1 minute read

Forord

Tak til alle de ledere, der har medvirket i vores survey, og en særlig tak til de otte ledere, som stillede op til opfølgende interviews. I har været utrolig generøse med at dele ud af jeres erfaringer og på den måde været helt afgørende for at skabe bogens vidensgrundlag. Uden jeres tid og åbenhed ville vi ikke være nået i mål med bogen.

En særlig tak til Mette og Benedikte, som hjalp med et „reality check“ på en tidlig version af manuskriptet – og gode snakke om casens hovedperson, Camilla – og til Gitte, Per og Klavs for at åbne døren til et længere besøg på Vissenbjerg Skole. I har delt både værdifuld viden, erfaringer og materiale fra jeres arbejde med digital forandring.

På Københavns Professionshøjskole har gode kolleger lagt øjne og ører til projekt og tekst og givet vigtig feedback til både analyse og

den gennemgående case. En særlig tak til Henrik Stockfleth Olsen for tålmodig læsning og gode ideer til forbedringer af bogen undervejs.

Sidst, men ikke mindst en stor tak til Sophie Hill på Dafolo for at tro på ideen og for feedback og knivskarp redaktion undervejs.

This article is from: