Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med CykelnetvĂŚrket
Cykler eller kaos! Man kan ikke blive statsminister i Danmark uden at cykle LĂŚs side 21
Cykelviden, september 2011
Indhold:
Cykelviden eller nr. 5/2010 Cykler kaos!
Meget mere end VM Rudersdal Kommune – ”meget mere end VM: Cykling – oplevelser, innovation, bevægelse, transport, læring og leg”
Den nuværende statsminister er en ivrig cyklist - ligesom alle andre danske statsmi-
>> Side 3 Frihed til at føle byen
>> Side 4
nistre før ham. Om et par uger ved vi om den nye statsministercykel - Bike One - skal være en dame eller herrecykel. I denne udgave af Cykelviden kan du se en eksklusiv fotoreportage med cyklende danske statsministre gennem tiden. Dansk Cyklist Forbund har forberedt sig til valget igennem længere tid: ”Kære Folketingskandidat
Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket
Du er opstillet i en af verdens førende cykelnationer. I kølvandet på miljø, klima- og sundhedsdebatten indtager cyklismen en stadig mere central position i samfundet. Dansk Cyklist Forbund vil gerne høre DIN vision for fremtidens cykeldanmark.”
Politi patruljerer med pedalkraft
>> Side 7 Cykelstier i bilby nr. 1
>> Side 9 Kinesiske cykelbyer
>> Side 12 Cykelturist i nordtyskland – en rejserapport
>> Side 14 Massiv indsats mod højresvingsulykker
>> Side 16 Ny udviklingskonsulent i Cyklistforbundet
>> Side 19 Cyklende statsministre
>> Side 21
www.cykelviden.dk
Sådan lyder indledningen på det brev og den rundspørge, Cyklistforbundet allerede har sendt til samtlige folketingskandidater i Danmark. I næste nummer af Cyklistforbundets medlemsblad, Cyklister (der udkommer 6./7. september), kan du læse mere om undersøgelsen og besvarelserne. Cyklister udkommer også på Cyklistforbundets hjemmeside: www.dcf.dk På Cyklistforbundets hjemmeside kan du samtidig se et interview med overborgmester Frank Jensen, der fortæller, hvad VM i landevejscykling betyder for Københavns Kommune. Interviewet er lavet af redaktionen bag Cykelviden. Det går i stigende grad op for både danske folketings- og kommunalpolitikere, at de har et klart valg: Cykler eller kaos! I en tid hvor der over alt i verden er en massiv befolkningstilvækst i de større byer, skaber bilerne kaos. Bilerne har været og vil fortsat være med til at skabe det moderne samfunds vækst. Men inde i bymidterne skaber de kaos – trafikalt, miljømæssigt, sundhedsmæssigt og dermed økonomisk. I bymidten er biler en del af problemet. Og cykler er en del af løsningen. Go’ fornøjelse med valg og VM! Frits Bredal, ansvarshavende redaktør
Rolf Sørensen er ambassadør for projekt Meget mere end VM i Rudersdal Kommune: Cykling – oplevelser, innovation, bevægelse, transport, læring og leg. Se www.rudersdal.dk/cykling Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 for mere information
- www.cykelviden.dk
3
Cykelbuddet Soya leverer varen til kunderne.
Frihed til at føle byen For Nicklas ”Soya” Minana er tilværelsen som cykelbud ikke bare et arbejde, men en mulighed for frit at kunne bevæge sig rundt i byen, følge dens gang og opleve nye steder. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist ”I et halvt år efter var det nærmest det eneste jeg kunne snakke om med mine venner om,” griner 24-årige Nicklas Minana - der både på og udenfor jobbet er bedre kendt som Soya – når tanken falder på de indfriede forventninger, han selv havde til jobbet som cykelbud, da han startede for fem år siden. ”Jeg kendte flere som selv var cykelbud, og jeg syntes det lød som et rigtig spændende arbejde,” fortsætter han, og konstaterer så: ”Det var også lidt en modreaktion på, at ’jeg skal ikke sidde fra 9 til 17 i Netto’.”
En god start Jobbet som cykelbud er ifølge Soya som skabt til de frihedssøgende, selvom der denne torsdag morgen er lidt mere struktur på tingene, da han har fået postruten. Det vil sige at han tømmer Budstikkens boks på postkontoret i Indre By, og derfor ved han hvad dagens første opgave er, og ikke mindst hvor han skal hen og aflevere. Her er både breve og små pakker til blandt andet Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Højesteret. ”Det er rart at kende dagens første gøremål, og det er derfor også en opgave, man på en måde gør sig fortjent til, da de som regel tilfalder de mere erfarne bude,” fortæller Soya. En halv time og en masse genveje senere er rygsækken tømt. Nu begyndrer ordrerne at komme fra ”styrmanden” over radionen, som sidder i Budstikkens hovedkvarter og sender de forskellige bude rundt i København, der modtager ruterne på en GPS-modtager. Herfra ved ingen bude, hvad dagen byder på. fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
4
fortsat fra forrige side *bzzz* Soya… Kør til Belldent på Østre Søgade… *bzzz*… *bzzz* lyder det over radioen. Et par tandproteser skal videre fra tandlaboratoriet til en klinik. Soya sætter straks kursen. ”Det er en del af konceptet, at vi afhenter varer indenfor et kvarter,” siger han.
Åbn din baggård, København Allerede efter en time og flere forskellige leverancer, er der tilbagelagt 15 kilometer indenfor et lille område af hovedstaden, og sådan er betingelserne som cykelbud. ”Selvfølgelig bliver der taget hensyn til, hvor man er, og hvor varerne skal afhentes, men man kommer godt rundt i byen,” oplyser Soya. Og netop det, er også hvad der for ham gør jobbet attraktivt. ”Man får et anderledes forhold til byen. Hvor mange måske er knyttet til en bestemt bydel – bydelsnationalistisk kalder jeg det – føler jeg at hele byen et mit sted. Jeg følger ligesom udviklingen overalt, og kan se ændringer, som mange måske slet ikke bemærker,” funderer han. Især på et område får cykelbudene adgang til et liv, som kun de færreste ser: De utallige og mangfoldige københavnske baggårde. ”Jeg er især vild med én bestemt baggård på Vesterbro, hvor der gemmer sig et fint gult hus, der minder mig om Mumihuset, mens der i en anden baggård også sidder en marmorplade med den kuriøse tekst ’Her boede Lenin’,” mindes Soya, og kommer lidt efter frem til at ”der burde være en dag hvor alle åbner deres baggårde i København.”
Fart er frihed Selvom arbejdet som cykelbud det meste af tiden er et soloridt på byens vejnet, er der et sammenhold mellem cykelbudene, der alle har passionen for cyklen tilfælles. Således bliver der også arrangeret gadeløb - de såkaldte Alleycat-løb - for cykelbude, der foregår som et slags orienteringsløb rundt i byens gader. Tidligere har Soya været med til arrangere nogle af disse løb, men fortæller at det dog ligger lidt lavt med det på nuværende tidspunkt. fortsættes næste side
Cykelviden på nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk Cykelbuddet vej ind i magtens korridorer.
5
fortsat fra forrige side ”Miljøet er blevet mindre, og det kræver også at folk gider arrangere dem. Men der er vist snart et igen,” siger han, og tager en slurk af den formiddagskaffe, som netop er blevet serveret. ”Sådan her holder jeg gerne en pause, hvis der er tid til det i løbet af dagen – mængden af opgaver på en dag kan variere meget,” indskyder han, og vender tilbage til løbene. ”Vi har også VM for cykelbude, og det er i det hele taget en meget international kultur. Jeg har gode kontakter i både Tyskland, Frankrig, Italien, England, Irland og Sverige,” siger han, og understreger at cykelbudene har mere trange kår i det sydlige Europa, hvor scooteren er mere udbredt, mens en stor del af selve kulturens eksistens finder sine rødder i New York. ”Når du ser nogle bude, som kører lige lovlig offensivt, er det også lidt for at protestere og samtidig manifestere deres frihed,” fortæller han. ”Men ellers er vi lige så forskellige, som indenfor alle andre fag. Nogle virker dog desværre til, at have fået netop dét billede af cykelbude, at vi alle kører voldsomt, selvom det ikke forholder sig sådan.”
Batman er ledig, Satan er optaget Når det engang i mellem lyder over radioen, at der er ”glat i den og den gade”, er det ikke fordi vinteren giver svære betingelser. Det er budenes interne måde at advare mod politi i en bestemt gade. ”Jeg ved egentlig ikke hvordan det udtryk er opstået, men til gengæld er der en anden, som jeg er rigtig glad for: Går du med ble?,” spørger han kryptisk, og henviser så til den siddepude – også kendt som ”ble” - budene har på indenunder for at maksimere komforten gennem en hel dag. Og herefter er det oplagt at få årsagen til navnet Soya, og hvorfor alle cykelbude har et kaldenavn. ”Da jeg startede var jeg veganer, og der var en anden som hed Tofu, og deraf kom mit navn ret naturligt,” griner han. ”Det er efterhånden blevet det jeg hedder, uanset om jeg arbejder eller ej, men grunden er egentlig, at det er lettere at registrere, når man bliver kaldt over radioen.” Ikke alle navne er dog lige unikke, og derfor går nogle navne igen når folk stopper og starter. Et meget populært navn gennem tiderne er Batman, som ifølge Soya overraskende nok er ledigt for tiden. Andre gange handler det også om at undgå misforståelser. ”Der er næsten lige startet en pige, som hedder Sisse, og det kan hurtigt gå galt over radioen – derfor går hun nu til sin egen store tilfredsstillelse under navnet ’Satan’.”
Lær at lappe din cykel Det altafgørende udstyr, som der kræves for at være cykelbud, er at du har en god cykel. Langt de fleste vælger at cykle på bane- eller fixie cykler, som er hurtige og pålidelige i drift, da det simple design blokerer for større tekniske komplikationer. Helt at undgå en punktering er svært, og derfor lyder et godt råd til fremtidige bude: Lær at lappe din cykel. ”En punktering kan ødelægge hele din arbejdsdag. Og især hvis du ikke selv kan lappe, så tager det alt for lang tid at skulle forbi en cykelhandler, som sjældent lapper samme dag,” siger Soya, der med sine fem år i sadlen hæver sig godt over gennemsnittet for hvor længe de fleste arbejder som bud. ”Det er jo ikke et job man bliver gammel i, men vi har dog én på 40 her i København. De fleste kører vel et år inden de starter på videre uddannelse, og netop dét er måske også årsagen til at gennemsnittet er lavere i Danmark end i udlandet,” slutter Soya, som selv håber på at komme ind på universitetet til september, og dermed - for en stund i hvert fald - afslutte karrieren på to hjul. Ved siden af arbejdet som cykelbud er Soya også formand i Dansk Cyklist Forbunds ungdomsafdeling Syg Klister, hvor han fremover stadig vil være aktiv i det livlige københavnske cykelmiljø. Radioen knaser, byen kalder, kaffen bundes og cyklen er igen i sving. En ny leverance afventer sit bud.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
6
Politiet i Vollsmose patruljerer med pedalkraft Nærpolitistationen i den multikulturelle Odense-bydel Vollsmose blev i februar udstyret med fire cykler. De er blevet modtaget med begejstring fra både betjente og beboere, som begge hilser hinanden velkommen i øjenhøjde. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist ”På cyklen er vi samme sted,” fortæller Per
Stor lokalopbakning
Franch, politikommissær og leder af nærstationen
Meget er skrevet om Vollsmose, men Per Franch
i Vollsmose, med henvisning til, at det føles knapt
er ivrig efter at neddrolse de mange negative
så intimiderende, når politiet patruljerer på cykel
forestillinger, som udfrakommende gør sig om by-
og ikke sidder afskærmet bag ruderne i den van-
delen. Det mener han især, at cyklerne også kan
lige politibil.
være med til, og det er da også på hans initiativ,
I midten af februar modtog stationen fire robuste
at de er kommet til med inspiration fra Køben-
mountainbikes, som kun skiller sig ud ved diskret
havn, hvor man siden 2009 har haft et cyklende
at være blevet påført politiets logo. Og de har vist
politikorps på otte betjente i indre by.
sig, som værende et succesfuldt middel til ikke
”Vollsmose er voldsomt brandet, men det er me-
bare at komme rundt på det store stisystem i Volls-
get få, som står for al balladen. Derfor handler
mose, men også at skabe og opretholde et jord-
det også om, at sende et signal: Hvis vi kan cykle
nært forhold til områdets 10.000 beboere, hvoraf
rundt herude, så kan alle,” siger Per Franch, der
7000 er af anden etniske oprindelse fordelt på 80
sammen med nogle af de andre betjente i forvejen
forskellige nationaliteter.
cykler meget i fritiden. Og hidtil har der ikke været nogen problemer for
Kommer mere og bedre omkring
det cyklende politi, som derimod møder stor op-
Modsat den begrænsende tilgængelighed, som
bakning fra den lokale befolkning.
man har i en politbil, er der på cyklerne åbnet op
”En af vores vigtigste opgaver er at skabe og op-
for, at politiet kan nå ud på alle stierne, mens de
retholde en dialog med borgerne herude, og der
samtidig vækker mindre opsigt ved at bevæge sig
har cyklen virkelig også vist sit værd,” siger han.
rundt på cykler.
Den holdning deles også hos samarbejdsrådet,
”I sidste uge pågreb vi fx en indbrudstyv på
som består af repræsentanter fra de ni bolig-
fersk gerning. Det var næppe sket, hvis vi have
foreninger i Vollsmose. Her er formand Abdel
patruljeret i bil. Og det samme gælder også folk
Salam heller ikke i tvivl om, hvilken betydning det
på ulovlige knallerter, som vi nu stille og roligt kan
har haft, at politiet er kommet op på cyklen.
snige os op på siden af, når de holder for rødt el-
”Det giver mere tryghed, og gør det ikke mindst
ler andet,” siger han, og bemærker at de også har
lettere at have en dialog mellem politiet og bebo-
fundet stjålne genstande langs stierne, som de
erne,” siger han.
under normale omstændigheder ikke vil have opdaget.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
7
fortsat fra forrige side
Har styrket politiet
”Det kan godt være ret intenst her ved 17-18 ti-
På den 18 mand store station er der også bred
den,” siger Jan Kogsbøll, som også ser andre for-
enighed om, at de fire cykler har styrket politiets
dele ved at ankomme på cykel:
arbejde i området. Og det er frit for alle betjente
”Dem der laver ballade vil helst ikke ses, og vores
at tage en tur rundt på cyklen, når der er mulighed
udsyn er klart bedre på cykel. Og skulle det kom-
for det.
me så vidt, kræver det også et helt andet mod at
”Ingen er fast knyttet til nogle af cyklerne. Det fun-
kaste sten efter en betjent på cykel end i bil,” siger
gerer normalt sådan, at hvis man har lyst og der
han og bemærker, at der da heller ikke har været
er luft i programmet, så tager man en tur,” fortæller
nogen alvorlige episoder siden cyklerne kom til.
vicepolitikommissær Bjarne Puggaard.
”Desuden er vi hele tiden i radiokontakt med sta-
To af dem, som er særdeles glade for tilgangen af
tionen, og kan derfor hurtigt få hjælp, hvis det
cykler, er Jan Lindhardt og Jan Kogsbøll. På en
brænder på,” supplerer han, og påpeger kækt, at
lille patrulje lidt over middag på en stille torsdag,
”det også er rart at få penge for at dyrke lidt mo-
er det tydeligt, at de to betjente befinder sig godt
tion.”
i sadlen. ”Vi er ude i mængden, og vi kan mærke, at folk
Brugt til blå mandag
synes det er hyggeligt,” fortæller Jan Lindhardt,
En enkelt gang har cyklerne været væk fra deres
mens de undervejs hilser på alle børnene, der
sædvanlige terræn. Det skete i forbindelse med
netop har fået frikvarter. Og man aner tydeligt, at
Blå Mandag på gågaden i Odense, hvor alle fire
de også føler sig helt trygge ved at møde politiet
cykler var sat på patrulje. Også her var reaktio-
på en ny måde.
nen fra forældrene meget positiv, og det kan derfor
”Kun meget få har følt sig generet af vores nye
ikke udelukkes, at cyklerne en anden gang bliver
form for tilstedeværelse,” siger Jan Lindhardt.
brugt til andre opgaver. Men selvom succesen med cykler ifølge Bjarne
Kaster ikke sten mod cykel
Puggaard må ”give stof til eftertanke højere oppe,”
Turen går videre til Bøgetorvet, som er den cen-
er der på nuværende tidspunkt ikke nogen planer
trale plads i Vollsmose, hvor mange samles efter
om at anskaffe flere samt udstyre andre lokalsta-
skole og arbejde. Og det er oftest her, at der er
tioner med det pedaldrevne køretøj.
mest uro. Det ses også ved, at alle træer er klippet helt ned, så det fulde overblik er intakt.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk På cykel kommer politiet i øjenhøjde med beboerne.
8
Los Angeles kaster sig over pedalkraften Bilisterne skal afgive plads til cyklisterne i Los Angeles. Hele 2700 kilometer ny cykelsti er lagt i støbeskeen, og skal som en del af ny cykelplan fremme angelenoernes lyst til at træde pedalerne rundt frem for i bund. En amerikansk delegation med repræsentanter fra underholdningshovedstaden har været i Danmark for at søge inspiration. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Tænk Los Angeles: Sol, strand, Hollywood… og biler, mange biler! Men måske skal verden snart til at gentænke den umiddelbare forestilling af USA’s andenstørste by, for heller ikke her står de tilbage for den stigende tendens med brugen af cyklen som hverdagstransport, der oplever større og større opbakning i diverse storbyer. Ikke mange steder virker det projekt dog mere omfattende end i en by, hvor al infrastruktur de sidste 50 år har handlet om fremkommelighed (og frihed) i bil. Det har gjort den californiske millionby til verdens ubestridte automobile hersker med flere områder, hvor bilerne næsten er befolkningen overlegen i antal. ”Ja, vi forbinder også Los Angeles med biler. Det er der ikke nogen tvivl om,” fortæller seniorkonsulent Michelle Mowery fra LADOT (Los Angeles Department of Transportation) til Cykelviden i forbindelse med hendes rundtur i Danmark sidst i juni sammen med en amerikansk cykeldelegation, og fortsætter: ”Jeg voksede op i byen i 60’erne, hvor LA udviklede deres infrastruktur for biler. De begyndte at bygge hovedveje med fire kørebaner, mens resten af Californien gjorde det samme. Vi troede virkelig at biler var vejen frem – og lig med personlig frihed. Nu er hele infrastrukturen overbelastet, og folk som mig har indset, at det ikke er vejen frem længere, og dem der sidder i køerne har nok også. Men vi har stadig en masse, som tror vi kan bygge os ud af det ved at lave mere plads til bilerne. Og det prøver vi nu at ændre.”
Storstilet cykelplan For at få flere borgere på cyklen, er første skridt at få forbedret de nuværende forhold. Og her er det blevet besluttet, som del af en ambitiøs cykelplan for Los Angeles, at anlægge 2700 kilometer ny cykelsti. ”Vi er netop startet, så der er ikke sket så meget endnu. Vi har allerede omkring 300 miles (cirka 482 km) eksisterende cykelsti, som er blevet lagt gennem årene. Men fordi byen er så enorm (1,301,970 km2) har vi små stykker cykelsti i udkanten, som ikke er forbundet med noget som helst. Og i den nye plan er det meningen, at de alle sammen skal forbindes. Det er planen, at det hele skal bygges skridt for skridt med et mål om 200 miles nye cykelsti per femte år,” siger Michelle Mowery.
Ingen modstand fra bilisterne I en by hvor bilisterne i høj grad har sat sig på infrastrukturen, kunne man frygte en vis utilfredshed fra bilejerne mod at give ekstra plads til cyklisterne. Men ifølge Michelle Mowery er der, modsat førhen, ikke mange kritiske røster fra den front. fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
9
fortsat fra forrige side ”Vi har set lidt til det, men det er meget mindre end før i tiden,” siger hun, og fortsætter: ”Vi har den lokale bilklub, The Southern California Automobile Association, som før i tiden har gjort det svært for os. For nogle år siden var de i mod et forslag om, at biler skal holde ”3 feet” afstand til cyklister, og forslaget endte med at blive afvist. Vores nuværende borgmester, Antonio Villaraigosa, har dog skubbet på for at gennemføre forslaget, og vi har også lavet kampagner og sat 10.000 plakater op i byen, og har ikke hørt én eneste protest fra nogen bilejere. Så tiderne skifter, og jeg tror faktisk også, at mange bilister netop er ved at indse, at det rent faktisk vil være en god idé at få flere over på cyklen og derved bløde op for den konstante overbelastning på vejene,” vurderer hun.
Folk skal cykle helt naturligt Et af de lande, som de skuer til, når der skal findes nye løsninger på cykelområdet er ikke så overraskende Danmark og især København. Michelle Mowery har tilbragt en uge her, og hun er imponeret over hvad hun har set. Hun har specielt bedt mærke i, at der er meget lille forskel på dem, der kører bil og dem der cykler. Den samme kultur vil hun gerne have Los Angeles adoptere. ”Vi vil gerne have at cykling er for alle også – det er uden tvivl det vi har snakket mest om, og som vi tager med herfra. Vi vil ikke have at folk er ”cyklister”, men bare folk, som helt naturligt bruger deres cykel til transport,” siger hun, og kommer med sit bud på forskellen mellem cykelkulturen i USA og Danmark, som hun mener på sin vis mener, slet ikke er til stede her: fortsættes næste side
Michelle Mowery fra Los Angeles Department of Transportation, der vil anlægge 2700 kilometer ny cykelsti i Cykelviden bilbyen. nyhedsbrev nr. 4/2011
- www.cykelviden.dk
10
fortsat fra forrige side ”Det virker ikke til at I har en cykelkultur som sådan. I har folk, der cykler, men en cykel her, er som en bil i USA. Et værktøj. Det er ”Jeg er en cyklist, ikke en hipster i smart spandex træningstøj”. I er folk som bruger cyklen til transport, og det er også der hvor jeg er nu, selvom jeg godt nok aldrig var en hipster. Men I har smukke kvinder som cykler, I har mænd i træningstøj som cykler, I har indvandrere som cykler med tørklæder, I har børn og I har gamle - det er alle som cykler. Og det har vi ikke endnu. I lang tid havde vi de fysisk veludrustede hardcore-cyklister, som troede, at de kunne kæmpe med bilisterne ved at vriste dem af sig med deres stærke kroppe. Nu har vi hipsterne, som er unge og macho. Men vi begynder så småt også at se kvinder, som cykler i deres kjoler, men overordnet set er vores cykelkultur endnu meget anderledes!”
København er en stor inspiration I løbet af den uge som Michelle Mowery var i Danmark med den amerikanske delegation, var de både forbi Århus, Fredericia, Odense og København. Mens alle byer får ros med på vejen for deres indsats for bedre cykelforhold, så er det i sidste ende København, som giver mest inspiration grundet byens størrelse. ”København er en større by, mere multikulturel. Der bliver snakket omkring 260 forskellige sprog i skolerne i Los Angeles, og det er dette store, forvirrede, kaotiske multikulturelle islæt som jeg elsker ved byen. Og København er lidt mere sådan, selvom vi stadig er i Nordeuropa. Men lighederne gøre det lettere for mig at se, hvad vi kan gøre bedre i vores by. Hvad I har, er lettere at omsætte til andre byer i verden,” siger hun, og udpeger især vejdesignet og den afslappede stil i hovedstaden, som noget de gerne vil overføre til Los Angeles: ”Jeg har set på cykelforhold mange steder i verden. Fx Amsterdam, hvor vejene er delt op i tre baner med lige meget plads til sporvogne, biler og cykler - og det er totalt urealistisk for os. Men i København ser jeg også brede veje med mange biler, som ligner vores, og de mennesker, der cykler, ligner også dem i bilerne.” For at finde ud af hvad der helt konkret er muligt at overføre, har LADOT også været i kontakt med det danske arkitektbureau, Gehl Architects, som allerede arbejder på et projekt om byfornyelse i Los Angeles. ”Gehl Architects arbejder på et projekt i Los Angeles, og jeg har snakket med deres arkitekt, Oliver Schulze, som arbejder på projektet. Det store spørgsmål har været om hvor meget af det I har, der er muligt at overføre indenfor vores kultur og mere specifikt vores infrastruktur. En af de ting, som han har nævnt er, at i København er cykelstierne altid til højre for bilerne. Bilisterne forventer altid at de er til højre, og derfor skal man være konsekvent på det område,” siger hun, og slutter af med at nævne sin begejstring for cyklende børn på Israels Plads. ”Vi så børn lege på deres cykel (på Israels Plads), og jeg elskede at se hvordan de ikke direkte lærer at cykle, men i stedet bruger den som et middel til at have det sjovt. Da jeg var barn brugte vi cyklen til at komme rundt over alt, den var en stor frihed, men statistikkerne viser, at mens 60-70 % af børnene lærte at cykle dengang, er det kun 10 % i dag. Det var så fedt at se alle disse børn lære at cykle uden at de vidste, at det var de var i gang med, for de legede bare. Det er noget som vi også vil forsøge os med, når vi kommer hjem.” Det er Los Angeles’ ambition, at 3 % af alle ture til og fra arbejde og skole skal foregå på cykel, mens alle ture skal udgøre 5 % over de næste 10 år. Desuden vil byen også kigge på mulighederne for bedre at kombinere transporten på cykel med den eksisterende kollektive trafik.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
11
Kinesiske cykelbyer Af Troels Andersen, Troels Andersen Trafikplanlægning Efter at have været verdens førende cykelland er
Men en del veje har ingen cykelfaciliteter, trods
cykeltrafikken i lodret fald i flere kinesiske byer.
massiv trafik. Cykeltrafikken udgør omkring 10 %
Det skyldes naturligvis den økonomiske vækst og
af turene, mens den tidligere lå over 30 %. I kryd-
dermed også flere biler. Størsteparten af indbyg-
sene er der ingen faciliteter, og ventetider op til 5
gerne i de store byer rejser med kollektiv trafik,
minutter er normalt – det er lang tid at vente i tro-
mens cyklen anses som en gammeldags trans-
pisk sol eller tropisk regn. Mange steder cykler de
portform for de fattige. Imidlertid har mange fået
på fortovet og imod ensrettede cykelstier, til stor
øje på, at cykling egentlig kan være både nemt og
gene for andre og hinanden.
sundt, og der er dermed basis for en ny trend, som vi allerede ser i Vesten – unge, højuddannede cyklister. ITDP er et amerikansk firma med opgaver i mange udviklingslande. Jeg er tilknyttet som cykelekspert med henblik på at kunne bidrage med de bedste danske erfaringer indenfor cykeltrafik – i en vis kontrast til de amerikanske erfaringer.
Status Det første projekt er startet i Guangzhou, en sydkinesisk by med flere indbyggere end Danmark. Klimaet er meget varmt og fugtigt, hvilket giver
Voldsomme veje med massiv trafik er en trussel mod den nuværende cykeltrafik.
cyklisterne nogle andre udfordringer. Der er stor
Tyveri af cykler er en kæmpe barriere for mange
økonomisk aktivitet i området, og nye meget store
– en ældre mand havde fået sin cykel stjålet 20
højhuse skyder op. En boligblok med 5.000 ind-
gange. Man parkerer helst ikke cyklen uden vagt.
byggere er helt normalt.
Mange vælger at købe en foldecykel, som de kan
ITDP har med held fået kommunen til at gennem-
tage med op i lejligheden – på 6. sal uden elevator
føre verdens næststørste BRT (Bus Rapid Trans-
er det dog ikke særlig attraktivt.
port) projekt – dvs. et meget højklasset busnet i vejmidten med check-in på busstationerne og
Pilotprojektet
elektroniske tavler, aircondition mv. I tilknytning
Vi valgte at satse på en bydel, hvor der i forvejen
med stationerne er der netop etableret 5.000
er en del cykeltrafik. Hensigten er, at hvis forhol-
bycykler, mens der er bestilt yderligere 10.000
dene her forbedres op til noget, der ligner dansk
bycykler. Hensigten er dermed at kunne udvide
standard, vil der helt sikkert kunne påvises en
dækningsområdet for kombinationen af BRT og
vækst i cykeltrafikken. Det er væsentlig nemmere
bycykler.
at skubbe gang i en eksisterende cykelkultur end
Noget af den eksisterende cykelinfrastruktur slår
at skabe en helt ny fra bunden af. På den bag-
faktisk alt, hvad vi har i Danmark – 4 - 6 meter
grund kunne en opskalering af projektet til dele af
brede enkeltrettede cykelstier med skillerabat med
eller hele byen være en realistisk mulighed.
træer og blomster. De tusinder af vejtræer giver en
Første skridt var at starte registreringen af en
meget vigtig skygge for solen og tager den vær-
masse grunddata:
ste regn. Bevogtet cykelparkering findes overalt til 75 øre/dag. Cykelsmeden på cykelstien kan også
fortsættes næste side
klare en hurtig klipning.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
12
fortsat fra forrige side • Tællinger af cykeltrafik og svingbevægelser i
Der tages klart udgangspunkt i de danske anbe-
kryds.
falinger omkring separation, stibredder, busstop
• Cykelulykker registreres desværre ikke, og vi
og krydsudformninger, dog tilpasset lokale færd-
valgte derfor at foretage videoregistreringer af
selsregler, trafikantadfærd og klima. Den danske
potentielle konflikter.
adskillelse i form af kantsten er et nøglebegreb for
• Registreringer af cykelparkering og parkerede
tryghed og sikkerhed. Desuden indarbejdes der
cykler.
mulighed for integration via trafiksaneringer og
• Fokusgruppeinterview med borgere fra pilot-
skolevejsprojekter.
området.
I flere lyskryds kan vi øge cyklisternes grøntid med
• Interviews af cyklister på gaden.
43 % og nedsætte deres ventetid med 47 %, uden
• Fotoregistrering.
at påvirke bilisternes forhold væsentligt.
Alle registreringer sammenholdes med GIS data om erhverv, boliger, kollektiv trafik osv.
Strækningsanalyse af Zhongshan Avenue.
Forslaget
Et lokalt kryds med visualisering af en dansk trafiksanering.
Det første skitseforslag lå klar efter en uges arbej-
Processen fremad
de. Udgangspunktet er, at selv hvis man intet gør,
ITDP Chinas kontor ligger i samme bygning som
bliver trafiksituationen hver dag meget værre. Tra-
kommunens vejforvaltning for netop at kunne få
fikken er tæt, mens timelang køkørsel som f.eks. i
et nært samarbejde og derved opnå bedst mu-
Mexico City ikke er blevet dagligdag - endnu.
lig indflydelse. I Kina er der kort fra beslutning til
Guangzhou har netop investeret meget store
udførelse, og hvis cykelbyprojektet opnår politisk
millionbeløb på at omdanne triste områder til så-
interesse, kan rigtig meget være bygget på få må-
kaldte Green Ways, hvor fodgængere og cyklister
neder. Laves der forkert design i første forsøg,
kan nyde fine parkkorridorer med anlæg til leg
bygger man det typisk om bagefter.
og sport. Derfor vil et mere pendlerrettet cykelsti-
Sideløbende med projektet i Guangzhou starter
net være et fint supplement. Der er planer om at
ITDP i år tilsvarende projektplaner op i andre ki-
etablere yderligere 500 km green ways i år.
nesiske byer og i Mongoliet – effekten kan ske at blive meget stor. Danmark kan dermed udgøre modelområdet for kinesisk cykeltrafik version 2.
Green Ways er et flot tilbud til cyklister i grønne korridorer.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
13
Cykelturist i Nordtyskland – en rejserapport Mens cykelturismen i Danmark indtil for nylig har været stagnerende, har den i Tyskland udviklet sig til at være meget populær. I dag udgør cykelturisme mere end 10 procent af den samlede tyske turismeomsætning. Cykelviden opfordrede to danske cykelturister til at fortælle, hvorfor de foretrækker at cykle i Tyskland. Af John Simonsen og Johannes Bredal At cykle er dejligt, hvad enten det drejer sig om
byerne er Güstrov, Neubrandenburg, Neustrelitz,
den daglige brug af cyklen som et transportmiddel,
Plau am See, Schwerin og Waren. Området har
motionsredskab eller som et middel til oplevelser
ikke faste grænser, men afgrænses i vest af die
i naturen, alene eller sammen med gode venner.
Schweriner See, i nord af die Mecklenburgische Schweiz, i øst af die Feldberger Seengebiet og i
Vi har igennem 16 år haft vores familiers accept
syd af Mirow og Wesenberg. Området er ca. 6000
af, at vi har kunnet holde en årlig cykelferie som en
kvadratkilometer stort. Fra Rostock til Waren er
ren herretur for to. Vi har cyklet i Danmark, Tysk-
der ad landevejen ca. 60 km.
land og Irland. Ture der for os har været ren terapi. En sådan uge med en god ven og kammerat, væk
Hvad er det så der gør at vi synes at Mecklen-
fra de daglige forpligtelser og job, er af uvurderlig
burgische Seenplatte er et cykelparadis? Det er
betydning for både sjæl og krop.
selvfølgelig først og fremmest naturen. Store sammenhængende søområder, skove, store uberørte
For nogle år siden planlagde vi at cykle fra Rostock
naturarealer samt mange natur- og nationalparker.
til Berlin over fem dage. Det blev på trods af dag-
Endvidere et rigt dyre og fugleliv.
ligt regnvejr en skøn oplevelse, hvor vi overnattede på Gasthof som findes i næsten enhver
Men det er også tyskernes evne til at organisere
mindre tysk by. Gæstfriheden er stor på alle disse
og skabe gode vilkår for turisterne. Og turisterne
små hoteller og priserne er til at overkomme.
– ja de er cyklisterne, men det er også vandrerne og i høj grad bådturisterne. Her kan man leje sejl-
På turen til Berlin passerede vi et område der hed-
både, motorbåde af enhver størrelse og husbåde.
der Mecklenburgische Seenplatte. Vi havde ikke
Søerne der er forbundet med kanaler er som
på forhånd været os bevidst, at området i virke-
skabte til de, der ønsker at holde ferie på vandet.
ligheden skulle vise sig at være cykelturisternes paradis. Vi havde blot bestemt at et af vore over-
Vi der cykler, glæder os over et væld af velaf-
natningssteder skulle være i en lille by i området.
mærkede cykelruter, der er adskilt fra de større
Siden har vi så været der 3 gange, hvor vi har
veje, og ofte er helt isolerede fra biltrafik. Cykelsti-
boet i Malchow og i Waren. Når man suser i bil ad
erne lægges som regel i en pæn afstand fra lan-
motorvejen fra Rostock til Berlin kommer man
devejene, og skiltningen er optimal. Der findes i
igennem området, men meget få danskere ved,
øvrigt mange gode cykelkort, der beskriver ruter-
at de så tæt på Danmark kører igennem et af de
ne. Der er stort set ikke problemer med oriente-
smukkeste ferieområder i Nordeuropa.
ringen.
Mecklenburgische Seenplatte, som er et søom-
fortsættes næste side
råde, ligger i den tyske delstat MecklenburgVorpommern. Altså det tidligere DDR. Tyskerne kalder det selv for de tusinde søers land. Hoved-
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
14
fortsat fra forrige side Det skal bemærkes at Mecklenburgische Seen-
i år, hvor vi tog med Europatoget fra Københavns
platte er et forholdsvis fladt landskab, så er man til
Hovedbanegård til Lübeck og videre derfra med
mountain-biking er det nok ikke stedet.
lokale tog til Waren. Berlin ekspressen medtager desværre ikke cykler. Vi havde derfor besluttet
Vi har i år valgt at bo i Waren i hele ugen og cykle
at leje cykler hos en cykelhandler i Waren, firma
den daglige tur ud herfra. Der er ture nok at udfor-
Karberg, og vi kunne heldigvis konstatere at vi fik
ske. Vores radius udvides af, at vi har mulighed
velholdte og gode turcykler til en rimelig pris. Det
for at sætte cyklen ombord på en af de mange
var absolut problemfrit og tilfredsstillende. Vi har
turbåde, der besejler søerne, enten ud eller hjem.
tidligere haft vore egne cykler med i toget til Ny-
Anden mulighed er tage med en cykel-bus enten
købing F. og cyklet turen fra Nykøbing til Gedser,
ud eller hjem. En cykelbus er en alm. rutebil, der
og så videre med færge og toget fra Rostock til
har en cykelanhænger på slæb.
Waren med cykler. Desværre har DSB jo overladt forbindelsen fra København til Berlin til DB og her
I år har vi som omtalt boet en uge i Waren. Hotellet
kan man altså ikke få cyklerne med, hvilket er for
vi har boet på, ”Hotel am Yachthafen”, ligger som
dårligt.
navnet udtrykker, på havnen tæt på alle cykelruter og turbåde. Her bor stort set udelukkende cykel
Så med al tydelighed kan vi fortælle, at vi har væ-
turister, og hotellet er minded herfor. F.eks. har
ret meget glade for at holde vores årlige cykelferie
man indrettet et særligt ”cykelrum” med cykelsta-
på Mecklenburgische Seenplatte, hvor vi kun har
tiver, hvor cyklerne kan stå i sikkerhed om nat-
mødt venlighed og gæstfrihed.
ten. Prisniveauet er behersket. Et enkeltværelse
Vi har stiftet ”ferievenskab” med mange tyskere på
koster ca. 65 Euro og et dobbeltværelse kan fås for
cykelferie, hvad enten de kom fra München, Ham-
87 Euro. inkl. morgenmad. I øvrigt findes en række
burg eller Stuttgart, men det har undret os at vi
gode restauranter meget tæt på hotellet, herunder
aldrig har mødt en dansker i dette skønne område.
en god fiskerestaurant, hvor man kan spise godt
Hvis denne artikel kan medvirke til at andre vil få
for ca. 15-20 Euro. I øvrigt findes der mange andre
øjnene op for denne attraktive feriemulighed, vil
muligheder for overnatning. Fra billige pensionater
det kun glæde os.
og ”zimmer frei” steder til dyre badehoteller. Hvordan kommer man så til Mecklenburgische Seenplatte? Ja – det enkleste er selvfølgelig at hænge cyklen bag på bilen og køre derned. Ned over landegrænsen til Tyskland eller med færgen fra Gedser til Rostock. En anden er den vi valgte
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
15
Massiv indsats mod højresvingsulykker Der sker ikke mange ulykker i højresving, men konsekvenserne er ofte meget alvorlige. I september sætter Vejdirektoratet fokus på denne type ulykker med en kampagne, som især henvender sig til lastbilchauffører, cyklister og kommunernes vejmyndigheder. Af civilingeniør Lone Holm Kristensen, Vejdirektoratet I gennemsnit kommer 20 cyklister årligt til skade i højresvingsulykker med lastbiler. I forhold til det totale antal trafikulykker er det ikke mange, men en fjerdedel af dem dør af deres kvæstelser, og 60 procent kommer alvorligt til skade. Derfor stiller Vejdirektoratet skarpt på denne type ulykker med en kampagne, som er synlig i hele landet fra 5. til 25. september, bl.a. med en folder til kommunerne, busreklamer, radiospot og hjemmesiden vejkryds.dk. Formålet er at skærpe trafikanternes opmærksomhed, når de nærmer sig signalregulerede vejkryds, hvor ligeudkørende cyklister især er udsatte, når lukkede kassevogne og tonstunge lastvognstog skal svinge til højre. Men kampagnen skal ikke kun skærpe trafikanternes opmærksomhed. Den indeholder også fem anbefalinger til vejtekniske tiltag, som kommunerne kan benytte, når de renoverer ældre signalregulerede kryds eller anlægger nye. Bilister i personvogne skal se sig bagud over højre skulder, før de drejer. Men det kan lastbilchauffører ikke. De har kun deres spejle, og derfor bør de kunne se 70 meter bagud, hvilket giver tilstrækkeligt sigte til, at chaufføren kan se cyklisterne, før han begynder at svinge. Hvis der er en rabat imellem en cykelsti og en højresvingsbane, anbefaler Vejdirektoratet tillige, at rabatten fjernes på de sidste 30-50 meter før krydset, så cyklisterne bliver mere synlige i lastbilens spejle. En tilbagetrukket stopstreg for biler fem meter før fodgængerovergangen får cyklisterne frem foran bilerne, så de er synlige, når lyset skifter til grønt. Hvis denne løsning ikke er mulig, kan man give cyklisterne grønt lys lidt før bilisterne, så de kan passere krydset, før bilerne svinger til højre. Når højresving foregår fra en vognbane, som ikke benyttes af ligeudkørende trafik, kan man afkorte cykelstien 15-25 meter før krydset. Vognbanen afmærkes med cykelsymboler, så ligeudkørende cyklister og højresvingende bilister kan flette, før de når frem til stopstregen. Denne løsning kan kombineres med en cykelbane til venstre for bilisterne. Og endelig er der det konfliktfri signal, hvor cyklisterne har grønt lys og kan passere krydset, mens bilerne holder for rødt. Generelt viser det sig, at trafiksikkerheden bedst tilgodeses, hvis tilbagetrukket stopstreg og afkortet cykelsti kombineres med separat højresvingsbane.
Find de fem vejtiltag i folderen ”Undgå højresvingsulykker” Vejdirektoratets fem anbefalinger til vejtekniske tiltag er alle samlet i folderen ”Undgå højresvingsulykker”. Folderen bliver sendt til alle kommuner i begyndelsen af september og kan desuden findes på vejkryds.dk, når kampagnen går i luften. Anbefalingerne bygger alle på eksisterende viden fra vejreglerne, og Vejdirektoratet benytter dem i sin gennemgang af statsveje med signalregulerede kryds i byområder.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
16
fortsat fra forrige side
Vigtigt for trygheden De fem anbefalinger bliver sendt i deres fulde længde i en folder til kommunerne og kan tillige ses på www.vejkryds.dk, når kampagnen går i luften. De bygger alle på kendt viden fra vejreglerne, og Vejdirektoratet har selv benyttet dem i sin gennemgang af statsveje med signalregulerede kryds i byområder. ”Samlet set er der heldigvis ikke så mange højresvingsulykker. Men når ulykkerne sker, er de meget alvorlige. Det er vigtigt, at cykeltrafik opleves som en sikker transportform, og derfor er det et vigtigt indsatsområde”, pointerer planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen. Hun fortæller, at Vejdirektoratet især har lavet fem meter tilbagetrukket stopstreg for biler, da det er den løsning, der giver mest trafiksikkerhed for pengene, da det er et billigt tiltag med stor effekt. Den er da også meget benyttet i to af landets mest trafikerede byer, Århus og København, hvor man i flere år har renoveret lyskryds efter denne model og har det som fast procedure i nye kryds, hvor det er muligt. De to kommuner bidrager tillige med forskning på området - i Århus afprøver man en model, hvor et skilt 100 meter fra et kryds lyser op, når en lastbil nærmer sig, så cyklisten har tid til at vurdere situationen. Ifølge civilingeniør Pablo Celis har det givet gode resultater, men talmaterialet er foreløbig så lille, at det bør afprøves i flere kryds. I København afprøver man et forsøg i fire vejkryds, hvor blinkende lygter advarer chauffører i lukkede kassevogne og lastbiler om, at en cyklist nærmer sig krydset, og ifølge trafikingeniør Anne Eriksson tegner dette forsøg også lovende. ”Vi har haft observanter i alle fire kryds i mange timer, og det virker. Chaufførerne stopper op og orienterer sig, før de svinger”, fortæller hun.
Principskitse: 5 meter tilbagetrukket stopstreg for alle vognbaner i signalreguleret kryds.
Cykelbane mellem ligeud- og højresvingsbaner i signalreguleret kryds med separat højresvingsbane. (Afmærkningen kan også laves uden blå markering).
Baggrund Projektet er støttet med ti mio. kr. fra regeringens grønne transportpulje. Pengene er gået til vejtekniske ombygninger i signalregulerede kryds på statsvejene og en afsluttende kampagne.
fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
17
fortsat fra forrige side
Opmærksomme chauffører Den massive indsats på området er ikke af ny dato. I 2005 undersøgte Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 25 højresvingsulykker, og siden da har der også været øgede tiltag blandt lastbilchaufførerne, vognmændene og deres organisationer. ”Der er ingen tvivl om, at chaufførerne er rigtig interesserede i at undgå disse ulykker. De taler med kolleger, der har oplevet det, og det er en svær oplevelse for en chauffør at blive involveret i sådan en ulykke. De ønsker udstyr, der kan forebygge det, og de får det”, fortæller kommissionens formand Sven Krarup Nielsen. Han fremhæver dog, at lastbiler ikke er bygget til bytrafik som f.eks. bybusser og renovationsvogne, hvor der er vinduer hele vejen rundt eller i døren, så chaufføren har bedre udsyn. I lastbiler sidder chaufføren højt oppe over den omgivende trafik og skal holde øje med i alt seks spejle, samtidig med at de skal planlægge et sving, der er så stort, at de får hele lastvognen og en evt. anhænger med omkring hjørnet. ”Vi er hamrende nervøse, når vi sidder deroppe! Det har altid været min største angst at køre et andet menneske ned, og det samme gælder for mine kolleger. Vi taler om det og advarer hinanden om særligt udsatte kryds, men vi er konstant opmærksomme, og jeg er altid dødtræt efter en arbejdsdag”, fortæller lastbilchauffør Brian Albertsen. Han fortæller, at for ham er et godt vejkryds et kryds, hvor cykelruten er malet blå og stopstregen for biler er trukket de fem meter tilbage, så han har cyklisterne foran sig. Men som erfaren chauffør har han tillige sin egen forholdsregel. ”Når jeg nærmer mig et kryds, tæller jeg altid cyklisterne, så jeg ved, hvor mange, der skal være. Og jeg lægger især mærke til den bageste. For når han er med, er alle med, så jeg kan koncentrere mig om ham den uventede, der pludselig kommer drønende ud fra en indkørsel”.
Afkortet cykelsti i signalreguleret kryds med seperat højresvingsbane.
Fakta om højresvingsulykker •
60 % af alle ulykker mellem lastbiler og cyklister i perioden 2006-2010 var højresvingsulykker
•
Ca. 60 % af højresvingsulykkerne mellem lastbiler og cyklister var personskadeulykker
•
I perioden 2006-2010 blev 25 cyklister dræbt, 60 alvorligt og 18 lettere skadet
År
2006
2007
2008
2009
2010
I alt
Personskader
24
21
28
14
16
103
Personskader i højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister i perioden 2006-2010. Kilde: Vejdirektoratet.
Læs mere om højresvingsulykker på www.vejkryds.dk
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
18
Gyda Sørensen er ny udviklingskonsulent i Cyklistforbundet. Hun skal arbejde tæt sammen med kommunerne.
Ny kvinde ved styret Cyklistforbundets nye udviklingskonsulent er kvinden med overblikket, idéerne og svarene når der skal navigeres tværgående for at få en opgave løst. Af Nicolaj Willemoes, journalist Hvor tager vi fat? Hvordan tager vi fat? Og hvem pokker tager vi fat i nu? Sådan har de typiske spørgsmål været, når hun har talt med kommunerne de sidste par måneder.
Kontorplanlæggeren Der er gule klæbesedler på skrivebordet, strøet ud nærmest, nogle steder ligger de lag-på-lag, men i et tydeligt system. De lyseblå læsebriller er skubbet til side på bordet så glasset vender ud mod den åbne dør til sekretariatsgangen. Midlertidigt skubbet til side, så de ikke er i vejen for alt det nye materiale, hun skal have læst og fordøjet det næste stykke tid. Hun har bare tæer under bordet. De grundlæggende ting skal være i orden, for at et kontor kan fungere. fortsættes næste side
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
19
fortsat fra forrige side
Fokus på udvikling og vidensdeling Gyda er uddannet lærer og jurist og kommer direkte fra en stilling i Advokatnævnet, hvor hun har stået for behandlingen af klagesager. Indtil da har hun i en årrække arbejdet som skole- og ungdomsvejleder i Københavns Kommune. Det centrale element i hele hendes arbejdsliv har været rollen som rådgiver og den, folk kommer til, når de har brug for inspiration eller nye idéer. Eller få løst et problem på den mest hensigtsmæssige måde. Det håber hun også at få god brug for i sin nye stilling. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og se, hvad der rører sig lokalt. Jeg kan jo allerede se, at der i mange byer er et tæt og godt samarbejde mellem kommunen og lokalafdelingerne,” indleder hun. Men hun har også noteret sig, at der er områder af landet, hvor det har været sværere at tiltrække de lokale ildsjæle til det politiske arbejde. Det har betydet, at hvis der opstår et spændende initiativ i Lemvig eller Aarhus, hører de ikke nødvendigvis om det i København og Bogense. ”Og det er jo virkelig ærgerligt! Dér vil jeg gerne være mellemleddet mellem de tohjulede på vejene og medarbejderne i kommunerne, så vi søger for at den viden, der ligger i hver enkelt kommune bliver delt med alle interesserede,” understreger Gyda.
Samarbejde på tværs ”Og det er den dynamik mellem sekretariatet, kommunerne og Cyklistforbundets lokale afdelin-ger, jeg synes virker spændende; hvordan får vi mest muligt sundhed, sikkerhed og miljø ud af det engagement, der ligger i det her dynamiske trekløver?” spørger hun. Og slår så en latter op. Tydeligvis uden at tænke over det, har hun med hænderne formet en kugle i luften, som for at trække de tre grupper ind i rummet og samle dem. Kommunernes tekniske afdelinger har allerede været flittige til at ringe og maile, ligesom Gyda også har fået mange henvendelser på skole- og sundhedsområdet. Nu glæder hun sig til at få al den viden samlet på tværs af områder og afdelinger, så de konkrete idéer og gode råd kan blive spredt. ”Det handler om at få så mange snurrende hjul som overhovedet muligt. Det er synd for alle dem, der ikke har set, hvor lækkert og sundt, det er at cykle!” smiler hun.
Du kan kontakte Gyda når du f.eks. •
skal vide hvad andre kommuner har gjort på cykelområdet
•
skal mobilisere borgernes opbakning til nye cykelinitiativer
•
skal indlede samarbejde med borgere eller institutioner i din kommune
•
skal finde lokale samarbejdspartnere
•
skal klædes bedre på til at ”sælge” cykel-idéer til kommunens embedsmænd eller politikere
•
skal formulere konkrete cykelmål for din kommune
Gyda Sørensen Udviklingskonsulent, Cyklistforbundet Mail: gds@dcf.dk Telefon: 40 70 83 58
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
20
Bike One I USA har præsidenten en Car One. I Danmark har statsministeren en Bike One. Senest d. 16. september ved vi, om den næste statsministercykel skal være en herre eller damemodel.
I dette valgefterår bringer Cykelviden en eksklusiv fotoserie med cyklende danske statsministre.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
21
Cykler eller kaos.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
22
Man har ĂŠn cykel, indtil man tager en anden. Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
23
Det gĂŚlder om at holde betalingsbalancen. Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
24
Det g책r ufattelig godt. Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
25
Husk cykelhjelmen.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
26
Der er ikke noget at komme efter.
Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
27
Der er lang vej hjem. Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk
28
Invitation - Cykelkonference 2011 D. 27. oktober kl. 09.30 – 17.00 i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia Arrangører: Fredericia Cykelby og VEKSØ Cykeldanmark står aldrig stille. Heller ikke om efteråret. Derfor er Fredericia Cykelby og VEKSØ gået sammen om at arrangere en cykelkonference d. 27. oktober. Konferencen byder på et spændende og alsidigt program med 11 indlæg fra dygtige og kompetente fagfolk.
Der er nu åben for tilmelding til årets cykelkonference i Fredericia. Send gerne invitationen til dine kolleger, der arbejder med sundhed, miljø og klima, så de kan blive inspireret til at arbejde med cykelfremme i deres afdeling. Tilmelding Du skal tilmelde dig via en onlineformular på www.fredericiacykelby.dk Indlægsholdere skal ikke tilmelde sig. Pris Arrangementet er gratis for de første 100 tilmeldte (herunder talere). Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/kage er inkluderet. De efterfølgende deltagere skal betale 500,- kr. (ekskl. moms) pr. person. Så skynd dig!
Program Kl. 09.30
Kaffe, rundstykker og musikalsk underholdning v/Trio con Amore
Kl. 10.00
Velkommen v/Fredericia Kommune
Kl. 10.15
The Future is riding a Bicycle v/Jeff Olson, Alta Planning+Design, NY
Kl. 11.10 – 12.00
Pendlere skal nurses! Hør hvordan … v/Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune Must have for cykelplanlæggere, Idékatalog for cykeltrafik 2011 v/Malene Kofod Nielsen, COWI og Marianne Weinreich, VEKSØ Lad os deles om pladsen! Flex-parkering i Københavns Kommune – Sikre Skoleveje v/Niels Hoé, ATKINS
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 13.00 – 15.10
Asfalt, lanelights og skæve vinkler Infrastruktur v/Pablo Celis, Aarhus Kommune Svendborg løfter cykelsløret, kommunens initiativer i glimt v/Klaus Johannesen, Svendborg Kommune De lokale cykelhelte Cykelaktiviteter og lokalt engagement på højt plan i Randers Cykelby v/Johanne Krogh, Randers Kommune og Henrik Bojsen, COWI Den gode cykelvej er også virtuel En Cykelguide for Rudersdal Kommune v/ Jakob Høj, Tetraplan
Chill out med dine cykelvenner? Konferencens officielle program slutter kl. ca. 17.00 efter den guidede gåtur i Fredericia. Hvis du ønsker at forlænge en forhåbentlig god dag og fortsætte den gode snak, så tag med dine cykelvenner på café i Fredericia. Vi finder et egnet sted afhængig af deltagerantal, så husk at klikke af for deltagelse, når du tilmelder dig konferencen. Cafébesøg er for egen regning.
11 byer - 2 hjul - 3 år - resultater og erfaringer fra Nordiske Cykelbyer v/Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune ”Go” eller ”no go” til de danske cykelruter v/Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Sidste nyt fra Fredericia Cykelby v/Troels Andersen, Fredericia Kommune Kl. 15.10
Kaffe, thé, kage
Kl. 15.30 – 17.00
Guidet gåtur i Fredericia Cykelby
Vi glæder os til at se dig i Tøjhuset torsdag d. 27. okt.! Troels Andersen, Fredericia Kommune Marianne Weinreich, VEKSØ
Kolofon: Cykelviden nr. 4/2011 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal Redaktion: Frits Bredal, Steffen Nørregaard Rasmussen og Nicolaj Willemoes Layout: Henni Christensen Deadline nr. 5/2011: 7. november 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.
Hovedsponsorer for Cykelviden: