DANES1-2012

Page 1

DANES路1 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

F E B RUA R 2 0 12

Tema: Danske pas

Samfundsekspert g氓r bag om Danmarks EUformandskab En fantastisk sangkarriere i Indien

Ny skole i udlandet: Hvad er vigtigt?

Fjernundervisning DANES Fjernundervisning er eksibel danskundervisning til børn i udlandet – støttet og anbefalet af Ministeriet for Børn og Undervisning š :7D;I <`[hdkdZ[hl_id_d] [h \eh `[h" Z[h ´dia[h" at jeres barn taler og skriver dansk pĂĽ samme niveau som jĂŚvnaldrende børn i Danmark samt udvikler deres viden om dansk kultur. š :7D;I KdZ[hl_id_d] \´b][h c[Z" kWdi[j ^leh _ verden I ytter hen, og er tilrettelagt, sĂĽ barnets danskundervisning let kan passes ind ved siden af den daglige skolegang. Børnene er i løbende kontakt med deres helt egen lĂŚrer hjemme i Danmark, og vores lĂŚrere giver personlig tilbagemelding pĂĽ elevernes opgaver. š :7D;I KdZ[hl_id_d] \eh[] h f kdZ[hl_id_d]i# portalen abc.danes.dk, hvor eleverne ogsĂĽ kan møde klassekammerater fra hele verden. Vi underviser fra 0. til 9. klassetrin og vores fjernundervisning giver mulighed for, at elever kan gĂĽ op til folkeskolens afgangsprøve i dansk (FSA). Prøven

udlandet. Opgaverne udvikler det danske sprog, samt giver et aktuelt indblik i

I løbet af skoleĂĽret modtager I seks undervisnings-dvd’ere , baseret ! "#$ Vi sprogtester dit barn, for at sikre os, at det modtager den mest optimale undervisning. Alle klassetrin arbejder med grundbøger, som kan bestilles pĂĽ nettet.

“Tak for tiden med Danes Worldwide. Det har vĂŚret en super god løsning for vores børn under vores ophold i Tanzania. Nu er vi vel hjemme, og Asbjørn er gledet problemfrit ind i 6. klasse i Aarhus.â€? – Lene og Ole Malmgaard.

Find mere information pĂĽ www.danes.dk

Artikler 5 Sverige En koncernchef for en forlystelsespark og en kendt sangerinde forklarer, hvad de hver isĂŚr oplever % 8 Udenrigsministeriets nye liste Borgerservice pĂĽ Asiatisk Plads har lanceret et nyt system, der skal

Tema: Danske pas 10 To pas Folketingspartierne melder ud om dobbelt statsborgerskab 11 Fra dansk til canadisk pas Informationsspecialisten Ulla de

Faste sider 4 Leder 17 Ekspertpanelet Udedanske børns retsstilling 19 Foreningsliv Stephanie Surrugue-foredrag

Stricker fortÌller om følelserne

22 Tegning

ved at skifte statsborgerskab

27 Krydsord

12 Langt til nyt dansk pas

forbedre overblikket over dansker-

Danes Worldwides reprĂŚsentant

nes gøren og laden ude i verden

' * 8 ;

28 Samfundsanalyse EU-formandskabet 30 Bøger

18 Dronningens 40 ĂĽrs-jubilĂŚum

tusinde kilometer nĂŚste gang, hun

Tre til de voksne – tre til de

20 Skole før hus

skal forny sit danske pas

yngre

Christiane Louise Majgaard er

14 Pludselig frataget dansk pas

specialist i internationale skoler og

Tobias Winthers datter har fĂĽet sit

giver gode rĂĽd om valg af skole i

danske pas fornyet seks gange –

udlandet

men pludselig mistede hun det

24 Anita Lerches eventyr

16 Fejl giver ingen ret

Hun er fra Herlev og behersker en

Menneskerettighedsekspert

sĂŚrlig sangteknik, som de elsker

opfordrer til revision af loven om

i Indien. Men eventyret begyndte

statsborgerskab

34 Sprogklummen 39 Nyt fra reprĂŚsentanterne Nyt fra Berlin, Betlehem og Jerusalem

med Mike Tyson og Brian Nielsen 36 Visumproblemer i Danmark rammer udedanskere

OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 vÌret talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkürene for jer, der er med til at sÌtte Danmark pü verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk

Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Ă˜ivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Graphorama.dk Annoncer: PĂĄl Jauernik (pal@danes.dk) Korrektur: Ulla de Stricker Forsidefoto: Yaadgar Media Tryk: AKA Print A/S Distribution: IRS ISSN 1904-5360 Ă…rgang 92

Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange ürligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein Š Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes pü FSC-mÌrket papir for at sküne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

DANES 1 2012

3

LEDER

Fokus pĂĽ Danmark Som bekendt overtog Danmark ved ĂĽrsskiftet formandskabet i EU. Dermed kom verden til Danmark, som Ove K. Pedersen skriver i sin Samfundsanalyse inde i bladet. Naturligvis vil verdens opmĂŚrksomhed samle sig om det politiske og om den danske regerings hĂĽndtering af formandskabet. Men det er ikke kun de danske politikere, der kommer i fokus. Det danske formandskab vil ogsĂĽ trĂŚkke interesse for dansk erhvervsliv og danske virksomheder med sig, nĂĽr medierne begynder at bringe historier om – og fra – formandslandet. SĂĽ det nĂŚste halve ĂĽr vil verden have blikket rettet mod Danmark. Og det er verden ikke sĂĽ vant til. For danskerne derimod har det altid vĂŚret naturligt – og nødvendigt – at kigge ud over landets grĂŚnser. Ikke mindst for danske virksomheder, hvoraf mange har medarbejdere udstationeret over hele verden. Til gavn for virksomheden, og til glĂŚde for os alle i det danske samfund. For udedanskere er en ressource for Danmark. De skaffer viden om de lokale markeder, sĂĽ virksomhederne fĂĽr mulighed for at mĂĽlrette deres eksport, ligesom de hjĂŚlper med til at forstĂĽ de lokalansatte. Og nĂĽr udedanskerne vender hjem, er det med knowhow inden for en lang rĂŚkke omrĂĽder. Naturligvis er der ogsĂĽ omkostninger forbundet med at sende medarbejdere ud i verden – bĂĽde økonomiske og personlige. Netop de personlige udfordringer kan man let komme til at overse, og det er en fejl, for trivslen er mindst lige sĂĽ vigtig som jobbet, nĂĽr man opholder sig i udlandet. At skabe sig et netvĂŚrk et nyt sted kan vĂŚre bĂĽde vanskeligt og tidskrĂŚvende. Det er bl.a. pĂĽ dette omrĂĽde, Danes = * # >?Q ; og fĂĽ svar pĂĽ de mange spørgsmĂĽl, der uvĂŚgerligt opstĂĽr, nĂĽr man er pĂĽ udebane.

X = * -

danskere. Dels via direkte henvendelser, dels fra det seminar om udstationering, som vi netop har afholdt sammen med Dansk Industri. Vi er rigtig glade for det gode samarbejde med erhvervslivet – büde gennem DI og direkte med vores stigende antal af Corporate Members. Udedanskerne bidrager til vÌkst i det danske samfund. Og netop fremme af vÌkst og jobskabelse er et af det danske EU-formandskabs dagsordenspunkter. Lad os hübe, det vil lykkes. Det har vi brug for i Europa. Og i Danmark. Anne Marie Dalgaard GeneralsekretÌr

BESTYRELSE Forretningsudvalget Formand Michael M. Mørch NĂŚstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Adm. dir. Bent Pedersen Ă˜vrige bestyrelse Direktør Henrik B. Liisberg Direktør Niels Lundorff, Ă˜strig

4

DANES 1 2012

Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Afdelingschef Finn Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Kurt Thyregod Direktør Jens M. Jensen, Spanien DirektionssekretÌr Marianne Hostrup Richter GeneralsekretÌr Bodil Mørkøv Ullerup

REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958 CVR nr. 53035728

PORTRÆT

I TEKST:

MARIE Ă˜STERGAARD KNUDSEN

FOTO: PR-FOTO

“Mit svenske øjeblikâ€? Andreas Andersen lever af eventyr og er midt i sit eget. Et svensk et af slagsen. Da han fra Bruxelles takkede ja til arbejdet som koncernchef for forlystelsesparken Liseberg i Gøteborg, troede han, at han skulle hjem. Han blev klogere. For Andreas Andersen var der kun ĂŠn vej, da han i

$Q>> %

er typisk dansk og kan vĂŚre ret sort og grov, men i Sverige

koncerndirektør for den traditionsrige forlystelsespark

er der grĂŚnser for, hvad du kan joke med. Men humor er

Liseberg i Gøteborg. Selv beskriver han sin fremgangsmüde

en icebreaker og et meget vigtigt redskab. I stedet har jeg

som all in. Han solgte sin lejlighed, købte hus og tog sin

forsøgt at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Overfor folk,

partner med.

der var bange for ikke at forstĂĽ mig, har jeg joket netop med

“Flytter du til Dubai eller Ghana, vil du altid vĂŚre

Z[ \

sproget.�

udlĂŚnding. Ingen har forventninger om, at du bliver fuldt integreret sprogligt og kulturelt. Anderledes er det med

“Det kunne mange i Danmark lĂŚre afâ€?

et land som Sverige. Her kan du blive integreret fuldt og

Det ledelsesmĂŚssige har ogsĂĽ overrasket ham. Andreas

helt, men det kommer ikke af sig selv. Fra første dag har

Andersen er rundet af en dansk ledelsesstil, der generelt

jeg kastet mig 100 procent ind i kampen. Jeg tegnede

er meget direkte. I Danmark gĂĽr man uden betĂŚnkninger

abonnement pü mange aviser og blade, jeg forsøgte at tale

til chefen, hvis man er utilfreds med visse forhold. I

sproget og skrev alle mine mails pĂĽ svensk, selvom det i

Sverige foregĂĽr kommunikationen mere mellem linjerne.

begyndelsen var noget vÌrre pattebarnssvensk.�

Lederen har en større opgave i at fortolke, hvad der foregür - en opgave, Andreas Andersen har kastet sig ud i.

Det svenske øjeblik

BĂĽde den danske og svenske virksomhedskultur er meget

Gode intentioner til trods var skiftet mellem Danmark

konsensussøgende. Forankring er vigtig, men hierarkiet er

og Sverige alligevel overraskende for Andreas Andersen.

mere udprĂŚget i den svenske. Der er en klar forventning

I tre ĂĽr havde han arbejdet i Bruxelles for en amerikansk

om, at lederen gĂĽr ind og trĂŚffer beslutninger, nĂĽr det er

organisation og troede, det nye job i Gøteborg betød,

nødvendigt. Direkte og fortolkning er ogsü kodeord, nür X

han skulle hjem. Med den forventning i bagagen blev overgangen lidt af et chok: “Jeg tror, alle danskere, der har arbejdet i Sverige, har oplevet det berømte ‘svenske øjeblik’: Du snakker løs i en forsamling, og nĂĽr du tier, bliver der stille. Helt stille. Det kan vĂŚre ret specielt. Ă…rsagen er for det meste, at de mod din forventning ikke forstĂĽr, hvad du siger. Og sikkert heller ikke din humor.â€? Humor har altid vĂŚret et afgørende element for Andreas Andersen. Ikke for ingenting har han brugt sit arbejdsliv i forlystelsesbranchen. Og, som han siger, det er ikke bare fordi, han er vild med rutsjebaner og karruseller. Alt det er blot redskaber til at fĂĽ folk til at more sig sammen. SamvĂŚr og glĂŚde er kerneydelserne, og netop derfor har Andreas

Andreas Andersen, født 1971. Jurist og tidligere vicedirektør for Tivoli. Direktør for den europÌiske del af IAAPA (Forlystelsesparkernes brancheorganisation) Fra februar 2011 direktør for Liseberg i Gøteborg.

Andersen med vilje kĂŚmpet for at fortsĂŚtte med at bruge humoren i sin kommunikation. DANES 1 2012

5

X Andreas Andersen bliver bedt om at komme med en overordnet

Paradoksalt nok. Hans far var diplomat, og i sine første tolv q

karakteristik af danskerne og svenskerne: “Begge kulturer kan lĂŚre af hinanden. Svenskerne er enormt

Zz ; {

venlige over for hinanden. Det er meget positivt, men jeg oplever

selv for at vÌre. Men det rigtige arbejde mütte han bøje sig for,

ogsĂĽ, at det kan dĂŚkke over frustrationer. I visse sammenhĂŚnge

og Andreas Andersen er glad for, at han pĂĽ denne mĂĽde har fĂĽet

ville svenskerne ikke tage skade af at vĂŚre lidt mere ĂŚrlige.

mulighed for at se sig selv i perspektiv.

Mere direkte, som jeg oplever, danskerne er. Til gengĂŚld er jeg

meget glad for at leve i en kultur, der har sĂĽ ĂĽben og venlig en

Først virker det meget som derhjemme. Sü bliver det meget

omgangsform overfor andre kulturer. Tonen er imødekommende

eksotisk og fremmedartet, og til sidst er forskellene udjĂŚvnet.

og ordentlig i medierne, blandt folk og i den offentlige debat. Det

Jeg ved ikke helt, hvor jeg er. Men jeg kan stadig blive helt

kunne mange i Danmark lÌre af.�

eksalteret over det fremmedartede i, at vi om sommeren kan

Z[ % |

cykle ud til skĂŚrgĂĽrden og bade, over at fĂĽ serveret brunkager Cykelture til skĂŚrgĂĽrden

med blĂĽ ost og opdage, at jeg skal nĂĽ Systemet inden klokken

Andreas Andersen lever af eventyr og er midt i sit eget.

^ ; * {

PORTRÆT

I TEKST:

MARIE Ă˜STERGAARD KNUDSEN FOTO: PR-FOTO

â€?Jeg føler stadig, jeg skal ud at rejse – nĂĽr jeg kører hjemâ€? Afstand har ingen betydning for eventyret. Multikunstneren Annette Heick ; _ hjem i TygelsjĂś i SydskĂĽne. Snart udkommer multikunstneren med popalbummet GrĂŚnseløs. Et samarbejde mellem danske og svenske kunstnere. Hvorfor? For at sige tak. For ti ĂĽr siden tog Annette Heick sammen med sin mand

lunde enige om, hvordan et samfund skal virke for at vĂŚre

hul pĂĽ deres internationale eventyr. Begge havde udlĂŚng-

godt. Men der er ogsĂĽ mange kulturelle forskelle. Der her-

] % -

sker en korrekthed i Sverige, som ikke pĂĽ samme mĂĽde er

men med et vennepar. Den plan blev af forskellige ĂĽrsager

kendetegnet i Danmark. Børn og unge ligger ikke under-

skrinlagt. Men det internationale pirrede stadig i dem. De

drejet i druk fredag aften, man klĂŚder sig pĂŚnt pĂĽ, og man

fandt en løsning – ikke pĂĽ den anden side af jorden – men

taler ordentligt med og om hinanden.�

pĂĽ en stor grund syd for Malmø med udsigt til Ă˜resund. Helt tĂŚt pĂĽ Danmark. Her rev de et gammelt hus ned og

Stadig eksotisk

byggede deres eget. En lang proces, de fortalte om i bogen

Inden for sit eget omrüde – musikken – ser Annette Heick

Hinsidan. Løsningen var perfekt. De kunne pleje deres

ogsü en klar svensk egenart: I Sverige skelner man ifølge

karrierer og alligevel vÌre i et andet nationalt miljø.

] ^ -

“PĂĽ det overordnede plan er der naturligvis mange lig-

te Heick er det udtryk for en sÌrlig selvbevidsthed – sven-

hedspunkter mellem Danmark og Sverige. Vi er nogen-

X

6

DANES 1 2012

til Melodi Grand Prix, Abba eller det populĂŚre tv-program

hele tiden til at opleve nuancerne. Om gevinsterne ved at

AllsĂĽng pĂĽ Skansen, der blander alle musikgenrer.

bosĂŚtte sig i en anden kontekst siger hun:

Annette Heick arbejder i Danmark, men har sin hver-

“Du bliver alert over for nye indtryk. Det bryder grĂŚnser

dag med hus, mand og børn i TygelsjÜ i Sverige. Hun pend-

ned, og du kommer pĂĽ nye ideer. Det er en fornemmelse

ler derfor hver dag mellem de to lande, og det fĂĽr hende

af frihed. Jeg føler stadig, at vi er midt i vores livs eventyr. NĂĽr jeg kører hjem over Ă˜resundsbroen, har jeg en fornemmelse af, at jeg skal ud at rejse. Det er stadig eksotisk for mig.â€? En hyldest Lige nu er Annette Heick ved at fĂŚrdigproducere et nyt popalbum. Alle sangene pĂĽ pladen er nykomponerede, og hun har skabt dem i samarbejde med bĂĽde danske og svenske kunstnere – heriblandt svenske Uno Svenningson, danske Martin Brygman og svenske Erik Bernholm. Ideen er at knytte den danske og den svenske popkultur sammen. At lave en plade med det bedste fra det svenske og det danske. PĂĽ denne plade ville Annette Heick gøre op med forestillingen om, at alle numre pĂĽ en plade skulle have den samme sound. Hun ville bryde den grĂŚnse. Heraf navnet pĂĽ albummet: GrĂŚnseløs. Men ikke bare er numrene forskellige, forskellene – og det grĂŚnseløse – blomstrer ogsĂĽ inden for de enkelte sange. Lyde, nationaliteter, stemmer og genrer er blandet. Den svenske heavysanger Eric Nytomt er parret med Heicks egen alt andet end rĂĽ stemme, rock og blues med Om projektet siger Annette Heick: “FormĂĽlet med at opbryde genrerne er at fĂĽ folk til at tĂŚnke i nye baner. Dermed er albummet en hyldest til det, der kommer af at bevĂŚge sig mel z at sige tak pĂĽ. Tak for, at jeg er blevet taget sĂĽ godt imod i et nyt land.â€?

Annette Heick, født 1971 TV-vĂŚrt pĂĽ bl.a. programmerne Room Service og Mit sande jeg Forfatter til Hinsidan fra 2003 og Gør det noget jeg støvsuger imens fra 2008 Musicalskuespiller i Wicked og Elsk mig i nat q ?QQ } ~ €  Â‚ Annette Heick har to sønner – Storm pĂĽ tre og Eliot pĂĽ syv. Hendes mand, Jesper, er kok.

DANES 1 2012

7

TE KS T: M IKKEL SCH O U

Den nye danskerliste Udenrigsministeriet har introduceret en forbedret udgave af den sĂĽkaldte danskerliste. Danskere i udlandet skal registrere sig pĂĽ ny for at vĂŚre med pĂĽ listen. Det kan vĂŚre en fordel at vĂŚre registreret pĂĽ Udenrigs-

Store ambitioner

ministeriets danskerliste, hvis du opholder dig eller bor i

Den tidligere danskerliste var lagt ud pĂĽ de enkelte ambas-

udlandet. Gennem danskerlisten kan Udenrigsministeriets

saders hjemmesider. Derfor kan Borgerservice ikke umid-

Borgerservice nemlig give dig informationer om situatio-

delbart fortĂŚlle, hvor mange navne, den gamle liste inde-

nen, hvis du er i et omrĂĽde, der rammes af naturkatastrofe

holdt.

eller uroligheder. ÂťVi kan give oplysninger om for eksempel evakuering

ÂťMen det har formentlig vĂŚret omkring de 50.000. Og det kommer vi nok op pĂĽ igenÂŤ, forventer Ole Neustrup.

over email og mobiltelefon. Vores største opgave er rüd og

Han opfordrer i øvrigt büde danskere, der er bosat i ud-

vejledningÂŤ, siger Ole Neustrup, souschef i Udenrigsmini-

landet, og danskere, der rejser pĂĽ egen hĂĽnd, til at blive re-

steriets Borgerservice.

gistreret pĂĽ danskerlisten. Det gĂŚlder isĂŚr dem, der rejser i

Men listen giver ogsĂĽ Borgerservice mulighed for at fĂĽ oplysninger frem om danskere, der forsvinder i udlandet

lande med forhøjet risiko for, at Udenrigsministeriets Borgerservice skal trÌde til med rüd og vejledning.

} ; des igen.

Siden den nye danskerliste kom i brug i midten af december 2011, er 4.489 danskere blevet registreret. DesvÌrre var det ikke muligt at overføre oplysningerne fra den tidligere danskerliste. Borgere, der vil vÌre registreret, skal gøre det en gang til; til gengÌld er det blevet nemmere:

„

selv løbende kan registrere nye oplysninger, siger Ole Neustrup.

IB International Baccalaureate - den internationale studentereksamen • internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning pü engelsk

Pü Udenrigsministeriets hjemmeside opretter borgeren q kan borgeren selv indføre aktuelle oplysninger, som for

Du kan bo pĂĽ skolens kostafdeling. Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen og kostskolen.

eksempel kortere rejser vÌk fra den bopÌl, vedkommende ellers har registreret. Tidligere skulle hele registreringen gøres om. Som noget nyt kan borgeren ogsü tilføje andre rejsende, der ikke er registreret pü listen. Ved grupperejser er det derfor ogsü tilstrÌkkeligt, at Ên af de rejsende er registreret. For at undgü forÌldede oplysninger pü danskerlisten für borgeren automatisk en email et ür efter den seneste Ìndring af oplysninger. Emailen skal besvares, ellers ryger borgeren af listen efter en müned. 8

DANES 1 2012

Nyborg Gymnasium & Kostskole Skolebakken 13, DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17, fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk, www.nyborg-gym.dk

HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER:

!" # $% & $% $ % '' $ ( ) * $ * +/ 0 1 1

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn HERLUFSHOLM ER EN TRADITIONSRIG DANSK SKOLE med mange elever, der har danske forÌldre, som

er bosiddende i udlandet. PĂĽ Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestĂĽende historiske og naturskønne rammer. Herlufsholm er Danmarks største kostskole med fastboende lĂŚrere pĂĽ elevgĂĽrdene til at sikre trygge rammer for kosteleverne. At vĂŚre kostelev pĂĽ Herlufsholm er spĂŚndende og udfordrende, og mange elever opbygger her vigtige netvĂŚrk for resten af deres liv. Herlufsholms ambition er at udvikle den enkelte elevs potentiale, sĂĽvel fagligt, personligt som socialt.

NB INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE

KONTAKT OS – og fĂĽ svar pĂĽ spørgsmĂĽl eller fĂĽ tilsendt informationsmateriale om skolen. Det er ogsĂĽ muligt at komme pĂĽ besøg pĂĽ skolen.

Klaus Eusebius Jakobsen Rektor HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS HERLUFSHOLM ALLÉ 170 DK - 4700 NÆSTVED FAX +45 55 75 35 14 REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK WWW.HERLUFSHOLM.DK TLF. +45 55 75 35 00

DANES 1 2012

9

TE MA

I TEKST:

Ă˜ IVIN D HOLT E RMA NN

DANES fokuserer pü dÊt at skifte, forny samt pludselig fü frataget sit danske pas. Justitsministeriet forventer i begyndelsen af april at have en stor dobbelt statsborgerskab-redegørelse klar til et eventuelt kommende lovforslag. DANES planlagde oprindeligt her at bringe en rÌkke artikler om netop dette emne, men redaktionen har valgt at vente til ovennÌvnte rapport er fÌrdig.

Dobbelt statsborgerskab DANES har bedt indfødsretsordførerne for de otte folketingspartier kort beskrive de respektive partiers aktuelle holdninger til dobbelt statsborgerskab. Redaktionen har modtaget svar fra følgende: “Liberal Alliance ser muligheden for

“SF har lĂŚnge ønsket, at mennesker

dobbelt statsborgerskab som en naturlig

skulle kunne have dobbelt statsborger-

del af et globaliseret samfund. Det bør

skab. Derfor er jeg glad for, at regerings-

vĂŚre muligt for danskere, der rejser til

grundlaget sĂĽ prĂŚcist beskriver, at det er

udlandet og søger job eller stifter fami-

mĂĽlet. Jeg hĂĽber, at vi snart kan fĂĽ ved-

lie, at fortsĂŚtte deres liv i det nye land som statsborgere

taget en lov herom.�

uden at skulle opgive tilknytningen til og statsborgerskabet

Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti (udtaler sig her

i Danmark.�

som menigt medlem af SF’s folketinggruppe)

Merete Riisager, Liberal Alliance “I socialdemokratiet er vi af den hold“Radikale Venstre har i mange ĂĽr kĂŚm-

ning, at der, som det ser ud lige nu, ikke

pet for dobbelt statsborgerskab. For

er noget sagligt eller fagligt der taler

os handler det om at acceptere, at folk

imod dobbelt statsborgerskab. Men der

godt kan vĂŚre en del af vores fĂŚllesskab, selvom de ogsĂĽ er en del af et andet na-

er behov for at fĂĽ en diskussion i forhold til den kontekst som statsborgerskabet skal forstĂĽs i.

tionalt fÌllesskab. Min allerførste tale pü folketingets taler-

Jeg er ikke specielt enig i den mĂĽde som isĂŚr DF, i skik-

stol handlede faktisk netop om dette. Her er et lille udpluk:

kelse af Langballe og Krarup gang pĂĽ gang har argumente-

Man behøver ikke vaske tavlen ren og afsvÌrge sin fortid

ret med udgangspunkt i krigene i 1849 og 64, og hele den

for at blive dansker. Tilsvarende vil vi heller ikke krĂŚve, at

nationalistiske tankegang der udspringer deraf. Men jeg

danskere klipper bündet til Danmark, fordi de ønsker at fü

tÌnker, at det er nødvendigt at forstü, at de har en pointe

del i rettigheder og pligter i et andet land.�

i forstĂĽelsen af modstanden mod dobbelt statsborgerskab.

Zenia Stampe, Radikale Venstre (forkortet af red.)

Men det betyder for mig, at vi mĂĽ have en debat ud fra den kontekst, vi nu har, f.eks. globalisering og arbejdskraftens

“I Enhedslisten mener vi, det er pĂĽ tide

fri bevĂŚgelighed i EU.

at indføre mulighed for dobbelt stats-

I regeringsgrundlaget er det kort og klart beskrevet: der

borgerskab. Det er et meget stort ønske

skal vĂŚre mulighed for dobbelt statsborgerskab, men jeg er

}

ikke sikker pü, hvordan det skal udmønte sig i den sidste

argumenter for end imod. De praktiske

ende, og hvor langt vi skal gĂĽ. Men som sagt, der er umid-

problemer, der kan vĂŚre forbundet med dobbelt statsbor-

delbart ikke noget fagligt eller sagligt, der taler imod dob-

gerskab, har man fundet løsninger pü i andre lande. Sü mon

belt statsborgerskab.�

#

Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet

hvad vi kan for at holde den nye regering fast pĂĽ deres løfter – ogsĂĽ pĂĽ dette omrĂĽde.â€? Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten

10

DANES 1 2012

TE MA

I

IN T ERVIE W: Ă˜ I V I ND HOLT E RMA NN

Et vemodigt farvel til dansk statsborgerskab Ulla de Stricker, du er født og opvokset i København og

forhindrer mig i at opnü dobbelt statsborgerskab – og der-

NordsjĂŚlland. Hvad skete?

med beholde det danske statsborgerskab, jeg nu engang var

Hvem kunne forudse, at et kibbutzophold i gymnasie-

sĂĽ stolt af.

tiden ville føre til universitetsstudier i Israel og derefter i USA og Canada? Jeg var lykkelig for at fü spÌndende arbej-

Vil du søge om at genvinde dansk statsborgerskab, hvis

de i Toronto og tog ivrigt fat pĂĽ min karriere ... nu undrer

det bliver muligt?

det mig, hvor ürene lige gik hen! Det var vigtigt at bevare forbindelsen med familie, venner og sidenhen kolleger i Danmark, og jeg sørgede for at

OmgĂĽende! Det er indlysende, at jeg ikke har ret til ydelser fra den danske stat ... jeg beder kun om en anerkendelse af, at jeg er og bliver dansk.

vedligeholde det danske sprog pü professionelt niveau. Jeg kommer pü besøg sü ofte, det er muligt, og det er en tilbagevendende glÌde at vise Canada frem for gÌster fra Danmark.

Ulla de Stricker Uddannelse: Student fra BagsvĂŚrd Kostskole. Master

Jeg var meget ked af at skulle opgive det danske og ven-

ˆ\^‰ Š ' * ~  \ ˆ\Š%‰  ‚

tede derfor i ĂĽrtier. Med tiden stod det dog klart, at det ville

og Informationsvidenskab fra McGill University,

vÌre urealistisk at begynde forfra i Danmark – jeg ved, jeg

Montreal.

ikke er alene om at have opdaget fĂŚnomenet ÂŤmanglende

^ ; | Š

dansk arbejdserfaring. Jeg følte faktisk, jeg skyldte Cana-

med fokus pĂĽ produktudvikling og kundebetjening.

da at formalisere det mangeĂĽrige forhold ... og at stemme!

€ >‹‹$ projekter vedrørende informations- og vidensprak-

Har det pĂĽvirket din oplevelse af at vĂŚre dansker?

sis for offentlige instanser og private virksomheder.

Aldrig – det er umuligt at trÌkke den danske identitet ud

OversĂŚtter tekniske og videnskabelige dokumenter

af min bevidsthed. For mig er det at bo og virke i udlandet

fra dansk til engelsk og omvendt. Skriver artikler og

ikke lig med at afvise mine rødder. TvĂŚrtimod – jeg er for

holder foredrag om karrieremuligheder for informa-

eksempel altid ĂĽben for samarbejde med danske institutio-

tionsspecialister. Forfatter til tre fagbøger. Under-

ner og virksomheder. I al beskedenhed mener jeg, vi med

viser pĂĽ University of

ˆ ‰

Toronto.

det ÂŤgamleÂť og det ÂŤnyeÂť land.

*** .

Hvad tĂŚnkte du, da du modtog dit canadiske pas? Hvilket privilegium at vokse op i ĂŠt demokratisk land og frit leve i et andet! Og samtidig: Jeg vil aldrig kunne forstĂĽ tankegangen bag den lov, der

“Det er umuligt at trĂŚkke den danske identitet ud af min bevidsthed. For mig er det at bo og virke i udlandet ikke lig med at afvise mine rødder.â€? DANES 1 2012

11

TE MA

I AF

AN N ET TE V E S T E RG A A RD J E NS E N, RE PR Æ S EN TAN T I N E W Z EAL A N D

Nye pasregler er lig lange rejser Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg lÌste mailen om de nye pasregler sendt fra Udenrigsministeriet til os udedanskere i New Zealand ...

Foto: Privat.

“Fra og med 1. januar 2012 kan Dan-

passituation süledes ud: Efter fødslen skal parret afvente

marks honorĂŚre konsulater i Austra-

en fødselsattest til 100 kroner pr. barn. Derefter skal Rigs-

lien, Fiji og New Zealand ikke lĂŚn-

politiet via den honorÌre konsul i New Zealand undersøge,

gere modtage pasansøgninger,â€? lød

om der mü laves et nødpas til det enkelte barn. Det vil koste

beskeden. Fra denne dato vil det med

familien 1.000 kr. per barn. For at kunne rejse til Sydney

andre ord kun vĂŚre muligt at forny

pü disse nødpas skal begge børn have et new zealandsk Re-

sit danske pas ved personlig henven-

turning resident-visa i deres pas, hvilket indebĂŚrer 400 kr.

delse pĂĽ ambassaden i Canberra eller

per barn (men sĂĽ kan parret ogsĂĽ anmode om et visum til

generalkonsulatet i Sydney, begge i

Australien online, og det er gratis).

Australien. Dette gÌlder alle – uanset alder!

Herefter følger en returbillet til Sydney for mindst en

Jo lÌngere jeg kom ned i teksten, jo større blev min

voksen og de to tvillinger. Denne udskrivning ender pĂĽ mi-

forundring. Nu venter der os danskere i New Zealand en

‘ QQQ Nür familien sü er

returrejse pĂĽ mere end 2.000 km, nĂĽr vi har brug for noget

vendt tilbage til New Zealand, og de nye pas er ankommet,

* Â’ Retur-

fra København til Athen i GrĂŚkenland – pĂĽ grund af et do-

ning resident-visa til de nye pas - igen 400 kr. per barn.

Med andre ord den nette sum af cirka 9.000 kroner – vel

andet besvĂŚr (sĂĽsom overnatninger og dagsrejser til og fra

at mĂŚrke uden at medregne ophold i Auckland, Sydney og/

lufthavne i New Zealand süvel som Australien) gør det helt

eller Canberra. Og, nü ja, sü skal der jo ogsü betales for bør-

uoverskueligt at tĂŚnke pĂĽ ĂĽ konsekvensen af disse nye ĂŚn-

nenes pas – som nu steg fra cirka 200 kr. i 2011 til 940 kr.

dringer – ikke mindst for de mange børnefamilier og ĂŚldre

Familien foroven bør sandsynligvis hurtigt gü i gang med

udedanskere, som bor i New Zealand.

en ny omgang opsparing: Om mindre end to ür skal de gennem samme mølle.

Nye pas? Spar op!

Jo-jo, en rejse til Danmark og et besøg pü Borgerservice

Lad mig gøre et forsøg pü at anskueliggøre, hvad der er pü

kan – vedgĂĽet – løse ovennĂŚvnte problemer. Men for de

spil: Vi voksne kan nøjes med at forny vores pas hvert 10.

-

ür, mens gyldigheden for børn i alderen 0-2 er to ür og for

de midler til en returrejse hjem til Danmark, nĂĽr et pas skal

børn i alderen 2-18 er fem ür. Hver gang et barn skal have

fornys. En returbillet til Danmark koster nemt 12.000 kr.

fornyet et pas, er der behov for, at en voksen følger med pü rejsen. Dertil kommer, at børn i samme familie ikke altid

Andre løsninger? Ja!

har behov for at fĂĽ fornyet pas pĂĽ samme tid. Perspektivet

Har jeg glemt at fortÌlle, at børn under 12 ür ikke afkrÌves

for børnefamilier i New Zealand er mildt sagt ikke muntert.

“ [ børn i det

Hvad koster Udenrigsministeriets lakoniske meddelelse

hele taget skal rejse ud af landet for at stĂĽ til ‘fremvisning’

om nye pasregler egentlig?

“ ]

Hvis vi tager udgangspunkt i, at et dansk par bosat her i New Zealand har fĂĽet tvillinger, sĂĽ ser den kommende 12

DANES 1 2012

ikke en bedre og billigere løsning? Via nettet ved jeg, at tusindvis af andre udedanskere li-

geledes er ramt af de nye regler om biometriske pas – og at oplagte løsningsforslag allerede er i luften: Den første løsningsmodel er at tillade dobbelt statsborgerskab. Den anden er at indlede samarbejde med andre EUlandes konsulater og ambassader, som har det nødvendige udstyr og personale. Den tredje løsning, den sĂĽkaldte kuffertmodel, er om muligt endnu mere ligetil: En fra Danmark bemyndiget ; ; fotos og underskrift i forbindelse med behandling af passager. I samarbejde med lokale honorĂŚre konsulater kan

!""!

tidspunkter aftales og andre formalia klares. ‘Pas-sagsbe-

# $ % # # & # '

handleren’ kan derefter kontakte de danske myndigheder

angĂĽende CPR-kontrol osv.

5 1 !6 1 / 1 + og derfor har

Udgifterne til denne anderledes mobile løsning pülÌg-

* % + ## / 0 # 1 !2 1 3 1 !4 1

vi ‘kun’ to timers kørsel til lufthavnen i Auckland.

ges brugerne, sü den danske statskasse ikke belastes. Løsøs-

Andre bor 3-4 timer fra lufthavnen – og andre igen sü langt

ningen vil vĂŚre billigere sammenlignet med udedanskeres

9 + # ;

omkostninger ved at skulle rejse til udlandet (til nĂŚrmeste

videre til Australien.� Foto: Min Palubinskas.

bemyndigede danske konsulat eller ambassade). I sü fald kan Danmark igen bryste sig af et tiltag, der reducerer CO2-udslippet og drivhuseffekten. Pü et mere personligt plan vil jeg kunne kigge familien i øjnene igen og fortsat vÌre stolt over, at Danmark er et verdensførende og miljøbevidst land. Og et land, der tager hünd om sine egne.

Redaktionen: Annette V. Jensen blev interviewet om de nye pasproblemer af DR’s Radioavisen umiddelbart før deadline. Chefen for Borgerservice, Ole Mikkelsen, meddelte i samme udsendelse, at Udenrigsministeriet overvejer en løsning, “sĂĽ man med visse mellemrum kan fĂĽ udstedt

< 9 < = 6'>>> # 1 # # 1 ' !6'>>'@

et pas de steder, hvor der er meget store distancer.�

Find mere information pĂĽ Facebook-gruppen Imod forringelserne i pasudstedelse i udlandet.

DANES 1 2012

13

TE MA

I TEKST:

M IKKEL S C HOU , Ă˜I V I ND HOLT E RM A N N O G B EN T E Z I N CK

Børn af danske fÌdre i udlandet er i klemme Børn født i udlandet af en dansk far og en udenlandsk mor har ikke automatisk dansk indfødsret (statsborgerskab), hvis forÌldrene ikke er gift. Det gik op for Tobias Winther, da hans datter Marie-Louise

Ministerium erkender fejl

$>‚

I tiden der gĂĽr, fĂĽr Marie-Louise Mazza Winther fornyet

– selvom hun har haft dansk pas, siden hun var to ür.

sit pas fem gange. Det sker uden problemer pĂĽ konsulater i

I maj sidste ĂĽr modtager den 21-ĂĽrige Marie-Louise Mazza Winther i USA et brev fra Integrationsministeriet. Det er et afslag pĂĽ hendes ansøgning om dansk indfødsret. Afslaget begrundes med, at hendes forĂŚldre ikke er gift: “Ministeriet mĂĽ derfor meddele Dem, at De ikke er og aldrig har vĂŚret dansk statsborger. Ministeriet skal beklage, at De fejlagtigt gentagne gange har fĂĽet udstedt et dansk nationalitetspas.â€?

USA og en enkelt gang i Frederiksberg kommune. Familien er derfor i den gode tro, at datteren er dansk statsborger. Først da datteren nÌrmer sig de 22 ür, gür det galt. En sÌrlig regel siger, at danske børn i udlandet skal bekrÌfte statsborgerskabet over for de danske myndigheder, inden de fylder 22. Marie-Louise Mazza Winther opfylder de nødvendige krav, herunder at hun har opholdt sig tilstrÌkkelig lÌnge i

Det kommer som et chok for familien i USA, der troede

Danmark i sit unge liv. Hun har besøgt Danmark regelmÌs-

ansøgningen var en ren formalitet. Marie-Louise Mazza

sigt og studerede og arbejdede i perioden 2008-2010 i lidt

Winther har nemlig haft et dansk pas, siden hun var to ĂĽr

mere end et ür pü henholdsvis Københavns Universitet og

gammel. Det blev udstedt af politimesteren i Thisted i 1991.

Nationalmuseet.

Her blev hendes danske far, Tobias Winther, vejledt, da han

PĂĽ konsulatet i USA bliver datteren opfordret til for en

skulle udfylde et ansøgningsskema for at fü pas til datteren.

sikkerheds skyld at indgive en ansøgning om dansk ind-

Tobias Winther siger til Danes, at han nøje beskrev famili-

fødsret.

ens forhold over for politiet, og efter rĂĽd fra myndighederne

Men Integrationsministeriet opdager nu, at hun slet

satte kryds i â€?Jaâ€? til spørgsmĂĽlet om dansk indfødsret. Og

ikke har haft dansk indfødsret, fordi hendes forÌldre ikke

er gift. Samtidig beklager ministeriet, at datteren ved en fejl har fĂĽet udstedt et dansk pas seks gange. Men ifølge ministeriet ĂŚndrer det ikke ved, at datteren ikke er dansk. For sent til at kunne reagere Dagbladet Information kunne i forĂĽret 2011 beskrive lignende tilfĂŚlde, hvor ugifte danske fĂŚdre og udenlandske mødres børn – tilmed født og opvokset i Danmark – pludselig mister dansk indfødsret. Loven gĂŚlder børn født før 1. februar 1999. Efter denne dato er det tilstrĂŚkkeligt for at opnĂĽ dansk statsborgerskab, at faderen er dansk, hvis barnet er født i Danmark, ogsĂĽ selvom forĂŚldrene ikke er gift. Men er barnet født i udlandet, skal forĂŚldrene vĂŚre gift, hvis det kun er faderen, der er dansk.

14

DANES 1 2012

Familien Winther, der nu er bosat i Sverige, ærgrer sig over forløbet. De forstår ikke, at myndighederne kan begå

Marie-Louise Mazza Winther (født 03.02.1989) blev

en fejl, der har så alvorlige konsekvenser for datteren. Og så

indskrevet i sin danske fars pas den 19. maj 1989. Siden har

først meddele datteren det, da det er for sent at reagere på

fire forskellige danske myndigheder – på ‘forkert grundlag’

situationen.

– udstedt seks danske pas.

Situationen, p.t.

Udstedt

Gyldig til

Udstedende myndighed

Hvis familien i tide havde fået oplyst konsekvenserne ved,

08 05 1991

08 05 1993

Politimesteren i Thisted

at forældrene ikke var gift, kunne de have løst problemet

16 08 1993

16 08 1995

Politimesteren i Thisted

ved at indgå ægteskab.

11 08 1995

10 08 2000

Generalkonsulatet i New York

Indtil videre har Tobias Winther valgt at skrive et åbent

07 09 2000

07 09 2005

Generalkonsulatet i New York

brev til Justitsministeriet (som det tidligere Integrations-

11 10 2005

11 10 2010

Konsulatet i Boston

ministerium nu er underlagt), hvor han ønsker svar på en

26 07 2010

26 07 2020

Frederiksberg Kommne

række spørgsmål, før han kan gå videre med en klage: Skal borgeren bøde for fejl begået af myndighederne?

Det er kun et såkaldt indfødsretsbevis, der dokumenterer

Og er loven om ligestilling mellem kønnene overtrådt

dansk statsborgerskab. Familier med børn, der har boet

ved at tillægge moderen større betydning end faderen i

i udlandet og siden er vendt tilbage til Danmark, SKAL

spørgsmålet om statsborgerskab?

indgive ansøgning til Justitsministeriet om bevarelse af indfødsret – uagtet at børnene har boet i Danmark i en årrække.

Sorø Akademis Skole - her har kundskab altid været en tradition..!

Kostskole 10. klasse Gymnasium Sciencetalenter

Tradition og fornyelse, højt fagligt niveau, internationalt orienteret Kig indenfor på skolens hjemmeside, - eller kontakt os for yderligere information og besøg.

www.soroe-akademi.dk Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8, 4180 Sorø + 45 5786 5786

DANES 1 2012

15

TE MA

I TEKST:

M IKKEL S C HOU

Fejl giver ingen ret Det har ofte vĂŚret politiet, der har begĂĽet fejl ved udstedel-

I de tilfĂŚlde har personen ikke vĂŚret dansk statsbor-

se af pas til borgere, der ikke havde dansk statsborgerskab.

ger. Og da er det ofte politiet, der ved en fejl har udstedt et

Men borgeren kan som udgangspunkt ikke pĂĽberĂĽbe sig en

dansk pas.

ret tildelt ved en fejl. Menneskerettighedsekspert opfordrer

til revision af loven om statsborgerskab.

tilfĂŚlde troet, at barnet var dansk, fordi faderen var det. Det

Z ; ”

bliver sĂĽ opdaget, nĂĽr barnet fyldet 18 ĂĽr, fordi opholdstilEt pas kan inddrages, hvis det er udstedt pĂĽ et for-

ladelsen gennem moderen ophører. Barnet skal sü søge om

kert grundlag.

en tilladelse til sig selvâ€?, siger seniorforsker Eva Ersbøll fra

“Udgangspunktet er, at en afgørelse, der er i strid med

Institut for Menneskerettigheder.

en lov, skal omgøresâ€?, siger professor i forvaltningsret Sø-

Selvom personen er født og opvokset i Danmark, skal ved-

ren H. Mørup pĂĽ Ă…rhus Universitet.

kommende søge pü lige fod med personer, der ikke har no-

“Men der er situationer, hvor en borger har indrettet sig

gen tilknytning til Danmark. Og der stilles sĂĽ skrappe krav,

efter en myndigheds afgørelse, hvor afgørelsen mü stü ved

at der i heldige tilfĂŚlde kan tildeles statsborgerskab efter

magt, selvom den er i strid med loven. Der er mange ting,

der spiller ind, og i sidste ende mĂĽ domstolene afgøre, hvad der gĂŚlderâ€?, siger professoren.

Andre landes løsninger Generelt opfordrer Institut for Menneskerettigheder til,

Generhvervelse af dansk statsborgerskab

at regeringen reformerer loven om indfødsret. Den er fra

-

1950.

mark, hvor personer har fĂĽet udstedt et dansk pas, selvom de ikke havde dansk statsborgerskab. Det har typisk vĂŚret

“Loven mĂĽ gøres mere tidssvarende og alle problemstillinger gennemgĂĽsÂŤ, siger Eva Ersbøll.

tilfÌlde, hvor personen var født i Danmark før 1999 af en

“Man bør blandt andet se pĂĽ de situationer, hvor borgere

dansk far og en udenlandsk mor, der ikke var gift med hin-

i ĂĽrevis har troet, at de havde dansk statborgerskab. For ek-

anden.

sempel fordi de har haft et dansk pasâ€?, siger hun. Eva Ersbøll gør opmĂŚrksom pĂĽ, at borgere i visse andre lande kan fĂĽ tildelt statborgerskab, hvis de i en ĂĽrrĂŚkke har haft god grund til at tro, at de var statborgere i det pĂĽgĂŚldende land. OgsĂĽ selvom det skyldtes en fejl fra myndighedernes side. I eksempelvis Tyskland tildeles statsborgerskab, hvis borgeren i 12 ĂĽr har vĂŚret behandlet som en statborger. I Frankrig skal man blot afgive en erklĂŚring om, at man i ti ĂĽr har vĂŚret anset som statsborger.

16

DANES 1 2012

DANE S RĂ…D GIVN IN G

TORSTEN GEELAN, STUDIEVEJLEDER Svarer pü spørgsmül om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

FINN MADSEN, REVISOR Fokus pĂĽ personer, der ytter over landegrĂŚnser. Skatte-partner hos revisionsďŹ rmaet BDO Scan Revision med 20 ĂĽrs erfaring i rĂĽdgivning af udedanskere.

Juridisk redegørelse for indfødsret

METTE NAYBERG, PSYKOLOG Fokus pĂĽ udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Ă…rhus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tĂŚller ca. 300 psykologer og konsulentďŹ rmaet Nayberg.

THOMAS FÆRCH, ADVOKAT Fokus pĂĽ bolig- og privatretlig rĂĽdgivning. Advokat Thomas FĂŚrch er partner i NORDIA AdvokatďŹ rma.

skabet, hvor kun faderen er dansk, er efter denne regelĂŚndring danske statsborgere – men kun sĂĽfremt barnet er født

Som det fremgĂĽr af de to foregĂĽende artikler skal ugifte

i Danmark. Man har sĂĽledes sikret en ligestilling af ugifte

danske fĂŚdre i udlandet vĂŚre sĂŚrligt opmĂŚrksomme pĂĽ

mÌnd og kvinder i forhold til indfødsretten for børn født i

de danske indfødsretsregler. Pga. de forskellige regelsÌt

Danmark, hvorimod udedanske mÌnd med børn født i ud-

for danske fÌdre og mødre i udlandet er der mulighed for

landet fortsat er ringere stillet end kvinder.

misforstüelser, som kan fü helt afgørende betydning for de udlandsdanske børn, der gür i troen om at vÌre danske

Rettidig omhu

% -

Det er süledes afgørende, hvorvidt det pügÌldende barns

mets udstrĂŚkning er der her tale om en sag, som potentielt

forÌldre er gift eller ej. Efter indfødsretslovens § 2 bliver

berører en stor gruppe mennesker.

et barn imidlertid ogsĂĽ dansk statsborger, hvis forĂŚldrene

Da de enkelte landes indfødsretsregler ofte er vidt for-

gifter sig inden barnets 18 ürs fødselsdag. I dette tilfÌlde

skellige, skal man ikke blot vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ de danske

vil barnets danske statsborgerskab vĂŚre sikret, uanset om

regler, men ogsĂĽ pĂĽ reglerne i bopĂŚlslandet samt eventuelt

forÌldrene efterfølgende skulle blive skilt eller separeret.

i den anden forĂŚlders hjemland, hvis dette er forskelligt fra

Det er korrekt, nür Indfødsretskontoret meddeler Ma-

den danskes. Nogle lande giver i modsĂŚtning til Danmark

rie-Louise Winther, at hun ikke er dansk statsborger. Hun

indfødsret, nĂĽr blot man er født i det pĂĽgĂŚldende land – det

blev født i USA med en dansk far og en mor, som er stats-

sĂĽkaldte territorialprincip.

borger i et helt tredje land. Marie-Louises forĂŚldre er aldrig

Efter den danske udlĂŚndingelovgivning gĂŚlder der for-

blevet gift, da de ikke har anset det for nødvendigt, og da de

skellige regler for dansk statsborgerskab ved fødslen, alt ef-

ter hvor og hvornür man er født: Før 1979, mellem 1979 og

har givet Marie-Louise et dansk pas, har familien ikke haft

1999 eller efter den 1. februar 1999.

grund til andet end at vĂŚre i god tro omkring hendes danske statsborgerskab.

Udedanske mĂŚnd fortsat ringere stillet

Havde myndighederne blot en enkelt gang før hendes 18-

FĂŚlles for de forskellige danske regelsĂŚt er dog, at det er

ürs fødselsdag afvist Marie-Louises ansøgning om pasfor-

forĂŚldrenes statsborgerskab, der har betydning for, om man

nyelse, ville hendes forĂŚldre kunne have undgĂĽet alle de

har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen eller ej.

efterfølgende problemer ved at gifte sig.

Før den 1. januar 1979 â€?arvedeâ€? børn deres fars stats-

En mulighed for at undgĂĽ problemer som disse, hvor per-

borgerskab, süfremt forÌldrene var gift – og deres moders

soner pga. misforstĂĽelser eller fejl hos offentlige myndig-

statsborgerskab, süfremt barnet var født uden for Ìgteskab.

heder �mister� noget sü fundamentalt som statsborgerskab,

Med virkning fra den 1. januar 1979 blev indfødsretsloven

er at følge eksemplerne fra Tyskland eller Frankrig, som

Ìndret, sü børn født inden for Ìgteskabet blev danske

menneskerettighedsforsker Eva Ersbøll fremhÌver i artik-

statsborgere, hvis enten faderen eller moderen var dansk

len pĂĽ modsatte side: Her kommer det ikke borgere til last,

statsborger. Derimod blev et barn født uden for Ìgteskabet

at myndigheder begĂĽr fejl i sager om indfødsret – nĂĽr blot

kun dansk statsborger, sĂĽfremt moderen var dansk.

borgeren er i god tro.

For at komme nÌrmere en ligestilling af mÌnd og kvinder med børn født uden for Ìgteskabet, Ìndrede man indføds-

I # $=9 < O =

retsreglerne med virkning fra den 1. februar 1999, hvorefter

medarbejder.

børn hvorefter børn altid â€?arverâ€? dansk statsborgerskab,

Hvis De har spørgsmül eller er i tvivl om dansk indfødsret,

süfremt moderen er dansk. Ogsü børn født uden for Ìgte-

er De meget velkommen til at skrive til jura@danes.dk. DANES 1 2012

17

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN

Tillykke! Søndag den 15. januar 2012 fejrede Danmark H.M. Dronningen 40-ürs regeringsjubilÌum som Danmarks regent.

ĎŽĎŹÍ˜ ĹŠÄ‚ŜƾÄ‚ĆŒ ĎŽĎŹĎ­ĎŽ

Et 40-ürs regeringsjubilÌum er en yderst sjÌlden begivenhed i danmarkshistorien. I hele kongedømmets over

Danes Worldwide ønsker Deres MajestÌt hjertelig tillykke med 40 ürs-jubilÌet og takker for, at Deres MajestÌt i alle ürene har vÌret foreningens protektor.

1.000-ürige historie er der før Dronning Margrethe II kun to monarker, om hvem man uden forbehold kan sige, at de har opnüet at beklÌde tronen i 40 ür: Christian IV. i 1628 (eller 1636 hvis man regner fra kroningen) og Christian IX i 1903 (konge af Danmark 1863-1906).

Med venlig hilsen

Michael Metz Mørch Formand

Tronskiftet ved Frederik IX.’s død den 14. januar 1972 ev bekendtgjort dagen efter af statsminister Jens Otto

< O

Krag fra balkonen pĂĽ Christiansborg Slot.

generalsekretĂŚr,

$ [ ' % '

Anne Marie Dalgaard, pĂĽ vej til

JubilĂŚumslogoet med foto

1 6>!6'

I # T

Foto: Sif Meincke.

!""> ker Poul Bjørn, Entegrate Creative, i samarbejde med Wonderful Copenhagen.

9 pĂĽ Christians 5 ' !> med Dronningens StatsrĂĽd nummer 4>> = !"X6' Y Steen Brogaard. 18

DANES 1 2012

Anne Marie Dalgaard GeneralsekretĂŚr

TE KS T: JĂ˜ RGEN O G G I T T E G A MME LG A A RD FOTO: L ES K AN ER – P O L I T I K EN S F O R L AG

En aften med Fredensborghusenes Venner Fredensborghusenes Saxild-sal var mere end fuld den 25. november, da StĂŠphanie Surrugue, journalist, redaktionschef og TV vĂŚrt, indledte foredraget om de møder, hun havde haft med Prins Henrik i forbindelse med arbejdet pĂĽ sin bog “EnegĂŚngerâ€?. NĂŚsten et hundrede personer var mødt op til aftenens ar-

”

rangement, og af dem havde omtrent halvdelen forinden

udfoldede sig.

deltaget i en middag. Det vidner om en meget vellykket start pĂĽ et nyt samarbejde mellem FHV og Danes World-

Prinsgemalen

wide (DW) om medlemsarrangementer, at deltagerantallet

#

! ]q#– -

bag den bog, som har givet os danskere et meget mere nu-

ved en velkommen ekstra støtte.

anceret billede og en hĂĽrdt tiltrĂŚngt revision af vores opfat-

I sit udgangspunkt har StĂŠphanie Surrugue selv et ben

telse af Prins Henrik. Hun ledte os igennem Prinsgemalens

i hver af to kulturer, fordi hun er vokset op med en dansk

usĂŚdvanlige skĂŚbne - opvĂŚksten i Vietnam til Fredensborg

mor og en fransk far. Hun sammenlignede med stor effekt

Slot med temaer som kÌrlighed og kompromiser, drømme

sin fars møde med Danmark med danskernes reaktion pü

og strÌben, frisind og fordomme, børneopdragelse og in-

og holdning til Prins Henrik, og hun efterlod ingen i tvivl

tellektuel dannelse - fra gamle franske familiehierakier til

om, at den reaktion og holdning har vĂŚret medvirkende til

overvejelser om monarkiets fremtid. Ud over foredraget vi-

hendes indre forstĂĽelse for Prinsens situation. ForstĂĽelsen

ste StÊphanie Surrugue lysbilleder fra Prinsens liv før hans

medførte, at hun gennem sine mange møder og interviews

giftermül med dronning Margrethe og fra hans tilvÌrelse med familien i Danmark og Frankrig. Til sidst var der mulighed for at stille spørgsmül, inden en inspirerende aften med en usÌdvanligt le

Utzons Fredensborghuse blev bygget i 1962-63 pü initiativ af den davÌrende formand for Danes Worldwide, Jørgen Saxild. Et udlandsophold og et medlemskab af DANES Worldwide er en betingelse for at komme i betragtning til de eftertragtede huse.

DANES 1 2012

19

DANE S WO RLDWID E

I T E K S T:

C HRI S T I A NE LOU I S E M AJ G AAR D F OTO : P R I VAT

VÌlg skolen, før I vÌlger huset Vi er i Danmark vant til, at en skole er en kontrolleret størrelse, og at de alle fører til den samme adgangsgivende afgangsprøve. Südan er det langtfra blandt de over 5.000 engelsksprogede skoler ude i verden. En god skole for børnene er afgørende i forbindelse med

Helt overordnet er det vigtigt, at danske forĂŚldre pĂĽ vej

udstationering. Et uheldigt skolevalg kan bl.a. resultere i

ud sÌtter sig ind i følgende: Skoletyper, pensum, akkredi-

uforudsete forhindringer ved nÌste udstationering – süvel

tering og skolekultur.

som ved hjemstationeringens genmøde med det danske skolesystem. I mange andre lande tilbydes familier pü vej

Skoletyper

til udstationering ofte en educational consultant. Familier

Typiske skoletyper i udlandet omfatter ,

og stats-, kommune- eller kirkestyrede skoler (SKK).

-

En -skole ejes af et moderselskab, som tager

levante skoler ud fra familiens ønsker, elevens baggrund,

de overordnede beslutninger og fordeler skolens overskud

hidtidige skolegang og ikke mindst fremtidsplaner – sü den

mellem investorer, ansatte og andre. Bestyrelsen bestĂĽr af

investorer, skolens ledelse samt et mindre antal forĂŚldre.

Danske forÌldre bør stille spørgsmül og forholde sig

-skoler skal geninvestere et eventuelt overskud i

kritisk til svarene, sĂĽ tilvalget af skolen i udlandet bliver

skolen, og forĂŚldre og skolens ledelse er i overvejende grad

aktivt. Det er desvĂŚrre ikke altid nok, at fars nye tyske kol-

reprĂŚsenteret i bestyrelsen.

legers børn nede ad vejen er glade for deres skole!

SKK-skoler ligner i styreform modellen, vi kender fra Danmark. Man skal dog ikke forvente, at denne type skole er vant til at modtage udenlandske elever og har afsat ressourcer til omstillingsprocesser møntet pü dem. Der kan

Christiane Louise Majgaard var Director of Admissions pĂĽ ;# 5 % O fra 2004 til 2011 – en af Europas største internationale skoler med elever fra mere end 50 nationer. Hun har gennem sit arbejde regelmĂŚssigt besøgt et utal af skoler i Europa samt benyttet lejligheden til at danne sig et billede af ikke mindst danske børns trivsel vidt omkring. Christiane vendte tilbage til Danmark for nogle mĂĽneder siden, men er fortsat aktiv i et netvĂŚrk bestĂĽende af 92 tidligere kolleger. Hendes datter og søn gĂĽr henholdsvis pĂĽ folkeskole og pĂĽ en international skole. Danes Worldwide har et konsulentsamarbejde med Christiane og formidler gerne kontakt.

20

DANES 1 2012

dog alligevel ligge en del fornuft i at sikre den lokale inte-

VĂŚr bevidst om sociale normer og kultur

gration ved at vÌlge disse skoler, hvis man har yngre børn

Danske børn er som regel godt forberedt pü omstilling og

og forventer at blive i det pĂĽgĂŚldende land pĂĽ lĂŚngere sigt.

forandring og føler sig hurtigt tilpasset i nye omgivelser. Man skal dog vÌre opmÌrksom pü, at deres kommunika-

Giver pensum (curriculum) adgang til videregĂĽen-

tionsstil kan adskille sig fra skolekammeraternes. Danske

de uddannelse i Danmark?

børn er eksempelvis vant til ofte at sige ligeud, hvad de tÌn-

De enkelte skolers tilgang til balancen mellem faglige og so-

ker – det kan virke uhensigtsmĂŚssigt i kulturer, hvor børn

ciale elementer er i høj grad ogsü vÌrd at undersøge.

er opdraget til det modsatte. Det samme gĂŚlder f.eks. brug

I UK begynder de akademiske tiltag allerede for børn i

af engelsksprogede bandeord, der accepteres som normale

-

i Danmark, men er uacceptable i de internationale skoler.

dre markant rolle. I USA begynder de akademiske tiltag i 1.

Det kan vÌre en god idÊ at snakke med børnene forud for

klassetrin, nür børnene er seks ür gamle.

første skoledag om fordelen ved at lytte sig den herskende

Den mĂĽske vĂŚsentligste beslutningsfaktor er, om afgang

omgangsform. Det er ogsü en god idÊ at forberede børnene

fra en given skole vil give let adgang til andre typer interna-

pĂĽ, at skoledagene pĂĽ en international skole er lĂŚngere og

tionale skoler i udlandet samt de videregĂĽende uddannelser

lektiemÌngden større. Disse skoler bliver omdrejnings-

i Danmark. Det er ikke altid tilfĂŚldet for skoler i UK og USA.

punkt i deres liv pĂĽ en helt anden mĂĽde, end de er vant til.

Derimod giver et diplom fra en International Baccalaurea-

Herudover er det bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt, at nogle kulturer

te-skole (i fagjargonen, en IB-skole) adgang.

lÌgger stor vÌgt pü børnenes akademiske kundskaber, og det kan ogsü vÌre en udfordring for nogle danske børn at

Akkreditering

forholde sig til, at deres nye venner har lÌst alle bøgerne in-

z X ‚ ‚

den skoleĂĽret starter. Eller f.eks. tager privatundervisning i

International Baccalaureate Organization, der blev stiftet i

nÌste ürs matematik- eller fremmedsprogspensum – i ste-

1960’erne af en gruppe forĂŚldre, fordi de ønskede en ensar-

det for at spille fodbold pĂĽ vejen ...

tet skoleuddannelse verden over. I dag tilbyder over 3.000 X ‚ >— Nogle videregüende uddannelsesinstitutioner i Danmark krÌver dog, at man har modtaget dansk undervisning pü

˜ q

højt niveau under uddannelsen for, at en IB-eksamen er ad-

de børn, der ikke har engelsk som hovedsprog? ESL/ELL-

gangsgivende.

programmer (English as a Second Language/English

Det kan ogsĂĽ i høj grad anbefales at undersøge, om en given skole har akkreditering – en blĂĽstempling af, at skolen nĂĽr de højeste standarder indenfor kvalitetssikring og

Language Learner - engelsk som andetsprog/engelsklĂŚrende elev) kan vĂŚre en stor fordel. ˜ X >

ressourcestyring som fastlagt af akkrediteringsorganisa-

syv ür. I skoler med et amerikansk pensum er børnene deri-

tionen. ForÌldre til børn i akkrediterede skoler kan vÌre

trygge ved, at den valgte skole opfylder akademiske og forretningsmĂŚssige standarder. Hvis en skole er akkrediteret, vil det fremgĂĽ af dens High 5 % ] eller website. De vĂŚsentligste akkrediteringsorganisationer er Council of International Schools (CIS),

UK har 13 ĂĽrs skolegang, mens USA opererer med 12 ĂĽr. ˜  Cut date i den internationale skoleverden dĂŚkker over den dato, hvor et barn skal vĂŚre fyldt en vis alder for at blive indplaceret pĂĽ et bestemt klassetrin. Det er oftest den 1. eller 30. september.

^ ; 5 % 0 _ ^;50`

˜ ‚

Council of British International Schools og (som nĂŚvnt

system mht. alder, fordi det sikrer, at barnet ved hjem-

ovenfor) q w

x & _qwx`'

komst kan fortsĂŚtte i samme klassetrin som de gamle

venner. Som forĂŚldre skal man udtrykkeligt bede om dette i

' #

opmĂŚrksom pĂĽ, at “medlemsskabâ€? ikke er det samme som

udlandet – ellers vil barnet i mange tilfÌlde blive indplace-

akkreditering.

ret efter de internationale systemer.

DANES 1 2012

21

VĂŚrd at vide

Tag stilling Carina KjĂŚr Busk er en af Danes Worldwides fastansatte

˜ Z skole i 9. klasse og forventer at fĂŚrdiggøre deres stu-

lĂŚrere. Hun bringer her nogle bud pĂĽ muligheder og udfordringer om danskundervisning i udlandet:

dentereksamen i udlandet, skal have stĂŚrke engelskkundskaber for at opnĂĽ karaktererne, der krĂŚves

“NĂĽr man rejser ud, skal man huske pĂĽ, at man pĂĽ et tidspunkt sand-

tilbage i Danmark for at blive optaget pĂĽ en videregĂĽ-

synligvis ogsü skal hjem igen. Hvis børnene skal have en lettere hjem-

ende uddannelse.�

komst til det danske skolesystem, skal man – senest mens man er ude – tage stilling til, hvordan de für det.

˜ ZX

Det er vores erfaring i Danes Worldwides undervisningsafdeling,

; } ;‚; -

at børnenes skriftlige danskkundskaber ikke udvikler sig, fordi der

ste pladser udsolgt. Det er derfor vigtigt, at virksom-

bliver talt en masse dansk i hjemmet i udlandet: Det er isĂŚr svĂŚrt

heder starter deres overvejelser om udstationering

at holde børnenes skriftsprog, stavning og viden om dansk historie,

sü tidligt som muligt, sü medarbejderes børn für den

kultur og litteratur ved lige, hvis man ikke gør en aktiv indsats.

bedste mulighed for alle at blive optaget pĂĽ den skole, der udgør familiens førstevalg.â€?

Vores fjernundervisningstilbud til blandt andet udstationeredes børn skaber – ud over danskkundskaber, selvfølgelig – tryghed i de nye omgivelser, fordi børnene fortsat arbejder med og pĂĽ et sprog de

˜ Zq -

beslutning (3. eller 4. prioritet pĂĽ listen) og mĂĽske er

det nye land og børnene starte op i den nye skole, før man begynder

pü vej ud i en situation med to børn pü hver sin skole,

pü danskopgaver, er ikke altid til børnenes fordel.

vil det altid vĂŚre mit rĂĽd at vente med ĂŚgtefĂŚllens

Vi oplever, at forĂŚldre kontakter os, efter de selv forgĂŚves har for-

søgt at undervise deres børn i dansk. De beretter, at det er svÌrt at

der er det første valg. Det kan vÌre udfordrende for

motivere deres børn i en travl hverdag, og at resultatet ofte bliver, at

familien logistisk – men det er intet imod, hvad f.eks.

danskarbejdet bliver udskudt.

tre ürs skolegang i den forkerte skole kan have af konsekvenser.�

Det skaber en god rutine for børn og forÌldre i udlandet at vedligeholde og udvide deres danske sprog gennem vores undervisnings |

˜ Z% ; -

lektier til sin helt egen lÌrer – hjemme i Danmark.

befales for børn frem til 7. klasse. Herefter kan det

ForÌldrene fortÌller ogsü, at de ofte selv ser med, nür børnene ser

blive for svĂŚrt at lĂŚse op pĂĽ pensum inden eksamen i

vores programmer pĂĽ dvd, og at det skaber nye samtaler mellem for-

juni.�

ĂŚldre og børn, som igen er med til at udvide børnenes ordforrĂĽd. Og det gør jo ikke noget, at de voksne ogsĂĽ synes, de lĂŚrer noget ‌ Mit overordnede rĂĽd er: Tag aktivt stilling til, hvordan børnenes danskkundskaber vedligeholdes og udvikles under udstationeringen.â€?

Council of International

New England Association of

Council of British Inter-

International Baccalaureate

Schools (CIS)

Schools and Colleges (NEASC)

national Schools

Organization (IBO)

22

DANES 1 2012

Gode spørgsmül ved skolevalg i udlandet

˜ q }

Hvordan ved I som forĂŚldre, at I foretager det rigtige sko-

˜ %

fra udlandet? levalg for jeres børn? Besøg de relevante skoler i det land, X ; med dem om jeres forventning, hüb og frygt.

anvende “best practices�? ˜ q ende uddannelser? ˜ z

Dit barn

besøg?

˜ q ; en positiv start? ˜ q “ ˜ q børn? ˜ q vejledning? ˜ q tion om dit barns udvikling? ˜ q š -

Skolens status, udstyr og sikkerhed ˜ z tion? ˜ X “ ˜ z X" } mĂĽske forĂŚldede? ˜ z “ ˜ q pĂĽgĂŚldende skole?

ringsbehov’? ˜ % ikke er ivĂŚrksat?

Dit engagement ˜ › lelse af fĂŚllesskab, hvori du og din familie kan spille en

Studieordningen ˜ z at udvikle det enkelte barns styrker og gejst for lĂŚring? ˜ z fylde dit barns behov? ˜ q ˆ

aktiv rolle? ˜ X lĂŚring? ˜ › “ ˜ Âœ ‚ heder og viden?

klubber, samfundstjeneste m.m.)? ˜ q dan udføres de, og hvilken feedback fĂĽr forĂŚldrene? ˜ q

Samtaler baseret pĂĽ spørgsmĂĽl som disse vil helt sikkert fĂĽ gang i tankerne. Skoler er lidt ligesom mennesker: De har alle en ‘personlighed’, der rĂŚkker meget lĂŚngere

skole sidste ĂĽr / hvilke universiteter accepterede elever

end en simpel analyse af det udbudte pensum, antal elever,

fra netop dette gymnasium sidste ĂĽr?

tilbud om sport og succes med at fü børnene videre til de bedste gymnasier eller universiteter.

LĂŚrerne

Jo Ìldre børnene er, des vigtigere er de mere tekniske

˜ q

oplysninger. Det vigtigste er dog, at man som forĂŚlder dan-

ESL/ELL (engelsk som andetsprog/engelsklĂŚrende

ner sig et udtømmende beslutningsoplÌg, før man skriver

elever), specialundervisning og sÌrligt begavede børn?

sit barns navn pĂĽ indmeldelsesblanketten.

˜ z “

DANES 1 2012

23

P ORTRÆT

I T EKST: TORB E N

HOLLE U FE R

Nür Herlev er en by i Bollywood Anita Lerche er et fÌnomen – hun er kernedansk, men har en karriere som indisk sangerinde og er konstant pü rejse verden rundt. \  *

‚ # -

Flyt sü fokus. Vi er nu i Herlev udenfor København. Sy-

stykker, der bĂĽde er musicals og tragiske, storladne fortĂŚl-

gehuset og Kagsmosen, Ringvejen og Herlev Hovedgade.

linger. Hvor vuggende skønheder med hvepsetaljer synger

LysĂĽr fra den indiske drøm – indtil Anita Lerche kom pĂĽ

› z |

banen.

Sangerindernes kÌlne diktion i himmelhøj sopran er ind-

Den blonde sangerinde fra musikergymnasiet Sankt

spillet pĂĽ forhĂĽnd, sĂĽ de kan koncentrere sig om at bevĂŚge

AnnĂŚ og fra Danmarks Radios pigekor rejser verden tynd

munden, danse godt og vĂŚre smukke som gudinder. Fil-

og synger pĂĽ gnistrende indiske sprog for begejstrede pub-

\

likummer.

i Indien.

Hun illuderer sagnet om Heer, som er Punjab-delstatens pendant til Romeo og Julie - og markedsføres som Heer Of Denmark. En historie, der slĂĽr fast, at i verden kan alt lade sig gøre. Og i showbusiness er der slet ingen regler. 200 millioner tv-seere Anita Lerche er selvfølgelig ikke kommet sovende til sin utrolige karriere, selv om det i den grad har vĂŚret tilfĂŚldet, der gjorde, at hun i dag har tusinder af fans blandt indere bĂĽde i selve Indien og i lokale samfund over hele verden. “Jeg har altid sunget og altid vĂŚret perfektionist. Ligesom jeg altid har haft sprogøre,â€? siger hun. Men det er en underdrivelse, for Anita Lerche har gennem karrieren sunget pĂĽ foreløbig 14 forskellige sprog, inklusiv hindi og dialekterne punjabi og himachali – og, før det indiske eventyr, pĂĽ kinesisk, fordi hun var hyret til at rejse rundt til en Âœ ^ lige, hun skulle synge pĂĽ det lokale sprog. Hvilket selvfølgelig gjorde stor lykke.

Anita Lerche har givet koncerter i bl.a. Indien, Pakistan, England, Danmark, Kina, Ă˜strig, USA, Spanien, Italien, Finland, Malta, Sverige, GrĂŚkenland og Estland – og sunget pĂĽ bl.a. dansk, = % # % % ' Y [ ]{Y ' 24

DANES 1 2012

“Jeg studerede jo i London pĂĽ et musikkonservatorium,

fandt sig pĂĽ et trek med et rejseselskab. Dagens strabadser

og der øvede jeg en masse fonetik, fordi jeg arbejdede som

var ovre, og et bĂĽl var blevet tĂŚndt, hvorefter de indiske bĂŚ-

skuespiller, og der skulle det lyde perfekt. SĂĽ jeg lavede tid-

rere begyndte at synge sange fra hjemstaten. SmĂŚgtende

ligt et skriftsprog til alskens ord pĂĽ alskens sprog, og det

sange fra Punjab, den store stat i det nordvestlige Indien,

hjalp mig, da jeg i sin tid sang til boksestĂŚvner og skulle

som grĂŚnser op til Pakistan, og hvor befolkningen isĂŚr

synge alle nationalsange. Den store oplevelse var dengang i

bestĂĽr af sikher og hinduer. Sangene ramte omgĂĽende den

2001, da Mike Tyson boksede i Parken mod Brian Nielsen.

danske sangfugl:

Der sang jeg foran 25.000 mennesker i Parken og 200 millioner foran tv-skÌrmene,� beretter Anita Lerche.

“Det var min ven Gunnar, der havde arrangeret disse trekkingture i fem-seks ĂĽr, og han blev ved med at opfor-

Og egentlig gik det rigtig godt ovre pĂĽ Mountview Aca-

dre mig til at tage med. Da jeg altid har interesseret mig

demy of Theatre Arts, og kursen var sat mod musicals og

for yoga og meditation, tĂŚnkte jeg, at det kunne vĂŚre rart

en karriere i Londons West End, hvor Anita Lerche ogsĂĽ

med en ferie og rart at komme ned og nyde Indien. Men

� › ]

en dag sad vi rundt om lejrbĂĽlet og sang lidt sammen med

operetten 3 . Hun har ogsĂĽ vist sine evner pĂĽ et

de lokale, som lavede mad og bar vores baggage. Gunnar

klassisk { soloalbum, der kom i 2005.

spurgte mig, hvorfor vi ikke indspillede noget sammen. At det kunne vÌre noget med øst møder vest, og at jeg sü

SkĂŚbne

kunne lĂŚre nogle af deres sange. Jeg syntes, det kunne vĂŚre

2005 skulle vise sig at blive skelsĂŚttende. Det var nemlig

en sjov udfordring, sĂĽ jeg lĂŚrte to sange pĂĽ sproget himal-

det ĂĽr, hun tog pĂĽ ferie i Himalayabjergene og en aften be-

chali,� beretter Anita Lerche. X

q + 6>!! % = 9 3% T |5; 0 + % # q ' < %1 = # + + # '@ Y [ ] = } ]% % ' DANES 1 2012

25

“Kultur er en af de vĂŚsentligste bro # # # nesker. Anita Lerche er en fornem reprĂŚsentant for det vovemod, som gør verden mindre og afstandene kortere. Musik og dans er tillige et sprog, der forstĂĽs af alle. Med Anita Lerche danser og vugger Danmark og Indien i takt. Det har vi alle brug for,â€? siger Danmarks ambassadør i q Y

5 ' Foto: Kamal Verma.

X Fonetisk system

grammy for den bedste sang i kategorien verdensmusik.

Da den danske ekspedition rejste hjem igen, blev det uden

Hun rejser konstant over hele verden, hvor mange tusinde

hende. I stedet drog hun med sine nye venner til deres

mennesker samles og ser hende til koncerterne. Senest i

hjemstat for at lĂŚre mere om kulturen og den fantastiske

de to canadiske byer Vancouver og Toronto, hvor der bor

syngemüde, som hun omgüende følte sig forbundet med.

mange indere med oprindelse i Punjab. Fornylig blev hun

Efter at have arbejdet pĂĽ nogle sange i et studie i byen Ja-

kontaktet i forbindelse med en glĂŚdelig meddelelse:

landhar blev Anita Lerche tilbudt en kontrakt. Hun ringede

“Jeg blev inviteret af den indiske ambassadør i Dan-

hjem til forĂŚldrene i Herlev for at fortĂŚlle dem, at der ville

mark, som i løbet af en times samtale fortalte mig, at han

]

ser mig som en kulturel ambassadør for büde Danmark og

satses pĂĽ en karriere i en indisk virkelighed.

Indien. Jeg er jo blevet markedsført som den danske pige,

Anita Lerche blev i Indien det nĂŚste ĂĽrs tid og fandt frem til de professionelle folk, der for alvor kunne hjĂŚlpe med

der synger pü indisk. Og overalt i verden, hvor jeg optrÌder, taler jeg om bündet mellem de to lande.�

at sĂŚtte skub i den uvirkelige karriere. Men først skulle de sange, hun lĂŚrte udenad, lyde helt perfekt – uden skyggen

” ~ "

af accent. Anita Lerche fortĂŚller her hvordan:

stjerne, som eksempelvis da Anita Lerche sang for det in-

“Jeg har jo forskellige metoder til at lĂŚre sange. Jeg fĂĽr

diske cricketlandshold ved verdensmesterskaberne i 2007.

skrevet teksterne ned med romanske bogstaver og fĂĽr det

Den optrÌden blev i øvrigt genindspillet op til VM sidste ür.

hele oversat til engelsk. En lokal punjabi indtaler teksten,

Indien endte med at hjemføre det eftertragtede trofÌ.

sĂĽ ĂĽ jeg kan lytte det af og skrive det med mit helt eget fone-

I ĂĽr udkommer Anita Lerches nye plade, og sĂĽ venter

tiske system. Oveni fĂĽr jeg en til at indsynge sangene, sĂĽ jeg

endnu en rÌkke turneer for Heer Of Denmark – ambas-

kan høre alle de sproglige detaljer. Og nür jeg sü havde øvet

sadør for det faktum, at der ingen grÌnser er.

og syntes, at jeg kunne det perfekt, henvendte jeg mig min som jeg kunne lĂŚgge pĂĽ, og pĂĽpege ord, der lige skulle rettes til. SĂĽdan kunne han hjĂŚlpe, sĂĽ jeg lød som en indfødt.â€? Inviteret af indisk ambassadør Pladen Heer Of Denmark udkom i 2006, og i 2009 høstede Anita Lerche for alvor anerkendelse, da hun modtog en 26

DANES 1 2012

Forside pĂĽ The Times of India: “Going by her style and pronunciation, one would get the impression that she is a Punjabi - only to discover that she is white.â€?

�Teachers are engaging and love their subjects, making it more interesting for us as students�

INTERNATIONAL STUDENT? Tag din IB-uddannelse hos os!

Live, learn & laugh! GRENAA GYMNASIUM

�The Boarding School - a synonym for freedom, learn-spirit, comfort and home�

IB WORLD SCHOOL

STX www.grenaa-gym.dk

Tekst: Ulrik Jacobsen FLADER

ANMO-

FIN

DET

ERFA-

PAPE-

ALMIN-

RER

GĂ˜JE

DELIG

Løsningen pü sidste müneds

1 OMEGN

krydsord var “GAVEBĂ…NDâ€?.

2 STOLTE

Vindere: Dan Arbel Medinat Hayehudim 18/60

HAVE-

TYVERI

ANLÆG

OFTE

Herzliya

STOK-

HJÆLPE

46766 Israel

VÆRK

ENERGI

Gudrun W. Knaack

NATION

Egesvinget 10

DEMONSTRA-

4040 Jyllinge Danmark

BĂ˜GER

AHORN

TION STIL-

VOTE-

IDET

D FRA

SANS

DEL

KIGGER

FRUGT

IGEN

th., 1150 København K, Denmark

KYLE

FALDE EMBAL-

KORT BINDEORD

KLÆBE-

FRED

BĂ…ND

UKLAR

Krydsordsløsning sendes til Worldwide, Købmagergade 67, 2.

6

LAGE

Spanien

redaktion@danes.dk eller Danes

LAVLAND ANGIVER

G U

SKIBS-

39525 OreĂąa

DRIK

RET

LING

Cantabria

KNUST 4

5

Rikke Lyksbo Bo. San Roque 100A - Ch.2

3

Ă˜BO

STĂ˜J KRIKKE

KLOS-

NUTTET

SAL

TILTALE IT.

MĂ˜DES

senest den 1. marts 2012.

7 RĂ˜G

8 SPIDS

FLOD 9

TALORD

BLOMST

DANES 1 2012

27

S AMFUN D SAN ALYSE

I T E KS T:

OV E K . PE DE RS E N, N E W YO R K F OTO : CB S

Ove K. Pedersen Professor, cand.scient. pol og journalist. GrundlĂŚgger af International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School (CBS). Skrev i 2011 bogen Konkurrencestaten om den danske udvikling fra velfĂŚrdsstat til konkurrencestat.

Hvad er det, som forandrer et samfund? I DANES udreder professor Ove K. Pedersen de store linjer, der tilsammen tegner staten Danmark

EU-formandskabet Den 1. januar 2012 kom verden til Danmark. Den dag overtog Danmark for syvende gang formandskabet i EU - og pludselig blev udsynet i den politiske debat meget større. I september 2011 var landet gennem en intensiv valgkamp.

Uden mediernes og offentlighedens opmĂŚrksomhed

Mens den foregik, var der kun lille – om overhovedet nogen

var verden dog ankommet lĂŚnge forinden. Et formand-

– interesse for den globale krise og de forventelige konse-

skab er en af de største udfordringer – mĂĽske den største

kvenser for Danmark. I stedet drejede diskussionen sig om

af alle – for danske embedsmÌnd og politikere. IsÌr for

en grĂŚnsekontrol, som bĂĽde politi og told ansĂĽ for over-

-

ürs forberedelse, metervis af notater, hundredvis af møder

lerede var garanteret. SĂĽ fulgte enkeltsag pĂĽ enkeltsag. Men

og tusinder af rejste kilometer. Det krĂŚver modtagelse af

mens debatterne kogte, stod globaliseringens og euroens og

ministre fra EU’s medlemslande, men ogsü fra resten af

EU’s fremtid pü spil, uden at den danske befolkning blev

verden, endda den kinesiske udenrigsminister. Det krĂŚver

gjort opmĂŚrksom pĂĽ, hvor historisk situationen er, og hvor

forhandlinger over uger, mĂĽneder - i nogle tilfĂŚlde ĂĽr - og

stor en usikkerhed, der nu hersker om Danmarks fremti-

lobbyisme overfor andre landes regeringer og modtagelse

dige rolle i EU.

af lobbyister fra regeringer, internationale organisationer,

Men sĂĽ kom formandskabet, og pludselig skrev aviserne

interesseorganisationer og virksomheder – büde danske,

om de fremmede lande og den usikre situation og de ufor-

europĂŚiske og globale. Det krĂŚver inddragelse af Minister-

udsigelige konsekvenser. Der blev bragt interviews globen

rĂĽdets sekretariat, Kommissionen, Europa-Parlamentet og

rundt; et antal danske ambassadører – som ellers aldrig

af de nationale parlamenter. I Danmark krĂŚver det afstem-

citeres eller interviewes – blev bedt om at skrive politiske

ning pĂĽ tvĂŚrs af ministerier og inddragelse af Europaud-

analyser fra deres forskellige destinationer; fremmede nav-

valget i Folketinget og alle de vĂŚsentligste nationale inte-

ne dukkede op som kommentatorer, og Danmarks Radio

resseorganisationer plus kommuner og regioner. Alt og alle

indledte en sĂŚrlig serie nyhedsudsendelser om formand-

med det formĂĽl, at den danske regering kan tilrettelĂŚgge

skabet. Med formandskabet kom verden til Danmark, og

sin dagsorden for formandskabet, forberede sin ledelse af

de kolde realiteter begyndte at blive blotlagt.

ministerrüdets møder og desuden planlÌgge de omkring

28

DANES 1 2012

200 møder, der i halvüret fra januar skal holdes i Danmark

rende beslutninger, der skal tages for at redde euroen og

med deltagelse fra MinisterrĂĽdet, Kommissionen, Europa-

dermed ogsü vigtige dele af den globale økonomi. Selv om

Parlamentet, nationale regeringer og mange, mange andre.

statsministeren ved ürets nytürstale for første gang gjorde

! -

det klart, at det er kolde tider og at ingen skal nĂŚre for-

] -

ventninger til, at det hurtigt bliver bedre, nĂŚvnte hun kun

tisk disciplin og en økonomisk stabilitet i EU samtidig med,

i fĂĽ sĂŚtninger EU og formandskabet. I Danmark er EU og

at vĂŚkst og jobskabelse skal fremmes. DernĂŚst skal der

euroen stadig et sensibelt emne, ogsĂĽ selv om dansk poli-

lÌgges øget vÌgt pü energi- og klimapolitiske mülsÌtnin-

tik og dansk økonomi i fremtiden er afhÌngige af, hvad der

ger, som desuden skal integreres i landbrugs- og transport-

sker med den europĂŚiske integrationsproces, med et EU i

politikken. Videre skal EU’s budget renoveres, sü energi- og

> ‚

disciplin. Kolde tider er en ting, men nĂĽr det kommer til EU

for EU skal aftales. Desuden skal det indre marked mo-

og til den internationale omverden, er den hele og kyniske

derniseres og bilaterale handelsaftaler indgĂĽs med Japan,

sandhed stadig ilde hørt. Og bare rolig, DR2 har allerede

Indien, Tunesien og andre. Endelig skal Schengen-samar-

meddelt, at nyhedsudsendelserne om formandskabet vil

bejdet styrkes og kontrollen ved EU’s ydre grĂŚnser øges.

ophøre, nür det danske formandskab ophører.

q Â&#x;

Verden er kommet til Danmark, men kun for en

de historiske. Hvis bare lidt eller noget lykkes, indvarsles en

stund. SĂĽ skal Danmark nok igen trĂŚkke sig pĂĽ afstand af

ny udvikling i det europÌiske samarbejde fra en økonomisk

verden.

union i retning af en politisk union; fra en konkurrence ; baseret pĂĽ investeringer i klima- og energiteknologi; fra et indre marked begrĂŚnset af forbehold og handelshindringer til et marked, der er stadigt mere ĂĽbent og inddrager Â&#x; fra protektionistiske politikker over for de store nye økonomier til samhandel og konkurrence. Det er sĂĽledes ikke smĂĽting, der er pĂĽ spil. Formandskabet er uden tvivl det vigtigste nogensinde; vanskeligt bliver det. Ikke alene er Danmark kun delvist med i euroen; vi har ogsĂĽ forbehold overfor politi- og retssamarbejdet, ligesom vi i forvejen har et blakket ry pĂĽ grund af sager om grĂŚnsekontrol og de andre fortsatte forbehold. Samtidig skal Danmark tage stilling til en fremtidig deltagelse i den nye vĂŚkst- og stabilitetspagt og dermed ogsĂĽ til, om vi skal bryde med den lange tradition for altid at følge England eller udvikle en ny strategi for at gĂĽ sammen med Tyskland. Alt dette og mere til skal ske i en situation, hvor store ord er for smĂĽ til at karakterisere, hvad der egentlig er pĂĽ spil.

BIRKERĂ˜D GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

LĂŚs mere om os pĂĽ hjemmesiden birke-gym.dk

Hos os kan du gennemføre gymnasium, HF eller International Baccalaureate (IB). Vores kostskole danner rammen om et udviklingsorienteret, trygt og internationalt miljø, der stimulerer dine muligheder for at fü et godt eksamensresultat. Vi arbejder systematisk pü, at alles talenter kommer til fuld udfoldelse.

Euroens skĂŚbne er uvis; sammenholdet inden for EU knirker, et EU i forskellige hastigheder er under dannelse, der

Ansøgningsfrist 1. marts 2011 ¡ mail@birke-gym.dk ¡ +45 4516 8220

balance, verdensøkonomien er i krise og Europas plads i den globale konkurrence er truet. Meget hviler süledes pü danske skuldre. Og det i en situation, hvor det endnu ikke rigtigt er güet op for den danske befolkning, hvor kolde tiderne egentlig er og hvor afgøDANES 1 2012

29

} 9 # # '

Aftensol, en julidag i NordsjĂŚlland. Bakkerne er dannet af

Naboer. KartoffelrÌkkerne i København.

isen under istiden.

Fotos: Jesper Larsen.

30

DANES 1 2012

BOG OMTALE

I TEKST:

Ă˜I V I ND HOLT E RMA NN

Nyt fra bogverdenen PILOT OG LUFTFOTOGRAF JESPER LARSENS “Som en fugl ser detâ€? svĂŚver henover smukke danske landskaber, dragende broer, overraskende detaljer og voldsomt maskineri pĂĽ landjorden. Bogen bliver trykt digitalt, og fotografen bagved tilbyder købere at fĂĽ deres eget luftfoto, billede og/eller tekst sat ind i bogens første side: En ny gaveidĂŠ til f.eks. medarbejdere og forretningsforbindelser – i fugleperspektiv – har set dagens lys. Denne bog fra det høje bør tale til alle os hernede. Âœ ; *** KLAUS WINKEL HAR GENNEM SIT ARBEJDE i Udenrigsministeriet (Danida) i ^ Hans seneste bog, Danskere i tropisk Afrika, portrĂŚtterer otte danskeres liv og gø ] ! › > QQ‚ Kong Leopolds Congo, sønderjyden i tysk tjeneste under den forfĂŚrdende kampagne i Tysk Ă˜stafrika under Første Verdenskrig, forfatteren Karen Blixen, økonomen Knud Erik Svendsen, der blev personlig rĂĽdgiver for Tanzanias prĂŚsident, Julius Nyerere, til forretningsmanden Jan Bonde Nielsen. Med udgangspunkt i disse personer skildres Afrikas farverige og ofte dramatiske mangfoldighed og relationerne mellem afrikanere og danskere gennem tiden. Hvad drev dem – og hvad drev de det til? Nogle fĂĽ rager højt op. Dem handler denne bog om. Forlag: Klim (www.klim.dk) MAX ULRICH KLINKER ER TIDLIGERE PILOT og nu aktiv advokat bosat i Sydfrankrig. I bogen SMAK bruger den debuterende forfatter sin sĂŚrlige indsigt i disse umiddelbart vidt forskellige miljøer til, i novelleform, at tage lĂŚserne med pĂĽ rejser, hvor livet for alvor er pĂĽ spil. SMAK er en samling noveller, der foregĂĽr i et modent univers blandt veluddannede mennesker med stor livserfaring. Historierne handler om absurditeterne under menneskers tilvĂŚrelse til at krakelere. Novellerne fortĂŚller om lĂŚngslen og en søgen efter en mening, der for den enkelte ender med et aktivt valg, der kan vĂŚre et positivt vendepunkt, men ogsĂĽ fĂĽr konsekvenser for de nĂŚrmeste. Det er eksistentialistiske skĂŚbnefortĂŚllinger, hvor hybris, nemesis og ikke mindst moral spiller en stor rolle. Forlag: EC Edition (www.ec-edition.dk)

DANES 1 2012

31

BOG OMTALE

I T E K S T:

STEFFEN LARSEN

Den japanske forbindelse ; Danmarks store eventyrfortĂŚller og Danmarks store tegner mødte hinanden i - Japan! Da forlaget Fukuinkan Shoeten i begyndelsen af 1990’erne bad Ib Spang Olsen illustrere snesevis af H.C. Andersens eventyr, var det nĂŚrved første gang, de to ‘arbejdede’ sammen. Underligt nok. Adskillige ĂĽr senere udkom sĂĽ et udvalg pĂĽ Gyldendal, som nu er blevet genoptrykt. Et udvalg sĂĽ aldeles fyldt med hjertevarme og krøllede indfald! Godt, at de fandt hinanden. Japanernes argument for at hyre Ib Spang Olsen – udover hans verdensberømmelse – var, at han havde set nogle af de samme ting, som Andersen havde set. Dette udtryk ; ingen kan forløse det ‘usete’ hos Andersen bedre end Olsen. De har Danmark til fĂŚlles. Tegneren kan kaste nyt liv i den vel oftest afbildede scene fra eventyrene – den, hvor hunden truer en skrĂŚkslagen ĂŚlling. Han kan skabe alvor, der holder, og han kan kaste et forsonende lys over den lille pige, som brĂŚnder sine svovlstik X Ib Spang Olsens billede til Englen (som henter et lille barn) lader bevĂŚgelsen ske meget markant fra højre mod venstre. Der er tegninger i sort-hvid og farver i denne generøse udgivelse, som pĂĽ en bĂĽde pusseløjerlig og majestĂŚtisk facon omfavner alt det usagte i at vĂŚre os. Og det er ikke kun sommernattens kogleri, bindingsvĂŚrket og de smukke kvinder og børn i lystig leg. Det er ogsĂĽ dĂŚmonerne. Andersen og Olsen er enige om, at De røde sko er en forfĂŚrdelig historie. Men den mĂĽ fortĂŚlles. Den mĂĽ illustreres. Og de ved begge to, hvad den handler om. NĂĽde og solskin. Har den japanske forbindelse da slet ikke inspireret tegneren? NĂŚ. '0' ; ' | og illustreret af Ib Spang Olsen. ~ ' Ib Spang Olsen afgik ved døden den 15. januar, kort efter denne artikels tilblivelse. Tegneren, en af Danmarks absolut mest folkekĂŚre, blev 90 ĂĽr gammel, redaktionen.

32

DANES 1 2012

Den indiske forbindelse Før Manu Sareen blev udnÌvnt som ny minister for kirkelige anliggender og ligestilling, skrev han børnebøger. Serien om drengen Iqbal Farooq fra Gaza-

I femte bind kommer Iqbal til Bornholm, men ikke lĂŚn-

striben i Nørre Bronx, Copenhagen N. – altsĂĽ

ge. For tyskerne har købt hele Dänemark og stjület Grund-

Blügürdsgade! – er allerede blevet kult. For

loven. Somaliske pirater lĂŚgger til ved Langelinie og poli-

pludselig ser vi os selv som den blanding af

tiet er, dummere end politiet tillader. Eventuel forargelse

Bollywood og Olsenbanden, vi ogsĂĽ er. Manu

lĂŚgger sig dog hurtigt ved udsigten fra denne skĂŚve vinkel

Sareen trĂŚder – med indiske rødder – pĂĽ alle

pĂĽ virkeligheden.

fordomme. Han er plat, klichefyldt og ekstremt voldelig (dog uden dødsfald til følge).

Manu Sareen: Iqbal Farooq pĂĽ Bornholm.

Men han elsker dronningen og forholder sig

Politikens forlag.

afventende overfor julen.

Den danske forbindelse Hvis man vil fornemme, hvordan det er at vĂŚre barn og ung i Danmark lige nu, sĂĽ kan man gĂĽ til Kim Fupz Aakeson. Han ved besked. Forrige ĂĽr røngtenfotograferede han i “GerningsmĂŚndâ€? drengene i en hel landsby i det, nogle kalder “Udkantsdanmarkâ€?. Og nu gennemlyser han i 14 korte noveller en rĂŚkke

Steffen Larsen er fast børne- og ungdomsboganmelder pü Dagbladet Politiken.

situationer, hvor noget sker imellem mennesker. Fortrinsvis unge. Det er helt nede ved jorden – og helt inde ved hjertet. IsĂŚr forholdet imellem fĂŚdre og sønner har forfatterens falkeblik. Men han har ogsĂĽ styr pĂĽ sammenhĂŚngen mellem en hundehvalp og en uønsket graviditet. Under enkle overskrifter som “Raftehegnâ€? og “Veninderâ€? rammer Fupz et blødt punkt af indsigt og medfølelse. Her er 14 renhjertede nedslag i levende liv. Med stemninger og fornemmelser sĂĽ tĂŚt beskrevet, at det er som at vĂŚre der selv. $ # Y & ; [

&MPPINI M (ERQEVO# 0IN IR PMPPI FMP M YKI JSV OYR OV MROP QSQW JVM OQ JYPH JSVWMOVMRK WEQX PIZ /EWXVYT 7I QIVI To [[[ IMRIV LERWIR HO

1 1' ~ '

I QEMP NIWTIV$IMRIV LERWIR HO XIPIJSR

DANES 1 2012

33

KLUMME: DU DANSKE SPROG

I T E KS T:

FRA NS G REG ER S EN

dansk - en: hvor er [DET DANSKE SPROG] pĂĽ vej hen? Det spørgsmĂĽl har vi stillet Sprogforandringscentret ved KĂ˜BENHAVNS UNIVERSITET. I hvert nummer af magasinet DANES stiller de skarpt pĂĽ sproglige tendenser og hastige forandringer i MODERSMĂ…LET.

NytĂĽrstaler

majestÌten. De har müttet sande, at det koster mange og lange anstrengelser at lÌre fremmede sprog, og at det danske sprog kan vÌre svÌrt at lÌre sü tilpas, at landsmÌnd forstür, hvad der bliver sagt. Vores nye ÌgtefÌller, kolleger, venner eller børn med an-

Der er tidspunkter, hvor Danmark gĂĽr i stĂĽ, fordi alle sam-

det end dansk som modersmül forsøger jo deres bedste, nür

les foran fjernsynsskĂŚrmen. PĂĽ det seneste er det blevet

de smager pĂĽ ordene ‘riiisalamang’ og prøver at fĂĽ det til at

muligt ogsĂĽ for danskere uden for Danmark at deltage i det-

stemme med ‘røødkĂĽl’ uden at det lyder, som om de har en

te tavse blĂĽ fĂŚllesskab. Det mest oplagte eksempel er dron-

brunet kartoffel eller to i munden.

ningens nytĂĽrstale, som altid indtrĂŚffer nytĂĽrsaftensdag kl.

NĂĽr de sĂĽ alligevel ender med at fĂĽ svaret ‘jeg forstĂĽr altsĂĽ

18. PĂĽ ĂĽrets sidste aften, hvor sĂĽ mange samles med fami-

ikke, hvad du siger’ (hvorefter vore landsmÌnd med stor be-

lie og venner, og mange mĂĽ fejre nytĂĽr langt fra Margrethe

gejstring skifter til broken English), bliver det svĂŚrt at vise

II og hendes kongerige, er der her mulighed for et virtuelt

det danske samfund, hvad et internationalt, mĂĽske endda

fĂŚllesskab – som i øvrigt minder om den britiske histori-

globalt, fĂŚllesskab betyder.

 ^ Det forestillede fÌllesskab.

Det er en intention, som Margrethe d. II og hendes familie af gode grunde altid har haft.

Dronninger og konger er samlende symboler, ofte de

Siden middelalderen har majestĂŚtens forfĂŚdre giftet

eneste – se bare pü Belgien. Men for danskere, hvor de end

udenlandske prinsesser ind i familien og dermed det danske

er, er det snarere sĂĽdan, at dronningen bekrĂŚfter et faktisk

kongerige: Margrethes moder var svensk og nedstammede

forestillet fĂŚllesskab, som endda opleves betydelig stĂŚrke-

fra en fransk klĂŚdehandlerfamilie, og Margrethe selv har

re, nür man er udenlands. For vi føler os om ikke beslÌgtede

som bekendt fortsat den franske forbindelse. Prins Henrik

med dronning Margrethe, sĂĽ i hvert fald som havende del i

kom til Danmark nogenlunde samtidig med udbredelsen af

hende. Vi har de danske rødder tilfÌlles og müske sÌrligt

TV, sĂĽ Prinsens danske blev formidlet til masserne af det

det, at lange rejser og ophold i fremmede egne optager bĂĽde

nysgerrige kamera. Det var prĂŚget af et par smĂĽfejl i syntak-

vores sind og vores tid. Det skaber til gengĂŚld dybe venska-

sen og en klar fransk accent i udtalen, men det kom for altid

ber og mĂĽske endda nye familier med mennesker, der netop

til at stĂĽ mejslet i danskernes bevidsthed som ‘mĂŚrkeligt’ -

ikke har deres rødder i Kongeriget.

muligvis fordi der ikke var tale om en amerikansk accent.

Der er et sĂŚrligt fĂŚllesskab mellem udlandsdanskere og 34

DANES 1 2012

Der tales og skrives om sproget i kongehuset. Om det fran-

ske, der blev til den kongelige families hjemmesprog og det

sige, at dronning Margrethe taler sjusket, er der stadig be-

eksklusive danske, der bør tales til de nye svigerdøtre. For

mĂŚrkelsesvĂŚrdigt mange oplĂŚsningsfejl.

vi ved jo alle, hvordan de, der taler dansk som andetsprog,

Dansk er svĂŚrt at lĂŚse op, bl.a. fordi der er stor afstand

bliver bedømt pü evnen til at tale ordentligt dansk. Sviger-

mellem skrift og tale - og fordi betoninger ikke vises i skrif-

døtrene har lÌrt, at det betaler sig at gøre de første ürs ind-

ten. Alt i alt er nytĂĽrstalen sprogligt set det mest konser-

ledende forsøg med det danske under kontrollerede former,

vative dansk, vi kender. Det er dog ikke dronningen selv,

sü offentligheden kan høre og vurdere fremgangen og mÌrke

vi skal tage som mĂĽlestok, men hele den kongelige familie.

stoltheden over den rette kurs mod dette ‘ordentlige’ dansk.

Den viser i tvĂŚrsnit, fra prins Henrik og prinsesse Marie til

Men man kunne jo ogsĂĽ vende det hele om og se kongehuset som banebryder for en bredere accept af andet end ‘ordentligt’ dansk. NĂĽr man ser nĂŚrmere efter, er denne

kronprinsen og hans hustru, hvor mange slags dansk der Gud bevare Danmark - og alle de mange slags dansk.

ordentlighed yderst snĂŚrende. SĂĽ snĂŚrende, at det nĂŚrmer lende kĂŚrlighed til det danske sprogs variationer, inklusive ; selv er mĂĽlestokken for et korrekt og ordentligt dansk. Men ogsĂĽ dronningens sprog har udviklet sig, siden den første nytĂĽrstale blev transmitteret i 1971. Dronningen taler lidt hurtigere nu, og ved en hurtig gennemlytning og sammen $QQ> >‹‹>

Om Frans Gregersen Professor, dr. phil. og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet. Forsker bl.a. i dansk tale- og skriftsprog og det danske sprogsamfunds historie 1900-2000.

sammentrÌkninger. Selv om ingen hverken tør eller bør

’’

+LOAB>ĂąBOĂąBKĂąPQ‹OHĂą?>KHùùùùùùùùùùùùùù JBAĂąBKĂąHI>OĂąSFPFLK Ăą!BQĂąDÂŽOùùùùùùùùùù ?>KHBKĂąQFIĂąBQĂąOFDQFDĂąDLAQùùùùùùùùùùù S>IDĂąCLOĂąSLOBPĂąHRKABO Michèle Le Ret, Private Banker

Besøg os pü www.nordeaprivatebanking.com g.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Making it possible +LOAB>Ăą >KHĂą0 ĂąBOĂąBKĂąABIĂą>CĂą+LOAB> DORMMBK ĂąABOĂąBOĂąABKĂąCÂŽOBKABĂąhK>KPFBIIBĂąSFOHPLJEBAĂąFĂą+LOABKĂąLDĂą >IQFHRJ Ăą+LDIBĂą>CĂąABĂąK‹SKQBĂąMOLARHQBOĂąLDĂąQGBKBPQBOĂąH>K ĂąMD> ĂąABQĂąBKHBIQBĂąI>KAPĂąOBDIBO Ăą JÂŻPHBĂąFHHBĂą?BKVQQBPĂą>CĂąMBOPLKBO ĂąPLJĂąBOĂą?LP>QĂąFĂąSFPPBĂąI>KAB Ăą-LQBKQFBIIBĂąFKSBPQLOBOĂąDÂŽOBPĂąLMJ‹OHPLJĂąMÂŻ Ăą>QĂąABOĂąFHHBĂąH>KĂąDFSBPĂąKLDBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąMLPFQFSBĂą>CH>PQĂąMÂŻĂąFKSBPQBOFKDBOĂąFĂąhK>KPFBIIBĂą FKPQORJBKQBO ĂąLDĂą>QĂąPÂŻA>KKBĂąFKSBPQBOFKDBOĂąH>KĂąJBACÂŽOBĂąQ>? ĂąR>KPBQĂąESLOĂąHLJMBQBKQBĂąABĂą>CĂą?>KHBKĂąRAS>IDQBĂąMLOQBCÂŽIGBCLOS>IQBOBĂąBO Ăą%FPQLOFPHBĂą>CH>PQĂąPH>IĂąFHHBĂąPBPĂąPLJĂąBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąCOBJQFAFDBĂą OBPRIQ>QBO Ăą+LOAB>Ăą >KHĂąBOĂąRKABOI>DQĂąQFIPVKĂą>CĂą 00#Ăą ĂąOLRQBùùA OILKĂą) Ăą)RUBJ?LROD Ăą!FPPBĂąLMIVPKFKDBOĂąBOĂą>CDFSBQĂą>CĂą+LOAB>Ăą >KHĂą0 Ăą/ 0 Ăą)RUBJ?LRODĂą+L Ăą Ăą Ăą ĂąORBĂąABĂą +BRALOC Ăą) Ăą)RUBJ?LROD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą7šOF@EĂą>CABIFKD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą ùùTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJĂą

DANES 1 2012

35

TE KS T: M IKKEL SCH O U

Danske visumregler under pres X >— mark fra deres hjemland. Siden nytĂĽr er endnu 11 lande kommet pĂĽ listen pĂĽ grund af sĂŚrlige danske regler, der kritiseres for at vĂŚre besvĂŚrlige. I 29 lande mĂĽ borgerne rejse til et andet land for at søge

af UdlĂŚndingestyrelsen under Justitsministeriet. Det giver

om visum til Danmark. De har ellers kunnet søge visum fra

ekstra arbejde til de lande, der reprĂŚsenterer Danmark. Og

hjemlandet pĂĽ ambassader, som Danmark havde sĂŚrlige

det har Ă˜strig og Frankrig sĂĽ sagt nej tak til med den be-

aftaler med. Omkring 217 millioner mennesker - inklusive

grundelse, at de danske regler er for besvĂŚrlige. Tyskland

ÌgtefÌller til danskere - er berørt i Tunesien, Libyen og an-

og Finland angiver bĂĽde juridiske og tekniske problemer

dre lande i Afrika, Asien og Sydamerika. I lande uden en

som ĂĽrsag til, at de ikke kan efterleve de danske krav.

dansk ambassade havde Danmark tidligere de sĂĽkaldte reprĂŚsentationsaftaler med andre lande i Schengen-samarbejdet om (blandt andet) udstedelse af visum til Danmark. Men siden begyndelsen af september 2011 blev reprĂŚsentationsaftalerne med Tyskland og Finland i 16 lande suspenderet. Ă˜strig opsagde to aftaler i 2010. Dertil kommer, at ogsĂĽ Frankrig fra 1. januar i ĂĽr har opsagt sin reprĂŚsentationsaftale med Danmark i 11 lande. Lige nu er der sĂĽledes $‹ lĂŚngere udstedes visum til Danmark.

“Jurist og ekspert i grĂŚnseoverskri # = 5

| versitet, lektor Gerd Battrup, i Politiken: “Den danske visumadministration er i = 9 % og det er ødelĂŚggende for forskning, undervisning, erhvervsliv og familier.â€?

I Dansk Industri (DI) hĂĽber man pĂĽ en hurtig løsning: “Vi lever i en globaliseret verden. Det mĂĽ ikke vĂŚre be-

â€?Danmark har stillet nogle krav til Finland vedrørende ud-

svÌrligt at søge visum, uanset hvor lille et land man kom-

stedelsen af visum, som vi fortsat diskuterer. Det handler

mer fra. Det skal vĂŚre sĂĽ nemt som muligt at invitere for-

bĂĽde om nogle tekniske problemer og nogle juridiske. Fin-

retningspartnere til Danmark. Og for eksempel Tunesien

land bruger f.eks. en anden metode til kryptering af data,

har et vist volumen i forhold til dansk erhvervsliv,� siger

der sendes over internettet. Og sĂĽ har vi nogle andre juri-

afsĂŚtningspolitisk chef i DI, Peter Thagesen, til DANES om

diske regler for udstedelse af visum,� siger souschef pü den

et af de ramte lande.

œ Š ' ‚Š

“DI roser ellers gerne regeringen for at vĂŚre positivt indstillet over for erhvervslivet. SĂĽ vi regner med, at regeringen ogsĂĽ kan løse dette problem,â€? siger han.

til DANES. Som andre Schengenlandes reprÌsentationer kan de €

Ă˜strig og Frankrig sagde nej tak

kun er UdlÌndingestyrelsen i København, der kan give et

I de andre lande i Schengens-amarbejdet kan ambassader-

afslag pĂĽ visum til Danmark.

ne give et afslag pü en visumansøgning, hvis kravene af den ene eller anden grund ikke er opfyldt, eller der er mistanke

“Fremtiden er et stĂŚrkt nordisk samarbejdeâ€?

om, at visummet vil blive misbrugt til f.eks. at søge asyl.

Finland er ellers tilfreds med samarbejdet med Danmark

I diplomatsprog hedder det, at ambassaderne har ‘afslags-

og vil gerne fremover reprĂŚsentere Danmark. Og samar-

kompetence’, nür de kan afvise at udstede et visum.

; -

Men ifølge sÌrlige danske regler skal et afslag behandles 36

DANES 1 2012

prĂŚsenterer Finland.

“Fremtiden er et stĂŚrkt nordisk samarbejde, nu hvor landene sparer pĂĽ reprĂŚsentationer i udlandet,â€? siger Lotta

Visum-problemerne involverer udedanskere gift med udlĂŚn-

Nymann-Lindegren.

dinge i følgende lande:

Seneste nyt i sagen (i skrivende stund) er, at Justitsministeriet er i fuld gang med at overveje forslag til en ĂŚndring

Suspenderede aftaler med Tyskland: Turkmenistan, Paraguay,

af udlĂŚndingeloven, sĂĽ de danske regler bedre kan tilpasses

Kirgizstan, Tajikistan, Botswana, Bahrain, Belarus, Cyprus,

reglerne i de øvrige Schengenlande.

Mauretanien, Yemen, Uzbekistan, Libya og Mongoliet. Suspenderede aftaler med Finland: Namibia, Peru og Tunesien. Aftaler opsagt af Frankrig: Centralafrikanske Republik, Skt. Lucia, Qatar, Cameroun, Armenien, Chad, Niger, Haiti, Mauritius,

Mikkel Schou er freelancejournalist og skriver bl.a. for

Den Dominikanske Republik og Seychelles.

Dagbladet Information og en rĂŚkke magasiner.

Aftaler opsagt af Ă˜strig: Oman og Kuwait.

TE KS T: M IKKEL SCH O U

Frustration og bekymring i Tunesien Tunesien er et af de lande, hvor der ikke lÌngere udstedes visum til Danmark. Det er frustrerende for süvel danskere i Tunesien som tunesere i Danmark, der er afhÌngige af, at forretningsforbindelser og familie kan fü visum til Danmark. Den i 30 lande manglende mulighed for at søge om visum

til Danmark. Og det undrer dem naturligvis,� siger Inger-

til Danmark rammer ogsĂĽ danskere, der bor i Tunesien. SĂĽ-

lise Ennabli.

steriet og füet at vide, at der arbejdes pü højtryk for at løse

PĂĽ generalkonsulatet i Tunis fĂĽr de ansatte dagligt henvendelser fra folk, der har familie eller venner i Danmark.

œ -

problemet. “Jeg venter bare pĂĽ resultatet,â€? siger Ingerlise Ennabli.

Men her mĂĽ de henvise til den danske ambassade i Kairo i Egypten, hvor der kan udstedes visum.

Ă˜nsker besøg i Danmark

“Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, der rejser

Pü Vesterbro i København sidder indehaveren af Tunis Rej-

til Kairo for at fĂĽ visum. Det er en bekostelig affĂŚre. Derfor

ser og hüber pü, at der snart er en løsning pü problemet

er det en kedelig situation for os at skulle henvise til Kairo,�

med de danske visa.

siger honorĂŚr konsul Ingerlise Ennabli. “Der er relationer, der gĂĽr tabt, fordi det har stĂĽet pĂĽ sĂĽ lĂŚnge. Det gĂŚlder ogsĂĽ tunesiske forretningsfok, der

“Det er en ringe tak for at starte den arabiske revolution,â€? siger Moncef Barhoumi, der oprettede Tunis Rejser for 15 ĂĽr siden.

henvender sig her. I den danske koloni i Tunesien er man

Han siger det med et smil. For han stoler pĂĽ, at det er

forbavset og undrer sig over den pludseligt opstĂĽede situa-

rigtigt, nĂĽr han i Udenrigsministeriet fĂĽr besked om, at der

tion,� siger hun.

;

Ved den ĂĽrlige julefrokost pĂĽ konsulatet deltog henved 30 danskere, og da var visum et af samtaleemnerne. “Pludselig kan danskerne ikke fĂĽ deres ĂŚgtefĂŚller med

“Jo lĂŚngere der gĂĽr, jo vĂŚrre er det for Tunesiens muligheder for turisme og handel med Danmark,â€? siger Moncef Barhoumi. X

DANES 1 2012

37

X

Hans nevø fra Tunis skulle have holdt jul i København, men blev henvist til at søge visum pü den danske ambassade i Kairo i Egypten.

Danskere i Tunesien “Det er et stort problem for os,

“Den løsning er udelukket. Tunesere skal søge visum til

der er gift tunesisk,� siger Karen

Egypten. Det kan de sikkert fĂĽ. Men sĂĽ er der en lang rejse

Hammami, der bor i Sousse i Tu-

til Kairo, hvor de skal overnatte, mens de venter pĂĽ at fĂĽ

nesien.

et visum. Det er for dyrt og besvÌrligt,� siger Moncef Barhoumi.

“Vi plejer at komme til Danmark om sommeren. Her har vi bĂĽde

Han ĂŚrgrer sig over, at Tunesien efter sidste ĂĽrs revolu-

børn, børnebørn og fritidshus. Men

tion, valg og indsĂŚttelse af en demokratisk valgt regering

nu er min mands visum udløbet, og

nu nĂŚrmest er lukket ude af Danmark.

han er henvist til at søge visum i Kairo,â€? siger hun.

I november sidste ür havde Barhoumi inviteret en producent af porcelÌn til København. Men en af salgsreprÌ-

Parret har kun relationer til Danmark og kan derfor ikke søge om indrejse i et andet EU-land.

sentanterne havde ikke som de andre i forvejen et visum, og han mĂĽtte blive hjemme. Gennem lĂŚngere tid har Bar

Gitte Dinesen gik glip af at holde

energi, og tiden nÌrmer sig, hvor der skal komme besøg fra

jul i Danmark, som hun ellers plejer.

" “Nu har der vĂŚret problemer med visum til Danmark i " op. Det er en skam, at Tunesien gĂĽr glip af muligheder i Danmark,â€? siger Moncef Barhoumi.

“Min mand skulle rejse til Kairo for at fĂĽ visum. Hvor sikkert er der i Kairo?ÂŤ, siger hun. “Og sĂĽ skulle han vente en uge eller mere i Kairo for at fĂĽ udstedt visummet. Det har vi ikke rĂĽd til,â€? siger Gitte Dinesen. Hendes mand kunne have søgt om indrejse i et andet EU-land og sĂĽ derfra rejse videre til Danmark. Men det er imod parrets samvittighed at søge om et visum pĂĽ falsk grundlag. SĂĽ i stedet mĂĽtte de fejre julen i Tunesien.

“Det er skørt, at tunesere, der ønsker visum til Danmark, først skal rejse til Kairo – og sĂĽ er det ikke engang sikkert, at de fĂĽr et visum. Det er det rene Kafka,â€? siger Anni El Hicheri, der er tunesisk gift og har boet i Tunesien i snart 48 ĂĽr. “Hvis Tunesien havde de samme regler om visum og opholdstilladel os i ingenmandsland.â€?

38

DANES 1 2012

NY T FRA REPRÆSEN TA NT E RNE

I AF

ROLF HAGEMANN, REPRÆSENTANT I BERLIN

Stor dansk nytårsreception i Berlin Den 11. januar blev der holdt dansk nytårsreception i de nordiske ambassaders fælles hus. Det var tredje gang nytåret blev fejret i Berlin – og første

Danes Worldwides repræsentant, Rolf Hagemann, ønskede

gang Danes Worldwide, Den danske klub, Christianskirken

alle godt nytår.

og Dansk Business Forum stod bag et fælles arrangement.

For første gang var der fællessang – “Vær velkommen

De fælles og engagerede anstrengelser blev en stor suc-

Herrens år” og “Kong Christian stod ved højen mast” – med

ces. Der var cirka 120 danske gæster til aftenen, der fandt

musikalsk ledsagelse af kultur- og presseråden Per Erik

sted i udstillingen “Eine Stadt fährt Rad” om den miljøven-

Veng og den danske solotrompetist Lars Ranch.

lige cykelby København. Udstillingen var aabnet aftenen før af den danske ambassadør, Per Poulsen Hansen, i forbindelse med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet per 1. januar. Ambassadøren bød også velkommen til receptionen, ligesom formanden for den danske klub, Irmelin Hoffer, og

Man havde ogsaa forberedt et kort med lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 40 års regent-jubilæet – og alle kunne skrive under. Arrangementet viste, at der er en stor og positiv synergieffekt ved samarbejdet mellem de danske organisationer i Berlin – et samarbejde, der vil blive fortsat.

DANES 1 2012

39

NY T FRA REPRÆSEN TA NT E RNE I A F LI S E K HOU RY, R EP R Æ S EN TA N T I D E PAL Æ S T I N EN S I S K E SELVST YREOMRĂ…DER OG Ă˜STJERUSALEM

Julen i Betlehem og Jerusalem [ q Š blandt kristne. Julegaver skal købes, maden gøres klar, trĂŚet pyntes og familie og venner besøges i juledagene. For udlĂŚndinge, herunder danskere i Israel, er det mĂŚrke-

født. En lokal palÌstinenser betalte for et kÌmpestort pla-

ligt, at julen mĂŚrkes mindst her, hvor julen begyndte med

stictrĂŚ, importeret fra Kina, der nu stĂĽr opsat de nĂŚste to

[ \ ;

mĂĽneder, inden det pakkes ned til nĂŚste jul. DesvĂŚrre kan

nĂŚrmer sig.

man ikke modtage et ĂŚgte grantrĂŚ (tilbudt som gave fra

X [

Norge). Al import foregĂĽr via Israel, og bl.a. grantrĂŚer er

kristne kvarter; ellers mĂĽ man til Nazareth, hvor Jesus vok-

ikke tilladt. OgsĂĽ privat har man plasticjuletrĂŚer; danske i

sede op. Her fejres julen af de kristne i den nordlige del af

landet mü nøjes med dette arrangement.

landet.

X [ -

Men skal man rigtig føle julestemning, skal man til de

nensere bor, og i Betlehem fejres julen den 24. december

palÌstinensiske omrüder. Først og fremmest til Betlehem,

som i det meste af verden. Men her i omrĂĽdet fortsĂŚtter

hvor man de sidste 10 ĂĽr har pyntet overalt i byen. Betle-

julen nĂŚsten lige til pĂĽske, som man synger i en af de dan-

ske julesange. Det skyldes, at man følger to kalendere: Den

pü Krybbepladsen modsat Fødselskirken, hvor Jesus blev

gregorianske med jul den 24. december, der fejres overalt i

Betlehem (hebraisk: bet lechem = “brødets husâ€?, nu bet lachm og Arabisk ‍محل ŘŞŮŠب‏ w } %#). By pĂĽ Vestbredden omkring 7 km syd for Jerusalem med omkring 20.000 indbyggere. Ifølge Bibelen i MatthĂŚusevangeliet og Lukasevangeliet (< # ) er det Jesu fødeby. Den mest berømte bygning, Fødselskirken i byens sydøstlige ende, blev bygget af Konstantin den Store ovenpĂĽ en grotte, hvor Jesus ifølge myter skal vĂŚre født. Kilde: www.wikipedia.org 40

DANES 1 2012

verden af katolske og protestantiske kirker; og den julian-

En dansk turistgruppe var pü besøg, sü kirken var fyldt.

ske kalender, hvorefter de grĂŚsk-ortodokse fejrer jul den 6.

PrĂŚstefamilien havde som altid inviteret danske til jule-

januar og armenierne fejrer jul den 19. januar.

middag og det blev til 14, der holdt juleaften sammen. Det

NytĂĽrsaften, der fejres rundt i verden den 31. december, bliver ogsĂĽ fejret her blandt palĂŚstinensere, men her

er som regel unge, der arbejder som frivillige pü jødiske og palÌstinensiske institutioner.

fortsĂŚtter festen. De grĂŚsk-ortodokse og armenierne fejrer

De øvrige danske familier tog hjem til tidlig julemiddag,

nytĂĽr den 14. januar. Det betyder, at armenierne fejrer nyt-

sĂĽ man ogsĂĽ kunne nĂĽ at komme til midnatsgudstjeneste

ür før jul. Ret forvirrende, men godt for de lokale hoteller,

i Fødselskirken i Betlehem eller blive i Jerusalem og gü til

der tilbyder nytĂĽrsfester to gange ĂĽrligt og dermed har en

den internationale julegudstjeneste i den Lutherske kirke i

god indtĂŚgt uden for turistsĂŚsonen.

den gamle bydel inden for murene.

I juletiden er der som altid stort udbud af koncerter i

DesvĂŚrre blev det en vĂĽd oplevelse, da det hen under

kirker i Nazareth, Ă˜stjerusalem og isĂŚr i Betlehem. Det er

aften regnede sü kraftigt, at de planlagte udendørsarrange-

klassiske koncerter med orkestre og kor fra udlandet samt

œ

lokale grupper. Et af de populĂŚre indslag er en lokal gruppe,

Heldigvis var det solskin tidligere pĂĽ dagen, da mange

der underholder med en kombination af rock og julemusik i

var taget til Betlehem for at se modtagelsen af den katolske

Ă˜stjerusalem og Betlehem samt Ramallah. Foruden lokale

Patriark, der ankom fra Jerusalem. Mange spejdergrupper

deltog fastboende danske og udlĂŚndinge i de mange arran-

spillede bl.a. pü sÌkkepiber og slog pü trommer pü livet løs.

;

Det er en gammel tradition, som ikke engang den ni meter

For de fastboende danske i Ă˜stjerusalem og de palĂŚsti-

høje mur bygget af Israel rundt om byen kan Ìndre. Por-

nensiske omrĂĽder begyndte juleaften med dansk gudstje-

ten skal ĂĽbnes, sĂĽ Patriarken kan komme ind og senere lede

neste i den lutherske kirke i den gamle bydel af Jerusalem.

midnatsgudstjenesten i Fødselskirken i Betlehem.

DANES 1 2012

41

Nyt produkt fra DANES Undervisning

Dansk for de mindste Sprogleg for 3 til 5-årige børn Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog skræddersyet to nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser. Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling fra en helt tidlig alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets sproglige færdigheder. ‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige og fokuserer på ordforråd og samtale. ‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og fokuserer på at udvide ordforråd, sprogforståelse og sproglig bevidsthed. Læs mere og bestil på www.danes.dk

42

DANES 1 2012

Gør en forskel i dit lokalområde! Vi vil altid gerne udvide vores repræsentantkorps, så hvis du selv eller én du kender kunne tænke sig at være med til at skabe og dyrke netværk blandt udedanskere, så kontakt os. Danes Worldwide har i dag 130 repræsentanter fordelt over 57 lande. Læs mere på www.danes.dk, skriv til pal@danes.dk eller ring på +45 33 32 09 13. VELKOMMEN TIL NYE REPRÆSENTANTER DECEMBER/JANUAR Jesper Theodorsen, Hamburg Jens Andersen, New York City Peter Trampe, Shanghai

Bliv medlem Ja tak, jeg vil gerne være medlem! Medlemskab kr. 595 pr. år (gælder husstanden)

Mine oplysninger: Navn

Vælg betalingsform Kreditkort Kort-nr.

Medlemskab kr. 1.050 for 2 år Livsvarigt medlemskab Kr. 12.000 Adresse

Udløbsdato Kontrolcifre

Er din virksomhed interesseret i partnerskab? Vil du foretage din tilmelding online?

Fødselsdato (dd-mm-åååå)

Gå ind på www.danes.dk

Vedlagt i check Telefon

Kuponen sendes til Danes Worldwide

Indbetalt via bankoverførsel reg. nr.: 3001

E-mail

Købmagergade 67 DK - 1150 København K

Indbetalt via danes.dk

Konto: 3121068958 s.w.i.f.t. DABADKKK

Dato/Underskrift

IBAN-nr. DK 39 3000 - 3121068958

PRIORITY

Succes Din succes er vores eneste mĂĽl. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig vĂŚret. jyskebank.ch/hvorforjbpb

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG ! " # !! $% &$&$ ' * ! " # !! $% &$&+ 023 4 23 4 Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopĂŚl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.