Cyklister efterår 2015 by Dansk Cyklist Forbund

AKUT BEHOV FOR EN NY CYKELPULJE

EFTERÅR: MØD MIG I MØRKET

LÆSERNES TIPS: UNDGÅ VÅD BUKSEBAG

GENEVE ER STORBY OG VINLAND I ET

Efter 2015 er statens pulje til cykelfremme gabende tom.

Tusmørketiden er over os. Vi gør dig synlig med grej i lysende farver!

Hvordag tackler man en sadel, der er våd som en svamp? Læserne guider!

Den lille, schweiziske storby er dyr, men dejlig. Og vinen skal høstes nu.

SIDE 14

SIDE 18

SIDE 22

SIDE 24

Efterår 2015 · 80. årgang

HVORFOR

parkering skal cykel g? være billi Side 28

NY PÅ SKOLEVEJEN Kaotisk trafik møder de nye cyklister på landets skoler. CYKLISTER besøger en skole, der gør noget ved sagen. SIDE 10

MEDLEMSMAGASIN

24 6 8 10 14 16 18 22 24 28 30 35

Nyt og noter Nyheder fra cykelverdenen Pral Cykelleg er en stor succes! Det kaotiske kvarter Morgenkaos møder nye cyklister på skolerne Akut behov for en ny cykelpulje Vi har talt med den nye minister Et øjeblik Cirkelbroen – en ny, smuk genvej Grej Gør dig synlig – i superlækkert design Guide Undgå våd buksebag. Læsernes bedste tips! Rejse Geneve er storby og vinland i ét. Vi undersøger Hvorfor må cykelparkering ikke koste noget? Forbund Medlemstilbud og medlemsfordele Leder Børn har ret til at cykle!

Vi er historisk set vant til, at infrastruktur til biler er meget dyrere end infrastruktur til cykler. Billedet er så småt på vej til at ændre

sig. Men der eksisterer fx stadig en forestilling om, at bilen er den transportform, som de attraktive skatteborgere gerne vil have. Og den slags forestillinger er vi nødt til at udfordre, hvis vi vil bane vej for større investeringer på cykelområdet. Trafikforsker Malene Freudendal-Petersen

CYKLISTER spørger cyklister:

Husker du cykellygter? AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

Jeg har lygter på. Men jeg har ikke tændt dem, for jeg skal bare lige igennem parken. Jeg er ikke bange for at blive overset i tusmørke. Jeg er også bilist, og i mine øjne er det bilistens opgave at være opmærksom på cyklister. Han er den store, der skal passe på den lille! Wajid Ali, 34 år

Ja, det gør jeg altid! Jeg blev kørt ned i mørke for nogle måneder siden, hvor jeg blev overset af en venstresvingende bilist, selv om jeg havde lygter på. Efter det er jeg blevet lidt nervøs for at cykle, når det er mørkt.

Mød mig i mørket Det slår mig først, da jeg er ude ad døren, faktisk først helt henne ved cyklen: Her er jeg på vej ud for at møde fotografen og tale med cyklister om mørketid, cykellygter og frygten for at blive overset. Og så har jeg ikke skænket det én tanke, at jeg også selv skal have cykellygter med. Febrilsk gravende dybt i en skuffe lykkes det mig at fiske et sæt frem. De har ligget der på bunden siden de lyse sommerafteners indtog. Og det er vist en klassiker: At cykellygter er noget, man husker, når man opdager, at man har glemt dem. Så dette nummer af CYKLISTER ruster dig til mørket. Du får en miniguide til køb af lygter og en stor guide til grej, der gør dig synlig med stil. Men du kan selvfølgelig også bare krølle dig sammen på sofaen og møde Danmarks nye transportminister, drømme om vinhøsten i Geneve eller opleve, hvordan det føles, når cykler, biler, løbehjul og travle ben ramler sammen foran skolen klokken kvart i otte. God læselyst!

Rikke Ravn Faber Redaktør

Bettina Nelson, 31, sammen med Przemek Irlik, 27

Nej, ikke i dag. Vi troede ikke, vi skulle være så sent ude! Vi er ikke bange for at blive overset her i byen, hvor der er lys og brede cykelstier. Men hvis vi skulle cykle ude på landet, ville det være noget helt andet. Der ville vi være meget mere forsigtige. Sanja Golubowic, 29, og Rumet Cilgin, 28 3

CYKLISTER spørger cyklister:

Husker du cykellygterne?

Det er jo så nemt

FOTO: MARIE HALD

Ja, jeg har lys på – det er jo mørkt! Jeg kommer lige fra en fodboldkamp, og det første stykke var det en stor hjælp med en kraftig forlygte. Der var rigtig mange fodgængere, der gik på vejen. Men min lygte lyser jo vejen op, så selv om de gik med ryggen til, kunne de se, at jeg kom. Så de gjorde plads til mig.

Jeg er egentlig ikke bange for at blive overset eller få en bøde for at køre uden lys. Så hvis jeg havde haft nogle andre lygter, kunne I sikkert godt have fanget mig uden lys på her til aften. Men jeg har fået den her fastmonterede navdynamo af min familie. Og den har jeg tændt, fordi det er så nemt. Bjørn Messell, 49 år

LYS PÅ MED LUDVIG SE MIG!

LYS PÅ MED LUDVIG arrangeres af: Tilmelding på: WWW.LYSPAA.DK

Nyt & Noter

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

!!!

Få besked pr. mail!

Sagt

Generalforsamling i din afdeling

I familierne kan man med fordel se på, hvad det betyder at stå 10 minutter tidligere op og dermed kunne cykle med barnet i skole.

I foråret holder din lokale afdeling af Cyklistforbundet generalforsamling. Her kan du høre om afdelingens arbejde og ofte også deltage i spændende debatter om cyklisternes vilkår i dit nærområde. Af økonomiske hensyn sender vi ikke længere et brev til alle medlemmer med indkaldelse til generalforsamlingerne. Vi sender i stedet en mail. Så husk at logge ind og oplyse din mailadresse på cyklistforbundet.dk – eller send en mail til post@cyklistforbundet.dk. Så får du besked, når generalforsamlingen nærmer sig.

KLAUS BONDAM, DIREKTØR I CYKLISTFORBUNDET, BT 11. AUGUST 2015.

Her burde der cykle i omegnen af 200 cyklister mellem kl. syv og otte en hverdagsmorgen mellem boligkvartererne i den vestlige bydel og Novo, men der cykler næppe mere end mellem 10 og 20. Mange steder er det simpelthen for bøvlet at være cyklist. OLE STAHL NIELSEN, REPRÆ SENTANT FOR CYKLISTFOR BUNDET I KALUNDBORG, NORDVESTNYT 8. AUGUST 2015.

Det er op til de politiske beslutningstagere, hvilken fremtid vi ønsker. Danmark bliver hele tiden nævnt som et af verdens bedste lande at leve i, og en del af den livskvalitet hænger sammen med den frihed, det giver, at der er færre biler, og at man kan cykle overalt. Det er et valg, om man vil bevare dette eller overtage nogle af de problemer, vi ser i andre lande. ØKONOM PHILIPPE CHRIST FRA THE INTERNATIONAL TRANSPORT FORUM (ITF) I POLITIKEN 2. JUNI 2015.

Vi undersøger unges cykelvaner Knap hver femte unge synes selv, at de burde være i bedre form, og størstedelen af de 16-20 årige vil gerne dyrke mere motion. Det ligger lige for at foreslå cyklen som transportmiddel til studier og fritidsliv. Men de unge er svære at nå med kampagner, og der mangler viden om, hvad der får dem til at vælge cyklen til og fra. Derfor undersøger Cyklistforbundet nu unges cykelvaner og tester, hvordan man kan inspirere unge til at cykle mere. Projektet er støttet med 1,5 mio. kr. fra Puljen til cykelfremme.

Sæt X i kalenderen!

Invitation

Cykelkulturens ildsjæle 1. november inviterer Cyklistforbundet dig til åben dag om Danmarks stærke cykelkultur og de frivillige kræfter, der er med til at gøre den stærkere. Kom fx med på en rørende rickshawtur, hvor plejehjemsbeboere får vind i håret, og se særvisningen af den prisvindende debatfilm Bikes vs Cars. Dagen er åben for alle. Man behøver ikke at være medlem. Men der er et begrænset antal pladser, så tjek programmet og meld dig til på cyklistforbundet.dk/aabendag

Rulletrappe til cyklisterne En supercykelsti, der binder to bydele sammen. En bro over jernbanen. Og et spektakulært cykelparkeringshus ved stationen, som byder på Danmarks første cykelrulletrappe. Alt det kan esbjergensiske cyklister se frem til at få. Byggeriet, som koster ca. 25 mio. kr., bliver en realitet, efter at Esbjerg i sommer fik tilsagn om et tilskud på 10 mio. kr. fra den statslige pulje til supercykelstier og cykelparkering. Også en række andre danske byer har fået penge til stier og parkering. VISUALISERING: COWI

VI FYLDER RUNDT: 17. OKTOBER ER DET 110 ÅR SIDEN, CYKLISTFORBUNDET BLEV STIFTET. DENGANG SOM NU VAR MÅLET AT SIKRE CYKLISTERNE GODE VILKÅR I TRAFIKKEN.

Bør der arbejdes for, at flere børn igen får mulighed for at cykle til skole?

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

Ja: 95,9 % Nej: 4,1 %

ALLE BØRN CYKLER – OGSÅ EFTER SKOLE: To uger i september cykler børn over hele landet med i skolekampagnen Alle Børn Cykler, som Cyklistforbundet og Trygfonden står bag. I år får børnene også point for at cykle i fritiden. Dels styrker turene efter skole cykelglæden – dels betyder skolesammenlægninger, at mange børn har længere til skole, end de kan cykle. abc-abc.dk

Langt færre børn end tidligere cykler til skole i Danmark – det bør der gøres noget ved, mener et overvældende flertal af danskerne. KILDE: DST SURVEY, DAN MARKS STATISTIK FOR CYK LISTFORBUNDET, JUNI 2015.

fif: Køb de rigtige lygter! Med himlen under sig

Køb lygter i god tid

Skriv ned, hvad du har brug for

Tal med en fagmand

Tjek at lygterne er lovlige

Vi kender det alle sammen. Efter en lang lys sommer står man ved sin cykel en aften og opdager, at det er mørkt. Helt mørkt. Uden lygter. Efter lukketid. Så det helt basale råd er: Køb cykellygter før du får brug for dem. Fx nu.

Lav en liste over dine behov: Skal lygterne kun sørge for, at du er synlig? Eller skal de også kunne lyse vejen op? Husker du lygterne, eller skal de skrues fast? Skifter du batterier, eller er en dynamo- eller magnetlygte mere dig?

Gå ind til en god cykelhandler og fortæl om dine overvejelser. Det er her, du får kvalificeret vejledning og kan få svar på dine spørgsmål. Og kræver det lidt snilde at montere lygterne, kan cykelhandleren også hjælpe med det.

Ifølge loven skal lygter kunne ses på 300 meters afstand – og nye batterilygter skal kunne lyse lovligt i mindst fem timer. Tjek før du køber, at lygterne er mærket med brugstid/runtime og et timetal på mindst fem.

En 600 meter lang lysende stjernehimmel har cyklister i hollandske Eindhoven fået at cykle på. Med tusindvis af stjerner skabt af solceller og selvlysende sten markerer stien 125-året for maleren van Goghs død. Inspirationen har designlaboratoriet Studio Roosegaard hentet i van Goghs berømte maleri Starry Night. studioroosegaarde.net

Cykelkultur

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG KRISTINE FUNCH (FOTO)

PRAL

Under cykellegen glemmer børnene, at de er ved at øve sig på noget – og så kan udviklingen pludselig gå stærkt.

Cykelleg spreder sig Flere og flere børnehaver leger på cykel, og snart får ti danske byer permanente cykellegebaner. Cyklistforbundets koncept Cykelleg har for alvor fået vind i sejlene. Vil du se noget, der gør dig i godt humør? Så tag et kig over hegnet til en børnehave, der leger cykelleg. Er du heldig, så hvirvler sæbeboblerne op i luften, mens børn suser ind og ud mellem hinanden for at fange dem. Dybt koncentrerede cykler de med én hånd på styret og én i luften. Øjnene stråler, når den svære manøvre lykkes – og det gør den tit. For når de leger, kan børnene mere på cyklen, end de selv troede, de kunne. Kampagnen Vi kan cykle! skal sætte gang i cykelglæden hos førskolebørn i hele landet. I forsommeren legede 4.000 børn med – det er dobbelt så mange som sidste år, og planen er at doble op igen i 2016, for interessen fra børnehaverne er stærkt stigende. – Det er fantastisk. Vi kan mærke, at pædagogerne har fået øjnene op for den meget brede læring, børn får af at lege sammen på cykel, siger projektleder på kampagnen, MaiBritt Aagaard Kristensen. Leg giver mange færdigheder Cykelleg er i al sin enkelthed kendte børnelege, som Cyklistforbundet har gjort til cykellege. Legene har vist sig både at være effektiv cykeltræning og et stærkt pædagogisk redskab til at nå flere af målene i institutionernes læreplaner. 8

Zigzaggende gennem forhindringer med en mission for øje bliver børnene nemlig bedre til at styre cyklen og farten. Samtidig lærer de at arbejde sammen om at løse problemer. De får pulsen op, og der er god gang i både sanserne og motorikken. Under cykellegen glemmer børnene hurtigt, at de er ved at øve sig på noget – og så kan udviklingen pludselig gå stærkt. – Jeg møder tit forældre, der er superstolte og overraskede over, hvor meget deres barn har lært efter bare et par timers cykelleg, og mange får lyst til selv at cykle mere med børnene, siger Mai-Britt Aagaard Kristensen. Legebaner på vej Børnehaverne får hver en taske fuld af ideer og redskaber til at sætte gang i legen, og Cyklistforbundets cykellegekorps tilbyder inspirationskurser for pædagogerne. Cyklistforbundet har i tre år gennemført Vi kan cykle! med støtte fra Østifterne. På sigt er målet, at cykellegen bliver et fast led i børns udvikling, og heldigvis trækker flere kræfter lige nu i samme retning. Efter en årrække med faldende børnecykling sætter stadig flere kommuner sig mål om, at alle børn skal kunne cykle, før de starter i skole. Og i de kommende tre år er Cyklistforbundet

med støtte fra Nordea-fonden med til at etablere cykellegebaner i ti danske byer. Med vipper, bump og zigzagstier inviterer banerne både institutioner og familier til at lege på cykel. Netop nu kan alle kommuner søge om tilskud til en cykellegebane. Se cyklistforbundet.dk

Hvad er cykelleg? Børn har altid leget på cykel. Men ordet cykelleg er opfundet af Cyklistforbundet i 2008. Målet var at sprede cykelglæde til en ny generation og være med til at standse faldet i børns cykling. Bag ordet ligger en stribe lege udviklet af eksperter i børn og bevægelse. Til en start udgav vi en bog om cykelleg – i dag er bogen suppleret med kampagner, legebaner og et fagligt funderet cykellegekorps, der laver events og kurser.

Leg selv cykelleg Børn helt ned til to år kan begynde at øve sig på en løbecykel. I skal bare bruge en cykel, et trafikfrit areal og inspirationshæftet 20 cykellege, som kan downloades på cykelleg.dk

Flere legesyge cyklister i byen I 10 byer etablerer Cyklistforbundet cykellegebaner. Nordea-fonden støtter projektet med 7,5 mio. kr.

Nordea-fonden har netop uddelt 86.216.500 kr. til 13 projekter, som skaber gode liv i byen. Et af dem er idéen om at styrke vores unikke cykelkultur gennem leg, hvilket passer perfekt til vores fire fokusområder; sundhed, motion, natur og kultur. Læs mere om cykellegebanerne og de 12 andre projekter på nordeafonden.dk

Skolecykling

Det kaotiske kvarter Opklappende bildøre, travle børn og voksne – og små nye cyklister, som forsøger at slange sig forbi. Morgentrafikkaos er hverdag foran landets skoler. Også på Sct. Hans Skole i Odense, som ellers har stor succes med at få børn ud af bilen og op på cyklen. 10

lokken har kun lige passeret halv otte denne kølige sommermorgen, da den første bil – en rød Toyota – blinker ind til siden på stikvejen foran Sct. Hans Skole i Odense. Et barn hopper ud, et kys, farvel, blink ud, og så er bilen væk igen. Barnet med den enorme skoletaske går hen ad fortovet, langs rækkerne af cykelstativer, som er nøje opdelt efter klassetrin. Cykelstativer for de små, mellemtrinene og de store klasser. Endnu er der god plads på vejen. Enkelte børn triller mod skolen på deres cykler, de helt små skarpt guidet af forældrene. – Jeg cykler da hver dag, fortæller 7-årige Kalle, der går i 1.z. Han er i god tid og triller hen og parkerer i ro og mag. Men et kvarter senere fortættes trafikken foran skolen. Der er cykler i alle størrelser, løbehjul, travle gåben og parkerende biler med døre, der klapper op. Foran hovedbygningen viser vejskilte tydeligt, at der er standsning forbudt. Men henne ved de små klassers cy-

AF METTE IVERSEN (TEKST) OG LASSE HYLDAGER (FOTO)

Ea fra 1.z har en aftale med sin mor: For at undgå at cykle i det værste kaos står de altid af cyklerne ca. 50 meter fra cykelstativerne. Herfra trækker de cyklerne på fortovet.

faktisk succes med at skabe en stærk cykelkultur blandt eleverne.

kelstativer ophører forbuddet, og her tiltager strømmen af biler, der blinker ind til siden og sætter børn af. Op mod klokken otte stiger tempoet, og med holdende biler på begge sider af stikvejen, og biler, der smyger sig imellem, er der meget lidt plads til de mange cyklister, der også skal i skole, før klokken ringer. – Du må køre udenom, råber en mor lidt hektisk til sin cyklende datter. Her på Sct. Hans Skole er morgentrafikken – som på mange andre skoler i hele landet – lidt af et trafikkaos. Alle skal nå noget, og de fleste vil helst parkere så tæt på skolen som muligt. Det er ikke trygt Ea fra 1.z har en aftale med sin mor om, at de står af cyklerne, før mylderet begynder. De trækker altid cyklerne på fortovet de sidste ca. 50 meter hen til cykelstativerne og kommer på den måde trygt gennem kaos. – Problemet handler ikke først og fremmest om sikkerhed, for der sker heldigvis meget få

Om morgenen skal alle nå noget. Hver dag skal Emilie og skolens andre små cyklister gennem lidt af et forhindringsløb for at nå frem til cykelstativerne og ind i klassen.

ulykker ude ved landets skoler. Det handler om følelsen af utryghed, som er udbredt både blandt elever og forældre, vurderer Johan Heichelmann, som er trafikpædagogisk konsulent og hjælper skolerne med at gennemføre projekter, der får trafikken til at glide bedre. Mange skoler vil nemlig gerne have styr på trafikken – og motivere eleverne til at vælge cyklen frem for bagsædet. Det vil de også gerne på Sct. Hans Skole. Og når man ser det hektiske morgenmylder, skal man forestille sig, at det kunne være meget værre. For skolen har

Børnene ud af bilerne Hele otte ud af ti elever på Sct. Hans Skole ankommer enten på cykel, løbehjul, skateboard eller deres fødder, viser en undersøgelse fra Odense Kommune. Det placerer Sct. Hans som den skole i kommunen, hvor næstflest elever kommer i skole på en aktiv måde. – Der går 800 elever på Sct. Hans Skole, og vi har på ingen måde plads til 800 biler foran skolen hver morgen. Og så er det i øvrigt godt for eleverne at transportere sig ved egen kraft, siger skoleinspektør Lars Eriksen, der i alle sine ti år på skolen har kæmpet for at få børnene i sadlen. Ifølge skoleinspektøren er opskriften på at skabe en god cykelkultur bl.a., at han og lærerne ihærdigt sætter ord på, at “her på skolen cykler vi”. – Når børnene starter i skole, fortæller jeg forældrene, at vi opfordrer til at cykle. Når jeg skriver månedsbrev til forældrene, nævner jeg cyklerne så ofte som muligt. Jeg skriver fx “husk at det er lygtetid”, eller “smør kæden, for nu bliver det frostvejr”. Og så understreger vi, at selv små skolebørn sagtens kan cykle i regn og blæst, fortæller han. Cyklen på skoleskemaet En anden vigtig ingrediens i opskriften på en god cykelkultur er ifølge skoleinspektøren at bringe cyklen direkte ind i skoledagen. På aftalte dage skal eleverne simpelthen have cyklen med i skole, fordi den tohjulede er en del af undervisningen. 11

Skolecykling

For de mindste byder SFO’en på cykellege og cykeltræning. De lidt større børn har brug for cyklen for at komme til idrætsundervisning på et sportsområde, der ligger tre kilometer væk. Og de store børn cykler bl.a. til valgfag på andre skoler. – Mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt det er sikkert at sende børnene i skole på cykel. Men når en lærer siger, at barnet skal have cykel med på mandag, oplever de ikke den samme utryghed, fortæller Connie Juel Clausen, der er trafikplanlægger i Odense Kommune og ved, hvad der rører sig, når det gælder cykelkulturen på alle byens skoler. Samtidig finder eleverne automatisk ud af, at de sagtens kan komme rundt på to hjul, og måske endda, at det giver dem en stor frihed. Lån en cykel af skolen På Sct. Hans Skole ved lærerne godt, at ikke alle elever kan mønstre en cykel og en hjelm. Skolen har søgt fondsmidler, så de kan tilbyde

lånecykler, og kommunen har leveret hjelme til byens skoler. Så kan alle komme med, når klasserne cykler på ekskursioner, til idræt eller i svømmehallen. Og for at træne de mindste op til den slags udfordringer, tilbyder skolen en Cykelsommerskole, hvor de mindste elever gennem leg og ture bliver sikre i sadlen og lærer færdselsreglerne. Børn må opdrage forældrene Skoleinspektører og lærere kan gøre meget for at fremme cykelkulturen, men det er hjemmet, der beslutter, om barnet skal gå, cykle eller køres i skole. Og hvis det skal lykkes at få flere skolebørn op på cyklen, skal vi i højere grad inddrage børnene selv, mener trafikkonsulent Johan Heichelmann. – Skoleledere og trafikplanlæggere har svært ved at trænge igennem og få forældrene til at ændre vaner, fortæller han. Men eleverne kan selv være med til at vise forældrene, at deres bilkaos er et problem. Det

Villiam, 7 år Cykler du i skole hver dag? – Ja. Hvad synes du om det? – Det er dejligt, fordi man får motion. Man kan køre hurtigt, og det kilder i maven. Tænker du over, at der også kommer biler? – Jeg tænker kun på at kigge mig for.

har Johan Heichelmann gode erfaringer med fra skoleprojekter rundt om i landet. Han har bl.a. v æret med til at udpege større elever til cykelambassadører, lade dem dokumentere morgentrafikken med et kamera og b yde ind med løsningsforslag. På Agedrup Skole i Odense satte en 8. klasse fx fokus på trafikproblemerne med en cykel kampagne, hvor de midlertidigt lukkede vejen af for biltrafik. Klassen formede sideløbende

Sådan: Få eleverne op på cyklen 1 Sæt cyklen på skoleskemaet

2 Fortæl I er en cykelskole

3 Lad børn byde ind

4 Sørg for en sikker skolevej

5 Træn med dit barn

Når cyklen er en del af undervisningen, bliver forældrene trygge ved at lade børnene cykle. Og børnene bliver sikrere cyklister.

Fra første dag skal forældre vide, at skolen har en cykelkultur.

Lad børnene være cykelambassadører. Det gør indtryk, når børnene selv laver cykelkampagner og løsningsforslag.

En vej med fx cykelsti og lav fartgrænse kan gøre cykeloplevelsen tryggere. Skole, elever, forældre og kommune kan arbejde sammen om at sikre vejen.

Jo før, barnet øver sig i at cykle, jo hurtigere bliver det en sikker cyklist. Det er individuelt, hvornår barnet er klar til at cykle til skole på egen hånd.

KILDER: TRAFIKPÆDAGOG JOHAN HEICHELMANN, TRAFIKPLANLÆGGER CONNIE JUEL CLAUSEN, SKOLEINSPEKTØR LARS ERIKSEN.

FÅ HÅNDBOGEN OM SKOLECYKLING: CYKLISTFORBUNDETS HÅNDBOG GIVER GODE RÅD TIL FORÆLDRE, LÆRERE OG KOMMUNER OM SKOLECYKLING. HENT BOGEN GRATIS ELLER DOWNLOAD PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK

AF LOTTE MALENE RUBY (TEKST)

Alle Børn Cykler virker! I september afholder Cyklistforbundet for 15. år i træk kampagnen Alle Børn Cykler for skoleklasser i hele landet. Hvert år får kampagnen tusindvis af helt nye børnecyklister i sadlen og medvirker til at holde liv i den danske cykelkultur.

eres skolevej i modellervoks og udstyrede d den med en dobbeltrettet cykelsti – som efterfølgende er blevet til en forsøgsordning ude i den virkelige verden. – Det virker langt stærkere, når budskabet kommer fra eleverne selv, slår trafikkonsulenten fast. Om lidt bliver her stille Tilbage på Sct. Hans Skole ringer klokken ind til første time, og de små ben foran skolen får fart på. Selv om Viktor på 10 år fra 3.y kommer hjulende i sidste øjeblik, har han lige tid til at fortælle om sin tur til skole. Han kan godt lide at cykle hver dag. Det giver luft, og man bliver stærk, siger han – med tryk på stærk! – Men i dag var der en bil meget tæt på mig. Så bliver jeg forskrækket. Og det er heller ikke smart at forurene luften, lyder det fra skole eleven, inden han løber ind til time. Et kvarters intens morgentrafik er med ét borte, og stikvejen ligger atter øde hen.

5.000 splinternye cyklister på skolevejene skabte Alle Børn Cykler sidste år, da kampagnen kørte for fjortende gang med næsten 130.000 deltagende elever fra hele landet. Kampagnen flytter nemlig ca. fire procent af deltagerne over på cyklen, hver gang den kører – og det bliver over tid til rigtig mange nye cyklister. Cyklistforbundets børnekampagne gør på den måde en helt konkret forskel på skoleveje landet over. Det viser en grundig evaluering af Alle Børn Cykler, som COWI sidste år gennemførte med støtte fra TrygFonden, der er samarbejdspartner på kampagnen. – Det er utrolig værdifuldt at vide, at det arbejde, vi gør, har så god en effekt. Transportvaner er pr. definition vanskelige at ændre, men Alle Børn Cyklers blanding af oplysning og konkrete aktiviteter rykker faktisk noget, udtaler Maria Bech, som er kampagnechef i Cyklistforbundet. Faldet er bremset Alle Børn Cykler har med andre ord været med til at holde en hånd under skolecyklingen, der ellers styrtdykkede op gennem 90’erne fra tæt på 70 pct. blandt de store elever til ca. 50 pct. i år 2000. Indenfor de seneste fem år har udviklingen heldigvis stabiliseret sig, viser Megafon-undersøgelsen ”Børns cykelvaner”, som også blev foretaget sidste år for Cyklistforbundet. Undersøgelsen peger på, at bløde tiltag som kampagner har en god effekt – men også på, at der skal mere til, hvis kurven skal knækkes, og en større andel af børnene igen skal begynde at cykle. For lang vej til skole og utrygge skoleveje er stadig de to væsentligste barrierer for, at flere børn kan cykle til skole. Hvis de forhold skal ændres, skal der håndfaste politiske beslutninger og penge på bordet. Heldigvis er der både i befolkningen og blandt politikere stor opbakning til børns cykling – og Cyklistforbundet arbejder hårdt for, at holdningerne kan blive til handling.

47 % af alle skolebørn cykler til skole mindst tre dage om ugen.

22 % af alle skolebørn bliver kørt til skole mindst tre dage om ugen.

50 % af de børn, der involveres i trafikuheld ved skoler, bliver kørt ned af biler ført af forældre.

KILDER: »BØRNS CYKELVANER«, MEGA FON FOR CYKLIST FORBUNDET OG TRYG FONDEN 2014. NEDER STE TAL: »SUNDE BØRN BEVÆGER SKO LEN«, FAKTAARK OM AKTIV TRANSPORT, DANSK SKOLEIDRÆT OG TRYGFONDEN, 2015.«

Cykler alle børn i Odense? Andelen af børn, der cykler til skole i Odense, svinger meget fra skole til skole – helt fra 36 pct. til 88 pct., viser kommunens egne undersøgelser. Samlet set bliver hvert fjerde barn kørt til skole og godt hvert femte hentet igen. Flest børn cykler i 7. klasse, og drengene cykler lidt mere end pigerne. Odense Kommune arbejder målrettet med at skabe sikre veje og motivere flere børn til at cykle. Byen er i år kåret af Cyklistforbundet som Årets Cykelkommune.

Alle Børn Cykler 2015 kører fra 31. august til 11. september. Se mere på abc-abc.dk

Jeg cykler da hver dag, siger Kalle fra 1.z. 13

Politik

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Cyklistforbundet:

Der er akut behov for en ny cykelpulje Den femårige cykelpulje fra 2009 har fået flere danskere til at cykle. Men fremgangen er i fare for at blive tabt på gulvet. Efter 2015 er statens cykelpulje gabende tom. En milliard kr. investerede politikerne i cyklisterne i 2009. Pengene blev givet som en femårig pulje, der skulle fremme cyklismen – og fremgangen er kommet. Efter årtiers fald i cykeltrafikken er kurven de seneste fire år klatret opad. Danskerne er begyndt at cykle mere til gavn for sundheden, miljøet, trængslen og i sidste ende samfundsøkonomien. – Det går den rigtige vej nu, og det glæder vi os utroligt meget over. Men vi holder også vejret, siger Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam og uddyber: – Fremgangen er et direkte resultat af, at politikerne prioriterede at investere økonomisk i cyklismen. Men nu er pengene brugt, og der er helt akut behov for at

finde midler til en ny, flerårig pulje, hvis vi vil fastholde momentum og fortsætte fremgangen. Så meget er der sket Den femårige cykelpulje har affødt ikke færre end 338 cykelfremmende projekter i små og store byer landet over. Kommunerne har kunnet søge puljen som medfinansiering til lokale projekter og har på den måde fordoblet statens milliardinvestering i cyklerne. For de i alt ca. to mia. kr. er der skabt stigende cykelandele i de store byer og lovende resultater i flere mellemstore og mindre byer. – Det går fremad mange steder. Men cyklismen er stadig i krise uden for de større byer, og vi har en stor udfordring med skolecyk-

lingen, hvor langt flere børn end før bliver kørt i bil, siger Bondam. Puljerne udløber Efter den femårige cykelpuljes udløb har staten afsat penge til en etårig fortsættelse af puljen. Og på falderebet op til valget lovede den gamle regering en ny pulje til 2016 og 2017, hvis de fortsatte ved roret. Men regeringsmagten skiftede, og efter 2015 er cykelpuljen pt. tom. Bred opbakning Partierne er dog over en bred kam positivt indstillede over for at investere økonomisk i cyklisme. Det viser en undersøgelse, Cyklistforbundet lavede blandt samtlige folketingskandidater inden valget.

Her svarede ni ud af ti, at de ønskede cykelpuljer større end eller på niveau med de nuværende. Og i en opfølgende rundspørge, CYKLISTER har lavet efter valget, bakker et stort flertal af partiernes transportordførere fortsat op om cykelpuljen. – Det er nu, politikerne skal omsætte løfterne til handling. Ellers risikerer vi at tabe de hårdt tilkæmpede resultater på gulvet. Og hvis regeringen mangler penge i kassen efter deres kasseeftersyn, kan jeg kun opfordre dem til at investere i mere cykelinfrastruktur. For vi ved, at mere cykling giver flere penge i statskassen, siger Klaus Bondam. SENERE I DENNE MÅNED MØDES CYKLISTFOR BUNDET MED TRANSPORTMINISTEREN. BL.A. FOR AT TALE OM CYKELPULJENS FREMTID.

Vil I arbejde for, at der findes midler til en flerårig cykelpulje?*

Socialdemokraterne, transportordfører Rasmus Prehn: Fra socialdemokratisk side vil vi kæmpe hårdt for at fastholde niveauet for investeringer i fremme af cyklisme. At cykle er en af de bedste, sundeste og mest sympatiske måder at transportere sig på.

Radikale Venstre, transportordfører Andreas Steenberg: Cyklisme er en helt uundværlig del af et moderne samfund. Derfor har vi i regering afsat mange hundrede millioner til cyklisme, og det vil vi kæmpe for også i oppositionen.

SF, transportordfører Karsten Hønge: Staten skal fortsætte og helst øge sit bidrag, så flere hjælpes i gang med at omstille til mere og bedre cykeltrafik til gavn og glæde for miljøet og borgernes sundhed. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men have flere med.

Liberal Alliance, transportordfører Villum Christensen: Det er min klare overbevisning, at fremtidige forlig skal indeholde cykelpuljer af en eller anden art. Og gerne med medfinansiering fra kommunerne.

KILDE: RUNDSPØRGE UDFØRT AF CYKLISTER BLANDT PARTIERNES TRANSPORTORDFØRERE, AUGUST 2015. DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI ØNSKER IKKE AT SVARE, FØR PARTIET HAR SIT FINANSLOVSUDSPIL KLAR. *

Dansk Folkeparti, transportordfører Kim Christiansen: Vi ønsker fortsat at fremme cyklismen i Danmark. Sikker skolevej er vigtigt, derfor vil vi forsøge at finde penge til en ny pulje, som kan medfinanciere kommunale projekter.

Enhedslisten, transportordfører Henning Hyllested: Vi vil arbejde ihærdigt for, at der afsættes statslige midler til at fremme cyklismen. De trængte kommuner kan ikke løfte opgaven alene. Vi ser gerne flere puljer, så man kan målrette indsatsen på bestemte områder.

VENSTRES HOLDNING FREMGÅR AF INTERVIEWET MED TRANSPORTMINISTEREN.

ARKIVFOTO: JAKOB DALL

LÆS HELE INTERVIEWET: INTERVIEWET MED MINISTEREN ER FORKORTET AF REDAKTIONEN. LÆS DEN FULDE VERSION PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK

Danmarks nye transportminister bor i Vojens og tager bilen til arbejde, men i fritiden holder han af at cykle og få frisk luft.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V):

» Nu og her står et kasseeftersyn først på dagsordenen«

Alternativet, transportordfører Christian Poll: Det er meget oplagt at hjælpe cyklismen på vej. Det vil løse meget for miljøet, sundheden og trængslen, hvis flere tager cyklen. Det skal bl.a. være lettere at tage cyklen med i toget.

De gode cykelvaner er under pres i Danmark. Hvad er din vision for cyklismen? – Helt generelt er min holdning, at vi skal blive ved med at udvikle os som cykelnation – og det kræver en indsats ikke kun fra os landspolitikere, men også fra kommuner, regioner og interesseorganisationer. Vi kan rigtigt meget, når vi arbejder sammen. Jeg håber og tror på, at vi kan fortsætte den positive udvikling, som vi har set de seneste år. Det vil være til gavn for hele samfundet. Det går jo ret godt med cyklismen i de store byer, men skidt mange steder på landet. Hvordan ser du statens rolle i forhold til at rette op på skævheden? – Jeg ved godt, at cyklismen fortsat er udfordret – særligt i områder hvor der kan være langt til arbejde, uddannelse og indkøb. Men det er en myte, at det kun går tilbage med cyklingen i de mindre byer. I Varde har man fx leveret en eksemplarisk indsats for at vende udviklingen, og det har givet en markant stigning i cyklismen. Den enkelte kommune har en vigtig rolle at spille, og derfor skal vi være fælles om at løse udfordringerne med at få folk til at tage cyklen på landet. En anden udfordring er, at langt færre børn end tidligere cykler til skole. Finder du det bekymrende? – Som tidligere lærer og viceskoleinspektør har jeg oplevet skolecyklingen fra første parket. Det er vigtigt, at vores børn og unge cykler til skole. Det skaber sundere og mere veloplagte elever, og det er en central del af at blive gode trafikanter. Vi skal have et fokus på at skabe trygge og sikre rammer, så forældre tør lade deres børn cykle til skole. Da du var transportminister i 2011, understregede du, at puljen til cykelfremme var kommet for at blive. Er det også din holdning i dag?

– Siden 2009 har vi investeret markant i cyklismen gennem de puljer, som kommuner, virksomheder og organisationer har kunnet søge. Cykelpuljen har affødt investeringer for over 2 mia. kr. Det har resulteret i mange spændende cykelprojekter, og rigtig mange projekter bliver til virkelighed i de kommende år med de penge, vi har afsat. – Vi er til gengæld også nødt til at forholde os til den økonomiske virkelighed. Det er nødvendigt at få det fulde overblik over, hvor stort det økonomiske råderum er i de kommende år, og derfor tager regeringen nu og her fat på et kasseeftersyn af den offentlige økonomi. – Vi skal heller ikke være afvisende overfor at se på, om der findes en mere smart måde, vi kan gribe støtten til cyklismen an på. Hvordan ser du helt konkret på udsigterne til, at Danmark får en ny flerårig, statslig cykelpulje inden for nærmeste fremtid? –Jeg mener fortsat, at der er god mening i at arbejde for at fremme cyklismen. Men vores råderum for store investeringer er meget begrænset i de kommende år, og det påvirker selvfølgelig også rammerne for nye midler til cykelområdet. Det er for tidligt at sige noget definitivt om cykelpuljer og andre økonomiske tiltag, der støtter cyklismen. Men vi skal naturligvis have en politisk drøftelse af området. Nu og her står kasseeftersynet af de offentlige finanser først på dagsordenen, og så bliver der efter alt at dømme en hård prioritering indenfor de næste år. Indtil da vil jeg glæde jeg mig over, at investeringer fra cykelpuljerne fortsat er ude at arbejde. Og så har kommunerne jo også initiativret til selv at prioritere at sætte cykelprojekter i gang uden støtte fra de statslige cykelpuljer. 15

Et øjeblik

Danmarks smukkeste genvej? 22. august åbnede Cirkelbroen i København. Broen er et nyt kunstnerisk vartegn og for københavnerne en længe ventet genvej over Christianshavns Kanal. Cirkelbroen forbinder Christiansbro med Applebys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal og gør det nemmere at cykle og gå i en ubrudt linje langs Inderhavnen. Cirkelbroen er en gave fra Nordea-fonden til Københavns Kommune. Kunstneren Olafur Eliasson har tegnet svingbroen, der har sejlskibet som visuelt afsæt. Broen består af fem forskudte cirkelplatforme i forskellig størrelse med hver deres mast i midten. – Jeg håber, folk vil bruge broen som et mødested, en offentlig plads. Som kontrast til den lange, lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til, at man tager sig en pause. At tøve på sin vej er en kropslig tanke – og sådanne tanker er der plads til i det københavnske byrum, siger Olafur Eliasson om broen.

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

FOTO: OLAFUR ELIASSON, CIRKELBROEN, 2015, CHRISTIANSHAVNS KANAL, KØBENHAVN. EN GAVE FRA NORDEA-FONDEN TIL KØBENHAVNS KOMMUNE. FOTO: SØREN SVENDSEN, FOR NORDEA-FONDEN.

VIL D VIDE MEU RE?

nordea fonde cirkelb n.dk/ roen

Guide

Mød mig i mørket Efteråret er tusmørkets tid. Her får du inspiration til grej, der ses i trafikken. Fra lygter og reflekser til tøj i farver, der lyser op.

Vand med kulør BPA-fri drikkedunk med grafisk bølgemotiv i meget synlige farver. Set til: $ 9 Her: sabotagecycling.com

Lysende let Bliv ekstra synlig i regn og blæst. Lite Softshell Flux fra Madison er ultratynd og florlet, men modstår et imponerende højt vandsøjletryk. Set til: 1.249 kr. (medlemspris 1125 kr.) Her: 1905.dk

Rul reflekserne frem De cykelvenlige jeans fra Rapha er smudsafvisende, hurtigttørrende og med stretch – og når buksebenet rulles op, åbenbares reflekserne Set til 1.400 kr. Her: rapha.cc

Skinnende skal No nonsense skaterhjelm fra Nutcase med 11 luftkanaler, aftagelig skygge og 360 graders reflektering. Set til: 539 kr. Her: cykelhjelm.dk

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Superhelt på cykel Vis anklerne frem med strømper i lysende farver. Her er det model Zig Zag Summer i Superhero Blue. Set til: $ 15 Her: theathleticcommunity.com

Vulpines jakke har kulørt refleksflap, der rulles ned på turen. Set på 1905.dk

Hvorfor din næste jakke skal bekende kulør! Vi trækker i mørke jakker, sko og bukser, når kulden sniger sig ind på os – men lyse farver og pang ses bedre i trafikken. Skriggule veste blev oprindeligt udviklet som arbejdstøj til brug på fx byggepladser og i lufthavne, hvor uniformer med høj synlighed øger personalets sikkerhed. Siden har vestene bredt sig til trafikbilledet, hvor bl.a. børn og motionister trækker dem på for at blive set i mørket.

Gyldent håndtryk Få cykelstiens mest synlige hænder! De varme vanter fra Newline kan forvandles til vindtætte luffer. Set til: 239 kr. Her: cdon.dk

Uldne reflekser På med støvletterne fra Dashing Tweeds – i reflekterende uld og garn, der kommer til live i lyskeglernes skær. Set til: £ 95 Her: dashingtweeds.co.uk

Gult er godt Sidste år konkluderede Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, at det er en rigtig god idé at iføre sig en pang-gul jakke, hvis man vil opnå maksimal synlighed i trafikken. Forskerne fik 6.800 cyklister til at deltage i ”Projekt Cykeljakken”, som undersøgte den sikkerhedsmæssige effekt af at køre i gult. Halvdelen af cyklisterne kørte i skriggule jakker, mens den anden halvdel fortsatte med at cykle i deres almindelige overtøj. Det viste sig, at testgruppen i de gule jakker var impliceret i 38 pct. færre personskadeuheld med andre trafikanter end kontrolgruppen i det almindelige overtøj. Så man alene på uheld, hvor motorkøretøjer var involveret, var forskellen hele 48 pct. Lyst er lige så godt Synlig beklædning kan altså give en stor reduktion i cyklisters uheldsrisiko. Men der er meget langt fra gadebilledets grå, blå og sorte jakker til de

skrigende gule. Er det virkelig nødvendigt at trække i neon-gul for at blive set i trafikken? Ikke hvis man spørger seniorrådgiver og trafikforsker Søren Underlien Jensen fra trafikrådgivnings- og forskningscenteret Trafitec. Han forklarer, at det faktisk handler mere om at undgå usynlighed end om at gøre sig synlig på én bestemt måde: – Farven på tøj og køretøjer kan have en stor betydning for trafiksikkerheden. Stort set alle undersøgelser peger på, at mørkt tøj og mørke køretøjer skader sikkerheden, fordi en mørk trafikant stort set er usynlig. Og det gælder både cyklister, fodgængere og bilister. – Men der er ikke noget, der tyder på, at en bestemt farve er bedre til at løfte cyklisterne ud af usynligheden end andre. En hvid motorcykelhjelm har fx vist sig at være lige så synlig som en gul. Farven er ikke så vigtig – bare den ikke er mørk, forklarer Søren Underlien Jensen. Derfor er alle lysere nuancer og pangfarver udmærkede valg: – Nogle frygter, at en stor flok meget synlige cyklister vil gøre det endnu sværere at få øje på et mindretal af mørkklædte cyklister. Men det er der altså ikke noget, der tyder på. Man skader ikke andres sikkerhed ved at øge sin egen, beroliger trafikforskeren. 19

Guide

Lovlige dioder Cykellygter behøver ikke at være sorte. Frisk fx cyklen op med de her i pangfarver og bolsjestørrelse. Den lille, lækre lygte fra svenske Bookman er godkendt – også af smagspolitiet. Set til: 120 kr. Her: copenhagenroad.com

Reflekser på cyklen – det siger loven: Hvid refleks foran Rød refleks bagpå Gule reflekser i hjulene eller hvid refleksstribe på dækket/fælgen, som kan ses fra siden. Gule reflekser i pedalerne, som bevæges under kørsel og kan ses bagfra. cyklistforbundet.dk/ reflekser

Cykellygter – det siger loven: En cykel med to hjul skal have en forlygte og en baglygte. Forlygten skal lyse hvidt, blåligt eller gult. Baglygten skal lyse rødt. Alle lygter – undtagen gule forlygter – må blinke med mindst 120 blink i minuttet. Lygterne skal sidde på cyklen, ikke på cyklisten. Lygter i bukselommen må kun bruges som supplement. Både for- og baglygte skal kunne ses på 300 meters afstand og lyse i 5 timer ved 5 graders varme. cyklistforbundet.dk/ lygter

Styr på synligheden Styrbånd fra Cinelli med Glow in the dark-effekt – så er du svær at overse! Set til: 89 kr. Her: cykel-fix.dk

Lys i kasketten Lun og vandafvisende thermokasket med refleksstribe. Kan bruges alene eller under cykelhjelm. Set til: 349 kr. (medlemspris 215 kr.) Her: 1905.dk

Don’t kill the messenger Cykelbudenes favorit er smuk i skrigende solskinsgul – og ekstra synlig med reflekser på siden. Set til: 750 kr. (medlemspris 675 kr.) Her: 1905.dk

2 vi ikke tror på: Sæt din refleks som du vil Bookmans enkle clip-on refleks til tøj og tasker fås i mange farver. Rektangulær. Praktisk. God! Set til: € 7,00 Her: bookman.se

Lys på gaflen Biomegas PEK Beijing bike har nightglow-effekt på forgaflerne. Overfladen opsamler dagslyset og skinner i mørket. Set til: 14.879 kr. Her: biomega.com

Retro-refleks Klassisk og smukt pedaldesign med lovpligtige reflekser. Set til: 149 kr. Her: cykelshoppen.dk

Hvid nostalgi Bliv synlig som i gamle dage - med hvidmalet bagskærm fra Raleigh. Set til: 219 kr. Her: cykel-fix.dk

Synlighed på dåse Bløde trafikanter bør være mere synlige for at undgå trafikulykker. Det mener Volvo, der har udviklet den reflekterende spray LifePaint, der kan sprøjtes på cykler, jakker, tasker osv. LifePaint er i sig selv usynlig, men gør materialer reflekterende i lygternes skær. Idéen er sjov. Men vilde er vi ikke med, at bilproducenten lægger ansvaret for synligheden over på de bløde trafikanter. Dertil er det dyrt og besværligt for cyklisten at skulle spraye sine ejendele ugentligt for at opnå basal synlighed – og hvordan harmonerer vandopløselig synlighed mon med dansk regnvejr? volvolifepaint.com

Cyklist i sigte Den pudsige cykellygte Blaze laserlight skal forhindre højresvingsulykker. Lygten projicerer et grønt cykel-ikon ned på vejen fem meter foran cyklen, så cyklisten bliver synlig i lastbilernes blinde vinkel. Ideen er sympatisk, men det grønne cykelsymbol risikerer at skabe mere forvirring end nytte på cykelstierne. Det bliver et overvældende lysshow, hvis lygten bliver populær på de travle danske cykelstier. shop.blaze.cc 21

Guide

Sådan undgår du våd buksebag Mange cykelsadler suger vand – og spytter det ud igen, når vi cyklister sætter os på dem. Hvordan løser

DET SIGE LÆSERN R E

SÅ DA N U ND DU SVA M GÅ R PEN!

man problemet? Vi har spurgt læserne på Facebook.

Har altid et par plastikposer i cykelkurven. Til sadlen og hjelmen (heller ikke rar, når den er pladdervåd) og evt. til at hive over min taske. ILSE SCHNEL LAURITZEN Man kan bruge en engangsbadehætte. Eller de blå plasticovertræk til sko. Så er sadlen tør, når man skal bruge cyklen igen. KITTY ENEVOLDSEN

AF RIKKE RAVN FABER (REDAKTION). NOGLE INDLÆG ER REDIGERET ELLER FORKORTET AF REDAKTIONEN.

Jeg har et godt overtræk, som jeg trækker over sadlen efter brug af cykel. Det kan rulles sammen og er fastgjort til sadelstangen. Har aldrig problemer med våd saddel. HELGA KROHN Brug et grimt sadelovertræk – fx gult, fra en erhvervsmesse og fyldt med reklamer – så det ikke bliver stjålet. JAN HJARSEN RASMUSSEN Sæt overtræk på sadlen inden den bliver våd. Sætter man først noget over, når skaden er sket, kan vandet ikke fordampe, og sadlen bliver ved med at være mættet af vand. RUNE HEDEBOL ANDERSSON HELMMATE har lavet en 3-i-en-løsning: En vandtæt pose, der låser cykelhjelmen fast til sadlen og holder både hjelm og sadel tørre. ERIK DYREBORG LIVONI Der findes sadler, som ikke suger. Jeg købte en hos Schröder på Amager for et par år siden og spurgte grundigt til problemstillingen, for jeg bor i Bergen(!) Og faktisk: Den suger ikke. PETER ANDERSEN Køb en ordentlig saddel. Læderbetrukket uden syninger. De revner ikke af sol, vind og vejr. Det er normalt de billige sadler af plastik, der har problemet. KRISTIAN THOMSEN 22

Læder er lækkert, men suger også vand! Syntet-læder er lige så rart at sidde på – og det suger ikke vand. Vi, der kører i skoven, har problemet hele tiden, og syntet-læder er sagen. Det er også lettere at holde end rigtigt læder, hvor snavs og vand arbejder sig ned i overfladen. SØREN SVENDSEN Design en sadel, man let kan tage med sig i tasken – så får tyven det også svært! MORTEN ESPERSEN DAM Klip en karklud i fire kvarte, så har du klude, der lige passer under sadlen, så du hurtigt kan tørre den. HELGA FALKESGAARD Jeg sætter altid min cykel under tag. I yderste nød har jeg et overtræk. ARNE SØRENSEN Hvis sadlen suger vand, så er det tid til en ny! SØREN LADEGAARD ANDERSEN Hvis der er huller i sadlen, kan man lappe dem ved at smøre et lag superlim på. SØREN SYLVAN Har prøvet med gaffatape til at lappe utætheden. Men så fik jeg bare klister på bagen. CHRISTINA RATH Det bedste, du kan gøre, er ubetinget at gnide din sadel med Greenland Wax fra Fjällräven tre-fire gange årligt. Det gør, at vand (og bagdelssved) ikke optages på sadlen. Cykler du meget, skal du påregne lidt flere voksbehandlinger. Voksen misfarver ikke saddel og bukser. HANS HENRIK BURMEISTER Bare stå op i pedalerne? Har lige været til min første spinningtime. HEIDI BJERG GREGERSEN

TrygFonden og Cyklistforbundet præsenterer:

AL L

ØRN CYK B E

R LE

A C

. 8 - 11

1 .9 20

EN DAG PÅ TO HJUL ER DOBBELT SÅ GO´ Alle Børn Cykler d. 31.8. - 11.9. 2015 Vær med og vind cykler til hele klassen! GRATIS TILMELDING PÅ WWW.ABC-ABC.DK #skolepåtohjul

I samarbejde med:

TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejder om at gøre Danmark til verdens bedste og sikreste land at cykle til skole i. Ved at få flere skolebørn op på cyklerne styrker vi samtidig sundheden, indlæringen og trivslen for børnene og deres familier.

SMÅ FOTOS: GENÈVE TOURISME/OLIVIER MICHE.

Rejse

Storby og vinland i ét

AF OVE RASMUSSEN (TEKST OG FOTO)

Luksuriøse urmagerbutikker og pompøse paladser stråler om kap i Gèneve. Men den lille storby er mere end mondæn sightseeing. Byen er fuld af cyklister og indbyder til dovne ture langs Rhône-floden og Léman-søen – og en tur ud til vingårdene, hvor høsten starter i september.

i sætter os under de skyggefulde plataner med udsigt til Léman-søens høje springvand og Mont Blancs snehvide tinder. Restaurant Creux de Genthods terrasse er lige i øjet til et velfortjent hvil og en bid brød. De lave stemmer under platanerne forstummer, efterhånden som husets retter lander på bordene. Fjeldørred med citrongræs. Kalvekoteletter med solbærsaft. Og så husets trumfkort gennem 75 år: aborrefileter med gylden smørsovs, citron og persille. Her er det godt at ankomme på cykel – med en naturlig appetit. Quai du Mont-Blanc Vi landede i Genève i går aftes, og efter en god nats søvn og en solid morgenmad på byens vandrerhjem samlede vi vores cykler op hos foreningen Genève Roule bag hovedbanegården Cornavin. Herfra gik turen ned til søpromenaden Quai du Mont Blanc, hvor Gèneves gamle paladshoteller ligger på rad og række. Med udsigt over Léman-søen knejser bl.a. det majestætiske Hôtel de la Paix i en fredet bygning fra 1865 og det pompøse gæstehus Hôtel Beau Rivage, hvor kejserinde Sissi af Østrig-Ungarn levede i sus og dus, indtil hun blev myrdet foran selvsamme hus i 1898. Mont Blanc-kajen er arnestedet for 150 års mondæne Genève-historier. Mere folkelig er Quai du Mont Blancs søside. Her sejler de små, hurtige Mouettes-færger dagen lang passagerer over Léman-søen og ned ad Rhône-floden. Og i friluftsbadet Bain des Pâquis pjasker Genèves unge rundt i Lemans klare vand. Parker og FN-paladser Vi fortsætter ud ad promenadens cykelsti langs søen og op gennem de grønne parker Mon Repos og Perle du Lac til Rue de Lausanne. Her har verdens handelsorganisationen WTO sit hovedkvarter i det såkaldte William Rappard Center. Også det er et sandt palads – bygget som en Toscana-villa i overstørrelse, med monumental atriumgård, vægmalerier, statuer og stuk. Genève er verdens hovedstad for internationale møder og forhandlinger. Hele 22 internationale organisationer og 250 private ngo’er har sæde i den lille, kosmopolitiske schweizerby. Så vi bliver i den pompøse afdeling lidt endnu og ruller over og besigtiger Palais de

Nations i Ariana-parken. Den kolossale art deco-bygning er hovedkvarter for FN’s Europa-afdeling og huser næsten 3.000 kontorer og konferencesale. Der er guidede ture året rundt, hvis man vil ind bag den 600 meter brede facade. Og har man derefter mod på mere, kan man trække cyklerne over gaden og besøge Røde Kors’ museum. Og så er der vist brug for en pause til både benene og hovedet. På vej ud ad byen tager vi et hvil i Genèves botaniske have, der er som et frodigt hjørne af paradiset og ganske gratis at besøge. Her er 28 hektar med piblende vandløb, væksthuse, dådyr, påfugle og sære kaktusser. En lise for øje og sjæl, før vi igen snupper vejen mod Lausanne og landsbyen Creux de Genthod. På fransk visit Fem flade kilometer senere ankommer vi med sved på panden til den lille pynt på Leman-søen under landsbyen Creux de Genthod. Det er her, restauranten og de førnævnte aborrer i smørsovs venter under platanerne. Og hvad så bagefter? Skal vi køre videre nordpå langs Léman-søen? Nej, aborren har helt tæmmet lysten til langtur. Så vi tager småvejene mod vest til franske Ferney-Voltaire, der ligger bare 10 km fra Genèves centrum. Den lille by med 1800-talshusene er opkaldt efter filosoffen Voltaire, som bosatte sig her for hurtigt at kunne flygte til Schweiz, hvis Frankrigs konge skulle blive harm over Voltaires uforskammede oplysningsideer. I dag bor en stor del af Genèves internationale eksperter i Ferney-Voltaire, fordi leveomkostningerne er mindre i Frankrig. De seneste år har schweizerfranken taget et par gevaldige valutahop, som har gjort schweiziske lønninger 50 pct. mere værd i de franske butikker. Desværre er ferien i Genève også blevet 50 pct. dyrere, når man kommer rejsende med euro eller kroner. Så vi stopper og provianterer i et af Ferney-Voltaires supermarkeder, før vejen går tilbage til det dyre, valutastærke Genève. Graffiti og fine ure Næste dag cykler vi ned til det gamle slumstormerkvarter Îlot-13 bag hovedbanegården Cornavin. Det er et livligt område, hvor graffitien og kunsthåndværket blomstrer, men i dag er vi på vej mod en langt mere stringent destination!

Kom godt afsted Fly: København-Genève (2 timer) med Swiss Air eller SAS fra ca. 1.500 kr. retur. Træk en gratis Unireso-billet fra automaterne i Genève lufthavns bagageområde til transport med bus, sporvogn og tog mellem lufthavnen og din destination i Geneve. Tog direkte til hovedbanegården Cornavin i centrum. Offentlig transport: Geneva Transport Card udleveres gratis, når du tjekker ind på hoteller, hostels og campingpladser. Giver fri adgang til alle offentlige transportmidler i Geneve og forstæder (zone 10). unireso.com Beregn din rute: tpg.ch Turistkontor: Genève Tourisme, Rue du Mont Blanc 18. Her kan du købe Geneva Pass der giver gratis adgang til minitog, guidede byture og offentlig transport samt rabat til museer og krydstogt på Lac Léman. 25 CHF/dag eller 45 CHF/4 dage. geneve-tourisme.ch geneva.info/geneva-pass Valuta: 1 CHF (schweizer franc) = 7,2 kr

Overnatning Vandrehjem i centrum: Geneva Hostel 400 m fra banegården Cornavin har dobbeltværelser og sovesale. Pris for værelse til fire personer 171 CHF/nat (ca. 1.230 kr.) inkl. morgenmad og Transport Card. Husk vandrekort. genevahostel.ch Camping i Frankrig: La Colombière i den franske forstad Neydens 13 km fra centrum tilbyder teltpladser, hytter, legearealer, swimmingpool og cykeludlejning. Fx mobilhome til 4-6 personer fra ca. 400 € pr. uge (ca. 3.000 kr.). camping-la-colombiere.com Vingårdsferie: Bed&Breakfast på Domaine des Vignolles hos familien Vulliez på route Champvigny 6 i landsbyen Bourdigny ved Satigny. Fra 110 CHF/nat for to personer. vignolles.wix.com/vignolles Raffineret luksus: Hotel de la Paix med moderne interiør i arkitektur fra 1865 på søpromenaden Quai du Mont-Blanc. geneva.concorde-hotels.fr

Rejse 1

4 5

FOTO NR. 1, 2, 4, 5 OG 7: GENÈVE TOURISME/OLIVIER MICHE.

1 Besøg byens smukt beliggende informationskontor på Pont de la Machine og hent et gratis cykelkort. 2 Roen hersker i de grønne lommer langs Léman. 3 Genèves unge elsker den simple og aflappede skurvognscafe Barje ved Forces Motrices-vandværket. 4 Med den 140 meter høje vandsøjle er Jet d’Eau på Léman-søen et imponerende vartegn for Genève. 5 En doven cykeltur langs søpromenaden ved Léman er et must. 6 Vinhøsten i Genèves baghave starter i september. Du kan tage cyklen ud til gårdene. 7 Genève er en storby, men inden for en cykelturs længde ligger bjergene og vinlandet.

Vi skal ud på den lange ø – l’Île – midt på Rhônefloden, hvor urmagerhuset Vacheron Constantin byder på gammeldags mekanik af den bedste slags. Vacheron Constantins ure går over disken i Genève, Hongkong og Paris til 10.000, 20.000 og 200.000 euros. Og på etagen over den sirlige butik kan man opleve pragteksemplarer af luksusure og præcisionsredskaber fra firmaets 250 år lange historie. Geneves fine fornemmelser for ure går helt tilbage til 1500-tallet, og håndværket har sat sit præg på byen, som den ser ud i dag. Sidst i 1800-tallet svingede Genèves økonomi om urmagernes værksteder, og værkstederne havde brug for vand og energi. Så byen byggede vandværket Machine de l’Île, der ligger få skridt fra Vacheron Constantin – og i dag er et kommunekontor med gratis udlevering af cykelkort over Geneve. La Machine blev senere afløst af et større vandkraftværk i Bâtiment des Forces Motrices. Det bruges i dag til ballet og opera – og er i øvrigt den oprindelige kilde til Geneves berømte springvand, Jet d’Eau. Når urmagerne lukkede for vandet i deres værksteder, åbnede Forces Motrices’ arbejdere nemlig en sikkerhedsventil for at lette på vandtrykket. Og det gav en 30 meter høj vandstråle midt på Rhônefloden – til stor begejstring for Geneves indbyggere og turister. Så stor var begejstringen, at byrådet senere flyttede Jet d’Eau ud på Léman-søen og lod vandstrålen vokse til 140 meters højde. Springvandets praktiske funktion er en saga blot, men Jet d’Eau er den dag i dag et imponerende vartegn for Genève.

High end-kvarteret Vi sætter os til rette med en kølig drink ved skurvognscafeen Barje. Den simple og kulørte cafe er nabo til det gamle Forces Motrices-vandværk og ligger midt på Rhône-floden omgivet af grønne træer. Her kommer et hav af unge på cykel og gåben for at slappe af på flodbredden. Således opkvikkede cykler vi op og snuser til Rue du Rhône og omegn, hvor Genèves fornemme urmagere og luksuriøse modebutikker flokkes om kunderne. Rue du Rhône er Genèves high end-kvarter og har alt, hvad verdens fedeste pengepunge kan begære. Efter de dyre butiksvitriner puster vi ud i Genèves engelske have – Jardin Anglais – hvor et hav af cyklister snor sig af sted langs Léman-søen mellem ældre ægtepar på spadseretur og unge forældre med barnevogn. Her finder vi også Genèves andet vartegn L’Horloge Fleurie, et veltrimmet blomsterbed med urværk i undergrunden og verdens største sekundviser. Tofu og tunge tærter Bagefter går det op ad stejle gader til Genèves gamle bydel med den gråbrune katedral. Og ned igen med bremserne i bund til Plainpalais-kvarteret, hvor urmageren Patek Philippe har indrettet sit museum i Rue des VieuxGrenadiers. Her kan man bl.a. beskue de første forsøg på at reducere de store standerure til vakse lommeure tilbage i 1500-tallet. Og orker man ikke mere af Genèves tikkende historie, så ligger Genèves museum for nutidskunst MAMCO og

På cykel i Geneve 7

Cykler i trafikken: Genève har et veludbygget net af cykelstier, og cyklen er et populært transportmiddel. I city møder man mange unge studenter på cykel, men også bankmænd i jakkesæt og forældre med børn i anhængeren. Genève har også mange biler, men er en ganske sikker by at cykle i.

centret for moderne fotografi i nabolaget. Sidstnævnte præsenterer værker af amerikaneren Fred Lonidier og schweiziske Manon her i 2015. Helt mætte af indtryk triller vi lidt sydpå til den veganske restaurant Helveg Café på Avenue de Miremont. Med et festfyrværkeri af råkostbøffer og tofupostejer, cup cakes og tunge tærter er Helveg på kort tid blevet et af Genèves in-steder, og i dag udgør den det sunde og nærende slutmål for vores tur. Ud i vinlandet Genève-området er også et vindistrikt. Og cykelrute 102 går direkte fra Cornavin-banegården til Satigny, der med sine 450 hektar vinranker er Schweiz’ største vinby. En tidlig morgen tager vi turen vestpå langs banelegemet og Rhône-floden og ind mellem Frères-skovens egetræer, ud til de grønne vinmarker under Jurabjergenes lave tinder. Her hænger druerne tungt på vinstokkene, for vinhøsten er på trapperne. Der høstes fra slutningen september og til midten af oktober. Vi smager på de våde varer på gården Devinière, som brygger økologisk vin på tyvende år. Og længere nede mod Rhône-floden besøger vi biodynamiske Balisiers: et vinbrug med 25 hektar druer, som bliver til dyre gourmet-vine til Genèves bedste restauranter.

Ture: Artiklens cykelruter er små rundture i Genève og omegn. Turen til Creux de Genthod og tilbage til centrum over franske Ferney-Voltaire er på 23 km, men tager en hel dag, for der er meget at se undervejs. Rundturene i city er på 5-10 km. Turen til vinbyen Satigny og retur over Bernex er ca. 25 km.

Efter broen over Rhône-floden ved Aire-la-Ville smutter vi ned til vinbyen Bernex og videre ad Route de Chancy mod centrum. Ved Bâtie-skoven drejer vi ned mod den smalle bro over Arve-floden og når frem til Sentier des Saules – en pilesti, der fører os tilbage mod city langs Rhône-flodens bred. Et sidste stød i pedalerne op ad Paquis-kvarterets stejle gader fører os til den lille restaurantbutik Les Mangeurs, der er en vitrine for lokale Genève-produkter. Vi nyder en kølig øl fra et lokalt mikrobryggeri. Og så bliver grønsagssuppen serveret, efterfulgt af varme karrybøffer med linser og sorbet-is brygget på pærer og jordbær. Efter det besøg er vi godt rustet til en aftentur langs Léman-søens sydbred. Her er himlen er blevet fløjlsblå, og Alpernes konturer forsvinder i det fjerne. På søpromenaden stopper vi for at beundre springvandet Jet d’Eau’s syv tons tunge vandstråle, der ligger badet i et hvidgulligt lys med de oplyste luksuspaladser på Quai du Mont Blanc som baggrund. Et magisk øjeblik, hvor den lille, kosmopoliske storby Genève kryber ind under huden. Ove Rasmussen er freelance journalist og fotograf. Bl.a. forfatter til ”Turen går til Portugal” og »Turen går til Normandiet og Bretagne« på Politikens Forlag.

Cykeludlejning: Lej eller lån en cykel hos Genève Roule bag hovedbanegården (kl. 8-21 hver dag). Gratis udlån et par timer. Leje af citybike 12 CHF/dag eller 65 CHF/uge. Bike Switzerland udlejer turcykler. Det samme gør Bcyclet, der også har guidede ture i Alperne omkring Genève. geneveroule.ch, bikeswitzerlandrentals. com og bcyclet.com Cykelkort: Kort over Genève by og Canton de Genève udleveres gratis på L’Espace Ville de Genève, Pont de la Machine, på Rhônefloden i city (man kl. 12-17.30, ti-fre kl. 9-18, lø kl.10-17). Kan også downloades som pdf: kortlink.dk/guy8 og kortlink.dk/guy9 ViaRhôna: Genève ligger på den lange cykelrute Via-Rhôna. Den løber fra Rhôneflodens kilder ved Andermatt–Oberwald i Alperne til Genève og ind i Frankrig, hvor den på sigt skal føre helt ud til Middelhavet. Information om ruten gennem Schweiz (250 km): kortlink.dk/gw8k

Vi undersøger

AF LOTTE MALENE RUBY (TEKST) OG RENÉ STRANDBYGAARD (FOTO)

Cykelparkering:

Holland kan I den hollandske by Utrecht kan de godt finde ud af at investere i cykelparkering. Ved centralstationen i Utrecht er der ca. 12.000 nye parkeringspladser på vej, og bystyret har p.t. afsat 400 mio. kr. til yderligere 22.000 cykelparkeringspladser rundt om i byen.

Bil-parkering koster boksen I 2010 åbnede Københavns Kommune tre nye underjordiske p-anlæg med plads til i alt 840 biler. Pris pr. plads: 650.000 kr. I sommer åbnede Aarhus Kommune et nyt p-anlæg ved DOKK1 til 1.000 biler. Pris pr. plads: 550.000 kr. I publikationen Parkering og bykvalitet fra 2014 anslår Real dania By, at prisen for en bilparkeringsplads i p-hus ligger mellem 150-200.000 kr., mens en underjordisk plads koster 175-700.000 kr. pr. stk.

Hvorfor skal det være billigt? Cirka 450 millioner kr. Det er, hvad det vil koste at lave en langsigtet løsning på de voldsomme problemer med cykelpar keringen ved Københavns Hovedbanegård. Det er mange penge. Men hvorfor må cykelløsninger ikke koste noget?

aos er det ord, der bedst beskriver cykelparkeringen omkring mange større stationer i Danmark. Københavns Hovedbanegård er et godt eksempel. For der er ganske vist opsat cykelstativer hele vejen rundt om Heinrich Wencks smukke bygning fra 1911. Nogle steder endda i to etager. Men det er langt fra nok. Alle pladser er i brug, og det samme er alle mure og rækværker. Anderledes kan det ikke være, når man parkerer 3.000 cykler på et trangt område, hvor der kun er indrettet 2.000 cykelparkeringspladser. Men hvorfor er der ikke bedre cykelparkering på en station, hvor op mod 100.000 rejsende dagligt stiger af og på? Hovedbanegården er et eksempel på et generelt problem. Danmark er langt efter bl.a. Holland, når det gæl-

der om at bygge velfungerende parkeringsanlæg til mange cykler. Hvorfor investerer vi ikke i god cykelparkering? Det har CYKLISTER sat sig for at undersøge. Lutter god grunde Lad os se nærmere på Københavns Hovedbanegård som eksempel. Når den nye metroring åbner i 2017, bliver stationen landets travleste med op mod 200.000 daglige af- og påstigninger. Trafikstyrelsen har regnet ud, at behovet for cykelparkering i de kommende år vil stige til 6.000 pladser. Så der skal med andre ord ske noget meget snart, hvis problemerne ikke skal vokse sig helt uoverskuelige. Og løsningen skal findes i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Banedanmark og DSB. Netop nu er der også en anden god grund til at tage fat om proble-

merne. Tietgensbroen, som går hen over banegraven bag Hovedbanegården, er nemlig gammel og skal udskiftes. Så det virker oplagt at slå to fluer med et smæk og bygge en ny, udvidet bro med et integreret og let tilgængeligt cykelparkeringsanlæg. Der er da også blevet både regnet, tegnet og analyseret. Men projektet bliver næppe gennemført, for der er et problem! Dyrt at bygge i byen Det er nemlig ikke gratis at bygge cykelparkering. Navnlig ikke i de største byer, hvor behovet som regel er størst. Det ved Andreas Røhl, som i mange år var leder af indsatsen på cykelområdet i Københavns Kommune. I dag er han ansat i arkitektfirmaet Gehl Architects, der arbejder internationalt med byudvikling. Han forklarer:

SÅDAN GØR VI: ”VI UNDERSØGER” ER EN SERIE ARTIKLER, HVOR VI GÅR CYKLISTERS VILKÅR EFTER I SØMMENE.

Hvorfor er 450 mio. kr. for meget? Niels A. Dam, Chef for Bygherre og Entreprise i DSB: Kommunen ønsker, at projektet på Tietgensbroen skrinlægges. Men drøftelserne vil fortsætte, da problemstillingen jo består. DSB har endnu ikke taget endelig stilling til økonomien – dvs. vi har ikke besluttet en egentlig økonomisk smertegrænse. Vi har været fokuserede på at drøfte mulige løsninger, og vi vil fortsætte dialogen med kommunen.

– Pladsmangel er ofte den største udfordring i byer med mange cykler. Der er ganske enkelt ikke plads til den nødvendige cykelparkering på overfladen, og det vil sige, at en del af cykelparkeringen skal laves under jorden eller oppe i højden. Og det er dyrt. Ved Københavns Hovedbanegård kan regningen på 3.000 nye cykelparkeringspladser i værste fald løbe op i 450 mio. kr. – eller 170.000 kr. pr. plads. Udgiften skal deles mellem kommunen og DSB, som altså skal blive enige om at vægte netop dette projekt ekstraordinært højt. Det går bedre med investeringerne i fx Holland, der er kendt som cykelparkeringens ukronede konge. Andreas Røhl forklarer: – I Holland er der, særligt ved togstationer, tradition for at bygge store cykelparkeringsanlæg, som

er af højere kvalitet og dyrere i anlægspris, end vi kender det fra fx København. Bl.a. Utrecht , Groningen og Amsterdam sådanne anlæg med plads til flere tusind cykler. Anlæg, hvor det nationale togselskab NS ofte er en central part, fordi brugerne primært er togselskabets kunder. Tradition for billige løsninger I Danmark er prisen er altså et væsentligt benspænd for ambitiøse cykelparkeringsanlæg. Imidlertid er et cykelparkeringsanlæg som det skitserede på Tietgensbroen lidt af et røverkøb i forhold til, hvad p-anlæg til biler koster. Men om vi synes, noget er dyrt eller ej, er forankret i indgroede traditioner og tankemønstre, fortæller Malene Freudendal-Petersen, som forsker i trafik på RUC.

– Vi er historisk set vant til, at infrastruktur til biler er meget dyrere end infrastruktur til cykler. Billedet er så småt på vej til at ændre sig. Men der eksisterer fx stadig en forestilling om, at bilen er den transportform, som de attraktive skatteborgere gerne vil have. Og den slags forestillinger er vi nødt til at udfordre, hvis vi vil bane vej for større investeringer på cykelområdet, mener hun. I Københavns Kommunes seneste cykelregnskab kan man læse, at kun hver fjerde københavner er tilfreds med cykelparkeringen ved stationerne. Men mangel på cykelparkering er ikke kun et københavnerproblem. DSB laver hvert år cykeltællinger ved alle sine stationer, og i 2014 var der overbelægning på mere end 50 stationer fordelt over det meste af landet.

Morten Kabell, Teknikog miljøborgmester i Københavns Kommune: København vokser med 100.000 borgere frem mod 2025. Det betyder mange flere cyklister. Samtidig skal nogle af de pendlere, der i dag tager bilen til og fra arbejde, flyttes over på cykel. Samlet set vil det kræve investeringer på op mod 2 mia. kr. i bedre forhold for cyklisterne. Det er et meget ambitiøst mål, som jeg arbejder benhårdt for. Jeg tror ikke, det er realistisk at skaffe mere end de 2 mia. kr. Og derfor er vi nødt til at droppe dyre projekter som en udvidelse af Tietgens Bro. Det er simpelthen for dyrt at bygge den slags ud over et banelegeme på grund af de store sikkerhedskrav og mange tekniske installationer. Københavns Kommune undersøger nu andre og billigere muligheder for at udvide cykelparkeringen ved Hovedbanegården, men erkender, at det kan blive en udfordring at etablere pladser nok. Kommunen efterlyser samtidig et styrket samarbejde mellem kommune, stat, DSB, Banedanmark og Trafikstyrelsen om en langsigtet indsats om cykelparkering ved stationer. 29

Forbund

MEDLEM TILBUD S-

BUTIKKEN ER ÅBEN MAN-FRE 10-18 LØR 11-15

WEBBUTIKKEN ER ALTID ÅBEN: 1905.DK

ADRESSE: RØMERSGADE 5 1362 KØBENHAVN K

SPØRGSMÅL? BUTIK: 33 32 31 21 VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYK LISTFORBUNDET.DK

Klar til lidt regn, rusk og mørke? Ingen grund til at stå af cyklen, fordi efteråret rusker i dig. Din medlemsbutik klæder dig lunt på – og sørger for, at du bliver set, når mørket sænker sig!

Cykellygter fra Reelight Reelight EGO er lygter i enkelt og stilrent design – og så kan du oplade dem via USB, så de altid virker, når du har brug får det. Fås i mange farver. NORMALPRIS: 399,- MEDLEMSPRIS: 349,-

Madison Flux regnjakke Superlet og tynd softshelljakke med tårnhøjt vandsøjletryk og åndbarhed. Justerbar hætte og god ventilation. Fås i flere farver og størrelser til både damer og herrer. NORMALPRIS: 1.249,- MEDLEMSPRIS: 1.125,-

BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN

B&M batterilygte Med Toplight Line fra B&M monteret på bagagebæreren er du garanteret et kraftigt lys og god synlighed. NORMALPRIS: 249,- MEDLEMSPRIS: 225,-

Hestra cykelhandsker Med langt skaft, refleksbånd, vind- og vandtæt skal og lunt fleecefor er handsken Czone Gauntlet perfekt til de kolde måneder. NORMALPRIS: 499,- MEDLEMSPRIS: 399,-

N Y HE

Happy Rainy Days regnslag Regnslag i en lækker nylonkvalitet. 100 % vandtæt og åndbart. Flere farver. NORMALPRIS: 749,- MEDLEMSPRIS: 675,-

N Y HE

1905.DK

B&M dynamolygte Luxos IQ 2 er den ultimative dymanolygte. Lyser med regulerbar styrke op til 90 lux. Kan også oplade din mobil eller GPS. NORMALPRIS: 1.500,- MEDLEMSPRIS: 1.350,-

Cap fra 1905 Kom på hat med din medlemsbutik – fræk lille rytter-cap i enkelt design fra Cykelbutikken 1905. NORMALPRIS: 149,- MEDLEMSPRIS: 125,-

Madison Leia regnjakke Perfekt hverdagsjakke til cykel- og gåture. Vandtæt og åndbar med justerbar hætte og ventilation i ryggen. Fås både til damer og herrer. NORMALPRIS: 899,- MEDLEMSPRIS: 809,-

Vindvest fra 1905 Hold varmen – og hold stilen. Håndsyet vindvest med tre ryglommer. Superlækker kvalitet fra Cykelbutikken 1905. Str. M-XXXL. NORMALPRIS: 599,- MEDLEMSPRIS: 539,-

Endura Luminite skoovertræk Vandtætte skoovertræk til cykelturen med reflekser 360°. I elastisk materiale, så de kan trækkes over dine almindelige sko. Fås i flere størrelser. NORMALPRIS: 299,- MEDLEMSPRIS: 269,-

Forbund

Husk dine medlemsfordele

Træn med rabat Spar en fjerdedel på et års medlemskab hos Fitness.dk – og træn i 39 lækre centre over det meste af landet.

Billig delebil i ni byer Efterårskampagne: Få gratis indmeldelse og halv pris på abonnement hos delebilsordningen LetsGo.

Bo med rabat i efterårsferien Vælg mellem 30.000 skønne ferieboliger i 26 lande hos NOVASOL dansommer. Tilbuddet gælder hele året.

Rabat hos Friluftslageret Vælg og vrag mellem kvalitetsudstyr i kendte mærker. Besøg butikken i Odense eller klik ind på friluftslageret.dk.

25 % RABAT*

50 % RABAT*

10 % RABAT*

20 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED INDMELDING

SE TILBUDDET PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK/LETSGO

Bliv klædt på til efteråret Shop lunt tøj med rabat hos Friluftsland – her finder du alt, hvad du skal bruge til oplevelser i det fri. Fra lune fleecetrøjer og pytsikre støvler til huer, halstørklæder og vindtætte jakker.

10 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED INDMELDELSE

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED NETKØB ELLER VIS MEDLEMSKORT VED KASSEN.

Efterårsferie med rabat Smæk cyklerne bag på bilen og sæt kurs mod vingårdene i Alsace eller andre dejlige europæiske destinationer. Hos rejsespecialisten Happy Days får du udvalgte kør selv-ferier til særpris. Se de aktuelle tilbud på happydays.nu

10 % RABAT*

BRUG RABATKODEN CYKLISTFORBUNDET PÅ HAPPYDAYS.NU*

DET MED SMÅT: *KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. RABAT HOS FITNESS.DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ”ANYTIME”. HOS LET’S GO ER DEN OBLIGATORISKE SELVRISIKOFORSIKRING TIL 50 KR. PR. MÅNED IKKE OMFATTET AF RABATTEN. RABAT HOS NOVASOL DANSOMMER GÆLDER KUN NYE BOOKINGER. RABAT HOS FRILUFTSLAGERET GIVES PÅ DE FLESTE IKKE NEDSATTE VARER. FRILUFTS LAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER FRA CANADIAN GOOSE (NB: MODELBILLEDE – DEN VISTE BEKLÆDNING FØRES IKKE I FRILUFTSLAND). RABATTEN HOS HAPPY DAYS SVINGER FRA REJSE TIL REJSE. SE DINE TILBUD PÅ HAPPYDAYS.NU VED AT INDTASTE RABATKODEN CYKLISTFORBUNDET ØVERST PÅ SIDEN OG TRYKKE OK. RABATTERNE GIVES KUN TIL MEDLEMMER AF CYKLISTFORBUNDET

L æs mere dine ford om c yk listfo ele på rbun dk /forde det. le

MELD DIG IND Som medlem støtter du vores arbejde for cyklisterne. Vores mål er, at Danmark skal være verdens bedste cykelland. Både for børn, voksne og ældre, i byen og på landet.

Vælg den type medlemskab, der passer dig bedst: Almindeligt medlemskab

Medvind til særpris Lidt for langt til arbejde? Elcykelspecialisten giver rabat på elcykler i høj kvalitet til Cyklistforbundets medlemmer.

– for dig (og ingen andre) Kun 30 kr. om måneden*. Eller meld dig ind for et helt år og spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

10-15 % RABAT*

Husstandsmedlemskab

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

– meld hele huset ind og spar penge 45 kr. om måneden* – uanset hvor mange I bor under samme tag. Eller spar yderligere 55 kr. ved at melde jer ind for et år (pris 485 kr.).

Ja tak, meld mig ind! Bliv medlem på cyklistforbundet. dk/medlem. – eller scan koden og meld dig ind via mobilen:

Junior-/seniormedlemskab** – rabat til unge og ældre Kun 20 kr. om måneden* – eller 195 kr. for et helt år. Du er junior, når du er under 26, og senior, når du er over 65. **MÅNEDSMEDLEMSKAB KRÆVER, AT DU TILMELDER DIG PBS, NÅR DU HAR MELDT DIG IND. SE CYKLISTFORBUNDET.DK/PBS **JUNIOR-/SENIORMEDLEMSKABET FÅS OGSÅ SOM HUSSTANDSMEDLEMSKAB. HØR MERE HOS SEKRETARIATET.

DET FÅR DU SOM MEDLEM: • Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

Et øjeblik

AF RIKKE RAVN

FABAER (TEKST)

VIL VIDE DU MERE ?

nordea fon cirkelb den.dk/ roen

Danmarks smukkeste genvej?

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned

22. august åbnede Cirkelbroen i København . Broen er et nyt kunstnerisk vartegn og for københavn erne en længe ventet genvej over Christiansh avns Kanal. Cirkelbroen forbinder Christiansbro med Applebys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal og gør det nemmere at cykle og gå i en ubrudt linje langs Inderhavnen. Cirkelbroen er en gave fra Nordea-fond en til Københavns Kommune. Kunstneren Olafur Eliasson har tegnet svingbroen, der har sejlskibet som visuelt afsæt. Broen består af fem forskudte cirkelplatforme i forskellig størrelse med hver deres mast i midten. – Jeg håber, folk vil bruge broen som et mødested, en offentlig plads. Som kontrast til den lange, lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til, at man tager sig en pause. At tøve på sin vej er en kropslig tanke – og sådanne tanker er er der plads til i det københavnske byrum, siger Olafur Eliasson om broen.

• Rabat på cykler, udstyr og oplevelser Lej mtb til særpris Kør skovræs i den falmende Hareskov i Nordsjælland. Som medlem lejer du cykler med rabat hos MTB-Tours to butikker i Hareskoven og Klampenborg.

10 % RABAT*

BESTIL RABATVOUCHER VIA 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

• Juridisk bistand, hvis du kommer til skade på cykel

• Indflydelse på dine forhold som cyklist Se alle fordele på cyklistforbundet.dk 33

Forbund

Find os på nettet: facebook.com/ cyklistforbundet twitter.com/cyklistforbund instagram.com/ cyklistforbundet youtube.com/ cyklistforbundet w cyklistforbundet.dk

Gode råd fra arkivet:

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

#pedalkraft Du kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER. Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft

@olivertcb # pedalkraft #ihavethisthingwithbikes #uncalculated #urbanromantix

@matildezarp #pedalkraft #tourdebellevue #gørdetpåcykel #hvorerdetgulelyn #lagtpåkøl

@alielphoto #pedalkraft #friends #love #summer #food #huntgrammorroco

@kimahmphotographer #pedalkraft #voreskbh #nothingisordinary #peoplebikingpastwalls

Vælg den rigtige regnregnjakke Her er, hvad du skal kigge efter, når du køber en regnjakke til at cykle i. God bredde og længde Prøv jakken, mens du sidder let foroverbøjet som på cyklen. Jakken må ikke stramme over ryg og skuldre eller stumpe bagpå, når du læner dig frem og strækker armene. Ekstra ærmelængde Stræk igen armene frem, som når du holder på styret. Tjek at ærmerne ikke stumper. Justerbar halsåbning Tjek om kraven kan snøres ind eller lukkes tæt, så du undgår en våd plet på brystet. Justerbar hætte Langt fra alle hætter er cykelegnede. Vælg en, der kan snøres ind, så den sidder tæt om hovedet og ikke tager udsynet. Læs hele guiden på cyklistforbundet.dk/regntoej

Allan Olsson om at give cyklister lov til at svinge til højre til rødt lys:

»Umådelig dårlig ide. De gående bliver jo jagtet i forvejen, selvom de går over for grønt. Det kræver lidt hensynsfuldhed og omtanke – så drop den tanke«.

Lær det på vores Youtubekanal:

Sådan smør’ du låsen

DU MÅ OGSÅ MENE NOGET: LOG IND OG SKRIV DIN MENING PÅ: CYKLISTFORBUNDET.DK

Leder: CYKLISTER Medlemsmagasin Udkommer fire gange årligt. Næste nummer får du i december. Ansv. redaktør: Rikke Ravn Faber rrn@cyklistforbundet.dk

Børn har også ret til at cykle Vi kan med stolthed sige, at Danmark er et godt cykelland. Men der er plads til forbedringer – og særligt én enkelt gruppe må vi ikke overse: Børnene. De er fremtiden og den næste generation af cyklister. Herhjemme er vi vant til, at næsten alle kan cykle, selv om vi ikke cykler lige meget. Skal denne grundlæggende, danske kultur overleve, er det tvingende nødvendigt, at vi giver vores børn mulighed for at lære at cykle – og giver dem trygge og sikre veje at færdes på til skole og fritidsaktiviteter. På det punkt har vi som samfund alt for ofte svigtet i de seneste årtier. Vi har set passivt til, mens voksende biltrafik, skolelukninger og butiksdød i lokalsamfundene har betydet, at cyklen for mange børn er blevet skiftet ud med en skolebus eller bagsædet af en bil. Det kræver politisk mod at skabe skoleveje og bymiljøer, hvor børn kan være med. Men vi må og skal handle, før det er for sent. Bare én generation af børn, der ikke lærer at cykle, vil true hele vores cykelkultur. Og i nogle dele af landet er dette allerede en realitet.

AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

Det er helt afgørende, at staten fremadrettet bidrager til, at alle kommuner – på landet og i byerne – kan søge medfinansiering til at skabe trygge og sikre veje ved skoler og boligområder. Og at børns mulighed for at cykle tænkes ind, når der lægges lokalplaner og laves skolesammenlægninger ude i kommunerne. Også skoler og familier har et ansvar. Hvert år ved skolestart hører vi om forældre, der afleverer deres skolebørn i bil på en måde, der gør cyklende elever utrygge. Hver skole bør have en gennemtænkt trafikpolitik, som børn og forældre kender og respekterer. På min cykeltur til arbejde møder jeg jævnligt de omvendte andefamilier – det vil sige SKRIV børn på cykel, der kører af dine kom mentarer til le sted på cykelstien foran far deren på: C yk listforbu eller mor. Jeg glæder mig nde dk/mener t. altid over synet og håber, at jeg stadig kan se den slags familier om 25 år.

Redaktion Lotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou Hauschildt Tine Permild Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixsen Andrew Kjærulff Maddock Oplag 13.500 eksemplarer Forsidefoto Lasse Hyldager Annoncer Cyklistforbundet Tlf. 33 32 31 21 rrn@cyklistforbundet.dk Design og produktion Datagraf Communications ISSN 0109-2790 EFTERTRYK TILLADT MED KILDE ANGIVELSE. I REKLAMEØJEMED KUN EFTER AFTALE MED REDAK TIONEN.

Indkaldelse til landsmøde 2015 Cyklistforbundets årlige landsmøde afholdes lørdag den 31. oktober i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge 31-33 i København V. Landsmødet er forbundets øverste myndighed, hvor delegerede medlemmer fra Cyklistforbundets lokale afdelinger (inklusive repræsentanter) mødes for at sætte kursen for forbundets arbejde i det kommende år. Dagsorden 1. Valg af dirigenter 2. Valg af referenter og stemmetællere 3. Hovedbestyrelsens beretning og debat herom 4. Regnskab og kommende års budget 5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens forslag til arbejdsprogram 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter 8. Valg af landsformand 9. Valg af revisorer og revisorsuppleanter 10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet

Forslag til behandling Med henblik på at gøre Cyklistforbundets vedtægter tidssvarende behandles en række forslag til vedtægtsændringer på årets landsmøde. Øvrige forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest seks uger før landsmødet. Det vil sige senest den 19. september. Tilmelding på cyklistforbundet.dk/landsmoede2015, hvor der også er information om alt det praktiske fra transport og overnatning til festmiddag og betaling.

CYKLISTFORBUNDET Sekretariat og butik Rømersgade 5-7 1362 København K Telefontid man-fre kl. 10-12 og 13-15 Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Hovedbestyrelse Landsformand Jette Gotsche (Frb.), næstformand Mike Hedlund-White (Aalborg), Jens Kvorning (Kbh.), Henrik Eriksen (Kbh.), Bjarne Arildsen (Guldborgsund), Andrew Kjærulff-Maddock (SygKlister), Jens Peter Hansen (Randers) og Claus Bonnevie (Gribskov).

Invitation

Åben temadag om

Cykelkulturens

ildsjæle

Danmark har en stærk cykelkultur. Cyklistforbundet var med til at skabe den, og sammen med andre engagerede kræfter arbejder vi for at bevare og styrke den. Kom med til temadag om cyklisme og engagement.

PROGRAM SØNDAG DEN 1. NOVEMBER* Rickshawpiloterne fra Cykling uden alder giver rørende cykeltur for flere generationer 11.00

Paneldebat Markante danske iværksættere og ledere i åben debat om cyklisme, engagement og frivillighed Vi byder på frokost

13.30

Cykelleg / Cykelby Prøv Cyklistforbundets koncept Cykelleg – eller hør om København som cykelby

15.00

Særvisning af Bikes vs Cars Se Fredrik Gerttens prisbelønnede debatfilm om cyklismens globale kamp mod en magtfuld bilindustri

Tid: Søndag den 1. november Kl. 8.30-16.30 Sted: Ingeniørernes Hus, København Pris: Gratis. Arrangementet er inkl. frokost og kaffe Åbent for alle, man behøver ikke være medlem. Tilmelding er nødvendig* Book din billet senest 16. oktober på cyklistforbundet.dk/aabendag *Foreløbigt program. Forbehold for ændringer. Begrænset antal deltagere.

OBS!

Arrange m er GRATentet IS! ALLE er velkom ne!

e eller d e l e hel af til

byens ældre vind i håret – kom med på en

·V ndag ær me e d ab

rbundet.d stfo k/ i l a yk

Cykeltur

. Se mere p åc gen da

8.30