Nyhedsbrev Oktober 2009
Erhvervspakke byder på nye muligheder Den 22. september indgik regeringen en aftale om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder (SMV). Baggrunden er, at SMV’er fortsat har problemer med at få lån i banken til nye investeringer. Med henblik på at understøtte deres muligheder for øget vækst og eksport indføres en målrettet – men midlertidig - indsats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for SMV. Pakken indeholder forskellige elementer, hvoraf følgende vurderes at være særlig relevante for vores sektor: 1. Bedre muligheder for eksport Der indføres en midlertidig kautionsordning for drifts- og oparbejdningskredit. Eksport Kredit Fonden (EKF) kan yde kautioner på 2 mia. kr. frem til udgangen af 2010. Ordningen indebærer, at EKF får mulighed for at kautionere op til 80 pct. i forbindelse med eksportvirksomheder og disses underleverandørers drifts- og oparbejdningskredit i pengeinstitutter. Der indføres yderligere en forenklet procedure for små kautioner op til 5 mio. kr., hvor virksomheden kan ansøge via eget pengeinstitut.
2. Styrkelse af eksportfremmeindsatsen for SMV Den kollektive eksportfremmebevilling styrkes midlertidigt ved at der tilføres ekstra 15 mio. kr. i 2009 og 25 mio. kr. i 2010. Endvidere styrkes rådgivning om eksportstart til mindre virksomheder midlertidigt ved at tilføre ekstra 7 mio. kr. i 2009 og 7 mio. kr. i 2010. Der er i 2009 afsat 12,9 mio. kr. til indsatsen. 3. Bedre lånemuligheder for SMV For at forbedre SMV adgang til lån til forretningsudvikling gennemføres en midlertidig styrkelse af vækstkautionsordningen.Vækstkaution retter sig mod mindre virksomheder på op til 100 ansatte og gives til ny forretningsudvikling.Vækstkaution retter sig mod start af virksomhed, investeringer i etablerede virksomheder samt ejerskifte.Vækstkaution administreres via pengeinstitutterne, der modtager ansøgninger og videreformidler disse til Vækstfonden, hvis pengeinstituttet vurderer, at virksomheden er kreditværdig. Vækstkautionsordningen styrkes
Dette nummer indeholder bl.a.: Side - 2 Fakta om ”Fish in - Fish out” Side - 2 WWF ørred dialog Side - 3 Godtgørelse af energiafgifter Side - 4 Vandindvinding Side - 5 Bortfald af produktions tilladelse Side - 5 Forenkling af klagenævn Side - 6 Tilbagegang i eksporten Side - 7 Dyrlægens Hjørne
Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen
Senior rådgiver: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen
Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902 - 276X
Formand: Karl Iver Dahl-Madsen
Chefkonsulent: Lisbeth Jess Plesner
Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61
Administration: Marianne Sneftrup (annoncer) Linda Busack Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen
Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer.
danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
Formandens syn og holdninger Er der også noget, der hedder ”blå vækst”?
Grøn vækst har vi alle efterhånden hørt om, men blå vækst, hvad er nu det for noget? Det træffer sig således, at vi sammen med vores øvrige gode kolleger i fiskeerhvervet, har henvendt os til fødevareminister Eva Kjer Hansen, for bl.a. at bede om fuld hjemtagning af EU-midler og andre gode ting. Fødevareministeren svarede som sædvanligt venligt og imødekommende på vores henvendelse, men sluttede af med at bede om en samlet ”Blå Vækst” strategi for hele fiske- og skaldyrserhvervet. I Dansk Akvakultur synes vi umiddelbart, det lyder som en god ide.Vi har meget til fælles med de øvrige fiskeerhverv.Vi vil gerne i fællesskab fremme forbruget af vores sunde og velsmagende produkter, og i opdrættet bruger vi både fiskemel og fiskeolie som en del af foderet til vores fisk. Vi synes i høj grad, at vi allerede har leveret vores sektors bidrag til samlet blå vækst plan gennem vores egen ”grøn vækst” plan, men vi vil meget gerne arbejde sammen med de andre ”fiskesektorer” for at få udarbejdet en blå vækst plan for hele erhvervet. Der er naturligvis nogle udfordringer knyttet til en sådan fælles planlægning. Det er ikke nogen hemmelighed, at fiskerne ikke er alt for begejstrede for den stadig større betydning opdrættet har for det samlede udbud af fisk og skaldyr, og føler, at vi udsætter dem for en besværlig konkurrence.Vi synes heller ikke det er særligt sjovt, når nogle fiskere med en rygmarvsrefleks går imod havbrug, som er en af de meste miljøeffektive former for animalsk produktion overhovedet og en hovedhjørnesten i vores strategi. Men det får nu være, vi har så mange fælles interesser, og det er så vigtigt for os at stå sammen, at vi ubetinget må følge ministerens opfordring til at udarbejde en fælles blå vækst strategi. Jeg ser to vigtige grundpiller i en sådan strategi. For det første må det være det samlede erhvervs opgave at forsyne verdens forbrugere med sunde og velsmagende fisk, skaldyr og tang. Disse produkter skal hentes der, hvor det er erhvervsmæssigt mest lønsomt, uanset om det er opdræt eller fiskeri, og produktionen/ fiskeriet skal ske inden for samfundsmæssigt acceptable rammer. For det andet skal vi hjælpe hinanden med at erobre havet, som er en fremtidens platform for fødevareproduktion. På havet er der masser af plads, ingen mangel på vand, næringsstoffer og kulstof og ved at fortsætte udviklingen af fødevareproduktionen på havet, kan vi mindske den samlede fødevareproduktions ”fodaftryk” betydeligt. Vi har haft nogen drøftelser med de andre ”fiskesektorer” om disse forhold og håber snart at kunne komme i gang med en konkret udformning af en ”blå vækst” strategi. Karl Iver Dahl-Madsen
midlertidigt ved at hæve rammen for vækstkaution med 1,5 mia. kr. til udgangen af 2010. Der vil være to vinduer i den styrkede vækstkautionsordning, der omfatter alle erhverv, idet det bemærkes, at primærleddet – fx landbrug og akvakultur - hidtil har været afskåret fra at bruge midler fra Vækstfonden, men den begrænsning er nu ophævet midlertidig. Den enkelte virksomhed kan kun søge én gang i den periode, hvor den midlertidige styrkelse løber. Under det første vindue yder staten vækstkaution til forretningsudvikling og drift i tilknytning til forretningsudvikling. Præmien på Vækstkaution er 1,25 pct. af kautionsbeløbet hvert år, og der opkræves en stiftelsespræmie på 2 procent af garantibeløbet ved kautionens start. Kautionen kan maksimalt være på 75 pct. af lånet. Den samlede midlertidige kautionsramme for denne del af ordningen udgør 750 mio. kr. Det andet vindue omfatter lån til opførelse af fast ejendom og andet, der kan opnå realkreditfinansiering. Da sikkerheden vil kunne tinglyses som grundlag for delvis realkreditfinansiering, ydes kautionen kun på de yderste 50 pct. af lånet. Kautionen kan maksimalt være på 75 pct. over for penge- eller realkreditinstituttet. Den samlede midlertidige kautionsramme for denne del af ordningen udgør 750 mio. kr. Kom-i-gang-lån er en lignende ordning for kaution til iværksættere og meget små virksomheder. Parterne er enige om, at Kom-i-gang-lån styrkes med 50 mio. kr. frem til udgangen af 2010.
Fakta om ”fish in – fish out” forholdet Det hersker mange misforståelser om, hvor mange kg vilde fisk der anvendes til fremstilling af ét kg opdrættet fisk. Princippet omtales som ”fish in - fish out” forholdet - FIFO - og udtrykkes som fx 5:1, hvilket betyder, at der anvendes 5 kg vilde fisk til fremstilling af 1 kg opdrættet fisk. En række medier har sat fokus på emnet, og det har ledt frem til vedvarende beskyldninger om, akvakultur ”støvsuger” havene for fisk til fremstilling af foder. Dansk Akvakultur er grundlæggende imod brug af FIFO beregninger, da vi ikke mener, det sikrer optimal udnyttelse af havets ressourcer.Vi er fortaler for en alternativ tilgang, hvor råvarerne til fremstilling af fiskefoder kategoriseres som bæredygtige ud fra objektive standarder. IFFO – International Fishmeal and Fishoil Organisation – har lavet en mere detaljeret videnskabelig udredning af FIFO problematikken, og vi har på den baggrund udarbejdet et kort og præcist faktablad om emnet, som vi vedlægger dette nyhedsbrev.
WWF ørred dialog Der arbejdes fortsat med at fastlægge globale standarder for bæredygtigt ørredopdræt i ferskvand, og det tredje møde i ørred dialogen afholdes i Barcelona den 5. og 6. november. Resultaterne fra de to første møder foreligger i form af udkast
til ”principper” og ”kriterier”. På mødet i Barcelona skal det foreliggende udkast drøftes igen, og der tages hul på opgaven med at fastlægge ”indikatorer” og de egentlige ”standarder”.
Vi har derfor anmodet PricewaterhouceCooperes om at rette henvendelse til SKAT med anmodning om at få et bindende svar på, at fritagelsen omfatter alle former for fiskeavl og ikke blot dambrug.
Du kan læse mere om ørreddialogen på http://www.worldwildlife.org/what/globalmarkets/aquaculture/ troutdialogue
Det går i fisk for Tyskerne Forbruget af fisk i Tyskland er steget fra 15.5 kilo per person i 2007 til 15.6 kilo i 2009, og det forventes at stige yderligere til 16 kilo i 2009.Væksten drives overvejende af øget forbrug af pangasius. Den mest populære fisk er fortsat alaska pollock, der tegner sig for 24.7 % af markedet. På andenpladsen kommer sild med 20.8 % fulgt af laks (11.1 %) og tun (10.2 %). Pagasius har en markedsandel på 4.4 %, men andelen er stærkt stigende. I de første seks måneder af 2008 er importen af frosne pangasius fileter således steget fra 8.128 tons til 15.280 tons, en stigning på knap 90 %.
Kompetencer w w w w w w w w w w w w w
En anden årsag til stigningen i forbruget er, at salget i discount kæder som Lild og Aldi er stigende, og de tegner sig nu for mere end 50 % af det samlede fiskesalg.
Selskabsret Skatteret Virksomhedstransaktioner Insolvens og rekonstruktion Ansættelsesret Offentlig ret Fast ejendom Proces – og voldgiftsret Erstatnings – og forsikringsret Familie – og arveret Landbrugsret Miljøret Strafferet leoni advokater
Forbruget er dog stabil på de enkelte kategorier, hvor 35 % af fisken købes frossen, 31 % i marinader eller sovser og kun 8 % sælges som fersk fisk.
Generalkommandoen Sct. Mathias Gade 96 B 8800 Viborg Tlf. 86 62 06 00 Fax 86 62 06 49 post@leoniadvokater.dk Kontakt advokat Per Steffensen
Godtgørelse af energiafgifter Folketinget vedtog i 2009 den såkaldte ”Forårspakke 2.0”, der medfører omfattende ændringer af afgiftslovene med virkning fra 2010. Ændringerne betyder bl.a., at virksomhederne i årene 2010-2012 selv skal betale 1,6 øre pr. kwh af afgiften, og fra 2013 skal der betales 6,2 øre pr. kwh. Der er dog indført visse undtagelser, idet ændringen ikke gælder for forbrug af elektricitet til processer indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse.Ved disse processer kan virksomheden således også få godtgjort elafgiften fuldt ud.
Finner klager igen over at nordmændene dumper billig laks i Finland Det fremgår af en artikel i Intrafish, hvor direktøren for de Finske opdrættere – Mikko Poskiparta – klager over, at Nordmændene dumper billig laks og ørreder ind i Finland.
Problemet er, at den Danske lovgivning afgrænser akvakultur til dambrug, hvor det bagvedliggende EU energibeskatningsdirektiv, anvender betegnelsen ”piscicultural”, som vel bedst kan oversættes til fiskeavl.
Prisen på Norsk laks er systematisk lavere i Finland end i andre EU lande, og det presser priserne ned på opdrættede Finske store ørreder. Årsagen til ”dumpingen” henstår i det uvisse, al den stund det Finske marked er underforsynet med fisk, og de underliggende markedsforhold kan derfor ikke
forklare det. Finnerne opdrætter årligt ca. 12.000 tons store ørreder, som afsættes på hjemmemarkedet.
medfører for stor en påvirkning af vandløbene omkring dambrugene, samt at Qmm er fastsat korrekt.
Vandindvinding – for lidt vand om sommeren
Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Holtermann Index
Mange dambrugere oplever, at der er langt mindre vand end Qmm i vandløbene i perioder af sommeren. Dette giver store problemer, da der så kun er en lille del tilbage til dambrugeren, da der altid skal være ½Qmm frivand til vandløbene. Hvis der således f.eks. kun er 70 % af Qmm tilbage, kan dambrugeren kun indtage 20 % af Qmm.
LT Denmark
150
Fishoil Soya HP Non-GMO
Q1 2009: Index = 100
130
Praksis er, at dambrugeren har tilladelse til at indtage mere vand til dambruget i de tørre perioder, såfremt det pumpes tilbage til indtaget, så der kan opretholdes en vandføring på mindst ½Qmm omkring dambruget. Det er vigtigt, at denne praksis bibeholdes i de nye tilladelser.
Rapeseed oil B-Wheat
110
90
70
50 Q1 (01 jan)
Q2 (01 apr)
Q3 (01 jul)
Q4 (01 okt)
2009
Disclaimer Råvareprisindex
At vandføringen er langt under Qmm kan skyldes: 1. Variationer fra år til år i minimumsvandføringen, hvilket dog ofte kun medfører en mindre variation. 2. Forkert fastsat Qmm. 3. At der indvindes alt for meget vand til andre formål - ofte markvanding, hvor der jo netop er et stort behov i de tørre perioder.
Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet.
Det er således vigtigt, at der ikke gives vandindvindingstilladelser til f.eks. markvanding, der
DA N - E X
(priser omregnet i EUR)
Superprime Peru
We share a passion for eel
Et stærkt foderprogram til ål fortsætter Der er mange grunde til at købe det mest solgte ålefoder i Europa: - Et ålefoder baseret på de bedste og omhyggeligt udvalgte råvarer - Veldokumenterede resultater fra åleopdræt i ind- og udland - Et kontinuert intensivt test- og udviklingsprogram i laboratoriet og i samarbejde med vore kunder - Førsteklasses kunderådgivning omkring fodring, drift, recirkulationsteknik m.m.
BioMar A/S - Mylius Erichsensvej 35 - DK-7330 Brande - tlf. 97 18 07 22 - info@biomar.dk - www.biomar.dk
hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år …”. Dvs. hvis der ikke har været produktion pga. tørlægning, virus, forventninger til ombygning eller lignende i 3 år kan miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse bortfalde, og der skal ansøges på ny. Hvis det er nødvendig at stoppe produktionen i 3 på hinanden følgende år f.eks. pga. virus, er det vigtigt at have en skriftlig aftale med miljømyndigheden mht. vilkårene for at starte produktionen igen.
Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det ”fysiske marked” på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt
Forenkling af klagesystemet
Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris
Der er et lovforslag i høring om sammenlægning af Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet til et klagenævn for at forenkle, styrke og effektivisere behandlingen af klager. Lovforslaget foreslår bl.a. at reglerne for gebyr ændres, således at der skal betales 500 kr. for alle sager. Tidligere var der kun gebyr på klager til naturklagenævnet. Generelt finder vi, at forslaget er positivt, da man gerne skulle undgå at sager – som nu – nærmest kan ligge og blokere for hinanden i de to nævn.
Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark
Bortfald af produktionstilladelse
FEAP skal have en strategi
Man skal være opmærksom på en nyere bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven vedr. kontinuitetsbrud (§ 78a) ”En tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af denne lov, bortfalder,
På det seneste møde i FEAP i Helsingfors blev det besluttet, at FEAP nu skal have en strategi. Det har vi fra Dansk side argumenteret for igennem længere tid, og det er glædeligt, at vores ønsker nu er blevet hørt. Der er også grundlæggende
Vi udfører alt arbejde inden for Dambrug: - Fagentreprise - Totalentreprise
- Hovedentreprise - Projektering
Vore fagområder
Vi er medlem af
Se mere på
- Levering af komplette biofilteranlæg - Rørarbejde og grundvandssænkning - Lydisolerede teknikhuse - Jordarbejde - Betonarbejde - Stålarbejde - Beluftning - Element leverance - Og meget mere
www.HME.dk eller ring 98 66 11 00 og få et godt tilbud
Ørreder er gået tilbage med 2 % svarende til knap 7 mio. kr. Fileter har oplevet den største tilbagegang på ca. 20 mio. kr., mens frosne omvendt er steget med hele 34 mio. kr. Røgede fileter er faldet med 10 mio. kr., hvilket især kan tilskrives faldende afsætning.
Arbejdet med at formulere FEAP’s første strategi er allerede sat i gang, og de enkelte medlemslande er blevet bedt om at fremsende deres nationale strategier til FEAP’s sekretariat. Der afholdes et ekstraordinært strategi møde til februar, og der satses på, at den nye strategi kan være på plads til næste generalforsamling i maj måned 2010.
Specialviden inden for akvakultur
0066-07
enighed om, at der fremover skal fokuseres på politisk lobbyarbejde samt PR og kommunikation. I den forbindelse har Dansk Akvakulturs direktør Brian Thomsen overtaget formandsposten i udvalget for markedsføring og promotion.
Fortsat tilbagegang i eksporten I løbet af årets første 7 måneder er eksporten faldet med 5 % svarende til ca. 28 mio. kr. Rogn tegner sig for en tilbagegang på ca. 13 mio. kr., hvilket især skyldes et voldsomt fald i den gennemsnitlige pris, idet afsætningen er stegt med 3 %, men prisen er faldet med hele 41 %. Ål tegner sig for et fald på 12 % svarende til ca. 8 mio. kr. For åls vedkommende er afsætningen steget med 3 %, mens prisen er faldet med 15 %.
Revision Regnskab Økonomistyring Skatterådgivning
Der er relativt store ændringer indenfor de enkelte segmenter, i det levende ål er faldet med ca. 20 %, mens frosne ål er steget med ca. 58 %, idet den øgede afsætning dog er sket på bekostning af væsentlige lavere priser.
PricewaterhouseCoopers Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Tlf. 9611 1800 holstebro@pwc.dk www.pwc.dk/holstebro
Det bedste fiskefoder-program! - læs hvorfor på www.aller-aqua.dk
– your partner in fish feed
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. nr. 73 26 12 03 .
DYRLÆGENS HJØRNE Danske havbrugsørreder fri for orme-parasitter
metoder. Undersøgelsesteknikken viste sig at være tilfredsstillende, idet vilde havfisk viste sig at være ganske betydeligt inficeret. Således blev der fundet levende ormelarver i fileter fra vilde marine fisk omfattende sild, makrel, torsk, kulmule, kuller, sej, hornfisk og havtaske.
Kurt Buchmann, Jakob Skov, Moonika Marana Olsen og Per Kania. Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet
Betydning Undersøgelsen er af betydning for den fremtidige markedsføring af danske havbrugsørreder, idet det må siges at være et specifikt kvalitetsstempel, at de omtalte parasitter ikke forekommer i produktet fra opdræt. Mange forbrugere føler sig nemlig frastødt af, at der kan forekomme orm i fiskeproduktet – uanset om ormen er død eller levende.Ved brug af de danske havbrugsørreder kan man regne med at risikoen for at indtage disse ormelarver er om ikke fraværende så dog meget begrænset.
Nye undersøgelser udført på Københavns Universitet, Fakultet for Biovidenskab, har vist at danske havbrugsørreder er fri for problematiske ormeparasitter, som ellers forekommer hyppigt i vilde havfisk. Det åbner nye muligheder for markedsføring af havbrugsørreder. Fisk er, som vi ved, en fremragende spise, som vi alle bør spise endnu mere af. Der synes da også at være en tendens til et øget fiskeforbrug i den danske befolkning, hvilket har sat gang i fantasien i de små og store køkkener. Som bekendt er diverse retter baseret på rå ubehandlet fisk (sushi, sashimi, cebiche) i den forbindelse også blevet stadigt mere populære, hvilket har gjort Fødevarestyrelsens anbefalinger om forbehandling af fiskeprodukter meget vigtige. Vilde marine fisk såsom sild, makrel, hvilling, torsk, sej og rødfisk indeholder nemlig ofte ormelarver af slægterne Anisakis (sildeorm) og Pseudoterranova (torskeorm), og de kan fremkalde sygdom hos mennesker, hvis de indtages levende i f.eks. rå fiskeprodukter. Det anbefales derfor – hvis man ikke steger eller koger sine fisk – at nedfryse fiskeproduktet til minus tyve grader og opbevare fisken ved den temperatur i mindst 24 timer. Det vil nemlig slå ormene ihjel og forebygge infektionerne, som kaldes hhv. anisakiose og pseudoterranoviose.
Risiko Den danske undersøgelse er i overensstemmelse med undersøgelser foretaget andre steder i Verden, hvor man har undersøgt opdrættede laks og regnbueørreder fra havbrug. I alle tilfælde - på nær et enkelt - er laksefiskene fra opdræt blevet påvist fri for de problematiske ormelarver. Den enkelte undtagelse forekom i Canada, hvor man fandt en enkelt ormelarve efter at have undersøgt 893 laks fra et havbrug i British Columbia (vestlige Canada). Der foreligger således en meget lille risiko for, at en inficeret vildfisk kan forvilde sig ind i et netbur, hvor den kan blive spist og på den måde overføre ormen til en havbrugsfisk. Derfor må man stadig kræve, at forbrugeren skal forbehandle fiskeproduktet efter Fødevarestyrelsens anbefalinger og regler indtil eventuelle ændringer af disse foreligger.
Ormefri Livscyklus for Anisakis-parasitten forekommer til stadighed i vore farvande. Den er kompliceret og omfatter en hval, som huser de voksne orm i maven, små krebsdyr, som inficeres ved at æde små ormelarver, små fisk som æder krebsdyr (og derved inficeres), større fisk som æder mindre fisk og endelig får hvalerne infektionen ved at æde små og store fisk. Livscyklus er skitseret i figur 1.
Figur 1. Livscyklus for Anisakis-parasitten. Den voksne orm opholder sig i maven på hvaler (f.eks. mars vin). Ormeæg fra hunormen passerer ud i havmiljøet med hvalens fækalier. Ægget klækkes og ormelarven ædes af et krebsdyr, som derved inficeres. Hvis en fisk æder krebsdyret vil fisken blive inficeret. Hvis en større fisk æder den lille fisk overføres ormen til rovfisken. Hvalen erhverver ormeinfektionen hvis den æder en inficeret fisk. Mennesket kan blive inficeret med den levende ormelarve, hvis denne indtages med rå eller ubehandlet fiskeprodukter. Ormen bliver ikke voksen i mennesket, men gennemtrænger tarmvæggen og kan give betydelige smerter.
Fra november 2007 til oktober 2008 gennemførtes på Laboratoriet for Fiskesygdomme, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet (tidligere kaldet Landbohøjskolen) en undersøgelse af danske havbrugsørreder fra et større dansk havbrug. Der blev hver måned udtaget prøver fra havbruget og fiskene undersøgtes meget omhyggeligt for tilstedeværelse af parasitter. Ikke alene anvendtes mikroskop, men muskulaturen på fiskene blev også kunstigt fordøjet for at afsløre eventuelt skjulte ormelarver i kødet. Der blev ved disse undersøgelser ikke fundet en eneste ormelarve i regnbueørrederne. Hverken kropshule, organer eller kød var inficeret. Årsagen til at der ikke forekommer orm i de danske havbrugsørreder er naturligvis, at fiskene fodres med varmebehandlet ektruderet tørfoder, som ikke indeholder disse ormelarver. Opdrætsfiskene holdes simpelthen fri for at deltage i den omtalte livscyklus.
Illustrationen er fra: Buchmann, K., Bresciani, J., Pedersen, K., Ariel, E., Dalsgaard, I., Madsen, L. (2009). Fish Diseases – An introduction. Biofolia, Frederiksberg. ISBN 978-87-91-31943-3
Vilde fisk inficeret Det skal nævnes, at der til sammenligning blev indsamlet prøver af en række vilde danske havfisk, som blev undersøgt med de samme
Eksport 2009/2008 Periode: Januar - Juli 2009
2008
Ændring
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
Tons
Mio. kr.
kr./kg
2.313 115 1.723 6.735 386 651 5.428
56,4 4,1 39,9 131,9 8,0 10,9 179,4
24,39 35,38 23,19 19,58 20,72 16,80 33,04
2.118 351 2.214 4.954 454 1.465 5.623
51,9 7,8 51,5 97,5 9,0 30,4 189,3
24,50 22,09 23,25 19,68 19,86 20,76 33,67
195 -237 -491 1.782 -68 -815 -194
4,5 -3,7 -11,5 34,4 -1,0 -19,5 -9,9
-0,11 13,29 -0,06 -0,10 0,86 -3,96 -0,62
17.351
430,6
24,82
17.179
437,3
25,46
172
-6,7
-0,64
859
35,9
41,84
831
49,2
59,15
28
-13,2
-17,30
864 141 204 17
49 10 9 2
56,29 71,46 45,13 100,10
941 187 52 7
59 14 4 1
62,24 76,71 74,21 153,92
-77 -46 152 10
-9,9 -4,3 5,3 0,6
-5,95 -5,26 -29,09 -53,82
1.226
69,6
56,79
1.187
77,9
65,58
39
-8,2
-8,79
19.435
536
27,59
19.197
564
29,40
238
-28,2
-1,81
Ørreder1 Levende Fersk/kølet > 1 kg Fersk/kølet < 1 kg Frossen > 1 kg Frossen < 1 kg Filet Røget Ørred i alt Rogn2 Ål Levende Fersk/kølet Frossen Røget Ål i alt I alt
Note: 1: Omregning til rund fisk: ”Fersk/kølet/frossen”: 83 pct, ”røget” og ”filet”: 47 pct. 2: Inkludere fersk og frossen Kilde: Danmarks Statistik