et forstørrelsesglas, som gør det vigtige og det svære i skolernes digitale forandring synligt. Senere blev det klart, at selvom krisen satte skolen i en meget usædvanlig og uvant situation, så var det muligt at forstå den som et kæmpe eksperiment med en udvikling, som havde været i gang i lang tid. Alle skoler havde arbejdet med digital forandring, før krisen ramte. Alle arbejdede med læringsplatforme, devices, digitale læremidler og nye medier. Og da nedlukningerne og hjemmeundervisningen kom, fungerede de som en øvebane med nye rammer, hvor det var både ønsket og nødvendigt, at man prøvede sig frem med helt nye greb og ideer, der kunne sikre, at skolen leverede undervisning til alle børn og unge under hjemsendelsen. Selvom krisen handlede om at begrænse smitte og på den måde gav skolen helt nye opgaver, vil vi her i bogen fokusere på de massive udfordringer, som ligger i at flytte skolen over i et virtuelt rum. Det gælder både menneskene, som under krisen i højere grad mødtes, underviste og lærte i virtuelle rum, og materialerne, som nu endegyldigt skulle være digitale og fungere på de digitale platforme. Forældre hentede ganske vist stadig bøger og fotokopier på de nedlukkede skoler, men det var på mange måder undtagelsen, som bekræftede den nye virkelighed: Skolen skulle nu kunne fungere 100 % digitalt. Det var og er fortsat en udfordring, som ledere arbejder på at realisere.
Bogens vidensgrundlag – fra kortlægning til danske skoler Bogen bygger på to former for viden. For det første har vi kortlagt international skoleforskning i de udfordringer, som den digitale forandring skaber for ledere i skolen, og hvad lederne gør for at løse disse udfordringer (Hornskov & Grams Davy, 2020). Forskningskortlægningen, som vi skriver om i kapitel 2, udgør bogens teoretiske grund-
15
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 15
21/01/2022 13.16
