Krogen-Januar2013

50+ MØDES I JOBBANKEN

s4-5

CARL FALDT PÅ TRAPPEN S9

DIREKTØR I LÆRE S14-15

februar 01-2013

DET KAN DU LÆSE I KROGEN SIDE 7

SNART FERIE 15. februar er sidste frist for at søge om at leje en feriebolig fra DC’s Feriefond til sommer. Fonden har nye muligheder i kikkerten.

SIDE 8-9

Det kan få fatale følger at falde ned ad en trappe, sådan som Carl ­Sandberg gjorde. Nu strammer DC endnu mere op, og fabrikkerne bliver målt på deres indsats.

LØB OM KAP MED FRIDA OG FERDINAND SLAGTERILØB FOR EN GOD SAG – ­i år er det til gavn for HOSPITALSKLOVNE. AF LISBETH CARØE

Har du svært ved at komme op af sofaen og få snøret løbeskoene?

Så kan det være, en kollegial­ kappe­dyst kan sætte skub i ­motivationen.

SIDE 11

NY FIGHTER KLAR Som tillidsmand er der mange udfordringer i disse år, synes en ny mand på posten. Han er klar til at kæmpe kollegernes sag. Også selv om han ikke forventer at blive populær.

SIDE 14-15

MED KNIV I HÅNDEN Den nye direktør for DC Pork er gået i lære. Jesper Friis har kniven i ­hånden for rigtig at komme ind i jobbet som divisions-direktør.

Chancen er der nu, for om to måneder er der Slagteriløb i Horsens, så det er både tid at melde sig til og begynde på træningen.

Det er fjerde år i træk, at Slagteri­ løbet finder sted, og datoen er søndag 14. april. Som de tidligere år foregår løbet på en rundstrækning omkring slagteriet i Horsens, og en af de faste deltagere har været Danish Crowns maskot Frida.

Hun tager sin nye bedste ven, tyren Ferdinand, med. Som noget nyt har de i år inviteret deres maskotkolleger til løbet, der kalder sig selv verdens eneste maskotløb. Skulle du kende en maskot, må du gerne

opfordre vedkommende til at deltage i det festlige løb.

fra løbet går i år som noget nyt til ­Danske Hospitalsklovne.

DYST MELLEM DC’ERE Også DC-kollegerne vil Frida og Ferdinand gerne se. Det samme vil primus motor i Slagteriløbet, fællestillidsmand og løbe-entusiast Lars Mose.

De vil også være til stede på løbsdagen og måske tage et par runder, bebuder arrangørerne. Det er som vanligt DGI, Horsensrun og Danish Crown.

- Det er alle tiders chance til at få en hyggelig dag med både kollegerne og familien. Vi vil rigtig gerne, at der kommer mange løbere fra andre ­DC-afdelinger, så vi kan få en sund indbyrdes konkurrence, siger Lars Mose.

I fællesskab sørger de for alt det praktiske omkring løbet. Blandt andet vil der være overdådige depoter, hvor løberne kan få fyldt deres energidepoter op, og efter løbet er der pølser og kage.

Han opfordrer til hurtig tilmelding, da der kun er plads til 500 deltagere.

Løbere og tilskuere har mulighed for at få en rundvisning på slagteriet, der dog ikke slagter denne dag. Det kræver blot tilmelding på forhånd.

STØTTER KLOVNE Ud over at deltagerne kan få god samvittighed på egne vegne, giver Slagteriløbet også mulighed for at støtte en god sag. Overskuddet

Du kan melde dig til Slagteriløbet 2013 på http://www.horsensrun.dk/ slagterilob.htm. •

SVINESLAGTNINGER GIVER BAGSIDE

Leder: I konkurrence med verden.

NY ANALYSE SÆTTER TAL PÅ, HVOR MEGET SLAGTERIERNE BIDRAGER TIL DET DANSKE SAMFUND.

FORSIDE + SIDE 4-5

En kop kaffe og en sludder er med til at holde humøret oppe, når de tidligere slagteriarbejdere mødes i kantinen på DC Esbjerg hver ­torsdag formiddag.

Forsidefoto: Claus Petersen.

krogen

2

Danske svineslagterier bidrager med et plus på 20 milliarder kr. ud af det danske handels-overskud på i alt 94 milliarder kr.

Eller med andre ord næsten 1 krone ud af hver 5, som Danmark tjener

på at handle med udlandet, kommer fra svineslagterierne.

HØJERE PRODUKTIVITET Det viser en ny analyse fra ­branche­organisationen Landbrug & Fødevarer­.

Analysen baserer sig på tal fra 2011. Den viser, at danske svine­ slagterier har skruet op for produk­ tiviteten de seneste 20 år.

Trods 10 år med nedgang i antallet af beskæftigede har danske slagterier

Kom og løb med Frida, F ­ erdinand og dine kolleger til slagteriløbet i Horsens 14. april. Arkivfoto: Morten Fauerby.

Slagteriløbet - nu også for børn

Som altid har løberne et væld af ruter at vælge imellem, når de stiller op i Slagteriløbet i Horsens. Det nye i år er, at der er lavet en rute for børn.

Børneløbet bliver på 2,7 km og er for deltagere under 12 år. Børnene får en særlig medalje, lover arrangørerne.

Der er syv forskellige ruter: 2 omgange - ca. 2,8 km 5 omgange - ca. 6,6 km 8 omgange - ca. 10,9 km Halv maraton Hel maraton 6 timer 6 timers stafet.

Ruten rundt om slagteriet er målt op til 1363,11 meter, og løberne får målt deres tid elektronisk.

DANMARK 20 MILLIARDER KR. stort set formået at bibeholde antallet af slagtninger. Det har kunnet­ lade sig gøre på grund af øget produktivitet på slagterierne og har givet en positiv bundlinje på det danske handelsbalance-overskud, mener Landbrug & Fødevarer.

- Samlet stod svineslagterierne for 20 ud af 94 milliarder kr. i det danske handelsbalance-overskud for varer og tjenesteydelser. Dermed er det kun medicinalindustrien, der

yder et ­tungere bidrag, siger chef­ økonom Thomas Søby fra Landbrug & ­Fødevarer.

svineslagte­rierne i 2011 samlet set bidrog med 20 milliarder kr. ud af det samlede danske overskud på handelsbalancen.

EKSPORT PÅ 31 MILLIARDER Den øgede produktivitet på slagterierne har været med til at sikre en fortsat betydelig eksport af svinekød, som i 2011 udgjorde 31 ­milliarder kr.

Dansk svinekød har et godt navn på det globale marked, og det er en væsentlig forklaring på det store handels-overskud.

Samtidig importerede slagterierne­ og følgeerhverv for omkring 10 milliarder­kr. Det betød, at

- Det sikrer, at en stor del af det danske svinekød kan sælges til gode priser. Slagterierne importerer ­relativt

få råvarer og er samtidig i stand til at eksportere fødevarer til en høj pris på det globale marked, forklarer Thomas Søby. jfb

3

krogen

GAMLE DRENGE MØDES I ESBJERG FOR ET HALVT ÅR SIDEN VAR DET ENDEGYLDIGT SLUT MED AT SLAGTE I ESBJERG. DE FLESTE DAGE LIGGER SLAGTERIET ØDE HEN, BORT SET FRA TORSDAG FORMIDDAG, når KANTINEN SUMMER AF LIV. AF SIMONE LORENTZEN FOTO CLAUS PETERSEN

Det er torsdag morgen, der er kaffe på kanden, og de første tidligere slagteriarbejdere er allerede mødt op i deres gamle kantine på DC i Esbjerg.

Derfor byder han hver torsdag ­kollegerne på kaffe, rundstykker og tid til at tale sammen.

De er inviteret af Tom Jensen, der var deres tillidsmand. Han er nu ­bestyrer for job­banken, der skal hjælpe ­kollegerne v­ idere efter lukningen af det v­ estjyske slagteri.

Da klokken slår ni, er to borde i ­kantinen så godt som besat af tidligere medarbejdere. Selvom de ikke fylder meget i det store rum, er der mødt flere end 40 op for at hilse på hinanden og høre, hvordan det går.

- Min fornemmeste opgave er at få så mange som muligt ud i job. Men derudover føler jeg et socialt ansvar over for de gamle kolleger, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi ser hinanden.

Mange af dem har arbejdet sammen i 20 eller 30 år. Så glemmer man ikke hinanden så let, siger Tom Jensen.

HÅRDE TIDER Stemningen i kantinen er god, men der er også tid til masser af brok. Brok over DC’s ledelse, der ikke kunne redde slagteriet og de 500 arbejdspladser.

Brok over Krogen, der aldrig skriver om, når det er rigtig hårdt at være DC’er – og ikke længere at være DC’er.

Brok over Jobcentret, der ikke hjælper én frem, men bare skubber på.

- MANGE HAR ­ARBEJDET SAMMEN I 20 ELLER 30 ÅR. SÅ GLEMMER MAN IKKE HINANDEN SÅ LET. Tom Jensen, jobbank-bestyrer.

Det er hårdt at være arbejdsløs. Især hvis man er i aldersgruppen 50+, og det er der mange af de ­fremmødte, der er.

- Jeg er fyldt 61 og kunne egentlig gå på efterløn, men det er jeg slet ikke klar til endnu. Der er stadig mange års arbejde tilbage i mig, siger Jørgen Bang.

INGEN JOB Han blev ansat i Danish Crown i 1976 og har i de seneste 20 år arbejdet med indkøb og lager. Siden lukningen har han afleveret over 30 jobansøgninger i Esbjerg og omegn.

- Men det eneste sted, jeg kommer til samtale, det er hos fagforeningen, griner han skævt.

Erik Kudahl er enig. Den tidligere mestersvend har været ansat på

Bjarne Eriksen (tv) og Jørgen Bang bruger dagene på at søge job i Esbjerg og omegn. Men om torsdagen er det kaffetid i den gamle kantine på DC.

krogen

4

Erik Kudahl har to børn på 7 og 11 år. Derfor er transport-tiden til et e­ ventuelt nyt arbejde en stor ­bekymring for ham – han har været vant til, at det tog 10 minutter.

suppefabrikken Mou, siden slagteriet lukkede, men det var en tidsbegrænset stilling, så før jul kom det første hul på hans CV nogensinde.

- Det er næsten umuligt at komme i betragtning til de job, vi søger.

Ansøgningen lander i en bunke med 300 andre, så man er heldig, hvis man får et “tak for din ansøgning”brev. Man kan tydeligt se, at det er de yngre, der er kommet videre, siger Erik Kudahl.

I det samme kommer han i tanke om en stilling hos en lokal virksomhed, han lige har søgt. Om ikke det også var noget for Jørgen Bang?

- Ork jo, den har jeg allerede søgt, svarer kollegaen.

HOLDER SIG I GANG Hverdagene går stille og roligt, fortæller de gamle kolleger. Der sker ikke så meget. Erik Kudahl har meldt sig ind i et fitness-center. Kroppen trængte til at komme i gang med at lave noget.

- ANSØGNINGERNE LANDER I EN BUNKE MED 300 ANDRE. MAN ER HELDIG, HVIS MAN FÅR ET TAK FOR SIN ­ANSØGNING. Erik Kudahl, tidligere mestersvend.

- Ja, alle de kalorier, man plejede at brænde af derovre, siger kollegaen Bjarne Eriksen og peger hen mod det tomme slagteri.

- De skal jo bruges på en anden måde. Det kan man tydeligt mærke i kroppen, siger han.

KLAR TIL AT LÆRE NYT Efter 15 år i opskæringen har han været vant til at bruge sin krop hver dag. Nu går han derhjemme og ­ordner småting på huset.

Han er 50 år og søger den samme slags arbejde som de andre; lager,

lidt chauffør-arbejde. Måske vil han tage imod tilbuddet om efter­ uddannelse og lære mere om lagerog logistik-arbejde.

- VI MÅ JO ERKENDE VORES DÅBSATTEST,­ DRENGE! Råb fra lokalet.

- Man bliver da heldigvis aldrig for gammel til at lære sig noget nyt, siger Bjarne Eriksen.

Jørgen Bang og Erik Kudahl er enige.

De vil også gerne opkvalificere sig, så de står bedre i konkurrencen om jobbene. Erik Kudahl skal tage truck-kort i februar, og Jørgen Bang har taget et otte ugers lager- og logistik-kursus.

ALTID MØDETID Klokken ti er der opbruds-stemning, og de sidste forlader kantinen med et: - Vi ses!

Dagens vært er tilfreds med fremmødet. Tom Jensen har været travlt beskæftiget hele formiddagen. Han har både sat job-opslag fra andre

DC-afdelinger op, talt med kolleger, der bare havde brug for at snakke, og tilmeldt andre til kurser gennem jobcentret.

- Jeg tror helt klart, at torsdagsmøderne gør en forskel. Både for ­kollegernes kontakt med hinanden og for deres kontakt til mig og job­banken, siger Tom Jensen.

- Vi bliver ved med at mødes lige så længe, der er folk til det. Den dag, der bare kommer tre, gider vi selvfølgelig ikke at stille an her i kantinen. Men på mit kontor er der altid mødetid. •

5

krogen

NYE FERIER I SIGTE

BADELAND OG BERLIN ER BLANDT OVERVEJELSERNE I Danish crowns FERIEFOND. AF LISBETH CARØE

Ferie ved Vesterhavet i et badeland?

Eller storbyferie i Berlin?

forklarer formand for bestyrelsen Carl Hansen.

Det kan snart være de nye mulig­ heder, som Danish Crowns Feriefond byder på. Fondens bestyrelse er i fuld gang med at undersøge nye investeringer, og der er flere typer af ferier i spil.

For alle Som han ser det, har det tilbud bred appel. Det kan både være forældre, der vil af sted med deres børn, og bedsteforældre, der tager en uge eller nogle dage sammen med børne­ børnene.

- Vi mangler noget ved Vesterhavet og til børnefamilier uden for sæsonen. Derfor har vi netop besluttet at købe en ferielejlighed i badelandet Dayz i Nymindegab, hvor man kan fornøje sig med forskellige aktiviteter, selv om det ikke er strandvejr,

Hvis betingelser og overtagelse kan komme i stand snarest, håber Feriefonden, at ferielejligheden i Nymindegab mellem Blåvandshuk og Hvide Sande bliver klar til udlejning i sommersæsonen i år.

Samtidig har bestyrelsen på sit seneste møde i slutningen af januar besluttet at gå videre med planerne om at investere i endnu en storbylejlighed. Lejligheden i Nicolineparken på Islands Brygge i København har været et stort aktiv. Den er udlejet så meget, at der godt kunne være brug for en lejlighed mere centralt i den danske hovedstad eller måske i Berlin.

TO HUSE SOLGT - Berlin er en spændende by, som mange gerne vil besøge, og den er inden for køreafstand fra Danmark både i bil og tog. Desuden er ejen-

domsmarkedet dernede billigere end København, så bestyrelsen har besluttet, at jeg skal tage en tur til Berlin for at undersøge det nærmere, fortæller Carl Hansen. Økonomisk er der blevet mulighed for nye investeringer, da to sommerhuse er solgt fra siden sidste sæson. Nemlig huset i Hejlsminde syd for Kolding, der trængte til en større modernise­ ring, og et af de to sommerhuse i Marielyst på Falster. •

LEDELSEN I HOLSTED PÅ PLADS AF JENS HANSEN

Der er stadig et godt stykke tid til, at DC Beef begynder at slagte kreaturer i Holsted, men allerede nu er der sat navne på ledelsen.

Per Svane Knudsen, der er afdelingschef i Tønder, bliver fabrikschef i Holsted, hvor han vil få et

krogen

6

tæt ­samarbejde med Jørn Madsen, der fortsat vil lede detailpak, og Tina Morgen Madsen, som får det ­produktionstekniske ansvar.

Den nuværende afdelingschef i Holstebro, Frank Andreasen, er udset til at være mester og stå for nedskæring, udlæsning og klassificering.

Christian Rasmussen fra Tønder bliver mester med ansvar for slagte-

gang og biprodukter, mens Mogens Kold fra Skjern skal være opskæringsmester.

På detailpak skal Klaus Thusgård fra Skjern styre planlægningen, mens hans nuværende kollega i Skjern Jens Christian Olesen kommer til at stå for pakkeri og ekspedition.

Til at trimme og vedligeholde al den

ny teknik har ledelsen i DC Beef valgt Loui Klitgaard Johansen. Han er i øjeblikket en del af den styregruppe, som står for byggeriet i Holsted.

Den nye Holsted-ledelse mødes til seminar 8. og 9. februar på Hovborg Kro – tæt på det kommende kreaturslagteri. Her skal det nye hold arbejde med teambuilding og at skabe en fælles Holsted-kultur. •

t, er så stort et hi ed i København gh jli le . s by en or nd st fo Ferie mål i en r endnu et ferie fo ug br . er r nd de fo at Foto: DC’s Ferie

SIDSTE FRIST 15. FEBRUAR - Vi kan se, at folk vælger at tage fredag eller mandag med i forbindelse med en weekend, eller at de snupper nogle midtuge-dage, når de er i lejligheden i København. Det er positivt, at folk har taget godt imod den fleksible udlejning, vi er gået over til, siger han.

FLEKSIBEL UDLEJNING AF ­FERIEBOLIGER ER ET HIT. Hvis du er begyndt at spekulere over, hvad du skal foretage dig i sommerferien, kan det være, at en af Danish Crowns ferieboliger frister.

Syv sommerhuse rundt i landet og en lejlighed i København er, hvad DC's ­Feriefond råder over. Men i så fald skal du skynde dig, for fristen for at søge er 15. februar.

Du kan se mere på KroneNet, hvor du finder et elektronisk ansøgnings­ skema, en oversigt over boligerne,

hvad de koster, og hvordan de er indrettet. De heldige får besked 1. marts.

SOM HOTEL-BOOKING Det er blevet en succes, at med­ arbejderne har kunnet leje feriebolig i feriefonden, nøjagtig som når man er på hotel. Man tager de dage, man har brug for i stedet for at skulle vælge en hel uge eller en weekend.

Det konstaterer formand for ferie­ fonden, Carl Hansen.

Samtidig glæder han sig over, at lejerne tilkendegiver, at de har været tilfredse med deres ophold i ferie­ fondens boliger.

lejerne har fået en bedre oplevelse og ferie, mener fondens formand.

Han er i øvrigt også ny. Carl Hansen har overtaget posten efter Hans ­Søgaard, da han gik på pension i januar. Men den nye formand er godt kendt med arbejdet, da han i mange år har stået for det praktiske arbejde med ferieboligerne.

Feriehusene kan lejes af med­ arbejdere i Danish Crown, Tulip og DAT-Schaub. •

NYT HUS PÅ RØMØ Også det nyopførte sommerhus på Rømø har haft mange lejere. Det gamle var lille og udtjent, men i den første sæson i 2012 har det nye været lejet ud fem uger ekstra, og

Fabrikschef Per Svane Knudsen

Slagtegang Biprodukter

Nedskæring Udlæsning Klassificering

Skærestue Returskærestue Special skæringer

Frank Andreasen

Mogens Kold

Christian Rasmussen

Planlægning til ­skærestue Pakkeri Palletering Ekspedition

Detail Palletering Ekspedition

Teknisk Afdeling Loui Klitgaard Johansen

Jens Chr. Olesen

Klaus Thusgård Sådan er posterne på kreaturslagteriet i Holsted blevet besat.

7

krogen

MÅLET ER ENDNU FÆRRE arbejds-ULYKKER FABRIKKERne BLIVER NU MÅLT PÅ DERES EVNE TIL AT UNDGÅ SKADER. DET ER EN DEL AF DC COMPASS. AF LISBETH CARØE

På bare otte år er det lykkedes at mindske antallet af arbejds-ulykker i Danish Crown-koncernen med to tredje-dele.

Det er et markant resultat. Ikke desto mindre går Danish Crown nu skridtet videre og skærper indsatsen mod arbejds-ulykker yderligere.

- Vi har været dygtige, men vi kan se, at vi er begyndt at stagnere i antallet af ulykker. Derfor er der brug for, at vi gør en ekstra indsats for at bringe dem yderligere ned, siger arbejdsmiljøchef i Danish Crown Insurance Randi Madsen.

FÆRRE SKÆRER SIG Grunden til, at det er gået så godt, er blandt andet, at der er kommet styr på skære-skaderne. Dem var der mange af før.

Nu er det en anden type skader, der fylder mest i statistikkerne. Nemlig når folk skvatter på glatte gulve eller falder ned ad platforme og trapper.

Alene sidste år skete det 174 gange.

Ofte er det alvorlige ulykker, hvor folk er sygemeldt længe eller i værste fald må opgive at vende tilbage til deres job eller arbejdsmarkedet i det hele taget.

- Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi kan gøre det bedre. Skraber vi

1000 900

gulvene godt nok? Bliver de sko, vi går i, skiftet ud ofte nok? Følger folk reglerne? Vi er på en arbejdsplads med mange risici, så det duer ikke, at folk springer og hopper eller taler i mobiltelefon, mens de lavet noget andet, forklarer arbejdsmiljøchefen.

- VI HAR VÆRET DYGTIGE, MEN VI HAR BRUG FOR AT GØRE EN EKSTRA INDSATS nu.

a­ llerede er opnået. Dels fordi den nye, skrappere kurs har fuld opbakning fra DC’s ledelse både centralt og lokalt.

- Det er virkelig vigtigt, at ledelsen er med på, at vi fortsat skal have skarpt fokus på arbejds-ulykker. Nu bliver det sådan, at ulykkes-projektet er en del af DC Compass, så fabrikkerne bliver målt på, om de gør det godt nok.

- Det er rigtig dejligt, at både ­fabrikscheferne, Søren Eriksen og Kurt T. Pedersen ser værdien i det og bakker op, roser arbejdsmiljøchefen med henvisning til ophavsmændene til effektiviseringsplanen DC Compass, der blev sat i søen for halvandet år siden.

Randi Madsen, ­arbejdsmiljøchef.

Ud over at det af indlysende grunde er til medarbejdernes bedste at undgå skader, så er det også godt for Danish Crown. I gennemsnit koster en arbejds-ulykke 260.000 kr. i udgifter til forsikring. Dertil kommer sygedagpenge og tab af produktion.

Alene i det seneste regnskabsår kostede det virksomheden ca. 54 millioner kr. at forsikre sig mod arbejdsulykker.

- Det har vi lovet vores forsikringsselskaber, at vi kan gøre bedre. Ellers stiger vores præmier, siger Randi Madsen.

INDSATSEN MÅLES Hun er fortrøstningsfuld. Dels på grund af de flotte resultater, der

ulykkes-gruppe Den skærpede indsats betyder, at alle fabrikker skal have en ulykkesgruppe, og at driftslederen skal stå i spidsen for den.

Desuden skal alle ulykker undersøges af en miljømedarbejder, der skal udarbejdes forslag til forebyggelse, og ulykker skal tages op på de ugentlige mestermøder.

KUN HVER 20.

KOM TIL SKADE • I 2003/04 kom 180 med­ arbejdere for hver 1000 medarbejdere til skade på jobbet i Danish Crown • I 2011/12 var det 52 ud af 1000 medarbejdere • Eller i stedet for næsten hver femte var det kun hver tyvende medarbejder • Forbedringen er opnået på otte år.

Som medarbejder har man pligt til at anvende de værnemidler, man får udleveret på sin arbejdsplads.

Fabrikkerne måles også på, om de sørger for at anmelde skaden, og hvad de gør for at fastholde den ­skadede medarbejder, for eksempel ved at tilbyde en skåneplads. •

Om nødvendigt skal der være en ­konsekvens af ulykken, og det kan også angå medarbejderne.

SKÅNEPLADS Konsekvensen kan nemlig være en advarsel til medarbejderen, hvis han eller hun for eksempel ikke bruger sin skære-handske.

Antal fald-skader

912

800 700 600 500 400 300

181

200 100 0

DC Pork

77

63

DC Beef

DAT-Schaub

Tulip Food Company

Her ses antallet af skader som følge af fald, der er registreret i perioden 1. oktober 2007-30. september 2012.

krogen

8

- Bare fordi vi i Danish Crown er ­lykkedes rigtig flot med at bringe antallet af arbejds-ulykker ned, skal vi ikke lade stå til. Så nu skærper vi indsatsen, siger arbejdsmiljøchef Randi Madsen.

Carl Sandberg faldt har prøvet at falde på trap pen, så han er rigtig godt tilfr eds med, at de r er sat gelænder op i midten.

FALD PÅ TRAPPEN GAV VARIGE MÉN

FOR TO ÅR SIDEN FALDT CARL SANDBERG PÅ SIT ARBEJDE. SELVOM HAN SLAP HELDIGT, MÆRKER HAN STADIG TIL FALDET. AF SIMONE LORENTZEN FOTO MORTEN FAUERBY

- Jeg slog mig noget så eftertrykkeligt, siger Carl Sandberg om den decemberdag i 2010, som har givet ham smerter, der minder om kronisk sidestik.

Frokost-pausen var slut. Carl Sandberg­ og kollegerne var på vej ned ad trappen fra kantinen, da t­ rinene pludselig forsvandt under hans f­ ødder. 13 trin længere nede ramte han gulvet.

En gruppe kolleger hjalp ham op at sidde, så han kunne sunde sig lidt. Mester kom også, husker Carl Sandberg. Derefter gik den dengang 60-årige slagteriarbejder tilbage til sin plads i opskæringen.

- Først tænkte jeg, at det ikke betød det store. Men det gjorde godt nok ondt – særligt i siden. Til sidst måtte jeg da også sige stop og forlade ­båndet, siger Carl Sandberg.

Han blev kørt til skadestuen, hvor

røntgen-billederne viste, at der ikke var brækket noget, men at et par ­ribben var bøjet.

SLAP HELDIGT De bøjede ribben og blå mærker­ ­kostede Carl Sandberg et par ­sygedage, og mandagen efter ­startede han stille og roligt op igen.

- JEG SLAP NÅDIGT FRA FALDET, FOR JEG KAN PASSE MIT ARBEJDE I DAG. ANDRE ER MINDRE HELDIGE. Carl Sandberg, slagteriarbejder.

- På mange måder slap jeg nådigt fra faldet, for jeg kan passe mit

a­ rbejde i dag. Andre er mindre ­heldige, siger han.

S­andbergs fald blev der sat gelænder op midt på den brede trappe.

- Men jeg lyver ikke, når jeg siger, at det stadig gør ondt. Det gør det måske 75 procent af tiden. Det føles nærmest som at have sidestik.

Jeg kan mærke det nu, siger Carl ­Sandberg og tager sig til siden.

- Det var så uheldigt, at en kollega var faldet på præcis samme sted, få dage inden jeg faldt. Så det var ­tydeligt, at der var problemer med den trappe, siger Carl Sandberg.

Han er selv arbejdsmiljø-repræsentant og ved, at man skal være særligt forsigtig på trapperne.

- Jeg har gennemgået faldet i ­hovedet mange gange, og jeg er sikker på, at jeg ikke havde for travlt ned ad trappen. Der må have ligget noget på trinnet, som jeg gled i, siger slagteriarbejderen.

Han er glad for, at der blev taget hurtigt affære dengang, og han ser frem til nye tiltag, der kan hjælpe kollegerne til at undgå ulykker som hans egen.

- Tit er det forholdsvis små ting, der gør store forskelle. Eksempelvis et ekstra gelænder på en trappe. Det er vigtigt, at man hele tiden er åben for forbedringer og rent faktisk gør noget, siger Carl Sandberg. •

GØR NOGET Men der var ikke noget at gribe fat i, for i 2010 var der kun ge­lændere i siderne af trappen. Efter Carl

9

krogen

GRØNT PÅLÆG MED GRØNT PÅ Tulips pålægsserie Den Grønne Slagter vender tilbage til rødderne. En ny serie indeholder flere rodfrugter, grøntsager og krydderurter, men tilpas mild i smagen til, at den også passer til børnenes smag.

Pastinak, persille og kartofler er blandt ingredienserne i serien, som lægger vægt på god smag kombineret med flere grøntsagsfibre i pålægget end vanligt. Samtidig er indholdet af fedt reduceret.

Der er fire nye varianter; en ny kødpølse med persille og løg, en ny kyllingepølse og mere grønt i de velkendte varianter jægerpølse og kødpølse. •

OMBYGNING HOS DC I FRANKRIG DC Bonnétable (Desfis), som er et datterselskab af Danish Crown France, har i slutningen af 2012 afsluttet første del af en større renovering. Der er blevet bygget et nyt emballage-lager.

Den anden fase af byggeriet er efter planen begyndt 1. februar og slutter i begyndelsen af juli 2013. Det drejer sig om at udvide kontor og omklædningsrum, som er blevet for små, fordi fabrikken har øget sin kapacitet de sidste 10 år.

DC Bonnétable er gået fra at udbene 200 tons til 700 tons ugentligt og er specialiseret i udbening af skinker, bove og brystflæsk.

- Fabrikken er blevet den største udbeningsfabrik i Frankrig på disse produkter og tæller blandt andet store kunder som Herta (NESTLE Group), Ranou-Onno-Triskel (Intermarché-gruppen), Kermené (Leclerc-gruppen) og CAMPOFRIO Group Europe, siger Tommy Jensen, der er direktør for DC i Frankrig. •

DANSK SØLVMEDALJE TIL KOKKE-VM Danish Crown var med på sidelinjen, da den danske stjernekok Jeppe ­Foldager på fornem vis repræsenterede dansk gastronomi med en ­sølvmedalje ved det uofficielle VM for kokke, Bocuse d’Or i Lyon.

Efter en hård dyst indtog en glad Jeppe Foldager podiet for at lade sig hylde og modtage sølvmedaljen foran tusindvis af tilskuere i en proppet hal i Lyon.

Både Danish Crown og Fonden til fremme af Dansk Gastronomi har ­spon­seret Jeppe Foldager.

Rone Stokholm Kruse fra Guldrummet i Kolding og Søren Madsen fra Foodservice-afdelingen var derfor på plads i Lyon for at bakke op om den danske deltager.

- Det var en helt fantastisk præstation og fuldt fortjent, at Jeppe Foldager vandt sølv. Retterne var virkelig flotte, og Jeppe og hans assistent Christoffer Brink så helt ekstremt skarpe ud hele dagen, fortæller Rone Stokholm Kruse.

Kokke fra 24 lande deltog i konkurrencen, hvor Frankrig vandt guld efter en suveræn præstation, mens Japan løb med bronzen. •

Ole Lyngesen vender delvist tilbage til Danmark, men bliver boende i Lüneburg i Tyskland. Foto: DC.

ERFAREN MAND HAR TAGET OVER OLE LYNGESEN ER NU CHEF FOR TRE FABRIKKER I ­DANMARK OG TYSKLAND. AF LISBETH CARØE

Det er en erfaren fabrikschef, som er trådt til på Danish Crown i Faaborg.

Ny på posten er Ole Lyngesen, der vil være kendt som fabrikschef på DC’s tyske fabrikker i Boizenburg og Oldenburg og tidligere har bestridt samme stilling på en lang række afdelinger i Danmark.

Gennem 25 år i DC har han været i Skærbæk, Nykøbing Mors, Hurup, Viborg, Silkeborg og Kolding.

CHEF TRE STEDER 53-årige Ole Lyngesen blev udnævnt til fabrikschef i Faaborg 22. januar, og samtidig fortsætter han som fabrikschef i Boizenburg og Oldenburg. Det betyder, at han fremover vil dele sin tid mellem de tre fabrikker. Han vil være i Faaborg efter behov, formentlig et par dage om ugen.

I dag bor Ole Lyngesen i Lüneburg lidt syd for Hamborg, og det bliver han ved med.

- Jeg kører gennem tre delstater, når jeg skal på arbejde i Tyskland, og nu krydser jeg så også en landegrænse.

Det bliver dog med færge en del af turen, siger han med et smil.

Jeppe Foldager (tv.) fik sølv til Bocuse d'Or med hjælp fra Christoffer Brink.

krogen

10

TÆT PÅ KUNDER Trods den store erfaring er der også udfordringer for den fabrikschef. Det er nyt for ham at være så tæt på afsætningsleddet og indgå i et nært samarbejde med kunderne.

- Det er spændende, og det glæder jeg mig til. En stor del af produktionen her ligner det, jeg kender fra Nykøbing, men sådan noget som saltning, rygning og metapress til England er nyt for mig. Men det agter jeg at sætte mig ind i, lyder det bestemt.

Afdelingen på Sydfyn har omkring 450 medarbejdere.

FOKUS PÅ NYE MÅL Ole Lyngesen afløser Kurt T. Pedersen,­ der har været fabrikschef i Faaborg i knap fem år og nu skal koncentrere­ ­sine kræfter om at indfri de strategiske mål i produktionen i DC Pork, fortæller direktør for Teknik og ­Produktion Søren F. Eriksen.

- Skiftet på fabrikschef-posten har været planlagt et stykke tid, da vi har brug for at styrke produktions-ledelsen af DC Pork, og Kurt T. Pedersen er en drivende kraft i DC Compass, der skal sikre, at vi opnår en forbedring i vores effektivitet.

- I år skal vi nå et resultat på 70 mil­lioner kr., og det er et ambitiøst mål, der kræver hårdt arbejde på alle fronter. Vi skal både skærpe vores fokus på løn-omkostninger og udvide indsats-områderne under DC Compass, så derfor har vi brug for, at Kurt kan bruge alle sine ressourcer på det arbejde, siger Søren F. Eriksen. •

NY MAND KASTER SIG IND I KAMPEN DANISH CROWN I FAABORG HAR FÅET NY TILLIDSMAND. AF LISBETH CARØE

Med en forgænger, der har siddet på posten i 28 år, er det noget af en opgave, som Jimmy Andersen har påtaget sig. Han har siden 21. januar været den nye tillidsmand for slagteri­arbejderne på Danish Crown i Faaborg.

Han trådte til om mandagen, som Hans Søgaard takkede af om ­fredagen. Så Jimmy Andersen er blevet kastet direkte ud i det.

Godt nok har han været reservetillidsmand i to år. Men som han tørt konstaterer, så har der ikke været megen tid til at blive lært op, når man arbejder i produktionen, så han har taget hul på sin læretid nu. ÅBENMUNDET Den nybagte tillidsmand har ­rigeligt med gøremål. Han har arvet, hvad han selv kalder et par trælse ­sager om afskedigelser og uenighed ­mellem medarbejdere og ledelse om fastsættelse af tiden på kambåndene­. Dem kunne han godt have tænkt sig havde været ude af verden, så både han og den nye fabrikschef, Ole Lyngesen, kunne begynde på en frisk.

Sådan er det altså ikke, og Jimmy Andersen er klar til at kaste sig ind i kampen.

- Jeg er nok en af dem, der stadig tør åbne munden, selv om arbejdsmar­ kedet er inde i en down-periode. Det er en udfordring for os som tillidsmænd, for jeg synes af og til, vi medarbejdere bliver uretfærdigt behandlet, og folkene synes, der sker for lidt, for eksempel med kambåndene.

Nu er det et år siden, den sag ­begyndte, forklarer Jimmy Andersen.

UDFORDRINGER NOK Han har været 18 år på DC Faaborg, og han kan godt se en række udfordringer foran sig. Kravene om stadig større effektivitet lægger en dæmper på stemningen blandt kollegerne, noterer han sig.

- De føler, at de skal lave mere og mere, mens de får mindre og mindre for det. Så det er noget af en opgave, jeg har som tillidsmand, bemærker Jimmy Andersen.

Jimmy Andersen bebuder, at han vil klø på for at få samarbejdet med den nye fabriksledelse i gang, og at det for ham som tillidsmand generelt handler om at få hverdagen til at glide.

Men han har besluttet at holde fokus på Faaborg til at begynde med, så han får tid til at sætte sig ordentligt ind i det lokale arbejde med at kæmpe for sine kolleger. Det andet må eventuelt komme sidenhen. •

FOKUS PÅ FAABORG Med 450 medarbejdere er DC om­ rådets største NNF-arbejdsplads, og Jimmy Andersen kender forventningerne om, at DC-tillidsmanden engagerer sig i fagpolitisk arbejde.

- JEG ER NOK ÉN, DER GODT TØR ÅBNE MUNDEN. Jimmy Andersen, nyvalgt ­tillidsrepræsentant.

Lige nu prøver han at sætte sig ind i det faglige stof ved at tage én ting ad gangen og lære at begå sig i sin nye rolle. Han er bevidst om, at det er en urias-post, hvor kollegerne har store forventninger til ham.

- Jeg ved godt, at jeg ikke kan gøre alle tilfredse, men jeg vil prøve at få det bedste ud af det. Lige nu kan det godt være, at jeg ikke har svar på rede hånd, men så må jeg jo undersøge tingene og komme tilbage med svar, siger han.

Den nye tillids-repræsentant glæder sig over at kunne læne sig op ad Søren Lind, der som arbejdsstudietillidsmand ofte bliver spurgt til råds.

Jimmy Andersen er ny tillidsmand på DC Faaborg. Foto: DC.

11

krogen

DANSKE YVERE TIL FØR VAR SO-YVERE ET B ­ I-PRODUKT. NU SÆLGES DE SOM ­DELIKATESSE. AF SIMONE LORENTZEN

I Kina spiser de hunde – det er der vist ikke længere nogen, der er i tvivl om. Men at danske so-yvere er en delikatesse i Thailand er måske en større overraskelse.

- Ja, heldigvis kan vi da sige, at smag og behag er forskellig. Så når en kunde ude i verden efterspørger en vare, står vi naturligvis klar til at levere den – også når de beder om et so-yver,

siger fabrikschef på DC’s so-slagteri i Skærbæk Jens B. Jacobsen.

Det er dem, hvor kirtlerne er fyldt med mælk.

De sidste detaljer i en aftale om at levere so-yvere og -livmodere til Thailand faldt endelig på plads i januar. Den første container med de særprægede delikatesser forventes at være på vej sidst i februar.

De afsværes, så det er ren, fast kirtelmasse, der er tilbage. Så fryses de og er klar til at blive sendt til Thailand.

NY ARBEJDSGANG I produktionen betyder den nye ordre, at en ny arbejdsgang er kommet ind på slagtekæden. Tidligere blev yverne skåret fra og lagt i et kar, som blev kørt til minkfoder-blanding.

So-yvere er blevet en ny eksportvare. I stedet for at gå til dyrefoder sendes de nu som delikatesse til Thailand. Foto: DC.

Nu køres karret i stedet til et bord væk fra slagtekæden, hvor en ­medarbejder sorterer de gode fra.

FRA SPILD TIL GULD Yvere og livmodere fra søer er hidtil blevet solgt til produktion af dyre­ foder, men har altså nu mangedoblet sin værdi ved at gå fra bi-produkt til eksotisk delikatesse.

Og hvordan vil den thailandske kok eller husmoder så tilberede sit soyver? Yveret, som helst stadig skal have mælk i mælkekirtlerne, koges, skæres i skiver og skal derefter ­grilles. Velbekomme. •

HER ER DINE REPRÆSENTANTER ENKELTE UDSKIFTNINGER BLANDT MEDARBEJDER-VALGTE MEDLEMMER i repræsentantskabet.

Der har været valg til Danish Crowns øverste folkevalgte myndighed, repræsentantskabet. Det betyder, at der er skiftet ud blandt repræsentanterne, også dem, der er valgt af medarbejdere.

Repræsentantskabet består af 230 medlemmer. De fleste er andels­ havere, men 22 er valgt af DC’s forskellige medarbejder-grupper.

Det er henholdsvis produktions-

medarbejdere, håndværkere og ­funktionærer, og det er inden for både DC Beef og DC Pork.

Her er dine medlemmer af repræsentantskabet: Produktions-medarbejdere fra DC Pork: Hans Jørgen Frank, Blans Tom Jensen, Esbjerg Søren Lind, Faaborg (ny) Kurt Høj, Herning Lars Mose, Horsens (ny) Arne Als, Kolding Torben Lyngsø, Ringsted Benno Rasmussen, Rønne Paul Sejer, Skærbæk (ny) Henning Sørensen, Sæby.

Lars Mose – nyt medarbejder-valgt medlem af både repræsentantskabet og bestyrelsen for Danish Crown A/S. Arkivfoto: Morten Fauerby.

krogen

12

Produktions-medarbejdere fra DC Beef: Lars Jørgensen, Fårvang Per Lund Nielsen, Holstebro

Gunnar Sakshaug, Skjern Villy Petersen, Tønder Holger Steen Lund, Sdr. Felding (ny) Jan Trolle, Aalborg.

Håndværker-gruppen: Peter Skov Sørensen, Horsens (ny).

Funktionærer fra DC Pork: Mogens Birch, Herning/Skærbæk Karina Fisker, Sæby Peter Jørgensen, Blans.

Funktionærer fra DC Beef: Kurt Brade, Tønder.

Funktionærer fra ­hoved­kontoret: Kim Tovgaard Nielsen, Randers.

Næste valg til repræsentantskabet finder sted i 2015. lica

THAILAND

DANSK OKSEKØD TIL DANSKE STJERNER Køkkenchefen i Messecenter Herning var ikke i tvivl, da han sammensatte menuen til to store begivenheder i januar Sport 2012 og Dansk Melodi Grand Prix 2013.

- De skulle have en rigtig god bøf af dansk oksefilet, for vi ved, at over 90 procent af gæsterne vil nyde sådan et stykke kød, fortæller Anton ­Hauris Jespersen, der er køkkenchef i Messecenter Herning.

DC Beef leverede ikke mindre end 600 kilo oksefilet til Sport 2012, mens Dansk Melodi Grand Prix kunne nøjes med bøffer af i alt 500 kilo oksefilet.

- Jeg prioriterer at servere dansk oksekød, for jeg mener, at det er det b ­ edste kød, som findes på markedet. Den oksefilet, vi serverede, har modnet i seks uger, så det findes ikke bedre, konstaterer Anton Hauris Jespersen.

Hvis det undrer, at oksefileten blev serveret som bøf og ikke som steg, så forklarer køkkenchefen i Messecenter Herning det med, at en bøf holder sig bedre varm på en tallerken end tre skiver oksesteg. •

GOURMET-AFTEN FOR ET GODT FORMÅL En perlerække af Danmarks bedste kokke var samlet til et særdeles ­velsmagende arrangement på Hotel Frederiksminde i Præstø i anledning af Fonden til fremme af Dansk Gastronomis 10 års jubilæum.

Råvarerne afsværes og fryses, inden de eksporteres. Foto: Claus Petersen.

Fem gourmetkokke fra fondens bestyrelse, Thomas Rode, Jesper Kock, Francis Cardenau, Jakob de Neergaard og Jens Peter Kolbeck serverede en overdådig menu med tilhørende vine.

Derudover serverede vinderen af Nordic Challenge 2012, det unge talent­ Jonas Mikkelsen fra Hotel Frederiksminde, Præstø, sin vinder-ret fra ­konkurrencen.

Konditorlandsholdet stod for søde og smukke fristelser efter middagen.

Fonden til fremme af Dansk Gastronomi blev til på initiativ af en række førende kokke og Danish Crown. Siden er Arla også blevet involveret i fondens arbejde.

I et årti har fonden arbejdet for at støtte spirende talenter i den danske ­kogekunst, blandt andet ved at uddele legater og sponsorater til unge kokke.

De fem stjernekokke arbejdede da også gratis ved jubilæums-arrange­ mentet, så hele overskuddet fra fundraisingen går til Fondens arbejde. •

Søren Bach - eksternt medlem af bestyrelsen. Foto: DC.

NY NÆSTFORMAND I DANISH CROWN A/S Bestyrelsen for Danish Crowns aktie­ selskab har fået ny næstformand, ligesom der er valgt ny medarbejderrepræsentant.

Ny næstformand er Søren Bach, der er valgt som eksternt medlem.

Han afløser Asger Krogsgaard, der fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Fællestillidsmand på DC Horsens Lars Mose har erstattet tidligere tillidsmand Tom Jensen fra det lukkede

DC Esbjerg som den ene af med­ arbejdernes tre repræsentanter i A/S-bestyrelsen.

De to øvrige er Tom Lyngsø fra Ringsted og Mogens Birch fra Herning/ Skærbæk.

Desuden er der sket den ændring, at bestyrelsen er reduceret fra 15 til 12 medlemmer. Derfor er tre andels­ haver-valgte medlemmer trådt ud af bestyrelsen i Danish Crown A/S, hvor Erik Bredholdt fortsat er formand. •

Ved jubilæumsfesten blev de kokke, Fonden har støttet og hædret de sidste 10 år, fejret. Hvert år uddeler Fonden hædersprisen “Kokkenes Kok”, og her ses fem tidligere modtagere: Bagerst fra venstre Erwin Lauterbach, Francis Cardenau og Søren Gericke. Forrest fra venstre ses Jens Peter Kolbeck og Bo Jacobsen. Foto: DC

13

krogen

DIREKTØR ER GÅET I LÆRE r tricks af Jesper Friis (tv.) lurer et pa sen, da Jen se hos mentor Preben Kru rdan hvo han skal til at finde ud af, skankebenet skæres fri.

DC PORKS NYE DIREKTØR SVINGER KNIVEN OG LÆRER ­ DANISH CROWN AT KENDE FRA KØD TIL KUNDER. AF LISBETH CARØE FOTO MORTEN FAUERBY

2. januar var første arbejdsdag for DC Porks nye direktør Jesper Friis. De fleste dage siden har arbejdstøjet ikke været nystrøget skjorte og slips, men slagterkittel og træsko.

Divisionsdirektøren er gået i lære.

Som slagter. Som sælger. Som ­svinedreng.

For han kommer fra øllet - fra Carlsberg - og selv om der er lighedspunkter over til en anden af Danmarks store internationale virksomheder,­ der bygger på råvarer fra den

krogen

14

gode danske muld, så er svinekøds-­ branchen en ny verden for 43-årige Jesper Friis.

demonstrerer den svære kunst at skære skinker, og lærlingen er både lærevillig og lærenem.

han forsøger at dreje kniven behændigt rundt om rørbenet.

- Ja, ind til benet, lyder det erfarne svar.

KNIV I HÅNDEN Efterhånden som han har prøvet det nogle gange, ligger kniven godt i hånden på ham. Han står ved skærebordet i lærlinge-afdelingen på verdens mest moderne slagteri i Horsens og skeler af og til over mod mester.

I dagens anledning er produktionsteknisk chef Preben Kruse Jensen blevet direktørens mentor. Han

- DET GIVER MIG EN BASISVIDEN, SÅ JEG FORSTÅR VORES FORRETNING.

Koncentrationen lyser ud mellem hårnet og skægbind, og da han lidt senere skraber spolebenet fri for ­kødrester, falder dommen prompte.

Jesper Friis, ny DC Pork-direktør.

- Den er godkendt.

- Mester, kører du ind til benet her, spørger Jesper Friis nysgerrigt, mens

RUNDT OVER ALT I snart fire år har Danish Crowns øverste chef, Kjeld Johannesen,

YNDLINGSSPISE

Jesper Friis har været i Car lsberg siden 2005, så hva d drikker han helst af øl?

- Jacobsen Brown Ale, som er en mørk, kraftig øl og god til kød, både svine- og oksekø d, siger han uden betæn kningstid.

Hvilken yndlingsret af svi

nekød har han så?

- Familiens absolutte fav orit er marineret svinem ørbrad på grill. Det fik vi lige forled en, for vi griller gerne hel e året.

HJEM TIL DANMARK

Jesper Friis har i sin karrie re haft job, der har bragt ham til udlandet. Han har boet tre år i Sverige og to år i No rge, før han fik bopæl i Schweiz i forbindelse med sit sen est e job som Senior Vice President for Carlsberg.

Nu er han og familien fly ttet tilbage til Danmark . Nærmere bestemt til Randers.

Der skal koncentration til, når man som uøvet skal ramme hinden for at skære skinkeklumpen ud. Jesper Friis synes, det er sjove dage, han har haft, mens han har prøvet kræfter med arbejdet i produktionen.

også været divisions-direktør for Svinekøds-divisionen, der nu hedder DC Pork. Nu skal Jesper Friis tage over på det område, men først skal han igennem et tre måneder langt introduktions-program.

Han skal lære virksomheden at kende indefra. Så han er på besøg på fabrikker i ind- og udland, han bliver ført ind i, hvordan organisationen er bygget op, han tager på gårdbesøg og lærer om indtransport af grise, han bliver sat ind i DC’s strategiplan og DC Compass, han lærer om kalkula­ tions-systemer, hører om tidsstudier, møder kunder og andre DC-ledere.

- MAN FÅR STOR RESPEKT FOR HÅNDVÆRKET – OG ­TEMPOET. Jesper Friis, ny DC Pork-direktør.

gennem den gule sliber på bordet, da han opdager, at den er blevet sløv.

- Jeg har hurtigt lært, at de valg, man træffer, har konsekvenser for,

hvad man kan få ud af varen. Preben er dygtig til at vise det, for han er meget struktureret i sin måde at vise mig det på. Så jeg bilder mig ind, det går bedre og bedre.

Mester nikker.

trere sig om at være administrerende direktør for Danish Crown-koncernen.

Til den tid står DC Pork-direktøren i spidsen for en division med en ­omsætning på 30 milliarder kr. om året. •

UDLÆRT Læretiden varer heller ikke ved. Fra 1. april og et halvt år frem er det meningen, at Jesper Friis løbende skal overtage DC Pork-opgaver fra Kjeld Johannesen, der så igen kan koncen-

Og så prøver han altså selv at udbene skinker, forender, midterstykker, backs, kamme, brystflæsk og mange andre ting, hvor han har fingre i kødet.

RESPEKT OG TEMPO - Det er godt set af Kjeld. De tre ­måneder giver mig mulighed for at lære så meget som muligt. Det giver mig en basisviden om vores virksom­ hed, som er vigtig, så jeg forstår vores forretning, siger Jesper Friis.

- Det er en utrolig fin oplevelse at få lært noget om anatomi og vores produktion på den måde her. Man får stor respekt for håndværket – det er jo et lidt andet tempo ovre hos prof’erne end det, jeg fedter rundt med her, smiler han og kører kniven

Så er det på med handsken og i gang med selv at lave friskæring og udskæring af skankebenet. I forgrunden de to ­nøgleben, som lærling og mester allerede har ordnet.

15

krogen

Biprodukter går ikke længere automatisk til affald. Der kan være penge i at bearbejde dem i en eller anden form. Her er det koens tredje mave, blad­maven, der bliver omsat til penge i kassen i stedet for en udgift for at komme af med dem.

Det lugter af penge

en god idÉ endte med at vende udgifter til indtægter. af Mette Sehested FOTO CLAUS PETERSEN

Man kan ikke påstå, at der dufter dejligt i den del af DC Beefs kreaturslagteri i Aalborg, hvor bladmaverne bliver tømt, renset og vasket. Faktisk lugter der rigtig fælt. Det gode er, at det er lugten af penge.

For hver bladmave, der bliver tømt, ruller der penge ind på kontoen hos DC Beef i stedet for ud. Bladmaverne er nemlig historien om, hvordan en god idé, der blev udsat for fælles udvikling, endte med at vende udgifter til indtægter.

FÆLLES INDSATS Bladmaven er den tredje af koens fire maver, og det er den del af maven, hvor det meste vand fra foderet bliver optaget i blodet. Normalt var det en del af maven, som slagteriet måtte betale sig fra at komme af med, for der var ikke rigtig noget at bruge den til.

Men det ændrede sig, da der var én, der kom på, at bladmaverne måtte kunne sælges til hundefoder, hvis de blev renset. Hele flokken af

krogen

16

medarbejdere, mestre, tillidsmand og fabrikschef kastede sig ud i at ­udvikle, hvordan de rent praktisk skulle håndtere det.

døren. En medarbejder åbner bladmaverne og sørger for, at indholdet kommer det rette sted hen, så det kan bruges til biogas.

I et rum på slagteriet blev der sat en ny linje op til bladmaverne. Da der var fundet aftagere til produktet, gik den nye del af produktionen i gang.

Ud af de 20 tons bladmaver, som slagteriet behandler hver uge, ryger cirka halvdelen til biogas.

BIOGAS OG FODER Tillidsmand Henning Lønstrup tog Krogens udsendte med på en tur ud i produktionen for at vise, hvordan den gode idé ved fælles hjælp er blevet til en del af produktionen.

- ENGANG GAV VI 65 ØRE PR. KILO FOR AT KOMME AF MED BLADMAVERNE. NU SÆLGER VI DEM FOR 3 KR. OG 20 ØRE PR. KILO. Henning Lønstrup, tillidsmand.

Han åbner døren ind til rummet, hvor store, runde bladmaver kommer ind i rummet på store kroge til venstre for

De resterende 10 tons bliver renset i en stor centrifuge, der mest af alt minder om en forvokset vaske­ maskine. Den sikrer, at bladmaven er helt renset, inden den sendes ud til kunderne.

RÅD TIL EN MAND MERE Henning Lønstrup tager en renset bladmave ud fra centrifugen og viser den frem.

- Tænk sig, engang gav vi 65 øre pr. kilo for at komme af med blad­ maverne. Nu sælger vi dem og får 3 kr. og 20 øre pr. kilo. Så kan du jo selv begynde at lave regnestykket, siger tillidsmanden med et smil.

Og jo, det giver en ekstra indtægt på 32.000 kr. om ugen. Selv om den gode idé har betydet at man har måttet lave investeringer på 800.000 kr. på fabrikken, så er det alligevel en

god forretning, synes afdelingsleder Palle D. Sørensen.

Og som en yderligere gevinst har den lønsomme udnyttelse af blad­maverne skabt job til endnu en slagte­riarbejder på det nordjyske slagteri.

HOLSTEBRO MED Det samme gør sig på sin vis gældende på kreaturslagteriet i Holstebro, der har taget Aalborg-kollegernes gode idé til sig. De er også begyndt at rense og sælge bladmaverne med en god gevinst til følge, og det sikrer arbejde til en kollega.

Udnyttelsen af bladmaverne er et led i DC Beefs bestræbelser på at anvende mest muligt fra slagtedyret og få den højst mulige pris til gavn for landmændene. •

ARBEJDSPLADSER TIL DEBAT DANISH CROWN BAG KONFERENCE OM AT ­BEVARE JOB I I­ NDUSTRIEN I DANMARK. Danish Crown gik sammen med en række danske virksomheder sammen om at invitere til en konference på Christiansborg om fastholdelse af danske industriarbejdspladser.

Spørgsmålene på konferencen, der blev holdt i begyndelsen af det nye år, lød blandt andet: • Hvordan skaber og fastholder vi industriarbejdspladser i Danmark?

• Hvordan undgår vi, at de ryger ud af landet til Tyskland, Polen eller Kina?

Afgifter Især forbedrede rammevilkår – som lempelser af industri-afgifter – var på dagsordenen.

Beskæftigelsesminister Mette ­Frederiksen (S) var ifølge Børsen ikke afvisende over for, at flere afgifter kan gå samme vej som de nu hedengangne fedt- og sukkerafgifter.

- Vi vurderer hele tiden, om vilkårene for de danske virksomheder er gode nok eller ej, sagde beskæftigelses­ ministeren.

Der var omkring 100 fremmødte og et politisk panel bestående af næstformand for Socialdemokra­ternes folketingsgruppe Ane HalsboeLarsen, politisk ordfører for SF Jesper Petersen, Claus Hjort Frederiksen fra Venstre samt Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører fra Liberal Alliance.

KORT NYT

248 MILLIONER SVIN I EU Høje foderpriser og for lave ­afregningspriser fik i 2012 produktionen af svin i EU til at falde for første gang siden 2009. I 2013 forventes den samlede svine­ produktion at falde med yderligere knap 2 procent.

Lidt værre ser det ud i Tyskland. Her ventes svineproduktionen at falde med 2,6 procent.

Det eneste land, hvor der ventes flere producerede svin i 2013, er Danmark. Det skriver Landbrugsavisen på baggrund af det tyske landbrugsblad Topagrar.

stml Den samlede produktion af svin i EU ventes at blive på 248 millioner i 2013. Det fremgår af en prognose fra EU-Kommissionen.

Og fortsatte, ifølge Børsen, at afgifts­lettelser kan komme på tale i de kommende år lige som mange andre tiltag.

Konferencen om fremtiden for industri-arbejdspladser i Danmark var arrangeret af Novozymes, Coloplast, Rockwool, Martin Professional og Danish Crown.

468 MILLIONER SVIN I kina

TRE VINDMØLLER er sendt I HØRING

Kineserne elsker svinekød, og de producerer selv rigtig meget af det.

Ifølge det kinesiske “National Bureau of Statistics” producerede Kina sidste år 53,35 millioner ton svinekød.

PLANER OM GRØN ENERGI I BLANS. Danish Crown undersøger mulig­ hederne for at opføre tre 140-150 meter høje vindmøller i Blans. ­Møllerne yder hver tre megawatt og er en del af Danish Crowns strategi­ plan om at anvende grøn energi.

Men først skal planer godkendes af myndighederne. Ifølge JydskeVestkysten sender Sønderborg Kommune planerne i høring i februar, og DC’s bestyrelse skal også sige god for planerne, før de kan realiseres.

I givet fald opføres Blans-møllerne i samarbejde med energi- og ­investeringsselskabet European Energi. Danish Crown skal selv stå for den ene mølle, mens European Energi står for de to andre.

– Vi vil koble slagteriet på den vindmølle, vi selv bygger. Den kan levere 15-17 procent af vort strømforbrug. Vi er interesseret i møllen som signalværdi om grøn energi, og fordi den yder en ikke ubetydelig del af vort forbrug, siger DC’s miljøkoordinator Claus S. Nielsen til ­JydskeVestkysten.

- Den første høring tager fire uger, hvorefter vi skal udarbejde en VVMredegørelse (møllernes ind­flydelse på det omgivende miljø, red.).

Efterfølgende er der endnu en otte ugers høringsfase med mulighed for indsigelser, og hvor vi også indbyder naboer og andre interessenter til orienteringsmøder.

Ifølge avisen er der kommet 19 ind­ sigelser og 343 underskrifter mod opstillingen af vindmøller i Blans.

Det er blandt andet disse indsigelser, der skal behandles i den kommende høringsfase.

– Først derefter vil en eventuel godkendelse af vindmøllerne kunne falde på plads, og den endelige ­beslutning om opførelsen kunne tages internt, siger Claus S. Nielsen.

Det var en stigning på 5,6 procent­ i forhold til 2011. Det skriver ­Effektivt Landbrug med Markedsnyt for Svinekød som kilde.

For november 2012 har myndig­ hederne gjort bestanden af svin i Kina op til knap 468 millioner styk, og det er lige så mange som året før.

Derimod er avlsbestanden steget lidt til godt 50 millioner styk.

jfb Selv hvis alt går efter planen, går der dog mindst et års tid, før byggeriet af møllerne kan gå i gang i Blans.

17

krogen

JOBBENE I DANISH CROWN ER MANGE OG ALSIDIGE. NOGLE ­HOLDER VAGT, ANDRE HOLDER ØJE MED KVALITETEN, OG NOGLE LAVER NOGET HELT TREDJE. ALT I ALT ARBEJDER DU SAMMEN MED 8000 KOLLEGER. VED DU, HVAD DE ANDRE GÅR OG LAVER? DENNE GANG HILSER KROGEN PÅ HOS SO-SLAGTERNE, DER ­SLAGTER LIDT LIGESOM I GAMLE DAGE.

HER BESTEMMER

SOEN NÅR SVINENE KAN VARIERE I STØRRELSE FRA 70 TIL 400 KILO, MÅ JAN SCHRØDER OG KOLLEGERNE TILPASSE ARBEJDET EFTER DEM. AF SIMONE LORENTZEN FOTO CLAUS PETERSEN

Det er lidt som at træde 30 år tilbage i tiden. Til dengang, da det at slagte var noget, man gjorde med ­håndkraft. Dengang, da robotterne ikke herskede på slagtegangene.

På so-slagteriet i Skærbæk slagter mestersvend Jan Schrøder og hans kolleger 5000 søer om ugen. Og deres største udfordring handler om ­størrelse.

STORE OG SMÅ DYR Dyrene på slagtegangen varierer nemlig fra sopolte (unge søer, der ikke har været drægtige) på 70 kilo til kæmpe-orner på 400 kilo. Normalt ligger slagtesvin så godt som alle sammen omkring 80 kilo.

krogen

18

- På mange måder minder det, vi gør, mere om arbejdet på et kreatur-­ slagteri end et moderne svineslagteri.

For der er så stor forskel på dyrene, at vi simpelthen ikke kan slagte dem på samme måde, som man eksempelvis gør i Horsens, siger Jan Schrøder.

går der 45 minutter. Undervejs får den i store træk den samme behandling som andre slagtesvin. Men et stop plejer at vare længere end på svineslagteriet.

- Det er nogle ældre dyr, som har oplevet mere i deres liv, og det kan vi tydeligt se på de skavanker, de har, siger Jan Schrøder og peger på en so, der er taget fra til Fødevarestyrelsens efterkontrol.

Forskellen på størrelsen ses tydeligt på slagtegangen. Når søerne kommer fra den sorte ende til den rene, hænger den ene tryne af og til en halv meter højere oppe end dens nabo.

Det betyder flere manuelle manøvrer for so-slagterne. Eksempelvis deles slagtekroppene i to med en midtflækker-sav, der føres manuelt, ligesom man gør på et kreatur-slagteri.

FLERE TJEK Fra soen får det sidste stik, til den hænger i to hele sider i kølerummet,

Der skal en motorsav til at dele så store slagtekroppe i to.

Det er ikke længere et krav fra Skærbæks kunder, at der bæres skægbind i produktionen. Så det holdt Jan Schrøder og kollegerne med i januar.

- Den “dame”, der hænger her – hun har det, vi hos mennesker ser som lunge-betændelse. De har også oftere bidmærker, bylder eller sår.

Derfor er kontrollen mere grundig her end på svineslagterierne, men det er helt naturligt, siger mestersvenden.

Det bliver til omkring 5000 søer og orner om ugen, som efter en tur i kølerummet køres til Tyskland, hvor de fleste havner i pølser.

Hovederne er taget af, før kroppen skilles i to dele, og de hele hoveder

sælges som en delikatesse i Holland.

Et nyt projekt sender yvere og liv­ modere til Thailand og Japan.

Der sælges nemlig så godt som ingen søer til det danske marked. •

- der er stor forskel på dyrene, SÅ VI KAN simpelthen ikke slagte dem på samme måde, som man gør i Horsens.

- Jan Schrøder, so-slagter.

Op mod halvdelen af søerne får en form for anmærkning i kontrollen­, men kun i få tilfælde er det så ­alvorligt, at de må kasseres.

SØER TIL EKSPORT Slagteriet i Skærbæk er en forholds­ vis­lille afdeling i DC. Der er godt 80 ansatte, som slagter 135 søer i timen.

Når de store søer bliver slagtet, kræver det mere manuelt arbejde af mestersvend Jan Schrøder og hans kolleger i Skærbæk.

19

krogen

DC OVERTAGER HELT I SVERIGE Danish Crown overtog 1. januar alle aktier i Team Ugglarp i Sverige.

Danish Crowns slagteri-aktiviteter i Sverige omfatter udover moderselskabet KLS Ugglarps AB et datter­ selskab ved navn Team Ugglarp, som driver Sveriges næststørste kreaturslagteri i Hörby i Skåne.

Ejerskabet til dette selskab har indtil nu været delt mellem DCkoncernen med 51 procent og den tidligere ejer Tommy Olsson – som også er selskabets direktør – med 49 procent.

Med virkning fra januar 2013 er det ændret, så Danish Crown overtager alle aktier i selskabet. Det er i over-

ensstemmelse med de aftaler, der blev truffet allerede ved majoritetsovertagelsen i 2008.

Tommy Olsson, der er 62 år, har valgt at fratræde i forbindelse med ændringen i ejerforholdet.

Selskabet vil fremover indgå under samme ledelse som modersel­ skabet KLS Ugglarps AB med Johan Andersson som administrerende direktør.

DC-koncernen er Sveriges næststørste svine- og kreaturslagteri­ virksomhed. DC driver desuden fabrikker til detailpakning af kød og kødforædling i Sverige. jfb

SVENSKERNE SLAGTER FÆRRE DYR Det er ikke kun i Danmark, at der bliver sendt færre svin på slagteriet. Også i Sverige er antallet af svineslagtninger dalende. Sidste år faldt de svenske slagtninger med cirka ni procent.

Det skriver Maskinbladet ud fra en artikel i ATL Lantbrukets Affärstidning, der beretter, at der i 2012 blev slagtet knap 2,6 millioner svin i Sverige. Det er 265.000 færre end året før.

I fjor blev der slagtet knap 391.000 okser, og det er også et fald på cirka ni procent, altså samme dalende tendens som hos svin.

Derimod steg kalveslagtningerne en smule. Fra 27.000 til 29.000 sidste år, og det er en fremgang på syv procent. Slagtningerne af får og lam faldt med mindre end én procent sidste år til i alt knap 260.000 slagtede får og lam. •

Wulffmorgenthaler

Også slagtningen af okser, får og lam er faldende hos broderfolket.

© Wulffmorgenthaler - Af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. krogen

20

HATTING DELVIST SOLGT DC beholder 40 procent af aktierne.

Det nordvestjyske andels-slagteri Tican har trukket sig helt ud, mens Danish Crown har solgt en stor del af sine aktier i Hatting-KS, der blandt andet er Europas største leverandør af ornesæd.

- Med aftalen er vi sikre på, at de danske landmænd sikres de bedste vilkår, optimal service og faglig sparring fremadrettet, siger administrerende direktør for Danish Crown Kjeld Johannesen.

Nye med-ejere er Danish Agro og Vestjyllands Andel, der via deres ­fælles datterselskab Vilomix Holding A/S har overtaget 60 procent af ­aktierne i Hatting.

Den nye aftale afventer endelig godkendelse hos de danske konkurrencemyndigheder. •

Danish Crown beholder 40 procent af aktierne mod før 92 procent.

Hatting-KS ligger i dag uden for Danish Crowns kerneforretning, og derfor er det naturligt at tage skridt til at sælge aktiviteterne fra.

- Der er et stort potentiale i HattingKS, som vi har vurderet bedst kunne forløses i fællesskab med Danish Agro og Vestjyllands Andel.

TULIP I DK OG UK HÆDRET KUNDE ER RIGTIG GODT TILFREDS MED SERVICEN. AF RUNE JUNGBERG PEDERSEN

Tulip har modtaget en fornem hæder i form af titlen som den leverandør, der yder den bedste service over for pizzakæden Dominos.

flyttet­bjerge for at holde fast i den fantas­tiske service, de yder overfor ­Dominos, sagde indkøbschef i ­Dominos Anome Oyetey.

Medarbejderne i såvel Tulip Food Company som i Tulip Ltd har grund til at være stolte over, at Dominos 25. januar hædrede Tulip som den leverandør, der yder den bedste service.

ENESTÅENDE SERVICE Også Supply Chain Manager Claire Bracey roste Tulip.

Sammen med titlen modtog Tulip og Tulips medarbejdere en række rosende ord fra pizzakædens ledelse.

- Tulip har ved flere lejligheder

- Jeg synes, I skal vide, at den service, Tulip har ydet gennem de seneste uger, har været enestående. Jeres ­evne til at justere i forhold til hurtigere levering har sammen med jeres kommunikation været helt fantas­ tisk. Jeg er utrolig imponeret over

Tulips evne til at hjælpe Dominos i forhold til de krav, vi stiller, sagde Claire Bracey.

har opfyldt dem, men også har gjort det bedre end alle Dominos øvrige leverandører er meget imponerende.

Account Manager i Tulip Ltd. Kim Markward var til stede ved pris­ overrækkelsen.

- Det har krævet et rigtig stort ­arbejde på kontorerne og ude på fabrikkerne, og alle fortjener ros for deres fantastiske indsats, siger Kim Markward. •

Han roser det hårde arbejde fra de mange medarbejdere i Tulip, der har æren for, at virksomheden modtog den fornemme pris. store krav - Dominos stiller meget høje krav til sine leverandører. Så at vi ikke bare

GOD LEVERING Her er de kriterier, som leveran­dørerne bliver målt på hos Dominos­for at komme i betragtning til firmaets­servicepris: • Levering til tiden • Komplet levering • Standarden af de leverede p ­ rodukter

God fornøjelse!

A: Let

SÅDAN LØSER du Sudoku Sudoku udfyldes ved at skrive tal i de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver af 3x3-kasserne indeholder tallene 1-9.

9 5 4 2 1 8 6 7 3

3 2 1 6 7 5 9 4 8

7 8 6 4 3 9 1 5 2

1 7 8 5 2 3 4 6 9

4 6 9 7 8 1 3 2 5

2 3 5 9 4 6 8 1 7

6 4 3 8 5 7 2 9 1

8 9 7 1 6 2 5 3 4

5 1 2 3 9 4 7 8 6

B: Svær

• Evnen til altid at holde Dominos opdateret via god kommunikation.

8 3 2 4 7 1 6 5 9

4 7 5 6 9 3 8 1 2

1 9 6 2 5 8 3 4 7

6 5 3 7 4 9 1 2 8

7 4 8 3 1 2 5 9 6

2 1 9 5 8 6 4 7 3

9 6 4 8 2 5 7 3 1

5 8 1 9 3 7 2 6 4

3 2 7 1 6 4 9 8 5

21

krogen

DC OG TULIP STØTTER DANMARKS INDSAMLING 10 SVINEHYTTER SÆLGES TIL FORDEL FOR MENNESKER I NØD. AF LISBETH CARØE

På fredag 8. februar går det store humanitære indsamlings-show Danmarks Indsamling 2013 over tv-skærmene. Seerne vil på DR1 få Danish Crowns maskot Frida at se, når hun afleverer de penge, der kommer ind fra salget af 10 svinehytter til sommerens Smuk Fest. År efter år er luksus-udgaven af festival-overnatning blevet solgt for store summer. Mange gæster er gengangere og har været villige til at betale op til 15.000 kr. for at sikre

sig en hytte for to, når de er blevet udbudt på auktion.

Det bliver også lauritz.com, der sætter festival-hytterne til salg denne gang. Ud over at indtægterne fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling, donerer auktionshuset sit salær til den gode sag.

PØLSER PÅ GÅGADEN Som optakt til indsamlings-showet sender radioens P3 fra strøget i Horsens allerede tirsdag 5. februar.

Her er Tulip på banen med Gøl Pølser, som grill-landsholdet tilbereder.

Indtægterne fra pølsesalget går også ubeskåret til Danmarks Indsamling.

Bag indsamlingen står 12 humani­­tære organisationer og DR, der vil få danskerne til at samle ind ved at lade fire landsdele dyste om at bidrage mest.

Pengene fra årets indsamling går til 12 konkrete projekter i 11 afrikanske lande. Det skal skabe fundament for en bedre tilværelse og fremtid­

for nogle af verdens fattigste ­mennesker.

21 afrikanske lande syd for Sahara befinder sig i en akut fødevarekrise, og op mod 340 millioner mennesker i Afrika mangler adgang til basale fornødenheder som rent drikkevand, lyder begrundelsen på indsamlingens hjemmeside.

Læs mere på www.danmarksindsamling.dk. •

DE FØRSTE MEDARBEJDERE ER FLYTTET TIL HOLSTED Byggeriet i Holsted skrider støt frem, og nu er de første DC-medarbejdere rykket ind på byggepladsen. Foto: Tony Larsen, TL Reklamefoto.

AF TORSTEN LIND SØNDERGAARD

• En orne er en kønsmoden han-gris

VIDSTE DU AT…

• En polt er en han-gris, der endnu ikke er kønsmoden

- Før sad vi sammen med aarhus ­arkitekterne og Midtjysk Totalbyg, som har totalentreprisen, på Rambølls kontor i Aarhus. Men nu er projektet tegnet færdig, og vi er i gang med at opføre byggeriet. Derfor

• En so-polt er en hun-gris, der endnu ikke har fået unger

krogen

22

Det er fire medarbejdere fra projektgruppen, som er flyttet ­permanent ind i nogle pavilloner på bygge­ pladsen, hvorfra de skal følge ­byggeriet nøje.

- Når vi er her fysisk, bliver beslutnings-processerne kortere, og hele opførelsen af slagteriet kommer til at køre mere glat, siger Niels V. Juhl.

Senere på året bliver projekt­gruppen på byggepladsen udvidet til 8-10 mand. •

• En gylt er en hun-gris, der er ­drægtig for første gang • Slagtesvin typisk er galte og ­so-polte

• En galt er en kastreret han-gris • En so er en hun-gris, der har fået unger

giver det god mening, at DC’s projekt­ gruppe er fysisk tilstede på selve byggepladsen, siger Niels V. Juhl.

• De slagtes, når de er et halvt år gamle og vejer mellem 90 og 100 kilo.

Her er løsningerne på Sudoku-opgaverne på side 21: 9 5 4 2 1 8 6 7 3

3 2 1 6 7 5 9 4 8

7 8 6 4 3 9 1 5 2

1 7 8 5 2 3 4 6 9

4 6 9 7 8 1 3 2 5

2 3 5 9 4 6 8 1 7

6 4 3 8 5 7 2 9 1

8 9 7 1 6 2 5 3 4

5 1 2 3 9 4 7 8 6

8 3 2 4 7 1 6 5 9

4 7 5 6 9 3 8 1 2

1 9 6 2 5 8 3 4 7

6 5 3 7 4 9 1 2 8

7 4 8 3 1 2 5 9 6

2 1 9 5 8 6 4 7 3

9 6 4 8 2 5 7 3 1

5 8 1 9 3 7 2 6 4

3 2 7 1 6 4 9 8 5

Løsning: B

Opførelsen af slagteriet har bevæget sig fra projekt-fasen til udførelsesfasen. Derfor er DC’s projektgruppe med teknisk chef Niels V. Juhl i

spidsen flyttet fysisk ind på byggepladsen i Holsted.

Løsning: A

Danish Crowns projektgruppe, der styrer byggeriet af det nye kreaturslagteri, er flyttet permanent ind på byggepladsen i Holsted.

JUBILARER februar-marts BLANS 10. marts 2013 25 års jubilæum Inge Hestbæk Hansen Udbening HERNING SD 15. februar 2013 35 års jubilæum Jytte Nielsen Økonomi 20. februar 2013 35 års jubilæum Vagn Frede Olesen Detail RINGSTED 28. februar 2013 25 års jubilæum Stig Uffe Larsen Opskæring, nat

CALIFORNISK SKINKE MED COLESLAW Her er en opskrift på en middag, som det tager lidt tid at lave. Men det meste er skinkens kogetid, så du behøver ikke at stå i køkkenet hele eftermiddagen for at kokkerere aftensmaden.

Opskriften er til otte personer.

Velbekomme!

DET SKAL DU BRUGE 1 røget skinke af skinkeklump, ca. 1,2 kg GLASERING persille 2 spsk smør

QR-kode Du kan scanne opskriften med din mobiltelefon, hvis den er en smartphone.

3 spsk rugmel 4 spsk sennep 1 tsk stødt spidskommen

SpiseKrog

en

COLESLAW 1 kinakål eller hvid- og sommerkål, 300 g 4 - 6 gulerødder 6 stilke bladselleri DRESSING 3 dl ymer 1 tsk sukker 2 spsk citronsaft salt og peber

SÅDAN GØR DU Kom skinken i en gryde med ­kogende vand, så det lige dækker. Bring ­vandet i kog igen og skum. Kog ved lav varme under låg i ca. 1 time.

Kog de vilde ris 10 minutter. Bland de almindelige ris i og lad dem koge med i 15 minutter. Lad dem trække i 15 minutter. Lad risene dryppe af i en

• Vi er 23.582 medarbejdere i hele DC-koncernen • Det er samme antal som for et år siden

RISSALAT 1 dl vilde ris 2 dl ris 3 stilke bladselleri 1 dl rosiner 1 dl valnøddekerner DRESSING 1 spsk olie 1½ - 2 spsk citronsaft salt og peber

VIDSTE DU AT…

• Cirka to ud af tre er beskæftiget i udlandet, mens hver tredje arbejder i Danmark • 9031 landmænd ejer DC • Det vil sige, at der er blevet godt 500 færre ejere på et år. sigte. Kom dem i en skål og lad dem afsvale lidt, før fintstrimlet blad­ selleri, rosiner og valnødder blandes i.

Pisk dressingen sammen, smag til og hæld den over rissalaten.

Hak 1 dl persille, rør det blødgjorte smør sammen med de øvrige ingredienser til glaseringen. Hvis der er svær og fedt på skinken, fjernes det, før sennepsblandingen smøres på skinken. Stil skinken i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter, til glaseringen er gylden og sprød.

COLESLAW Snit kålen fint. Riv gulerødderne groft og skær bladsellerien i tynde strimler. Bland grøntsagerne i en skål.

Rør dressingen sammen, smag til og hæld den over grøntsagerne.

• Andelshaverne leverede 1,37 milliarder kilo kød til DC i regnskabs-året 2011/12 • DC havde en notering på svin på 10,30 kr. pr. kilo, da regnskabs-året begyndte • Den var steget med mere end 2 kr. til 12,40 kr. pr. kilo, da det sluttede.

Opskriften er fra Landbrug & Føde­ varer og er udarbejdet af Sigrid Fugl.

23

krogen

Har du en god idé?

Har du en idé til en historie?

Er der en artikel, du savner at læse i dit medarbejderblad? ­Eller et emne, du synes, trænger­ til at blive sat fokus på? Så grib fat i dit lokale medlem af ­redaktionsudvalget, eller ring ­eller mail til Krogens redaktør Lisbeth Carøe på 8919 1407 eller lica@danishcrown.dk

I KONKURRENCE MED VERDEN Inden for de næste par uger har ­regeringen planer om at præsentere en pakke af tiltag, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at klare sig i konkurrencen mod virksomheder uden for landets grænser.

Det er ikke én enkelt ting, der gør udslaget. Både fantasifulde afgifter, dyre kontrolforanstaltninger, høje skatter – som betyder høje lønninger – og strenge krav gør det dyrere og sværere at producere i Danmark.

Vi ved ikke endnu, hvilke tiltag der er planer om. Og vi ved ikke, om det vil være nok – eller overhovedet de rigtige.

Senest har man indført gebyrer på eksportpapirer, som allerede fandtes i forvejen, og man pønser på en transportafgift, som vil gøre det dyrere at transportere både grisene og produkterne rundt fra sted til sted.

Men vi ved, at vi i Danish Crown igennem flere år har råbt højt om, at der skal politisk vilje til, hvis danske arbejdspladser skal sikres.

Derfor er vi også rigtig positive over, at vores råb er blevet hørt.

Ingen medarbejdere i Danish Crown er i tvivl om, at konkurrencen er hård.

Lige nu er flere hundrede mennesker personligt berørt af situationen i Esbjerg, og der er ikke noget at sige til, at der er frustration.

Danish Crown er verdens mest effektiviserede slagteri. Men i hele værdikæden – fra landmandens bedrift over slagteriet til transporten af produkterne ud til kunderne – er vilkårene anderledes i Danmark i forhold til de lande, vi konkurrerer med.

Vi har været med til at sætte konkurrencekraften på dagsordenen, fordi netop Danish Crowns produktion gør det tydeligt, at der skal gøres en indsats, hvis ikke det skal koste flere danske arbejdspladser.

Hvis man har fulgt lidt med i medierne, har man oplevet Danish Crown i en lang række indslag på tv, i radio og aviser, hvor vi netop presser på for at få politisk handling.

Vi er ikke alene om det – andre store eksportvirksomheder peger på det samme.

Men det er ikke gjort med politiske tiltag. Som virksomhed har vi et medansvar, og derfor arbejdes der

intenst på alle afdelinger for at finde de løsninger, der skal forhindre, at vi igen må lukke en arbejdsplads og sige farvel til dygtige medarbejdere.

Lige nu ser vi med spænding frem til præsentationen af regeringens pakke den 1. marts. Og vi har sørget for at give vores besyv med undervejs i processen, for Danish Crown er ikke bare en af landets største produktions­arbejdspladser. Vi er også en af de virksomheder, der står for et af de største bidrag til den danske samfundsøkonomi i form af eksempelvis valutaindtjening.

I modsætning til de fleste andre produktionsvirksomheder er vi base­ ret på en råvare, der bogstaveligt vokser op i Danmark. Og kan vi sikre råvarerne, kan vi også sikre arbejdspladserne – og en kontant værdi for samfundet. Derfor vil I også – inden regeringen præsenterer sit udspil – kunne se både mig og andre Danish Crown-ansatte udtale sig i medierne om, hvad der står på ønskelisten.

UDGIVER

Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ REDAKTION

Lisbeth Carøe (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende) REDAKTIONEN ER AFSLUTTET

31. januar 2013 OPLAG 4.200 eksemplarer KONCEPT OG DESIGN CZOO TRYK Greentech Rotaprint

REDAKTIONSUDVALGET

Flemming Nielsen Johnny Winther slagteriarbejder, slagteriarbejder, Herning aftenhold, Sæby

Per Lund Nielsen tillidsmand, NNF, DC Beef Holstebro

Tina M. Madsen ­produktionschef, DC Beef Herning

Per Laursen fabriksdirektør, Horsens

Lars Steffensen arbejdsmiljø- og miljørepræsentant, Ringsted

Lotte Lind Holm ­HR-konsulent, Randers

Simone Lorentzen journalist­ praktikant, Randers

Lisbeth Carøe redaktør, Randers