Nyhedsbrev 24

CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk

Nr. 24 - Årgang 8 - december 2009

Syddanmarks mest cyklende kommune

4

Ålborg Cykelby - et højklasset cykelnetværk

6

Øget cykelpendling i Albertslund Kommune

8

Cykeldanmark i førertrøjen igen

Politikerne på Christiansborg indgik den 22. oktober aftale om udmøntning af statens trafikpuljer. Herunder ”Puljen til mere cykeltrafik”. Puljen skal bl.a. hjælpe kommunale cykelbyprojekter, som har ambition om at udvikle lokal cykeltrafik.

Af direktør Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund landets kommuner ønsker at blive cykelbyer. I første omgang får 15-20 kommuner glæde af de midler, som er sat af til cykelbyprojekter. Og cykelpuljen indeholder i alt 1 mia. kr. - der vil derfor senere være penge til nogle af de byer, der ikke fik tilskud i første omgang.

Efter mange år, hvor vi ikke har investeret i cykling, er cyklerne nu blevet en del af transportpolitikken, og medvinden til cyklerne forstærkes af det øgede fokus på klima og folkesundhed.

Dansk Cyklist Forbund ser frem med spænding til at se resultatet af den store satsning, der foretages i disse år.

Det var oprindeligt tanken, at der i år skulle afsættes 100 mio. kr. Men interessen fra kommunerne har været overvældende, og det blev derfor besluttet at afsætte 183,5 mio. kr. i år.

Sammenlagt med kommunernes egen finansiering betyder det en investering på 5-600 mio. kr. inden for det kommende år. Cykelpulen har dermed fået den bedst tænkelige start.

For Dansk Cyklist Forbund er det meget glædeligt, at mere end halvdelen af

Med de store investeringer og de spændende projekter, der nu bliver søsat i kølvandet af cykelpuljen kan jeg kun glæde mig over at Danmark påny kommer i førertrøjen som foregangsland for resten af verdenen.

I dette særnummer af nyhedsbrevet CYKELVIDEN har vi samlet en række artikler fra de kommuner, der har modtaget støtte fra cykelpuljen.

God læselyst!

INDHOLD Cykeldanmark i førertrøjen igen Sønderborg - Syddanmarks mest cyklende kommune Ålborg Cykelby - et højklasset cykelnetværk Øget cykelpendling i Albertslund Kommune Den midtjyske Cykelstjerne i Viborg Kommune Børn er cykelkulturens fundament Nyt liv til de nationale cykelruter Medvind på cykelstien - prøv en elcykel Randers ønsker at få flere til at cykle 8000 fordele ved at cykle i Århus Cykelby Fredericia cykler Deltag i det danske Cykelnetværk Årets Cykelby er Ballerup

2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 25

OM NYHEDSBREVET CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K

Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 20. november 2009 Grafik og layout: Celis Consult Forventet deadline for næste nummer: 15. januar 2010 Medlemmer af det danske Cykelnetværk: • Frederiksberg • Frederikshavn • Helsingør • Herning • Hillerød • København • Næstved • Odense • Randers • Roskilde • Rudersdal • Silkeborg • Svendborg • Varde • Viborg • Aabenraa • Aalborg • Århus • Vejdirektoratet • Dansk Cyklist Forbund

Sønderborg Kommune Syddanmarks mest cyklende kommune

Byrådet i Sønderborg har besluttet, at Sønderborg skal være Syddanmarks mest cyklende kommune, så nu er det bare ud over stepperne for at få folk op på cyklen. Der er søgt om tilskud fra Cykelpuljen til 11 forskellige projekter, store som små. Vi har i den forbindelse været heldige, at få bevilliget 30 % tilskud til vores projekter. Projekterne skal være med til at forbedre cykelforholdene og skabe forbedret trafiksikkerhed i hele kommunen.

Af civilingeniør Nanna Thorøe, Sønderborg Kommune BYPAD-certificering og cykelhandlingsplan BYPAD-certificering og en cykelhandlingsplan, er to af de projekter vi har fået tilskud til.

BYPAD er et værktøj, der bruges til at analysere cykeltrafikkens styrker og svagheder og skal være med til at give en mere helhedsorienteret gennemgang af kommunens arbejde med cykeltrafikken. Der opstilles indsatsområder og målsætninger, som vil indgå i en kvalitetsrapport og handlingsplan.

Sønderborg Kommune vil blive certificeret som europæisk cykelby. BYPADcertificeringen opstartes i slutningen af november 2009 og forventes færdig april 2010.

Cykelhandlingsplanen hænger tæt sammen med BYPAD-certificeringen og skal være med til at føre målsætninger ud i livet. Hovedformålet for planen er, at Sønderborg Kommune bliver Syddanmarks mest cyklende kommune. Den skal være med til, at omsætte politik og visioner til konkrete handlinger og sikre en mere helhedsorienteret planlægning på tværs af afdelinger i kommunen. Arbejdet med Cykelhandlingsplanen påbegyndes marts 2010 og afsluttes september 2010.

Cykelbyprojekter Tre af de ansøgte projekter, er konkrete cykelbyprojekter. Det ene projekt, er på Arnkilgade, der er en af de mest trafikerede gader i Sønderborg. Den er hovedfærdselsåre for buskørsel, der er sygehustrafik, arbejdstrafik og skolebørn på den knap 7m brede gade.

Gaden er en af de strækninger, der betegnes som en ”sort plet”. I det fremtidige projekt, skal der laves cykelsti og nyt fortov, der begge, adskilles fra kørebanen. Der skal etableres signaler ved busstoppesteder, der advarer buspassagerer samt et signal på cykelstien til at advare cyklisterne. Dette skal i første

4

omgang være en forsøgsordning, før det benyttes på andre strækninger med lignende problemer. Det forventes, at projektet opstartes februar 2010.

Det andet projekt færdiggør stinettet gennem Høruphav, således at der bliver et sammenhængende stinet til gavn for de bløde trafikanter, der får en bedre infrastruktur. Foruden at lave cykelsti i Høruphav, ændres en af de trafikerede gader til en 2-1 vej for at få bilisterne til at sænke hastigheden og dermed sikre cyklister og fodgænger. Dette vil der blive taget fat på i februar 2010.

Intelligente skilte, er det tredje projekt og skal påbegyndes i år. Der er en utrolig stor trafikbelastning ved skolerne i morgen- og eftermiddagstimerne og derfor forsøges der, på udvalgte skoler, med intelligent skiltning. Dette skal få bilisterne til, at sænke farten og øge deres opmærksomhed til fordel for de bløde trafikkanter.

Innovative projekter I forhold til cykelpuljen er der ansøgt om tre innovative projekter. Lånecykler skal udbredes i kommunen, såvel i det offentlige rum som på arbejdspladser.

I forhold til lånecykler i byrummet, er kommunen opmærksom på problemet med hærværk og tyveri. Derfor vil vi sandsynligvis ikke have et møntsystem, men et system, der identificere den person, der låner cyklen.

For at få udbredt lånecykler på arbejdspladsen, overvejer vi, at starte nogle konkurrencer op, hvor arbejdspladserne kan vinde cykler. Der er mange steder hvor cyklen kan komme til sin ret, bl.a. hos hjemmeplejen. Sønderborg Kommune råder på nuværende tidspunkt over 8 kommunecykler, der kan benyttes i arbejdstiden. Vi vil forsøge, at få reklamer på cyklerne, således vi kan få reklameindtægter, der skal bruges til vedligeholdelse af cyklerne, luftpumper osv. Projektet med lånecykler vil påbe-

gyndes april 2010.

For at fremme visionen om, at blive den mest cyklende kommune i Syddanmark, vil kommunen i år udnævne ca. 50 ambassadører, der forpligter sig til, i størst mulig omfang, at cykle til og fra arbejde i sommerhalvåret. Det er meningen, at ambassadørerne skal være et forbillede for andre cyklister og inspirere dem.

Cykelkampagner Vi har søgt om tilskud til tre kampagner. ”Udbringning af varer” skal afprøves i samarbejde med Sønderborg Handel.

De borgere, der cykler ud for at handle, behøver ikke bekymre sig om, at kunne få varerne med hjem på cykel. Der vil være mulighed for, at få dem bragt hjem efterfølgende, når de har handlet.

I sammenhæng med den landsdækkende kampagne ”Vi cykler på arbejde” og lånecykler på arbejdspladsen vil kommunen starte en kampagne ”Cykelvenlig arbejdsplads” for, at få flere til at cykle og færre til at tage bilen.

Sønderborg Kommune har i dag en aftale med firmaet Advice A/S. Firmaet er med til at brande Sønderborg og det vil være naturligt, at opbygge et samarbejde vedrørende kampagner.

Kampagnerne skal være aktuelle i foråret og sommeren, da det er tidspunktet, hvor folk gerne vil være uden døre.

Der vil i fremtiden, i Sønderborg Kommune, være stor fokus på det tværfaglige arbejde med de andre afdelinger og vi håber dette vil være med til at fremme det fremtidige arbejde med, at blive Syddanmarks mest cyklende kommune.

Intelligent skiltning udgør en del af indsatsen i Sønderborg. Skiltene skal få bilisterne til, at sænke farten og øge deres opmærksomhed til fordel for de bløde trafikkanter.

5

Ålborg Cykelby - et højklasset cykelnetværk

Aalborg skal være cykelby. For at nå dertil vil vi skabe et højklasset cykelnetværk og dermed opgradere Aalborg til cykelby – også i borgernes bevidsthed. Flere skal cykle i det daglige og derfor skal der gennemføres ekstraordinære tiltag med fokus på Storaalborg, hvor der er størst potentiale for at overflytte bilture til cyklen.

Af civilingeniør Malene Kofoed Nielsen, Ålborg Kommune Med projektet bygges videre på de faciliteter, der allerede er i Aalborg, ligesom de gode erfaringer med ITS i forbindelse med biltrafikken og den kollektive trafik udnyttes og videreudvikles til brug for cyklisterne. Ålborg Cykelby har særligt fokus på: • at øge fremkommeligheden for cyklister, • at forbedre trafiksikkerheden for cyklister og • at øge synligheden af tiltag for cyklister.

Højklassede cykelpendlerruter Cykelbykonceptet er bygget op omkring højklassede cykelpendlerruter. Fremkommeligheden skal øges på de mest benyttede pendlerruter, og der skal samtidig også implementeres en række serviceforbedringer for cyklisterne.

Om italesættelse af Aalborg som cykelby En central del af at skabe en cykelby er at skabe synlighed og opmærksomhed på de tiltag, der iværksættes for cyklister.

Ved at skabe fokus på tiltagene er målet, at både aalborgenserne selv og besøgende kommer til at opfatte byen som en cykelby.

Det højklassede cykelrutenet i Ålborg

6

Eksempler på tiltag: • Udvikling af et gennemgående cykelby-design i byinventar og i informationsmateriale.

• Brug af cykelparkering som reklame for cykeltrafikken ved hjælp af gode materialer og det gennemgående design.

• Installation af servicefaciliteter ved cykelparkering og cykelpendlerruter.

• Afholdelse af kampagner og markedsføring, herunder at videreudvikle brugen af de sociale netværk på internettet.

Transportmiddelvalg Den eksisterende information om rutevalg for cyklister m.v. er primært til brug før cykelturen og er typisk kun tilgængelig i trykt materiale. Ved at arbejde med mobil og intelligent information til cyklisterne om rutevalg er målet at få flere til at vælge cyklen som transportmiddel.

Eksempler på tiltag: • Udvikling af cykelruteplanlægger til brug i f.x. mobiltelefoner og informationsstandere.

• Udvikling af SMS-tjeneste og informationsstandere med f.x. glatførevarsel og ruteomlægning ved vejarbejde.

• Udnyttelse af information fra EU-projektet ARCHIMEDES, der angiver bilisternes trængsel med opfordring/information om fordelene ved at benytte cyklen i.f.t. tidsforbrug.

• Nyudvikling af kortmateriale målrettet pendlere på farten Cykelparkering Særligt i centrum er cykelparkeringspladserne mere end fuldt udnyttede samtidig med, at det er svært at skabe mere plads til cykelstativer. Dette problem skal løses ved at arbejde med intelligent og kompakt parkering, der samtidig er let tilgængelige for cyklisterne Eksempler på tiltag: • Udvikling og indretning af kompakte parkeringspladser i den centrale del af Aalborg.

• Information om cykelparkeringspladser, der er mindre benyttede.

• Etablering af cykelparkeringspladser, blandt andet overdækket parkering.

Intermodalitet Mulighederne for at kombinere bil og bus med cyklen er ikke tilstrækkelige. Muligheden for at parkere sin cykel trygt i forbindelse med langtidsparkering ved tog, bus eller samkørselspladser skal modsvare pendlernes behov.

Eksempler på tiltag ved samkørselspladser og den kollektive transport: • Forbedring af eksisterende forhold og etablering af flere cykelparkeringspladser.

• Information og servicefaciliteter for cyklister Forventet udbytte af Aalborg Cykelby – et højklasset cykelnetværk Storaalborgs geografiske udstrækning gør, at mange ture er korte ture på max. 5 km., I dag foretages 36 % af de korte ture i bil, så overflytningspotentialet fra bil til cykel vurderes til at være stort. Det anslås at ved at implementere et højklasset cykelnetværk som en samlet pakke, vil det være muligt at reducere biltrafikken med mellem 11-16 % på de korte ture, svarende til en reduktion på 2-2½ % på alle turlængder .

For de korte ture under 5 km svarer en reduktion i antal bilture på mellem 11 -16 % til, at antallet af cykelture stiger med 15-22 %. Dette svarer til mellem 8.000 og 12.000 flere cykelture! For CO2-regnskabet i Aalborg Kommune vil en sådan reduktion i biltrafikken bevirke, at der spares mere end 7.000 tons CO2 svarende til en reduktion på 1,75 % af den samlede CO2-udledning fra trafikken.

Samspil med øvrige trafikarter herunder kollektiv trafik De højklassede cykelpendlerruter er placeret, så knudepunkter i den kollektive trafik er let tilgængelige samtidig med, at cyklisterne her kan få information om kollektiv transport.

Samtidigt får cyklisterne særligt gode muligheder for cykelparkering. Forventningen er, at udviklingen af cykelnetværket også vil have en positiv effekt på brugen af kollektiv transport. Et særligt indsatsområde er samkørselspladserne, hvor bedre cykelparkering og service for cyklisterne vil gøre kombinationen mellem cykel og samkørsel mere attraktiv.

Katalysator for cykeltrafikken i byen og kommunen Tiltagene er udvalgt med vægt på, at de udover at være funktionelle, også bliver synlige i bybilledet. De fysiske tiltag bliver også fulgt op af kampagner, der skal være med til at forankre tiltagene og skabe bevidsthed om Aalborg som en cykelby. Derved vil tiltagene virke som en katalysator for cykeltrafikken i byen og kommunen generelt.

I Aalborg glæder vi os til at komme i gang og få ført tanker og idéer ud i livet til glæde og gavn for de aalborgensiske cyklister.

7

Øget cykelpendling i Albertslund Kommune

Med fokus på cykelpendling har Albertslund Kommune, i Transportministeriets ”Pulje til mere cykeltrafik”, søgt støtte til etablering af to nye pendlerruter. Pendlerruterne kombineret med bl.a. markedsføring skal øge cykelpendlingen med mindst 20%.

Af civilingeniør trafikplanlægger Lars Kamp Jørgensen, Albertslund Kommune Albertslund Kommune har stor fokus på klima, sundhed og bæredygtighed og arbejder for en mere miljøvenlig trafikpolitik. I foråret 2009 fik Albertslund godkendt en cykelstrategi, som beskriver, hvordan cykeltrafikken skal udvikles ved at følge op på en række præcise strategipunkter. Et centralt strategipunkt i kommunens cykelstrategi er, at der skal etableres et net af pendlerstier, der sikrer høj fremkommelighed indenfor og på tværs af kommunegrænsen.

Med udarbejdelsen af kommunens cykelstrategi var det oplagt at søge Transportministeriets ”Pulje til mere cykeltrafik” til etablering af cykelpendlerruter. I ansøgningen blev der bl.a. søgt støtte til etablering af to cykelpendlerruter, henholdsvis Ballerupruten (mellem Albertslund og Ballerup) og Albertslundruten (mellem Albertslund og København).

Hovedidéen er at tage afsæt i kommunens unikke seperate stisystem og herfra etablere et sammenhængende og højklasset cykelpendlernet, internt i kommunen og over kommunegrænsen og med god tilgængelighed til vigtige destinationer, som f.eks. Albertslund Station og de større erhvervsområder. Det kræver en sammenhængende indsats, hvor cykelstiernes linjeføring, fysiske tilstand, krydsningspunkter, skiltning, belysning samt kampagner og markedsføring skal sikre et produkt, som tilfredsstiller pendlercyklisternes behov.

8

på 30 %. Det er planen, at projekterne gennemføres over en 3-årig periode fra 2010-12.

Forventede resultater og effekter Målet er at øge antallet at cykelpendlere gennem en integreret indsats med mange forskellige virkemidler. I arbejdet inddrages en række af punkterne fra kommunens cykelstrategi bl.a. for at skabe attraktive og trygge stier, påvirke og understøtte transportvalget gennem mobility management og sikre en effektiv evaluering af indsatsen.

Udover at skabe en række forbedringer i Albertslund Kommune er projektet tæt koordineret med indsatser i en række nabokommuner med det fælles mål at sikre et højklasset cykelpendlernet, som med tiden kommer til at dække hele hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet skal være det største sammenhængende byområde i Danmark, hvor der gennemføres en helhedsplanlægning for pendlere på cykel. Visionen er at gøre Hovedstadsområdet til verdens bedste cykelregion.

Projektet forventes at resultere i bedre cyklistforhold, øget cykelpendling og generelt mere fokus på cyklisme i Albertslund. Fysisk vil projektet skabe to attraktive og afmærkede cykelpendleruter med en samlet længde på ca. 14 km samt medføre en række konkrete forbedringer på kommunens nuværende stinet.

Udover etableringen af de to pendlerruter skal cykelpendlingen også styrkes gennem en række øvrige tiltag. I ansøgningen blev der derfor også søgt midler til etablering af en pendlercykelordning, udvikling af en cykelruteplanner, forbedring af cykelforholdene ved Albertslund Station og til markedsføring.

Trafikalt vil projektet medføre at flere vælger cykel i forbindelse med pendling. I projektet gennemføres undersøgelser, der afdækker cykelpendlingens nuværende omfang. Det er forventningen, at projektet kan øge cykelpendlingen med mindst 20 % på de to konkrete ruter, der forbedres.

Projektet fik af Transportministeriets ”Pulje til mere cykeltrafik” tildelt 2,8 mio. kr., svarende til en medfinansiering

Kommunens cykelstrategi kan læses på www.albertslund.dk/cykelstrategi.

9

Den Midtjyske Cykelstjerne - i Viborg Kommune

Viborg Kommune har fået tildelt en stor andel af statens cykelpulje. Samlet set er der opnået 12 mio. kr. til projekter på kommuneveje, og 15,4 mio. kr. til anlæg af cykelsti på en statsvej.

Af Thorkild Vestergaard, Dorte Scott Hansen og Lene Jensby, Viborg Kommune Viborg er en aktiv og dynamisk kommune placeret på den jyske højderyg. Det bakkede landskab i store dele af Viborg kommune betyder, at der må gøres en ekstra indsats for at lokke bilister til at cykle.

Den ekstra indsats er lanceret under ”Den Midtjyske Cykelstjerne”, som er en plan for et sammenhængende pendlercykelnet omkring Viborg.

Alle veje fører til Viborg ”Den Midtjyske Cykelstjerne” er realiseringen af en vision om at skabe et sammenhængende, vidtforgrenet og ikke mindst effektivt cykelstisystem, hvor alle veje fører til Viborg Banegård og Rutebilstation, hvor cykelfaciliteterne

10

skal udbygges, og hvor det er nemt at koble transporten på cykel med tog eller bus.

Viborg er også en grøn og sund kommune, og Byrådet arbejder kontinuerligt på at forbedre rammerne omkring det grønne og sunde liv.

Kommunen arbejder med flere konkrete projekter, der har til formål dels at styrke rammerne omkring cyklismen, dels at anspore flere til at cykle – dagligt mellem hjem og job eller skole, men også lejlighedsvis på turistområdet.

Således har Viborg Turistbureau i flere år opereret med fire såkaldte stjerneruter, som tillader cykelturister med udgangs-

punkt i en række cykelvenlige ruter at opleve Viborg-egnen.

Med ”Den Midtjyske Cykelstjerne” suppleres fokus på turister med fokus på pendlere.

Viborg Kommune har til realisering af ”Den Midtjyske Cykelstjerne” fået andel i statspuljen til fremme af cykeltrafik.

Kommunen har ikke i skrivende stund fået nærmere informationer om tilskudsstørrelsen, ej heller hvilke delprojekter, der er givet tilskud til. ”Den Midtjyske Cykelstjerne” kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside: www. viborg.dk

Cykelstjerne skal samle by og land Viborg Kommune har fået tildelt midler fra Vejdirektoratets cykelpulje til projektet ”Den midtjyske cykelstjerne”.

Formålet med projektet er at skaffe bedre forhold for især pendler, som vælger cyklen som daglig transportmiddel, men også at sikre skolevejene og skabe bedre muligheder for turister og borgerne generelt.

Pengene skal bruges til at etablere nye cykelstier, renovering og udvidelse af cykelstier. Kommunen forventer at udgifterne løber op i knap 50 millioner over de næste fem år

11

Børn er cykelkulturens fundament Børn, der cykler, bliver ofte til voksne, der cykler. Derfor er det med stor glæde, at Dansk Cyklist Forbund nu søsætter tre projekter, der sætter fokus på de yngste cyklister.

Af arkitekt Erik Bølling-Ladegaard, Dansk Cyklist Forbund Den danske cykelkultur er opbygget gennem mere end 100 år. Cykelkulturens primære grundlag er, at alle børn lærer at cykle af deres forældre, større søskende eller kammerater. Cykling nedarves fra én generation til den næste. Men kulturen holdes kun i live, hvis den bliver brugt. Hvis børn holder op med at cykle, går der ikke mange år, før hele cykelkulturen forfalder.

I Dansk Cyklist Forbund (DCF) lægger vi derfor stor vægt på at skabe de bedst mulige forhold for børns cykling. Vi har søgt støtte - og fået tilsagn - fra den statslige cykelpulje til tre projekter, der på hver sin måde understøtter og forbedrer vilkårene for børns cykling. Det drejer sig om Cykelleg, Tryg og sikker skolecykling og lygtekampagnen LYS PÅ – med Ludvig.

Cykelleg for alle Med midler fra den statslige cykelpulje kan vi nu redigere og genoptrykke bogen Cykelleg og sideløbende igangsætte aktiviteter, der sikrer at cykelleg bliver udbredt til alle børn mellem to og ti år. Børn skal opmuntres til leg og bevægelse, og cyklen er et ideelt redskab til dette formål. Når barnet cykler, stimulerer det sin balancefunktion og ti ming i bevægelserne. Samtidig skærpes orienteringsevnen og rum og retningsfornemmelsen, fordi bevægelserne sker i et højere tempo og på et redskab, der bevæger sig.

Leg på cyklen er et alternativ til den traditionelle cykeltræning. Den kan starte i 2-års alderen og læring gennem leg er mere effektiv end den gammeldags cykeltræning med kosteskaft og støttehjul. Leg på cyklen betyder at barnets fokus flyttes fra cykling til legen.

Når cyklingen ”automatiseres” og opmærksomheden er på omgivelserne, er grundlaget skabt for sikker cykling. Den sikre cyklist tænker ikke over, hvordan cyklen fungerer, men har alene fokus på omgivelserne og medtrafikanterne.

12

Cykelleg giver således bedre cyklister og hvis børnene samtidig får en række positive cykeloplevelser, er der store chancer for, at de også som voksne vælger cyklen som det daglige transportmiddel.

Projektet ”Cykelleg for alle” har følgende bestanddele: • hjælp til etablering af cykellegekorps i cykelbyer og kommuner • formidlings- og undervisningsaktiviteter på seminarer • fremstilling af cykellegevideoer • forbedring, nyudgivelse og distribution af bogen Cykelleg • markedsføring af cykelleg ”Cykelleg for Alle” henvender sig til forældre, skoler, børneinstitutioner, samt lærer- og pædagog-uddannelser. Nyudgivelsen af cykelleg varetages af DCFs kommunikationsafdeling, Lotte Ruby, lr@dcf.dk og Rikke Ravn Nielsen, rnn@ dcf.dk. Aktivitetsdelen ligger hos projektleder Loa Bendix, loa@dcf.dk.

Skolecykling Projektet ”Tryg og sikker skolecykling” finansieres af Trygfonden og den statslige cykelpulje. Projektet vil bidrage til at fjerne nogle af de barrierer, der hindrer børn i at cykle sikkert til skole. Det kan være strukturelle forandringer, der forbedrer skolevejens fysiske indretning, men det kan også dreje sig om trafikregulering, motivation, indstilling, transportvaner og organisering af skolecyklingen.

Dansk Cyklist Forbund og TrygFonden gennemførte i 2008 kampagnen ”Alle Børn Cykler” med en ekstrakonkurrence, hvor vi opfordrede børn og forældre til at beskrive deres skolevej. De fotos og videoer, vi fik ind, viste både gode og dårlige eksempler på skoleveje og mange konkrete forslag til, hvordan problemerne kan afhjælpes. Nogle steder var der tale om problemer som manglende gadebelysning, dårlige oversigtsforhold, vand på eller huller i vejen. Andre

steder sås farlige kryds og manglende cykelstier på smalle veje med tung trafik. Projektet er koblet sammen med et evalueringsprojekt på Syddansk Universitet (SDU) under ledelse af prof. Lars Bo Andersen. Dansk Cyklist Forbund og SDU inviterer 24 skoler til at deltage i projektet.

Skolerne tilbydes et bredt spektrum af kompetencer, viden og rådgivning omkring skolecykling. Hver skole vælger herefter de initiativer, som de ønsker at

iværksætte. Interventionerne følges op med effekt- målinger af SDU af cykelaktivitet, sikkerhed og sundhed.

Vi kalder denne projektform for et forandringsskabende projekt, fordi der fra dag ét sættes fokus på de forandringer, der kan løse problemerne.

Erfaringer fra tidligere projekter af samme karakter viser, at der kommer mange nye muligheder og forslag op, når man kommer ud i den daglige praksis.

Som udgangspunkt arbejder vi med følgende kategorier: • Skolens trafikarealer (herunder cykelparkering, areal, kapacitet og brugervenlig indretning samt trafikregulering og trafikadskillelse).

• Skolevejen (herunder vedligeholdelse, oversigtsforhold, overgange og kryds samt rutevalg og genveje • Motivation og oplysning (herunder

kampagner og konkurrencer, skolevejsforældremøder og organisering af skolecykling).

Projektet bliver varetaget af projektleder Henriette Vedsted Jørgensen, hvj@ dcf.dk LYS PÅ – med Ludvig ”LYS PÅ - med Ludvig” har været gennemført i en årrække med støtte fra Foreningen Østifterne og Rigspolitiets Færdselsafdeling. Kampagnen, som skal øge børns synlighed og sikkerhed i trafikken, skal nu med midler fra den statslige cykelpulje videreudvikles og tilbydes alle landets 4. Klasser. ”LYS PÅ - med Ludvig” retter sig mod børn i 10-11 års alderen, hvor mange begynder at cykle til skole på egen hånd og er motiverede for at lære at håndtere ansvaret for egen sikkerhed. De færreste børn ved, hvor svært bilisterne har ved at se dem, når de glemmer lys og reflekser. ”LYS PÅ - med Ludvig” giver gennem leg og læring børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafikken - og hvad de selv kan gøre for at blive set. Målet med ”LYS PÅ - med Ludvig” er at uddanne en lygtevant generation af cyklister og dermed medvirke til, at færre kommer til skade i trafikken.

Desuden vil der blive opbygget en hjemmeside, som kan forbedre kommunikationen mellem skole, børn og forældre, evt. støttet af andre sociale kommunikationsformer. De primære effekter af at udvide og forbedre kampagnen forventes at være: • Flere sikre børn på cykel i trafikken • Flere voksne, der følger børnenes eksempel • Generelt større trafiksikkerhed om vinteren og færre ulykker • Større cykelglæde • Sundere børn med bedre helbred og kondition LYS PÅ - med Ludvig varetages af kampagneleder Karen Skovhus Fausbøll, kaf@dcf.dk Fundamentet forstærkes Med de statslige puljemidler til disse tre projekter, har vi fået mulighed for at forstærke det fundament, som den danske cykelkultur hviler på. Cykellegen giver de basale cykelfærdigheder, lys på giver synlighed og sikkerhed, og skolecyklingsprojektet giver rutinen og de gode cykeloplevelser, der gør, at cyklen også bliver et valg senere i livet.

13

Nyt liv til de nationale cykelruter En cykelturist kan i princippet cykle gennem hele Danmark på de nationale cykelruter. Men i realiteten er det en blandet oplevelse, der venter ham. Heldigvis er der håb forude. Dansk Cyklist Forbund påbegynder nu et projekt, der skal sikre et konstruktivt samarbejde om at genoprette og udvikle ruterne.

Af Lotte Ruby, Dansk Cyklist Forbund Det er dejligt at være på cykelferie. I hvert fald hvis det ikke regner, man ikke bliver kørt over, og man i øvrigt kan finde vejen. Regnen er vi ikke herre over.

Men det er vi over trafiksikkerheden, fremkommeligheden og skiltningen – og svaret er en opdateret og forbedret udgave af de nationale cykelruter.

Det er nemlig ikke for ingenting, at Danmark blev regnet for foregangsland, da de nationale cykelruter blev lanceret i 1993. Ingen andre havde dengang et tilsvarende net af kortlagte, gennemskiltede og relativt cykelvenlige veje, som kunne bringe cyklister nemt, trygt og sikkert gennem landet fra A til Å.

God idé med svagheder Etableringen af rutenettet er og bliver et fremragende initiativ, der da også hurtigt blev kopieret af andre nationer med kig på det voksende segment af turister med smag for aktiv ferie. Desværre havde de danske cykelruter fra sin fødsel den svaghed, at ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af dem var delt mellem de daværende amter.

Amterne varetog opgaven med forskellige grader af ildhu, og resultatet blev et rutenet af meget svingende kvalitet.

Situationen blev yderligere kompliceret ved kommunalreformen i 2007, hvor ansvaret for ruterne overgik fra 14 amter til 98 kommuner.

For med ansvaret fulgte hverken klare retningslinjer eller fælles standarder for vedligehold og udvikling af ruterne, lige som der heller ikke var etableret et forum for koordination og samarbejde om opgaven.

Ny model for samarbejde Flere organisationer blev opmærksomme på problemerne, og friluftsorganisationen De Frie Fugle udgav i samarbejde med Skov- og naturstyrelsen en rapport, der dels dokumenterede den negative

14

udvikling og dels foreslog en gennemgribende evaluering af rutenettet.

Dansk Cyklist Forbund slog til lyd for, at en anden og lige så vigtig opgave var at etablere et bæredygtigt samarbejde om ruterne mellem de nye kommuner, så der kunne komme sammenhæng i de lokale bestræbelser.

Det er den opgave vi nu tager hul på.

Midler fra Vejdirektoratet har givet Cyklistforbundet mulighed for at ansætte projektleder Claus Rex i en periode på et år. Han er uddannet historiker og har tidligere bl.a. arbejdet som projektleder i VisitDenmarks udviklingsafdeling.

Opgave med udfordringer - Det første bliver at få gennemført en række dialogmøder med planlæggere, politikere og turistfolk ude i kommunerne. Kommunernes Landsforening skal inddrages, og de danske turistdestinationer også.

Mit håb er, at vi allerede i efteråret 2010 har udarbejdet et forslag til, hvordan samarbejdsorganet skal sammensættes, og hvilke opgaver det skal løse, udtaler Claus Rex. Ham vil en lang række af Cykelvidens læsere uden tvivl vil høre mere til i den kommende tid.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet. Det bliver selvfølgelig en udfordring at finde en model, som tilgodeser alle involverede parter, lige som der måske kan opstå vanskeligheder med at få økonomien til at gå op. Men jeg er sikker på, at det kan lykkes, og så vil de nationale cykelruter blive til stor glæde og gavn for alle, slutter projektlederen.

Foto: Jan Jensen, JJ Kommunikation

Projektleder for de nationale cykelruter Claus Rex kan kontaktes p책 tlf. 40 70 83 65 og mail: cre@dcf.dk

15

Medvind på cykelstien – prøv en el-cykel!

Multikunstneren Jacob Haugaard gik engang til valg på udsagnet ”Medvind på cykelstierne” – det løfte kan vi nu opfylde i Odense!

Af Hanne Elsebeth Gedde, Odense Kommune Den 11. januar sender Odense Kommune 100 el-cykler på gaden i en storstilet kampagne, der skal sætte fokus på elcyklens kvaliteter – og forhåbentlig få nogle inkarnerede bilister til at vælge cyklen.

rioden 11. januar 2010 til 11. juli 2010 Formålet med kampagnen er derfor at sætte fokus på el-cyklens kvaliteter, så afstand og fysisk form ikke længere er en forhindring for at vælge cyklen frem for bilen.

Godt nok foretages næsten hver tredje tur i Odense allerede på cykel – men vi har høje ambitioner og et af målene i Trafik- og Mobilitetsplanen er netop at øget andelen af cyklister med 35 %.

Sundhedstjek Både før og efter kampagneperioden skal alle deltagere gennemgå et sundhedstjek. Formålet med sundhedstjekket er, at kortlægge sundhedstilstanden blandt deltagerne både før og efter kampagnen. Sundhedstjekket består af målinger af:

Den primære målgruppe er pendlerne – det er den daglige tur til og fra arbejde der er fokus på. Kampagnen retter sig mod bilister med mere end 5 km til arbejde eller uddannelsessted. Kampagnen søger desuden at gøre op med fordomme om, at el-cyklen er for ældre og svagelige.

• Fedtprocent • BMI • Blodtryk Desuden udføres:

Kampagnen igangsættes med P4–Fyn i slutningen af november og d. 11. januar skydes kampagnen officielt i gang med en fælles cykeltur rundt i Odense.

• Konditionstest • Muskelstyrketest • Muskeludholdenhed • Smidighed

Vi håber det bliver et imponerede syn – når 100 cyklister i samlet trop kører fra slottet.

Desuden gennemføres et interview samt en spørgeskemaundersøgelse om livsstil.

Ikke for alle Allerede inden kampagnen er skudt i gang er der stor interesse for at deltage.

Der er derfor opstillet en række kriterier for deltagelse i kampagnen:

På baggrund af undersøgelsen får alle deltagerne en vurdering af fysisk helbred og livsstil samt udleveret sit eget personlige testskema. Vurderingen indeholder personlige informationer, råd og anbefalinger i det omfang, det er relevant.

• Du bruger bil til og fra arbejde, uddannelsessted eller fritidsaktiviteter • Du har min. 5 km til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter

Til brug for evalueringen udarbejdes en samlet anonym rapport som kan vise i hvor høj grad el-cyklen giver samme fordele som konventionelle cykler.

• Du er bosiddende i Odense Kommune • Du skal kunne fremvise indboforsikring for at låne en cykel • Du skal gennemgå sundhedstjek før og efter kampagnen • Du skal have lyst til at cykle med i pe-

16

Events og Konkurrence For at tilskynde bilisterne til at deltage er der indlagt en konkurrence.

Der trækkes således lod om 10 el-cykler blandt de deltagende. For at kunne deltage i konkurrencen skal man minimum have cyklet 10 km/dag 4 dage om ugen

i projektperioden.

I hele kampagne perioden er der indlagt en række events – primært foredrag hvor både deltagende samt andre interesserede kan høre forskellige vinkler på cykling.

Vision for Cyklisternes By Odense Kommune er blevet tildelt 6,3 mio kr. fra Vejdirektoratets ”Pulje til mere cykeltrafik”.

Pengene skal bruges til fortsat at udvikle nye aktiviteter og projekter til gavn for cyklisterne.

Odense søgte penge til en lang række projekter som f.eks. nye parkeringspladser, kampagner og udvikling af cykelstier. Men også midler til at oprette Brugerråd, hvor borgerne i Odense skal inddrages i udviklingen af Cyklisternes By. For ti år siden gik Odense forrest som Danmarks Nationale Cykelby, og cykling er i dag et af Odenses stærke vartegn.

Nu vil Odense Kommune tage skridtet videre og gøre Odense til Cyklisternes By. I dag har byens cyklister glæde af de mange fysiske forbedringer, som kommunen har gennemført gennem de seneste ti år. Odense har både nationalt og internationalt markeret sig som en rigtig cykelby, som gennem en forbedret infrastruktur har gjort det nemt og trygt at være cyklist.

Dermed er grundlaget for at skabe mere cykling allerede skabt, og dermed er tiden naturligt kommet til at flytte fokus fra byen til borgerne.

Odense Cykelby skifter navn En cykelby er nemlig ikke en cykelby uden cyklister, og den store udfordring er nu at fastholde, motivere og ændre mobilitetsvaner, så endnu flere vælger cyklen frem for bilen til gavn for både sundhed og miljø.

Projektet Odense Cykelby skifter derfor navn til Cyklisternes By. Visionen er, at Odense skal være byen, hvor cyklisterne har det bedst, fordi Odense gør det lettere, mere trygt og behageligt at cykle.

17

Randers ønsker at få flere til at cykle Randers Kommune ønsker at få flere til at cykle. Der er en stor lokal politisk opbakning til at fremme cykeltrafikken i Randers. Cykeltrafikandelen i Randers er i dag relativt lav (12 %) og dermed er cyklens potentiale stort. Kommunen arbejder pt. på en cykelhandlingsplan, cykelregnskab og diverse kampagner. De kommende år er det planen, at gennemføre en række handlingsorienterede tiltag til fremme af sikker cykeltrafik med såvel anlægstekniske og ikke mindst kampagnemæssige tiltag.

Denne artikel indeholder en beskrivelse af projektet Randers Cykelby, som har fået tilskud fra cykelpuljen i 2010.

Af Birgit Berggrein, ingeniør, Veje og Trafik, Randers Kommune og Karen Marie Lei, gruppeleder, Trafikplanafdelingen, COWI Randers Cykelby – tilskud fra cykelpuljen De kommende år ønsker Randers Kommune at gennemføre en række handlingsorienterede tiltag til fremme af mere cykeltrafik.

Randers Kommune søgte derfor statens pulje i august 2009 til en række konkrete cykelfremmende projekter - anlægstekniske, kampagner, el-cykler og bycykler mv.

Ansøgningen er planlagt som 1. fase af et ambitiøst og stort cykelfremmende projekt. Byrådet var meget begejstrede for at projektet frigav midler i slutningen af august 2009. Vejdirektoratet gav tilsagn om tilskud til projektet i oktober 2009.

Projektet ”Randers cykelby” har til formål at få flere til at cykle for at forbedre folkesundheden, opnå mere miljørigtig transport samt at minimere trængselsproblemerne i byen.

Projektet indeholder en vifte af tiltag, der samlet set skal få flere til at cykle, og projektet indeholder også projekter som vil gøre det mere trygt og sikkert at cykle.

Projektet er opdelt i tre delprojekter: • Delprojekt 1 – Hornbæk som pilotområde • Delprojekt 2 – Cykelring og cykelparkering i midtbyen.

• Delprojekt 3- Landsbycyklen

18

Målgruppen for projektet er for delprojekt 1 forstaden Hornbæks ca. 6000 borgere, der bor cirka 5 km fra Randers centrum.

Hornbæk er i kraftig vækst med nye bolig- og erhvervsområder. Området udpeges som pilotområde, og her sættes der massivt ind med en hel række tiltag for at fremme cykling. Tanken er at der på sigt i en fase 2 af dette projekt kan bruges de bedste elementer i andre områder i Randers by.

For delprojekt 2 og 3 er målgruppen nye og eksisterende cyklister i hele Randers der vil få kraftige serviceforbedringer bl.a. ved massive forbedringer i Randers midtby ifht. cykelparkering, højfremkommelig cykel-cityring, 250 bycykler, landsbycykler (25 el-cykler lånemulighed), målrettet kampagne og en række andre ting.

Delprojekt 1 - Hornbæk som pilotområde for forbedringer Hornbæk-området udpeges som et pilotområde, hvor der massivt sættes ind med en række initiativer for at få flere til at cykle - sikre skoleveje, sikring af konkret kryds med signalanlæg, sammenhængende stinet, pendlercyklisme, kampagne målrettet skoler/institutioner/virksomheder (herunder sundhedsaspektet mm), mobiltelefoni som kommunikationsmiddel, driftsforbedringer, massiv kampagneaktivitet (ved internet, alle husstande i området), cykelruter og konkrete stiprojekter, Park&Bike, cykelklubber, cykel-/gåbusser, cykelpendlervej til centrum, skole-/institutionsdistrikter, cyklende virksomheder og en række andre tiltag. Der evalueres før og efter om det er lykkedes at få flere til at cykle i området.

Delprojekt 2 - Cykelring og cykelparkering i midtbyen Skilte-, vejafmærknings- og anlægsforbedringer mv. på cykelringen, samt forbedret cykelparkering med overdækning udvalgte steder i midtbyen, samt cykelparkeringsplan. Serviceforbedringer generelt i byen, ”cykelpendlervejsstrategier” for indfaldsveje og sundhedsevalueringer.

Delprojekt 3 - Landsbycyklen 25 eldrevne cykler udlånes, og det er udvalgte landsbyer, forstæder, virksomheder, unge og ældre der deltager i pilotprojektet. Endvidere sættes der 250 bycykler på gaden i Randers til brug for turister og Randrusianere. Der vil i ordningen også være børnecykler. Der laves først analysearbejde, og det er forudsat at cyklerne er reklamefinansierede.

19

8000 fordele ved at cykle i

Århus Cykelby Over hele Danmark er der i øjeblikket stor fokus på fremme af cyklen som transportmiddel, og Århus er ingen undtagelse. Århus Kommune er således i fuld gang med at udmønte den ambitiøse cykelhandlingsplan som byrådet vedtog i 2007. I oktober fik indsatsen også et ”ansigt” i form af et cykelby web-site med adgang til forskellige sociale medier samt et slogan, der rammer hele Århus Cykelby ind: ”8000 fordele ved at cykle”.

Af mobilitets- og kommunikationskonsulent Marianne Weinreich, Veksø 8000 fordele ved at cykle Sloganet refererer både til byens postnummer og til, at der er rigtig mange gode grunde til at bruge cyklen som transportmiddel i Århus i dagligdagen - og at hver enkelt århusianer har sine individuelle grunde til at hoppe på cyklen.

Det var i hvert fald, hvad projektgruppen erfarede i august måned, hvor Århus Cykelby afholdt en såkaldt brandworkshop, hvor repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger, interesseorganisationer, århusianske cyklister samt projektrådgivere brugte en dag på at komme ind til kernen af Århus Cykelby.

Facebook, Youtube, Flickr, Twitter – direkte dialog med borgerne Cykelkampagner og dialog med århusianerne om, hvordan Århus bliver en af Danmarks bedste cykelbyer, er det 7. indsatsområde i cykelhandlingsplanen for Århus Kommune. De andre 6

20

indsatsområder vedrører forbedringer i den fysiske infrastruktur, der danner hele grundlaget for en god cykelby.

For at skabe mulighed for dialog med borgerne om cykeltrafik i Århus var det vigtigt fra starten at få etableret en række forskellige kommunikationskanaler, som Århus Cykelby og århusianerne kan kommunikere med hinanden igennem.

Derfor lancerede Århus Cykelby i uge 42 hjemmesiden ÅrhusCykelby.dk. Hjemmesiden er målrettet borgerne og indeholder forskellig relevant information om Århus som cykelby og de mange fordele ved at cykle, men også information om, hvordan man gør det nemmere og mere sikkert at være cyklist i Århus.

Derudover er der på hjemmesiden mulighed for at komme af med ris og ros på bloggen, se billeder og film fra forskellige aktiviteter, melde sig til Facebookgruppen ”Vi der cykler i Århus”, som er

cyklisternes egen side, eller følge Århus Cykelby på Twitter. Derudover har der de første 3 måneder været en konkurrence, hvor man kan være heldig at vinde en cykel, hvis man skriver til Århus Cykelby og fortæller, hvorfor man cykler.

Efter knap 8 uger er der godt 700 fans på Facebook, knap 400 visninger på Youtube og godt 300 århusianere har skrevet til Århus Cykelby om, hvorfor de cykler.

Busser, bannere og billboards Århus Cykelby, web-siden og sloganet ”8000 fordele ved at cykle” blev lanceret på bagsiden af byens busser, på bannere og på store billboards ved byens indfaldsveje i 4 uger i oktober.

Budskaberne var bl.a.: • Fordel nr. 26: Gratis parkering • Fordel nr. 674: Store smil fra glade piger

• Fordel nr. 762: Motion og frisk luft • Fordel nr. 2548: Hurtigere gennem trafikken Sideløbende med dette blev der 2 dage i løbet af kampagnen delt 4000 vandflasker og sadelovertræk med budskaber ud til cyklisterne: • Vand: Fordel nr. 419: Forfriskende og vanedannende • Sadelovertræk: Fordel nr. 138: Altid en ledig siddeplads Sideløbende med kampagnen har Århus Cykelby også flittigt fodret medierne med historier. I løbet af de første 2 måneder er det således blevet til over 50 historier i medierne om Århus Cykelby.

Cykelregnskab I samme periode som 8000 fordelekampagnen kørte gennemførte Århus Cykelby også en stor transport- og tilfredshedsundersøgelse blandt århu-

sianerne. I løbet af 14 dage blev 1000 borgere kontaktet og deres transportvaner og tilfredshed med Århus Cykelby kortlagt.

Cykelkampagner Næste skridt bliver at vedligeholde dialogen med cyklisterne og køre forskellige kampagner, der både skal fastholde eksisterende cyklister og få nye cyklister på vejene.

Der vil blive lavet kampagner rettet mod mindre børn, skolebørn og pendlere samt gennemført forskellige sikkerhedskampagner og events i byen.

Hele kommunikationsindsatsen omkring Århus Cykelby udvikles og gennemføres af en projektgruppe, som består af projektleder Pablo Celis, Århus Cykelby, trafikplanlægger Troels Andersen, COWI, kommunikationskonsulent Line Stærk, Aros Kommunikation samt mobilitetsog kommunikationskonsulenterne Marie Magni og Marianne Weinreich fra Veksø.

Læs mere om Århus Cykelby på www. århuscykelby.dk og se film på cykelbyens Youtube-kanal og billeder fra de forskellige aktiviteter på Flickr – du finder det hele på web-siden!

Som en del af kommunikationsindsatsen skal der i den kommende tid også opstiles en del serviceudstyr til cyklisterne i byen – luftpumper, cykelbarometre og fartvisere for cyklister – udstyr som viser århusianerne, at Århus Cykelby påskønner cyklisterne.

21

Fredericia Cykler

niske initiativer, rummer projektet ”Fredericia Cykler” en række udvalgte tiltag, der skal fremme cykeltrafik.

Det er vist almindeligt kendt, at der med vedtagelsen af den statslige grønne transportpolitik blev afsat 1 mia. kroner til medfinansiering af sammenhængende og innovative cykelprojekter. Mange kommuner søgte tilskud til forskellige projekter og det gjorde vi også i Fredericia Kommune, og fik, på baggrund af den fremsendte projektansøgning, tildelt 10.4 mio. kroner.

Cykeltrafikken skal også fremmes ved at forbedre cykelparkeringsforholdene i midtbyen og ved udvalgte knudepunkter. Der gennemføres indledningsvis en detailanalyse om type, omfang og lokalisering.

Af Vej – og Parkchef Ib Doktor, Fredericia Kommune Ved budgetlægningen for perioden 2010 – 2013, afsatte politikerne i alt godt 21 mio. kroner, fordelt over de kommende tre år. Med det statslige tilskud kan vi altså iværksætte en række initiativer til fremme af cyklisme i Fredericia Kommune for godt 31 mio. kroner. Det er vi i Fredericia rigtig meget glade for!

Allerede i 2005, vedtog byrådet en Cykelhandlingsplan, der ridsede en række indsatser op til forbedring af forholdene for cyklisterne i kommunen. De mange initiativer udgjorde et estimat på et trecifret millionbeløb, som alle med en smule realistisk sans nok kunne se, ville blive en svær opgave at løfte, så længe det årlige afsatte beløb udgjorde 2.0 mio. kroner.

Med det statslige initiativ valgte byrådet i Fredericia, at tage handsken op og vedtage en strategi for fremme af cyklisme i Fredericia, først og fremmest med basis i Cykelhandlingsplanen, der linker til en trafiksikkerhedsplan, vedtaget i forsommeren. Begge planer kobler sig op til den gældende sundhedspolitik fra 2008, der på tværs af de kommunale forvaltninger understøtter sundhedsinitiativer, herunder bl. a. fremme af cyklisme.

Strategien blev benævnt ” Fredericia cykler – et cykelbyprojekt ” Status for cyklisterne i Fredericia Status for cyklismen i Fredericia lige nu, er ca. 140 kilometer cykelstier, et nogenlunde stabiliseret, dog lidt for højt, uheldsniveau med cyklister og glædeligvis en relativ høj procentandel - 18 % - af alle ture i Fredericia og der cykles ca. 1.2 km per tur i gennemsnit.

Fredericias andel af cykeltrafikken er markant højere end nabobyerne, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den hidtidige indsats på cykelområdet i Fredericia og formentlig det faktum, at fjordbyerne er vanskeligere at færdes i på cykel end i Fredericia.

22

Der er dog fortsat mange bilture, der kan erstattes af cykling og analyser har vist, at mange borgere er utrygge, når de færdes i trafikken enten til fods eller på cykel. Ikke mindst forholdene for de skolesøgende børn skal forbedres.

En særlig udfordring gælder for Fredericia, der i modsætning til de store cykelbyer, København, Århus, Ålborg og Odense, som er de store uddannelsesbyer med mange ” fattige studenter ”, ikke har netop dette befolkningssegment, der alt andet lige nok har lettere ved at gribe til cyklen, end andre befolkningsgrupper.

Vi står i Frederica med den spændende udfordring at flytte de rigtige ” hardcore – bilister ” over på cykelstierne og i dén udfordring ligger de innovative muligheder og venter på at blive forløst.

Og hvad er det så vi skal i gang med nu hvor projekterne skal realiseres?

Med ansøgningen er udstukket en plan for stianlæg og initiativer til samlede omkostninger på op til 100 mio. kroner, hvoraf alene planlagte stianlæg omfatter anlægsomkostninger på over 85 mio. kroner.

I første etape fokuseres på stianlæg, der løser en række skolevejsproblemer og skaber nye forbindelser til oplandsbyerne, samt cykelstier ved utrygge trafikstrækninger. Projekterne vil gøre det mere attraktivt at pendle fra oplandsbyerne ind til Fredericia by, da hovedstinettet vil blive mere sammenhængende.

Som opfølgning på hvert stianlæg gennemføres en lokal markedsføring og information om stianlæggene og deres funktion, med henblik på at skabe øget opmærksomhed, bl. a. for adfærdsændringer ( fx at parkering ikke må ske på cykelstien, at cyklisterne skal være særligt opmærksomme ved overkørsler osv.)

Ud over de mere hardcore anlægstek-

Der udarbejdes idékatalog til virksomhederne (herunder kommunens arbejdspladser) om indretning af cykelvenlige arbejdspladser med fx badefaciliteter, værksted, firmacykler, cykelparkeringsfaciliteter, synliggørelse af sundhedsfremmende konsekvenser, styrkelse af virksomhedens miljøprofil, interne kampagner osv.

I samarbejde med kommunens folkeskoler udarbejdes en trafikpolitik for hver folkeskole. Udover trafiksikkerhedsaspektet kan trafikpolitikkerne også bruges til at promovere cyklen som en oplagt mulighed for transport og leg, samt skabe positiv omtale af kommunens stisystemer.

Trafikpolitikkerne følges op med kampagner og events løbende i perioden, således, at der skabes yderligere fokus på cyklisme og kendskabet til ”Fredericia Cykler” udbredes blandt Fredericias borgere og virksomheder.

Organisering af cykelbyprojektet Cykelbyprojektet forankres i kommunens Vej og Park afdeling, der er projektejer.

Projektet forventes under opstart nu!

- med før – analyser for de cyklistforbedringer der planlægges igangsat og med samtidig nedsættelse af en intern arbejds – og følgegruppe.

Cykelviden - nyhedsbrev 2423 3

Deltag i det danske

Cykelnetværk Alle kommuner kan deltage i det danske Cykelnetværk. Deltagelsen koster 4.000 kr. årligt og netværket afholder møder ca.

2-3 gange årligt.

Hvad bidrager Cykelnetværket med?

Netværket virker som et fagligt forum for de kommuner, der arbejder med cykelfremmende projekter.

Der er ikke tradition for, at kommunerne i Danmark har et tæt samarbejde på sagsbehandlerniveau og netværket skal bl.a. sikre dette samarbejde.

Samarbejdet i Cykelnetværket bidrager bl.a. til:

• Arrangering af seminarer, workshops og studieture • Etablering af et referencegrundlag for afprøvede tiltag over for beslutningstagere, politikere og politi Samarbejdsform Samarbejdet bygges op omkring to til tre årlige møder, studieture samt løbende gensidig vejledning. Sekretariatsfunktionen varetages af Dansk Cyklist Forbund.

• Gensidig inspiration og idéudveksling

• Kompetenceudvikling

Ud over de to årlige møder forekommer der selvfølgelig indbyrdes besøg i forbindelse besigtigelser af aktuelle projekter. Det besluttes fra møde til møde hvilke emner, der skal sættes på dagsordenen. Her tages der udgangspunkt fra aktuelle behov.

• Forum for afprøvning af idéer

Har i fået lyst til at høre nærmere om

• Formidling af erfaringer • Opbygningen af en videnbank (Cykelviden.dk)

Cykelnetværket på besøg hos Århus Kommune med indlagt cykeltur

24

Cykelnetværket eller er i allerede nu blevet overbevist om fordelene ved at deltage så kontakt undertegnede for yderligere oplysninger eller tilmelding.

Med venlig hilsen på vegne af Cykelnetværket Pablo Celis Formand for Cykelnetværket Århus Kommune Trafik og Veje Tlf. 8940 4479 Mail: pace@aarhus.dk

Årets Cykelby er Ballerup Mange kommuner har et mål om at fremme cyklismen. Men i Ballerup er midlet enestående: Et ambitiøst samarbejde, der fungerer på kryds og tværs af forvaltningsområderne i kommunen. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udnævnt Ballerup Kommune til Årets Cykelby 2009.

Ballerup Kommune har forstået det.

Hele rådhuset skal i sving, hvis borgerne skal op på cyklerne til gavn for både miljø, sundhed, integration og det sociale liv i kommunen. Derfor har kommunen udviklet en enestående metode, hvor alle dele af forvaltningen tager sin del af ansvaret for at nå målet. ”Ballerup var et oplagt valg som Årets Cykelby. Det en glæde at se, hvordan kommunen har valgt at arbejde.

Ofte er ansvaret parkeret hos vej- og parkafdelingen, men i Ballerup er hele forvaltningen med til at få flere til at cykle.

Når alle trækker i samme retning, giver det gode resultater,” udtaler Claus S. Hansen, landsformand i Dansk Cyklist Forbund.

Cyklistforbundet har derfor udnævnt Ballerup til Årets Cykelby 2009 med følgende begrundelse: ”I Ballerup er ambitionen klar: Borgerne skal vælge cyklen som det foretrukne, lokale transportmiddel. Initiativerne spænder vidt – fra nye oplevelsesruter til cykelkurser for borgere med anden etnisk herkomst”.

De seneste to år er prisen gået til storbyerne Århus (2007) og København (2008), men årets valg af Ballerup Kommune med et indbyggertal på ca.

47.000 er et tydeligt bevis på, at også mindre kommuner kan gå i front på cykelområdet.

Ballerup Kommune ser nemlig cykling som et middel til at nå mål inden for både miljø-, sundheds- og socialpolitikken. Denne helhedstænkning og samarbejdet mellem forvaltningsområderne gør indsatsen enestående.

Ballerup Kommune har dertil et forbilledligt samarbejde med Dansk Cyklist Forbund.”

”Ballerup var et oplagt valg som Årets Cykelby”

23

25

URBAN CYCLE SOLUTIONS

4j\]Zd^V cykelstrategi Z_UdRedVc df_UYVU ecR_da`cegR_Vc Tj\V]cVX_d\RS SÞc_ borgerinddragelse Tj\V]gV_]ZX Sj

? d e m

mobilitet SÌcVUjXeZX ecR_da`ce Z_WcRdecf\efc gZc\d`^YVUVc

e r væ

^V__Vd\Vc Tj\V]YR_U]Va]R_ cyklismeprodukter W`cSVUcZ_XVc \`^^f_Vc cykelparkering S`cXVcZ_UUcRXV]dV W]VcV ËcdeZUVc d\`]VgV[ ^`SZ]ZeVe cykelhandleplan XVgZ_de e`a`XcRWZ ^VUgZ_U ]`\R] \`^^f_Vc _ReZ`_R] cykelregnskab dZ\\VcYVU \R^aRX_Vc `a^Ìc\d`^YVU Tj\V]decReVXZ _VegÌc\ Tj\V]Sj SÞc_ dR^^V_YÌ_X infrastruktur acZ`cZeVcZ_X

u d l a k

S

cyklismeprodukter Z_UdRedVc Sj]Zg cR^^Vc Tj\V]gV_]ZX Sj df_UYVU Tj\V]YR_U]Va]R_ ^`SZ]ZeVe ^V__Vd\Vc cyklisttæller … så XË Z_U aË g`cVd Y[V^^V dZUV `X YV_e Z_daZcReZ`_ eZ] UVe Tj\]ZdegV_]ZXV Sjcf^ AË www.cyklisme.vekso.com WZ_UVc Uf Ve ScVUe d`ceZ^V_e RW Tj\]Zd^Vac`Uf\eVc UVc \R_ XÞcV V_ W`cd\V] W`c Tj\]ZdeVc_V Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme?

DË cZ_X eZ] g`cVd ^`SZ]ZeVedcËU XZgVcV `X WË V_ d_R\ `^ Yg`cUR_ ^R_ \R_ WcV^^V Tj\]Zd^V >RcZR__V HVZ_cVZTY (*#" ##(' >RcZV >RX_Z (*#" ##((