Krogen - december 2011

JULEFEST FOR SMÅ OG STORE s2-3 FODFEJL GAV MEDIESTORM

s4-5 + S20

DE FÅR STYR PÅ NETBANK I ARBEJDSTIDEN S6-9

december 10-2011

DET KAN DU LÆSE I KROGEN SIDE 4-5

BLÆST OM EN ETIKET Danish Crown fik en tur i mediemøllen, da en fortrykt etiket gav et fejlagtigt indtryk af, at en tysk mørbrad var produceret i Danmark.

JULEBAL I

660 BØRN var sammen med DERES FORÆLDRE­ TIL JULETRÆSFEST. TRE GENERATIONER AF ­FAMILIEN HJORTSHØJ VAR MED. AF ANNE-METTE GYLDENLØV FOTO CLAUS PETERSEN

SIDE 11

FLOT FREMGANG DAT-Schaub har grund til at prale.

Tarmvirksomheden har leveret et rigtig godt regnskab for 2010/11. Fremtiden byder på yderligere vækst.

SIDE 16-17

STØTTE TIL UDDANNELSE Sundby-Wenbo Fonden vil rigtig gerne støtte medarbejdere, der vil efter- eller videre-uddanne sig.

Fonden har en halv million kr. at dele ud af og vil gerne have flere ansøgninger.

SIDE 20

Leder: Det handler altid om mad.

FORSIDE + SIDE 2-3

Små nisser helt ned i barnevogns-alderen har muntret sig til nissebal i Herning , hvor den årlige julefest har stor og trofast tilslutning fra mange DC-familier i flere generationer.

Forsidefoto: Claus Petersen.

krogen

2

Den store sal summer af stemmer,­ og gulvet rundt om juletræet er konstant fyldt med børn i alle aldre, der går rundt med deres forældre til tonerne af “Bro Bro Brille”.

Ved et langt bord sidder Kim og June Hjortshøj og ser på deres søn Jonas og barnebarn Troja, der går rundt om det fire meter høje juletræ. Både de og sønnen arbejder på slagteriet i Herning, og med to små nye familiemedlemmer

synes de, at det var oplagt at bruge søndagen på juletræsfest i Herning Kongrescenter.

- JEG KAN HUSKE, AT JEG VAR TIL JULETRÆSFESTEN, DA JEG VAR BARN. Allan Kristensen, DC-­­med­ arbejder og medhjælper.

- Jeg har hørt godt om arrangementet fra kolleger, der plejer at være

med, så det ville vi også prøve i år.

Det er en dejlig og anderledes måde at være sammen som familie, siger Kim Hjortshøj, der arbejder på 11. år i opskæringen på slagteriet i Herning.

Den ældste søn Jonas Hjortshøj arbejder også i opskæringen. Han har sin 15 måneder gamle datter Troja med.

- Hun forstår ikke så meget af det med juletræ og julemand, men kigger bare på det hele, siger Jonas Hjortshøj, mens han og Troja fortsætter rundt om træet til tonerne af “Til julebal i Nisseland”.

DC-LAND Juletræsfesten begyndte i 1953 som “Slagteriets Juletræsfest”.

Sammen har Fødevareforbundet NNF og Danish Crown arrangeret festen, hvor der i år blev solgt 660 børnebilletter til. Over 90 procent af forældre og bedsteforældre er eller har været på slagteriet.

TRADITIONSRIG DAG - Jeg kan huske, at jeg var til juletræsfesten, da jeg var barn. Min far arbejdede også på slagteriet, siger Allan Kristensen.

Han arbejder til daglig i skærestuen og er blandt de frivillige, som arrangerer juletræsfesten. Allan Kristensen hjælper til med at pakke slikposer, dele dem ud og varme 125 kg pølser.

- Jeg var selv af sted med mine børn, da de var mindre. Nu giver

jeg et nap med, så andre kan få en ­hyggelig dag. Det er en traditio­ nernes dag, siger han.

DAGENS HØJDEPUNKT Sekundet efter går startskuddet til dagens store højdepunkt for mange af børnene: Uddeling af slikposer, is og sodavand.

- DET ER EN DEJLIG OG ANDERLEDES MÅDE AT VÆRE SAMMEN SOM ­FAMILIE.

HURTIGT I GANG EFTER BRAND

interessant end vingummi – en banan.

Tulips suppefabrik i Tarp nær Esbjerg blev lørdag den 10. december ramt af en større brand, der forårsagede store ødelæggelser i specielt fryseanlægget og pakkeriet.

- Hun forstår ikke helt det med slik endnu. Men en banan ved man, hvad er, siger mor Sanne Hjortshøj, mens far Jonas ser beundrende på den afviste pose.

Brandvæsenet forhindrede dog, at ilden spredte sig til hele fabrikken.­ Derfor kunne produktionen af suppe­boller og biksemad genop­ tages allerede tirsdag.

- Slikket her er nok mest til for­ ældrene, griner han.

- Lokalerne blev grundigt rengjort og kontrolleret mandag, og tirsdag var vi klar til at producere suppeboller for fuld kapacitet, fortæller fabrikschef Jesper Toft Mathiasen.

- Det forstår den ældre generation i hvert fald godt, smiler Kim Hjortshøj. •

Kim Hjortshøj, DC-med­ arbejder og farfar.

For lille Troja Hjortshøj er isvaflen og slikket dog ikke interessant.

For i posen ligger noget langt mere

INGEN SUPPER Det var dog langt fra tilfældet med de kendte Mou-supper, da suppeproduktionen blev meget hårdt ramt af branden.

Allerede søndag morgen blev der arbejdet med at genetablere 400 kvadratmeter tag, der forsvandt under branden. Desuden er det nødvendigt at erstatte noget udstyr, mens andet skal rengøres grundigt og testes, inden det igen kan bruges til suppe-produktion.

I GANG EFTER JUL - Vi håber, at vi er færdige omkring den 23. december, og at vi kan genoptage produktionen straks efter jul. Det kræver selvfølgelig meget hårdt arbejde, men jeg forventer, at det lykkes, sagde fabrikschefen ved Krogens deadline.

Branden har da heller ikke kostet nogen af de fastansatte medarbejdere jobbet.

- Vi prøver at bruge de ansattes ­ekspertise positivt i forhold til genopbygningen, og så prøver vi selvfølgelig at få afviklet noget afspadsering, mens suppe-produk­ tionen ligger stille, siger Jesper Toft Mathiasen.

Hele fam ilien Hjo rtshøj til venstre julebal. farfar K Fra im , svigerd og hend atter Pe es mand rn ille Nicolaj m på tre m ed lille E åneder i ll a barnevo dem svig gnen, ba erdatter g S a n og yders ne og fa t til højr rmor Jun e Jonas e på arme med lille n. Både T ro ja f a rfar, farm arbejder or og J­ on på slagt as eriet, m e n s Nicolaj o Sanne h g ar gjort det.

Kunder og forbrugere har ikke ­mærket meget til branden. Tulip forventer, at virksomhedens lagre er store nok til at kunne dække efterspørgslen på supper, indtil produktionen kommer i gang igen. • ruma

3

krogen

DC REVSET FOR FEJL I ETIKET MÆRKNING AF OKSEMØRBRAD SATTE DC’S TROVÆRDIGHED PÅ SPIL I MEDIERNE. AF LISBETH CARØE

Danish Crown fik for et par uger siden massiv bevågenhed i pressen, da avisen 24timer bragte en h ­ istorie om, at DC fejlagtigt ­mærker udenlandsk oksemørbrad som dansk og forlænger holdbar­ heden på produktet.

En lang række medier omtalte ­historien, og det affødte samme dag besøg af Fødevarestyrelsen på DC Beefs afdeling i Skjern, hvor de tyske mørbrad var blevet etiketteret­og frosset ned.

- Det er vigtigt at understrege, at DC hverken har forlænget holdbar-

Maskinmester Gregor Kaster har fået en iPad for en original idé med et indbygget doseringsanlæg til savsmuld. Så nu er han King of ideas – med krone på hovedet og iPad i hånden.

heden eller snydt med, hvor kødet kommer fra, siger produktionschef Tina Morgen Madsen fra DC Beef.

opvokset, slagtet og opskåret. Men vi har lavet nogle fodfejl, og dem skal vi have rettet med det samme, forklarer hun.

- FORBRUGERNE SKAL TIL ­ENHVER TID KUNNE STOLE PÅ VORES ­INFORMATIONER.

Mange medarbejdere i DC har siden været beskæftiget i døgndrift med sagen. Undervejs har DC været – og er fortsat – i tæt kontakt med føde­varemyndighederne, da der både hos dem og DC har været tvivl om, hvordan man angiver, hvor varen er produceret.

Tina Morgen Madsen, ­produktionschef DC Beef.

- Når kød fryses ned, bliver det mærket med en frost-holdbarhedsdato, og på pakken kunne man tydeligt se, hvor kødet var født,

DANSK-UDENLANDSK En råvare kan godt være udenlandsk, men forarbejdet i Danmark – og dermed produceret i Danmark­ under danske standarder for føde­ varesikkerhed. Men er der tale

om en råvare, der ikke har været i ­danske hænder – ud over etiketteringen – er den udenlandsk.

Sagen har givet anledning til en minutiøs gennemgang af samtlige etiketter, der anvendes i DC Beef.

I de tilfælde, hvor mærkningen giver anledning til usikkerhed, har DC øjeblikkeligt trukket p ­ roduktet tilbage.

Samtidig er fødevaremyndig­ hederne løbende blevet orienteret om de fund, der er gjort, og DC har sat alle tænkelige tiltag i værk for at rette op på situationen.

STANDARD-LABEL Sagen har afdækket, at DC

King of ideas MASKINMESTER ER FULD AF GODE IDEER. DET HAR HAN VUNDET EN IPAD PÅ.

AF ANNE-METTE GYLDENLØV FOTO MORTEN FAUERBY

Nogen kan det der med at få ideer.

Endda gode ideer, som kan bruges i det daglige arbejde. Sådan én er maskinmester Gregor Kaster fra slagteriet i Horsens.

- Hold da op, det var da utroligt!

Det er jeg helt benovet over, siger ideernes konge, da han får overrakt sin præmie.

Det er en iPad, som var udloddet i Idéforums konkurrence.

krogen

4

- Jeg er stolt over at vinde med min idé, siger Gregor Kaster.

SPILD AF SAVSMULD Ideen opstod for nogle år siden. På slagteriet i Horsens står fire åbne containere med savsmuld, så vognmænd kan lægge ny størrelse ind i lastbilen, når de har vasket den.

Men 5-10 procent af savsmuldet flyver ud eller falder ved siden af, når vognmændene fylder spande op fra de åbne containere. Det spildte

ganske rigtigt har begået nogle proce­­dure-fejl.

Det kommer sig af, at der er a­ nvendt en standard-label til udenlandsk oksemørbrad. På labelen er der trykt, hvor kødet kommer fra, hvor det er født, opvokset, slagtet, opskåret og etiketteret. Men ­nederst på samme label var fortrykt ordlyden “Produceret i Danmark af Danish Crown”.

- REGLER ER TIL FOR AT BLIVE OVERHOLDT. DET HANDLER OM DANISH CROWNS OMDØMME. Anne Villemoes, kommunikationsdirektør.

Det må der kun stå, hvis det ­ denlandske kød har været for­ u arbejdet i Danmark, og det var ikke tilfældet her.

FORKERT HÅNDTERING - Det er selvfølgelig ikke i orden, at etiketten kan misforstås. For­ brugerne skal til enhver tid kunne stole på de informationer, vi giver, understreger Tina Morgen Madsen fra DC Beef.

savsmuld kan ryge i kloakkerne og stoppe rensningsanlægget til. Et unødigt spild af ressourcer.

Et indbygget doseringsanlæg på containeren har løst problemet.

En anden procedure-fejl er, at mørbraderne er blevet frosset ned og har fået påtrykt en frost-holdbarhed af DC. Men man må ikke indfryse opkøbt kød fra tredjepart, og dér har DC begået en fejl.

- Der er hverken tale om, at vi har ompakket kød eller har snydt, men om at vi er kommet til at vildlede og har håndteret varen forkert. ­Under alle omstændigheder er det en rigtig ærgerlig sag, der har krævet mange kræfter at få rettet op på, siger Tina Morgen Madsen.

Tillid på spil Også på anden måde bliver Danish Crown ramt.

- Sagen her er et eksempel på, at selv om ingen bevidst har snydt, så er regler til for at blive overholdt. I Danish Crown lever vi af at ­producere et produkt, som for­ brugerne skal kunne have tillid til, og det er den tillid, vi sætter på spil, når vi ikke er omhyggelige nok.

Derfor handler sådan en fodfejl som denne ikke bare om nogle oksemørbrader, men om hele Danish Crowns troværdighed – og i sidste ende om vores omdømme, siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes. •

- Ideerne er et udtryk for det, vi i Danish Crown skal blive bedre til – nemlig at øge konkurrence-evnen ved hele tiden at forbedre os, siger innovationskoordinator Anne Bak Nielsen.

- Vognmændene trykker på en knap og fylder deres baljer med savsmuld. På den måde spares der på savsmulden, og vi slipper for tidskrævende oprydning, forklarer Gregor Kaster.

47 gode ideer - Gode ideer må ikke gå til spilde, og det skal Idéforum hjælpe med til, så alle medarbejdere har et sted at henvende sig med en god idé, tilføjer hun.

ORIGINALE IDEER Den anden vinder-idé kommer fra Christine Dreckmann, der er teamleder for indkøb på DC Fleisch i Essen. Hun foreslår en tysk udgave af det danske KroneNet, da det vil fremme kommunikationen mellem afdelingerne og kan spare arbejdskraft og tid.

I alt deltog 47 ideer. De bedste af dem arbejder Innovationsgruppen videre med.

Innovationsgruppen bag Idéforum har valgt Gregor Kaster og Christine­ Dreckmanns ideer, fordi de er ­originale og konkrete.

- Mange ideer dør eller kommer ikke videre, fordi der går hverdag i den. Der er ikke tid til at udføre den i arbejdstiden, men det hjælper vi med, siger Anne Bak Nielsen. •

Det var en etiket so

m denne, der fik sa gen til at rulle i pressen.

Kjeld er årets vinder Børsen har netop kåret årets fem vindere og fem tabere i dansk ­erhvervsliv, og der er godt nyt for Danish Crown på listen.

Kjeld Johannesen er en af dem fem vindere. Det begrunder Børsen sådan: - Danish Crown vokser og vokser, og det burde ikke kunne lade sig gøre. Kjeld Johannesen står i spidsen for en virksomhed med trængte ejere i landbruget, et højere lønniveau end i udlandet og hård kon­ kurrence overalt i verden.

- Perspektivet? Et hårdt dagligt slid igennem mange år for at hive små marginaler hjem kan godt give et spektakulært resultat, skriver Børsen.

De øvrige fire topledere på Børsens vinderliste er Lars Dalgaard ­(Successfactors), Kenneth Iversen (Unimerco), Eivind Kolding (Maersk Line) og Jesper Ovesen (Nokia Siemens Networks). • jfb

5

krogen

DE LÆRER NETBANK I ARBEJDSTIDEN FACEBOOK, NETBANK OG ­E-BOKS. MEDARBEJDERNE I ­HORSENS LÆRER NYE IT-­ FÆRDIGHEDER PÅ ET KURSUS. Af ANNE-METTE GYLDENLØV FOTO MORTEN FAUERBY

20 computere summer stille til lyden af underviser Preben Nielsens stemme. Fra tavlen gennemgår han, hvordan man bruger netbank og overfører penge.

- De første fire cifre er bankens nummer. Det, som hedder et registreringsnummer, forklarer han.

Alle 20 kursister er medarbejdere fra slagteriet i Horsens, der er på kursus i sociale medier, netbank, virus­programmer, NemID og e-Boks.

Torben Eklund har haft sin egen computer med på kursus og har blandt andet fået styr på virusprogrammer under vejledning af underviser Preben Nielsen (stående).

- EN SOCIAL FORPLIGTELSE Af ANNE-METTE GYLDENLØV foto Erik Zappon

Krogen har spurgt fabriksdirektør Per Laursen, hvorfor et kursus i netbank og facebook er en god idé.

krogen

6

Hvorfor kan medarbejdere i Horsens komme på dette kursus?

- I løbet af nogle år skal med­ arbejderne hente deres lønsedler elektronisk via e-Boks. Derfor har vi et ansvar for, at medarbejderne

normale arbejdsplads er i pakkeriet, og hun er taget på kursus for at blive mere sikker på internettet.

- JEG KUNNE ­HVERKEN FINDE UD AF NEM-ID ELLER E-BOKS, MEN DET KAN JEG NU. Torben Eklund, medarbejder i forende-afdelingen.

MERE SIKKER PÅ MAIL På tredje række sidder Dorte Madsen ved sin computer. Hendes

- Min datter går til håndbold, og jeg får mange mails fra træneren.

Når jeg svarer tilbage, så er jeg altid

ved, hvordan de får fat i deres lønseddel.

vi hjælper med forståelse af, at ny teknologi ikke er noget, man skal frygte.

Men når facebook ikke indgår i produktionen, hvorfor lære om det på et DC-kursus?

- Måske indgår netop det sociale medie ikke i produktionen, men vi er en højteknologisk virksomhed, som er nødt til at følge med udviklingen. Den teknologiske udvikling i produktionen vil møde modstand, hvis ikke man viser, hvad den også kan bruges til. Derfor er det vigtigt,

Kunne du ikke bare være ligeglad med, om medarbejderne kan finde ud af netbank?

- Det kunne jeg godt, men jeg mener,­at vi som virksomhed har en social forpligtelse til at få folk på øjenhøjde med den nyeste teknologi.­Det gælder selvfølgelig i produk­tionen, men også i det private.

usikker på, om den er sendt og til den rigtige. Det er blevet bedre, siden jeg begyndte på kurset, siger 49-årige Dorte Madsen.

Nu mangler hun bare rutine ved at bruge det derhjemme, så er hun sikker på, at mail og hun bliver gode venner. Hun havde i forvejen styr på netbank og Nem-ID, mens det offentlige mailsystem e-Boks og den sociale webside facebook var nye for hende.

POPULÆRT KURSUS Kurset er det andet, der er blevet udbudt. Det foregår i arbejdstiden og er arrangeret af Danish Crown.

Cirka 75 personer har ønsket at komme med på kurset. Det gør det til slagte­riets mest ­populære kursus.

- DET ER TÆT PÅ FOLKS EGEN ­HVERDAG. Lars Mose, tillidsmand i Horsens.

Sammen har Dorte Madsen (til højre) og Lisbeth Schou fra pakkeriet fået meget mere styr på internettets mange muligheder.

- Jeg tror, det er så populært, fordi det er tæt på folks egen hverdag.

Behovet for at forstå nettets muligheder er stort. Jeg kunne også godt bruge at komme på kurset og lære om virusprogrammer, siger tillidsmand Lars Mose.

Han lover, der vil komme endnu et kursus, så dem, der vil være dus med facebook og e-Boks, kan blive det.

NY PÅ NEM-ID På første række sidder 43-årige ­Torben Eklund fra forende-afdelingen. Han har været på mange kurser i de 20 år, han har været på slagteriet. Han kan tydeligt huske sit første edb-kursus for snart 10 år siden. Dengang handlede det om at

tænde computeren og finde ud af, at musen ikke var farlig.

trætheden efter otte timer foran computerskærmen.

mange pauser, er jeg meget træt om aftenen, siger han.

- Det her kursus er nærmest en viderebygning på det. Jeg kunne hverken finde ud af NemID eller e-Boks, men det kan jeg nu. Så jeg har fået rigtig meget ud af at være her, siger Torben Eklund.

- Jeg har været træt på en anden måde end normalt, når jeg er ­kommet hjem, siger Dorte Madsen.

Kurset er oprettet som selvvalgt uddannelse, som du kan læse mere om side 8-9. •

Både han og Dorte Madsen mener, at det eneste minus ved kurset er

- Det er så anderledes, end hvad jeg normalt laver. Selvom vi holder

Hendes kollega Torben Eklund er enig.

For snart 10 år siden havde vi ­kursus i at tænde og bruge com­puteren. Det her ligner en fase to af det kursus.

- IT-udviklingen i samfundet går stærkt, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper folk til at være en del af samfundet og den teknologiske virkelighed.

giver. Det er både et afbræk i hverdagen og en mulighed for mere viden om noget, som medarbejderne selv ønsker mere viden om. De har selv foreslået kurser som dette.

Og når de kan se, at de kan påvirke arbejdspladsen med ideer til kurser, så giver det en bedre trivsel og arbejdsglæde. •

Men er det kursus virkelig så ­nødvendigt?

Inden for et par år skal alle medarbejdere hente lønsedlen elektronisk via e-Boks.

Det gør IT-kurset vigtigt, mener fabriksdirektør Per Laursen.

- Ja, for vi må ikke underkende ­vigtigheden af, hvad et kursus

… fortsættes side 8

7

krogen

… fortsat fra side 7

VIL DU PÅ KURSUS? Hvis du har været ansat i ni måneder, har du mulighed for at komme på selvvalgt kursus via Danish Crown. På hver afdeling er der et lokalt uddannelses-udvalg, som du kan bede om at komme på kursus.

Udvalget består af medarbejdere og ledelsesrepræsentanter,­blandt andre tillidsmand og fabrikschef.

Pengene til kurserne kommer fra Slagteri- og Fødevare­industriens Kompetencefond, der siden 2009 har givet midler til selvvalgt uddannelse. På den måde er kurserne gratis, og du aflønnes med 150 kr. i timen, når du er af sted.

Du kan også give det lokale uddannelses-udvalg ideer til kurser, du gerne vil på. Det er så op til

udvalget at bestemme, om kurset skal oprettes.

- Som udgangspunkt er det eneste krav til et kursus, at det skal relatere til medarbejdernes arbejds­situation. På den måde er der bredde rammer for at lave et kursus, siger Lotte Lind Holm.

Hun er HR-koordinator for de lokale uddannelses-udvalg.

Du kan komme på kursus i blandt andet • Førstehjælp • Dansk-kursus for nydanske ­medarbejdere • Godstransport – lastbil • Arbejdsmiljø og ergonomi • IT-kursus • Truckkort

STØTTE TIL SELVV ALGT UDDANNELSE Hvad er Slagter i- og Fødevare­in dustriens Kompetencefon d (SFKF): • Kompetencefonde n blev oprettet i for­ bindelse med overenskomstforhandli ngerne i 2007 mellem DI og Fødevare­ forbundet NNF • Formålet med fo nden er at yde støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannels e, som retter sig m od beskæftigelse inden for overensko mstens områder • Virksomheder med flere end 100 ansatte , og som har etableret et uddann elsesudvalg, kan væ lge at etablere en lokal fond i stede t for at benytte SFKF . Det har Danish Crown gjort, og derfo r er det de lokale ud dannelsesudvalg, der står for at arran gere kurserne.

politik for sociale medier Brugen af sociale medier som facebook, Twitter, blogs og lignende er i voldsom vækst. Ikke bare privat­ personer, men også virksomheder har i stor stil taget de sociale medier til sig.

Derfor har Danish Crown opstillet et sæt retningslinjer, som gælder for hele koncernen. Retningslinjerne er lavet for at sikre, at virksomhedens omdømme tænkes ind i alle sammenhænge.

Samtidig kan de hjælpe med til at beskytte den enkelte medarbejder mod at blive udstillet mod sin vilje og mod at komme til at påtage sig ansvaret for hele virksomheden.

NÅR DU SKRIVER OM DANISH CROWN SOM PRIVATPERSON Selvom du optræder som privat­ person på sociale medier, kan dine kommentarer blive opfattet som udtryk for holdningen på din arbejdsplads. Hvis du skriver om emner, der har med Danish Crown at gøre, bør du derfor overveje disse råd:

OFFICIELLE KOMMENTARER OM DANISH CROWN OG HÅNDTERING AF KLAGER Der vil sandsynligvis opstå situationer,­hvor forbrugere på deres­profil på sociale medier omtaler virksomheden eller virksomhedens produkter. Sker det, gælder følgende:

• Gør opmærksom på, hvor du arbejder

• Gå aldrig selvstændigt ind i en diskussion med forbrugerne om virksomheden og dens produkter,­ hverken som repræsentant for virksomheden eller som ­privatperson

• Skriv under dit eget navn – ikke anonymt • Skriv kun om ting vedrørende din arbejdsplads, som ikke er fortrolig viden og derfor kan tåle at blive offentliggjort • Hold en god og konstruktiv tone i dine kommentarer og status­ opdateringer.

krogen

8

• Du bør altid overlade officielle udtalelser om Danish Crown til de medarbejdere i kommunikations­ afdelingen, der er ansat til at kommunikere med pressen • Du må meget gerne orientere kommunikationsafdelingen, hvis du ser omtaler af Danish Crown, som du mener, virksomheden bør se eller reagere på.

BRUG AF BILLEDER FRA ARBEJDSPLADSEN Der er stor forskel fra person til person på, om man gerne optræder på billeder, som andre kan se på sociale medier.

• Du må derfor ikke bruge billeder fra arbejdspladsen eller billeder taget i arbejdsmæssig sammenhæng på sociale medier uden forudgående aftale med kommunikationsafdelingen. Det gælder også billeder taget til julefro­ koster, sommerfester, kurser eller lignende.

KURSER UDFORDRER MINDRE SLAGTERIER

På de mindre arbejdspladser kan det være en udfordring at holde et kursus.

Det kan være svært at undvære en større flok medarbejdere. For eksempel kan en arbejdsplads som DC Beef i Tønder med 100 medarbejdere ikke holde produktionen i gang, hvis 20 mand skal af sted på samme tid.

- Det kræver planlægning, for at folk kan komme på kursus.

Villy Petersen, tillidsmand i Tønder.

- Vi er jo ikke flere, end vi skal være.

Så det kan være en udfordring at få folk på kursus, men det er ikke umuligt, forklarer Villy Petersen.

Han er tillidsmand i Tønder og er udddannelses-ansvarlig lokalt. ­Desuden sidder han i DC’s over­ ordnede uddannelsesudvalg.

KRÆVER FORARBEJDE Planlægning er nøgleordet, når kreaturslagterne gerne vil af sted på kursus, mener han.

- Vi ser på, hvordan vi kan flytte folk rundt, og hvordan det kan passe med afspadsering og ferier.

Det kræver et forarbejde og en masse planlægning af produk­ tionen, men det kan som regel godt lade sig gøre at få folk af sted, siger Villy Petersen.

Han håber på, at der vil komme større­efterspørgsel på kurser, når den endelige beslutning om at bygge et nye kreaturslagteri er truffet. •

Du vil kunne læse om Danish Crowns kommunikationsmanual på KroneNet i det nye år.

BRUG AF SOCIALE MEDIER I ARBEJDSMÆSSIG SAMMENHÆNG For Danish Crown-koncernen gælder følgende regler for brug af sociale medier i arbejdsmæssig sammenhæng: • Der må gerne oprettes profiler i virksomhedsmæssig sammenhæng. Det gælder blandt andet profiler for mærker, events eller andet forbundet med virksomheden • Profiler må dog kun oprettes efter forudgående aftale med kommunikationsafdelingen, der forpligter sig til at oprette og vedligeholde en liste over koncernens profiler på baggrund af indberetninger fra afdelingerne • Hvis du eller din afdeling allerede har oprettet virksomhedsprofiler, før disse retningslinjer trådte i kraft, skal disse også meldes til kommunikationsafdelingen og skrives på listen.

9

krogen

Administrerende direktør Flemming N. Enevoldsen kan glæde sig over et godt regnskab på trods af store udfordringer for Tulip. Foto: DC.

VIDSTE DU AT… • Danish Crown nu omsætter for over 50 milliarder kr. om året • Virksomheden omsatte helt præcist for 51,8 milliarder kr. i 2010/11. Det er 6,5 milliarder kr. mere end året før • Også datterselskaberne klarer sig godt. Tulip ligger stabilt med en omsætning på 4,9 milliarder kr.

• DAT-Schaub omsatte for 2,8 milliarder kr.

• Frilands omsætning har rundet en halv milliard kr. for første gang.

• 23.600 medarbejdere er ansat i Danish Crown-koncernen i 2010/11 • Det er 500 flere end året før • 9.000 er ansat i Danmark.

Resten i udlandet • Tulip Ldt. i England har 6.500 medarbejdere og er det land uden for Danmark, der har flest medarbejdere • Lige bagefter kommer polske Sokołów med 6.300 medarbejdere • Danish Crown er ejet af 9.577 andelshavere • Det er 270 færre end i fjor.

KORT NYT

oksekød hitter Kunderne i landets syv føtex foodbutikker er vilde med krogmodnet oksehøjreb fra DC Beef.

Kødet modnes i 30-40 dage og bliver kun solgt om fredagen fra klokken 16, når føtex-slagteren personligt skærer bøfferne ud. Det kan kunderne lide, og siden lanceringen i juli er efterspørgslen vokset til det dobbelte.

- Det krogmodnede kød er mere mørt og har en bedre smag end traditionelt kød. Sammen med råd og vejledning fra en faglært slagter er det blevet en kæmpe succes, siger føtex food-­ kædens salgschef Torben Elmgaard.

krogen

10

SOLIDT REGNSKAB TRODS MARKANT STIGENDE RÅVARE-PRISER KAN TULIP GLÆDE SIG OVER SIT NÆSTBEDSTE RESULTAT NOGENSINDE. AF RUNE JUNGBERG PETERSEN

Tulips ejere glæder sig over det næstbedste resultat i Tulips historie i form af en primær indtjening på ca. 260 millioner kr.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi har oplevet et år med meget vanskelige forhold, som har lagt et betydeligt pres på vores organisation. Derfor er jeg også tilfreds med resultatet, selv om det på grund af råvareprisernes himmelflugt er lidt lavere end rekordåret forrige år, s­ iger Tulips administrerende ­direktør Flemming N. Enevoldsen. dyrer råvarer Virksomheden har oplevet markant­ stigende udgifter til blandt andet råvarer og emballager . Én for én har konkurrenterne indenfor kødforædling da også nedjusteret forventningerne i et år, hvor råvarerne til produktion af blandt andet pølser, bacon og pålæg er steget til hidtil usete højder.

Flemming N. Enevoldsen under­ streger ved regnskabsårets slutning,­at udfordringerne langt fra er overstået.

- Vi må desværre konstatere, at verdensmarkedet stadig er ramt af den økonomiske krise, og at uforudsigeligheden er steget markant. Derfor forventer jeg også, at regnskabsåret 2011/12 bliver

vanskeligt, forklarer den administrerende direktør.

ORGANISK VÆKST Tulip oplever lige nu et marked, hvor både butikker og producenter i hele Europa kæmper hårdt for at vænne sig til et ændret marked.

- Mange af prisstigningerne på råvarer er kommet for at blive. De skyldes blandt andet, at efterspørgslen efter de råvarer, Tulip bruger store mængder af, er steget massivt i specielt Kina. Det betyder, at vi ganske enkelt skal vænne os til et nyt prisniveau, siger Flemming­N. Enevoldsen.

Han kan til gengæld glæde sig over, at virksomhedens mål om vækst er nået.

- Vi har haft et mål om organisk vækst, og det er nået, ikke mindst på grund af en markant øget omsætning og indtjening på de internationale markeder. Det viser tydeligt, at Tulips varer stadig er efterspurgte i hele verden. mere effektiv - Sam­tidig har vi fokuseret benhårdt på at trimme organisationen og skære i omkostningerne, så Tulip i dag er en langt mere effektiv virksomhed, siger ­Flemming N. Enevoldsen.

Fokus på lavere omkostninger skal dog kombineres med de muligheder, de nuværende forhold på markedet giver Tulip.

- Den bedste strategi er at investere­i nedgangstider, hvis virksomhedens økonomi tillader det, og hvis virksomheden gør sig fortjent til ejernes tillid.

- Derfor skal vi udnytte den ud­ fordring, alle virksomheder i vores branche står overfor til at styrke Tulip yderligere, siger Flemming N. Enevoldsen.

Det skal blandt andet ske med ­baggrund i Tulips stærke mærker og mange nye innovative produkter.

NY SELSKABSFORM Tulip Food Company har i regnskabsårets forløb skiftet selskabsform.

Det har medført betydelige ændringer i forhold til finansierings­ omkostninger og skat, hvorfor udviklingen i forhold til forrige år på netto­resultatet er vanskeligt at sammenligne.

Nettoeffekten af omlægningen­ udgør ca. 53,5 millioner kr. i ­regnskabsåret. •

MASSIV FREMGANG DE SENESTE 10 ÅRS ­STRATEGI ER BLEVET ­KONTANT BELØNNET I ÅRETS REGNSKAB FRA DAT-SCHAUB. AF RUNE JUNGBERG PETERSEN

DAT-Schaub præsterer et flot regnskab for 2010/11. Virksomheden har øget indtjeningen inden for alle forretningsområder. Ifølge administrerende direktør Jan Roelsgaard er det beviset på, at de seneste 10 års strategi har været den rigtige.

- DAT-Schaub kan ikke bare vokse organisk, fordi vi er begrænset af den mængde råvarer, vi har adgang til. Derfor har vi de seneste 10 år foretaget strategiske opkøb rundt omkring i verden. Det er de opkøbte virksomheder, der gør, at vi kan levere et rekord-resultat, forklarer Jan Roelsgaard.

HOLDER ØJE Virksomheden har ikke foretaget opkøb i det seneste regnskabsår, men det betyder ikke, at DATSchaub er færdig med at vokse. Jan Roelsgaard har nye opkøbs-emner i tankerne, der kan være med til at styrke virksomheden.

- Vi opererer stadig på et meget fragmenteret marked, der skal konsolideres yderligere i de kommende år, og derfor holder vi også interessante virksomheder under opsyn.

I kundernes øjne står DAT-Schaub i dag som en af de virksomheder i

verden, der har den bedste distribution og de bedste produkter. Det er baggrunden for den øgede indtjening. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi fastholder den position, siger Jan Roelsgaard.

DÆMPER FORVENTNINGER Han forventer da også, at DATSchaub fortsat kan levere gode resultater, hvis den nuværende strategi fastholdes.

- I år er vores indtjening flere gange større, end den var for tre-fire år siden. Det er klart, at vi ikke kan levere så stor indtjening hvert år.

Derfor er det vigtigt at understrege, at indtjeningen næste år sandsynligvis bliver lidt lavere. Men at det sagtens kan være et tilfreds­ stillende resultat alligevel, siger Jan Roelsgaard.

Han pointerer desuden, at om­ dannelsen af DAT-Schaub til ­aktieselskab kan medføre yder­ ligere ændringer i virksomhedens struktur det kommende år.

- Det er klart, at vi skal have fokus på den daglige drift, men vi skal også have set hele vores selskabsstruktur igennem for at vurdere, om den stadig er rigtig, siger Jan Roelsgaard. •

E T S R Ø T S S N E D R E V T BLAND selskab i Danish • DAT-Schaub er et datter r 91 procent Crown-koncernen, som eje ejer er Tican. af selskabet. Den anden

dens største • DAT-Schaub er en af ver ætning af tarmproducenter med afs den. Selskabet tarmprodukter til hele ver svinetarme på står for behandlingen af terier og har samtlige danske svineslag landet, nemlig også tarmafdelinger i ud Polen, Sverige, på slagterier i Tyskland, A. Desuden har England, Frankrig og US

til tarmprodukvirksomheden fabrikker nmark, Tysktion og hjælpestoffer i Da Kina, Sverige, land, Portugal, Frankrig, Estland.

Norge, New Zealand og

medarbejdere • DAT-Schaub har 1800 r 1900 på to og beskæftiger derudove fabrikker i Kina. i regnskabs• Virksomheden havde ng på året 2010/11 en omsætni 2,8 milliarder kr.

Administrerende direktør for DAT-Schaub Jan Roelsgaard i en pause under madlavningen på sommerens strategimøde. Foto: Morten Fauerby.

11

krogen

BENT OG JANS ELASTIK-FIF AF METTE SEHESTED Foto Claus Petersen

En simpel elastik og du er godt i gang med at gøre noget godt for dit helbred. Så enkelt kan det gøres.

Se bare her, hvad Bent og Jan fra DC Sæby har fundet ud af hjælper dem, så deres skavanker holdes i skak. •

BENTS ØVELSER: 1A

1B

2A

1. Stå med rank ryg. Sæt elastikken omkring et dørhåndtag. Tag fat i elastikken med den ene hånd. Hold armen ind til kroppen. Hold elastikken, så den yder modstand mod bevægelsen.

2. Før armen ud til siden. Hold lidt igen, når du fører armen tilbage til udgangspositionen.

1. Sæt elastikken omkring et dørhåndtag.

Tag fat om elastikken med strakte arme.

Hold elastikken, så den yder modstand mod ­bevægelsen.

FYSSENS FAVORITTER

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange med hver arm.

4A

4B

1. Placer begge dine fødder midt cirka midt på elastikken. Med hænderne tager du fat i elastikkens ender.

2. Løft armene op, så de er vandrette med skulderen. Hold lidt igen, når du kører armene ned igen.

Med en elastik og nogle simple øvelser kan du træne dine små-skavanker væk. Her får du fysioterapeut Tonny Rosenørn de Lassons tre favoritter.

4

Med denne øvelse træner du den øverste del af nakken samt s­kulderen.

5

Med denne øvelse træner du skulderen og den øverste del af ryggen.

6

Med denne øvelse aktiverer og træner du bagsiden af kroppen og skuldrene.

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange.

krogen

12

Navn: Bent Pedersen Alder: 51 år Afdeling: Forender

Navn: Jan Sørensen Alder: 46 år Afdeling: Slagtegangen

- Jeg havde problemer med min skulderen og min kniv-arm. På et tidspunkt var det helt skidt med min skulder, men så kom jeg en tur til fysioterapeuten. Udover den behandling jeg fik, gav han mig også nogle elastikøvelser, som jeg laver to-tre gange om dagen. Siden jeg begyndte på det, har jeg ikke haft problemer med skulderen. Det er utroligt, hvor meget sådan en elastik kan gøre.

- Jeg oplevede, at jeg fik problemer med min skære-arm. Skulderen gjorde ondt, og efterhånden fik jeg en begyndende tennisalbue. Så gik jeg i gang med at lave elastikøvelserne to-tre gange om dagen, og det har taget 95 procent af problemerne. Det kom meget bag på mig, at jeg har haft så stor gavn af så lidt. Det er jo kun 10-15 minutter, jeg bruger på det hver dag.

janS ØVELSE: 2B

3A

3B

2. Spænd muskelkorsettet (det vil sige ret ryggen og spænd i mavemusklerne) og hold stillingen. Før armene bagud og tilbage til udgangs­positionen.

1. Stå med rank ryg. Tag fat om elastikken med skulderbredde og hold elastikken foran dig i strakte arme. Undgå at svaje i lænden.

2. Før armene ud til siden, og hold lidt igen, når du fører armene tilbage til udgangspositionen.

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange.

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange.

5A

5B

6A

6B

1. Stå med rank ryg og den ene fod på elastikken. Med den modsatte hånd tager du fat i elastikken og holder armen strakt foran ­kroppen. (Hvis venstre fod står på elastikken, skal du tage fat med højre hånd).

2. Før den strakte arm op, så armen er løftet. Elastikken skal være så stram, at den yder modstand ved øvelsen.

1. Sid eller stå med rank ryg. Tag fat om elastikken med den ene albue fikseret ved hoften, den anden arm med albue bøjet 90 grader.

Hold overarmen på sidstnævnte arm ind til kroppen.

2. Begynd øvelsen med at trække skulderbladene sammen. Drej armen ud. Elastikken skal yde modstand mod bevægelsen.

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange med hver arm.

3. Gentag øvelsen 3 x 30 gange med hver arm.

13

krogen

ip 1160 medarbejdere i Tul es der har tjek på, hvordan ip. arbejdsplads er. Foto: Tul

HØJ MOTIVATION OG GODE MEDARBEJDERE Tulip er et godt sted at være ansat. Det er en af ­konklusionerne på ­Tjek-målingen.

AF RUNE JUNGBERG PETERSEN

1160 ud af 1265 mulige deltog, da Tulip tidligere på efteråret gennemførte medarbejder- og leder­ målingen Tjek.

100 points skala, og engagementet er 79, mens de tilsvarende tal for det danske arbejdsmarked generelt er henholdsvis 69 og 74.

Det gav en flot svarprocent på 92 procent i Tulip. Den samlede svarprocent i Danish Crown-koncernen var på 89 procent.

Samtidig viser målingen, at sam­ arbejdsklimaet i virksomheden generelt er godt. Desuden har Tulip generelt mange ildsjæle og kernemedarbejdere målt i forhold til det øvrige arbejdsmarked, selv om antallet af ildsjæle er dalet let sammenlignet med sidste måling.

- Det er et meget flot resultat.

Hele formålet med Tjek er jo at få medarbejdernes input til, hvordan vi gør det endnu bedre at være ansat i Tulip. Derfor er det vigtigt, at så mange ansatte som muligt deltager i målingen, siger Tulips administrerende direktør Flemming N. Enevoldsen.

MANGE ILDSJÆLE Svarprocenten er langt fra det eneste, direktøren kan glæde sig over. Motivationen hos Tulips ­medarbejdere er målt til 72 på en

krogen

14

- Det er jo et vigtigt signal. Der er stadig muligheder for at gøre samarbejdet endnu bedre, men medarbejderne sender med deres svar et stærkt signal om, at vi har et godt fundament, siger Flemming N. Enevoldsen.

FÆRRE SVAGE LEDERE Også arbejdsforhold og ledere er blevet bedømt. Når man kigger på

medarbejdernes vurdering af deres ledere, viser resultatet tydeligt, at der er sket markante og positive ændringer sammenlignet med sidste måling.

- MEDARBEJDERNE ER ENGAGEREDE OG LEDERNE DYG­TIGE. DET ER ET GODT UDGANGSPUNKT. Flemming N. Enevoldsen, administrerende direktør, Tulip.

Således er antallet af såkaldt svage ledere halveret fra 8 til 4 procent, mens 39 procent vurderes som helstøbte ledere. Det er meget flot, både når man sammenligner med Danish Crown-koncernen og med det øvrige arbejdsmarked.

- Siden sidste måling har vi arbejdet målrettet med at styrke de svage ledere, og det er heldigvis lykkedes. Nu handler det så om at få den sidste lille del med.

GODT UDGANGSPUNKT - Men overordnet viser målingen, at hovedparten af medarbejderne i Tulip er motiverede og engagerede, og at lederne generelt er meget dygtige. Det skaber et rigtig godt udgangspunkt for fremtiden, siger Flemming N. Enevoldsen.

Tjek-resultatet indeholder også en lang række oplysninger om lokale og afdelingsmæssige arbejds­ forhold, som nu skal vurderes og forbedres i den kommende tid.

Mange Tulip-medarbejdere har allerede været til møde om deres afdelings rapport. •

BORNHOLMERGRIS ER ÅRETS RET Vinder af Årets Ret med Svinekød 2011 blev en ret med svinebryst og haler af Bornholmergris lavet af Nicolai Nørregaard fra restaurant Kadeau, som har en sommerrestaurant på Bornholm og en helårs­ restaurant i København.

TJEK PÅ LEDELSEN

I DAT-SCHAUB ER DER IFØLGE MEDARBEJDERNE INGEN SVAGE LEDERE.

- For mig er svinekød slet ikke fremmed. På Bornholm er svinekød ­meget elementært og i udtalt grad det, man lever af. På restauranten laver vi gourmet, og selv om bryst, haler og kæber efterhånden er ­blevet dyrere, er svinekød jo billigt at bruge, sagde Nicolai Nørregaard efter at have fået præmien på 50.000 kr. til www.foodculture.dk.

Også anden- og tredje-pladsen havde brugt svinekød fra Danish Crown til deres retter.

- De retter, vi har set her i dag, vidner jo om en imponerende alsidighed for, hvordan svinekød kan indgå i talrige sammenhænge i madlavningen.

Det er ikke kun de fine stykker, der kommer med til bords i dag. Hele ­grisen bliver brugt, sagde Grethe Andersen.

Hun er chefkonsulent og ernærings­ekspert hos Landbrug & Fødevarer, der var vært for konkurrencen. •

AF ANNE-METTE GYLDENLØV 50 procent af DAT-Schaubs ledere er helstøbte. Det svarer medarbejderne i dette års ­Tjek-måling.

Samtidig mener ingen medarbejdere, at de har en svag leder.

Han er administrerende direktør for DAT-Schaub.

- Det er flot, at vi har en god ledelse og et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, siger han.

USEXET OMDØMME Blandt medarbejderne er motivationen faldet, ligesom den er for ­resten af det danske arbejdsmarked. Også omdømmet er gået tilbage, og det skal der arbejdes med.

- DET ER USEXET AT SIGE, MAN ­ARBEJDER MED TARME. DET VIL VI LAVE OM PÅ.

Jan Roelsgaard, administrerende direktør, DAT-Schaub.

- Det er et resultat af en intensiv indsats, hvor alle mestre og ledere har været på ledelseskurser, så den daglige ledelse er i balance med medarbejdernes ønsker, forklarer Jan Roelsgaard.

- Det er usexet at sige ved middags­ bordet, at man arbejder med tarme.

Det vil vi have lavet om på, for ser vi på vores omdømme hos ejerne og samarbejdspartnerne er det helt i top, siger Jan Roelsgaard.

93 procent af medarbejderne deltog i Tjek-målingen, der er den anden for alle medarbejdere i ­DAT-Schaub. •

MÅLINGEN VISER

• 482 ud af 520 medarbej • Det betyder, at 93 pro

dere deltog i Tjek-målin

gen

cent af medarbejderne del tog • 50 procent mener, at der es leder er helstøbt • Ingen mener, de har en svag leder • Motivationen vurderes til 71 point – et fald på fire point • DAT-Schaub-medarbe jdernes motivation ligger dog over gennemsnittet sam menlignet med andre ind ustri­ arbejdspladser i Danmark med mere end 1000 ansat te • Her er gennemsnittet 69 point.

Vinder-retten fra Nicolai Nørregaard var lavet af Bornholmergrisen.

Foto: Per Prik Larsen.

VIL DU TIL RUSLAND? Danish Crowns største russiske kunde Miratorg søger to-tre kompetente udbeningsmestre til udstationering i tre-seks måneder. Virksomheden er ved at etablere en ny fabrik og har efterlyst know-how fra Danmark.

- Vi har før haft kompetente medarbejdere i Rusland, der har slagteriteknisk kunnen. De udstationerede medarbejdere skal hjælpe med at få udbeningen til at fungere bedst muligt, siger direktør for Teknik og Produktion Søren F. Eriksen.

Og nej, du skal ikke kunne tale flydende russisk for at komme af sted, men engelsk eller tysk er et krav.

Læs mere under “Ledige stillinger” på www.danishcrown.dk. •

15

krogen

- EN GAVE AT FÅ MESTERSVEND BLEV ­MOTIVERET AF STØTTE FRA SUNDBY-WENBO FONDEN. AF LISBETH CARØE

Per Thomsen er mestersvend i ­pakkeriet i Sæby og har fået støtte til at tage en merkonomuddannelse.­Ad flere omgange har han taget fire fag, og hver gang har han søgt og fået støtte fra SundbyWenbo Fonden.

udgifterne til bøger og betaling for under­visningen. Det har så kun kostet mig tid og lektielæsning, forklarer Per Thomsen.

- Det har været med til at få mig i gang med at tage uddannelsen.

Alt i alt har jeg modtaget 17.00018.000 kr., så jeg har fået dækket

SKUB TIL UDDANNELSE - Støtten har været en gave. Uden den var jeg måske ikke kommet i gang, tilføjer han.

Merkonom-studiet er foregået i fritiden.

Wulffmorgenthaler

© Wulffmorgenthaler - Af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. krogen

16

Mestersvenden erkender også, at støtten har været motiverende ­undervejs, mens han har læst ­fagene organisation, ledelse i ­praksis, erhvervsøkonomi og lederskab. Den har fået ham til at hænge i, fordi han vidste, at tilskuddet afhang af, om han fik sit eksamens­bevis.

- Jeg synes, det er godt, man først får pengene, når man har

eksamens­papiret i hånden. Man skal vise, at man er seriøs, før man får støtte, siger Per Thomsen.

Han valgte merkonom-studiet, fordi han gerne vil forbedre sine kvalifikationer og blive dygtigere som leder. •

MILDE GAVER

HVEM KAN FÅ STØTTE? Medarbejdere, der er ansat følgende steder, kan søge om støtte fra Sundby-Wenbo Fonden:

FOND VIL GERNE AF MED PENGE TIL EFTER-­UDDANNELSE. - Tag nu og søg om støtte. Vi har penge nok.

Sådan lettere omskrevet lyder det fra Sundby-Wenbo Fonden, der som en anden julemand er den glade giver af kontante gaver.

Vel at mærke ikke kun i den søde ­juletid, men året rundt.

Midt- og Nordjylland Og gaverne er da heller ikke hvad som helst fra ønskesedlen, men har et bestemt formål. Ansøgere skal være medarbejdere i Danish Crown, Tulip eller DAT-Schaub i Region Nordjylland og Region Midtjylland, der ønsker at blive dygtigere.

Fondens formål er nemlig “at yde økonomisk støtte til dygtig-gørelse ved yderligere uddannelse, her­under videre-uddannelse i udlandet”.

RELEVANT FOR DIG OG DC - Det skal være relevant for både virksomheden og den enkelte medarbejder, for at vi kan støtte en ansøgning, forklarer Henrik ­Linneberg.

Svinekødsdivisionen: Sæby, Hadsund, Herning, Horsens og Randers.

DAT-Schaub: Medarbejdere ansat på de nævnte fabrikker under Svinekødsdivisionen er også omfattet.

Han er økonomidirektør i Danish Crown og medlem af Sundby-­ Wenbo Fondens bestyrelse.

DC Beef: Aalborg, Fårvang, Holstebro, Skjern, Sdr. Felding og Herning.

- Men så er der også vide r­ ammer for, hvad vi kan give penge til, tilføjer han.

Tulip: Aalborg, Svenstrup og Sdr. Borup.

500.000 KR. AT DELE UD AF Fonden har en grundkapital på 200.000 kr., som ikke må røres.

Aktuelt har den en rådigheds­kapital på omkring 500.000 kr., altså penge, som fonden kan dele ud af.

Du kan få et ansøgnings-skema hos din fabrikschef eller hos Pina Laursen på pip@danishcrown.dk.

Tidligere var fonden, som navnet antyder, rodfæstet i det gamle nordjyske slagteriselskab SundbyWenbo. Men for nylig har Civil­ styrelsen givet tilladelse til at udvide fondens geografiske område, så medarbejdere ved afdelinger i det nord- og midtjyske område nu kan få glæde af tilskud til at e­ fteruddanne sig.

STUDIETUR OG SPROG Her er nogle eksempler på aktiviteter, som SundbyWenbo Fonden kan støtte: • Kørekort til truck • Studietur/ophold i udlandet • Sprogundervisning • Dansk eller matematik • IT-kurser • Merkonom-/akademiøkonom-/HD-studier • Personlige udviklingskurser.

Fonden havde ønsket at få hele Danmark omfattet, men det var for langt fra fondens grundlag, afgjorde Civilstyrelsen. •

Til gengæld yder fonden ikke støtte til: • Kørsel eller transport, bortset fra ved udlandsrejser • Tabt arbejdsfortjeneste.

God fornøjelse!

A: Let

SÅDAN LØSER du Sudoku Sudoku udfyldes ved at skrive tal i de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver af 3x3-kasserne indeholder tallene 1-9.

9 2 8 1 3 6 4 5 7

6 3 4 2 5 7 9 8 1

1 7 5 4 9 8 2 3 6

5 4 3 9 6 1 8 7 2

7 6 9 3 8 2 5 1 4

2 8 1 5 7 4 6 9 3

4 9 6 8 1 3 7 2 5

8 1 7 6 2 5 3 4 9

3 5 2 7 4 9 1 6 8

B: Svær

Får man støtte, skal man være opmærksom på, at ­beløbet er skattepligtigt. Fonden indberetter ­automatisk til Skat.

4 8 9 5 2 3 6 1 7

2 3 1 6 7 9 4 5 8

7 5 6 1 8 4 9 3 2

3 2 7 4 5 1 8 9 6

5 9 8 7 3 6 2 4 1

6 1 4 2 9 8 3 7 5

8 7 2 9 4 5 1 6 3

1 4 3 8 6 7 5 2 9

9 6 5 3 1 2 7 8 4

17

krogen

BLANS 2. januar 2012 25 års jubilæum Hans Gynther Kaizler Pakkeri 5. januar 2012 25 års jubilæum Mogens N. ­Rønnov Pakkeri 12. januar 2012 25 års jubilæum Horst Jacobs Slagtegang 14. januar 2012 25 års jubilæum Marianne Sølbeck 25 års jubilæum Udbening ESBJERG 1. januar 2012 25 års jubilæum Kaj Damgaard Teknisk afdeling HERNING 12. januar 2012 25 års jubilæum Konrad Nørgård Skærestue

RINGSTED 2. januar 2012 25 års jubilæum Birgit Henriksen DC Nordic 12. januar 2012 25 års jubilæum Kim Henrik Hald Slagtegang 1. februar 2012 35 års jubilæum Torben Olsen Slagtegang 2. februar 25 års jubilæum Søren Hansen Skærestue 2 SKJERN 9. februar 25 års jubilæum Hans Jørgen ­Jespersen Detailpakkeri TØNDER 1. januar 2012 25 års jubilæum Preben Lauridsen Produktion

HORSENS 8. januar 2012 25 års jubilæum Jørn Sørensen Slagtegang 9. januar 2012 25 års jubilæum Frank Yves ­Lundgren Opskæring

VIDSTE DU AT…

• Svinekødsdivisionen i DC ­slagtede 16,4 millioner svin, søer, orner og polte i 2010/11 i Danmark • Dertil kommer 5,7 millioner slagtninger i udlandet • DC Beef slagtede 302.000 ­kreaturer i 2010/11 i Danmark • Det er rekord og 23.000 flere end sidste år

krogen

18

AF ANNE-METTE GYLDENLØV

For 10 år siden flyttede maskiner,­ driftsleder Hanne Lind og tre med­arbejdere fra Ascot i Hvidovre til Herning, hvor de med 66 nye medarbejdere etablerede detailpakningen på slagteriet. Dengang producerede de mellem 90 og 100 ton pakket kød om ugen.

I dag arbejder 120 medarbejdere i afdelingen, som producerer 350-450 ton om ugen eller 80.000-100.000 bakker dagligt. Det er over dobbelt så meget, som da afdelingen blev grundlagt.

- Der er sket en rivende udvikling.

Trods krisestemning har vi hvert år formået at vækste. Utrolig mange af vores kunder er gået over til detailpakning, og sortimentet er

blevet bredere, siger produktionschef Allan Ernstrøm.

Afdelingen laver blandt andet ­marineret svineculotte og svine­filet, svinefilet á la mørbrad, som kan købes i Netto, Føtex og Bilka, samt færdige måltids-løsninger med kød og grøntsager til Rema 1000.

TRANG PLADS Afdelingen tilpasser hele tiden ­produktionen til kundernes ønsker og arbejder intensivt med nye tiltag og produkter. Men pladsen er en ­ud­fordring for afdelingen, der i­nternt i spøg kaldes “telefonboksen”.

på de travleste dage kradser os lidt på skulderen, for vi udnytter kapacite­ten 110 procent, siger Allan Ernstrøm med et smil.

I marts i år slog afdelingen sin egen rekord med at producere 322.000 bakker på én dag til detailhandelen.

LYS FREMTID De seneste uger har Allan Ernstrøm og kollegerne haft ekstra travlt med at få julens svinekød klar til de danske forbrugere. Sidste år røg der 626 tons kamme, mørbrad, hakkekød, medister og andre julegodter ud fra afdelingen.

- Detailpak vinder stadig frem, mens de traditionelle slagtere bliver færre, så vi ser lyst på fremtiden.

- Det er nok, fordi vi oprindeligt var dimensioneret til at producere 225 tons om ugen, men nu er vi kommet langt over den mængde på stort set den samme plads. Jeg må dog indrømme, at rammerne

Jubilæet blev markeret med kaffe og lagkage til medarbejderne. •

Ny fabrikschef i Esbjerg Medarbejderne på DC Esbjerg har fået ny chef. Det er Jesper Frandsen, der kommer fra en stilling som driftsleder på aftenholdet i Horsens.

Den nye fabrikschef tiltrådte 5. december og skal lede svine­

• DC Beef er vokset til at slagte 62,7 procent af alle kreaturer i Danmark • Med slagtningerne i Tyskland når DC Beef op på at have slagtet i alt 397.000 kreaturer.

slagteriet, der har 524 medarbejdere. Jesper Frandsen afløser Jens B. Jacobsen.

Skiftet på posten sker i forlængelse af Danish Crowns best practiceprojekt DC Compass.

Jens B. Jacobsen er fortsat fabrikschef for DC Skærbæk, og samtidig er han overgået til en stilling som inspektør i produktionsteknisk afdeling i Randers. •

Her er løsningerne på Sudoku-opgaverne på side 17: 9 2 8 1 3 6 4 5 7

6 3 4 2 5 7 9 8 1

1 7 5 4 9 8 2 3 6

5 4 3 9 6 1 8 7 2

7 6 9 3 8 2 5 1 4

2 8 1 5 7 4 6 9 3

4 9 6 8 1 3 7 2 5

8 1 7 6 2 5 3 4 9

3 5 2 7 4 9 1 6 8

4 8 9 5 2 3 6 1 7

2 3 1 6 7 9 4 5 8

7 5 6 1 8 4 9 3 2

3 2 7 4 5 1 8 9 6

5 9 8 7 3 6 2 4 1

6 1 4 2 9 8 3 7 5

8 7 2 9 4 5 1 6 3

1 4 3 8 6 7 5 2 9

9 6 5 3 1 2 7 8 4

Løsning: B

JANUAR/FEBRUAR

AFDELINGEN FOR ­DETAILPAK I HERNING ER BLEVET 10 ÅR. VÆKST OG FREMGANG HAR PRÆGET ALLE ÅRENE.

Løsning: A

JUBILARER

10 ÅRS RIVENDE UDVIKLING

SpiseKro

gen

FLÆSKESTEG MED RØDKÅL OG BRUNEDE KARTOFLER “Sprød svær, sprød jul” er titlen på et opskriftshæfte, som Danish Crown har udgivet med otte traditionelle danske juleopskrifter.

Vi har valgt en af dem ud, og hvad er mere knasende sprød end en flæskesteg med svær. Her får du en opskrift beregnet til seks personer – og tips til, hvordan sværen bliver netop sprød.

Velbekomme!

DET SKAL DU BRUGE 1,5-2,0 kg svinekam uden ben 1½-2 spsk groft salt ½ l vand FLÆSKESTEGS-SAUCE 4-6 dl sky fra flæskestegen eller bouillon 2-3 spsk hvedemel Salt og peber Evt. kulør

BRUNEDE KARTOFLER 1-2 glas små kogte kartofler 5 spsk sukker 2 spsk smør TILBEHØR Rødkål Kogte kartofler TILBEREDNINGSTID Ca. 1¾ time

SÅDAN GØR DU Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm mellemrum. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.

Læg stegen på en rist i en lille brade­pande, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammen­ krøllet stanniol under stegen, hvor den er tyndest, for at få sværen til at ligge helt vandret. Hæld ½ l vand i bradepanden, og sæt stegen

SCAN SPISEKROGEN

midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 °C, og lad stegen stå i ca. 1½ time. Tag stegen ud af ovnen.

k­ artoflerne hele tiden, til de er pænt lysebrune over det hele.

Brug skyen til sauce. Si skyen i en gryde, lad den stå et øjeblik, og skum så noget af fedtet af over­ fladen. Supplér evt. skyen med bouillon. Ryst vand og hvedemel fri for klumper i en melryster. Kog skyen og tilsæt jævningen i en tynd stråle under konstant omrøring.

Saucen skal koge ca. 5 minutter.

Smag til med salt og peber og tilsæt evt. kulør.

Det bedste resultat fås ved at bruge et stegetermometer. Stik et stegetermometer ind midt i kødet.

Mærk om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 55° C.

Hæld kartoflerne i en si, så vandet kan løbe fra. Smelt sukkeret på panden, til det er lysebrunt. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Skru evt. ned for varmen, så karamellen ikke bliver for mørk. Bliver der skruet for meget ned, bliver karamellen stiv og vil ikke sætte sig på kartoflerne. Vend forsigtigt

TIPS

Hvis sværen er sprød: Fortsæt stegningen ved 200° C, indtil centrumtemperaturen er 65° C. Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250° C, indtil centrumtemperaturen er 65° C. Hold øje med, at sværen ikke bliver for mørk.

Hvis du vil have boblende svær, skal ovnen op på 225-250° C efter 1 time, og stegetiden er da kun ca. 1 ¼ time. Hold godt øje med sværen, så den ikke bliver branket. •

Fra dette nummer af Krogen kan du nu også scanne opskriften i Spise­Krogen. Det gør det nemt at tage opskriften med dig, hvis du for eksempel skal handle på vej hjem fra arbejde.

Du scanner bare denne såkaldte QR-kode med din mobiltelefon, så har du opskriften lige ved hånden, når du suser rundt og hiver varer ned fra ­supermarkedets hylder.

Denne gang får du en ekstra lille julegave, for du kan vælge mellem otte julemenuer, inklusive den opskrift, der er trykt her oven over. •

SpiseKrogen – nu med scanningskode.

19

krogen

Har du en god idé?

Har du en idé til en historie?

Er der en artikel, du savner at læse i dit medarbejderblad? ­Eller et emne, du synes, trænger­ til at blive sat fokus på? Så grib fat i dit lokale medlem af ­redaktionsudvalget, eller ring e­ ller mail til Krogens redaktør Lisbeth Carøe på 8919 1407 eller lica@danishcrown.dk

UDGIVER

DET HANDLER ALTID OM MAD! 16 møder med i alt 2200 deltagere­ over hele landet på seks dage.

Sådan har jeg traditionen tro brugt begyndelsen af december sammen med vores formand Niels Mikkelsen.

Det er her – på kredsmøderne – vi får mulighed for dels at gå i detaljer med årets resultat og fortælle om virksomhedens drift. Det er også her, vi får en meget klar tilbage­ melding fra selskabets ejere. I år har vi mødt anerkendelse for det resultat, selskabet har leveret – og for, at vi har kunnet fastholde konkurrence-dygtigheden for andet år i træk. Og fra alle steder har der været stor anerkendelse til Niels, som efter 16 år som formand nu træder tilbage.

Derfor er det også rigtigt ærgerligt, at vi i samme periode rammes af en mediestorm, som ganske vist er blæst helt ud af proportioner og fuld af ting, der ikke er sande, men som vi samtidig er nødt til at erkende,­vi selv kunne have undgået.

Det er en sag, der demonstrerer, hvor meget det forpligter at arbejde med fødevarer. Og det er en sag, det understreger, hvad vi mener, når vi siger, DET HANDLER OM MAD. DET HANDLER OM MAD er ikke et reklameslogan. Det er koncernens værdi-grundlag, og salget af

fødevarer er baseret på tillid og troværdighed.

om, at vi hver eneste dag skal kunne stå på mål

Derfor vi ikke råd til på noget tidspunkt­– eller i nogen detalje – at overse regler eller at tro, vi ­kender dem. Som det er sket i dette tilfælde.

for den måde, vi producerer på – i mindste detalje. Det er et ansvar, alle i virksomheden deler.

Vi har hverken forlænget hold­ barheden eller forsøgt at snyde forbrugerne – sådan som det er fremstillet i medierne – men vi har overset, at man ikke må fryse tilkøbt kød ned, og vi har uden tilstrækkelig omtanke sat en ­standardlabel på kødet.

Der er altså hverken tale om ompakket kød eller snyd, men om vildledning og forkert håndtering.

Og det er ikke godt nok.

Det er en ærgerlig sag, som mange mennesker siden har arbejdet i døgndrift for at få rettet op.

Sager af denne karakter bidrager til at underminere tilliden til Danish Crown – og ikke mindst vores brand 100% Dansk, som til enhver tid er lavet af dansk kød, opvokset, slagtet, opskåret og pakket i Danmark.

Sagen handler i sidste ende om Danish Crowns troværdighed og om kundernes tillid til vore produkter.

Derfor er det også en påmindelse

En virksomhed af DC’s størrelse må ikke begå så simple fejl.

I forholdet til vores kunder og bagland har sagen haft alvorlige dønninger, som endnu ikke helt har lagt sig. Det eneste gode, man kan sige om sagen, er, at den har givet anledning til selvransagelse og en meget nøje gennemgang af vores procedurer.

Vi går med hastige skridt julen i ­møde, og for rigtig mange medarbejdere er det en særlig travl tid. I ­december producerer vi op til tre gange så meget til hjemme­ markedet, fordi der skal julemad på bordet.

Så når vi om ganske få dage kan holde jul, så venter der også et par fortjente fridage.

Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ REDAKTION

Lisbeth Carøe (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende) REDAKTIONEN ER AFSLUTTET

15. december 2011 OPLAG 4.200 eksemplarer KONCEPT OG DESIGN CZOO TRYK Skive Folkeblad Rotation

REDAKTIONSUDVALGET

Maria Grau slagteriarbejder, Blans

Flemming Nielsen Johnny Winther slagteriarbejder, slagteriarbejder, Herning Sæby

Per Laursen fabriksdirektør, Horsens

Per Lund Nielsen tillidsmand, NNF, OD Holstebro

Tina M. Madsen ­produktionschef, OD Herning

Lotte Lind Holm ­HR-konsulent, Randers

Anne-Mette ­Gyldenløv Laursen journalist­ praktikant, Randers

Lisbeth Carøe redaktør, Randers