Nyhedsbrev August 2009
Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager vækstplan for akvakultur Den 24. juni vedtog byrådet i Ringkøbing-Skjern kommune en ny masterplan for udviklingen af akvakultur i kommunen i perioden 2009 til 2015. Initiativet har afsæt i Regeringens målsætning om, at produktionen i akvakultur skal tredobles frem mod 2013 med en samtidig reduktion i miljøbelastningen på op til 40 % pr. kg produceret fisk. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at realisere regeringens handlingsplan for akvakultur lokalt for at skabe et bæredygtigt akvakulturerhverv i kommunen. Det betyder, at akvakultur produktionen i kommunen ønskes øget fra nuværende ca. 5.000 tons til omkring 15.000 tons i 2015. Kommunen har valgt 2015 af hensyn til samkøring med vandplanlægningen. Det fremgår endvidere af masterplanen, at produktionen kan forventes at falde til 4.500 tons, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Planen forudsætter derfor, at der sker en markant ændring af erhvervsudviklingen.
Kommunen skønner, at det vil være nødvendigt at reducere udledningen af kvælstof og fosfor med 20 % i 2015 i forhold til niveauet i 2005 for at imødekomme de forventede krav i de kommende vandplaner. Kombinationen af ”flere fisk” og mindre udledning skal opnås gennem brug af den nyeste teknologi, og i masterplanen vurderes det derfor, at en produktion på ca. 7.000 tons på FREA-anlæg, ca. 6.000 tons på modeldambrug og ca. 2.000 tons på klassiske dambrug er et realistisk bud på et fremtidigt scenarie. Dansk Akvakultur finder det meget positivt, at RingkøbingSkjern Kommune nu sætter en lokal ramme for udmøntning af Regeringens målsætning om at tredoble produktionen i akvakultur. Den nationale plan tildeler sektoren en samlet N-kvote på 2.400 tons kvælstof, i det den forudsætter, at den specifikke udledning af kvælstof reduceres med 40 %, svarende til en gennemsnitlig udledning på ca. 20 kg. N per tons produceret fisk.
Dette nummer indeholder bl.a.: Side - 2 Borgmesterkandidater besøger Høgild Dambrug Side - 2 Prins Joachim bød på ørred fra Rens Side - 3 Høringssvar om miljømål Side - 4 Dyrlægens Hjørne Side - 5 EU’s borgere spiser mest fisk Side - 5 Nye projektansøgninger Side - 6 Temadag Side - 6 Projekt Fugl & Fisk
Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen
Senior rådgiver: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen
Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902 - 276X
Formand: Karl Iver Dahl-Madsen
Chefkonsulent: Lisbeth Jess Plesner
Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61
Administration: Marianne Sneftrup (annoncer) Linda Busack Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen
Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer.
danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
Formandens syn og holdninger Nye rammer for produktion af økologiske fisk
EU har nu gjort de fælles europæiske regler klar for produktion af økologiske fisk & skaldyr. Det er rigtig fint, at der nu er fælles regler for, hvordan denne produktion skal foregå. Den ny forordning, som afløser det eksisterende danske regelsæt 1. juli 2010, kan findes på foreningens hjemmeside og kollega Villy Larsen bistår gerne med at udlægge teksten. Et par vigtige punkter er: 1. At biomassen højst må være 25 kg/m3 i dambrug og 10 kg/m3 i havbrug, hvilket er til at leve med. 2. At produktionen kun må foregå i anlæg, der udleder til recipient. 3. At der ikke må bruges farve. Dog således, at Astaxanthin godt må bruges i det omfang fiskene har et ernæringsmæssigt behov. Økologiske ørreder kan derfor godt blive lyserøde, ligesom deres vilde søskende i naturen. Formanden for vores økologiudvalg, Christian Jørgensen, vurderer at disse regler gør det lønsomt, at pro-ducere økologiske ørreder til priser, der er realistiske i forhold til vores mål om, at ca. 10 % af vores produktion skal være økologisk. Vi kan konstatere, at selv ikke meget idealistiske økologiske forbrugere vil betale hvad som helst for deres fisk, og at der er stor prisfølsomhed for økologiske varer. Derfor er det godt, at fiskene kan produceres til rimelige priser. En del kolleger overvejer at lægge om til økologisk produktion, og det vil være en god ide, hvis disse kolle-ger henvender sig til økologiudvalget, for at få råd om hvordan man bærer sig ad, og for at sikre en støt og markedsstyret udvikling af produktionen. Det er ganske fortrinligt, at nogle forbrugergrupper stiller bestemte og klare krav til, hvordan fiskene skal produceres. Hvis disse forbrugere vil betale omkostningerne ved andre produktionsformer, kan de få det som de vil. For god ordens skyld vil jeg dog gerne fremhæve, at alle fisk, der produceres i dansk akvakultur, det være sig fisk i gennemstrømning, i recirkulation, som økologiske fisk eller i havbrug opdrættes under hensyn til gældende internationale regler for dyrevelfærd, medicinering, vandkvalitet etc. Så den forbruger, der køber Toyota modellerne af vores fisk & skaldyr i stedet for Mercedes versionen, kan være sikker på, at der er taget skyldigt hensyn til velfærd, sundhed og miljø. Karl Iver Dahl-Madsen
Vi er derfor ikke enige i Masterplanens præmisser for udledning af kvælstof og fosfor. Da Masterplanen forudsætter en fremtidig produktion på 15.000 tons i 2015 i Ringkøbing-Skjern Kommune bør erhvervet nemlig tildeles en samlet N-kvote på 300 tons. Det er afgørende, at kommunen respekterer regeringens handlingsplan på dette punkt. Kvælstof er en begrænsende faktor for en bæredygtig udvikling, og kommunen skærper kravene unødigt, når kvoten forudsættes reduceret til kun 148 tons.Vi er på den baggrund skeptiske overfor målsætningen om, at 7.000 tons skal produceres på FREA anlæg, da der fortsat er tale om en ny og uprøvet teknologi. I planen argumenteres med, at skærpelsen i N- kvoten skønnes nødvendig for at kunne imødekomme forventede krav i kommende vandplaner. Ministerudvalget for Grøn Vækst har imidlertid udskudt offentliggørelsen af både udkast til vand- og miljøplaner og virkemiddelkataloget. Udvalget ønsker således, at miljøhensyn og vækst skal ses i en samlet helhed, og vi indstiller derfor, at Masterplanen også respekterer det synspunkt, og at en evt. reduktion af erhvervets nationale N- kvote afventer de vedtagne vandplaner og efterfølgende kommunale handleplaner. I den forbindelse er det vigtigt at notere, at Masterplanen er et dynamisk værktøj, som løbende kan tilpasses udviklingen.
Borgmestrekandidater besøger Høgild Dambrug
Som led i optakten til kommunevalget 2009 besøgte borgmesterkandidaterne i Viborg kommune Ib Bjerregaard fra Venstre og Søren Gytz Olesen fra SF den 5. august Høgild Dambrug. Efter en rundvisning på dambruget var der tid til en god snak om dambrugserhvervets udfordringer. Foreningen var repræsenteret ved dambruger Bent Sørensen og foreningens direktør Brian Thomsen.
Kandidaterne var på cykel. Arrangementet varede en god times tid, og hen ad kl. to kunne kandidaterne fortsætte deres Tour de Viborg med kurs mod Karup by, hvor der skulle diskuteres trafik forhold.
Prins Joachim bød på ørred fra Rens
Menuen for gæsterne på Schackenborg Slot var baseret på lokale råvarer. Der var filet af stud og sommerbuk fra Schackenborg, og marsklammet kom fra slottets nærmeste omegn. Vi noterer i særdeleshed og med tilfredshed, at rimmet ørredfilet fra Rens med rygeost og sort brioche var en del af forretten.
Ønskeseddel til finansloven for 2010
naturbeskyttelsesområder mv. Det fremgår af svaret, at vi finder begge bekendtgørelser meget lidt konkrete, og derfor er det svært at vurdere omfang og konsekvenser ved de nye regler. På baggrund af de meget brede og overordnede formuleringer og det faktum, at der endnu ikke er fastsat endelige miljømål for en lang række biologiske parametre, opfordre vi til, at bekendtgørelserne ikke kommer til at virke som stopklods for fremtidige afklaringer og tilpasninger.
Som nævnt i det forrige nyhedsbrev har vi i samarbejde med Dansk Fisk, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri – og Eksportforening og Danske Fiskeres Producent Organisation fremsendt vores ønsker til finansloven for 2010. ”Ønskesedlen” indeholder tre pakker: Fuld hjemtagning af midler til fiskerifonden, fortsat tilskud til konsulentvirksomhed i akvakultur og fiskeri samt etablering af regnskabsstatistik for akvakultur. Ministerens svar er dateret den 16. juli, og det fremgår bl.a. heraf, at hun sætter pris på den samlede branches engagement for erhvervsudvikling, og hun anerkender branchens bidrag i forhold til landområder og de kystnære yderområder.
Det kan eksempelvis dreje sig om de supplerende miljømål, der potentielt set kan pege i en anden retning end de allerede vedtagne for så vidt angår indsatsbehov. Vi opfordrer endvidere kraftigt til, at der i forlængelse af det videre arbejde med at gennemføre vandrammedirektivet og Natura 2000 i Danmark, ikke mindst i sammenhæng med Grøn Vækst, sikres: • Grundige konsekvensvurderinger, der nøje belyser de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale effekter af målgennemførelse • Pragmatiske modeller for gennemførelse af de forskellige tiltag, med vægt på målrettethed, prioritering af indsatsen og enkle og sikre løsninger
Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Ministeren erkender, at midlerne er blevet reduceret i forhold til tidligere år, og at de derfor målrettes visse fokusområder. I 2009 var der således politisk enighed om at afsætte flest midler til akvakultur og fælles initiativer. Ministeren anfører videre, at ministeriet følger udviklingen i ansøgninger, tilsagn og projekter tæt, og at hun er opmærksom på muligheder for ændringer.
Du kan læse hele svaret på www.danskakvakultur.dk og spørgsmål i sagen kan rettes til chefkonsulent Lisbeth J. Plesner på telefon 89 21 22 66.
Fødevareministeren er enig i, at branchens konsulenter yder et vigtigt bidrag til hele sektoren, og på den baggrund giver hun tilsagn om at ville arbejde for, at rådgivningsindsatsen kan fortsætte med offentlig støtte.
Kompetencer
Ministeren er også enig i, at det er vigtigt at kunne følge udviklingen i akvakultursektoren, og derfor arbejder hun på, at en bevilling til regnskabsstatistik kan optages på finansloven.
w w w w w w w w w w w w w
Det anføres også i svaret, at fødevareministeriet tilgodeser sektoren på flere fronter, herunder bl.a. Grøn Vækst, hvor der er afsat yderligere100 mio. kr. til akvakultur. Ministeren afslutter brevet med en opfordring til hele branchen om at komme med et bud på, hvordan vi kan skabe ”blå vækst” i et bredere perspektiv. Det synes vi, er et godt initiativ, og vi vil nu tage kontakt til de øvrige organisationer for at drøfte, hvordan vi bedst kan imødekomme ministerens opfordring.
Selskabsret Skatteret Virksomhedstransaktioner Insolvens og rekonstruktion Ansættelsesret Offentlig ret Fast ejendom Proces – og voldgiftsret Erstatnings – og forsikringsret Familie – og arveret Landbrugsret Miljøret Strafferet leoni advokater Generalkommandoen Sct. Mathias Gade 96 B 8800 Viborg Tlf. 86 62 06 00 Fax 86 62 06 49 post@leoniadvokater.dk
Høringssvar om miljømål
Vi har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer – tidligere Landbrugsraadet – fremsendt vores høringssvar til ny bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, og til ny bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale
Kontakt advokat Per Steffensen
DYRLÆGENS HJØRNE antal anlæg registreret BKD-fri. Anlægsnavnene kan findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside. Link: http://www. foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Fisk_og_akvakultur/ Akvakultur/fvst_registre_over_dansk_akvakulturbrug/ forside.htm
Bakteriel nyresyge, BKD Niels Henrik Henriksen, Dyrlæge Dansk Akvakultur Status på BKD Fiskesygdommen BKD (bakteriel nyresyge) har gennem de sidste år fået stor betydning for det danske ørredopdrætserhverv. Siden sygdommen første gang blev konstateret på danske dambrug i 1997, har den spredt sig til en stor del af erhvervet.
I forbindelse med overvågningsprogrammet er der på Veterinærinstittuttet i Århus lavet en lang række laboratoriemæssige forsøg. Formålet har været at forbedre systemet, der kategoriserer akvakulturanlæggene som værende BKD-frie eller -inficerede. I starten medførte det daværende system, at mange anlæg (også avlsanlæg) blev erklæret ”under mistanke” og dermed ikke kunne afsætte fisk/æg, før en endelig diagnose forelå ofte mange uger senere.
Betydningen var de første år forholdsvis lille, men efter at mange anlæg er gået over til recirkuleringsteknikken, har sygdommen fået helt anderledes store konsekvenser. På anlæg med recirkulering er det konstateret, at BKD ofte giver anledning til en øget grad af konstant forhøjet dødelighed især i forårsmånederne.
Situationen var uholdbar og i 2007 blev der indført en ny procedure, som siden hen har vist sig at fungere tilfredsstillende, så både dambrugene og deres kunder tilgodeses på den bedst mulige måde.
På enkelte anlæg er der også set tilfælde med massiv dødelighed. Nogle anlæg har været så hårdt ramt, at tørlægning og desinfektion har været eneste udvej. Heldigvis har det efterfølgende vist sig, at hvis smitteforebyggelsen er i højsæde, og man kun besætter med BKD-frie registrerede æg eller fisk, så er det rent faktisk muligt at holde sygdommen ude.
Hele overvågningsprogrammet har været velvilligt medfinansieret af Henriksens Fond og de resterende midler fra Foreningen Forsøgsdambruget. Programmet har kostet i alt 626.880 kr.
Yderligere information om sygdommen kan findes på Dansk Akvakulturs hjemmeside, link: http://www.danskakvakultur.dk/files/Helsenyt/Helsenyt%201%202004. pdf . BKD overvågningsprogrammet Dansk Akvakultur iværksatte i 2005 sammen med Fødevarestyrelsen og Veterinærinstituttet en undersøgelse, som skulle klarlægge, hvor udbredt BKD var på daværende tidspunkt og med det klare mål at kunne erklære store dele af Danmark for BKD fri. Undersøgelserne i 2005 viste dog hurtigt, at BKD-bakterien allerede var spredt til en lang række anlæg fordelt over hele Danmark. Strategien blev derfor ændret til at have fokus på især avlsdambrug og sættefisk anlæg. Ideen var, at såfremt vi kunne registrere sådanne anlæg BKDfrie, så vil det også fremover være muligt for andre dambrug, at indkøbe BKD-frie æg/yngel til sin produktion.
BKD inficeret fisk med hævet fast nyre og væske i bughulen (Foto: Helma Slirendrecht)
Ca. 100 anlæg blev tilbudt at indgå i overvågningen, men efter tilbagemelding og gennemgang af anlæggenes sundhedsstatus endte det med, at ca. 70 anlæg kunne indgå i overvågningen. Disse anlæg er nu blevet overvåget i tidsperioden 2006-2008 og for nuværende er ca. 40
0066-07
Specialviden inden for akvakultur
Japanerne bruger dog flest penge på fisk, i det over 17 % af Japanernes fødevarebudget går til fisk.Vi bruger godt ca. 6 %, mens de i USA kun bruger sølle 2,4 %. Det er da også en kende bemærkelsesværdigt, at borgerne i både Spanien og Frankrig bruger flere penge på at købe fisk end amerikanerne. Den Europæiske top fem i kategorien ”købe fisk” (euro) udgøres af Spanien (10.5 mia.), Frankrig (10,3 mia.), Italien (8,6 mia.), Tyskland (4,3 mia.) og UK (3,9 mia.).
Nye projektansøgninger
Vi har sammen med en række samarbejdspartnere indsendt fire nye projektansøgninger. Revision Regnskab Økonomistyring Skatterådgivning
Under Miljøstyrelsens pulje om miljøeffektive teknologier har vi søgt om tilskud til projekt ”Udleder kontrolsystem på modeldambrug type 3”. Projektets overordnede formål er at afprøve og demonstrere brugen af et state of the art kontinuerligt målesystem på modeldambrug type 3 med henblik på at monitere både anlæggets udledninger og de interne driftsparametre. Måleprogrammet skal bruges til både transportkontrol og tilstandskontrol, og skal dermed bane vejen til det ”foderkvote frie dambrug”.
PricewaterhouseCoopers Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Tlf. 9611 1800 holstebro@pwc.dk www.pwc.dk/holstebro
EU’s borgere spiser mest fisk
Det fremgår af en ny analyse fra EU Kommissionen. Europa er verden største marked for fisk, og EU fører foran både Japan og USA. I 2007 fortærede EU’s borgere hele 12 millioner tons fisk til en samlet værdi på 55 mia. Euro.
Vi har endvidere indsendt to ansøgninger til Fiskerifonden. Der har vi søgt om tilskud til projekt ”Marindi” og projekt ”Energieffektivitet i recirkulerede akvakulturanlæg”.
Vi er mere end blot et effektivt foder! - læs videre på www.aller-aqua.dk
DEN EKSTRA FORDEL
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. nr. 73 26 12 03 .
– your partner in fish feed
Førstnævnte er afledt af arbejdet i struktur- og afsætningsudvalget, og projektet bygger på to ben. Vi søger om tilskud til at gennemføre en større målrettet informationskampagne om akvakultur og til at gennemføre forskellige tiltag omkring udvikling af nye produkter. Energiprojektet har til formål at optimere energiforbruget på recirkulerede anlæg med henblik på at forbedre driftsøkonomien og mindske udledningen af CO2.
alternativer til måltiderne – og ingen gik sultne derfra. Hanegal benyttede lejligheden til at præsentere endnu et nyt produkt med økologiske opdrætsørreder: En økologisk ørredgrillpølse, som vakte stor begejstring blandt de besøgende!
Endelig har vi indsendt en ansøgning til H. Henriksens Fond om kontrol af parasitter i dambrug. Der er fokus på gælleamøben, anvendelsen af pereddikesyre og afprøvning af alternative midler mod fiskedræber.
Temadag
Torsdag den 26. november 2009 afholdes der temadag på Ferskvandscentret i Silkeborg. Emnet er velfærd hos opdrætsfisk. Dagen arrangeres i samarbejde mellem DTUAqua Hirtshals og Dansk Akvakultur/AquaCircle. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Mere herom senere.
”Projekt Fugl & Fisk” – blev sluppet løs i AQUA..
Lørdag, den 1. August gik tæppet for projekt Fugl & Fisk’s første markedsdag med præsentation af økologiske opdrætsfisk og fjerkræ på AQUA i Silkeborg. 650 gæster i alle aldre havde tilsidesat lørdags sysler for at blive klogere på
Vi udfører alt arbejde inden for Dambrug: - Fagentreprise - Totalentreprise
- Hovedentreprise - Projektering
Vore fagområder
Vi er medlem af
Se mere på
- Levering af komplette biofilteranlæg - Rørarbejde og grundvandssænkning - Lydisolerede teknikhuse - Jordarbejde - Betonarbejde - Stålarbejde - Beluftning - Element leverance - Og meget mere
www.HME.dk eller ring 98 66 11 00 og få et godt tilbud
Eksport 2009/2008 Periode: Januar - Maj 2009
2008
Ændring
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
1.667 86 1.410 5.171 349 778 3.739
40,6 2,7 31,3 98,5 7,2 11,6 123,4
24,34 31,66 22,21 19,05 20,59 14,96 33,01
1.713 280 1.787 2.951 649 1.076 3,921
42,1 6,0 40,0 58,6 16,7 22,2 135,0
24,56 21,39 22,41 19,84 25,68 20,61 34,44
-46 -194 -377 2.220 -300 -298 -181
-1,5 -3,3 -8,7 39,9 -9,5 -10,5 -11,6
-0,22 10,26 -0,19 -0,79 -5,10 -5,65 -1,43
13.201
315,4
23,89
12.377
320,5
25,90
824
-5,1
-2,01
640
24,4
38,19
641
43,4
67,75
-1
-19,0
-29,57
512 84 101 5
28 6 4 0
54,27 75,08 43,73 91,71
621 111 81 6
37 9 6 1
59,89 79,76 69,39 153,95
-109 -27 20 -1
-9,4 -2,6 -1,2 -0,4
-5,62 -4,68 -25,65 -62,25
701
38,9
55,50
818
52,5
64,17
-117
-13,6
-8,66
14.541
379
26,05
13.836
416
30,10
705
-37,7
-4,05
Ørreder1 Levende Fersk/kølet > 1 kg Fersk/kølet < 1 kg Frossen > 1 kg Frossen < 1 kg Filet Røget Ørred i alt Rogn2 Ål Levende Fersk/kølet Frossen Røget Ål i alt I alt
Note: 1: Omregning til rund fisk: ”Fersk/kølet/frossen”: 83 pct, ”røget” og ”filet”: 47 pct. 2: Inkludere fersk og frossen Kilde: Danmarks Statistik