Bogens vidensgrundlag – fra kortlægning til danske skoler

et forstørrelsesglas, som gør det vigtige og det svære i skolernes digitale forandring synligt.

Senere blev det klart, at selvom krisen satte skolen i en meget usædvanlig og uvant situation, så var det muligt at forstå den som et kæmpe eksperiment med en udvikling, som havde været i gang i lang tid. Alle skoler havde arbejdet med digital forandring, før krisen ramte. Alle arbejdede med læringsplatforme, devices, digitale læremidler og nye medier. Og da nedlukningerne og hjemmeundervisningen kom, fungerede de som en øvebane med nye rammer, hvor det var både ønsket og nødvendigt, at man prøvede sig frem med helt nye greb og ideer, der kunne sikre, at skolen leverede undervisning til alle børn og unge under hjemsendelsen.

Selvom krisen handlede om at begrænse smitte og på den måde gav skolen helt nye opgaver, vil vi her i bogen fokusere på de massive udfordringer, som ligger i at flytte skolen over i et virtuelt rum. Det gælder både menneskene, som under krisen i højere grad mødtes, underviste og lærte i virtuelle rum, og materialerne, som nu endegyldigt skulle være digitale og fungere på de digitale platforme. Forældre hentede ganske vist stadig bøger og fotokopier på de nedlukkede skoler, men det var på mange måder undtagelsen, som bekræftede den nye virkelighed: Skolen skulle nu kunne fungere 100 % digitalt. Det var og er fortsat en udfordring, som ledere arbejder på at realisere.

Bogens vidensgrundlag – fra kortlægning til danske skoler

Bogen bygger på to former for viden. For det første har vi kortlagt international skoleforskning i de udfordringer, som den digitale forandring skaber for ledere i skolen, og hvad lederne gør for at løse disse udfordringer (Hornskov & Grams Davy, 2020). Forskningskortlægningen, som vi skriver om i kapitel 2, udgør bogens teoretiske grund-

lag. Den ligger til grund for den model for ledelse af digital forandring, som udgør rygraden i bogens anbefalinger til ledelse i skolen.

I kortlægningen konkluderer vi, at den internationale forskning rummer en række indsigter, som er relevante for ledere i Danmark, men at der er brug for empirisk forskning i dansk praksis for at afgøre, om disse indsigter faktisk kan bruges herhjemme.

Derfor har vi foretaget helt nye empiriske undersøgelser i Danmark: en survey blandt ledere i skolen i foråret 2020 (Hornskov & Grams Davy, 2020) og opfølgende interviews med otte ledere i skolen, som vi gennemførte i perioden fra november 2020 til januar 2021. De otte ledere tæller både afdelingsledere, skoleledere, souschefer og andet, det vil sige både øverste ledere og mellemledere. Survey- og interview-materialet udgør den anden del af bogens vidensgrundlag.

De otte ledere i undersøgelsen har det til fælles, at de alle er engagerede i digital forandring. De kommer fra forskellige situationer og var vidt forskellige steder i deres arbejde med digital forandring, da vi mødte dem. Det betyder, at nogen er langt fremme med både indkøb af devices, kompetenceudvikling og digitale visioner, mens andre først med coronakrisen er begyndt for alvor at fokusere på digital forandring. De er ikke eksperter, men helt almindelige ledere. Deres mangfoldige erfaringer, synspunkter og viden er det empiriske grundlag for bogens gennemgående case – og de har været pulsen i arbejdet med at skrive den.

Læs mere om, hvordan undersøgelserne bag bogen er lavet, i bogens appendiks.