FORORD

Af Rasmus Ankersen, sportsdirektør i den engelske fodboldklub Brentford FC, bestyrelsesformand for FC Midtjylland og forfatter

Det var på en grå, regnvåd morgen sidst i marts 2014, at min rejse med data for alvor begyndte. Jeg kørte ind på Brentford FCs træningsanlæg på Jersey Road, cirka et kvarters kørsel fra Londons travle Heathrow Airport, for at møde klubbens ejer, Matthew Benham.

På det tidspunkt var det eneste, jeg vidste om Benham, at han var kommet ind i fodboldens verden med en utraditionel baggrund. Han var gambler. Ikke sådan en, der et par gange om ugen udfylder en tipskupon for at få sit ugentlige adrenalinkick. Han var gambler i en helt anden forstand. Over de seneste 15 år havde han bygget sin formue op ved systematisk at udvikle datamodeller og algoritmer med henblik på at kunne forudsige udfaldet af fodboldkampe mere præcist end det globale bettingmarked.

Med hjælp fra mere end 100 statistikere, mange af dem ph.d.er fra Oxford og Cambridge University, havde han vist, hvordan man via klog brug af data kunne disrupte en industri, og nu havde han så besluttet sig for at gøre det samme ved fodboldindustrien, som han havde gjort ved bettingindustrien. Derfor havde han nogle år tidligere købt Brentford FC, den klub han havde fulgt og holdt med, siden han var 12 år gammel.

På tidspunktet for vores møde på Jersey Road i det vestlige London lå Brentford placeret som nummer tre i League 1, den tredjebedste række i engelsk fodbold, og med kun syv kampe tilbage i sæsonen var det ved at spidse til i oprykningskampen. Derfor var det første spørgsmål, jeg stillede Matthew Benham, da vi mødtes: ”Hvad tror du? Rykker I op i år?”

Lad mig sige det sådan, at hans svar mildest talt kom bag på mig. Som livslang fodboldfan havde jeg forventet et svar fyldt med begejstring, men i stedet kiggede Benham tørt på mig og svarede: ”Lige nu er der 42 pro-

cents chance for, at vi rykker op.” I det øjeblik gik det op for mig, at jeg havde mødt en mand, der tænkte helt anderledes omkring spillet end nogen, jeg nogensinde havde mødt.

Over den kommende tid udvekslede vi jævnligt ideer om, hvordan man kunne drive en fodboldklub på en ny måde. Kunne man for eksempel bruge data som et våben til at bryde den sammenhæng mellem budget og resultater, som synes at eksistere i fodbold?

Et par måneder senere havde Matthew Benham besluttet at købe en fodboldklub mere, og det endte med at blive FC Midtjylland, den klub jeg havde fulgt og støttet, siden jeg var ganske ung. Jeg blev indsat som bestyrelsesformand i FC Midtjylland og senere sportsdirektør i Brentford med blandt andet den opgave at gøre data til en konkurrencefordel, og det er den rejse, jeg har været på de seneste seks år sammen med en masse dygtige mennesker.

Undervejs er det gået op for mig, at specielt to ting er afgørende for, hvor meget du får ud af data.

Den første indsigt er, at effekten af data i lige så høj grad ligger i kvaliteten af de spørgsmål, du stiller, som den gør i mængden af data, du har til rådighed.

For eksempel er der i fodboldverdenen et missing link mellem dem, jeg vil kalde IQ-folket, og dem, jeg vil kalde EQ (emotional intelligence)folket. IQ-folket er statistikerne, datanørderne, der kan crunche enhver datamængde og sætte det på formel. EQ-folket er de mange trænere med stor erfaring, som typisk følger deres mavefornemmelse i vigtige beslutninger.

I fodboldverdenen kommunikerer IQ-folket og EQ-folket dårligt sammen, og konsekvensen er, at godt nok besvarer IQ-folket en masse spørgsmål ved hjælp af data, men problemet er, at ingen har stillet de spørgsmål, de svarer på.

Derfor er fodboldverdenen gennem de seneste 10 år blevet oversvømmet med ubrugelige data som for eksempel pass completion rates, tackles won og % of possession, der intet forklarer om det, der er vigtigt i fodbold: Hvordan scorer vi mindst ét mål mere end vores modstander?

Jeg er sikker på, at du i din industri kender til IQ-folket og EQ-folket, og du vil helt sikkert kunne give dine egne eksempler på data, der besvarer spørgsmål, ingen har stillet. Det er nemlig et universelt fænomen. Når mængden af indsamlet data stiger, stiger også vigtigheden af at kunne stille de rigtige spørgsmål.

Den anden indsigt, jeg i mit arbejde med fodboldklubberne er nået frem til gennem de seneste seks år, er, at mange organisationer hævder at være datadrevne, men er det i virkeligheden ikke. Min test for, om du er en datadrevet organisation, er ganske simpel, og den handler om, hvorvidt data er en afgørende komponent i de vigtigste beslutninger i din organisation.

I fodboldverdenen er der mange spændende og progressive dataprojekter, men problemet er, at de ofte foregår i kælderen, udført af to praktikanter, langt væk fra beslutningscentrum. De vigtigste beslutninger i en fodboldklub er, hvilken træner du rekrutterer, hvornår du vælger at skille dig af med ham, hvilke spillere du køber, og hvem du sælger. Hvis ikke data spiller en afgørende rolle i de beslutninger, er du ikke en datadrevet organisation. Skal data være en konkurrencefordel, skal det drives fra toppen.

Google har udtalt, at det mest sexede job i det 21. århundrede bliver en data scientist. Der er helt sikkert noget om snakken, men det bliver lige så sexet at kunne stille de rigtige spørgsmål og drive en kultur, der gør data til en værdsat del af de beslutninger, der potentielt set afgør succes eller fiasko for din organisation.

Det er præcis to af de problemstillinger, som Frans Hammer og Carsten Folke Møller adresserer med Svøm sikkert i et hav af data. Bogen har givet mig flere vinkler og yderligere indsigt i, hvordan vi i de organisationer, jeg driver, kan bruge data endnu mere effektivitet og med endnu større kvalitet, og jeg er sikker på, at du vil få lignende indsigter ved at læse bogen.