T E D RED JUNI 04-2014
DET KAN DU LÆSE I KROGEN SIDE 6-7
NY TILLIDSMAND Klaus Olesen er tiltrådt som ny fælles-tillidsmand i Horsens i slutningen af maj. Han kommer direkte fra akkord-arbejdet med at skære for-ender til hvervet som tillidsmand. Han er ikke bange for at sige sin mening og glæder sig til at tale kollegernes sag.
SIDE 11
AFKLARING FOR FAABORG Der forventes en afklaring for medarbejderne i Faaborg efter sommerferien. SIDE 13
KURSUS-OVERSIGT Det kan være lidt en jungle at finde rundt i de mange forskellige kurser, du kan komme på som medarbejder i DC alt efter hvilken situation, du befinder dig i. Få et overblik i Krogen. SIDE 16-17
INTEGRATION Foodservice-produktionen fra Hadsund er blevet integreret i Herning. Det betyder en mere effektiv håndtering af special-produktionen i DC. SIDE 20
OVERSKUD Det bliver ofte omtalt i medierne, at DC jagter besparelser, mens det seneste regnskab viser et overskud. Overskuddet er ejernes penge. BAGSIDE
Leder: Man lærer lidt hver dag. FORSIDE + 8-10
Det har været lange og seje forhandlinger om slagteriet på Bornholm. Men den 12. juni stod det klart, at DC Rønne var reddet. Stemningen blandt medarbejderne i Rønne var opløftet efter slagte riets rednings-plan blev fremlagt. Forsidefoto: Justine Høgh.
KROGEN
2
VI MØDES VED TAVLEN TAVLEMØDER PÅ 15 MINUTTER GIVER OVERBLIK OG BEDRE STYR PÅ PRODUKTIONEN. AF LISBETH CARØE FOTO CLAUS PETERSEN
Hver eftermiddag stimler en flok blå mænd, nogle stribede og nogle hvide fra produktionen på aftenholdet sammen foran en lang tavle.
i produktionen, bliver drøftet løbende blandt alle involverede. Samtidig bliver der fulgt op på, at der bliver gjort noget ved de knaster, der driller.
Tavlen er delt ind i en masse felter, hvor der med tusch er skrevet kommentarer om, hvad problemet er, hvem der har ansvaret for at løse det, og hvor langt man er med at have fundet en løsning. Vel at mærke en løsning, der virker.
Både slagteriarbejdere, håndværkere, mestre og driftsleder kan deltage i tavlemødet. Det varer blot 15 minutter.
Det er essensen af de tavle-møder, som aftenholdet i Horsens begyndte at tage i brug i oktober sidste år. LETTER ARBEJDET Tavlemøderne har gjort det daglige arbejde lettere. De udfordringer og problemer, der opstår hen ad vejen
Mestrene har 5-10 minutters for beredelse inden mødet. De opdaterer tavlen, der indeholder en række emner som sikkerhed, kvalitet, akkorddækning, løn-omkostning, udbytter og fravær. FOR STORE GRISE I dag er det spidsryg-saven, der kommer op på tavlen. Opskæringsmester Per Christiansen er bekymret, fordi den har svært ved at klare de
store grise, og medarbejderne kan risikere at få fingrene i klemme. Problemet vendes i gruppen, der i dag desuden består af de to produktionsmedarbejdere Steen Siebert og Andreas Kiefer, mestersvend Kim Petersen, el-mester Karsten M. Jensen, maskinmester Martin Eske Carstensen, opskæringsmester Lars Lavrsen og driftsleder Peder Vejen Madsen. Karsten M. Jensen skrives på tavlen som tovholder på at finde en løsning på spidsryg-saven, og Lars Lavrsen tegner en kvart cirkel som tegn på, at problemet er anerkendt, og at der er sat gang i at finde en løsning.
På den måde har alle hele tiden et overblik over, hvordan produktionen forløber, og at de ting, der på et tidspunkt halter, bliver udbedret. Tavlemøderne er indført i udbening, opskæring, slagtekæde og pakkeri. Driftsleder Peder Vejen Madsen er ophavsmand til tavlemøderne sammen med maskinmester Martin Eske Carstensen. De har begge gjort brug af systemet på tidligere arbejdspladser. I fællesskab har de justeret tavlerne, så de passer til produk tionen på slagteriet. •
Opskæringsmester Pe r Christiansen skriver spidsryg-saven på ta vlen og problemerne med den vendes i gru ppen med kollegaern e.
LØBENDE KONTROL Undervejs noteres datoer for, hvordan
- ALLE BLIVER HØRT
PÅ TAVLEMØDER KAN ALLE FORTÆLLE, HVAD DE OPLEVER SOM ET PROBLEM I PRODUKTIONEN. DE KAN OGSÅ VÆRE MED TIL AT LØSE DET. AF LISBETH CARØE
arbejdet skrider fremad, og når løsningen er fundet, bliver det markeret med en fuld cirkel. Først når det er afprøvet, at den virker tilstrækkelig godt, bliver emnet slettet fra tavlen.
Snakken går livligt, men struktureret. Hvert punkt vendes kort. Alle, der har noget at sige, byder ind, og det videre forløb aftales.
- VI KAN SE, AT DER BLIVER GJORT NOGET VED DET, VI SIGER. Steen Siebert, produktions-medarbejder.
FOTO CLAUS PETERSEN
Hver eftermiddag, når klokken bliver 17.15, begynder tavlemødet for udbeningen. Et kvarter senere er det opskæringens tur til at samles for at se på, hvilke kvaler der var i gårsdagens produktion, drøfte, hvordan de løses, og hvem der skal gøre noget ved dem.
På tavlemøderne kan alle, der på en eller anden måde har med produk tionen at gøre, være med og byde ind.
- Skriv lige en mail med det, du har observeret, til Martin, samler driftsleder Peder Vejen Madsen op på en diskussion om snitter, der ikke vejes automatisk. Straks går gruppen videre til næste punkt. ALLE KAN GÅ MED Tavlemøderne er ikke forbeholdt ledere. Alle, der har med produk tionen at gøre på en eller anden måde, kan gå med, og alle kan give deres besyv med.
- Jeg synes, det er en god idé, at vi kan deltage. Alle bliver hørt på, og vi kan se, at der bliver gjort noget ved det, vi siger. Vi kan bare gå med, hvis vi har lyst. Det gør jeg en gang om ugen, måske hver 14. dag, forklarer produktions-medarbejder Steen Siebert. Han er også glad for tavlemøderne af en anden grund. - Vi kan se, om vi holder akkorderne oppe, og det er rart, når man er ansat til det, smiler han. BEDRE SERVICE For maskinmester Martin Eske Carstensen er tavlemøderne vigtige. Det giver ham og hans blå kolleger viden om, hvad der er produktionens vigtigste problemer den dag. - Det er vigtigt for os som serviceafdeling at være klar over, hvor vi skal sætte ind, og hvornår vi skal gøre det. Før var vi ikke enige om, hvad der skulle gøres, men nu aftaler vi det og følger hele tiden op, hvor langt vi er nået. Det har givet et bedre sammenhold mellem hvid og blå, nævner han.
- Ja, det er godt, at vi bliver enige her ved tavlen, for eksempel om et problem er løst. Før kunne jeg godt tro, at jeg var færdig, men det var ikke sikkert, at Per oplevede det sådan, indskyder el-mester Karsten M. Jensen. VÆR KONKRET Tavlemøderne har også bidraget til større klarhed over problemerne.
- NØGLE-PERSONER GØR EN EKSTRA INDSATS, NÅR DE ER MED TIL MØDET. Per Christiansen, opskæringsmester.
- Vi produktionsfolk er blevet bedre til at være mere konkrete. Nu sætter vi for eksempel procenter på i stedet for bare at sige, at bakke-transporten kører ad helvede til. Simple hv-spørgsmål som, hvad er der galt, hvor går det galt og så videre, har lært os at være mere konkrete, mener Peder Vejen Madsen.
- Man kan også mærke, at når nøglepersoner kommer med til møderne, gør de en ekstra indsats. Det er ikke rart, når der er rød tusch på tavlen, siger opskæringsmester Per Christiansen og hentyder til, når en problem-stilling ikke er nået i mål. TID ER BRUGT GODT - Den væsentligste ændring i det daglige arbejde er, at vi skal forholde os til gårsdagens produktion. Og så får vi snakket sammen hver dag og taget fat i tingene, i stedet for at reklamationerne ligger i 14 dage, fremhæver opskæringsmester Lars Lavrsen. - Jeg oplever, at mine arbejdsledere kommer et spadestik dybere. De ved, at vi snakker om det igen i morgen og dagen efter, bemærker Peder Vejen Madsen. - Er det kvarter om dagen til tavle mødet givet godt ud? - Ja, lyder det nikkende fra dagens deltagere, inden de spredes og går videre med hver deres opgaver. •
3
KROGEN
udgiften ved at sende et tons kød til Italien med over 20 procent. Så jeg var overhovedet ikke i tvivl, da jeg første gang så systemet i brug, fortæller Mads Mahler. Han er underdirektør i Danish Crown med ansvar for logistik. FREMTIDENS TRANPORT Det er under et år siden, han blev inviteret til Tyskland for at se tunge køletrailere blive løftet op på togvogne. Det var der i sig selv ikke noget nyt i, for det er flere år siden, de første løftbare trailere kom på markedet.
FØRST I KØEN - Der er selvfølgelig nogle omkost ninger forbundet med at være de første til at tage noget nyt i brug, men til gengæld har vi papir på, at vi altid vil stå først i køen, når vi bestiller de “plader” som trailerne ikke bare løftes på, men også står på under hele transporten, forklarer Martin Gade Gregersen, der har ikke mindre end 900 køletrailere rullende rundt på de europæiske landeveje.
Test-transporterne foregår m ellem Padborg og Verona, men Mads M ahler forventer, at systemet også snart kan tages i brug til Poznan i P olen og til Rotterdam, hvorfra t railerne kan sejles direkte til E ngland. - Vi begynder så småt at se gevinsterne ved det nye system, og hvis jeg ser et år frem, så er jeg ikke i tvivl om, at en meget stor del af vores køletransporter vil være flyttet fra asfalten til togskinnerne, siger Mads Mahler. •
- HVIS JEG SER ET ÅR FREM, ER JEG IKKE I TVIVL OM, AT EN STØRRE DEL AF TRANSPORTEN VIL VÆRE FLYTTET FRA ASFALTEN TIL TOG-SKINNERNE.
Det er opfindels en af en specie l plade, som gør det m uligt at løfte al m indelige køletrailere op på en togvog n.
FRA ASFALT TIL TOGSKINNER
Det vil sige at være de første over hovedet til at tage et system i brug.
Mads Mahler, underdirektør i shipping-afdelingen.
AF JENS HANSEN FOTO CLAUS PETERSEN
Det nye var, at TXLogistik havde opfundet en plade, som gør det muligt at løfte ganske almindelige køletrailere op på en togvogn. Med andre ord et system, som Danish Crown kunne tage i brug øjeblikkeligt.
Miljøet er den store vinder, og sam tidig er det billigere at sende de store køletrailere med toget ned gennem Europa end at have en lastbil til at gøre arbejdet. Derfor har Danish Crown sagt ja til at gennemteste det nye transport-system, Nikrasa.
- Det er en opfindelse, der bliver snakket rigtigt meget om i transportbranchen lige nu. Der var ikke rigtigt nogen, der troede på det for et år siden, men det fortryder de nu, for det her er fremtiden, siger direktør i N&K Spedition Martin Gade Gregersen.
DC FØRST MED NYT TRANSPORTSYSTEM.
- Miljø-belastningen er under det halve, og samtidig sænker det
Danish Crown og N&K Transport er det, der populært kaldes ’first mover’.
Der kører lige nu test-transporter mellem Padborg og Verona, men det forventes at systemet også snart kan bruges i Polen og Holland.
SO-SLAGTNINGER SAMLES I SKÆRBÆK
Det betyder, at so-afdelingen på slagteriet i Sæby indstilles til lukning.
Det har jeg utrolig stor respekt for, og derfor er vi selvfølgelig også klar til at investere i forbedringer på slagteriet, siger direktør i DC Pork Jesper Friis.
- Vi forventer at kunne tilbyde langt de fleste medarbejdere andet arbejde på slagteriet i forbindelse med naturlig afgang, men der kan forekomme kortere ledigheds-perioder, fortæller direktør for DC Pork Jesper Friis.
DER ER NU FUNDET EN LØSNING FOR DC’S SO-SLAGTERI I SKÆRBÆK AF JENS HANSEN
Det forventes, at driften på so-slagteriet i Skærbæk kan forbedres med cirka 15 mio. kr. årligt. Foto: Claus Petersen.
KROGEN
4
De 85 medarbejdere på slagteriet i Skærbæk har sagt ja til en omfattende effektivisering og omlægning af arbejdet på slagteriet, mens Danish Crown til gengæld forpligter sig til at foretage en række investeringer.
Efter næsten et halvt års forhandlinger er der nu fundet en løsning for Danish Crowns so-slagteri i Skærbæk.
I alt forventes det, at driften af slagteriet kan forbedres med cirka 15 mio. kr. årligt.
Aftalen betyder, at alle Danish Crowns slagtninger af søer fremover vil ske i Skærbæk. På nær de Bornholmske søer, der fortsat slagtes i Rønne.
- Medarbejderne har været både idérige og konstruktive i bestræbelserne på at finde løsninger, som kan nedbringe omkostningerne i Skærbæk.
SÆBY LUKKES Det betyder, at so-afdelingen på slagteriet i Sæby indstilles til lukning. Svineslagteriet i Sæby har hidtil haft en mindre andel af so-slagtningerne. Søerne fra Sæby vil i forbindelse med den øgede effektivisering indstilles til flytning til so-slagteriet i S kærbæk. Lukningen af so-afdelingen i Sæby vil berøre 29 medarbejdere, som bliver omfattet af reglerne for virksomheds- lukning.
Slagteriet i Sæby slagter i dag 48.000 svin om ugen og har 800 medarbejdere.
En af vejene til at udnytte kapaciteten i Skærbæk bedre er at samle alle Danish Crowns so-slagtninger på slagteriet i Skærbæk. På nær de bornholmske. So-slagteriet i Skærbæk slagter årligt 240.000 søer, mens der i Sæby slagtes cirka 90.000. •
UDNYTTER KAPACITET Markedet for so-slagtninger i Danmark er forholdsvis begrænset, og derfor har det været en udfordring at få tilført tilstrækkeligt mange søer til at sikre en effektiv og rentabel drift af slagteriet i Skærbæk.
5
KROGEN
TULIP STOD FOR ÅRETS LANCERING I 2013 Tulip pulled pork har modtaget prisen for Årets Lancering 2013. Rigtig mange danskere har i løbet af 2013 stiftet bekendtskab med Tulip pulled pork. Faktisk købte 27 procent af de danske husstande én eller flere pakker Tulip pulled pork i løbet af produktets første år på markedet. Det var en af grundene til, at Tulip fik den prestigefyldte pris for Årets Lancering, som uddeles af analysefirmaet Nielsen. - Vi er meget stolte over prisen, og der er grund til at rose de mange ansatte i Tulip, som har været en del af lanceringen af produktet. Vi er selvfølgelig også taknemmelige for, at vores kunder og de danske forbrugere har haft mod på at sætte tænderne i et helt nyt produkt, siger innovationschef i Tulip Lisbeth Bisgaard Thomsen. Hun modtog prisen sammen med Tulips innovations & marketingdirektør Karen Østergaard. Blandt kriterierne for at modtage prisen var, at produktet skulle være lanceret i 2013, at det bliver solgt i mange butikkerne, og at de danske forbrugere generelt finder produktet nyskabende. Såvel Tulip pulled pork som de øvrige slow cooked produkter har desuden har stor succes udenfor Danmark. •
STEMMEN FRA GULVET NY TILLIDSMAND VIL FINDE LØSNINGER – OG SIGE SIN MENING AF LISBETH CARØE FOTO CLAUS PETERSEN
Han har hverken været talsmand, siddet i Samarbejdsudvalget eller på anden måde været fagligt aktiv, før han overtog posten som tillidsmand for NNF’erne på Danish Crowns størsteslagteri. 36-årige Klaus Olesen kommer direkte fra akkordarbejdet med at skære for-ender. - Jeg synes, arbejdet med at være tillidsmand for kollegerne virker spændende. Det at få enderne til at mødes. Det kunne være rart at finde løsninger, som begge parter kan være tilfredse med. Det kan måske ikke lade sig gøre hver gang, men jeg vil da prøve gennem dialog, siger den nyvalgte tillidsmand.
27 procent af de danske husstande har købt én eller flere pakker Tulip pulled pork i løbet af produktets første år på markedet.
10.000 HOTDOGS TIL KRYDSTOGT-GÆSTER Den danske hotdog-tradition er noget helt specielt, og derfor forkæler visit Aalborg og Aalborg Havn passagererne på de krydstogt-skibe, der sætter anker i Aalborg med gratis hotdogs med pølser fra Steff-Houlberg. Mere end 10.000 krydstogt-gæster har nu nydt godt af tilbuddet, og det blev blandt andet fejret med overrækkelse af Aalborg Hotdog og Honour til krydstogt-firmaet Fred. Olsen Cruise Lines. - Oprindeligt var uddelingen af hotdogs tænkt som en sjov markering af åbningen af den ny anlagte kajplads til krydstogt-skibe i Aalborg. Vi ønskede at give gæsterne en smag af Danmark, som de kunne huske. Men oplevelsen ved at servere for passagerne hos Fred Olsen Cruise Lines var så positiv, at vi besluttede at fortsætte, og derfor har vi gjort det til en fast tradition, fortæller havnechef i Aalborg, Ole Brøndum I det internationale krydstogts-miljø er Aalborg således blevet kendt som “happy hotdog port” (den glade hotdog havn,red.) Derfor blev det fejret med overrækkelsen af Aalborg hotdog of Honour (Aalborg æres hotdog,red.) da Visit Aalborg havde serveret mere end 10.000 hotdogs. •
Krydstogtsgæster, der gæster Aalborg Havn, har nu fået serveret mere en 10.000 hotdogs, siden hotdog-traditionen begyndte. Foto: Morten Fauerby.
KROGEN
6
Klaus Olesen overtog hvervet som fælles-tillidsmand i Horsens i slut ningen af maj. MENINGERS MOD Han slår hurtigt fast, at han ikke er bange for at sige sin mening. Eller at stå fast på den. Ligegyldigt om han sidder over for en mand med slips eller én i stribet busseronne. Klaus Olesen har især én kæphest, som han allerede har trukket af stald både på slagteriet og i offentligheden. Nemlig modstanden mod Medarbejder-investeringsselskaber. - Jeg meldte ud i valgkampen, at jeg er imod Medarbejder-investeringsselskaber. Det hænger folk langt ud af halsen, og vi slagteriarbejdere skal ikke betale for landmændenes dårlige økonomi og fejlinvesteringer. - Det klinger også meget hult i mine ører, når Danish Crown har meldt ud, at de ikke selv vil investere i Danmark. KUN GODT TILBUD Skulle det alligevel blive aktuelt, skal der efter Klaus Olesens mening være tale om så godt et tilbud, at med arbejderne ikke kan sige nej. Det vil sige tilbage-betaling og en god rente på linje med, hvad landmanden ellers skulle give for at låne penge i banken.
Plus at det i givet fald skal være frivilligt at deltage. - Det skal være op til hver enkelt, for der kan være dem, der ikke kan undvære pengene, slår tillidsmanden fast.
- MEDARBEJDERINVESTERINGSSELSKABER HÆNGER FOLK LANGT UD AF HALSEN. Klaus Olesen, nyvalgt tillidsmand.
Klaus Olesen har ikke meget til overs for den politiske opbakning til Medarbejder-investeringsselskaber. Han mener, at politikerne løber fra deres ansvar – nemlig at sørge for, at landbruget i Danmark har de samme ramme-vilkår som i andre lande. Hvis de var ens, ville hverken Bornholmerfond eller Medarbejder-investeringsselskaber komme på tale. - De er en hån mod slagteriarbejderne synes han og foreslår, at politikerne i stedet genoptager muligheden for Medarbejder-obligationer, som netop var frivillige investeringer med tilbagebetaling. BEDRE VILKÅR På det lokale plan på slagteriet vil den nyvalgte tillids-repræsentant arbejde for at forbedre arbejds forholdene for kollegerne. - De er blevet meget forringet de seneste år. Danske slagteriarbejdere laver betydeligt mere i dag end for to år siden. - Men jeg har selvfølgelig ikke en tryllestav, som jeg kan ordne det hele med. Jeg vil samarbejde med ledelsen og kan også godt se en sag fra to sider, selv om jeg ikke er bange for at stå fast på min mening. Det har jeg altid gjort, også når det ikke er
Klaus Olesen kommer direkte fra jobbet i forende-afdelingen til erhvervet som tillidsmand. Den nye tillidsmand i Horsens, Klaus Olesen, har markeret sig med at gå imod ideen om Medarbejder-investeringsselskaber. Han mener, at de danske landmænd skal have samme vilkår som deres udenlandske kolleger.
s kide-smart, men jeg er klar til at tage nogle knubs, understreger Klaus Olesen. POLSK RADIO Han vil også arbejde for, at polakkerne får deres egen radiokanal, så de kan lytte til deres hjemlands radiostationer. De udgør trods alt 40 procent af slagteriarbejderne i Horsens, påpeger han. Desuden vil han arbejde med at finde ud af, hvad det, han kalder det tavse flertal, mener. Uden at han har den færdige opskrift på, hvordan han sikrer sig at lytte til de mange, der ikke råber op.
- JEG ER KLAR TIL AT TAGE NOGLE KNUBS. Klaus Olesen, nyvalgt tillidsmand.
RUNDT I DC
Ekstra info om Kl
aus Olesen
• Er uddannet
arbejdet i butik syv dage om ugen er de faste arbejdstider på slagteriet tillokkende – også selv om han valgte at tage en tørn forrige lørdag i produktionen, da der var overarbejde. - Det er vigtigt at bevare kontakten til det, man kommer fra, mener den nybagte tillidsmand. •
butiks-slagter
i 1999 • Har været an sat på DC i Grin dsted, Rødding og Blan s foruden Horse ns • Blev ansat i Horsens første gang i 2007 • Tog en afstik ker i butik, men har siden 2009 arbejdet uafbrudt i Horse ns • Bor i Grindste d.
TILBAGE TIL DC Klaus Olesen har ad flere omgange arbejdet i Danish Crown, som han kalder en dejlig arbejdsplads. Han kan godt lide, at der er styr på tingene – og de gode arbejdstider. Efter at have
7
KROGEN
BORNHOLM
BORNHOLMER-FOND KUN FOR BORNHOLM DEN NYE AFTALE GÆLDER KUN FOR DC-SLAGTERIET I RØNNE AF LAURA SULBÆK FOTO PER GUDMANN
Vilkårene for produktion er s pecielle på en ø. Derfor er der tale om en s ærlig løsning for Danish Crowns s lagteri i Rønne med den nye aftale om etableringen af en Bornholmer-fond. - Bornholmer-fonden er – som navnet siger – en fond for slagteriet på Bornholm. Vi har skrevet under på, at aftalen gælder for Bornholm, og sådan er det. Den bliver ikke g entaget andre steder, slår direktør i DC Pork Jesper Friis fast. 93 procent af medarbejderne stemte den 12. juni ja til den redningsplan,
der indebærer etablering af Bornholmer-fonden, der i sidste øjeblik reddede slagteriet fra lukning. RØNNE ER UNIK Driften af DC-slagteriet i Rønne er forbundet med en række omkostninger, der er højere på grund af placeringen på Bornholm. Pengene, som bliver skudt ind i fonden, bruges udelukkende til investering i produktions-anlæg, drift og vedligeholdelse af slagteriet i Rønne. - Bornholmer-fonden er helt unik, fordi den skal bruges til at effektivisere de højere omkostninger, der er ved at drive et så lille s lagteri som Rønne, som også har det s pecielle forhold, at det ligger på en ø ude i Østersøen
ne indebærer for DC Pork Røn n ne la sp ng ni Red som skal rnholmer-fond, Bo en af g rin etable mio. kr. besparelse på 25 t le m sa en l ti bidrage riet. årligt for slagte
- BORNHOLMERFONDEN ER HELT UNIK FOR SLAGTERIET I RØNNE. DEN B LIVER IKKE GENTAGET ANDRE STEDER. Jesper Friis, direktør for DC Pork.
Crowns bidrag være med til at opnå en samlet besparelse for slagteriet på 25 mio. kr. årligt. - Det er en ganske særlig situation på Bornholm, som det heldigvis lykkedes at løse i samarbejde med en række parter. Medarbejderne har været positive og meget konstruktive, og jeg er rigtig glad for, at de har været villig til at finde en løsning på et helt særligt problem, siger direktør i DC Pork Jesper Friis. •
og dermed har større udgifter, siger Jesper Friis. Der var lettelse at spore blandt medarbejderne i Rønne, da et flertal stemte ja til de n fælles rednin gs plan for slagteriet de n 12. juni.
Fonden med medarbejdernes bidrag skal sammen med landmændenes, kommunens, statens og Danish
SÅDAN SER BORNHOLMS REDNINGS-PLAN UD AF LAURA SULBÆK FOTO PER GUDMANN
HER KAN DU FÅ ET OVERBLIK OVER PLANEN, DER REDDEDE DC-SLAGTERIET I RØNNE
Torsdag den 12. juni vil gå over i historiebøgerne som en lettelsens dag for DC Porks slagteri i Rønne og hele det lille øsamfund i Østersøen. Efter en lang, hård og meget usædvanlig forhandlings-periode fik anstrengelserne fra alle involverede parter en lykkelig udgang. 182 ud af 196 medarbejdere på slagteriet i Rønne stemte ja til en aftale om at etablere en Bornholmerfond. Den ser i hovedtræk sådan ud: BORNHOLMER-FOND Parterne er enige om, at når lov givningen for et medarbejder- investeringsselskab kommer på
plads, skal der etableres en Bornholmer-fond, som skal bidrage til en samlet besparelse for slagteriet på 25 mio. kr. årligt. Medarbejderne hos DC Pork Rønne indskyder, hvad der svarer til værdien af fritvalgs-ordningen i årene 20142018. • I 2014 med værdien 2,5 mio. kr. • I 2015 med værdien 2,8 mio. kr. • I 2016-2018 med værdien 3 mio. kr. i henhold til overenskomstens satser.
fortsæter side 10… KROGEN
8
9
KROGEN
…fortsat fra side 9
KINESISK HÆDER TIL LAO JIUCHI
BORNHOLM Det er en forudsætning, at øvrige medarbejdergrupper på slagteriet i Rønne bidrager på samme vilkår til Bornholmer-fonden. ALLE SKAL VÆRE MED Beregningerne af indskuddet fra medarbejderne er lavet ud fra det aktuelle antal ansatte på slagteriet i Rønne på Slagte-overenskomsten, som på nuværende tidspunkt er 170 medarbejdere. De resterende knap 30 medarbejdere på slagteriet tilhører andre faggrupper, som også bidrager. • Øges eller mindskes antallet af medarbejdere, øges eller mindskes bidraget til fonden i samme forhold • Den enkelte medarbejders bidrag beregnes på baggrund af lønnens størrelse • Pengene i fonden kan udelukkende bruges til investering i produktions-anlæg, drift og vedligeholdelse af DC Pork Rønne. OPSIGELSE OG PENGE RETUR Bornholmer-fonden virker i en periode på fem år. Aftalen udløber derfor med udgangen af juni 2019, medmindre andet aftales.
penge retur til medarbejderne, som har bidraget. Også et eventuelt overskud • Indtil en måned efter Bornholmerfonden er trådt i kraft, kan medarbejdere på Slagte-overenskomsten sige op og få en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til overenskomsten • Hvis antallet af medarbejdere reduceres på grund af afskedigelse med 20 procent eller derover i aftaleperioden, skal de afskediges andel til Bornholmer-fonden refunderes. TILBAGE-BETALING Når der er opnået en besparelse på mere end 25 mio. kr. i de efterfølgende år i forhold til regnskabsåret 2013, så betales differencen i forhold til den enkelte medarbejders indbetaling tilbage. Dog tidligst i 2017. • Ved afgørelse af, om der skal be tales penge tilbage fra Bornholmerfonden til medarbejderne, tages der udgangspunkt i besparelsesmålet på 25 mio. kr. på totalomkostningerne for slagteriet. Det vil sige fabriksregnskabet + intern fragt. •
Lao Jiuchi er tæt knyttet til den danske svinekødssektor og har ofte hjulpet Danish Crown i kontakten med de kinesiske myndigheder om eksport af dansk svinekød til Kina. Li Shuilong, President i China Meat Association omtalte i sin lykønsknings tale til Lao Jiuchi de nære relationer, der er mellem Danmark og Kina og det store positive samarbejde, der finder sted inden for landbrugs- og fødevareområdet.
DER FORVENTES EN AFKLARING FOR MEDARBEJDERNE I FAABORG EFTER SOMMERFERIEN.
- Det er en stor anerkendelse til Lao og til dansk fødevareproduktion, siger CEO Kjeld Johannesen, der deltog i World Meat Congress i Beijing og var til stede, da Lao Jiuchi fik overrakt en statuette som det synlige bevis for, at han nu er goodwill ambassadør for China Meat Association. •
På billedet ses fra venstre Li Shuilong, President, China Meat Association, i midten Lao Jiuchi og til højre Danish Crowns CEO Kjeld Johannesen. Arbejdet med en endelig plan fo r fabrikken i Faab org har første pr ioritet, siger direktør fo r Teknik og Prod uktion Søren F. Erikse n. Foto: Claus Petersen.
Bacon fra Plumrose blev en sikker vinder, da et amerikansk tv-show havde bacon på menuen.
• Hvis selskabet går i opløsning inden 2019, gives alle de indskudte
Bacon er en af de mest populære fødevarer i USA, og derfor indgik det for nylig i det populære tv-show Americas Test Kitchen.
MANGE HAR BIDRAGET En række parter har bidraget for at opnå den besparelse, der skulle til for at rede slagteriet på Bornholm fra lukning. 4,2 mio. kr./årligt
Stat og kommune
5,3 mio. kr./årligt
Samarbejdspartnere
1,6 mio. kr./årligt
Effektivisering øvrige medarbejdere
2,6 mio. kr./årligt
Akkordjustering
1,4 mio. kr./årligt
Bidrag NNF (3,5 procent)
1,9 mio. kr./årligt
Danish Crown
8,0 mio. kr./årligt
I alt
25 mio. kr./årligt
AF JENS HANSEN
Og selv om programmets vært, chefredaktør på Cook´s Illustrated, Christopher Kimball, opdrætter sine egne grise og laver sin egen bacon, var han ikke nervøs for at anbefale tv-seerne at købe Plumrose Premium Thick Sliced Bacon.
Siden januar er der blevet arbejdet benhårdt for at få en plan på plads for lukningen af afdelingen i Faaborg. Det var ventet, at det ville være på plads inden sommerferien, men det bliver desværre ikke tilfældet.
- Det er klart den bacon, jeg bedst kan lide, lød dommen fra Christopher Kimball.
- Vi har lavet alt benarbejdet og var også langt med de konkrete planer,
Et program hvor forskellige fødevarer bliver prøvesmagt og vurderet.
Plumrose Premium Thick Sliced Bacon blev beskrevet som tilpas røget og meget kødfyldt. En beskrivelse, der gik igen af Plumrose Premium Regular Bacon, som blev testens nummer to, og dermed sikrede virksomheden en dobbelt sejr i den store bacon test. USA´s mest solgte bacon fra Oscar Meyer blev nummer tre i testen. - Det resultat overrasker os ikke i Plumrose. Vi har gennemført en række tests. Blandt har Purdue University gennemført en test med mere end 500 forbrugere, hvor 66 procent foretrak Plumrose frem for Oscar Meyer, siger CEO i Plumrose, Dave Schanzer. Og det samme var altså tilfældet med Christopher Kimball. - Medmindre man ønsker at gå til ekstremerne og opdrætte sine egne grise som nogle af os gør, vil jeg anbefale at gå i supermarkedet og købe Plumrose Thick Sliced Bacon, lød det fra værten Christopher Kimball. •
da vi måtte en tur tilbage til maskinrummet for at analysere yderligere på de forskellige løsninger, som vi arbejder med, siger direktør for Teknik og Produktion, Søren F. Eriksen. HØJ PRIORITET Lige nu vil han ikke lægge sig fast på, hvornår den endelige plan for udflyt-
ningen er klar, men han garanterer, at det har højeste prioritet. - Vi er rigtigt kede af, at det endnu ikke er på plads. Det er en træls situation for medarbejderne i Faaborg, men omvendt vil vi også gerne undgå at melde noget ud, som vi senere skal til at lave om på, siger Søren F. Eriksen.
Allerede i januar blev det meldt ud, at afdelingen i Faaborg lukker senest i begyndelsen af 2016, og med de nuværende planer er der noget, der tyder på, at lukningen kan komme hurtigere. •
STEFF-HOULBERG NY SPONSOR FOR OLDBOYS LANDSHOLDET Steff-Houlberg er ny sponsor for oldboys landsholdet - Vi er stolte af at være blevet sponsorer for oldboys landsholdet, der jo på mange måder er udtryk for, hvad fodbold handler om. Nemlig at have det sjovt og få nogle fælles
o plevelser, siger Global Category Manager i Tulip, Jesper Jæger. Han har lavet den nye aftale med oldboys landsholdet. Jesper Jæger glæder sig over, at SteffHoulberg med aftalen er med til at give nogle mindre klubber mulighed
for at lave arrangementer, som giver penge i klubkassen og dermed s tyrker ungdomsarbejdet.
af oldboys landsholdet giver en mulighed for at komme ud til små klubber, siger Jesper Jæger.
- Steff-Houlberg er i dag sponsor i en række superligaklubber, så derfor kender de fleste fans os jo fra de store stadions. Men vores sponsorat
Oldboys landsholdet spiller 8. august i Brædstrup og 22. august i Thisted.
11
KROGEN
KORT NYT
Landmændene på Bornholm
10
Lao Jiuchi er Government relationship manager for Landbrug & Fødevarer i Kina og har gennem mange år været en værdsat repræsentant for danske fødevarevirksomheder i Kina.
AFKLARING FOR FAABORG PÅ VEJ
PLUMROSE LAVER USA´S BEDSTE BACON
• Aftalen kan siges op af hver part med seks måneders varsel til udløbet af et kalenderår
KROGEN
China Meat Association (CMA) har udnævnt Lao Jiuchi til goodwill ambassadør. Udnævnelsen skete på World Meat Congress i Beijing, der fandt sted i midten af juni.
Der bliver arbejdet hårdt for at få det nye kreaturslagteri i Holsted op på fuld kapacitet. Foto: Claus Petersen.
MULIGHEDER FOR
KURSER
SOM DC-MEDARBEJDER KAN DU KOMME PÅ EN RÆKKE KURSER. HER ER EN OVERSIGT OVER DINE MULIGHEDER. AF LISBETH CARØE
LUKNINGER UDSKUDT – IGEN AF TORSTEN SØNDERGAARD
Den endelige lukning af DC Beefs afdelinger i Fårvang og Skjern er atter udskudt nogle uger.
Derfor skubber vi stadig nogle dyr, oplyser direktør for DC Beef Lorenz Hansen.
Derfor er lukningen af Skjern udsat til den 1. august, og lukningen af Fårvang er udskudt til den 18. juli.
- Selvom det nye slagteri i Holsted er kommet op på at slagte 750 dyr om dagen, så er der endnu lidt op til målsætningen på 900 dyr.
Også opskæringen og hakkelinjen mangler lidt for at komme op i fulde omdrejninger på det nye slagteri.
Anlægget i Skjern var i sidste omgang sat til at lukke ned den 18. maj, mens anlægget i Fårvang skulle have stoppet produktionen
DER ER GODE JOB-MULIGHEDER DE LEDIGE MEDARBEJDERE I DC BEEFS JOBBANK HAR GODE UDSIGTER TIL JOB. AF LAURA SULBÆK
r esterende 36 medarbejdere, der endnu er registreret som ledige i jobbanken.
Selvom lukningen af DC Beefs anlæg ikke går helt efter planen, ser det positivt ud for medarbejderne i jobbanken. 264 medarbejdere er nu sikret et nyt job, når arbejdsdagene på deres respektive anlæg er talte. Det svarer til, at 84 % af medarbejderne nu er hjulpet videre.
- Der er gode muligheder for at få job også for de ufaglærte. Det kan godt være, at man skal på et kursus inden, men det kan vi hjælpe med i jobbanken, og så er mulighederne for arbejde der, hvis man vil, siger Per Lund Brunsgaard.
Ifølge bestyreren af den fælles jobbank Per Lund Brunsgaard er der også gode muligheder for de
FÅ TILBAGE I FAARVANG I alt har 230 medarbejdere takket ja til at rykke med til det nye kreatur
KROGEN
12
den 6. juni. Medarbejderne fort sætter nu arbejdet på de to anlæg, indtil det nye slagteri i Holsted er helt oppe i gear og klar til at modtage nok dyr. •
- Dem, som skulle med til Holsted, er allerede flyttet, så nu er vi 22 tilbage i alt i Faarvang. Heraf er der 7 skærere, som også alle sammen har fundet job, når vi lukker. Fem af dem flytter op på slagteriet i Aalborg, mens den sjette skal på offshore-kursus, og den syvende skal til Holsted en kort periode, fortæller Lars Jørgensen.
I alt har 34 medarbejdere indtil videre fundet job uden for DC, mens 13 har valgt at gå på pension eller efterløn. •
STATUS PÅ JOBBANK Antal Job medarbejdere i DC
Job uden for DC
Pension/ efterløn
Ledige
Skjern
119
97
7
5
10
Holstebro
63
30
20
4
9
Faarvang
45
25
4
1
15
Tønder
86
78
3
3
2
I alt
313
230
34
13
36
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, for der findes forskellige slags kurser beregnet til forskellige situationer, alt efter om du er i
arbejde, eller om du er på en fabrik, der skal lukke. Her får du en oversigt.
NÅR DU ER I ARBEJDE
NÅR DU ER FYRET
KOMPETENCEUDVIKLINGS-FONDEN
VARSLINGS-MIDLER
Kompetenceudviklings-fonden er en aftale indgået i forbindelse med overenskomst-forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter
Når Danish Crown skal lukke en fabrik, skal virksomheden ifølge Lov om varsling meddele det til Beskæftigelses-regionen
Formålet er at yde støtte til selv-valgt uddannelse
Beskæftigelses-regionen er en offentlig myndighed, der er forpligtet til at orientere jobcentrene om de medarbejdere, der skal hjælpes tilbage i arbejde
Medarbejdere med minimum ni måneders anciennitet har ret til op til to ugers selv-valgt uddannelse, der er r elevant i f orhold til beskæftigelse inden for overenskomstens dækningsområdet
I den forbindelse kan Beskæftigelses-regionen bevilge de såkaldte varslings-midler
Varslings-midlerne skal dække kurser, der skal opkvalificere de afskedigede medarbejdere
Kurserne er på i alt 10 uger, heraf 2 ugers jobsøgnings-kursus
Kurserne kan afvikles enten i opsigelses-perioden, eller efter at medarbejderne er fratrådt
For at opnå offentlig støtte via varslings-midlerne skal der være sat dato på, hvornår du stopper på jobbet.
Han er arbejdsstudie-tillidsmand i Faarvang. Ifølge ham tager medarbejderne udskydningen af lukningen med ro. De har nu 5 ugers arbejde tilbage frem til den nuværende lukningsdato den 18. juli, da de holder ferielukket i uge 28 og 29 op til den sidste arbejdsdag på slagteriet i Faarvang.
slagteri i Holsted, og mange er allerede startet. Det gælder blandt andet de medarbejdere fra Fårvang, som har taget i mod tilbuddet om nyt job på slagteriet i Holsted.
Hvilke muligheder har jeg som DC-medarbejder for at komme på kursus? Og hvornår kan jeg komme på kursus?
Du kan finde en såkaldt positivliste på www.ikuf.dk – klik i boksen Vigtig information og se listen over forhånds- godkendte uddannelser Ikuf står for Industriens Kompetenceudviklings-fond – i daglig tale ofte bare kaldet Kompetence-fonden.
DANISH CROWNS SOCIALPLAN
Når Danish Crown skal lukke en fabrik, træder Danish Crowns socialplan i kraft
Virksomheden har afsat i alt 7.500 kroner pr. medarbejder
Midlerne kan bruges til at betale for kurser, der opkvalificerer medarbejderne, efter at de er fratrådt.
13
KROGEN
PENSION ER NOGET DE GAMLE GÅR PÅ PRODUKTIONS-DIREKTØREN I RINGSTED ER KLAR TIL AT GIVE STOLEN VIDERE. MEN IKKE TIL AT KALDE SIG PENSIONIST.
udfordringer, og det betyder, at man aldrig ved, hvordan dagen går. Den impulsivitet har jeg altid godt kunne lide, siger Frode Lauersen. ØJE PÅ PRISEN Siden Frode Lauersen overtog jobbet som produktions-direktør i Ringsted, har han arbejdet målrettet for at skabe de bedste resultater for fabrikken og det med stor succes. - Jeg har altid været økonomisk bevidst og lagt vægt på, at vi skulle tjene penge. Mit mål har altid været at lave de bedste resultater på fabrikken i Ringsted, slår Frode fast. Det når man ifølge Frode Lauersen ved at være fokuseret og følge op på tingene. - Vi har arbejdet meget med lokale mål for fabrikken i Ringsted og lavet handleplaner, så vi altid har noget at arbejde ud fra og hele tiden kan følge op på tingene, hvis noget b egynder at skride. Opfølgning er sundt, pointerer han. Produktions-direktøren er ikke typen, der lægger fingre mellem, når han taler, men bag ved bestemtheden fornemmer man en lun jyde – selv efter over 40 år på Sjælland. Specielt når snakken falder på medarbejderne.
gsted Frode Produktions-direktør i Rin arbejdet og Lauersen er stolt over sam dske slagteri, llan korpsånden på det sjæ til sin afløser som han nu giver videre Jesper Frandsen.
STOLT AF SAMARBEJDE Når han skal fremhæve noget, som han er særlig stolt af at have opnået i sin tid i Ringsted, er samarbejde det første, der falder ham ind.
AF LAURA SULBÆK FOTO PER GUDMANN
Frode Lauersen viser rundt på slagte riet i Ringsted, som han har stået i spidsen for siden 1988. Uanset hvilken del af produktionen, han kommer igennem, bliver han mødt med håndtryk, smil og anerkendende nik fra medarbejderne. Det er en vellidt herre, som Ringsted og resten af DC tager afsked med. - Du skal lige ned og kigge til os, bemærker en medarbejder på vej igennem hygiejne-slusen. - Ja, jeg kan jo ikke lade være, lyder svaret fra Frode Lauersen. Men den 1. juli er det slut. Den 68-årige produktions-direktør takker af efter en lang og flot karriere i slagteribranchen, der begyndte som
KROGEN
14
slagerlærling på Viborg Andels-Svine slagteri i 1960 og nu slutter hos Danish Crown i Ringsted. - Jeg kan ikke fordrage ordet “pension”. Det passer slet ikke til mig, det er noget gamle mennesker går på. Jeg siger, at jeg skal holde fri, griner Frode Lauersen. RUNDT I BRANCHEN Det er da også velfortjent efter næsten 54 års arbejde i slagteribranchen. Det lange arbejdsliv har blandt andet budt på en tid som faglærer på slagteriskolen i Roskilde, Udbytte og Kvalitetskontrollør hos datterselskabet ESS-Food og tre år i Venezuela for forædlings-selskabet Plumrose, inden han i 1986 vendte hjem og blev fabrikschef for Steff Houlberg i Slagelse og Nykøbing F.
Sagt på en anden måde – Frode har altid været i branchen.
- DA JEG FØRST KOM IND I BRACHEN, VIDSTE JEG GODT, AT DET VAR HER, JEG SKULLE VÆRE. Frode Lauersen, produktions-direktør.
- Egentlig er det lidt en tilfældighed, at jeg er endt i slagteribranchen. Mine forældre ville bare gerne have, at jeg gik i lære, og så åbnede der sig en plads på slagteriet i Viborg. Men da jeg først kom ind i branchen, vidste jeg godt, at det var det her,
jeg skulle være. Og jeg har ikke været væk siden, fortæller Frode Lauersen. KRYDSER KJELD I 1988 blev han produktions-direktør med ansvar for Ringsted og Rønne, efter nuværende administrerende direktør Kjeld Johannesen rejste til Sundby/Wenbo. De to herrer har krydset hinandens veje adskillige gange gennem tiden, hvor Kjeld har været med til at ansætte Frode flere gange. - Hvert step har været spændende. Der er sket en enorm udvikling i branchen, siden jeg slagtede med håndkraft som slagterdreng i 60’erne. Men det er også noget af det, der har gjort mit arbejde spændende. Det er en levende branche med masser af
- Noget af det, jeg er mest tilfreds med i Ringsted, er den måde vi samarbejder på og hele tiden foku serer på at finde løsninger. Det gælder både i forhold til medarbejdere, ledergrupper og organisationen. Som leder har jeg brug for, at dem, som får en opgave også løser den. På den måde har vi en god korpsånd, og det skylder jeg medarbejderne en stor tak for, fortæller Frode Lauersen. TID TIL FARVEL Nu er tiden så kommet til at sige farvel til fabrikken i Ringsted og alle medarbejderne, som han har stået i spidsen for de sidste 26 år. Beslutningen om at trække sig tilbage og give stafetten videre tog Frode Lauersen for over et år siden. Tiden passer, og der skal nye kræfter til.
randsen, sidder Frode stadig med F en mærkelig fornemmelse.
- JEG HAR ALTID LAGT VÆGT PÅ, AT FABRIKKEN SKAL TJENE PENGE. Frode Lauersen, produktions-direktør.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke er her, når jeg bliver 70, men det er ikke sjovt. Når man har været vant til at stå for det hele selv, bliver det “min fabrik”, og så skal jeg pludselig ikke komme her hver dag mere. Det bliver en kæmpe omvæltning, men jeg kommer ikke til at kede mig, indrømmer Frode Lauersen. STADIG AKTIV Nu bliver der nemlig tid til en masse andre ting. Mange bliver o verrasket, når de hører, Frode allerede har passeret pensionsalderen og har
rundet 68 år. Han er stadig aktiv og nyder at dyrke masser af sport i fritiden. Med den nye tilværelse bliver der også rig mulighed for at dyrke den helt store fritidsinteresse jagt.
KORT NYT
FRILANDSGRISEN PÅ ROSKILDE
- Når man er på jagt i udlandet, så kobler man helt af, og glemmer alt fra hverdagen derhjemme. Det har jeg brugt meget, mens jeg har arbejdet, og det kan jeg nyde i endnu højere grad nu. Og mon ikke, der også bliver tid til at rejse lidt mere med min hustru, selvom hun ikke går på pension endnu, griner Frode Lauersen.
Deltagerne på årets Roskilde Festival vil igen i år få chancen for at sætte tænderne i Frilandsgris.
Resten af familien, der tæller fire børn og tre børnebørn, bliver der også mere tid til. Omgangskredsen i Næstved, hvor Frode bor med sine hustru Anne Lise, har også allerede givet udtryk for, at så får han tid til at kigge forbi.
Meyers Køkken står for én af Roskilde Festivalens største madboder. De serverede også sidste år flæskestegssandwich af Frilandsgris.
Men fabrikken i Ringsted slipper han dog ikke helt lige med det samme, da han fortsætter som konsulent nogle timer om ugen. •
SÅDAN SER 54 ÅRS ARBEJDE UD PÅ PAPIR • 1960: Lærling Viborg Andels-Svine
Meyers Køkken har i år bestilt 5000 kilo svinekam og 1200 kilo svær af Frilandsgris til fremstilling af flæskestegs-sandwich til gæsterne på festivalen.
DANSKE FØDEVARER HITTER Agurken skal helst have danske flag på den gennemsigtige plasticfolie, og svinekoteletterne skal gerne komme fra en dansk gris. Fra 2011 til 2013 er andelen af forbrugere, der vægter danske fødevarer, når de handler ind, på sit højeste.
slagteri
Andelen af forbrugere, der vælger dansk på indkøbsturen, er på to år steget fra 8 til 12 procent.
• 1964: Udlært • 1965: Værnepligtig • 1966-1969: Uddannelse til laborant
Kilde: Landbrug & Fødevarer.
• 1969: Slagteri og konserves-laborat oriet i København • 1970-72: Uddannelse til levnedsm
iddeltekniker.
• 1972-1974: DAK i Roskilde • 1974-1978: Faglærer på Slagteris
kolen i Roskilde
• 1978-1983: Udbytte- og kvalitets
kontrollør, Ess-Food
• 1983-1984: Driftsleder, Forenede
Sjællandske Slagterier (FSA)
• 1984-1986: Produktudvikler, Plum
rose i Venezuela
• 1986: Fabrikschef, FSA/Steff Hou
lberg Slagelse og Nykøbing F.
• 1988: Produktionsdirektør Steff Hou
lberg-virksomhederne
• 2001: Produktionsdirektør, DC Ring
sted og Rønne (fusion).
PULLED ØKOOG FRILANDSPORK Den meget populære svinekødsret, pulled pork, er nu kommet i både en Frilands- og en øko-version. Pulled pork af Frilandsgris er lanceret af Irmas varemærke Økologisk Balance, mens den økologiske version tilbydes alle kunder i Frilands eget øko-varemærke. Den økologiske pulled pork adskiller sig i øvrigt fra Frilandsgrisversionen ved at være marineret.
Men nu hvor den sidste dag n ærmer sig, og kontoret allerede er g ivet videre til efterfølgeren Jesper
15
KROGEN
HERNING HÅNDTERER SPECIAL-PRODUKTION
FORNEMT BESØG HOS TULIP LTD Danmarks ambassadør i Storbritannien, Claus Grube har besøgt Tulip i England. Ambassadøren blev vist rundt i hovedkontoret i Warwick og på fabrikken i Tipton. - Jeg er utrolig glad for denne mulighed for at besøge Tulip i England, som har givet mig en chance for at lære mere om forretningen. Det er en gylden mulighed for at få førstehåndsviden om en vigtig del af samhandlen mellem Danmark og Storbritannien indenfor en meget vigtig sektor, sagde Claus Grube.
FOODSERVICE-PRODUKTIONEN FRA HADSUND ER BLEVET INTEGRERET I HERNING.
Der er voksende interesse for at øge relationerne mellem de to lande. Det gælder både handel, turisme, arkitektur, kultur og investeringer, som blandt andet bliver ført frem af interessen for nordisk mad og Nordisk film og tv, der hitter med serier som Forbrydelsen, Borgen og Broen.
AF LAURA SULBÆK FOTO CLAUS PETERSEN
Ved transportbåndet sørger medarbejder Hanne Nørregaard for, at der kører en lind strøm af spoleben ind i spiralfryseren. Her går de en kold tid i møde, da de på deres vej ned igennem fryseren bliver frosset ned til minus 30 grader og går fra fersk til løsfrosne i ét hug. Spiralfryseren er en af de ting, der har været med til at optimere produktionen af foodservice-produkter, siden Herning tog over for den ned lagte fabrik i Hadsund for næsten to år siden.
- VI HAR NÅET MÅLSÆTNINGEN FOR FLYTNINGEN AF FOODSERVICE. DET KAN JEG KUN VÆRE TILFREDS MED. Søren F. Eriksen, direktør for Teknik og Produktion.
Direktør for Teknik og Produktion, Søren F. Eriksen, er tilfreds med den måde, overflytningen er forløbet.
volumen, det vil sige, at vi produce rer flere tons, og samtidig har vi reduceret de indirekte produktionsomkostninger. Så jeg kan tjekke begge dele af, og det kan jeg kun være tilfreds med, siger Søren F. Eriksen.
- Vi har nået vores målsætning for flytningen af foodservice-delen fra Hadsund. Vi har øget vores samlede
IKKE HELT NYT Foodservice-produktionen i Hadsund lukkede i efteråret 2012 og er nu
flyttet ind i det, der var et gammelt emballage-rum ved DC-slagteriet i Herning. Her er cirka 400 kvadrat meter blevet indrettet til produk tionen og er arbejdsplads for de 15 mand, som blev ansat ved afdelingens opstart. Selvom indretningen af produktionen, maskinparken og medarbejderne i foodservice-produktionen i Herning er ny, står man ikke helt på bar bund. - Vi er nogenlunde på hjemmebane, fordi vi kender produktions-metoden fra vores detailpak-afdeling. Foodservice-produktionen er blot i større pakninger. Vi overtog 140 varenumre fra Hadsund, og det et stort arbejde at overtage så mange fra dag til dag. Men det er gået rigtig godt. Vi har leveret til tiden og ikke haft nogen restordrer, og det skal medarbejderne
- Danmark og England har traditionelt været tætte allierede. Vores fælles historie er mere end 1.000 år gammel og stammer helt fra vikingetiden, men heldigvis er vores samarbejde mere fredeligt og venskabeligt end dengang, bemærkede Claus Grube under besøget hos Tulip. •
have en stor del af æren for, fortæller produktions- og terminalchef Allan Ernstrøm. BEDRE OG BILLIGERE Flytningen af foodservice-produktionen til Herning betyder blandt andet, at DC er i stand til at håndtere special-produktionen mere effektivt, da det bliver en integreret del af den samlede produktion på slagteriet i Herning. Dermed bliver ressourcerne udnyttet bedst muligt på tværs af produktionerne.
- VI SATSER MEGET PÅ VORES FOOD SERVICE-PRODUKTER, MEN DER ER HÅRD KONKURRENCE I DANMARK. Mette Rothmann, salgsdirektør i Foodservice. Den danske ambassadør i Storbritannien, Claus Grube var under sit besøg hos Tulip blandt andet inde og se fabrikken i Tipton. Foto: Graham Fudge. - Vi satser meget på vores foodservice-produkter, men der er hård konkurrence på det danske m arked. Derfor er det vigtigt, at vi kan op timere processen og producere kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Det kan vi blandt andet ved at have etableret produktionen i Herning, så det bliver billigere at producere per kilo kød, så vi i sidste ende kan tilbyde kunderne et godt produkt til en god pris, fortæller Mette Rothmann. Hun er salgsdirektør i foodserviceafdelingen i Randers.
Foodservice-produktionen i Herning leverer blandt andet til storkøkkener, restauranter og kantiner. Her fordeler medarbejder Hanne Jensen og Peter Theisen frosne spoleben og gør dem klar til at sende ud i pakkeriet.
KROGEN
16
DC PØLSEVOGN I ROM Medarbejder Hanne Nørregaard sender spoleben ind i spiralfrysere. Den har været med til at optimere produktionen af Foodservice-produkter.
Den nye placering af foodserviceproduktionen gør det også lettere at samarbejde med salgsafdelingen, slagteriet og den nye produktions- og innovations-afdeling, der har over taget nogle af DC Beefs gamle lokaler på slagteriet i Herning. - Vi ligger bedre ved at være så tæt på råvarerne, hvis der pludselig kommer ændringer til produkterne eller nye ordrer ind fra salget. Vi kan samtidig supplere hinanden med personale afdelingerne imellem. Derudover kan produktions- og innovations-afdelingen udvikle produkter til både detailpak- og foodserviceafdelingen, og det er nemmere, når
begge produktioner ligger samme sted, siger Allan Ernstrøm. Foodservice-afdelingen producerer hovedsagligt frostvarer til storkøkke ner, restauranter og kantiner. Samt frostvarer til Grønland, Færøerne, og Sverige og senest også økologiske detailpakkede produkter til Kina. •
Den danske ambassade i Rom fejrede grundlovsdag for mere end 200 gæster, og med til fejringen af det danske demokrati hører selvfølgelig en ægte dansk hotter med det hele. Danish Crown var derfor på plads med virksomhedens retro-pølsevogn fra 1956. - Der var en helt fantastisk stemning omkring pølsevognen. Gæsterne var danskere bosat i udlandet og andre nationaliteter bosat i Italien. Danskerne nød atter at smage en hotdog, og de udenlandske gæster syntes, det var en fantastisk dansk specialitet, fortæller projektkoordinator Kirsten Meisner fra kommunikationsafdelingen. Pølsevognen havde taget turen hele vejen fra Sjælland til Rom i dagens anledning. Receptionen på ambassaden i Rom var et såkaldt formelt arrangement, men den danske ambassadør Birger Riis Jørgensen og hans medarbejdere havde gjort et stort arbejde for at hygge om gæsterne på dansk manér. Ambassaden benyttede også lejligheden til at give danske virksomheder mulighed for at vise nogle af deres produkter frem for at profilere D anmark og danske interesser i Italien. Udover Danish Crown deltog Carlsberg, Arla og Polar Foods også på selve dagen, mens fem andre store danske virksomheder bidrog som sponsorer. •
17
KROGEN
KORT NYT
JOBSKIFTE Pr. 1. august tiltræder Lars Mose i en nyoprettet stilling som pakke mester på dagholdet i Horsens. Ved udgangen af maj stoppede Lars Mose som fælles-tillidsmand i Horsens efter 13 år i jobbet og skippede også posten som formand for Tillidsmandskollegiet – det fælles forum for tillidsrepræsentanter i DC og Tulip. Lars Mose er 47 år og har indtil videre arbejdet i DC i 21 år. Det f ortsætter han nu med som pakkemester i Horsens.
Pr. 1. september tiltræder Preben Holm Jensen jobbet som driftsleder på DC Beef’s nye fabrik i Holsted. Preben Holm Jensen kommer fra en stilling som produktionsleder i kam/bryst udbeningen i Horsens. Stillingen er slået op.
SVINEPESTALARM AFBLÆST Fredag den 13. juni ringede alarmklokkerne igen. Denne gang på DC’s slagteri i Horsens. Slagteriet blev midlertidigt lukket ned på baggrund af mistanke om svinepest i en gris, der var sendt til slagtning. Som normal procedure lukkede Fødevarestyrelsen midlertidig slagteriet, og slagtningerne stoppede, da der ikke var flere svin opstaldet. Efter undersøgelser på slagteriet og kontrolbesøg i landmandens besætning afblæste Fødevarestyrelsen mistanken igen nogle timer efter. Sidst svinepest-alarmen lød, var det på DC’s slagteri i Herning. Her varede det to dage inden, der blev slagtet igen. Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark, men der har ikke været udbrud af klassisk svinepest siden 1933. Svinepest er ikke farligt for mennesker.
KROGEN
18
SOLIDT HALV-ÅR I VANSKELIGT MARKED REGNSKABET FOR FØRSTE HALV-ÅR ER PÅ NIVEAU MED SAMME PERIODE SIDSTE ÅR.
OM SOKOŁÓW
Danish Crown er nu eneejer af Polens førende producent af forædlede kødprodukter, Sokołów. Foto: Per Gudmann.
hed
varemærke-virksom • Polens stærkeste det inden for kødområ d ørste kødvirksomhe • Landets næstst
AF JAN FØNSS BACH
i Polen • Har syv fabrikker • Har 6500 ansatte • Omsatte i 2013
Konkurrence-myndighederne har nu godkendt, at Danish Crown overtager HKScans andel af aktierne i Sokołów.
for 5,5 mia. kr.
Overtagelsen af aktierne har fundet sted, og Danish Crown er dermed eneejer af Sokołów, som er Polens førende producent af forædlede kødprodukter.
AF JENS HANSEN
Halvårs-regnskabet for Danish Crown blev vedtaget tilbage i maj. Trods svagere efterspørgsel i Europa og manglende adgang til det russiske marked kommer Danish Crown ud af første halvår med et resultat af primær drift før særlige poster på niveau med samme periode sidste år. - Verdensmarkedet har det seneste halvår været præget af Ruslands import-forbud mod svinekød fra EU og virussyg-dommen PEDV, der har ramt den amerikanske svine-produktion hårdt. I et så vanskeligt marked er det Danish Crowns styrke at have bred markeds-adgang globalt. Det giver os muligheden for at manøvrere til gavn for vores ejere, siger Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen. STABIL DRIFT Koncernen har i første halvdel af regnskabsåret 2013/14 haft en omsætning på 28,2 mia. kr. På trods af en organisk vækst på 3,1 procent, er det et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes lavere markeds-priser på svinekød. Resultatet er påvirket negativt af hensættelser til lukning af afdelingen i Faaborg, der dog mere end opvejes
af lavere renteudgifter og indtægter fra salg af ejerandele i associerede selskaber. Så nettoresultatet for perioden lander på 813 mio. kr. mod 713 mio. kr. i første halvdel af regnskabsåret 2013/14.
- HALVÅRS RESULTATET ER ET UDTRYK FOR EN STABIL DRIFT AF ET SELSKAB, SOM FORMÅR AT NAVIGERE I SELV STORE UDSVING I MARKEDET. Adm. direktør, Kjeld Johannesen.
- Halvårsresultatet er et udtryk for en stabil drift af et selskab, som formår at navigere i selv store udsving i markedet, siger Kjeld Johannesen.
og EU’s konkurrence-myndigheder har nu godkendt transaktionen. Det betyder, at Danish Crown dermed er eneejer af Sokolow. LAV NOTERING Blandt Danish Crowns ejere har svine-producenterne de seneste måneder oplevet en lavere notering end ventet. Det skyldes konstateringen af svinepest i vildsvin i Polen og Litauen, som i slutningen af februar fik Rusland til at lukke for import af svinekød fra EU.
STÅR STÆRKT - Vi er rigtig glade for, at handelen nu er gennemført, og at vi dermed kan byde velkommen i koncernen til vores polske kolleger, siger Flemming Enevoldsen, koncerndirektør for DC Foods.
- Det er en rigtig kedelig situation. Udsigterne for første halvår af 2014 så rigtig fornuftige ud for de danske svine-producenter, men den situation er nu desværre udfordret. Ikke desto mindre leverer Danish Crown – trods et meget vanskeligt marked – en absolut konkurrence-dygtig afregning sammenlignet med det øvrige Europa, siger Danish Crowns bestyrelsesformand Erik Bredholt. •
- Virksomheden står utroligt stærkt på hjemmemarkedet, hvor Sokołów er det ubetinget stærkeste brand og den største spiller inden for højt forarbejdede kødprodukter. Samtidig er satsningen på kvalitet nu også begyndt at sælge udenfor Polen og på forholdsvis kort tid har Sokołów formået at opbygge en ikke uvæsentlig eksport, siger Flemming Enevoldsen.
I februar indgik Danish Crown en aftale om at erhverve HK Scans ejer andel på 50 procent i Sokolow, som er Polens førende producent af foræd lede kødprodukter. Danish Crown ejer i forvejen 50 procent af selskabet,
NØGLETAL FOR DANISH CROWN AMBA Mio. kr.
halvår 2013/14
halvår 2012/13
Omsætning
28.212
28.509
Resultat af primær drift
864
974
Egenkapital
5.560
5.240
Andelshaver-leverancer mio. kilo
672
676
Antal medarbejdere
Købet af de resterende 50 procent af aktierne i Sokołów ligger helt i tråd med Danish Crowns strategi om at investere i forædling af fødevarer. Danish Crown er Europas førende virksomhed indenfor forædlede kødprodukter, og den position udbygges yderligere gennem det fulde ejerskab.
22.469
23.036
OVERTAGELSE AF SOKOŁÓW PÅ PLADS DC ER BLEVET ENE-EJER AF POLSK SELSKAB.
NYE MEDLEMMER I forbindelse med overtagelsen er der udpeget nye medlemmer af bestyrelsen i Sokołów. Koncern direktør Flemming Enevoldsen bliver ny formand for selskabet. Administrerende direktør Kjeld Johannesen, bestyrelsesformand i Danish Crown Erik Bredholt og b estyrelsesmedlem i Danish Crown Peter Fallesen Ravn bliver medlemmer af Sokołóws bestyrelse. I en overgangsperiode vil Sokołóws hidtidige formand Lars Danell fortsat være tilknyttet som medlem af bestyrelsen. Der skal desuden ud peges to nye, eksterne medlemmer. Der bliver nu iværksat en proces med henblik på at rekruttere de nye bestyrelsesmedlemmer. Sokołów har ca. 6500 ansatte på syv fabrikker og omsatte i 2013 for ca. 5,5 mia. kr. •
19
KROGEN
Noteringen og efterbetalingen til DC’s ejere, landmændene, er afgørende for Danish Crowns konkurrence-dygtighed. Foto: Claus Petersen.
FØDSELAR MED FULD FART DANISH CROWN I HORSENS HAR SLAGTET OVER 37 MIO. SVIN OG MODTAGET 220.000 GÆSTER SIDEN 2005.
altså – såfremt Danish Crown igen leverer et milliard-overskud – se frem til en samlet afregning for sine svin på omkring 12 kroner pr. kilo.
inden for at se, hvad der foregår på et svineslagteri, uden at genere medarbejderne i produktionen. Det har været særdeles populært, siger Agnete Poulsen.
Den pris holder han op mod den pris, som han kan få ved at sælge sine svin til et af de private slagterier i Danmark eller Tyskland.
HVOR BLIVER OVERSKUDDET AF? OVERSKUDDET ER EJERNES PENGE. AF JENS HANSEN
I medierne bliver det ofte fremhævet, at Danish Crown jagter besparelser, selv om overskuddet i det seneste regnskabsår var på næsten 1,6 mia. kr. Det er fuldstændigt korrekt, at overskuddet var på 1,6 mia. kr., men
det er ikke penge, der bliver stående i banken. Danish Crowns ejere – landmændene – får nemlig udbetalt langt den største del i efterbetaling for de svin, søer og kreaturer, som de har sendt til slagtning i løbet af året. Og det er tvingende nødvendigt. SER PÅ NOTERINGEN For når en landmand skal vælge, om
han vil sende sine dyr til slagtning hos Danish Crown eller på et af de private slagterier, så kigger landmanden på, hvad Danish Crowns notering er pr. kilo, og hvad han kan forvente i restbetaling. I skrivende stund er noteringen på svin 11,20 kr., og efterbetalingen var sidste år 90 øre. Landmanden kan
MATCHER TYSKLAND Tilbage i 2007 og 2008 kunne slagterierne i Tyskland betale over en krone mere pr. kilo end Danish Crown, og derfor begyndte en del svineproducenter at sende deres grise til slagtning i Tyskland. I 2009 blev mange tusinde danske grise derfor slagtet i Tyskland Med den store effektiviseringsplan DC Future lykkedes det Danish Crown at vinde landmændene og deres grise tilbage, og siden har Danish Crown formået at tilbyde svineproducenterne en afregning, der matcher det, de tyske slagterier kan tilbyde. EFTERBETALING Og så er vi tilbage ved overskuddet. For hvis ikke Danish Crown hvert år skaber et milliard-overskud, så er der ikke penge til efterbetalingen. Uden efterbetaling er Danish Crown ikke konkurrencedygtig, og så finder landmændene nogle andre til at slagte deres svin, søer eller kreaturer, og så må vi vinke farvel til endnu flere arbejdspladser i Danmark. •
Siden 2005 har 220.000 gæster været inde og besøge slagteriet. Fordelingen af gæster varierer meget. Danish Crowns andelshavere, kunder, forbrugere og studerende fylder normalt meget i besøgsstati stikken, men slagteriet er også et populært besøgsmål for politikere og journalister fra ind- og udland. • Siden Europas mest moderne slagteri slog dørene op for ni år siden, har 220.000 gæster været på besøg og set produktionen. Foto: Claus Petersen.
AF JAN FØNSS BACH
Fredag den 23. maj var det ni år siden, HKH Prins Joachim klippede snoren og dermed markerede den officielle åbning af Danish Crown i Horsens. Siden da er det gået stærkt på det, der dengang blev kaldt verdens mest moderne slagteri, og som efter følgende har været med til at definere standarden for svineslagterier verden over. - Det har været en forrygende rejse, hvor vi hele tiden har flyttet os i takt med udviklingen. Fra begyndelsen
ENS
RS FACTS FRA HO
var det planlagt, at vi skulle slagte 76.000 svin om ugen, og nu slagter vi 103.000 svin om ugen inden for de samme rammer i produktionen. S iden åbningen har vi slagtet mere end 37 millioner svin. Det er godt gået af alle medarbejdere, siger besøgsleder Agnete Poulsen, som har været med fra begyndelsen.
t:
dste år modtage
rsens har det si
Ho Danish Crown i
rden over rskellige lande ve fo 31 d en e er • gæster fra m hold fra pressen • mere end 70 e ministre. lemmer, heraf fir ed m gs in et lk fo • Syv
DC HORSENS H
Hun er ansvarlig for besøgstjenesten, hvor guiderne gennem de ni år også har haft travlt.
• 41 forskellige
AR I DAG
nationaliteter an
sat erstab på i alt 15 50 egne ansatte • ca. 100 medar bejdere fra Føde varestyrelsen. • en medarbejd
POPULÆR BESØGSGANG - Med den 500 meter lange besøgsgang i Horsens fik vi en længe ventet mulighed for at invitere gæster
God fornøjelse!
A: Let
SÅDAN LØSER DU SUDOKU Sudoku udfyldes ved at skrive tal i de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver af 3x3-kasserne indeholder tallene 1-9.
9 3 8 4 6 7 1 5 2
4 5 1 2 9 8 3 6 7
6 7 2 5 1 3 8 9 4
3 8 6 9 7 1 4 2 5
1 4 5 6 8 2 7 3 9
7 2 9 3 5 4 6 8 1
2 1 7 8 3 5 9 4 6
5 9 3 1 4 6 2 7 8
8 6 4 7 2 9 5 1 3
B: Svær
WULFFMORGENTHALER 1 5 8 4 2 7 3 9 6
4 3 9 1 6 8 5 2 7
7 2 6 3 9 5 8 4 1
2 1 7 5 8 4 6 3 9
5 6 3 7 1 9 2 8 4
8 9 4 6 3 2 7 1 5
3 4 1 8 5 6 9 7 2
6 8 2 9 7 1 4 5 3
9 7 5 2 4 3 1 6 8
© Wulffmorgenthaler - Af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. KROGEN
20
21
KROGEN
NORDJYDE GENVANDT DM I HOTDOG-SPISNING
JUBILARER JULI – SEPTEMBER
De 33 hotdogs, som Ruben Mikkelsen spiste, var da også hele 11 hotdogs mere end resultatet for nummer konkurrencens nummer to, Benny Steffensen fra Fårvang, der spiste 22 hotdogs.
2013, var det en tilfreds mester, der kunne tage hjem fra Aarhus med et rejsegavekort på 20.000 kroner.
FOTO MORTEN FAUERBY
33 hotdogs lykkedes det Ruben Mikkelsen fra Storvorde at klemme ned, da han vandt finalen af den årlige, DM-konkurrence i hotdogspisning. Det holdes af Steff-Houl berg og fandt i år sted på Store Torv i Aarhus. Selvom de 33 hotdogs var én færre, end da Ruben Mikkelsen tog titlen i
- Jeg glæder mig bare over sejren, og det ville jo være lidt arrogant at stå her med førstepræmien og så være utilfreds, sagde Ruben Mikkelsen.
Alle indtægter fra salget gik til Børnenes Kontor, der dermed fik kontant udbytte af den store interesse i form af 25.000 kroner til foreningens arbejde med blandt andet at uddele julepakker og arrangere sommerlejre for børn i udsatte familier. •
PENGE TIL ET GODT FORMÅL Masser af århusianere havde valgt at tage en pause i lørdagsindkøbene for at overvære finalen, og det gav kø ved de pølsevogne, der var stillet op i dagens anledning, og som solgte hotdogs til kun 10 kroner.
Han var da også ganske suveræn i finalen, hvor han allerede efter to minutter havde spist de første syv hotdogs og dermed lagt sig klart i spidsen for konkurrencen.
SpiseKrog
en
HELSTEGT KYLLINGEBRYST MED KRYDRET SPELTSALAT
ennesker fu
Det er 6. gang soslagteriet modtager diplomet, som gives for en ekstraordinær miljøindsats og en anerkendelse af, at virksomheden har styr på
KROGEN
22
us.
Velbekomme!
DET SKAL DU BRUGE dens miljøbelastninger og arbejder aktivt med at nedbringe dem ved at sætte mål og lave handleplaner. - Vi er rigtig glade for at have fået diplomet, så vi viser, at vi er en driftig virksomhed, og vi vil fortsat arbejde videre med at skabe gode resultater på miljøområdet, fortæller miljømedarbejder i DC Skærbæk Musse Rasmussen. DC’s soslagteri var den eneste virksomhed i Tønder Kommune, der modtog diplomet.
4 kyllingebryst-filetter, 500-600 g afhængig af pakkestørrelse Salt og peber 1 tsk olie
Her er løsningerne på Sudoku-opgaverne på side 21: 9 3 8 4 6 7 1 5 2
4 5 1 2 9 8 3 6 7
6 7 2 5 1 3 8 9 4
3 8 6 9 7 1 4 2 5
1 4 5 6 8 2 7 3 9
7 2 9 3 5 4 6 8 1
2 1 7 8 3 5 9 4 6
5 9 3 1 4 6 2 7 8
8 6 4 7 2 9 5 1 3
1 5 8 4 2 7 3 9 6
4 3 9 1 6 8 5 2 7
7 2 6 3 9 5 8 4 1
2 1 7 5 8 4 6 3 9
5 6 3 7 1 9 2 8 4
8 9 4 6 3 2 7 1 5
3 4 1 8 5 6 9 7 2
6 8 2 9 7 1 4 5 3
9 7 5 2 4 3 1 6 8
SPELTSALAT
Løsning: B
Soslagteriet i Skærbæk var én af de 13 sønderjyske virksomheder, der fik overrakt groNets Miljødiplom ved et arrangement hos borgmesteren i Aabenraa Kommune.
heden i Aarh
isning.
Løsning: A
KORT NYT
SKÆRBÆK FÅR MILJØDIPLOM FOR 6. GANG
Her er et forslag til en let hverdagsret, hvor grillen også kan blive taget i brug efter en lang vinterpause. Opskriften kan varieres og er samtidig let at tilberede. Den er beregnet til fire personer.
ter i hotdogs-sp
danmarksmes e på tronen som
n bliver siddend
Ruben Mikkelse
lgte begiven
3. juli 2014 25 års jubilæum Oluf Marinus Hansen Udbening midterstykker
3. juli 2014 25 års jubilæum Søren Pedersen Udbening kam/bryst, aften
3. juli 2014 25 års jubilæum Steen Lange Slagtegang
14. august 2014 25 års jubilæum Lars Petersen Pakkeri
3. juli 2014 25 års jubilæum Lars Bie Slagtegang
RANDERS
11. juli 2014 25 års jubilæum Flemming Esmann Pedersen Udbening brystflæsk
Sommeren står for døren, og vejret har allerede vist sig fra sin bedste side. Når varmen indfinder sig er det ikke altid, man gider bruge lang tid på maden indenfor i køkkenet, og appetitten er måske heller ikke altid så stor.
Masser af m
HORSENS
1. juli 2014 35 års jubilæum Allis Grau Hansen kontor
DER VAR MASSER AF TILSKUERE PÅ STORE TORV I AARHUS, DA RUBEN MIKKELSEN GENVANDT DET DANSKE MESTERSKAB I HOTDOG-SPISNING.
AF RUNE JUNGBERG PETERSEN
BLANS
2 dl parboiled spelt 4 dl bouillon – gerne grøntsagsbouillon 500 g broccoli 50 g pinjekerner 1 fed hvidløg 1 spsk olie 2 spsk citronsaft 1 løg – gerne rødløg 1 dl lyse rosiner – sultanas
100 g tørrede abrikoser 35 g soltørrede tomater Frisk eller tørret mynte
SÅDAN GØR DU Tilbered spelten i bouillon efter anvisningen på emballagen. Del broccolien i helt små buketter og læg dem i en skål. Hæld rigeligt med kogende vand over, og læg stanniol eller låg på. Lad det stå 5 minutter. Hæld vandet fra og lad broccoli dryppe af i en si. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Rør spelten løs med en gaffel. Tilsæt knust hvidløg, olie, citronsaft, fintsnittet løg, rosiner, finstrimlede abrikoser og tomater. Smag til med salt, peber og hakket mynte. Vend broccolibuketter og pinjekerner i salaten. KYLLING Dup bryst-filetterne tørre med køkken rulle og krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Kom kødet på panden og brun det 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 6 minutter på hver side til kødet er gennemstegt. Vend jævnligt. Skær evt. brystet i tykke skiver ved servering og drys med groft peber.
TIPS • Bulgur kan bruges i stedet for spelt • Ristede mandler eller græskarkerner kan bruges i stedet for pinjekerner • Alle andre udskæringer af kylling kan bruges i stedet for brystfilet • 500 g broccoli giver ca. 250 g små buketter • Frisk eller tørret basilikum kan bruges i stedet for mynte • Tilbered kyllingen på grill. Opskriften er fra voresmad.dk og er udarbejdet af Vibeke Lehn.
QR-KODE Du kan scanne opskriften med din mobiltelefon, hvis den er en smartphone.
1. juli 2014 35 års jubilæum Gunnar Tind Kloster Administration
1. juli 2014 35 års jubilæum Orla Tommy Nielsen Planlægning 17. juli 2014 25 års jubilæum Jan Kønig Pedersen IT
12. august 2014 40 års jubilæum Peter Jørgensen Slagtegang
1. august 2014 25 års jubilæum Lars Balle IT Support
20. august 2014 35 års jubilæum Astrid Heikendorf Tarmhus
1. august 2014 25 års jubilæum Jens Kæmpegaard IT Support
21. august 2014 25 års jubilæum Ove Jørgen Hansen Udbening midterstykker
RINGSTED
FAABORG
1. juli 2014 35 års jubilæum Britta Christensen Administration
3. juli 2014 25 års jubilæum Jim Lennart Andersen Udbening 15. juli 2014 40 års jubilæum Per Birk Christensen Salteri 14. august 2014 25 års jubilæum Van Hoang Huynh Udbening skinker
HERNING
30. juli 2014 35 års jubilæum Gent V. Braskhøj Busk Slagtegang 14. august 2014 25 års jubilæum Flemming Hosbjerg Skærestue 20. august 2014 35 års jubilæum Ole Kildevang Kristensen Skærestue 22. august 2014 35 års jubilæum Margit Olesen Slagtegang 1. september 2014 40 årsjubilæum Susanne Haugaard Laboratorie
HOLSTED
1. juli 2014 40 års jubilæum Bo Specht Driftskontrol
2. juli 2014 35 års jubilæum Kurt Anders Madsen Palletering 3. juli 2014 25 års jubilæum Hans Chr. Christophersen Skærestue 3 10. juli 2014 25 års jubilæum Lotte Hedengran Pakkeri 1 1. august 2014 25 års jubilæum Bent Olsen Teknisk Afdeling
RØNNE
21. august 2014 35 års jubilæum Birthe Holm Slagtegang 5. september 2014 25 års jubilæum Dennis P. Christoffersen Slagtegang
SÆBY
1. juli 2014 40 års jubilæum Henrik Vangsted Udbening midterstykker
15. juli 2014 40 års jubilæum Christian Stensgård Økonomi og reception
25. juli 2014 50 års jubilæum Per Søe Madsen Administration
1. august 2014 40 års jubilæum Kaj Verner Nielsen Detail Ekspedition
17 juli 2014 25 års jubilæum Gitte Irene Andersen Udbening midterstykker
23
KROGEN
HAR DU EN GOD IDÉ? Har du en idé til en historie? Er der en artikel, du savner at læse i dit medarbejderblad? Eller et emne, du synes, trænger til at blive sat fokus på? Så grib fat i dit lokale medlem af redaktionsudvalget, eller ring eller mail til Krogens redaktør Lisbeth Carøe på 8919 1407 eller lica@danishcrown.dk
DEN SVÆRE FORANDRING I et helt år har begreber som medarbejderselskab, omkostningsreduktion, lønnedgang og strukturplan været en fast del af vores hverdag. I nogle perioder har det været udtryk for et svært, men konstruktivt samarbejde på tværs af ansvarsområder. Og et udtryk for, at vi faktisk har en fælles dagsorden. Uanset hvilke ord vi bruger om situationen, så er faktum, at vi har et valg. Et valg mellem at se antallet af arbejdspladser i Danmark forsvinde hurtigere og hurtigere – eller at vende situationen. De seneste ti år har Danish Crown vokset sig stadig større og stærkere – til gavn for især de danske ejere. Men også til gavn for medarbejderne i Danmark. Koncernens indtjening og dermed afregningen til ejerne sikres af de mange udenlandske aktiviteter, selskabet har i dag. Det er her, koncernen laver det overskud, som landmændene får udbetalt i slutningen af året, og det er her, selskabet kan vokse. Derfor er det også det, der sikrer, at der er økonomi til at producere i Danmark. Hvis Danish Crown i dag var et rent dansk selskab, ville indtjeningen ikke være solid nok til at bevare selskabet. De seneste fem år har vi arbejdet intenst med at finde løsninger, som kunne vende udviklingen i den danske del af koncernen. Det er ikke længere her, vi har den største del af arbejdspladserne. Og det er ikke længere her, der er en fornuftig indtjening til landmændene. Og der ville være endnu færre danske arbejdspladser, hvis koncernen ikke tjente penge på at være et efterspurgt produkt i udlandet. Det er i udlandet, mere end 90 procent af vores omsætning ligger.
Vi har forsøgt med traditionelle løsninger. Og det seneste år har vi arbejdet på, om utraditionelle løsninger kunne være med til at sikre de danske arbejdspladser. Sådan som en højst usædvanlig løsning foreløbig har reddet arbejdspladserne på Bornholm.
I forløbet har vi heldigvis også mødt et meget konstruktivt samarbejde og stor forståelse fra ansvarlige politikere og samarbejdspartnere, og når vi står her med to bevarede arbejdspladser, så er det det resultat, jeg håbede på.
I sidste uge kunne vi heldigvis kon statere, at et meget konstruktivt samarbejde har sikret fortsættelsen af slagtning af søer i Skærbæk, og at de 29 medarbejdere i Sæby, der berøres af den beslutning, i videst muligt omfang tilbydes andet job.
Jeg ved, at noget af den ualmindeligt dårlige tone og ønsket om at skade sin egen arbejdsplads undervejs i forløbet med urigtige udsagn mest kommer af frustration. Og at en del af frustrationen hænger sammen med den lange periode med usikkerhed.
Diskussionen har den seneste tid båret præg af, at nogle m edarbejdere tror, det er tiltag og f orhandlinger, der laves på skrømt. At der i virkeligheden ikke er brug for det. At det bare er for sjov.
Hvis en kommune og en række samarbejdspartnere skal have nogen chance for at lave egentlige forhandlinger med deres partnere – som tilfældet var på Bornholm – så kræver det tid.
Jeg kan slet, slet ikke se humoren i de udfordringer, vi har i Danmark. Som om det bare er en boksering, hvor det gælder om at slå den anden hårdest muligt. Så går problemet væk…
Og selv om ingen lige nu er tilbøjelige til igen at bruge mange kræfter på at prøve at finde fælles løsninger, så er jeg nødt til at være ærlig og sige, at opgaven ikke er løst. Og det er muligt, at vi går ud af det seneste halve år med den erfaring, at forhandling på tværs er for svært. Men jeg vælger at blive ved med at tro på, at der også ude på fabrikkerne er et ønske om at bevare arbejdspladserne.
Og man kan selvfølgelig godt udlægge det sådan, at for hver gang, vi er nødt til at lukke et aftenhold, et slagteri, en udbeningsvirksomhed, så forsvinder i princippet noget af problemet. Men jeg tror, alle kan se, at det er en naiv måde at se det på. I januar i år tog vi fat på en strukturplan. Skærbæks og Rønnes fremtid til forhandling – og en lukning af Faaborg. Det er en del af en fremtidssikring. Det er første gang, vi har brugt så meget tid og så mange kræfter på at finde løsninger, der kunne redde arbejdspladser, og når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg godt spørge mig selv, om vi bare skulle have gjort, som vi plejer… lukke de anlæg med mindst rentabilitet uden diskussion…
Genetableringen af rentabiliteten i den danske del af DC Pork er en del af strategimålet i DC 2018. Og vi fortsætter ufortrødent med at se på løsninger, som betyder, at der stadig er omfattende slagteriarbejde i Danmark om fem og ti år.
UDGIVER
Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ REDAKTION
Laura Sulbæk (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende) REDAKTIONEN ER AFSLUTTET
26. juni 2014 OPLAG 4.000 eksemplarer KONCEPT OG DESIGN CZOO TRYK Greentech Rotaprint
REDAKTIONSUDVALGET
Flemming Nielsen Tina M. Madsen slagteriarbejder, produktionschef, Herning DC Beef Holsted
Per Laursen fabriksdirektør, Horsens
Lars Steffensen arbejdsmiljø- og miljørepræsentant, Ringsted
Laura Sulbæk journalist praktikant, Randers
Lisbeth Carøe redaktør, Randers
God sommer til jer alle.
Per Lund Brunsgaard tillidsmand, NNF, DC Beef Holstebro
Lotte Lind Holm HR-konsulent, Randers