbyde patienter en el-cykel, som et led i en livsstilsændring. Samtidig er det en god måde at få fat i de borgere, som måske ikke selv vil tage initiativ til at cykle.” Selvom intet ligger fast, vil kommunen dog allerede nu se på mulighederne for at tage fem el-cykler ud af projektet før tid og overdrage til dem lægerne, som en forsøgsordning.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
4
Randers får cykelambassadører Som den første cykelby præsenterer Randers Cykelby ambassadører. De er alle lokalkendte i Randers Kommune og skal være med til at få flere randrusianere op på jernhesten ved at deltage i arrangementer og udtale sig i pressen. Af Birgit Berggrein, ingeniør og projektleder på Randers Cykelby Én af ambassadørerne er anfører for Randers FC, Søren Pedersen. Han har valgt at blive cykelambassadør, fordi han synes, det er en god sag, som fortjener mere fokus. ”Det er utrolig vigtigt, både for folks velvære og for klimaet. Så jeg vil gerne bruge min position som fodboldspiller i Randers FC til at sprede budskabet om vigtigheden af at cykle frem for altid at bruge bilen,” forklarer fodboldspiller Søren Pedersen.
Lokalkendte cykelambassadører Cykelambassadørerne er valgt med forskellig baggrund. De forventes derved at kunne nå forskellige målgrupper. En så bred gruppe af randrusianere som muligt skal kunne identificere sig med en cykelambassadør. Derfor er cykelambassadørerne lokale byrådspolitikere, direktører samt repræsentanter fra kulturlivet og sportsverdenen. Også i forhold til cyklisttype er der et bredt spekter. Der er ambassadøren, der bruger sin mountainbike som motionsform i alskens vejr til ambassadøren, hvis jernhest opstaldes vinteren over: ”Jeg er nok ret sæsonpræget, for jeg må indrømme, at min jernhest går i hi om vinteren. Jeg bruger mest cyklen til og fra arbejde, og hvis jeg ellers har nogle ærinder indenfor rimelig afstand,” siger Kasper Fuhr Christensen, udvalgsformand for Miljø og Teknik i Randers Kommune. Formålet er at nå randrusianerne, hvor de er uanset ambitionsniveau. For nogle randrusianere vil store mål såsom at cykle fra Aalborg til Paris, som en af cykelambassadørerne gør med Team Rynkeby, inspirere dem til at cykle. Andre randrusianere bliver inspireret til at cykle mere ved at høre om cykelambassadører, som bruger cyklen mere på de korte ture til arbejde eller skole. Læs mere om cykelambassadørerne på www.randerscykelby.dk
Cykelambassadørerne er: •
Håndboldspiller på Randers HK og A-landsholdet, Camilla Dalby
•
Fodboldspiller og anfører for Randers FC, Søren Pedersen
•
Håndboldspiller på Randers HK, Maria Fisker
•
Direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold
•
Sangerinde fra x-factor kendte The Fireflies, Mathilde Lindberg
•
Vinder af VM for amatørcykelryttere i 1970, Jørgen Schmidt
•
Dirigent og administrativ leder af Randers Kammerorkester, David Rieddell
•
Direktør for Dansk Metal i Randers, Henrik Leth
•
Byrådspolitiker Kasper Fuhr Christensen
•
Byrådspolitiker Ellen Petersen
•
Byrådspolitiker Jens Peter Hansen
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
5
Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen Odense har gennem de seneste årtier ændret befolkningssammensætning, så byen i dag fremstår som en mangfoldig by præget af mange forskellige nationaliteter. Vi er 150 nationaliteter i byen, og godt 13% har anden etnisk herkomst end dansk. Odense Kommune værdsætter alles bidrag til byen og mener, at den mangfoldighed, som kendetegner borgerne, gør Odense til en stærkere by. Af Connie Juel Clausen, Odense Kommune Odense er andet end en blot en multikulturel by. Vi
Grundlæggende for projektet er, at de grupper
er også en by med socialt belastede områder, om-
som projektet fokuserer på, ofte er karakteriseret
råder hvor dagligdagen og den enkeltes værdisæt
ved enten ikke eller kun i ubetydeligt omfang at
ofte ser anderledes ud end for de øvrige borgere
benytte cyklen som transportmiddel. Ofte fordi de
i Odense.
ikke har en tradition for at cykle eller forståelse/
For såvel en række af de grupper med anden
viden om at have og vedligeholde en cykel. Og for
etnisk herkomst end dansk som for en række af
nogle er cyklen lig med et lavstatussymbol, mens
de socialt belastede grupper er det karakteristisk,
cyklen for andre anses for fysisk umulig at køre på
at de ofte er isoleret til geografisk afgrænsede
pga. beklædningen. Et af de basale elementer er,
områder og med begrænset interaktion med om-
at disse grupper kun i meget begrænset omfang
verdenen. Nogle har ikke råd til bil, nogle har ikke
har mulighed for fysisk at komme uden for de om-
råd eller tradition for at cykle, nogle har ikke råd til
råder, de bor og lever i. Cyklen ses her som en
offentlig transport eller at den offentlige transport
mulighed for, rent fysisk at kunne komme længere
er utilstrækkelig. Årsagerne er mange, men for
omkring, opleve det samfund der er uden for deres
disse grupper betyder den begrænsede mobilitet
nuværende hverdag og ikke mindst have mulig-
en begrænsning i deres interaktion med omver-
hed for at deltage i aktiviteter, arbejde osv. uden
denen, en begrænsning i deres integration i det
for det område de bor i.
danske samfund eller noget så banalt som at kunne varetage et arbejde.
Cyklende Piger Projektet går ud på at samle en gruppe på 15-20
Cyklen som redskab
piger i alderen 10-18 år som gennem cykeltræning
En måde at understøtte disse grupper er ved
og kostændring skal trænes op til at kunne køre
hjælp af cyklen. I samarbejde med fire lokale grup-
cykelløb. Pigerne rekrutteres fra området i og om-
per har Odense Kommune skabt projektet Cykling
kring Vollsmose.
og socialt svagstillede grupper. Og projektet har
Hver pige får en racercykel, cykeltøj og udstyr og
netop fået støtte fra den nationale pulje til fremme
skal sammen med en cykeltræner mødes 2 gange
af cykeltrafik.
pr. uge til cykeltræning. Desuden får pigerne og deres forældre undervisning i sund kost herunder,
Projektet består af følgende fire delprojekter:
hvorledes kosten spiller ind på deres cykelpræsta-
1. Cyklende piger
tioner.
2. Team Odense Integration next level
Projektet løber over 6 mdr. og afsluttes med at pi-
3. Projekt A til B på cykel
gerne skal cykle Fyn rundt opdelt i en række eta-
4. Cykelkurser for nydanskere
per.
Der alle har det tilfælles, at de fokusere på marginaliserede grupper og er drevet af lokale ildsjæle/
fortsættes næste side
grupper i Odense.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
6
fortsat fra forrige side Målet med projektet er at lære pigerne at cykle
let en racercykel med tilhørende udstyr og tøj stil-
og opleve fordelene ved at cykle. Da der samtidig
let til rådighed, hvorefter de igennem den næste 6
er meget få fritidstilbud til piger i Vollsmose er det
mdrs. periode skal træne to gange pr. uge i grup-
målet at give pigerne et fritidstilbud de går op i, og
pen samt derudover individuelt. Gennem projek-
forhåbentlig vil fortsætte med efter projektafslut-
tet får deltagerne vejledning i kostvaner, ligesom
ning. Det er ligeledes et håb, at pigerne opnår et
gruppen har tilknyttet en cykeltræner, der står for
forøget selvværd og selvtillid og pigegruppen knyt-
de to ugentlige træningsture. Den 6 mdrs. træ-
ter venskabsbånd på kryds og tværs.
ningsperiode afsluttes med et cykelløb Danmark
Endelig er det målet, at pigegruppen skal danne
rundt opdelt i en række etaper.
rollemodel for deres veninder og andre i deres
Målet med projektet er at forbedre deltagernes
nærmiljø. Et lille men ikke ubetydeligt problem i
sundhedsmæssige tilstand, at tilskynde dem til at
relation til muslimske piger og cykling (særligt kon-
benytte cyklen som dagligt transportmiddel, som
kurrencecykling) er beklædning.
integrationsprojekt og ikke mindst som rollemodel-
Projektet er også kulturelt betinget således, at en
ler for andre i deres nærmiljø i relation til at an-
del af cykeltræningen indeholder besøg af kultu-
vende cyklen.
relle institutioner, museer mv.
Efter afslutning på projektet er der desuden en forventning til, at deltagerne aktivt – som rollemo-
Team Odense Integration – next level
deller, motiverer andre i deres omgangskreds til at
Team Odense Integration – next level baseres på
cykle ligesom det forventes, at de selv fortsætter
det hidtidige projekt af samme navn, men med
med at cykle.
forbedringer i forhold til det oprindelige projekt. Projektet består i at samle en gruppe på ca. 40
fortsættes næste side
voksne, såvel kvinder som mænd, der hver får stil-
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
7
fortsat fra forrige side Projektet bygger på erfaringerne fra det oprinde-
Cykling for ”Kvinder på job” er et at de centrale
lige projekt ”Team Odense Integration”, der også
elementer i projektet. Her arbejdes der sammen
omfattede etablering af et cykelhold, som gennem
med hotelbranchen i Odense. Kvinderne får un-
træning, kostændringer mv. over en tre måneders
dervisning af oldfruer fra forskellige hoteller og
periode præsterede at cykle Danmark rundt. Pro-
selve jobtræningen foregår ude på hotellerne.
jektet resulterede i en større forståelse og respekt
Kvinderne i dette projekt vil have stor gavn af et
for hinanden, trak nogle ud af kriminalitet, forbed-
cykelkursus idet gåafstanden til hotellerne er for
rede deltagernes sundhed og ikke mindst blev
stor. Kvinderne har typisk ikke kørekort og vil der-
cyklen et naturligt transportmiddel i dagligdagen.
for skulle transportere sig fra hotellet på fod, cykel, offentlig transport eller blive kørt af deres mænd.
Projekt A til B på cykel
På det tidspunkt kvinderne tilbydes job, vil kvin-
Det tredje projekt omfatter unge i alderen 14-20
derne derfor være ekstra motiverede for at bruge
år i området omkring Sct. Klementsparken (belig-
cyklen som transportmiddel.
gende ca. 5 km uden for centrum af Odense), hvor
Det vil – af Etnisk jobteam – blive vurderet hvor-
de unge, under visse forudsætninger, får stillet en
vidt cykelkurset skal være ”kan” eller ”skal”. Ek-
cykel til rådighed som transportmiddel i daglig-
sempelvis på holdet for kvinder som skal arbejde
dagen. Mange af de unge har i dag ingen cykel-
i hotelbranchen vil det være oplagt, at cykelkurset
kultur.
er ”skal”, hvorimod det på andre kurser – eks. for
Målet med projektet er en kombination af at øge
elever på sprogskolen vil være ”kan”.
de unges mulighed for at komme længere omkring, at lære at have og passe på en cykel, at
Forventet effekt
forbedre deres sundhed og ikke mindst at fraholde
Som angivet under hvert af delprojekterne er må-
dem fra at stjæle cykler, når de har brug for disse.
let at introducere en cykelkultur hos nogle befolk-
Projektet omfatter ca. 30 unge piger og drenge der
ningsgrupper som i dag ikke, eller kun i meget
hver, for en toårig periode, får en cykel stillet til rå-
begrænset omfang anvender cyklen. Desuden har
dighed. De unge skal aktivt anvende deres cykel,
cykelprojekterne en social dimension i form af at
løbende passe og vedligeholde denne. Efter de tre
skabe nye relationer mellem deltagerne, at give
år har de mulighed for at købe cyklen såfremt en
deltagerne en mulighed for at komme uden for de
række krav opfyldes:
afgrænsede geografiske områder de normalt færdes inden for, at kunne varetage et arbejde, at for-
• At de indgår i Projekt A til B
bedre deltagernes sundhed, og at skabe en række
• At de er i arbejde eller under uddannelse
rollemodeller der kan trendsætte det at cykle i de
• At de ikke er på stoffer
områder deltagerne bor og færdes i.
• At de skal deltage i en række fælles cykelture
Odense Kommune glæder sig til at kunne fortælle
• At de løbende skal passe på og vedligeholde
mere om de nye integrationsprojekter i takt med at
deres cykel
erfaringerne kommer ind.
Cykelkursus for nydanskere I samarbejde med Etnisk Jobteam, der er en særlig instans i Odense Kommune, som har til formål at styrke integrations- og beskæftigelsesindsatsen etableres og tilbydes cykelkurser som enten et ”kan” eller et ”skal” tilbud på lige fod med Etnisk Jobteams andre tilbud til kursisterne.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
8
Cyklen har vist sig som et brugbart middel til integration i det danske samfund – fysisk og mentalt.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
9
Fredericia Kommune har delt cykelhjelme gratis ud til byens borgere.
Fredericia deler æg ud Flere hundrede cyklister mødte op på rådhuset i Fredericia for at få udleveret en gratis cykelhjelm. Af Frits Bredal, journalist Det er hul i hovedet ikke at tage hjelm på – særligt når man kan få hjelmen gratis af kommunen. En container med 1700 hjelme stod klar i rådhusgården i Fredericia, da udleveringen fandt sted i begyndelsen af året. ”Vi er simpelthen blevet lagt ned. Folk stod allerede i kø fra kvart i tre, og vi har været tre mand, der har udleveret hjelme og tre, der har fotograferet nonstop siden kl. tre, da vi åbnede,” udtalte projektleder på Fredericia Cykelby, Troels Andersen, på førstedagen for uddelingen. For at få en gratis hjelm skulle man være tilmeldt via hjemmesiden fredericiacykelby.dk og sige ja til at få taget sit portræt med hjelmen på. Samtidig forpligtede modtagerne sig til at udfylde to spørgeskemaer om brug af cykelhjelme. I alt fik 1396 borgere i Fredericia en hjelm. I forbindelse med arrangementet blev ”Fredericias smarteste cyklist” kåret. Vinderen af titlen optræder på forsiden af nærværende nyhedsbrev.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
10
Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne Afgørelse fra Østre Landsret i februar kan få store konsekvenser for kommunerne. Af Frits Bredal, journalist Det kan betale sig at lægge sag an mod kommu-
”Der er få ting, vi ved med sikkerhed inden for
nen, hvis man kommer galt af sted på en cykelsti,
trafikforskning, men en af tingene er, at det er
der ikke er forsvarligt vedligeholdt. Østre Lands-
en dårlig idé at slukke for lyset”, udtalte trafikfor-
ret fastslog ved en opsigtvækkende afgørelse
sker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til
i februar måned, at Københavns Kommune er
Jyllands-Posten.
erstatningsansvarlig for en alvorlig personskade,
Samme måned kunne dagbladet Berlingske for-
en 50-årig mandlig cyklist pådrog sig, da han til-
tælle, at tre ud af ti kommuner vil udskyde ellers
bage i februar 2007 styrtede på grund af et hul i
nødvendige reparationer af frost- og sneskader på
vejbanen på Borgervænget.
cykelstier og veje. Berlingske var nået frem til det
Ved ulykken brækkede manden en nakkehvirvel.
resultat via en rundspørge til kommunerne. For-
Udover lammelser og smerter mistede manden sit
klaringen – ifølge Berlingske - er pengemangel
arbejde, og han venter nu på en afgørelse om før-
efter to hårde vintre i træk, der har krævet ekstra-
tidspension.
ordinært mange ressourcer til snerydning.
”Nu skal vi til at sætte kroner og ører på et erstatningskrav, og det bliver i millionklassen, da min kli-
Dårlig sag for ”verdens bedste cykelby”
ent jo har mistet både sin førlighed og i realiteten
I sagen om den 50-årige cyklist, der var styrtet på
sin arbejdsevne”, udtalte advokat Lasse Dalberg,
grund af et hul i cykelstien fandt Landsretten, at
der har ført sagen for den 50-årige cyklist.
Københavns Kommune ikke havde overholdt sin
Lasse Dalberg mener, at kommunerne og andre
forpligtelse som vejmyndighed. Chef i Center for
vejmyndigheder har en skærpet tilsynspligt i vin-
trafik Niels Tørsløv fra Københavns Kommune tog
termånederne. Ifølge advokaten skal kommuner-
dommen til efterretning:
ne kunne dokumentere, at de overholder denne
”Det er rigtigt ærgerligt at borgerne i ”verdens bed-
pligt:
ste cykelby” kan komme til skade på den måde,
”Der er tale om en meget aktuel problemstilling,
så det er skår i vores stolthed. Men vi har skærpet
fordi der på grund af de seneste meget kolde vin-
vores tilsyn og dokumentation med tilsynet, men
tre er konstateret usædvanligt mange skader på
efter dommen i dag vil vi nu kigge efter en ekstra
vejnettet”, sagde Lasse Dalberg til DR Nyheder.
gang om vi er helt skarpe nok i at finde ud af hvor hullerne i vejene er, så de kan blive udbedret”, ud-
Bevidst nedprioritering
talte Niels Tørsløv til DR Nyheder.
Afgørelsen fra Østre Landsret kom i kølvandet på historier i de landsdækkende dagblade om kom-
Dansk Cyklist Forbund arbejder i øjeblikket på en
muner, der skruer ned for lyset på veje og cykelsti-
håndbog til kommunerne med gode råd og vej-
er og kommuner, der helt bevidst ikke iværksætter
ledning til vedligeholdelse af cykelstierne. Hånd-
den vedligeholdelse af veje og cykelstier, som de
bogen forventes færdig senere i år.
selv finder nødvendig: ”Mørke veje gør trafikken farlig”, lød overskriften i en artikel i Jyllands-Posten i januar måned. Ifølge en undersøgelse foretaget af FDM og Dansk Vejforening prøver 80 % af landets kommuner at spare penge ved at slukke helt eller delvist for gadebelysningen om natten.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
11
Firmacykler i Vejle Kommune Vejle Kommune har fået firmacykler. Af Birgitte Sidenius Bjerg Lamp, Afdelingsleder i Seniorrådgivning og Visitation og Anne Mette Høj, Visitator Vejle Kommune Selvom vinterkulden bider i næsen, er firmacyklerne i Senior og Sundhed ikke låst nede i en mørk kælder. Mange medarbejdere har nemlig set fidusen i at cykle, når de skal ud til borgere eller møder: ”Når man sidder meget på arbejde er det rart at få brudt dagen med at røre sig og få frisk luft. Desuden sparer det tid at cykle, fordi vi ikke skal finde en parkeringsplads og trafikken er tung i Vejle,” siger Anne Mette Høj, der arbejder i Seniorrådgivning og Visitation. Anne Mette Højs afdeling har valgt at være aktiv på cykelfronten. Det fungerer godt, fortæller afdelingsleder Birgitte Lamp: ”Der er rigtig mange, der cykler til og på arbejde. Vi opfordrer medarbejderne til at tage deres egen cykel eller forvaltningens cykler, når de skal ud på besøg hos borgere i midtbyen,” siger Birgitte Lamp. Birgitte Lamp er ikke varm på en egentlig cykelpolitik, hvor man udstikker regler for, hvornår man skal bruge cyklen til gavn for miljø og sundhed:
Sæt handling bag ordene I stedet for regler, forsøger ledelsen at motivere medarbejderne til at lade bilen stå og se: ”Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter, når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen,” siger Birgitte Lamp, der tilføjer, at en del medarbejdere også vælger at gå. Medarbejderne i Senior Rådgivning og Visitation har firmaregntøj, som de kan bruge. Bliver en medarbejder fanget i en regnbyge, er der også råd for det. Afdelingen har ganske enkelt et skab med firma-skiftetøj. Desuden har medarbejderne selv en lille ”genbrugsstation,” hvor de låner tøj af hinanden.
Tal om det igen og igen Mange af medarbejderne i Senior Service og Visitation er i forvejen sportsaktive. Men det er vigtigt, at ledelsen har en holdning til det at cykle: ”Vi opfordrer medarbejderne til at tage cyklen så ofte som muligt, og oplever, at medarbejderne tager positivt imod opfordringen, når de skal ud på besøg,” siger Birgitte Lamp. Cykler Birgitte Lamp selv? ”Jeg cykler normalt til og fra arbejde. Det virker mere troværdigt, hvis man selv gør det, man gerne vil have andre til,” smiler Birgitte Lamp.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
12
”
Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter, når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen.
Afdelingsleder Birgitte Lamp, Seniorrådgivning og Visitation, Vejle Kommune
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
13
”
Roskilde træder pedalerne i bund I bestræbelserne på at komme de mange biler i byen til livs, har Roskilde valgt at sætte 2011 i cyklisternes tegn. Forholdene skal forbedres, mens en lang række arrangementer og massiv promovering skal vække borgernes interesse. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Roskilde afholder i september VM i landevejscyk-
til udvalgte borgere af to måneder af gangen fra
ling for handikappede. En kæmpe event, som ven-
april til og med september. Allerede før projektet
tes at tiltrække 450 deltagere med dertilhørende
er skudt i gang, tyder det på at blive en succes.
opbud af medier og tilskuere. Af samme årsag
”Interessen for el-cyklerne har været enorm. Vi fik
kom man hurtigt frem til i kommunen, at 2011 lige
stort set de nødvendige 120 ansøgninger inden-
så godt kunne gøres til et samlet cykelår, hvor
for få dage, efter at vi havde meddelt kommunens
byen for alvor vil optimere forholdene for cyklister-
indbyggere om projektet,” oplyser Lars Elmstad,
ne og markere sig selv som ivrig fortaler for den
kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune.
tohjulede menneskemotor.
Desuden vil man også forsøge sig med andre ty-
”Det var en oplagt beslutning for byrådet at gøre
per cykler som ladcykler og foldecykler, der skal
2011 til cykelår. Det skyldes, at cyklismen under-
give navnlig bilisterne et større indblik i cyklens
støtter mange af vores mål her i kommunen. Det
mange alternativer – især til de kortere ture.
gælder både vores status som klimakommune, vores arbejde med sundhedsfremme blandt bor-
Kæmpe klistermærkebannere
gerne og ikke mindst vores kommuneplan, hvor
For at ingen i Roskilde og omegn skal være i tvivl
vi har indsat mål om by fortætning. Det betyder,
om kommunens store fokus på cykeltrafikken, er
at Roskilde by skal udvikles, så vi planlægger bil-
der bestilt 50 kæmpe klistermærkebannere med
parkering i udkanten af byen og skaber mere
cykelårets logo af 5x1 meter hjem. Det er planen,
plads til cykler og kollektiv trafik i bymidten,” siger
at de - når kulde afløses af varme – skal sættes på
borgmester Poul Lindor Nielsen.
cykelstierne rundt omkring i kommunen. Bag hele cykelåret 2011 sidder en firemandstor
Medvind på cykelstierne
arbejdsgruppe med det overordnede ansvar,
Bedre cykelstier, frisk luft til dækkene, forbedret
mens hvert enkelt projekt trækker på de nødven-
cykelparkering ved togstationen, højresving ved
dige kompetencer hos kommunes forskellige af-
rødt og synligere skiltning med cykelruter er blot
delinger.
nogle af de mange tiltag, som byen vil implemen-
Ifølge Lars Elmstad er det en stor fælles opgave,
tere i løbet af året. Derudover kommer en række
at få løftet cyklismen i Roskilde.
forskellige cykelløbsarrangementer for både bor-
”Det er ikke kun et kommunalt cykelår, men et cy-
gere og cykelaficionados, samt et samarbejde
kelår for alle. Vi håber derfor også, at erhvervs-
med blandt andet Roskilde Festival om en sikker
livet, forretninger og handlende alle vil støtte op
cykelrute mellem byen og festivalpladsen.
om hele projektet og selv arbejde for, at det skal
I den mere kuriøse afdeling optræder det lidet
lykkedes,” understreger han, og tilføjer at kommu-
flatterende Jacob Hougaard-slogan ”medvind på
nen også vil udvælge fire-fem arbejdspladser, som
cykelstierne” også på projektlisten. Det skal dog
skal udvikle sig til, at blive mere cykelvenlige.
tages knap så bogstaveligt, da der her er tale om en forsøgsordning med el-cykler. 40 styks har
fortsættes næste side
kommunen indkøbt, som efter planen skal udlånes
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
14
fortsat fra forrige side
Stadig grøn på cykelåret Cykelåret er endnu blot to måneder gammelt,
”Det vigtigeste råd jeg vil give videre til andre
og de fleste projekter venter stadig på at komme
interesserede kommuner er, at det vigtigste uden
igang. Det er derfor begrænset hvor meget kom-
tvivl er, at få så mange inddraget i projektet som
munen endnu kan evaluere og dele ud af nyttige
overhovedet muligt,” siger Lars Elmstad, mens
erfaringer.
borgmester Poul Lindor Nielsen opsummerer for-
Dog er Lars Elmstad ikke bleg for at sige, at det
ventningerne og tiden efter cykelåret.
hidtil er hans indtryk, at kommunens borgere har
”Målet er, at vi får flyttet nogle flere borgere ud
taget godt i mod beslutningerne. Især et interaktivt
af bilerne og over på cyklerne i forlængelse af,
projekt - udviklet sammen med analyseinstituttet
at det gerne skulle blive mere attraktivt at cykle
- hvor borgerne siden 2009 har kunnet gå ind på
i Roskilde Kommune. I slutningen af året skal vi i
hjemmesiden dincykelby.dk og på et kort melde
byrådet tage stilling til en cyklistplan, så 2011 dan-
om mindre huller og ujævnheder på cykelstierne
ner grundlag for en udvikling, der kan fortsætte de
mod at kommunen vil løse problemet indenfor en
kommende år”, siger borgmesteren til Cykelviden.
uge, har været en stor succes med over 100 henvendelser om året.
Læs mere på www.roskilde.dk
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
15
En god cykelby - eller kommune En god cykelby er en by, hvor det er nemt og attraktivt at være cyklist. En god cykelby er indrettet til cyklisterne! Vis cyklisterne at de tæller med en cyklisttæller og hjælp dem med at gøre hverdagen cykelvenlig med god og sikker cykelparkering, luftpumpe, vandpost og cykelværksted.
www.vekso.com Nordensvej 2 . 7000 Fredericia . Tel 7921 2200 . Fax 7921 2201 . info@vekso.coM
Cykelværksted til fri afbenyttelse
Fredericia Kommune tilbyder nu byens borgere et gratis cykelværksted:
”
Det er Danmarks første cykelværksted til fri afbenyttelse i krydset Indre Ringvej/Vesterbrogade i Fredericia. Formålet er at cyklister i nærheden af stationen selv kan lave justeringer og mindre reparationer på cyklen. Samtidig har det en stor signalværdi, at cyklisterne nu får højeste prioritet”, siger Troels Andersen, trafikplanlægger i Fredericia Kommune.
”
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
17
Cykelbutlere i kamp mod kaos I forsøget på at gøre op med den anarkistiske dagsorden, der præger cykelparkeringen på mange af Københavns metrostationer, indførte kommunen sidste år cykelbutlere. De har med stor succes arbejdet for orden og tilgængelighed. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Hvem har flyttet min cykel? Det spørgsmål har mange københavnere sikkert spurgt sig selv. Og her kunne svaret være en velkendt kliché: Det var (cykel)butleren der gjorde det! Siden april sidste år har nogle kommunale medarbejdere haft som opgave først og fremmest at sørge for orden ved nogle af byens mest benyttede metrostationer. Her er deres opgave at flytte de cykler, der står i vejen for redningsvejene samt generelt bløde op for de kaotiske tilstande, som de mange tilfældigt parkerede cykler skaber.
Forkælet opstart I ordningens første tid nøjedes de orangeklædte cykelbutlere ikke bare med at flytte og retter op på cykler – de smurte sågar også folks kæder, og efterlod en lille folder, hvor de gjorde opmærksom på sig selv. ”Det var en opstartskampagne for at skabe et godt billede. Når man flytter andres cykler, er det vigtigt at de ved, at vi kun gør det for at hjælpe og skabe bedre plads for alle,” siger John Kristell, områdechef i Center for Renhold, der hører under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Han afviser dog ikke, at det kan komme på tale igen. ”Vi kunne godt overveje at gøre det i en sommermåned igen, for at minde folk om at vi er der for dem”.
Ændrer folks adfærd Poul Erik Kinimond, 58, har været maler ved Københavns kommune i 26 år, men nu er han overgået til at være cykelbutler og mentor for de andre i ordningen. Selv er han glad for skiftet, og ikke mindst folks reaktioner på hans daglige gang med at holde orden ved metrostationerne. ”Jeg synes det er skide skægt. Vi møder de unge mennesker, og så er det rart at se, at vi kan være med til at ændre folks adfærd,” siger han, da Cykelviden møder ham ved Islands Brygge station. Han oplyser at også forgængere sætter pris på, at de ikke skal snu sig ind i mellem de mange cykler på vej ned på stationen. ”For nogle uger siden, da vi gik rundt på Christianshavn kom en gammel dame kom ned helt oppe fra fjerde sal, bare for at rose os, og give en 20’er til wienerbrød - Men vi må selvfølgelig ikke tage i mod gaver fra folk,” understreger han.
Naturlige turistguider At cykelbutlerne har vundet folks respekt viser sig hurtigt, da en cyklist får øje på Poul Erik Kinimond og høfligt spørge, om det er i orden, at han sætter sin cykel det planlagte sted. Han nikker godkendende til cyklisten, og fortæller herefter at meget få personer har ytret sig negativt over for dem. ”Vi oplevede på et tidspunkt en meget aggressiv cyklist her på Islands Brygge, som var utilfreds med at han ikke kunne finde sin cykel, fordi vi have rykket den.” Af samme årsag forsøger cykelbutlerne også så vidt muligt, at sætte cyklerne indenfor kort afstand fra der, hvor de tager dem så folk hurtigt kan lokalisere deres cykler. fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk
18
fortsat fra forrige side Selv håber han at folk med tiden vil lade sig inspirere af cykelbutlernes arbejde, og gøre en større indsats for at parkere deres cykler pænt og forsvarligt, men indrømmer at det ved nogle stationer kan være svært at forlange, eftersom cykelstativerne langt fra levner plads til alle. ”De inspirerer folk til at cykle, og så gør folk det. Men når de ikke kan komme af med deres cykler ved stationen virker det lidt hovedløst,” funderer han, og fremhæver så en anden service ved jobbet. ”Fordi vi bevæger os ved metrostationerne er vi et oplagt mål, når turister skal spørge om vej. Jeg snakker måske ikke så godt engelsk, men har til gengæld malet hele byen, så jeg føler jeg kender den fra ende til anden. Det er rart også at kunne hjælpe på den måde,” siger han.
Tvivl om ordningens størrelse Oprindeligt var det planen, at cykelbutlerordningen skulle køre til og med starten af 2011. Grundet ordningens succes er den blevet forlænget, og skal efter planen som minimum køre året ud. Der overvejes samtidig om den skal udvides med nogle ekstra medarbejdere, men ifølge John Kristell er det hele stadig på tegnebrættet, og det er derfor endnu svært at sige, hvor meget der kommer til at ske. ”Den kører i hvert fald resten af 2011. Det er en politisk beslutning, så vi tager et år af gangen, men en succes skal selvfølgelig fortsætte,” siger han. Desuden er det også med i overvejelserne, at den skal række ud over metrostationerne, som indtil videre er de eneste steder, som cykelbutlerne har haft deres virke. ”Vi har et samarbejde med Metro, som betyder at vores medarbejdere kan køre gratis rundt med dem, men på sigt vil vi også kigge på mulighederne for, at sprede den ud på de almindelige togstationer,” siger han og bemærker, at han ikke er i tvivl om at effekten hurtigt vil vise sig, hvis man fjerner cykelbutlerne. ”Når vi stiller cyklerne på række, er de fleste gode til at bakke og selv sætte deres cykel pænt i rækken. Men hvis vi holder op, er jeg ikke i tvivl om, at kaosset starter igen.”
19
Cykelparkeringen ender oftest kaos. Her -erwww.cykelviden.dk cykelbutler Poul Erik Kinimond ved at skabe orden ved metrostationen på Cykelviden nyhedsbrev nr.i 2/2011 Islands Brygge. Foto: Steffen Nørregaard Rasmussen.
Kolofon: Cykelviden nr. 2/2011 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal og Steffen Nørregaard Rasmussen Layout: Henni Christensen Deadline nr. 3/2011: 1. april 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.
Hovedsponsorer for Cykelviden: