En avis om dyr, mad og miljø
Efterår 2013
Brug madresterne og spar penge Økologiske køer på græs
Byg en svinesti med Shane Steg mørbradbøffer med Cirkel og Kalle
10
GODE GRUNDE
1
Du får mad uden rester af sprøjtegifte
2
Du får mad med mere smag
3
Du får rene varer uden sminke
4
Økologiske dyr har bedre forhold
5
Økologi er godt for vores grundvand
6
Bevar en rig og ren natur
7
Naturlig mad er sund fornuft
8
Nej tak til gensplejset mad
til at vælge
ØKOLOGI
9
Ø-mærket står for grundig kontrol
10
Økologi er godt for ulande
Læs mere om økologi på www.okologi.dk, hvor plakaten også kan downloades i formatet 35 x 50 cm
Dyrevelfærd året rundt
INDHOLD 4 Madblogger ved et tilfælde
Mød kvinden bag madbloggen valdemarsro.dk, der har tusindvis af læsere.
Det er blevet efterår. Høsten er i hus, og foderet til dyrene på de økologiske landbrug er sikret til næste år. Snart
6 Madrester er en ressource Få en 10-trins guide til at undgå madspild og spar masser af penge.
lang sommer på græs. De har dog stadig mulighed for at få daglig motion, for det kræver reglerne for økologisk kvægbrug. Om det er efterår, vinter,
Hvis vi alle undgik madspild, ville CO2gevinsten svare til, at vi fjernede hver femte bil fra gaderne.
Danske familier kan i gennemsnit spare 10.000 kr. om året ved at undgå madspild.
Stop Spild af mad – en kogebog med mere giver dig ideer, metoder og opskrifter til at udnytte al din mad. Danskerne smider i dag tusindvis af tons spiselig mad i skraldespanden i stedet for at spise den. Her lærer du, hvordan du undgår madspild i din egen husholdning. Bogen sætter fokus på problemet med madspild, dets omfang og betydning for miljøet, verdenssamfundet og ikke mindst pengepungen – og kommer med gode råd til, hvordan du kan komme spildet til livs.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad blev stiftet i 2008 af Selina Juul, som også er initiativtager og primus motor til denne kogebog. Selina er født i 1980 i Moskva, Rusland. Hun flyttede til Danmark som 13-årig og er uddannet grafisk designer ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (tidl. Den Grafiske Højskole). Siden 2002 har Selina været selvstændig illustrator og grafisk designer i sit eget firma Tegnefabrikken. Ved siden af dette afser hun små 40 timer ugentligt på det ulønnede og frivillige arbejde med Stop Spild Af Mad.
Store danske madpersonligheder som Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og elever og lærere fra Suhrs Madakademiet har i den gode sags tjeneste bidraget med lækre opskrifter på mad, der er baseret på rester. De fleste rester kan genopstå som sunde og gode retter dagen efter, hvis man som her får lidt hjælp og inspiration til, hvordan det kan gøres.
STOP SPild af mad
rykker køerne på vinterstald efter en
STOP SPild af mad
en kogebog med mere Francis cardenau Katrine KlinKen camilla Plum thomas rode andersen suhrs madaKademiet selina Juul (red.)
Stop Spild Af MAd er en non-profit forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild. Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året, og det kæmper Stop Spild Af Mad for at stoppe. Forbrugerbevægelsen blev stiftet i 2008 og har i dag over 7.000 medlemmer. Stop Spild Af Mad har været med til at sætte madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion. Stop Spild Af Mad har bl.a. medvirket til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild. Stop Spild Af Mad har også talt på konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 i 2009, samt i Europa-Parlamentet, hvor Stop Spild Af Mad er medafsender af den internationale Fælles Erklæring Mod Madspild til EU og FN. Læs mere på www.stopspildafmad.dk
Gyldendal
86278_cover_stop spild.indd
1
21/1/11
13:57
8 En helt almindelig øko-gris Grisens liv fra pattegris til kotelet.
sommer eller vår, så fødes de økologiske grise i hytter på marken, inden de halvanden måned gamle kommer på stald med masser af plads og frisk
10 Kødet spiller hovedrolllen Tim Vladimirs opskrifter på enkel og ærlig mad.
halm at boltre sig i. Reglerne for økologisk produktion har nemlig fokus på dyrenes velfærd året rundt.
12 Cirkel og Kalle går i køkkenet To børn viser, hvordan man kan lave et lækkert måltid med mørbrad.
Det kræver ekstra plads og en større arbejdsindsats for landmanden at drive økologisk landbrug. Derfor er økologiske varer ofte dyrere end
14 Køer på græs
Sådan lever det økologiske kvæg.
andre, men det behøver ikke at koste en herregård at leve økologisk. Her i avisen får du gode råd til, hvordan
16 Hakket oksekød er altid et hit Besøg en børnefamilie, mens de laver hverdagsmad med hakket kød.
du kan spare mange penge ved f.eks. at undgå madspild. Du kan også læse mere om, hvordan de økologiske køer og grise lever, inden de ender på vores spiseborde. Endelig får du masser
18 Spis årstiden
- for økonomien og økologiens skyld.
af inspiration til, hvordan det økologiske kød kan anvendes i dagligdagen.
20 Kender du øko-mærkerne? 21 Mini leksikon
Få forklaringen på nogle af de mærkelige økologiske ord.
22 En svinegod historie Et eventyr af Shane Brox.
Kampagnen er støttet af EU og Fødevareministeriet
Øko&gris er udgivet af producentforeningen Friland Økologi Fmba med støtte af Fødevareministeriet og EU Udgivet i oktober 2013 | OPLAG 155.000 | REDAKTION Lene Mikkelsen Walsh, Michael Borgen, Randi Kok, Maria Bast (ansv.) FORSIDEFOTO Pia Enghild | LAYOUT Anette Engbo Christiansen, Lene Villum Nielsen | TRYK Greentech Rotaprint
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 3
Chili con carne à la Ann-Christine. Find opskriften på hendes blog valdemarsro.dk
34-årige Ann-Christine har skabt sig en karriere ved at blogge om den daglige mad
Madblogger ved et tilfælde Ann-Christine Hellerup Brandt er kvinden bag mad– og livsstilsbloggen valdemarsro.dk, som hver måned besøges af mere end 100.000 laesere. Omdrejningspunktet er enkle, gode og helst økologiske råvarer. Det hele startede ved et tilfaelde. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH / FOTO: ANN-CHRISTINE HELLERUP BRANDT
I 2007 boede Ann-Christine og hendes mand Martin i Sverige – nær Malmø i et lille område ved navn Valdemarsro. Parret arbejdede i København, hun som boligrådgiver i en bank. Hendes kreative passion, evner og æstetiske sans foldede sig som altid ud i fritiden – ikke mindst gennem madlavning. En dag, hvor hun ville bage biscotti, en italiensk kiks, og googlede efter en opskift på internettet, havnede hun på en hjemmeside, der viste sig at være en blog. Det var dette tilfælde, der åbnede hendes øjne for bloguniverset.
vi boede i, havde jeg ingen ambitioner ud over, at min søster og mor skulle læse den,” fortæller Ann-Christine.
”Dengang vidste jeg ikke, hvad en blog var, men jeg blev meget inspireret og tænkte, at det var en mulighed for mig, der sad i Sverige til at dele ting fra vores hverdag med familien i Jylland. Da jeg startede bloggen, som jeg opkaldte efter området,
Hverdagsglimt med begraensninger
Bloggere spreder madglæde
Stille og roligt voksede antallet af læsere på bloggen. I dag, seks år senere, besøger mere end 100.000 forskellige mennesker hver måned valdemarsro.dk, der er blevet Ann-Christines karriere. Samtidig er familien blevet forøget med tvillingerne Johan og Julie, der nu er fire år, og teltpælene er flyttet fra Sverige via København til Jylland.
Vi besøger 34-årige Ann-Christine i en forstad til Aarhus i familiens rækkehus, hvor de lyse farver og den funktionelle
enkelthed dominerer. Naturlig, smilende og imødekommende – ganske som man kender hende fra bloggen, tager hun imod med nybagt brød og masser på hjerte. ”På min blog giver jeg små glimt fra vores hverdag. Alt er 100 procent ægte, men jeg viser ikke hele privatlivet frem. For vi har selvfølgelig også bunker af vasketøj og ulvetimer, men det er ikke inspirerende at blogge om, hverken for mig eller læserne. Jeg tager udgangspunkt i de gode ting i livet, som er vigtige at have for øje,” siger Ann-Christine og tilføjer, at det på den måde aldrig bliver intimiderende at indvie andre i sin hverdag. Ann-Christine blogger fem til syv gange om ugen, og langt de fleste indlæg handler om mad. ”Det er fedt, at lave noget, der
Det er mere end ti år siden, at de første blogs kan inspirere andre, ligesom eller weblogs dukkede op på nettet. Her kunne alle – fra amatører til eksperter – jeg selv bliver inspireret af pludselig indvie andre i deres hverdag, viden eller holdninger og gå i dialog med deres at arbejde med bloggen. laesere. Siden er maengden af bloggere eksploderet, og de er i højere grad blevet specialiserede som Vi kommer f.eks. til at f.eks. madbloggere. Med deres personlige form har madbloggerne ofte større gennemslagskraft spise meget varieret, fordi end de madprofessionelles kogebøger eller ernaeringsråd. 4 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
jeg blogger om vores daglige mad,” siger Ann-Christine. ”Personligt får jeg meget ud af den udvikling, der ligger i at blive bedre til at få ideer, tage billeder og skrive,” forklarer Ann-Christine, der har lært sig selv disse kompetencer gennem seks års øvelse. ”Det føles ikke som et arbejde. Det er også min hobby - og vores hverdag,” konstaterer hun.
Først skal maden fotograferes Madbloggerens dagligdag rummer mange forskellige gøremål, men modsat hos andre familier så skal maden lige fotograferes, inden den kan spises. Trods denne lille forsinkelse oplever Ann-Christine stor opbakning for sit arbejde hos både mand og børn. ”Arbejdet med bloggen passer rigtig godt med at have små børn. De elsker at være med til madlavningen. Det er en rar måde at være sammen på – det er den måde, vi hygger os på,” fotræller hun. ”Især Julie synes det er vildt sjovt at lave mad og kommer tit med forslag til råvarer og krydderier. Lige for tiden synes Johan, det er sjovest at spise maden”.
meget som muligt er lavet fra bunden, og næsten alt er økologisk. Men hun holder sig langt væk fra politiske statements og løftede pegefingre på bloggen. ”Jeg vil gerne inspirere til, at man laver noget rigtig god mad fra bunden, så kan det ikke gå helt galt,” siger hun. ”Min økologiske bevidsthed kom, da jeg var i 20’erne, og vi begyndte at overveje at få børn. For mig handler økologi om at passe på sig selv og sine børn samt at tage vare om miljøet og dyrevelfærden. Jeg synes tit, at økologisk mad smager bedre – det gør det i hvert fald oppe i hovedet,” smiler hun.
Madblogger på fuld–tid I dag lever Ann-Christine af at blogge – dog ikke med samme indkomst, som da hun havde lønarbejde. Indtægten kommer hovedsagligt fra bannerreklamer, og nogle gange skriver hun også sponserede indlæg, hvor hun enten har fået betaling, produkter eller en oplevelse for at nævne et produkt.
”Jeg gør tydeligt opmærksom på, hvis det er et sponseret indlæg. Men alle meninger, holdninger og tekster er mine egne – også ”Jeg synes, der selv om jeg har modtaget er god læring for betaling. Det skal børn i at vide, være relevant Jeg synes tit, at hvad vi spiser – for læserne økologisk mad smager bedre og det er lidt sejt og 120 at have nogle procent – det gør det i hvert fald børn på 4 år, troværdigt, oppe i hovedet der f.eks. kender ellers falder krydderiernes det hele til jornavne og kan den,” understreger hun. smage og dufte forskel på dem”. I forlængelse af bloggen har Ann-ChristiÅrenes erfaring har lært Ann-Christine at ne efterhånden fået en række freelanceopplanlægge sine madindlæg til bloggen, så gaver med tekst- og billedformidling om anretningen er gennemtænkt, og fotogramad. Hun er desuden blevet skribent for feringen kan klares på ca. 10 minutter, spiseliv.dk, ligesom hun holder kurser i at inden der er serveret. opbygge egen blog, men drivkraften er stadig intakt. Selve arbejdet med at skrive blogindlæg, opskrifter og redigere fotos sker typisk om ”Jeg startede ikke med en ambition om aftenen, når børnene sover eller dagen at skabe en stor, kendt blog. For mig er derpå. Hertil kommer opdateringer på det stadig vigtigt, at man kan fornemme andre sociale medier som Facebook og mennesket bag bloggen, at den afspejler, Instagram, der understøtter bloggen. hvor jeg er i livet, og at jeg laver den både for min egen og læsernes skyld”.
"
Mad og meninger Den mad familien spiser, og som AnnChristine formidler på valdemarsro.dk, er kendetegnet ved enkle, gode råvarer. Så
Fire fine madblogs Der findes 700–800 deciderede mad– blogs i Danmark – ikke alle lige gode og aktive, mens andre holder gryden i kog og bobler af madglaede. Her får du fire fif til forskellige madblogs. De tre første har vaeret praemierede af Mad–Medier, der er et netvaerk for madkommunikatører.
Finurlig og fin Frokenkraesen.com var blandt prisvinderne, da Mad+Medier kårede årets bedste madkommunikation i 2013. ”Finurligt visuelt koncept, der gør de fine opskrifter indbydende, kombineret med sjov og underspillet brug af teknik – fornyende og læserorienteret,” lød begrundelsen.
Isaer for maend Gastromand.dk tog prisen som årets madblog ved uddelingen af Mad+Medier-prisen 2013. ”Valget er faldet på gastromand, da de, som de første i Danmark, har formået at opbygge et unikt gastronomisk univers for og til mænd. Gastromændene er nørdede på en måde, hvor alle kan være med, når de med saftige ord viser os, hvordan mandemad skal laves, så mændene selv får lyst til at lave det.”
Økologi og hverdagsmad Klidmoster.dk vandt Mad+Mediers pris i kategorien Mad på sociale medier, fordi bloggen spiller tæt sammen med både Facebook, Twitter og Instagram. Ved uddelingen lød ordene: ”Det er tydeligt at se, at Klidmoster er drevet af sin passion for mad, og hun har fundet sin egen niche inden for den komplet usnobbede og økologiske hverdagsmad, der ser ud til at passe perfekt til resten af Klidmosters personlighed”.
Det store overblik Madblogs.dk præsenterer sig selv som Danmarks måske mest komplette liste over danske blogs om råvarer, madlavning, opskrifter, grill, restauranter og alt, der har med mad at gøre. På siden kan du følge med i, hvad de skriver på de mange madblogs eller finde direkte links til siderne. Madblogs.dk følger 669 danske blogs om mad. Brød, salater, morgenmad, frokost, aftensmad, og desserter - plus andre hverdagsglimt og livstilsemner er temaer på valdemarsro.dk
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 5
Madrester er en ressource – 10 trin til at undgå madspild
En gennemsnitlig dansk familie smider 105 kilo mad ud om året. Det svarer til at smide 10.000 kr. i skraldespanden, viser tal fra Miljøstyrelsen. Der er altså mange penge at spare ved at bruge sin sunde fornuft og genbruge sine madrester. Samtidig haenger det godt sammen med de økologiske principper om at passe godt på ressourcerne. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH / FOTO: PIA ENGHILD, FINTAN DAMGAARD
1
Før du handler
2
Køb ind med hovedet
Tjek, hvad du allerede har i køleskabet, før du tager ud og handler. Måske skal du tage udgangspunkt i en madrest fra i går, eller måske er det på tide at bruge gulerødderne, inden de tørrer ind. Det er en god idé at lave en madplan, så du på forhånd har gennemtænkt, hvordan råvarerne kan bruges i ugens løb. Indlæg gerne en improvisationsdag eller to i planen, så alle rester bliver brugt. Lav en indkøbsliste, så du kun køber det, du har brug for.
Køb kun det du har brug for, lad dig f.eks. ikke friste af supermarkedernes mængderabatter, hvis du ikke er sikker på, at I får spist al maden, og du ender med at smide to ud af ti frugter i skraldespanden, eller at det ekstra brød samler mug. Hvis du f.eks. køber store portioner kød, så del det op og frys ned.
3
Lav passende portioner Tænk over portionsstørrelser inden du laver mad og læg mærke til, om du altid laver mere mad, end der vil blive spist – så lav mindre. Du kan også vælge at tilberede en endnu større portion mad, så der også er til i morgen, eller det kan fryses ned til en anden dag.
4
Gem og genbrug Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen derpå. Selv små rester kan anvendes i nye retter. Eksempelvis kan rester af tilberedt kød bruges på mange måder: En lille rest af kødsovs kan kommes på pizzaboller, snegle m.m. Kødsovs kan også anvendes til lasagne. Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg eller anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage.
5
Opbevar maden rigtigt
Meget mad går til spilde, fordi den ikke bliver opbevaret rigtigt. De fleste ved, at fersk kød og mejeriprodukter skal på køl eller i fryser, og det samme gælder sprøde grøntsager som agurker, salat og broccoli. Ellers er der en hel del madvarer, der behøver knap så meget kulde, men alligevel gerne vil have det mørkt og tørt for at holde længere. Læs mere om opbevaring på altomkost.dk
6
Hav tjek på køleskabet Sørg for at køleskab og fryser har den rette temperatur. Der skal være fem grader i køleskabet og minus 18 grader i fryseren. Hvis det er varmere går det ud over madens holdbarhed, er det koldere, bruger du for meget strøm. Hold orden i køleskabet, så de ældste varer står først.
7
Brug sanserne og fornuften Selvom maden er nået holdbarhedsdato eller ”bedst inden-datoen” er det ikke sikkert, at den er lige til skraldespanden. Lugt og se på varen, og vurder om den lugter mærkeligt surt eller råddent.
6 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
8
Gode råd er gratis Der findes en række hjemmesider, hvor du kan finde flere råd og inspirerende opskrifter. F.eks. www.stopspildafmad.dk, som er Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mads hjemmeside, der også rummer nyheder og fakta. Forbrugerrådet, Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer står bag kampagnen For Resten, der løber året ud. I forbindelse med kampagnen er der udviklet en app, der hjælper dig til at genbruge dine madrester. Du kan downloade den gratis app på www.forresten.taenk.dk
9
10
Bonusinfo – et faelles ansvar Det er ikke kun forbrugerne, der skal holde for, hvis mængden af madspild skal reduceres. Derfor etablerede Miljøministeriet i 2011 ”Initiativgruppen imod mindre madspild”, der har udarbejdet et charter, hvori der blandt andet står: ”Madspild handler ikke kun om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Det handler om hele kæden: Dyrkningen og produktionen, transporten, håndteringen og indpakningen i butikkerne, tilberedningen og serveringen i restauranterne osv. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle.” Dokumentet er underskrevet af en række fødevarevirksomheder, detailhandelsvirksomheder, storkøkkener og offentlige institutioner. Se hvilke og læs mere på www.mindremadspild.dk
Velbekomme Har du en rest kød og nogle kogte kartofler, kan du lade dig inspirere af denne opskrift på kartoffeltærte. Opskriften er udviklet af kokken Francis Cardenau og stammer fra debat- og kogebogen ”Stop Spild af Mad”, der er udgivet af forbrugerbevægelsen af samme navn. Bogen er udkommet på Gyldendal.
Kartoffeltaerte med marinerede rødløg (4 pers.)
Rest
Kødsauce eller ragout (ret med sauce), stegt kød, kogte kartofler
Fyld
Rest af kødsauce eller stegt kød, skåret i små tern 2 løg, snittet i små tern 100 g emmentalerost i små tern
Kartoffelmasse
250 g kogte kartofler 100 g smør 1 aeggeblomme Salt
Taertedej til form 300 g hvedemel 150 g smør 1 aeggeblomme Ca. 1/2 dl vand Lidt salt
Marinerede rødløg
2 rødløg skåret i både 1 dl vand 1 dl sukker 1 dl lagereddike Peber
Opskriften er udvik let af Francis Card enau og er fra bog en "St op spild af mad".
1
Bring vand, sukker, lagereddike og lidt peber i kog. Haeld marinaden over de rå rødløg, køl ned. Kan laves dagen før. 86278_stop spild af mad_r1.indd
56
2
Bland med haenderne alle ingredienserne til taertedejen undtagen vand. Tilsaet nu vand og rør let, til dejen bliver elastisk. Undgå at røre for meget. Saet dejen på køl med film over.
3
Steg løgene til fyldet i lidt smør til de er møre. Tilsaet kødtern eller kødsauce og steg videre i 5 minutter. Smag til med salt og peber. Køl ned.
4
Bland kartofler, smeltet smør og aeggeblommer – gerne i blender – og smag til med salt.
5 Rul taertedejen tyndt ud og place`r den i taerteformen. Prik med en gaffel, så bunden ikke haever under bagning. Daek dejbunden med et stykke bagepapir og fyld op med bønner eller groft salt som daekke under forbagningen. Saet taerteformen i ovnen og forbag i 15 minutter ved 160°C. Lad bunden køle af. Tag bagepapir og forbagningsfyld ud af formen og fyld igen med kødblandingen. Daekkes med kartoffelmasse og bages igen i ovnen i ca. 20 minutter, til fyldet faestner.
6 Serveres straks med en god salat og syltede rødløg.
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 7
1/20/11
9:28 A
Søer og smågrise på græs - med farehytter i baggrunden.
En helt almindelig øko-gris Hvert år slagtes der knap 100.000 økologiske grise i Danmark. De har haft et liv, som starter på marken og fortsaetter i en stald med halm og adgang til frisk luft. TEKST: MICHAEL BORGEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN, ANNE GRETHE KONGSTED OG KRISTINE RIIS
Den økologiske gris fødes i en hytte på marken. Dens mor - soen - bor en stor del af sit liv i hytten. Ofte er mange hytter fordelt ud over marken, så søerne både kan være private - men også være i kontakt med hinanden. Samtidig har deres smågrise mulighed for at løbe over til de andre smågrise.
Grisen kommer på stald, fordi det er lettere at opsamle dens gødning, og fordi den nu er stor nok til at rode græs og jord op, så alle planter forsvinder – med risiko for, at gødningen siver ned til grundvandet. Stalden har rigelig med halm, som grisen kan lege og ligge i. Når den vil ud, går den
Den lille gris har mange søskende – ofte et kuld på 12-15 grise. De første dage bliver grisene i hytten og dier hos soen, men ret hurtigt er de store nok til at komme ud af hytten. Her smager de på græsset, nipper til foderet og leger med nabo-soens grise. Som alle hangrise, bliver også økologiske hangrise kastreret. Det er nødvendigt for at undgå, at kødet lugter dårligt. Som andre landmænd ser også økologerne frem til, at der bliver udviklet en metode for at undgå kastration. Efterhånden som grisen bliver større, bliver den mindre afhængig af at die og æder mere af foderet i truget udenfor. Når den er halvanden måned gammel flytter den til en stald, hvor den bor sammen med andre grise på samme alder.
8 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
Indenfor har grisene altid adgang til halm, som de kan ligge eller rode i.
ud i en løbegård udenfor stalden. Der er altid åbent, så den bestemmer selv, hvornår den vil være ude eller inde. Ude i løbegården er der fast gulv eller spalter for bedre at kunne samle gødningen sammen, men indenfor er der altid tør halm. Grise elsker at være sammen, så her ligger de ofte og hygger sig i halmen.
Udover korn og protein-foder - som ærter og sojabønner - får grisen altid grovfoder. Det kan f.eks. være ensilage af græs eller byg, som giver maven noget at arbejde med.
Det kraever reglerne om svin:
Løbegården ved stalden.
Grisen har selskab af mange andre grise, og de får mere plads efterhånden som de vokser. Når grisen er cirka et halvt år gammel, vejer den over 100 kg. Efter et godt liv er den klar til at blive slagtet for at blive til økologisk mad på danske og udenlandske middagsborde.
Krav
Økologisk
Konventionel
Kan frit gå ud i frisk luft
Ja
Nej
Forbud mod gensplejset foder (GMO)
Ja
Nej
Halm eller anden strøelse til at ligge i
Ja
Nej
Økologisk dyrket foder
Ja, mindst 95%
Nej
Areal pr gris (100 kg)
2,3 m2
0,65 m2
Skal have grovfoder
Ja
Nej
Søer med smågrise skal vaere på mark
Ja
Nej
Smågrisenes tid sammen med soen
6 uger
4 uger
Forbud mod at fiksere søer med pattegrise
Ja
Nej
Økologiske grise adskiller sig også på andre måder fra konventionelle grise. Blandt andet har de krølle på halen, mens langt de fleste konventionelle grise får halen kuperet. Økologiske grise må heller ikke få medicin uden først at vaere tilset af en dyrlaege. Får en gris mere endée`n medicinsk behandling, må dens kød ikke laengere saelges som økologisk.
Anderledes øko-grise Økologisk svineproduktion er et kompromis mellem grisens naturlige behov, miljøet og ønsket om svinekød til en realistisk pris. Der gennemføres løbende forsøg, som måske engang kan give grisen endnu bedre leveforhold eller give andre fordele.
Grisen som fodrer sig selv
Grisen som giver ny energi
Grise elsker at rode i jorden efter rødder eller planter. Derfor laves der flere forsøg med at lade grise gå på marker med kål, jordskokker eller andre grøntsager. Grisene graver i jorden og spiser af planterne. På den måde skaffer de selv en stor del af det foder, som landmanden ellers skulle have bragt ud til dem. Mens grisene går på jorden, gøder de samtidig marken, som på den måde bliver klar til nye planter.
Grisen er oprindeligt et skovdyr, og den giver god gødning til planterne. Begge dele udnyttes i forsøg, hvor økologiske søer har deres hytter placeret tæt ved pile- eller poppelkrat, som senere bruges til at skaffe CO2-neutral energi til brændsel. Forsøget skal blandt andet vise, hvor store træerne skal være for at undgå, at grisene ødelægger dem.
Grisene er glade for kål, men specielt jordskokkerne giver grisene meget næring, så måske kan flere grise i fremtiden få lov at rode efter jordskokker?
Allerede nu er det imidlertid tydeligt, at grisene elsker at være mellem træerne. Når de ikke spiser eller sover, så søger de ind mellem træerne, roder i jorden eller hviler sig i skyggen. De nyder tilværelsen som energigrise.
Grisen som lever på graes Økologiske grise går normalt på græs i starten af deres liv – og flyttes senere til en stald med en løbegård. Derfor gennemføres der forsøg for at finde metoder, hvor grisene går længere tid på græs. En af metoderne er at flytte grisene fra én mark til en anden, inden de når at gennemrode al jorden. På den måde kan grisene leve en større del af deres liv på græsmarken, inden de flyttes til stalden. Samtidig fordeles gødningen på flere marker, så den bedre kan udnyttes af planterne.
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 9
”ENKEL OG ÆRLIG MAD ER MEGET FREMME I TIDEN. HELDIGVIS! HVIS MAN KØBER GODE, ØKOLOGISKE RÅVARER, SÅ FORTJENER DE OGSÅ AT STÅ ALENE OG SPILLE HOVEDROLLEN PÅ TALLERKNEN UDEN AT BLIVE DRUKNET I SOVS OG STIVELSE. GODT OKSEKØD SMAGER SINDSSYGT LÆKKERT RÅT, SÅ KØDSMAGEN STÅR HELT TYDELIGT FREM. NÅR MAN SELV HAKKER KØDET OG BLANDER DET MED URTER, SOM UNDERBYGGER SMAGEN, ER DER IKKE MEGET, DER KAN SLÅ DET. DET GÆLDER OGSÅ FOR GODT SVINEKØD. UNDERSTØT DEN LÆKRE SØDE OG FEDE SMAG MED EN GOD SALTLAGE, EN PERFEKT STEGNING OG SÅ EN FRISK, SYRLIG SALAT TIL, SÅ VIL DU GLEMME ALT OM SOVS OG KARTOFLER. PRØV DET, SÅ Timm Vladimir TEKST OG FOTO: TIMM VLADIMIR VIL DU HELT SIKKERT GIVE MIG RET.” Skuespiller, fotograf, globetrotter og den første dansker til at vinde titlen som
Foto: Anders Skovshoved
Kødet har hovedrollen hos Timm Vladimir
Masterchef på TV3. Etablerede i 2012 sin egen madskole "Timm Vladimirs Køkken," der tilbyder madkurser, skolekøkken og events. Laes mere på timmvladimirskøkken.dk
Rørt tatar med confiteret æggeblomme
2 personer
”TATAREN, HER I EN RØRT VERSION, SMAGER BEDRE OG AF MERE END DEN DANSKE SMØRREBRØDSKLASSIKER. OG SÅ ER DER ALTSÅ NOGET SEJT OVER HELT HENKASTET AT KUNNE SIGE “JA, JEG CONFITEREDE LIGE LIDT ÆGGEBLOMMER TIL TATAREN, HVIS DER ER NOGLE, DER VIL HA’..?” CONFITEREDE ÆGGEBLOMMER ER SUPER NEMME AT LAVE OG SMAGER FANTASTISK.”
Tartar 150 g okseklump, finthakket i hånden 1-2 radiser i fintsnittede tern 1 lille skalotteløg, finthakket 1 spsk kapers, hakkede Lidt citronsaft En håndfuld forskellige urter, f.eks. purløg, persille og estragon 1-2 tsk dijonsennep Lidt olivenolie Salt og friskkværnet peber 2 tynde skiver ristet rugbrød Peberrod Ekstra urter til pynt Alle ingredienser undtagen peberrod og rugbrød blandes og smages grundigt til, så der er den rigtige balance mellem sødt, salt og surt og kødet stadig smager igennem.
Confiteret æggeblomme ½ l neutral olie (f.eks. vindruekerneolie) 2 økologiske æggeblommer (fra hele æg, man kan IKKE bruge pasteuriserede æg fra bæger) Forvarm din ovn til 65°C. Hæld olien i en lille gryde eller stegepande. Slå æggene ud i hånden og tag æggeblommerne fra. Læg dem forsigtigt ned i olien, og sørg for at olien dækker blommerne. Stil gryden eller panden i ovnen en time. Tag ud og lad køle lidt ned. Tag æggeblommerne op med en ske og læg dem på en tallerken, til de skal bruges til retten. Dæk med film, hvis der går lang tid. Del tartaren op i to portioner og anret på to tallerkener, læg æggeblommerne ovenpå og drys godt med salt, peber, friskrevet peberrod og lidt finthakkede urter. Rist de tynde skiver rugbrød og servér dem sammen med tataren.
10 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
”Æbleflæsk”
2 personer
”SVIN OG ÆBLE ER EN KLASSISK KOMBINATION, MEN SVIN OG FENNIKEL PASSER LIGE SÅ GODT SAMMEN. DEN BLIDE ANISSMAG KLÆDER SVINET, ÆBLERNE GIVER SAFT OG KNAS, OG DRESSINGEN TILFØJER SØDME OG SYRE TIL DET HELE. MERE BEHØVER MAN FAKTISK IKKE AT SERVERE: GODT KØD OG EN FRISK SALAT.”
Saltlage 50 g akaciehonning 4 laurbærblade 1 håndfuld korianderfrø 3 store rosmarinstilke 3 store timianstilke 2 spsk sorte peberkorn 140 g salt 2 l vand 2 tykke svinekoteletter (stegetiden her er beregnet på koteletter, der er 2-3 cm tykke. Hvis dine koteletter er tyndere, så fratræk to minutters stegetid per centimeter) Giv alle ingredienser til saltlagen et hurtigt opkog, indtil salt og honning er opløst. Tag lagen af varmen og køl den helt ned. Læg svinekødet i lagen og stil den på køl i 10-20 timer. Du kan sagtens lave lagen i forvejen; den kan holde sig på køl i tre dage.
Koteletter 3 spsk olivenolie 1 kvist timian 1 kvist rosmarin 2 fed hvidløg 20 g smør
Koteletterne tages op af saltlagen og aftørres grundigt. Lad dem ligge tildækket en halv time ved stuetemperatur, før du steger dem. Dette hjælper med at få dem jævnt stegt. Varm olien op på en stor pande ved medium varme (begge koteletter skal kunne være der med lidt luft omkring sig). Når olien er varm, lægges koteletterne på panden og brunes godt cirka 1 minut på hver side. Tilsæt nu en god klat smør til panden og skru ned for varmen. Når smørret er smeltet, tager du en stor ske og begynder at pøse smør på koteletterne. Løft panden i den ene side, så smørret samler sig, og du bedre kan få fat i det. Bliv ved med dette i 1 minut. Vend koteletterne og fortsæt pøsningen i yderligere 1 minut. Tilsæt nu den friske timian, rosmarinen og hvidløget til panden, og fortsæt med at overøse koteletterne i 2-4 minutter endnu alt efter tykkelse. Vend dem hvert minut. Urterne vil afgive masser af smag til smørret som langsomt siver ind i kødet. Tag koteletterne af panden og lad dem hvile i 4-5 minutter. Servér koteletterne med æble/løgkompot eller en frisk æble/fennikelsalat.
Timms tips til stegning af kød ”AT KUNNE STEGE OG BEHANDLE KØD PÅ DEN RIGTIGE MÅDE ER IKKE SVÆRT, MEN ER TIL GENGÆLD UTROLIGT VIGTIGT AT KUNNE. NÅR MAN NU HAR KØBT NOGET SUPERLÆKKERT KØD, SÅ SKAL DET OGSÅ TILBEREDES SÅ GODT SOM OVERHOVEDET MULIGT. DET SKYLDER MAN BÅDE DYRET OG SIG SELV.
LAD ALTID KØDET HVILE PÅ EN FLAD OVERFLADE VED STUETEMPERATUR I MINDST EN HALV TIME, INDEN DU STEGER DET. DETTE ER MED TIL, AT KØDET BLIVER STEGT JÆVNT. SALT DINE BØFFER GODT, ALLEREDE NÅR DU TAGER DEM UD AF KØLESKABET. DETTE ER MED TIL AT HOLDE PÅ SAFTEN, NÅR DU SENERE STEGER DEM.”
Æble/fennikelsalat 2 søde, faste spiseæbler (for eksempel Elstar) 1 fennikel 5 spsk olivenolie 2 spsk hvid balsamico 1 tsk dijonsennep 1 tsk flydende honning Havsalt og friskkværnet peber Rør olivenolie og balsamico sammen i en stor skål, tilsæt dijonsennep og rør med en gaffel, til blandingen tykner lidt. Smag til med honning, salt, peber og eventuelt mere eddike, hvis den mangler syre. Dressingen er til den søde side men må ikke smage decideret sødt, så bliver det kvalmt. Skær stokken af fennikelen, og skær den i de tyndeste skiver, du overhovedet kan. Læg skiverne ned i dressingen, så de når at “koge” lidt i syren. Skær æblerne i tilsvarende ultratynde skiver udenom kernehuset og vend dem i dressingen sammen med fennikelen. Hak de grønne fennikeltoppe og bland dem i salaten. Servér med det samme til svinekoteletterne.
Cirkel og Kalle går i køkkenet
Cirkel og Kalle er begge 8 år, og her lærer de at stege mørbradbøffer. Når man har lært det, kan man også pandestege koteletter, bøffer og andre små stykker kød.
Kogebogsforfatter Katrine Klinken braender for at laere børn at lave mad. Her viser hun Cirkel og Kalle, hvordan man laver mørbradbøffer – trin for trin. TEKST: KATRINE KLINKEN / FOTO: LINE FALCK
Cirkel og Kalle er 8 år og vil lære at lave mad. 8-12 år er den helt rigtig alder at begynde. Der skal være en voksen med i køkkenet i starten, for der er en del at få styr på f.eks. med skarpe knive og varme gryder. Meget tidligt kan børn starte med enkle processer som at ælte dej eller lave en salat. F.eks. kan man blande sin salat, som man vil eller vælge krydderier i dressingen, for det er sjovt at få maden til at smage, som man har lyst til. Cirkel og Kalle vil som de fleste andre børn gerne lave rigtig mad. Her laver vi en middagsret sammen til en hel familie. Som voksen må man hjælpe til med f.eks. at ordne kødet, hvilket kan være lidt svært de første gange, eller vise hvordan man snitter kål. Og hvis man ikke selv har prøvet det før, kan man lære nye ting i køkkenet sammen med børnene. Børnene skal også have lov at prøve og lære af deres erfaringer. ”Avv” skreg Kalle, for han kom til at smide en bøf på panden, så der sprøjtede nogle dråber varmt fedtstof op på hånden. Hurtigt på med isterninger, trøste og tale om at man må lægge kødet forsigtigt ned på en varme pande, så det ikke giver sprøjt. Lidt efter fik børnene resten af bøfferne brunet og stegt.
Som den rutinerede i køkkenet skal man være klar over, at det altid tager tid at lære noget nyt, og aftensmaden kommer ikke så hurtigt på bordet, når man har begyndere med til madlavningen. Men mens man får styr på maden, kan man hygge sig, og man kan få snakket om dagens oplevelser samtidigt. Når børnene har lært at være i et køkken, kan de i løbet af kort tid lære selv at lave både aftensmad, mad når de kommer hjem fra skole og at bage til madpakken eller søndagskagen. Så den tid, der bliver brugt på at lære at lave mad, kommer ikke bare børnene, men hele familien til gode. At kunne mestre noget giver selvtillid, og at lave mad til andre er også at give kærlighed. Glæd jer over at kunne nyde et hjemmelavet måltid sammen.
kok, Katrine Klinken er der og ol sh ag dr re madskribent, fo r, til ca. 20 kogebøge kogebogsforfatter tivt Køkken. Hun er ak herund er Børnenes en Slow Food. medlem af forening
1
3
2
Start med kartofler:
» Vask hænder før du begynder at lave mad. » Tænd ovnen på 225ºC. » Læg et stykke bagepapir i en bradepande. » Kom kartoflerne i bradepanden og vend dem sammen med 2-3 spsk. olivenolie. » Sæt kartoflerne i den varme ovn 40 minutter til de er pænt brune. » Drys lidt salt på kartoflerne.
12 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
Gør grøntsagerne klar:
» Skær stykker af kålen. Læg kål hovedet med skærefladen nedad. » Skær kålen i stykker på 2-3 cm uden om stokken, som ikke skal bruges. Læg kålen i en skål. » Skær citronen over på langs. » Læg den med skærefladen nedad, skær ud i stykker. Læg til side. » Skær enderne af gulerødderne. » Skær dem i skiver på ca. 1 cm. Læg dem i skålen med kålen.
Skær mørbraden ud til bøffer:
» Læg mørbraden på et skærebræt. » Fjern sølvsenen, hvis den ikke er fjernet. Du skal bruge en spids kniv. Vær forsigtig ikke at skære dig. Stik kniven ind under senen og lav et lille håndtag til at holde den i. Skær med kniven tæt på senen uden at skære i kødet. » Skær mørbraden ud til 8 bøffer på ca. 3 cm. » Vask hænder når du har rørt ved råt kød.
Krydrede mørbradbøffer med gulerødder, spidskål og ovnbagte kartofler. Til 4 personer skal du bruge: 1 svinemørbrad, ca. 500 g 25 g smør 4-5 spsk olivenolie 3-4 kviste frisk rosmarin eller 1 tsk tørret rosmarin 8-12 hele enebær 1-2 tsk knust sort peber eller friskkværnet peber 2-3 tsk groft salt 1 citron 800 g – 1 kg små vaskede kartofler 1 pose små snack gulerødder, 500 g 1 spidskål
>> Vask hænder før du går i gang i køkkenet. Vask hænder igen når du har rørt ved råt kød eller grøntsager med jord. Skær grøntsager ud på ét skærebræt og kød på et andet skærebræt.
4
5
6
Lav en krydderiblanding:
» Skyl rosmarin i koldt vand. Hak det fint med en kniv. » Hak enebærrene med en lille kniv. » Bland rosmarin med enebær og knust eller friskkværnet peber. » Læg krydderierne på en tallerken. » Stil hvert stykke kød på højkant og tryk dem let med hånden på hver side i krydderierne. » Vask hænder inden du begynder at lave noget andet.
Brun bøfferne:
» Varm en pande op til den er godt varm. » Kom 1 spsk. smør og 1 spsk. olie i panden og lad det blive brunt. » Læg forsigtigt en bøf ad gangen på den varme pande. » Brun bøfferne 1 minut på hver side. » Skru blusset ned til middel varme. » Steg mørbradbøfferne færdige 3-4 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte. » Krydr med lidt salt. » Tag bøfferne af panden og kom dem på en tallerken eller et fad.
Steg gulerødder og spidskål:
» Varm en rummelig gryde op ved god varme. » Kom en 1 spsk. smør og 1 spsk. olivenolie i gryden. » Kom snittede gulerødder og spidskål i gryden, og rør mens grøntsagerne steger ca. 5 minutter. » Hvis grøntsagerne begynder at brune, så kom 1 kop vand i gryden. » Smag om grøntsagerne er tilpas sprøde og krydr med lidt salt. » Spis varme mørbradbøffer, gulerødder og spidskål med ovnbagte kartofler, mens det hele er frisklavet.
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 13
En helt almindelig økologisk ko Kvaeg er en vigtig del af det økologiske landbrug, og i Danmark er der mere end 100.000 økologiske køer og kvier, som lever et liv, hvor de gør nytte – både ved at give maelk og give os godt økologisk oksekød. TEKST: MICHAEL BORGEN / FOTO: MICHAEL BORGEN, STEFFEN STAMP
En typisk økologisk ko begynder sit liv som en lille kalv. Det første døgn får den lov at være sammen med koen og få den første råmælk, som giver næring og mange antistoffer. Senere flyttes den over i en staldboks med halm, hvor den fortsat får komælk - men nu fra en spand. Efter en uges tid flytter den sammen med andre kalve, som går sammen i de kommende tre til seks måneder. De går oftest i dybstrøelse med masser af halm, og i de første tre måneder får de mælk fra køerne. Når kalven er omkring 15 måneder gammel, bliver den drægtig og kaldes for en
kvie. Oftest går den hele sommerhalvåret sammen med andre drægtige kvier på en græsmark eller eng, indtil den er omkring to år gammel, og får sin første kalv og så kan kaldes ”ko”. Om vinteren går koen med de andre køer i en stald med strøelse, hvor den kan gå frit rundt. Har den ikke en stald, hvor den kan gå frit, får den til gengæld mulighed for motion hver dag. Efter at have fået sin første kalv giver koen selv mælk i knapt et år, hvorefter den får en pause, før den kælver igen og cyklussen fortsætter. Koen får ofte 3-5 kalve, før
landmanden beslutter at lade den slagte og lade én af de yngre køer overtage pladsen i malkestalden. Kødet fra en ko smager glimrende – men er ofte ikke så mørt som kødet fra yngre dyr. Derfor bruges en stor del af koen til hakket kød, pølser og andre af de almindeligste madvarer i Danmark. De bedste dele af koen - for eksempel mørbrad og entrecôte - bruges dog som de er. Mange øvrige bøffer og stege kommer oftest fra yngre dyr som stude eller kvier.
Det kraever reglerne om økologisk kvaeg: Krav
Økologisk
Konventionel
Daglig motion
Ja
Nej
Forbud mod gensplejset foder (GMO)
Ja
Nej
Økologisk dyrket foder
Ja
Nej
På graes i sommerhalvåret
Ja
Nej
Der er også andre saerlige regler for økologisk kvaeg. Blandt andet skal der gå dobbelt så lang tid efter en medicinsk behandling, før kødet må saelges som økologisk i forhold til konventionelle dyrs tilbageholdelsestid.
Økologisk mark en sommerdag, hvor "koen sin middag i kløveren gumler".
Anderledes øko-oksekød Selv om de økologiske regler er ens for alle, kan økologisk oksekød komme fra mange forskellige typer kvaeg. Her er eksempler på nogle af dem, som man også kan støde på.
De unge okser med det gode kød For at køer skal give mælk, skal de føde en kalv om året. Kviekalvene – pigerne – vokser op og bliver selv til malkekøer. Tyrekalvene giver ingen mælk, men de bliver til gengæld til noget af Danmarks bedste oksekød, når de har vokset sig store. Tyre er stærke og kan også blive meget voldsomme. Derfor bliver de ofte studet – dvs. kastreret. Derefter lever de økologiske stude et frit liv, hvor de græsser ude i hele sommerhalvåret. Mange af dem går på engarealer rundt om i landet, hvor de hjælper med naturpleje – blandt andet i de store nationalparker ved Vadehavet og i Thy. Efter knap et par år er studene så store, at de er klar til at blive slagtet. Kødet fra dem er mørt og ofte med en lækker fedtmarmorering, og det giver nogle af de bedste bøffer, man kan sætte tænderne i.
Den lille gule ko
Kvaeget som ikke malkes
De fleste køer i Danmark er sortbrogede eller røde, men nogle steder finder man også den lille gule ko, Jersey, som giver en særlig fed og proteinrig mælk. Den er mindre end de andre køer, og derfor er kødet fra den ikke så udbredt. Nogle synes endda, at dens kød virker mærkeligt, fordi bøffens fedtkant er gul – ligesom jersey-koen selv. Sandheden er imidlertid, at kødet er særdeles lækkert og med en god fedtmarmorering, som giver en lækker kødsmag.
På Limfjords-øen Livø græsser omkring hundrede sorte Angus kødkvæg. Køerne bliver ikke malket. De græsser med deres kalve i månedsvis ude på engene, indtil kalvene har vænnet sig fra koens mælk og begynder at æde græs. Herefter græsser de unge dyr videre som de voksne dyr, indtil de skal slagtes.
Nogle få økologiske landmænd har specialiseret sig i at opfede jerseykalve, som bruges til kalvekød, som især sælges direkte til private og udvalgte restauranter, mens kødet fra malkekøerne oftest sælges som hakket kød med særlig velsmag.
Angus kvæget på Livø er blot et eksempel på de mange forskellige typer kødkvæg der findes. Hereford er rødbroget, Limousine er stor og lysebrun og Angus er mørk og uden horn. Ofte græsser de på store mennesketomme arealer som naturplejere. Nogle er så hårdføre, at de også kan gå ude om vinteren – blot de har et læskur til at beskytte sig mod hårdt vejr.
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 15
Roen breder, sig når familien Nebel sætter sig til bords.
Familien Nebels favorit med hakket oksekød Hakket oksekød er et hit hos mange familier, fordi det har mange anvendelses– muligheder og er nemt og billigt. Vi besøger en børnefamilie i Gellerup ved Aarhus for at se, hvordan de bruger det hakkede oksekød og høre om deres holdning til økologi. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH / FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Menuen står på orientalsk lasagne, og i dagens anledning er hele familien Nebel i køkkenet for at tilberede maden. Dog har Victor på to år og Rakel på fem år også mange andre gøremål i legeværelset ved siden af køkkenet, så indimellem må forældrene lægge køkkenknive og grydeskeer for at give børn, dukker og biler opmærksomhed samt løse de små konflikter, der typisk opstår i børnefamilier sidst på dagen inden aftensmaden. Både mor og far – Anna Margrethe og Richard – har fuldtidsarbejde som henholdsvis erhvervspsykolog og familiekonsulent, så madlavningen er ofte noget, der skal gå hurtigt og planlægges nøje for at få dagligdagen til at hænge sammen. Hos familien Nebel er det den ugentlige madplan, der styrer begivenhedernes gang. Typisk vil der være en dag med oksekød, 16 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
en med kylling, en vegetardag og en suppedag plus plads til improvisation og restemad. I dag står den altså på orientalsk lasagne, som er en af familiens favoritter. Opskriften stammer fra Hjerteforeningen, og den er sammen med andre opskrifter samlet i familiens egen køkkenscrapbog.
"
Vi køber også helst danske varer, fordi de ikke har vaeret 1000 kilometer undervejs. Men er lasagnen nu også hele familiens yndlingsret? ”Nej, det kan jeg ikke lide,” siger Rakel: ”Min yndlingsret er slik! Og risengrød. Og chili con carne.” (Her skal det lige tilføjes,
at Rakel med glæde spiser lasagnen, da den senere kommer på bordet). Også lillebror Victor nævner prompte chili con carne som sin livret. ”Vi er glade for hakket kød. Børnene kan godt lide det, og det er nemt og billigt,” siger Anna Margrethe.
Økologi i familien Familien køber ind en gang om ugen, ofte i den lokale Netto-butik. De går gerne efter økologiske varer, men mest når der er tilbud. Dog køber de altid økologisk frugt for at undgå giftstoffer fra sprøjtemidler. ”Vi køber også helst danske varer, fordi de ikke har været 1000 kilometer undervejs. På den måde støtter man også sit eget land og dem, der er ansat i fødevarebranchen.
Alt andet lige har jeg større tillid til at danske varer er godt behandlet,” siger Richard. ”Min far er tidligere landmand. Dengang hørte jeg aldrig nogen lovprisning af økologien fra hans side. Men det har ændret sig lidt, siden min søster og svoger har købt et økologisk landbrug, og min bror nu driver et deltidslandbrug med fritgående kødkvæg,” fortæller han. En del af familien Nebels kødforbrug kommer således fra søsterens og broderens landbrug.
”Vi har droppet at lave salat. I stedet skærer vi stave af grønt. Det vil børnene hellere have, og så får de spist nogle grøntsager,” forklarer Anna Margrethe. Hun medgiver, at maden ofte bliver lidt kedeligere, end hun og Richard var vant til, før de fik børn og eksperimenterede med stærkere krydderier og langtidsstegning.
Orientalsk lasagne
”Vi laver tit meget nem mad, fordi det kan være svært at nå det hele, hvis vi kommer sent hjem fra arbejde og børnehave,” siger hun.
”Sidst vi fik kød fra min bror, var det med et billede af koen, hvad den hed og en Det er henholdsvis beskrivelse af hvortre og seks år siden, at dan, den havde levet,” Anna Margrethe og Victor skærer grøn peber med fortæller Richard og Richard færdiggjorde sin egen lille køkkenkniv. funderer over, at hans deres uddannelser – børn aldrig har oplevet med børn og nye jobs den nære kontakt med madens oprindelse, oveni. som han selv har fra kælvinger til slagtning. Af samme grund ser de gerne natur”Da vi var studerende og på SU, lavede vi og dyrefilm med deres børn, så de får faktisk en aftale om, at når vi begyndte at respekt og forståelse for hele fødekæden. tjene penge, så skulle vi også begynde at være mere ansvarlige i forhold til at købe nogle gode råvarer. Det er jo ved at være Og så er der serveret nu!” konstatere hun og tilføjer, ”men vi I lejlighedens lille køkken breder duften bliver langsomt mere konsekvente bl.a. i sig fra kødet, der svitses i karry og ingefær forhold til at købe blandt andet økologiske og tilsættes kokosmælk. Nu skal kødsovsen varer.” i ovnen i lag med lasagneOg så er klokken plader. blevet halv seks. Vi er glade for Både mad hakket kød. Børnene kan Victor, der og børn har har sin egen været en tur godt lide det, og det er lille køkkenoppe på kogenemt og billigt kniv - ikke punktet, men for skarp og nu er familien ikke for sløv samlet omkring - skærer peberfrugter, agurker og gulerødspisebordet og en salig ro breder sig, mens der. Også Rakel har meldt sig på køkde spiser og nyder maden og hinandens kentjansen igen. Begge børn kan nemlig selskab. Mad handler nemlig også om godt lide at hjælpe med grøntsagerne. samvær og stemning.
"
400 g hakket oksekød 1 ½ spsk grøn karrypasta (mindre til børn) 1 løg 2 peberfrugter 1 fed hvidløg 1 ds flåede tomater 2 dl kokosmælk Salt & peber 1 spsk olivenolie 12 ovnklare lasagneplader 60 g revet ost 1 bdt forårsløg - Svits oksekødet i en gryde med karrypasta. - Skær løg og peberfrugt i tern og hak hvidløg og ingefær. - kom det i gryden og svits det sammen med
›› Vaelg fedtprocent efter hvad du skal spise
kødet.
Fedtprocenten i hakkekød har betydning for, hvad kødet er velegnet til. Det er f.eks. vanskeligt at tilberede en saftig hakkebøf af hakkekød med en fedtprocent på 3-6%, og omvendt er der ingen grund til at bruge 18% hakkekød til gryderetter.
Hvis man vil undgå for fede retter, er det en god idé at vælge blandt de magre varianter, når man laver gryderetter. Her kan man nemlig ikke altid hælde fedtet fra bagefter, og saucen vil jo sørge for, at kødet ikke bliver tørt men stadigvæk vil være saftig.
En tommelfingerregel kan være at vælge de magre varianter til gryderetter og de lidt federe til stegeretter.
Husk at hakket kød skal være gennemstegt.
- Tilsæt hakkede tomater og kokosmælk og lad det simre i 10-15 min. - Krydr med salt og peber. - Smør et ildfastfad med olie og fordel kødsovs og lasagneplader lagvis. - Drys med revet ost, og bag lasagnen ved 200°C i 35-40 min. - Pynt med snittede forårsløg og evt. koriander ved serveringen.
Og man behøver ikke være bange for det fede hakkekød, for en stor del af fedtet bliver stegt af under stegning på panden. Hvis man ikke ønsker fedtet, skal man bare hælde det af panden, når stegningen er færdig og lade være at anvende det til sauce.
Se flere opskrifter med hakket oksekød på: www. friland . dk
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 17
Fif til en fornuftig økonomi med økologi Det behøver ikke vaere dyrt at leve økologisk, men det kraever måske, at man laegger sine indkøbs- og madvaner lidt om. Her får du en håndfuld gode råd til hvordan.
1. Saesonens grøntsager Spis årstidens frugt og grønt. De er ofte billige. De er desuden friske og har den bedste smag og det højeste indhold af vitaminer og mineraler. Samtidig får man større variation i kosten, når man ikke bruger de samme grøntsager året rundt. På Fødevareministeriets hjemmeside www.altomkost.dk finder du en guide til, hvilke grøntsager der er i sæson.
2. Et godt basislager Oparbejd et basislager af økologiske råvarer som mel, kornprodukter, havregryn, ris, pasta - og kartofler, rodfrugter og mælkeprodukter. Udvalget vokser hele tiden i supermarkederne, og priserne nærmer sig i mange tilfælde de konventionelle varer og kommer tit på tilbud.
3. Kød med omtanke Økologisk kød er ofte dyrere end ikke økologisk kød, fordi produktionen er dyrere. Men med lidt omtanke kan du stadig få kød på bordet og styr på pengepungen. Bland f.eks. grøntsager i kødfarsen, så den strækker længere. Lær at bruge de billigere udskæringer af dyret til f.eks. en gryderet, så vil der også være råd til de dyrere kødstykker en anden dag.
4. Det daglige brød Der er mange penge sparet ved at bage sit eget brød, og det er faktisk meget let og en stor tilfredsstillelse, når du først finder rytmen. Lav f.eks. en langtidshævet dej, som kan røres sammen om aftenen og bages næste morgen. Bag gerne groft. Det er sundt og holder dig bedre mæt.
5. Planlaeg og undgå madspild Hvis du laver en madplan, får du overblik over hvilke råvarer, der skal bruges i ugens løb. Det letter dine indkøb, så du både sparer tid og penge samt undgår at smide mad ud. Husk også at genbruge madresterne fra dagen før. Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at alene ved at undgå madspild kan en gennemsnitsfamilie spare 10.000 kr. om året. Læs mere i artiklen side 5-6 i denne avis.
18 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
Spis årstiden – for økonomien og økologiens skyld Med saesonens økologiske varer får du ikke kun velsmagende mad på bordet, men også renere råvarer, mere natur og dyrevelfaerd for pengene. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH / FOTO: JAKOB JENSEN
Vi danskere bruger under 10 procent af vores indkomst på madvarer, hvilket er meget mindre end forbrugerne i andre sammenlignelige lande. Alligevel vil vi altid gerne bruge lidt mindre og få lidt mere for pengene. Det kan faktisk godt lade sig gøre, også med økologiske varer, selvom de ofte er dyrere end ikke-økologiske varer, hvilket ganske enkelt skyldes, at de er dyrere at producere. Men når det er sagt, så behøver det ikke at være dyrt at spise økologisk mad. Der er nemlig mange penge at spare ved fx at spise årstidens råvarer, udnytte alle kødudskæringer på dyret og undgå madspild. Lige nu er det efterår. Det betyder sæson for rodfrugter, der egner sig perfekt som mos eller bagt i ovn til en simreret lavet på f.eks. bov. Eller hvad med at lave en rødbedesuppe, kogt på kødben. For ikke at tale om, at udnytte årets æblehøst til en omgang æbleflæsk. Mulighederne er mange. Som inspiration bringer vi en opskrift på pulled pork lavet af nakkesteg.
Økologi er mere end mad Når du køber økologisk ind, får du ikke kun mad på bordet. Økologisk Landforening har listet en række fakta om, hvad du også får for pengene. Her får du den forkortede udgave. Med økologisk mad er du for det første sikker på, at der ikke er sprøjtegifte i dine fødevarer. I Danmark blev der i 2010 i Fødevarestyrelsens kontrol fundet rester af sprøjtegift i 55 procent af ikke-økologisk frugt og grønt. Samme år blev der fundet rester af det ikke-økologiske landbrugs sprøjtegifte i 25 procent af de boringer, som danske vandværker får vand fra. Ved at købe økologisk bidrager du således til, at vi også i fremtiden kan drikke rent vand fra hanen. Ved at vælge økologi slipper du desuden for madsminke. I ikke-økologiske fødevarer må industrien bruge 370 forskellige
tilsætningsstoffer: Farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer osv. I økologiske fødevarer må der kun bruges 49 naturlige tilsætningsstoffer.
Mere natur og dyrevelfaerd Økologi er bedre dyrevelfærd for pengene. Når man ikke presser dyr og planter til at vokse, men giver dem mulighed for at leve naturligt, koster det mere. Økologiske husdyr skal have adgang til udearealer, de har bedre plads i stalden og skal have grovfoder. Det giver sundere dyr og et langt mindre medicinforbrug, herunder antibiotika, som kan give problemer for menneskers sundhed i form af multiresistente bakterier. Økologi er også mere natur for pengene. I gennemsnit er der 30 procent flere vilde fugle, harer og andre dyre- og plantearter på og rundt om økologisk dyrkede arealer, end der er, når landbruget ikke er økologisk. Se Økologisk Landsforenings uddybede liste på www.økologi.dk.
›› Slavemad er in Pulled pork er navnet på en amerikansk langtidsstegt grillret, der i disse år tager det danske land med storm, drevet af grillenthusiaster og desuden kendt som fyld i gourmetburgers. Men selvom det er en af de klassiske amerikanske grillretter, kan pulled pork også laves i ovn. Det siges, at retten stammer fra kolonitiden, hvor slaverne lagde kødet på grillen allerede om morgenen, så maden var klar, når de kom trætte hjem fra bomuldsmarkerne. Pulled pork er lavet af nakkesteg, som er en af de billige udskæringer på grisen.
Pulled pork
i burgerboller med coleslaw TEKST: TRINE LECKBAND LAUSTSEN / FOTO: JØRN LAUSTSEN
4 personer 1 nakkesteg uden svaer (1600 g) Tør rub: 1 spsk brun farin 1 spsk paprika 1 spsk salt 1 /2 spsk cayennepeber 1 tsk sennepspulver 1 /2 spsk kvaernet sort peber
Dressing: 1,5 dl graesk yoghurt 10% 1 spsk mayonnaise 1 tsk citronsaft 1 tsk sukker 1 tsk Dijonsennep Salt og kvaernet peber
Coleslaw: 200 g fintsnittet spidskål i strimler 200 g gulerødder, groftrevet eller i tynde skiver
Tilbehør: Burgerboller
Tilberedning:
Bland ingredienserne til den tørre rub sammen. Vend nakkestegen i den tørre rub Gerne natten over. Kom den tørmarine– rede nakkesteg i en stegepose, der passer og prik huller i posen. Kom den i et ovnfast fad og steg den 4 timer ved 150ºC. Eller 9 timer ved 90ºC. Bland ingredienserne til dressingen sammen. Vend den sammen med spidskål og gulerødder. Må gerne traekke på køl et par timer. Når stegen er faerdig åbnes posen, og man tager 2 gafler, og river det møre saftige kød fra hinanden, samtidig med at man blander det i den sauce og marinade, der er i bunden af fadet. Serve`r kødet med coleslaw og lune burgerboller.
Tip:
Rester fra stegen kan spises lunt vendt på en pande med kartofler og grøntsager til biksemad.
Kender du maerkerne? Naesten alle danskere, hele 98 procent, kender det røde Ø–maerke, mens kun lidt under halvdelen, 48 procent, kender EU's grønne økologimaerke - formet som et blad. Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet i år. Vi foretog vores egen undersø– gelse i Aarhus. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH FOTO: NIELS AAGE SKOVBO
Sergiu Brumar, ingeniørstuderende: Det grønne blad? ”Nej, det ved jeg ikke, hvad betyder.” Det røde Ø? ”Ja, det betyder, at en vare er økologisk, at dyrene har det bedre og at f.eks. køerne kommer på græs.” Går du efter mærkerne? ”Jeg køber gerne økologisk, men det kommer lidt an på, hvilke varer det drejer sig om. Jeg køber altid økologisk mælk. Det smager meget bedre.” Lise Høgsberg, pensionist: Det grønne blad? ”Nej, tja, er det et eller andet med EU?” Det røde Ø? ”Ja, det er økologi!” Går du efter mærkerne? ”Jeg kigger efter prisen – jeg går mere efter økonomi end økologi.” Sanne Lyngs, matematikstuderende: Det grønne blad? ”Nej, det har jeg aldrig set før.” Det røde Ø? ”Ja, det kender jeg. Det står for økologi, at dyrene har bedre vilkår, og at der ikke er brugt sprøjtemidler.” Går du efter mærkerne? ”Kun når jeg køber havregryn, det spiser man meget af som studerende. Men generelt vil jeg godt betale lidt mere for kvalitet.” Sebastian Lund, arbejdssøgende: Det grønne blad? ”Jeg forestiller mig, at det er noget med europæisk samarbejde om økologi. Det resonerer jeg ud fra stjernerne, der danner et blad.” Det røde Ø? ”Det danske økomærke!” Går du efter mærkerne? ”Ja, jeg køber forholdsvis meget økologisk, når jeg har penge til det. Jeg tror, det er bedre kvalitet, og at produktionen sker med større opmærksomhed. Det er jeg villig til at betale for.”
20 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
Mærker garanterer økologi Det vrimler med maerker på de fødevarer, vi køber, men hvis du går efter økologi, er der mindst e`t, du bør kende, nemlig EU's økologimaerke, som skal vaere på alle fødevarer, der bliver solgt som økologiske. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH
Det røde, danske Ø-mærke er næsten ligeså kendt og troværdigt som Dannebrog. Mærket blev indført i 1989 og garanterer, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Det er imidlertid frivilligt at anvende Ø-mærket, så nogle gange kan man se økologiske varer med et udenlandsk mærke f.eks. det svenske KRAV-mærke, der er en pendant til det danske Ø-mærke, men uanset mærke så skal økologiske fødevarer som minimum overholde EU’s økologiregler til økologisk jordbrug.
Siden 2010 er det obligatorisk at anvende EU’s grønne økologi-logo på mærkningen af økologiske fødevarer, der pakkes eller mærkes inden for EU. Når det gælder fødevarer vil du derfor aldrig se den røde Ø-mærke uden EU’s grønne blad ved siden af. Når du køber en fødevare, der er mærket med EU’s økologimærke og/eller Ø-mærket, så ved du altså, at produktet er kontrolleret og opfylder EU’s regler, hvad enten det er en kotelet fra Danmark eller kaffe fra Sydamerika.
DK-ØKO-100 Danmark Jordbrug
Når du ser mærkerne på fødevarerer, skal det røde Ø-mærke være ledsaget af teksten statskontrolleret økologisk. Og under det grønne blad skal der stå et nationalt kodenummer.
Laila og Steen Hammershøj, sygeplejerske og ingeniør med børnene Magnus og Amalie: Det grønne blad? ”Nej, det kender jeg ikke,” siger Laila, mens Steen mener, at det er EU’s økologimærke. Det røde Ø? Hele familien kender det røde Ø. Går I efter mærkerne? ”Ja, vi køber så meget som muligt økologisk, siger Laila. ”Og det er træls – sådan noget med korn og fuglefrø,” tilføjer Magnus med et skævt smil. Steen og Laila fortæller, at de ud over at købe økologisk varer også dyrker deres store grund økologisk. ”Vi holder bier og ved, hvor vigtigt det er at undgå sprøjtemidler, for at de kan overleve, og naturen er så mangfoldig som muligt. Vi er også glade for, at markerne omkring os er sprøjtefrie,” siger de.
Mini leksikon Økologi og landbrug er fuld af mærkelige ord. Her er forklaringen på nogle ord, man ofte støder på.
Bælgplanter Disse planter er selve forudsætningen for, at det økologiske landbrug kan drives uden kunstgødning, idet bælgplanterne er i stand til at hente det livsvigtige kvælstof ned fra luften og gøre det brugbart for andre planter. Bælgplanterne omfatter bl.a. ærter, kløver og lupin. Dybstrøelse En dyrevenlig måde at holde dyr på stald. Hver dag strøs et nyt lag halm ovenpå den gamle halm på staldgulvet, og dyrenes afføring forsvinder derfor ned i dybden, hvor det begynder at kompostere, mens der hele tiden ligger frisk og tør halm øverst. Laget af halm bliver dybere men synker efterhånden også sammen. Om foråret køres den komposterede halm og gødning ud på markerne. Ensilage Græs, korn eller andre planter som høstes grønt og pakkes lufttæt, hvorefter det syrner og kan holde sig, indtil det bruges som foder til kvæg eller svin. Farehytte En hytte på marken, hvor soen bor, mens den farer (føder) og i de første uger, mens dens grise er små. Fravænningsperiode Den tid, hvor en gris eller en kalv er afhængig af at få mælk fra soen eller koen og skal vænne sig til at få fast føde. Økologiske smågrise har oftest 7 uger sammen soen, inden de skal klare sig selv. Da køer typisk bruges til mælkeproduktion får økologiske kalve ofte kun et døgn alene sammen med koen for at få råmælk. I 3 måneder herefter får de dog stadig koens mælk – i en periode af sutteflasker. GMO Forkortelse for Gen-Modificerede Organismer, dvs. dyr eller planter, hvor arveegenskaberne er ændret gennem gensplejsning. Teknikken må ikke bruges i økologisk landbrug heller ikke til foder. Et økologisk kontrolmærke er indtil videre den eneste sikre garanti for, at en fødevare er helt fri for GMO. Grovfoder Dyr har ligesom mennesker godt af at spise fibre, som giver maven noget at arbejde med. Derfor er der krav om, at alle økologiske dyr
skal have grovfoder. Det er en vigtig forbedring for grisene, som i konventionel produktion primært får foder, som får dem til at vokse hurtigt – men som ikke giver maven så meget at arbejde med. Grovfoder kan f.eks. være græs, hø, ensilage, grøntsagsrester eller rå gulerødder. Gylle En blanding af dyrenes faste afføring og urin. I gamle dage var de adskilt, men med spaltegulvene er gyllen blevet den almindeligste form for naturlig gødning. En del økologiske svineproducenter bruger i stedet dybstrøelse. Halekupering Afskæring af en del af halen hos dyr. Hos grise foretages halekupering for at modvirke, at grisene i kedsomhed bider hinanden i halerne. I økologisk landbrug er halekupering forbudt, blandt andet fordi halebid anses for et symptom på, at grisene trives dårligt. Derfor har økologiske grise hale – oftest med krølle på. Løbegård Når økologiske grise er ca. 7 uger gamle, kommer de ofte på stald, men skal fortsat have adgang til at gå ud i frisk luft. Derfor er der typisk en løbegård udenfor stalden. Her kan grisene gå ud, når de trænger til frisk luft. Kvælstof Stof som er nødvendigt for både planter og dyr. Planterne kan kun få kvælstof på to måder: 1) Kunstigt gennem en energikrævende kemisk proces eller 2) naturligt af bælgplanterne, som trækker det ned i jorden fra luften. Da økologiske landmænd ikke må bruge kunstgødning, er de henvist til at klare sig med den kvælstof, bælgplanterne giver. For store mængder kvælstof (nitrat) i jorden giver risiko for nedsivning til grundvand og vandløb. Orne Voksen hangris, som ikke er kastreret. En kastreret hangris kaldes i stedet en galt. Polt En fravænnet hungris, som endnu ikke er blevet drægtig
stammer oprindelig fra Pyrenæerne og benyttes ofte af økologiske svineproducenter til at passe på smågrise på friland. Hunden bor på marken sammen med grisene og holder ræve og andre rovdyr på afstand. So En hungris som har fået sit første kuld grise. Mens hungrisen er drægtig med sit første kuld grise, kaldes den en gylt. Spaltegulv Et staldgulv hvor grisenes afføring løber ned igennem nogle spalter. Her blandes urinen (ajlen) med den faste gødning og bliver til gylle, som opsamles i en gylletank. Gulvet sparer landmanden for meget arbejde, men er ikke så rart for grisen at opholde sig på i længere tid. I økologisk svinehold må spaltegulv kun benyttes på en mindre del af staldarealet. Strøet leje Dyr foretrækker ligesom mennesker at ligge blødt, når de sover. Derfor er det et krav til økologiske stalde, at der er strøet halm, savsmuld eller lignende på gulvet, så dyrene kan indrette en slags seng, hvor de kan ligge blødt og tørt. Sølebad Et vandhul hvor udendørs grise kan køle sig i sommervarmen og smøre sig ind i mudder, som virker som beskyttende solcreme. Om sommeren skal økologiske grise have adgang til et sølebad eller evt. et brusebad til at afkøle sig med. Tilbageholdelsestid Når et dyr har fået medicin, går der ofte en periode – tilbageholdelsestiden – hvor dyrets kød ikke må sælges. Perioden skal sikre mod, at der stadig er medicin i kødet. Økologiske dyr har dobbelt så lang tilbageholdelsestid som konventionelle dyr. Hvis økologiske dyr slagtes inden den dobbelte tilbageholdelsestid er overstået, må deres kød ikke sælges som økologisk. Find flere ordforklaringer på www.friland.dk
Pyrenæerhund En stor hunderace med tyk hvid pels. Hunden
Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 21
AF
TEKST: SHANE BROX / FOTO: KAMILLA BRYNDUM
n herlig efterårsdag stod Petrunella Polt og Orla Orne og kiggede hinanden dybt i øjnene. De var smaskforelskede og ville gerne stifte familie. ”Jeg drømmer om to grisebasser,” sagde Petrunella og lod halen danse om sig selv. ”En dejlig drengebasse og en perfekt pigebasse.” ”Men så skal vi også have en grisebasse-passer,” gryntede Orla Orne, ”og det skal være en rigtig nanny,” sagde han insisterende. Orla Orne var en rigtig guldgris, der havde gjort det godt i internationale svineaffærer og avlskonkurrencer. Straks Petrunellas mave var begyndt at vokse, satte de en annonce i Den Lyserøde Avis og i Svineavlernes Dagspresse. Der gik blot et par dage, og så ankom det fineste brev til svinestien. Det var håndskrevet med bølgende guldbogstaver på det fineste silkepapir. Det gik hurtigt op for Orla Orne, at brevet var fra en ægte prinsesse, sådan en med blåt blod i årerne. Hun var netop blevet skilt fra sin mand og havde brug for et arbejde.
Orla Orne var meget tilfreds med ansøgningen og sendte bud efter prinsessen. ”Hvor skal Fru Polt fare?” spurgte prinsessen, straks hun var ankommet. ”Det skal hun i sin egen hytte,” svarede Orla Orne. ”I en hytte!” hvinede prinsessen og rynkede på sin fine lille næse. ”Hvis det forventes, at jeg skal passe de små, så skal der finere halm i stien!” Orla Orne ville gerne vise sig fra sin bedste side, så han befalede straks, at der skulle bygges det fineste slot i stien med guldtårn og glimmervinduer! Udenfor skulle der plantes det saftigste kløver og blødeste græs. Kun det bedste var godt nok til hans kære so og de kommende grisebasser. Endelig kom dagen, hvor Petrunella Polt skulle føde. Hun vraltede ind på sit nye slot og lagde sig til rette på den smukkeste seng af tornløse roser og dun fra franske ællinger. Alt dette på ordre fra prinsessen, som havde bedre forstand på, hvad der var fint og ikke fint, end grisene havde.
Førstefødte var en lille drengebasse. Derefter kom en pigebasse. Det var fuldstændig, som Petrunella Polt havde ønsket sig, og hun tænkte, at det var lidt af et svineheld! Men så bemærkede hun pludselig, at der stadig var noget, der rumsterede inde i hendes mave. ”Atjuu!” lød det, og en lille efternøler kom til verden med et kæmpe nys. Det var endnu en drengebasse. ”Uha, han er en rigtig efterforkøler!” hvinede prinsessen. ”Han må ikke komme ud i legefolden og smitte de andre. Han skal tilses af en læge med det samme!” ”Kan han ikke bare få lidt hostesaft og noget grisebasse medicin?” spurgte Orla Orne. ”Er du tosset!” udbrød prinsessen og rystede voldsomt på hovedet. ”Sådanne fine øko-grise som jer må ikke bare tage medicin uden først at tale med en læge. Der er en streng hofetikette for den slags, som skal følges til punkt og prikke, ellers bliver man frosset ud af det fine selskab.”
Den bedste læge i landet kom galloperende på sin pony og gav den lille forkølede grisebasse en lille trynefuld medicin. ”Du må love ikke at blive syg igen, for så taber du din øko-titel,” sagde lægen til grisebassen.
”Det skal jeg nok sørge for ikke sker,” afbrød prinsessen. Hun fik straks lavet et halstørklæde af lamauld og strudsefjer og bandt det rundt om grisebassens hals. ”Jeg vil passe på dig, så du aldrig mere bliver syg. Du skal nok vokse op til at blive en fin avlsgris, som dine forældre kan være stolte af,” sagde prinsessen.
Således gik det til, at rigtige prinsessebasse-passere passer på, at små økogrise ikke får for meget medicin, og at det bacon, der havner på din tallerken hver søndag morgen, således er af den bedste og mest eventyrlige kvalitet.
Hvis du vil se mere af Shane og nogle frække kyllinger så klik ind på www.youtube.com/user/shanebrane
Laes historien på naeste side
Alle øko–grise skal have en specialbygget fold at føde i. Byg en mini e`n med mig! Født i Canada og opvokset i Norge. Uddannet designer på Kunsthåndvaerkerskolen i Kolding. Efter 10 år hos tøjfirmaet Levi`s begyndte han at skrive børnebøger og medvirke i børne–tv, bl.a. i programmet Shanes Verden, hvor han skaber fantasifulde figurer og verdener ud af hverdagsting, genbrug og skrald.
Når man skal bygge grise, kan man bruge alt, som fantasien tillader e`n at finde på:
Jeg har bygget mine grise af: -
-
Runde rør eller bokse til krop. En champagneprop eller vatkugle kan vaere fin til hovedet. Fødder kan vaere alt fra vinpropper til kafferørepinde eller taendstikker, alt efter hvor stor grisen er. Vaer kreativ når du skal finde en tryne. Propper, perler eller en julesvamp – det meste kan bruges. Til ørerne har jeg brugt mosgummi, og det hele er malet med vandbaseret lak. Halen er en piberenser, der først er snoet rundt om en tuschpen for at få den rigtige krølle.
Jeg har bygget mit griseslot af: 1 juice– eller maelkekarton 1 køkkenrullerør 2 toiletrullerør 3 aeggebakke "dutter" Limpistol og glimmer rundt om vinduerne. Sprøjt lim i form af vinduesrammer på bagepapir og haeld glimmer på med det samme. Vent til limen er kold, så kan den tages af og limes ovenpå de udskårne vinduer. - Skolemaelkslåg til bunden af tårnene - Traeperler og piberensere til tårnpynt - Ispinde til port -
Til den skønne grisesti:
Selve stien med markblomster og urter er et malet skotøjsaeske–låg, som jeg har limet traepinde–rester og diverse plastikblomster på.
Kampagnen er støttet af EU og Fødevareministeriet