Kapitel 1 Hvordan ser ordblindhed ud?

10

Hvordan ser ordblindhed ud?

Case 1 – Oliver Case 2 – Anna Hvordan genkender du ordblindhed? De vigtigste kendetegn på ordblindhed Andre udfordringer, som nogle ordblinde oplever

De to cases herunder illustrerer, hvor forskelligt ordblindhed kan vise sig hos det enkelte barn, samt hvilke signaler vi som fagpersoner skal reagere på. De viser også, hvor vigtigt det er at opdage ordblindhed så tidligt som muligt for at kunne sætte ind med den rigtige indsats. Sidst i kapitlet får du et overblik over tegn, du kan være opmærksom på for at spotte, om en elev muligvis er ordblind.

Case 1 – Oliver

Oliver er en frisk dreng med et dejligt humør. Han elsker at lege, og det har han gjort i hele sin børnehavetid. Han har haft lidt udtalevanskeligheder i børnehaven og havde i en periode nogle timer sammen med en talepædagog. Da han starter i 0. klasse, opdager børnehaveklasselæreren, at han i sprogvurderingstesten ligger i den røde kategori. Hjemme har forældrene læst og talt meget med Oliver, så han har et godt ordforråd og kendskab til, hvordan bøger er bygget op. Men det er svært for Oliver at knække læsekoden og sætte bogstavernes lyde sammen. Han får i 1. og 2. klasse tidlig læsehjælp på skolen, og hjemme læsetræner hans mor med ham hver dag.

Forsættes

11

12 Den glade dreng bliver mere og mere stille i timerne, fordi han oplever, at kammeraterne flyver af sted med læsningen, mens han selv kæmper med hvert eneste ord.

Da det bliver marts i 3. klasse, bliver Oliver testet ordblind, og ikke længe efter har han fået en it-rygsæk. Det tager ikke lang tid for Oliver at lære computerens programmer og funktioner at kende; det er dejligt at have sin egen helt nye computer. Timerne bliver lettere, fordi han nu kan bruge CD-ord og computer, hver eneste gang de andre skal skrive i hæftet.1 Det er også en lettelse at kunne få bøgerne læst op. Forældrene bakker fortsat op om deres søns læsetræning, og de træner gentaget læsning med ham hver eneste dag. Sammen ser de også flere gange om ugen på listen med de 120 ord, som læreren har lamineret og givet Oliver med hjem; listen hænger nu fint på væggen ved Olivers skrivebord.2

1 CD-ord er et skrivestøtteprogram, der kan læse tekst højt og give ordforslag under skrivning. Læs mere om programmet i kapitel 4. 2 Listen med de 120 mest almindeligt forekommende ord i dansk er gengivet i kapitel 7.

Dagene går, og lige så stille begynder Oliver at få knækket læsekoden, så det bliver en mere flydende læsning, han kan præstere. Oliver får et VAKS-kursus3 i 3.-5. klasse, og han bliver trænet i staveregler og it-kompenserende strategier, som han bliver rigtig god til at bruge. Da Oliver kommer i overbygningen, er hans læsning blevet alderssvarende. Han bruger stadig CD-ord til retstavningsprøver og Grammateket4, når han skal aflevere noget skriftligt. Programmerne er en god hjælp, men ellers er det mest slående, at hans ordblindhed er kommet til at fylde forbløffende lidt. Der, hvor han mærker den mest, er, når han har engelsk, for det er svært at huske de nye ord, der ikke giver mening, og som ikke staves lydret. Oliver synes, engelsk er ret sejt – det er gamersproget, og det lyder også cool, når de taler amerikansk i de film, han ser sammen med sin far og storebroren Jens; men om han selv får det lært, er han ikke helt sikker på. Jens er ellers god til at forklare nogle af de amerikanske ord, han ikke forstår, og Oliver prøver tit at bruge nogle af de sejeste ord, Jens har lært ham, når han hænger ud med sine venner på skaterrampen efter skole.

Oliver er et klassisk eksempel på en dreng i et ordblindeforløb, hvor en tidlig indsats resulterer i en nemmere skolegang og færre nederlag. Det er prisværdigt, at de professionelle, som Oliver møder i børnehave og skole, får spottet vanskelighederne og handler på dem, og den flotte indsats over tid fra Olivers forældre kan nok i sidste ende også godt tillægges en del af æren for Olivers gode læseudvikling.

3 Vaks-kurset har fokus på afkodning. Læs mere om kurset i kapitel 7. 4 Grammateket er et digitalt tilføjelsesprogram, der hjælper med at rette fejl i grammatik, sætningsopbygning, stavning og tegnsætning. Læs mere om programmet i kapitel 4. 13

Case 2 – Anna

14 Anna sidder og kigger ud ad vinduet, som hun plejer at gøre i timen. Hun begyndte på skolen i 7. klasse, og på baggrund af et mindre godt resultat i en stave- og læseprøve for hele klassen, blev hun i løbet af den første måned ordblindetestet. Hun er ordblind, men det var der ingen, der opdagede på hendes tidligere skole. Anna har gennem flere år lært sig selv, at skolen er noget, der går over, hvis man lader som ingenting. Hun tager ingen initiativer, sidder passivt i gruppearbejde og bidrager heller ikke med noget særligt til samtalen eller det skriftlige arbejde, som de nogle gange skal lave sammen. I timerne rækker hun sjældent hånden op og forsøger mest at gøre sig så usynlig som muligt. Dagene snegler sig af sted, og det eneste lyspunkt er, når skoledagen er overstået. Endelig fri.

Tine, Annas klasselærer, overvejer, om der kan være mere end ”bare” en ordblindhed på spil, så Anna bliver også testet med en kognitiv prøve (WISC-test) af skolens PPR-psykolog5. Resultatet viser, at Anna har en god hukommelse og en alderssvarende intelligens. Der bliver også taget nogle individuelle læsetest på Anna, og de viser til gengæld, at hun ikke engang læser på et 1. klassesniveau. Da det bliver opdaget, er Anna midtvejs i 7. klasse, og kravene i timerne matcher på ingen måde det, hun kan.

Sammen med forældrene lægger skolen en plan, der går ud på, at Anna i resten af 7. og 8. klasse fokuserer på systematisk læse- og staveundervisning for at få et bedre funktionsniveau til at begå sig med i dagligdagen. For eksempel kan hun ikke så godt lide at se film med veninderne, fordi hun ikke kan læse underteksterne. Det gør hende også ked af det, at hun ikke engang kan læse mors indkøbsseddel. Den intensive læse- og staveundervisning bliver suppleret med en række it-hjælpemidler, så hun kan komme til at deltage ligeværdigt med de andre i timerne. Hun bliver tilmeldt Nota, så hun kan få alle undervisningsmaterialer og romaner læst op6. Hun lærer at bruge CDord, så hun får hjælp til oplæsning og stavning. Men det, der hjælper hende mest, er at bruge tale-til-tekst, fordi hun så kan begynde at få det talte ned på skrift – det har hun aldrig kunnet før.

Anna får også et intensivt VAKS-kursus, og langsomt begynder hun at få både læse- og stavestrategier til at angribe ukendte ord med. De forskellige indsatser gør en forskel for Anna. I 8. klasse er hun en helt anden pige. Hun har fået glimt i øjnene igen, og hun deltager aktivt i timerne. Hun er for første gang med i det skriftlige gruppearbejde, fordi hun kan indtale det, hun vil skrive, og dermed kan hun producere tekster på lige fod med de andre i klassen.

5 En WISC-test benyttes til undersøgelse af generelle kognitive evner, også kaldt intelligens, hos børn og unge i alderen 6-16 år. 6 Nota er et online ordblindebibliotek med adgang til e-bøger og lydbøger. Læs mere i kapitel 4. 15

16 I løbet af 8. klasse vurderer Annas lærere og støttelærere, at Anna har fået et så godt fundament, at der er en reel mulighed for, at hun kan gennemføre afgangsprøverne. Man aftaler med Anna og hendes forældre at skifte fokus fra læse- og stavetræning og træning i at bruge it-hjælpemidler til et fokus på det alderssvarende arbejde i dansk, som blandt andet rummer analysearbejde og skriftlige afleveringer. Hertil får Anna en mappe på sin computer med modeltekster for essays, nyhedsartikler osv. – så hun altid har en idé om skrivestil og layout i de forskellige genrer.

Anna skal stadig holde læsetræningen ved lige ved at øve sig hver dag derhjemme. I forbindelse med læsning af faglitterære og skønlitterære tekster introduceres hun for strategisk læsning, så hun får en systematisk tilgang til at læse og suge det vigtigste ud af en tekst for bedre at forstå og huske det, hun læser. I 9. klasse ender hun med at kunne læse på 6. klasses niveau, hvilket er et gigantisk spring på forholdsvis kort tid. Det betyder blandt andet, at hun kan følge med i underteksterne på film og i de tv-serier, hun og veninderne hygger sig med at se sammen.

Til de afsluttende skriftlige prøver indtaler Anna alle sine prøvetekster ved hjælp af tale-til-tekst, og hun afslutter en fuld 9. klasses eksamen med flotte karakterer, som hun efter et ophold på ordblindeefterskolen bruger til at søge videre på handelsskole. Anna ender som en selvsikker handelsskolepige med masser af initiativ – og med gode muligheder for fremtidige uddannelser og jobs.

At Annas ordblindhed først opdages i 7. klasse er desværre ikke enestående. Vi oplever for ofte elever, der først bliver opdaget som ordblinde med en ordblindetest i overbygningen. Det gør det vanskeligere at opnå et godt slutfærdighedsniveau og udviklingsresultat, fordi eleverne ofte allerede har indarbejdet mange undvigelsesstrategier og kan være meget nederlagsprægede, fordi de ofte føler, at de er dumme, når de ikke kan det samme som deres klassekammerater. Det er ikke en umulig opgave at ændre på, og det viser Annas eksempel med al tydelighed, men det kræver typisk mange flere samtaler om læring og læringspotentiale, end hvis der bliver sat ind med en tidlig indsats, som vist med Olivers eksempel.

Det vigtigste, når man arbejder med ordblinde børn, er at huske på, at der findes mange forskellige typer ordblindhed. Dialogen med hvert enkelt barn er det vigtigste redskab for at afdække, hvilke behov der er hos den elev, du sidder og snakker med. Det er vigtigt, at man løbende i undervisningen får afstemt om redskaberne giver mening, og om der er behov for yderligere strukturer eller hjælpemidler. Mange ordblinde børn har oplevet, at lærere har dikteret, at de skulle få CD-ord til at læse tekster op, også selvom de godt kunne læse dem selv. Det er demotiverende for det enkelte barn at blive puttet i en ordblindekasse, hvor man ikke synes, man hører til. Vi voksne ønsker heller ikke at blive bedømt som en stereotyp.

Mange ordblinde børn føler sig også dumme, og lærere kan fejlagtigt tro, at barnets arbejdshukommelse er dårlig og drage samme konklusion. Det er vigtigt at få de to ting adskilt, så intelligens og ordblindhed ikke er noget, der er lighedstegn imellem. Men en elev kan blive dum, hvis man som lærer ikke er opmærksom på, at det ordblinde barn får mulighed for at opnå viden på andre måder end gennem bøger, der læses med øjnene. Heldigvis er der i dag en overflod af digitale tekster (dokumentarprogrammer, podcasts, websites, illustrationer) og andre læringsressourcer at bruge af.

17

Hvordan genkender du ordblindhed?

Ordblindhed handler som sagt ikke om at være dum eller mindre intelligent – ordblindhed er udfordringer med bogstavers lyde, både når man skal læse og stave nye eller svære ord. Det kan ikke trænes væk, men det kan komme til at fylde meget lidt, hvis barnet får den rette indsats tidligt. Det er nok ikke længere nogen hemmelighed, at ordblindhed i et vist omfang er arveligt, så hvis der er ordblindhed i familien, er det vigtigt at være særligt opmærksom.

18

De vigtigste kendetegn på ordblindhed

• Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip (de kaldes også vilde læsefejl, fx tjenstligt → tænkeligt eller dem → de, hvor ordene ændrer betydning). • Vanskeligheder med at læse nye ord. • Langsomt læsetempo på trods af intensiv undervisning og træning. • Langvarige vanskeligheder med stavning.

Andre udfordringer, som nogle ordblinde oplever

• Vanskeligheder med at lære klokken (almindeligt ur). • Vanskeligheder med at huske rækkefølger, fx tabeller, måneder,

CPR-nummer og Unilogin. • Vanskeligheder med at lære fremmedsprog, særligt engelsk og fransk, da de ikke er lydrette sprog. Tysk er som regel lettere, fordi det er mere lydret. • Forveksling af ord, som ligner hinanden, fx der, den, dem, det. • Vanskeligheder med at huske svære navne, fx i en bog eller lande/ byer, selvom de har set dem mange gange. • Talevanskeligheder inden skolealderen.

19