Ã…RSBERETNING 2009/10
Frilands formål er at fremme produktion og salg af alternativt producerede fødevarer, hvor der er taget ansvarlig stilling til husdyretik og miljø. Friland blev stiftet i 1992 som et samarbejde mellem producenter af økologisk kød og producenter af svin på friland. Siden 1999 har Friland A/S været et datterselskab af Danish Crown.
2
Et stærkt fundament til en spændende fremtid
Set fra et samlet virksomhedsperspektiv kan vi i Friland se tilbage på et rigtig godt år. Faktisk et af de økonomisk set bedste år vi indtil nu har haft. Den spareplan, vi har gennemført, viste sit værd i form af lavere omkostninger. Samtidig har vi haft succes på en stadig bredere vifte af eksportmarkeder.
af
Svineproducenterne har kontant mærket den gode økonodirektør Karsten Deibjerg Kristensen miske udvikling i kraft af stigende tillæg, som yderligere afsluttes med et højt resttillæg her ved årets afslutning. Flere markeder – og i ganske særlig grad det australske marked for Frilandsgris – giver realistisk håb om, at vi også i de kommende år kan se frem til stigende eksport. Samtidig fordeles salget nu på flere markeder, og vi har dermed gjort os mindre sårbare. Vi kan i det kommende år se frem til at øge salget af svinekød. Øget salg stiller imidlertid krav om, at vi har de varer, kunderne efterspørger, og det problem er påtrængende allerede nu. Produktionen af både Frilands- og Øko-grise skal øges markant, hvis blot vi skal kunne forsyne de kunder, vi allerede har. Her står vi overfor en udfordring, som blandt andet består i at forklare de danske pengeinstitutter, at alternativ svineproduktion faktisk er en branche i sund vækst. Den opgave bliver ikke lettere af, at netop de hjemlige forbrugere stadig er lidt tilbageholdende over for kvalitetskød, som ikke konkurrerer på lav pris. I særlig grad har forbrugernes tilbageholdenhed påvirket det eksklusive Friland
Kødkvæg og Friland Limousine, selv om sidstnævnte heldigvis nu atter er begyndt at vise fremgang. Et andet hjemmemarkedsprodukt, økologisk oksekød, har klaret skærene. Glædeligvis er der her også en stigende interesse for ungkvæg, mens salget af det største produkt, hakket oksekød, i stigende grad bæres af discountbutikkerne, hvor stadigt flere danskere lægger deres indkøb. Selv om Friland i år – samlet set – har udbetalt det højeste tillæg i virksomhedens 18-årige historie, er der således stor forskel på, hvordan økonomien opleves for leverandører af de forskellige koncepter og produktområder. Tilsvarende er der også forskel på de udfordringer, vi må tage på os i det kommende år. For okse- og kalvekødet består den aktuelle udfordring i at sikre en bedre afsætning på hjemmemarkedet, mens svineproduktionen nødvendigvis skal stige, hvis vi skal kunne forsvare vor position som den førende økologiske kødleverandør i Europa. Den fortsatte udvikling af Friland A/S kræver nytænkning, konceptudvikling og markedsudvikling. Der er i årets løb blevet sat en del nye skibe i søen, som man kan læse om på de følgende sider. Ligeledes stilles der løbende krav til primærproduktionen i form af nye regler, markedstrends m.m. Det er vigtigt, vi her er på forkant, uden at vore leverandører mister konkurrenceevnen. Derfor har vi – sammen med Dyrenes Beskyttelse – valgt at styrke vores fælles Udviklingscenter. Her skal vi optimere produktionen og udvikle nye veje. Vi står nu med en veltrimmet virksomhed med et stærkt økonomisk fundament. Derfor ser vi med fortrøstning frem mod en spændende og foranderlig fremtid. Jeg vil gerne takke alle leverandører for godt samarbejde i det forløbne år.
3
FRILAND tet Et år med stor aktivi
dører har i årets løb Mange af Frilands levan ejdet med at været meget aktive i arb kødets liv fortælle om dyrenes og meget var ne kvalitet. Aktiviteter til at øge alle rog forskellige men bid Frilands ng kri om n opmærksomhede produkter. en Olesen I september havde Karst under ces suc r sto ved Ejstrupholm ende søg be de or Åbent Landbrug, hv se de at for d he lig blandt andet havde mu e en vd ha de bå ne rne første Skovgrise, mens bø . ed igh råd til s eplad gulerods- og en halmleg lde ski Ro er ind tus te Tidligere på året besøg de se at for d he lig Dyrskue, hvor der var mu i levende live – og r ace gsr væ dk kø e forskellig det. I løbet af året efterfølgende smage på kø r landet over også har kødkvægsproducente ale SuperBest-superdelt smagsprøver ud i lok ent hus på gårdene. markeder – fulgt op af åb producenter rundt Seks økologiske svine besøg ved deres om i landet havde pænt at vejret gjorde første So’fari på trods af, premieren. sit bedste for at sabotere center var Flere økologiske produ id velbesøgte desuden værter ved de alt er og Økodag, Økologiske Høstmarked ltaget unligesom adskillige har de OPder arrangementer i CO i butikkerne, blandt andet oØk d me lse forbinde karavanen. En lidt usædvanlig for m for åbent hus havde Nikolaj Pedersen i Klelund d. 1. april, da regionalradioen DR Syd d geni samarbejde med Frilan kring nemførte en aprilsnar om s-ulv i en Jel fangsten af den såkaldte af grisehytterne.
4
rne Ambassadør-butikke spirer frem udvalg af
større Flere forbrugere skal have gspunktet for en af Frilands kød. Det er udgan ngsinitiativer på hjemårets største markedsføri r-butikkerne. memarkedet: Ambassadø ler og rådgivning får Gennem salgsmateria landet over støtte til en række supermarkeder øge deres sortiment i kampagne-perioder at t er at løfte deres salg af Frilands kød. Formåle de kan have et større så meget, at de vedvaren erne. sortiment at tilbyde kund gen af ambassadør Første skridt i udviklin ologisk kød. Under butikker har fokus på øk let et sæt markedstemaet ”Mit kød” er udvik inger af produspr føringsmaterialer, som ud res de dyr og produkcenternes engagement i erandører har lagt tion. Fire af Frilands lev skilte og posters, hvor ansigt til opskriftspjecer, er og budskaber omde præsenterer holdning og kødkvalitet. kring økologi, dyrevelfærd r butikskonsulenter ha Som et led i kampagnen over de skriftbistået butikkerne, som ud et låne særlige lige materialer har kunn ekstra mulighed impulskølere for at give giske produkfor at promovere de økolo butikken. ter med særplaceringer i arbejde sam i gt val Butikkerne er ud kke ræ en og , rne med butikskæde e alleørt mf ne gen r SuperBrugs’e rede i sommer de første kampagneuger. Senere følger butikker fra Irmaog SuperBest-kæden. De første butikker har haft kampagner for detailpakket kød, men det er Frilands mål, at ambasv sadørbutikkerne senere sel vil opskære kødet. udSenere vil konceptet blive til at udvide videt, så det kan bidrage ds produkter. sortimentet af alle Frilan
ÅRETS RESULTATER Omsætning fordelt pr. produktgruppe
Friland har haft et år med en positiv udvikling og et særdeles stærkt resultat på 11,33 mio. kr. inden skat og udbetaling af resttillæg, og det har betydet en rekordstor udbetaling af tillæg til vores leverandører. Omsætningen endte på 465 mio. kr. – en stigning på 1,1%. For både Frilandsgrisproducenter og økologiske griseproducenter startede året godt og blev i løbet af året endnu stærkere. Den største udfordring for disse producentgrupper har været mangel på råvarer til at forsyne vore kunder. Omsætningen af økologisk oksekød er på niveau med året før. Denne produktgruppe har haft gavn af den brede distribution på det danske marked. Kødkvægskoncepterne havde en vanskelig start på året med en stor omsætningsnedgang. Friland Limousine rettede sig i løbet af året så meget, at vi i den sidste del af året har indhentet det meste af det tabte. For Friland Kødkvæg betød de manglende resultater for året, at konceptet måtte justeres, så der er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, og der dermed kan rettes op på indtjeningen i det kommende år.
Økologisk Gris 43% Økologisk okse 25%
Frilandsgris 24%
Angus Kødkvæg Friland 0% Limousine Friland Trading Kødkvæg 3% 3% 2%
Udvikling i omsætning
1000 kr.
NØGLETAL
500.000
Omsætning Resultat før skat og resttillæg Udbetalt tillæg
450.000 400.000 350.000
464.925 t.kr. 11.330 t.kr. 122.630 t.kr.
Årets gode resultat har betydet, at der i år kan udbetales et rekordtillæg til leverandørerne. Der er i alt udbetalt 122,6 mio. kr. i tillæg. Det er 21% mere end sidste år og er det højeste beløb, der nogensinde er udbetalt.
300.000 250.000 200.000 150.000
RESTTILLÆG
100.000 50.000 0 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10
Regnskabsår
Endnu engang er det afsætningen på eksportmarkederne, der har trukket vækstraterne og de høje priser. Disse markeder har sikret en større risikospredning i afsætningen og dermed en større stabilitet for vores leverandører. Eksportomsætningen fra Frilands danske afdeling steg med 31%. Vores tyske datterselskab – som ved regnskabsårets udgang skiftede navn til Friland J. Hansen – har også haft et stærkt år. Omsætningen i selskabet endte på 12,6 mio. euro – en stigning på 17%. Som følge af manglen på danske råvarer stammer en stigende del af den tyske omsætning fra salg af grise, der indkøbes fra ikke-danske leverandører.
Økologisk gris Frilandsgris Økologisk okse Friland Limousine
1,25 0,50 0,05 0,65
kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg
Der er et resttillæg til fire leverandørgrupper. De økologiske svineproducenter får 1,25 kr./kg. Frilandsgrisleverandørerne modtager et resttillæg, der bliver på 50 øre/kg. Friland Limousine og Økookse startede begge året med en meget svag indtjening. I løbet af året vendte dette, så begge grupper indhentede det tabte – Økookse så der er 5 øre/kg i resttillæg, mens Friland Limousine kalve nåede at opsamle 65 øre/kg.
5
ØKOLOGISKE GRISE
ng af grise Bedre finansieri ttede i foråret at
på kødet Nyt ØKO-logo tte t at at give de
I sommer blev det beslu nyt og mere markant økologiske produkter et Øko-logo. o er, at det Formålet med at skifte log giske produkolo skal markedsføre de øk ter mere tydeligt. sender det nye logo Udover teksten “ØKO” ler via valget af farver. også meget tydelige signa i Friland ØKO-logoet Farverne lysegrøn og rød to vigtigste kontroler valgt, så de matcher de t røde danske mærke logoer for økologi, dels de gisk”, dels det nye “Statskontrolleret Økolo et lysegrønt flag med EU-logo, som består af rner. Den forkortede et blad tegnet af lyse stje betegnelsen for økologi betegnelse ”ØKO” som l, at det let kan skiftes giver yderligere den forde eller Eco, som i flere ud med betegnelserne Bio bruges som betegnelse andre europæiske lande for økologiske produkter. Økologi-logo bruges Det tidligere Friland ånden som reklamefortsat men udfases efterh ændres på de forskelmaterialer og emballage lige produkter.
ØKO
Nye forarbejdede produkter på vejd arbejdet på at
I den seneste tid har Frilan ologiske kødprodukter udvide sortimentet af øk e kødprodukter. Arbejmed en serie forarbejded d Tulip, og de første det sker i samarbejde me bacon, middagspølser produkter i serien bliver lanceres i 2011 og og minipølser. Produkterne elen og cateringsektilbydes både detailhand toren.
6
Frilands bestyrelse beslu finansiering af Friforbedre mulighederne for m til 2010 var der via lands- og Øko-grise. Fre lighed for at finansiere Danish Crown alene mu nventionelle priser, indkøb af smågrise til ko hvilket var et problem for Frilands- og Økoproducenter, som har en højere indkøbspris for grisene. Friland har nu via en økonomisk aftale sikret, at Danish Crown kan tilbyde en finansiering af grise, som svarer til de konventionelle vilkår, Øko-producenter men som for Frilands- og rpris, som de enkelte nu også omfatter den me produktionsformer har.
K ampagne for aler krøllede grisehlam er ved veje og
Med store udendørs rek rker på produkterne togstationer samt klister mæ for årets store kamkom grisehalen i centrum kød. pagne for økologisk svine temaet for ”Stem på Krølle” var ejdet af arb kampagnen, som var ud Friland. og Økologisk Landsforening ndt anbla e Kampagnen fremhæved n gode de og det kravet om grovfoder æge bev at r plads, økologiske grise ha sig på. fattede Krøllekampagnen om blade og også annoncer i udvalgte d smagsme butiksdemonstrationer fattede om prøver – som dog ikke grisehaler.
Økologiske grise Det er i år – på trods af en nedgang i slagtningerne – lykkedes at holde en omsætning, der er næsten på niveau med året før. 167 mio. kr. blev der omsat økologisk svinekød for – det er en lille nedgang på 1,5%. Det er i høj grad en kraftig efterspørgsel på eksportmarkederne, der har været med til at øge prisniveauet, således at tillægget til leverandørerne har kunnet øges jævnt hen over hele året. Omsætningsudvikling for Økogrise
1000 kr.
Samlet set har vi haft en god spredning på markederne med fire hovedmarkeder og en lang række mindre markeder, der for fleres vedkommende viser gode vækstpotentialer. Kr. 18 16
Udvikling i tillæg for Økogrise Resttillæg markedstillæg Kvalitetstillæg Økotillæg
14
180.000
12
160.000
10
140.000 120.000
8
100.000
6
80.000
4
60.000 40.000
2
20.000
0
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10 Regnskabsår
0 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10
Regnskabsår
Afsætningen har været præget af begrænsede mængder af økologisk svinekød. Salgsmæssigt har det været det muliges kunst, da efterspørgslen har været større end vi har kunnet efterkomme. Den største fremgang har været på det franske marked, hvor salget af skinker er næsten fordoblet. På det danske og engelske marked, har efterspørgslen derimod været vigende. Omsætning af danske Økogrise fordelt på markeder Irland Øvrige Italien Sverige 1% 0,5% 2% 3% UK 13%
Danmark 27%
Markedssituationen for økologisk svinekød har betydet, at tillægsniveauet har været stigende hen over året – fra 11 kr./ kg i starten af året til 14 kr./kg ved årets afslutning. Dertil kommer et højt resttillæg på 1,25 kr./kg. Der er i gennemsnit udbetalt 13,27 kr./kg i tillæg til de økologiske svineproducenter. Det er kun overgået af regnskabsåret 2006/07, og det er 4,38 kr./kg højere end sidste år. Der er udbetalt i alt 78 mio. kr. i tillæg til de økologiske svineproducenter. Godkendelsesprocenten er steget kraftigt fra 62,5 til 69,9. Denne stigning kommer ovenpå en stigning fra året før, hvor den var 57,3. På to år er det således lykkes leverandørerne at hæve godkendelsesprocenten med 12,6 procentpoint. Der har kun været slagtet 70.134 grise i året. Det er 10.000 grise mindre end året før. Første halvdel af året faldt slagtningerne til omkring 1.250 grise om ugen. Dette vendte i foråret hvor slagtningerne igen begyndte at stige, så vi ved årets slutning igen slagter omkring 1.400 grise om ugen.
Tyskland 17% Frankrig 37%
7
ØKOLOGISKE KREATURER Jerseykød til IrmJerasey, men indtil i år
Irmas kunder er glade for mælkeprodukterne, de er det først og fremmest meren 2010 fik de så har fået glæde af. Fra som tte tænderne i Jerseyogså muligheden for at sæ cerede økologisk hakkebøffer, da Friland lan hakket Jersey oksekød. a, hvor mange Jerseykødet sælges i Irm å husstande. kunder har forholdsvis sm kker á 350 g. Derfor sælges kødet i pa i IrmaDen gode smag faldt straks roint kundernes smag, og siden ret væ t duktionen har jerseykøde ejarb ret udsolgt hver uge. I efterå et kk ha k e gis øg lo e nn ko Ø der Friland hårdt på at ku d kø u se dn en ok y så d, Jerse SKE ØKOLOGISKE produktionen af jerseykø KØD FRA DAN n de he lig mu LANDMÆND flere Irma-kunder kan få kød. e nd age sm vel t de for at smage land at slagte jersey Det er ikke nyt for Fri t indgået som en del af kød, men hidtil har køde kød. Det er imidlertid det almindelige hakkede kedes, at sælge Jerseynu gennem sortering lyk kødet som en mærkevare.
Mere økologi til storkøkkenerne
restauranter og Selvom salget til danske er forholdsvist andre storkøkkener stadig et steg salget lille, er det stigende. Saml ØKOLOGISK det forløbne til foodservice-sektoren i t kke ha hvoraf SORTIMENT år med over 50 procent, rdefje tre rde gjo ud d kø ne okse- og svi dele. eresse for Der er dog stigende int skært kød samt særlige cateringprodukter – som de for eksempel færdigfor me r ha d lan Fri r. hakkebøffe derfor udviklet nye forarbejdede produkter til dt storkøkkenerne, heriblan som r, lse pø nch bacon og bru . snart ventes introduceret rsæ lt he et er Catering re sik at for og ligt marked, til ekspertisen bliver salget af get eta var denne sektor g Danish Crowns afdeling væ gk ndt andet har udgivet Stigende salg afg erun for Foodservice, som bla det mest t tsa for kvæ lke ma ender til køkkenerne. Hakkekød fra en økologisk opskriftskal at købe andre for n sse ere int n me , ød et smukt katalog over solgte oksek Der er desuden udgivet de. en stig er ger rin skæ har været præsenøkologiske ud foodservicesortimentet, som er Dansk ler na ska ing ætn afs nye rlige økologiske stand En af de teret på Dansk Caters sæ sælger økoloe ug er hv nu som , ed rning. Supermark på Foodexpo messen i He og Bilka. giske tykstegsbøffer i Føtex re år været et vigtigt Kvalitetskødet har i fle r det under betegprodukt i Irma, som sælge kse”. Det stigende salg nelsen ”Økologisk Ungo tyder, at Friland nu har af bedre udskæringer be yr som stude og kvier. bedre afsætning for ungd
8
ØKO
Økologiske kreaturer Omsætningen af økologisk oksekød var på 95 mio. kr. Det er stort set uændret i forhold til året før, men der er forskydninger i produktmixet. Især salget til discountkæderne har været med til at sikre omsætningen af økologisk hakket oksekød således, at det er lykkedes at skabe en omsætningsvækst i et ellers vanskeligt marked. 1000 kr.
Eksporten er steget med 50%, men udgør stadig en meget lille del af omsætningen. Kun godt 3% af det økologiske oksekød eksporteres. Eksporten er primært sket til Friland J. Hansen i Tyskland, som arbejder intensivt på at skabe en større eksportandel for det økologiske oksekød. Kødet er afsat til industrikunder på det tyske marked. Udvikling i tillæg for økologiske kreaturer
Kr.
Omsætningsudvikling for økologiske kreaturer
12
120.000 10
100.000
Stude på kontrakt Stude og kvier Køer ungtyre og kviekalve
8
80.000
6
60.000
4
40.000
2
20.000
0
0 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10
Regnskabsår
Regnskabsår
Salget af Økologisk Ungokse steg med 16%. I starten af året var afsætningen af kødet fortsat på et lavt niveau, men i løbet af året rettede salget sig og er kommet rigtig stærkt igen. Væksten er til dels udtryk for, at der er sket en forskydning fra billigere udskæringer til de lidt dyrere udskæringer af unge dyr. Økologisk hakket oksekød udgør fortsat langt størstedelen af omsætningen. Salget af disse produkter er steget og ligger 3% over omsætningen året før.
Mængden af slagtede køer var større sidste år end året før. Der er slagtet 15.269 køer – en stigning på 7%. Af stude og kvier blev der slagtet 5.038, hvilket er en lille nedgang. Tillægget til de økologiske kvægproducenter har ligget lidt lavere end året før. Der er udbetalt i alt 23,5 mio. kr. til producenterne, hvilket omregnet giver et tillæg, der er 63 øre/kg lavere end året før.
9
FRILANDSGRIS ilandsg rise Jagten på flere Fr t 2009/2010 stod
Australien ønsker se flere Frilandsg ri var for et år siden sta-
Eksporten til Australien d for, hvor store dig helt ny og uden vishe mover. Siden leverancerne ville blive fre være et vigtigt er Australien vokset til at e hjemmesupplement til det dansk lighed marked og samtidig en mu i fremtifor markant øget eksport danske den. Da de mangeårige kunder fortsat skal have optimal behandling, har ret Friland i hele 2010 fokuse i g nin på at sikre den stig dvendig du pro ktionen, som er nø ensali for at kunne øge Austr tid at g eksporten. Det tager do rre har svæ de øge produktionen, og fuldt ud at t lig mu det i 2010 ikke været ende efterspørgsel stig s rne opfylde eksportkunde på Frilandsgris. landsgris i Australien I dag sælges dansk Fri skinke i supermarkedsi for m af bacon og kogt kterne forarbejdes kæden Woolworths. Produ Smallgoods og sælges af virksomheden Primo tesseafdelinger og som både i butikkernes delika færdigpakket charcuteri. produkterne kun købes I begyndelsen kunne les, men efter somi delstaten New South Wa aliere fået mulighed meren 2010 har alle austr dansk Frilandsgris. for at købe kogt skinke fra langt det, Friland kan Efterspørgslen overstiger så i det kommende år levere, og der vil derfor og s for, at øge produkblive gjort en særlig indsat tionen af Frilandsgris.
10
Allerede omkring årsskifte for markant stigende det klart, at der er behov hvis både danske og tilførsler af Frilandsgris, v skal tilfredsstilles. Deraustralske kunders beho arbejdet hårdt for at for har Friland i hele 2010 isterende producenter inspirere både nye og eks smågrise og slagtetil at øge produktionen af turligvis været hjulpet svin. Dette arbejde har na jt Frilandstillæg gengodt på vej af et rekordhø nem det seneste halve år. d en velbesøgt Inspira I foråret holdt Frilan e kunne høre mere tionsdag, hvor interessered og drift i Frilandsom økonomi, dyrevelfærd var der mulighed for at produktionen. Samtidig ften Overtorp ved se produktionen på bedri og den medfølKarup. Inspirationsdagen til at skabe rog gende presseomtale bid år er flere i e øget interesse, og allered Frilandsd me g nye producenter i gan rende væ nu re produktion, ligesom fle at øge til tiv tia ini leverandører har taget . rise produktionen af frilandsg
enuen Dyrevelfærd påham r nu mu-
Alle kunder i SuperBest om dyrevelDyrevelfærd på lighed for at blive vejledt ejde med arb for s tid e ger læn er Eft færd. slagterafdelinguddannelse har alle 220 le, som er er i SuperBest nu persona kan forklare og certificeret i dyrevelfærd landsgris og Fri om fordelene ved at købe Friland Kødkvæg. renes Beskyt I samarbejde med Dy pagne i telse har Friland sat en kam Gennem n. gang i supermarkedskæde informeres cer butiksvideoer, skilte og pje mellem deres gen æn kunderne om sammenh Blandt mated. fær kødforbrug og dyrenes vel med titlen fte hæ ifts rialerne er også et opskr elfærdskonrev dy e Tr . Dyrevelfærd på Menuen perBest-butikkerne og sulenter kører rundt til Su ørelse af kampagnen, vejleder dem om gennemf 10 har kørt i to perisom frem til efteråret 20 taget i en særlig gen oder og senere vil blive juleversion.
MENUEN
12 kødretter til hele året
Kødkvæg er Frilandsgris og Friland af Dyrenes kontrolleret og godkendt Beskyttelse.
FRILANDSGRIS Frilandsgris har haft en omsætning, der med godt 91 mio. kr. ligger på niveau med året før. Omsætningen er skabt på baggrund af lidt færre solgte kilo. På trods af færre kilo har det været muligt at øge eksporten til Australien.
Der har desuden været afsat kød fra Frilandsgris til vores irske kunde Oliver Carty samt til Tulip i Tyskland, som producere bacon af Frilandsgris til Irma. Salget på hjemmemarkedet er faldet. Nedgangen kommer som følge af, at manglen på råvarer, har bevirket, at der ikke er blevet presset så hårdt på for at få gennemført salgskampagner hos kunderne. Desuden har vores store danske kunder haft et vanskeligt år.
Omsætningsudvikling for Frilandsgris
1000 kr. 120.000
Udvikling i tillæg for Frilandsgris
Kr.
100.000
5 Resttillæg 4,5
80.000
4
60.000
Smågrise Frilandsgrise tillæg
3,5 3
40.000
2,5
20.000
2 1,5
0 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10
Regnskabsår
1 0,5
Omsætning af Frilandsgris fordelt på markeder Australien 18%
Tyskland 1%
Irland 1%
Danmark 80%
Eksporten udgør i det afsluttede regnskabsår over 20% af omsætningen af Frilandsgris. Den australske eksport har betydet, at der er eksporteret fire gange så meget i det forløbne regnskabsår, som der blev året før. Afsætningen til Australien af midterstykker og skinker har udviklet sig positivt hen over året. Kunden Primo Smallgoods har ikke fået de mængder, de kunne ønske sig, men der er stor tilfredshed med det, der er blevet leveret.
0
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10 Regnskabsår
Den gode situation på eksportmarkederne har også afspejlet sig i tillægget til Frilandsgris, som er steget i løbet af året, og er endt med et rekordhøjt tillæg på 3,70 kr./kg. Dertil kommer præmien for smågrise, som omregnet udgør ca. 18 øre/ kg. Endelig kan der i år udbetales et resttillæg på 50 øre pr. kilo godkendt Frilandsgris. Der er i gennemsnit udbetalt 3,76 kr./kg til de godkendte grise – en stigning på 97 øre. Det er et tillæg, der ligger langt over, hvad der nogensinde tidligere har været udbetalt. Totalt er der udbetalt 19,8 mio. kr. i tillæg til Frilandsgrisproducenterne i løbet af året. Slagtningerne af frilandsgrise faldt frem mod august til godt 1.400 slagtninger om ugen. Mod slutningen af regnskabsåret er slagtningerne dog igen steget og ligger ved regnskabsårets afslutning på knap 1.700 slagtninger. Totalt er der slagtet 82.200 grise, hvilket er en nedgang på 5%. Der har dog været det samme antal kilo til rådighed, da grisene i gennemsnit har været lidt større. Godkendelsesprocenten er faldet med 0,52 procentpoint til en godkendelsesprocent på 75,9.
11
KØDKVÆG Danmarks første Wag yu-slagtning
delig resultat, da Fire års forarbejde gav en gtning blev gennem-sla Danmarks første Wagyu n Friland Takuzakura ført den 23. april. Stude kr. incl. moms – den San blev solgt for 74.330 slagtekvæg. Køberen hidtil højeste pris for dansk nau fra restaurant var kokken Francis Carde havde opfordret til at Umami, som oprindelig ktion af Wagyukvæg. etablere en dansk produ lle fedtmarmorering Takket være sin specie ske Wagyuog smag regnes det japan de mest kvæg for at være blandt den. eksklusive kvægracer i ver ng Frilands voksende besætni til af Wagyukvæg har huse hos kødkvægsproducent Søren Vester i Finderup og er baseret på d befrugtede æg, som Frilan ti lag v 08. Æggene ble importerede fra USA i 20 gracer. rugemødre fra andre kvæ n af det højt estine tio Gennem introduk Friland at bidrage til merede oksekød ønskede rksomhed på kødkvaat øge danskernes opmæ ød fra forskellige racer. litet og forskelle på oksek Wagyu-kødet vakte da Vurderingen og salget af talt af den samlede også stor opsigt og blev om magasiner. dagspresse og en række fag es den danske beed øg Den 9. oktober for stand af Wagyu med yderligere en kviekalv, Friland Kokiana Loku, som blev den første wagyu-kalv med en dansk Wagyu som mor.
12
Justering af t kødkvægskoncep ceret netop ved
Friland Kødkvæg blev lan n, og det er nok en af indgangen til finanskrise det luksuriøse oksekød årsagerne til, at salget af bitionerne. Deraldrig nåede at opfylde am dvendigt at tilpasse for blev det i sommer nø lance mellem udbud konceptet, så der blev ba skærpedes, så det nu og efterspørgsel. Kravene er samt dyr af blandikke længere omfatter kø blev også sænket, og ingsrace. Vægtgrænserne g udgik helt. Endelig konceptet Angus Kødkvæ alen med leveranvalgte Friland at opsige aft e var afsætning for. De dører af dyr, som der ikk at levere til Danish har i stedet fået tilbud om t. cep Crowns nye kødkvægskon r nu er bedre de at Ændringerne betyder, efterspørgsel, og d bu sammenhæng mellem ud dre økonomi be en tes og der derfor kan forven tyder ændringerne, at i konceptet. Samtidig be ører nu atter opfylder samtlige Frilands leverand økologiske eller godkravene til at være enten lse. kendt af Dyrenes Beskytte
største Limousine er degsrnace r, som danske
Blandt de mange kødkvæ r gående på markerne, kødkvægsproducenter ha den mest udbredte. er Limousineracen klart ligt, at Limousine Derfor er det også natur Friland har flest er den kødkvægsrace, som e repræsenterer over tre slagtninger af. Limousin g, Friland får slagtet. fjerdedele af det kødkvæ limousinekødet er Den største kunde til glade for kalvekød fra Irma, hvor kunderne er af oksekødet sælges Limousine. Hovedparten SuperBest. som Friland Kødkvæg i
KØDKVÆG Friland Limousine
Omsætningen af Friland Limousine blev på 10,7 mio. kr., hvilket er en nedgang på omkring 12%. Især i begyndelsen af regnskabsåret var salget meget lavt, og der var en del dyr i overskud. I løbet af sommeren rettede det sig dog, således at der i det sidste kvartal har været en omsætning, der lå over niveauet for det foregående år. En del af den tabte omsætning og indtjening blev dermed hentet ind igen, og det er endog lykkedes at opnå et prisniveau, der ligger en smule højere end året inden. Omsætningsudvikling for Friland Limousine
Friland Kødkvæg 25.000
Omsætningsudvikling for Friland Kødkvæg
1000 kr. 20.000
15.000
10.000
5.000
1000 kr. 16.000
0
14.000
05/06
06/07
07/08
08/09
09/10
Regnskabsår 12.000
Omsætningen af Friland Kødkvæg har været hårdt ramt af den almindelige økonomiske afmatning, som har gjort det vanskeligt at afsætte kød, der er så højprofileret som Friland Kødkvæg. Omsætningen er faldet fra godt 19 mio. kr. sidste år til 11,6 mio. kr. i år.
10.000 8.000 6.000 4.000
Udvikling i tillæg for Friland Kødkvæg
Kr.
2.000
4,5
Race Krydsning
0 95/96
96/97
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
07/08
08/09
09/10
4
Regnskabsår 3,5
Udvikling i tillæg for Friland Limousine
Kr. 8 7
3 2,5
Resttillæg Kontrakttillæg
2
Variabelt tillæg
6
1,5
5
1 0,5
4
2007/08
2009/10 Regnskabsår
2 1 0
2008/09
0
3
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10 Regnskabsår
Der er slagtet 1.208 godkendte Limousine kalve til konceptet. Det er lidt færre end året før – en nedgang fra 1.284 dyr. Det gennemsnitlige tillæg, der har været udbetalt, har – med 3,66 kr./kg til godkendte Limousinekalve – været 8 øre højere end året før.
Tillægget har hele året ligget på et lavt niveau. Første halvdel på 75 øre/50 øre for hhv. renracede kødkvæg og krydsninger og sidste halvdel på 1 kr./75 øre. Udfordringerne for Friland Kødkvæg har betydet, at der ved slutningen af regnskabsåret er blevet rettet til i konceptet og leverandørskaren, således at udbud og efterspørgsel kommer i balance. I det seneste regnskabsår er der slagtet og godkendt 2.715 kødkvægsdyr, og det forventes til næste år, at dette tal vil blive reduceret til omkring 1.300 dyr.
13
EKSPORT under En million discount-k ad fik økologisk grill-m en million
Omkring tyskere kan i sommer have hygget sig ved havegrillen med dansk svinekød fra Friland J. Hansen. De havde købt økologiske marinerede nakkekoteletter i en Aldi, som havde blandt andet discountkæd ilbud. dem som et særligt grill-t æderne kom i stand ntk Kontakten til discou i Tyskland. Der blev gennem Danish Crown ere nakkefilet, som indgået en aftale om at lev hed skar op og som irk en tysk forarbejdningsv v leveret til discountmarinerede, inden de ble kæderne. v det anslået, at alene Som udgangspunkt ble 0 tons nakkekoteletter, Aldi ville kunne aftage 10 lært, og den samlede men produktet var popu re på 160 tons kød. I levering endte med at væ utikker over en milalt aftog de tyske discountb nne sommer. lion nakkekoteletter i de
nyt navn Fejrer 10 år under lsk ab, Friland J.
Frilands tyske datterse års jubiHansen, fejrede i år sit 10 irksomkø læum som økologisk dv i år tet stif hed. Selskabet blev t nk spu tid t 2000 og var på de b ska sel els Europas første hand økologisk som alene handlede med ts be stifter, kød. I 2006 solgte selska t til Friland. For Jürgen Hansen, selskabe om samme selskab, fik at markere, at der er tale tidig med at navnet firmaet i år nyt logo, sam rmarktungsgesellændredes fra J. Hansen Ve J. Hansen GmbH. schaft GmbH til Friland
14
Køb og salg af kød i hele Europa b Friland J. Hansen
ska Frilands tyske handelssel europæiske marked for t de på ller spi tig er en vig sælge dansk økologisk økologisk kød. Udover at Tyskland, Italien og svinekød i blandt andet tterselskabet også at Grækenland, forsøger da købe svinekød fra sikre forsyningerne ved at . Som en særlig niche andre lande end Danmark også med tysk økologisk handler selskabet i Kiel dre europæiske lande. fjerkræ, som sælges til an køber tyske grise men Friland J. Hansen ind rt af 200 grise fra har også en ugentlig impo de leverancer af Østrig, og aftager de spiren lands polske datterøkologisk svinekød fra Fri selskab, Friland Polska. ologisk svinekød til Efterspørgslen på øk i blandt andet Italien forarbejdning er stigende at produktionen stadig og begrænses nu kun af, kød til Grækenland, er for lille. Salget af svine ejde med Danish gennemføres i tæt samarb r, og har i forbavsende Crowns italienske konto re økonomiske grad overlevet landets svæ ologisk kalkunkød til øk problemer. Eksporten af get i det forløbne år. Grækenland er endda ste
aget Sverige Friland har indt Friland med ét
Omkring årsskiftet blev det svenske slag den største aktør på kød. En ne svi k marked for økologis prone svi e aftale med 15 svensk d for sto d lan ducenter betød, at Fri lagto-s øk e nsk størstedelen af de sve glarps Ug S KL på s ninger, som nu slagte i Kalmar. svenske svine Siden aftalen med de t, har Friland producenter blev indgåe nske grise sve 0 fået leveret cirka 20 duktion af pro e om ugen. Den svensk ntrolorganisationen ko af dt svinekød er godken dog den svenske egenKRAV. Friland supplerer rt af dansk økologisk produktion med en ekspo almindeligt gældende svinekød, som opfylder de EU-regler.
eksport Friland J. Hansen GmbH
Friland J. Hansen har haft en flot omsætningsvækst på 17%. Den samlede omsætning blev på 12,6 mio. euro. Resultat før skat blev 148.526 euro. Omsætningsudvikling J.Hansen GmbH
1000 Euro 14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2006
2007
2007-08 (9 mdr)
2008-09
2009-10
Regnskabsår
Selskabet solgte i det forløbne år næsten 3.000 tons økologisk kød. Den begrænsende faktor for vækst er også her manglen på grise. Friland J. Hansen bliver derfor i stigende grad forsynet med økologisk svinekød fra andre leverandører end de danske. I det seneste regnskabsår er det således kun 13% af købet i Friland J. Hansen, der er sket fra Friland i Danmark. Friland J. Hansens omsætning fordelt på markeder Grækenland 11%
Italien 5% Holland 0,5% Danmark 4%
Østrig 3%
Friland A/S - eksport
Af Frilands totale omsætning stammer 48% fra salg på markeder udenfor Danmark. Op mod halvdelen af denne eksport varetages af det tyske datterselskab Friland J. Hansen, mens Friland i Danmark med hjælp af virksomhedens engelske salgschef står for den resterende eksportomsætning. En stor del af Frilands eksport går til forarbejdningsindustrien i de modtagende lande. De to største eksportmarkeder er Tyskland og Frankrig. På det tyske marked er salget fordelt på forskellige delstykker af økologisk gris til en bred vifte af kunder, mens eksporten til Frankrig stort set alene vedrører økologiske skinker til forarbejdningsindustrien. Salget til Frankrig sker i tæt samarbejde med ESS-FOOD i Frankrig. Storbritannien var tidligere et lukrativt marked for økologiske kamme til baconproduktion. Før og under finanskrisen faldt markedet dog meget, men vi har nu igen fået etableret et godt marked, der dog er noget mindre. Australien er på meget kort tid vokset til at blive et vigtigt marked, som nu løbende modtager containere med kamme og skinker fra Frilandsgrise. Produkterne sendes frosne med skib til den sydlige halvkugle, hvor de forædles før salg i en større australsk detailhandelskæde. I Irland afsætter Friland kamme til vores samarbejdspartner gennem mange år Oliver Carty, som blandt andet producerer bacon. Til Sverige afsættes dansk økologisk svinekød til industrien og catering sektoren. Frilands eksportomsætning fordelt på markeder (incl. Friland J. Hansen) Grækenland 4% Østrig 1% Irland 1%
Australien 8%
Øvrige 0%
Tyskland 42%
Frankrig 29% Tyskland 76%
Italien 4%
United Kingdom 10%
Sverige* 1%
*Svensk producerede grise er ikke indregnet som eksport til Sverige.
Tyskland er langt det største marked for selskabet og salget har været stigende. 76% af omsætningen skabes på dette marked. Eksporten til Grækenland udgør 11% af omsætningen, hvoraf halvdelen vedrører økologisk fjerkræ. Det italienske marked er i fremgang og er nu det tredje største marked for Friland J. Hansen med en andel på 5% af omsætningen.
15
Udviklings Udviklingscentret kom for alvor i gang
v 2010 året, hvor UdEfter et længere tilløb ble r på Friland blev til virviklingscenter for Husdy i samarbejde mellem kelighed. Centret er stiftet ttelse og allerede ved Friland og Dyrenes Besky ronom Simme Eriksen årets begyndelse blev ag n er tidligere ansat som projektleder. Ha n Økologiske De ved rer husdyrsbrugslæ og har arbejLandbrugsskole på Kalø rise i de det med Frilands- og øko-g seneste 20 år. r hans Siden hans ansættelse ha samat ret væ e gav vigtigste op Udsom , ter jek pro mensætte de e med i de viklingscentret skal arbejd mindst – sikre kommende år og – ikke søgninger til finansieringen gennem an e. nd sfo udviklings- og forskning blevet en del af en Centret er allerede nu jekter og har sammen række ansøgninger og pro ndbrug fået sin første med Videncenter for La
bevilling. monstrationslandbrug, Udviklingscentrets de september rejsegilde på Risbjerg på Fyn, holdt i n vil gøre det lettere en bygning, som i fremtide dbruget. at modtage gæster på lan
16
Skovgrisene roder – som forsøg i år
fik De første 100 Frilandsgrise rode i lov – som et forsøg – til at roskovbunden hos Frilandsp n ese Ol en rst Ka ne ducenter en fra Ejstrupholm og Carst d. rva Sø fra Poulsen Med hjælp fra Udd viklingscentret har Frilan om a Irm d me et ejd samarb et at udvikle Skovgrise, som ednyt produkt i supermark rodukkædens butikker. Forsøgsp r en kortere tionens 100 grise har ove tikker. periode været solgt i 32 bu ud, har Friland beslut Falder salget heldigt så Irma-kunderne tet at øge produktionen middag. oftere kan få Skovgris til
Forsøg med hamp til øko-grisene æproducenter har
Økologiske svine- og fjerkr det gælder om at sikre en særlig udfordring, når e. Kartoffelprotein protein i foderet til grisen gisk udgave, og raps er findes endnu ikke i økolo rke i det økologiske en vanskelig afgrøde at dy sædskifte. ter for Landbrug inte Derfor har Videncen mp, som et alternativt resseret sig for at bruge ha r godt ind i et økolofodermiddel. Hamp passe er både fibre, olie og gisk sædskifte og indehold protein. har tidligere Svenske undersøgelser en god vist, at hampprotein har i det og se, gri s fordøjelighed ho sbjerg Ri på søg for r forløbne år ha t fte kræ be re ige Landbrug yderl sig er egn er kag mp tesen om, at ha se. gri til er fod i e som proteinkild encentret i Målet er derfor nu, at Vid gscenter for Hussamarbejde med Udviklin mføre yderligere dyr på Friland skal genne forsøg med brug af hamp som fodermiddel.
dviklingscentret Udviklingscentret ha r fokus på hang rise
En af de større opgaver, som Udviklingscentret deltager i, er udvikling af en svineproduktion, hvor kastrering af hangrise ikke længere er nødvendig. Centret er allerede nu med i flere ansøgninger sammen me d blandt andet Foulum, Videncenter for Landbrug og DMRI (tidligere Slagterie rnes Forskningsinstitut). Udviklingsp rojekterne falder i to dele: Dels forsøg på at detektere og frasortere de hangrise , som lugter. Dels finde metoder i primæ rlandbruget som kan bidrage til, at fær re grise lugter – så der på længere sigt bliver mindre brug for at frasortere ha ngrise. I efteråret deltog bla ndt andet projektleder Simme Eriksen og direkt ør Karsten Deibjerg i en studietur til Holland, hvor der er erfaring med at bruge den menn eskelige næse til at finde de lugtende grise direkte på slagtebåndet. Besøget resulterede i en be slutning om at forsøge at udvikle videre på metod en i håb om også at kunne bruge den i Danm ark.
Grise giver ny energi
Svin skal bidrage til at ne dbringe verdens CO2-udledning. Det er et af målene med et udviklingsprojekt, som Ud viklingscenter for Husdyr på Friland er en del af. Projektet skal undersøge mulighederne for at holde søer i områder, hvor der dyrke s bl.a. piletræer. Idéen bag grisehold i energiafgrøder er, at grisene giver gødning til planterne, som samtidig sikrer mod nedsivn ing af næringsstoffer. Desuden giver de høje afg røder gode levevilkår for grisene. Projektet er en fortsæ ttelse af et projekt, som allerede sidste år ble v startet af Økologisk Landsforening og Viden center for Landbrug. Udviklingscentrets leder, Simme Eriksen, bidrager bl.a. i for midling en af projektets resultater.
Robuste økologiske sø
er Det første større projekt, som Udviklingscentret skal deltage i, fik i 2010 det første bevillingstilsagn. Projektet, der er ansøgt sammen med Videncenter for Landbru g, har til for mål at finde gener i andre lande s svinebestande, som kan bidrage til at danske økologiske svin bliver mere robuste og fungerer bedre i den alternative produktion. Udviklingscentret vil primært søge i Sverige og Storbritannien efter arv elige egenskaber, som specifikt egner sig til svineproduktion, hvor søer og smågr ise går på friland. Derefter er det må let at importere sæd eller avlsdy r til forsøgsproduktion i Danm ark. Projektet har et samlet budget på 1,76 mill. kr., hvoraf 160.000 kr. er egenfinansiering.
Udviklingscenter for Husdyr på Friland
Sammen med Dyrenes Be skyttelse stiftede Friland i 2008 Udviklingsc enter for Husdyr på Friland. Formålet er at ud vikle nye systemer og ny teknologi til produkti on af husdyr på friland. Det skal øge produktivit eten og dyrevelfærden med skyldig hensyntagen til miljøet og derved gøre produktionsformen mere attraktiv for nye producenter. Udviklingscentret ha r fra starten valgt at fokusere på udendørs svi neproduktion men kan principielt arbejde med udvikling af forholdene for alle landbrugsdyr på friland. I 2009 indgik centret en aftale med Risbjerg Landbrug på Fyn, som nu er demonstrationslandbrug for Udviklingsc entret. Både Dyrenes Besky ttelse og Friland bidrager til centrets drift, me ns udviklingsprojekterne primært skal finan sieres gennem offentlige tilskud samt fondsmidler.
17
Frilands Selskaber Friland A/S
Stiftet 1992. Moderselskab for de øvrige Frilandselskaber, 100% ejet af Danish Crown. Bestyrelsen er sammensat af 4 repræsentanter for ejerne samt 6 repræsentanter for leverandører af økologiske dyr og Frilandsgrise. Tager sig af indenlandsk salg af både økologisk kød og Frilandskød. Varetager desuden eksport til oversøiske markeder, heriblandt Australien, samt eksporten til nogle europæiske markeder (bl.a. de britiske øer og Frankrig).
Friland J. Hansen GmbH
Frilands tyske datterselskab i Kiel, 100% ejet af Friland A/S. Står for køb og salg af økologisk kød på en række europæiske markeder (bl.a. Tyskland, Benelux, Østrig, Spanien, Italien, Grækenland og Tjekkiet).
Friland Polska SP z o.o
Polsk datterselskab, 100% ejet af Friland A/S. Varetager indkøb af dyr fra den polske produktion af økologiske grise. Selskabet har indtil videre én leverandør. Grisene herfra leveres til Friland J. Hansen.
Friland Food AB
Svensk datterselskab, 100% ejet af Friland A/S, som varetager køb og salg af økologisk kød i Sverige.
Friland Økologi ApS
Økologisk markedsførings- og informationsselskab. Ejet 50% af Friland A/S og 50% af den økologiske producentforening Økokød F.m.b.a., som gennem selskabet gennemfører fælles kampagner for økologisk kød – støttet af offentlige tilskud og fondsmidler.
Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S
Samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S, som hver ejer 50% af selskabet. Centret igangsætter og deltager i projekter, som har til formål at udvikle produktionen af husdyr på friland. Projekterne finansieres af både private og offentlige midler.
Friland A/S Økokød Fmba
dyrenes beskyttelse
Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S
Friland Økologi ApS
Friland Polska SP z o.o
18
Friland J. Hansen GmbH
Friland Food AB
Frilands BESTYRELSE 2009/2010 Bjarne Møller
Nielli Simmelsgaard
(formand)
Advokat
Frode Flyvbjerg Kristensen
Frilandsgrisproducent
(næstformand)
Torben Langer
Økologisk mælkeproducent
Frilandsgrisproducent
Bent Korsholm
Erling Christensen
Økologisk studeproducent
Landbrugsleder, limousineproducent
Gert Ladegaard Jensen
Erik Bredholt
Økologisk svineproducent
Svineproducent, næstformand i Danish Crown
Nicolaj Pedersen
Lorenz Hansen
Økologisk svineproducent
Direktør for oksekødsdivisionen i Danish Crown
19
www.friland.dk