Nyhedsbrev April 2008
Miljøklagenævnet træffer afgørelse i sag om brug af medicin og hjælpestoffer Den 26. marts traf Miljøklagenævnet den første principielle afgørelse i de mange ankesager om brugen af medicin og hjælpestoffer. Afgørelsen vedrører konkret anvendelsen af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug. Miljøklagenævnet ophæver Ribe Amts påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling i Billund Kommune. Klagenævnet mener, at Ribe Amt traf deres afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag, hvilket iøvrigt helt følger Dansk Akvakultur’s opfattelse af det tidligere Ribe Amts administration eller mangel på samme. Herudover fastslår Klagenævnet, at det eksisterende administrationsgrundlag ikke er tilstrækkelig, hverken til at afklare klagesagerne eller til at gennemføre enkeltsagsbehandlingen i kommunerne. Med andre ord siger Klagenævnet, at administrationsgrundlag bør revideres og forbedres inden nye afgørelser kan træffes. Du kan læse hele afgørelsen på vores hjemmeside www.danskakvakultur.dk, men afgørelsen indeholder en række principielle afklaringer, som vi her Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Jacob Bregnballe Administration: Marianne Sneftrup (annoncer) Linda Busack Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen
bringer i ”uddrag”. Afgørelsen underkender Miljøstyrelsens tidligere udmeldinger om, at al ureguleret brug af medicin og hjælpestoffer skulle være ulovlig efter 1. januar 2007. • Klagenævnet slår således fast, at eksisterende brug af medicin og hjælpestoffer – der ikke hidtil har været genstand for regulering – vil kunne fortsætte indtil der træffes afgørelse. Klager over allerede trufne og kommende afgørelser har som udgangspunkt opsættende virkning. Det betyder, at anlæggene i klageperioden kan fortsætte den praksis, som har været anvendt hidtil. • Nævnet slår fast, at reguleringen af medicin og hjælpestoffer bør indarbejdes i en samlet miljøgodkendelse af anlægget i medfør af miljøbeskyttelsesloven, og det fremgår videre af afgørelsen, at VVM forhold ikke skal inddrages i de ”gamle” ansøgninger, som er indgivet før den 14. marts 1999. • Miljøkravet skal overholdes i hele vandløbssystemet – hvilket i flere tilfælde kræver samarbejde mellem forskellige kommuner, og Konsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Christian Skaaning Laursen Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar følge Lorem est del montesom virt del monte est af trykfejl i annoncer.
Dette nummer indeholder bl.a.: Side - 2 Generalforsamling Side - 3 Udsætning af ål Side - 3 SEAFOODplus konference Side - 3 Freia Frorellen køber eksportdel Side - 4 Milljøminister på besøg Side - 4 Nye regler for VHS-status Side - 5 Fremtidens dam brug Side - 6 Dyrlægens Hjørne Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902 - 276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
der skal også tages højde for fjernrecipienten. Nævnet stadfæster en praksis, hvor alle dambrug ved samme vandløb efter en risikovurdering tildeles den samme fast andel af miljøkvalitetskravet.
Formandens syn og holdninger
• Desværre anerkender nævnet ikke en generel brug af genfindelsesprocenter og omsætningsrater med henvisning til utilstrækkelig fagligt grundlag, og det rejser en særskilt problemstilling, som der endnu ikke er taget stilling til. • Det er positivt, at det slås fast, at overholdes miljøkvalitetskravet kan udledningen ikke medføre skade på nedstrøms beliggende habitatområder.
I Dansk Akvakultur bruger vi rigtig meget tid på verden omkring os, hvilket jo er en naturlig beskæftigelse for en forening som vores. Men vi skal ikke glemme også at kigge indad, og beskæftige os med de indre anliggender i foreningen. Lige såvel som samfundet omkring os hele tiden ændrer sig, ændrer vores egne krav og holdninger sig også. Den årlige generalforsamling i Dansk Akvakultur nærmer sig. Og en generalforsamling er sammen med branchegruppemøderne vel nok årets vigtigste interne begivenhed. Det er her de folkevalgte vælges, og her brancheudvalg og bestyrelse sammensættes – det er her vores indre skabes. Så egentlig burde det jo ikke være nødvendigt at finde på nye måder at afholde en generalforsamling på. Alle burde komme af sig selv for at bidrage med holdninger og nye indspark. Det er vigtigt, at vi som medlemmer løbende diskuterer, hvorledes foreningen fungerer, bl.a. med hensyn til den grundlæggende måde vi organiserer os på. Skal opdeling af branchegrupper fortsætte som den har været hidtil? Skal der være loft over, hvor mange stemmer en virksomhed kan have? Skal formanden kunne vælges direkte på generalforsamlingen? Skal andre end primærproducenter kunne stille op til posten som formand osv.? Hvis jeg her skal tage hul på et af emnerne, vil jeg gerne kommentere spørgsmålet om formandens tilhørsforhold. Jeg mener kort sagt, at der er tale om et skråplan, hvis vi forfalder til at udlicitere formandsposten. Når jeg er til møder i København i ministerier, styrelser og udvalg, må jeg ofte sande, at jeg sidder som den eneste opdrætter rundt om bordet. Resten er embedsmænd, konsulenter, rådgivere mv. At forstille sig, at vi fra Dansk Akvakultur bidrager til dette forum med endnu en embedsmand er nærmest en falliterklæring. Jeg mener, at en formand skal tegne foreningen og erhvervet i kraft af det, vedkommende er og står for – nemlig en opdrætter der har fingrene i det. Ligesom fiskernes formand er fisker, landmændenes formand er landmand. Og ligesom alle de andre opdrætsforeninger i EU, der har en opdrætter som formand. Det handler om autentisitet, den rigtige vare, legitimiteten, det man er og det man står for rent bogstaveligt. Jeg håber vi ses på Generalforsamlingen lørdag den 17. maj på Østergårds Hotel i Herning, hvor vi har vovet at kombinere dagen med en lille messe for udstillere fra erhvervet. Og parallelt hermed vil der blive afholdt en række indlæg omforskellige emner ud i akvakulturen. Vel mødt! Jacob Bregnballe
• Afgørelsen påpeger, at der mangler retningslinjer for fastlæggelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT). • Endelig fremgår det af afgørelsen, at når kommunen har taget stilling til, hvor stor en mængde medicin et dambrug kan få godkendelse til, forelægges sagen for veterinærmyndigheden, som vurderer, hvor stor en fiskebestand der vil kunne behandles. Af afgørelsen skal fremgå, hvor stor en fiskebestand der kan behandles, og at overskydende fisk, der i givet fad ikke er behandlingsmulighed for, må sendes til destruktion eller lignende. Vi er i dialog med Miljøstyrelsen med henblik på at finde en løsning.
Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes i år på Østergårds Hotel i Herning lørdag den 17. maj. Generalforsamlingen er fra kl. 15 - 17. Vi vil byde medlemmer på frokost fra 12 -13. Fra 12 - 15 vil der være udstillinger og fra 13 - 15 vil der være forskellige faglig indlæg. De forskellige branchegrupper holder møde fra kl. 10-12 Materiale m.m. udsendes med posten, og du kan senere finde yderligere informationer på vores hjemmeside.
Safeway takker nej til laks fra Chile
Safeway - én af USA’s største supermarkedskæder – overvejer nu at droppe Chilensk laks på grund af deres sygdomsproblemer. Årsagen er en artikel i New York Times, som stiller sig meget kritisk til Chilensk lakseopdræt. Artiklen fremlægger en række påstande om brug af antibiotika, væksthormoner og advarer om manglende fødevaresikkerhed
Aquaetreat
Der foreligger nu en rapport fra det fælleseuropæiske projekt Aquaetreat, der udsendes til foreningens medlemmer. Rapporten er skrevet på engelsk. Projektet omfatter undersøgelser af forskellige metoder til vandrensning og slambehandling på fiskeopdrætsanlæg i Frankrig, Italien og Danmark. For Danmarks vedkommende indgår data fra Høghøj Dambrug. Rapporten er lavet med vægt på en praktisk tilgang til emnerne, og det er ikke helt tosset at se tingene med andre øjne end vores egne. Højhøj Dambrug er f.eks. undersøgt og beskrevet af folk fra University of Wales, Swansea.
Certificeret foder for økologiske fisk
:XdA^[Z EZVga BioMar A /S Mylius Erichsensvej 35 DK-7330 Brande www.biomar.dk
Økologiske fisk er i høj kurs hos stadig flere forbrugere. På den baggrund har BioMar udviklet og rendyrket et nyt foder, EcoLife Pearl, der opfylder alle krav til økologisk dambrug – og sikrer optimal vækst af ”grønne” fisk. EcoLife Pearl er certificeret af Organic Food Federation, der er et internationalt anerkendt organ til økologisk certificering.
WORLD CLASS FISH FEED
Fakta blad om udsætning af ål
Freia Forellen Eksport køber eksportdel.
Som bekendt har bestanden af europæiske ål igennem flere årtier været inde i en negativ udvikling. De vigtigste årsager er antagelig forringelse af ålens levesteder, overfiskeri, dødelighed i vandkraftturbiner, forurening og parasitter.
Freia Forellen eksport køber eksportdelen af levende ørreder fra boet efter Skandia Ørredeksport, med virkning fra den 10. april 2008,. Opkøbet skal styrke vores position som den førende eksportør af levende danske ørreder, og er samtidig et naturligt led i vores vækststrategi, udtaler Freia Forellen. I forbindelse med købet overtages Skandias lastbiler og Lars Aarestrup er ansat som eksport assistent hos os.
For at ophjælpe de lokale bestande bliver der hvert år udsat yngel.Yngelen stammer fra glasålsfiskerierne i det sydlige Europa. Glasålene fanges i løbet af vinteren og foråret, hvorefter danske åleopdrættere køber glasål til videre opdræt. Vi har lavet et fakta blad om udsætninger, som du kan finde på vores hjemmeside www.danskakvakultur.dk.
Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Dansk Akvakultur har i marts måned gennemført en undersøgelse blandt sine medlemmer. De 162 medlemmer inden for primærproduktion er blevet spurgt om deres holdninger og syn på en lang række emner - blandt andet miljø, økologi, modeldambrug, branchens vækstpotentiale, kommunal service og meget mere. Undersøgelsen har både en internt og et eksternt sigte. Internt giver den et godt indblik i medlemmernes prioriteringer og holdninger til vigtige sager, og eksternt kan resultaterne formidles til pressen og være med til at fortælle gode historier om erhvervet. Samtlige medlemmer vil snarligt modtage et brev med undersøgelsen og dens resultater.
SEAFOODplus konference i juni måned
Med et budget på hele 26 mio. EUR er SEAFOODplus det hidtil største EU forskningsprojekt om seafood. Projektets formål er ved at spise seafood at højne sundheden og velværen blandt forbrugere og dermed mindske risikoen for livsstilssygdomme. Projektet startede den 1. maj 2004 og den femte og afsluttende konference afholdes fra den 8. til den 10. juni 2008 i København, hvor de epokegørende resultater vil blive fremlagt. Der vil være deltagelse fra forskerverdenen og erhvervslivet fra hele verden, og der forventes at blive 300 deltagere. Du kan finde program m.m. på vores hjemmeside.
Miljøministeren besøger Freia Forellen og Sig Fiskeri
du nu også fremover få vores pressenyt, hvor vi jævnligt formidler pressenyt om diverse relevante sager.
I forbindelse med et besøg hos Varde Kommune den 10. marts lagde miljøminister Troels Lund vejen forbi Sig Fiskeri og Freia Forellen. Medlem af folketinget for Venstre – H. C. Thoning – gjorde ministeren selskab.
Er du ikke allerede tilmeldt vores Nyhedsbrev, kan du gøre det på www.danskakvakultur.dk
Forsknings- og udviklingspapir
Vi har udarbejdet et papir om dansk akvakulturs behov for forskning – og udvikling på såvel kort som langt sigt. Du kan læse papiret på vores hjemmeside, og vi hører gerne dine bemærkninger eller forslag til ændringer!
55 44 22 11 Et nummer, tre fiskedyrlæger
Preben Meyer i dialog med miljøministeren og MF H. C.Thoning
AquaSearch vet. . . . . . .
Preben Meyer gav ministeren en god indføring, og ministeren kunne ved selvsyn af stemmeværket konstatere, at der er masser af vand til både dambrug og natur. Finn Jensen kom i sit indlæg ind på sagsbehandlingen af dambrug, CO2 udledninger og han efterlyste en motorvej gennem det Vestjyske område.
Diagnostik Behandling Vaccination Avlsarbejde Undervisning Sundhedsrådgivning
Torben F. Nielsen (20 30 50 32) Simon B. Madsen (22 63 17 80) Torsten S. Boutrup (30 24 81 09)
Finn Jensen efterlyser bedre rammevilkår
..
S I L J E A G E R F A X : 7 6 8 0 10 2 6
Alt i alt en god dag, hvor formanden også gjorde ministeren opmærksom på, at han er medunderskriver af regeringens handlingsplan om at tredoble produktionen af fisk!
7 3 0 0 J E L L I N G W W W. A Q U A V E T. D K
Nye regler for VHS-status på vej
Det nye Fiskedirektiv, som regulerer alle veterinære forhold på akvakulturområdet, skal være omsat til dansk lovgivning senest 1. august 2008. Arbejdet hermed er omfattende, og der foregår i øjeblikket megen dialog og korrespondance mellem Dansk Akvakultur og Fødevarestyrelsen. Mange regler vil blive ændret, og flere forhold kan få afgørende betydning for driften af det enkelte akvakultur-anlæg og deres mulighed for indkøb og salg af fisk.
Medicin og hjælpestoffer fase III er nu afsluttet og afrapporteret.
Projektet som også er kaldt ”Optimering af behandlingseffekten i akvakultur”er nu afsluttet. Projektets formål var at optimere vandbehandlingsmetoder med hjælpestoffer på dambrug. Målet var, at undersøge om alternative behandlingsmetoder kan forbedre behandlingseffektivitet, og samtidig nedsætte både forbrug og udledning af hjælpestofferne formalin og brintoverilte.
Som en konsekvens af det nye Direktiv bortfalder det gamle system med godkendte zoner og godkendte anlæg i ikke godkendte zoner. Systemet erstattes med et helt nyt, hvor alle lande, områder eller enkelte anlæg inddeles i 5 kategorier for fiskesygdommene VHS, IHN, ILA og KHV. Dette giver et ualmindelig kompliceret kategoriserings system. En af konsekvenserne kan blive at dele af eksporten til det øvrige Europa umuliggøres. I de nye regler er der mulighed for at områder, der har været sygdomsfri i mere en 10 år kan opgraderes til den højest mulige Kategori (kaldet Sygdomsfri). Dette medfører, at en lang række vandsystemer i det sydlige Jylland og øerne kan opnå at komme i den højest mulige Kategori for VHS. Dansk Akvakultur er positive overfor ideen, og
Resultaterne har været gode, og der er fundet frem til nye anbefalede behandlingsmetoder for stofferne formalin og brintoverilte. Metoder som gerne skulle tilgodese både dambruger, fisk og miljø. Rapporten findes på vores hjemmeside og vil blive tilsendt de enkelte dambrugsejere. Læs endvidere en uddybning af projektets resultater under ”Dyrlægens hjørne”.
Vi udbygger vores Nyhedsbrev med pressenyt
Vi har udbygget vores Nyhedsbrev med en ny service - pressenyt. Er du allerede tilmeldt vores Nyhedsbrev, vil
tilbuddet blev ved møde på Hovborg Kro den 25/3 diskuteret med dambrugene beliggende ved de berørte vandløb. På mødet var der positiv stemning for en opgradering, og Fødevarestyrelsen arbejder nu videre på sagen.
Dansk Akvakultur er i samarbejde med Teknologisk Institut og Lokalenergi samt 7 dambrug og ålebrug i gang med forsknings- og udviklingsprojektet ”Energieffektivt design af dambrug”. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at designe dambrug, så energien udnyttes bedst muligt med hensyntagen til driftsikkerhed og fiskenes vækst og trivsel. Deltagere i projektet:
De nye regler vil uden tvivl kunne få stor betydning for det enkelte anlæg, og der vil derfor løbende blive afholdt møder og udsendt information om emnet. Såfremt der er spørgsmål til sagen, kan der rettes henvendelse til enten Niels Henrik Henriksen 22 77 55 70 eller Henrik Korsholm 72 27 55 34.
• • • • • • •
Fremtidens dambrug skal udnytte energien bedre
Danske dambrug skal afgive halvdelen af Qmm. Det betyder at de skal sikre, at der til stadighed er tilstrækkeligt med vand i åen til, at døde å-strækninger kan undgås. Det gør det relevant at optimere energiforbruget til returpumpning, recirkulering og beluftning af vand. Der er behov for at nytænke designet af dambrugene, for at kunne imødekomme et højere energiforbrug som følge af disse krav.
Kongeåens Dambrug Kølkær Fiskeri Lyksvad Fiskefarm Stensgaard Åleopdræt Hygild Dambrug Kærhede Dambrug Abildvad Dambrug
Forventet udbytte af projektet De teknologier,som vi vil undersøge er: • Mammutpumpe-princippet, som anvendes til kombineret flytning og iltning af vand. Forsøg i laboratorium og i dambrugsbassin til eftervisning af mammutpumpe-princippets energieffektivitet med hensyn til iltning og pumpe effekt
Projektet, som løber frem til udgangen af 2008, indeholder test og dokumentation af hvor effektivt de forskellige teknologier udnytter energien.Vi sætter fokus på de teknologier, som er almindeligt brugte både i eksisterende dambrug og ålebrug og i forbindelse med udvidelser og nye anlæg. Det primære udbytte bliver en dokumentation, som kan bruges til at vælge den mest energieffektive teknologi.
• Design af diffuser – dvs. udformning og placering af det rør med huller, som beluftningen sker igennem.Ved forsøg i laboratorium vil vi undersøge betydningen af: 1. Diffuser-hulstørrelser ift. Iltning (tryktab mm) 2. Hultætheden (boble sammenfald kontra areal krav).
Vi udfører alt arbejde inden for Dambrug: - Fagentreprise - Totalentreprise
- Hovedentreprise - Projektering
Vore fagområder
Vi er medlem af
Se mere på
- Levering af komplette biofilteranlæg - Rørarbejde og grundvandssænkning - Lydisolerede teknikhuse - Jordarbejde - Betonarbejde - Stålarbejde - Beluftning - Element leverance - Og meget mere
www.HME.dk eller ring 98 66 11 00 og få et godt tilbud
DYRLÆGENS HJØRNE Af Niels Henrik Henriksen, dyrlæge Dansk Akvakultur Optimering af behandlingseffekten i akvakultur Dansk Akvakultur har i samarbejde med DMU, DTUAqua (tidligere DFU) og KU (tidligere KVL) udsendt rapport om anvendelsen af hjælpestoffer. Rapporten beskriver de resultater, som er fremkommet gennem forsøg udført i laboratorier og på dambrug i 2006 og 2007. Konklusionerne er mange, men her beskrives de mest afgørende fund:
Sticks til måling af brintoverilte i en dam. Sticksene dybbes i vandet, og efter 15 sek. sammenlignes den udviklede farve med den på farveskalaen. Da farven fortsat udvikles, er det vigtigt at aflæse efter den afgivne tid. Erfaringen har vist, at den koncentration, som sticksen angiver, er ca. 2 ml/l for lav
Sammenhæng mellem dosis, behandlingstid og drab af parasitter Det blev under laboratorieforhold for stofferne formalin og brintoverilte vist, at der er en klar sammenhæng mellem behandlingstid og koncentration når man måler drabseffekten overfor 2 udvalgte parasitter (Gyrodactulus og fiskedræber).Ved at forlænge behandlingstiden til mange timer, kan den anvendte mængde formalin eller brintoverilte nedsættes betydelig. Behandling på dambrug Ovennævnte resultat blev efterprøvet under praktiske forhold på traditionelle dambrug. Der blev afprøvet forskellige metoder til at opretholde ilt i dammene. Her viste det sig at en almindelig padlebelufter var andre metoder overlegen. Padlebelufteren kunne uden problemer oprethold ilt-koncentrationen i en lukket dam i mindst 4-5 timer. Alle vores praktiske forsøg blev udført ved at lukke for indløb og udløb i behandlingsperioden, opilte vandet (padlebelufter eller airlift) og tilsætte en reduceret mængde formalin eller brintoverilte. Generelt tog ingen fisk skade af den forlængede behandling.
Effekt på parasitter På de afprøvede anlæg havde alle forsøgene med reduceret dosering i forlænget opholdstid en meget positiv effekt. De fleste parasitarter blev dræbt eller reduceret betydeligt i antal. Der sås effekt overfor Costia, Gyrodactulus,Trichodina, Chilodonella og sessile ciliater (Glossatella og Epistylis). For fiskedræber sås der som forventet ingen effekt på stadierne på fisk (hvilket heller ikke ses ved normal dosis), men hvis behandlingerne blev gentaget regelmæssigt, havde de mindst ligeså god eller bedre effekt sammenlignet med normal behandling. Anbefalingen ved fiskedræber er mange gentagne behandlinger da formalin og brintoverilte kun kan slå de stadier ihjel, der befinder sig i vandfasen. Behandlinger bør alt efter vandtemperaturen gentages hver 2. til 5. dag i mindst 2-3 uger. Dambrugerne var generelt meget positive overfor den nye metode. Det kræver godt nok flere beluftere, men sparer stof og har mindst ligeså god eller bedre effekt end de traditionelle korttids-behandlinger.
Doser I formalin forsøgene blev det tilstræbt at opretholde en koncentration på ca. 15 mg/l, svarende til en dosering på ca. 1 : 25.000 (37 % formalin) i 4-5 timer. Det viste sig, at det ikke er nødvendig at supplere med ekstra formalin gennem behandlingen. I brintoverilte forsøgene blev det tilstræbt at opretholde en koncentration på ca.. 5-8 mg/l. Her er det lidt sværere at styre koncentrationen, da det blev vist, at supplering under forsøget er nødvendigt. Der blev typisk tilsat 30-40 g/m3 Na-percarbonat ved start og så suppleret op 1-2 gange med 10 g/m3. Dette afhænger af dammen og vandets belastning med organisk materiale. Det blev fundet at simple måle-stick kan anvendes til at tjekke og styre koncentrationen af brintoverilte.
Formalin og brintoveriltes effekt på biofiltre Gennem laboratorieforsøg blev det vist at formalin, ved de koncentrationer der normalt anvendes i recirkulerede anlæg, ikke påvirker biofiltre negativt. Det blev ligeledes vist at jo oftere stoffet anvendes des hurtigere foregår omsætningen i biofiltret. I et praktisk forsøg på et modeldambrug blev det vist at omsætningen i anlægget er betydelig, og at dette faktum bør indgå i optimal behandlingsstrategi. Både for at optimere behandlingen, men også for at mindske udledningen. Uanset hvad går anbefalingen på at lukke for indløb/udløb i den behandlede enhed under behandlingen (mindst 8 timer). For brintoverilte blev det vist, at brugen i anlæg med biofiltre ikke er sikkert, da biofiltret kan påvirkes stærkt negativ.Yderligere undersøgelser er påkrævet.
Den Europæiske Fiskerifond
3. Lufthastighed (om bobler slår sig sammen hvad er den optimale tilstand) • Coatede pumper. En stor del af energiforbruget – især i ålebrugene – går til pumpedrift. Målinger tyder på, at pumpernes ydelse falder med ca. 20 % i løbet af få år. Derfor er det relevant, at undersøge om coatning af pumpehjul og pumpehus kan forebygge dette. Det undersøger vi i laboratorium, hvor vi måler betydningen af coatning ift. pumpeydelse og energioptag.
Specialviden inden for akvakultur
• Iltning af vand med ren ilt: Iltkegler, ReOX og Deep shaft. I de anlæg hvor man anvender flydende ilt til iltning af vandet, sker dette under tryk, som kræver pumpeenergi. De alternative muligheder til iltkegler; ReOX og U-rør/”Deep shaft”, undersøges ift. at afdække, om der med disse metoder kræves mindre energi til, at opnå den ønskede iltning. Undersøgelsen foregår ved at indsamle viden om praktiske erfaringer. • Anvendelse af nyere pumper.Vi beregner og vurderer, om det kan betale sig at udskifte ældre pumper med nyere og mere energieffektive.
Revision Regnskab Økonomistyring Skatterådgivning
Projektets resultater bliver formidlet til deltagerne og til Dansk Akvakulturs medlemmer samt til energirådgivere/ konsulenter. Hvis du vil vide mere om projektet, kontakt Christian S. Laursen fra Dansk Akvakultur på 25 37 11 60 eller Christina Monrad Andersen fra Lokalenergi på 51 17 61 72.
PricewaterhouseCoopers Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Tlf. 9611 1800 holstebro@pwc.dk www.pwc.dk/holstebro
Vand er ikke bare vand
Tager du gas på dine fisk?
Hvor er problemerne i dit anlæg? Er dit borevand godt nok? Virker dine beluftere? Måling af total gas indhold, samt måling af frit CO2 tilbydes Få både fisk og vand undersøgt inden sommerens spidsbelastning Bedre afgasning = bedre sundhed, ædelyst og foderudnyttelse Forebyggende rådgivning, diagnosticering samt akut hjælp tilbydes
Kontakt Dyrlæge Thomas Clausen Ø.Høgildvej 12 7400 Herning Tlf.40404741
0066-07
Alle relevante ”akvakulturbekendtgørelser” skulle gerne være på plads, når du læser dette Nyhedsbrev, og du kan finde yderlige vi informationer på vores hjemmeside.
Eksport 2008/2007 Periode: Januar - Januar 2008
2007
Ændring
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
317 33 304 680 55 101 772
7,7 0,9 8,0 11,8 1,4 2,3 26,7
24,25 26,12 26,25 17,36 25,09 22,61 34,62
320 19 263 651 142 164 814
7,8 0,5 7,3 20,6 3,4 3,9 28,5
24,29 28,53 27,57 31,67 23,92 23,51 35,06
-3 14 41 29 -87 -63 -42
-0,1 0,3 0,7 -8,8 -2,0 -1,6 -1,8
-0,04 -2,41 -1,32 -14,31 1,17 -0,90 -0,44
2.262
58,7
25,96
2.373
72,0
30,33
-111
-13,2
-4,37
149
10,3
68,65
100
5,1
50,75
49
5,2
17,90
119 18 13 1
7 1 1 0
61,69 83,04 80,01 169,52
88 11 8 6
6 1 1 1
68,63 89,73 86,17 143,99
31 7 5 -5
1,3 0,5 0,3 -0,8
-6,94 -6,68 -6,16 25,53
151
10,0
66,45
114
8,7
76,17
37
1,4
-9,73
2.562
79
30,83
2.587
86
33,13
-25
-6,7
-2,30
Ørreder1 Levende Fersk/kølet > 1 kg Fersk/kølet < 1 kg Frossen > 1 kg Frossen < 1 kg Filet Røget Ørred i alt Rogn2 Ål Levende Fersk/kølet Frossen Røget Ål i alt I alt
Note: 1: Omregning til rund fisk: ”Fersk/kølet/frossen”: 83 pct, ”røget” og ”filet”: 47 pct. 2: Inkludere fersk og frossen Kilde: Danmarks Statistik
Nyt medlem
Kalenderen
Vi kan denne gang byde velkommen til Jørgen Nylen
Kan denne måned findes på vores hjemmeside