inform 1/13 by Danske Designere

0113

DESIGN MED ANDRE ØJNE

side 3

04 Leder

REDAKTION Helle Lorenzen Designkommunikation hl@designkommunikation.dk designkommunikation.dk

Forretningsmodel som kommunikation

Det visuelle overblik

En tryg rede til for tidligt fødte børn

Kommentar

GRAFIK Pernille W. Ferdinandsen, Stendhal Grafik stendhalunit.com FORSIDEN Betonkeramik til facader og installationer. Udvikling og design: lektor, ph.d. Anja Bache, DTU. Foto: Ole Akhøj

PERSONLIG Danske Designere rådgiver om dine muligheder og hjælper med at ﬁnde, styrke og udvikle din professionelle identitet, så designkarrieren bliver både spændende og bæredygtig – hvad enten du er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk af professionelle.

nation.dk + idi.dk

www.danskedesignere.dk

INDHOLD

inform udgives af Danske Designere, Vesterbrogade 26, 1620 København V design@danishdesigners.com 3313 7230 danishdesigners.com

06 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

ting

side 5

side 4

Leder

UNDER OMBYGNING Hvis man er en utålmodig sjæl med evig lyst til at se nyt, se resultater og vide mere, er det som at løbe panden mod en mur, når man mødes af meddelelsen ”under ombygning”. Der er så meget, vi gerne vil nå, og så kan vi jo ikke sidde der og vente. For hvad venter vi på? I Danske Designere venter vi ikke. Vi er på vej – mens vi bygger om. De første netværksaktiviteter er berammet og starter i denne måned i Aarhus, Kolding, Odense og København. Der er holdt morgenmøde om ’Designeren som leder’ – en optakt til et skræddersyet kursus i regi af Danske Designere. Kurset er den første aktivitet under temaet Professionalisering og vil blive fulgt af andre, der blandt andet tager fat på bestyrelsesarbejdet fra virksomheders og medlemmers vinkler. I februar har vi også valg til bestyrelsen i Danske Designere. Men dermed har ”under ombygning” ikke betydet ”ude af drift” på det seneste. Snarere tvært imod. DD-ombygningen indbefatter også en nyindretning af vores digitale tilstedeværelse. Vi skal indtage de digitale platforme i et nyt frisk design og med muligheder, der giver medlemmer og organisation det allerbedste udgangspunkt for dialog og udvikling. Vi skal ses meget mere såvel fysisk som digitalt. Efter bestyrelsesvalget i februar vil en ny sammensætning af medlemmer være med til at skabe balancen mellem kontinuitet og fremtidsorientering. 2013 bliver et energisk år for Danske Designere, og til at lykkes med vore ambitioner vil et tydeligt engagement fra medlemmerne give et stærkt udgangspunkt for at hente successen hjem. Det konstruktive og kreative engagement er en værdifuld driver, som jeg håber at Danske Designere kan indløse ved stort fremmøde til både generalforsamlingen og ved andre lejligheder.

Omdrejningspunktet i Danske Designere er faglighed, men ikke som en frit svævende kontur af en ballon, som er flot i horisonten, men ikke helt så brugbar i det daglige. Vores indsats vil have et operationelt fokus, og samtidig vil vi gøre en indsats for at få det sociale aspekt til at blomstre. For kender vi blot til hinanden, eller kender vi hinanden så godt, at vi for eksempel vil kunne indgå i nye partnerskaber sammen, når lejlighed byder sig?

Tenda Tenda er en serie lamper, som blev præsenteret på London Design Festival. Tenda er et resultat af designeren Benjamin Huberts forskning i og arbejde med materialer. Tenda betyder telt på italiensk og er fremstillet af materialer brugt i forskellige industrier: glasfiberstænger fra drager, lycra fra sport, tekstil fra undertøj – alle materialer er kombineret i en konstruktionsteknik fra teltindustrien.

Også de eksterne relationer er under lup. Vi arbejder på at indgå i flere samarbejder både nationalt og internationalt. Fælles for alle indsatser er her, at de skal give medlemmerne bedre service, nyere indsigt og stærkere værktøjer til både at få og løse opgaverne. Nu og i fremtiden. Det er blot noget af det, der er i vente. Selv er jeg ikke ligefrem den bedste ”venter”. Så jeg er glad for at være aktør, og jeg glæder mig til at folde mulighederne ud i det aktive Danske Designere i 2013. Godt nytår! Dorrit Bøilerehauge Direktør Danske Designere

Vola Rs1 Aarhus arkitekterne har vundet det tyske designråds fornemme designpris – German Design Award 2013 – for den affaldsbeholderen VOLA RS1, der blev sendt på markedet i 2012. Affaldsbeholderen er designet af Torben Madsen, designer mDD, chef for aarhus arkitekternes designafdeling, og er en del af RS-serien, som består af en række baderumsprodukter, tegnet for VOLA.

side 6

side 7

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet Øverst Avlskarl Gallery Brand Identity Design og Art director: Masoud Alavi, 2012 I midten DR, Brand Identity / Canal Identity / Signage Design & Creative Director: Masoud Alavi, 2005 Nederst tv. LEGO, Redesign af logo Design: Masoud Alavi, Creative Director: Kim Meyer Andersen, Kontrapunkt, 1997 Nederst th. BKF / Billedkunstnernes Forbund, Brand Identity Design og Art director: Masoud Alavi, 2011

Når grafisk designer mDD Masoud Alavi går i gang med en opgave, starter også det store og grundige gravearbejde ind i virksomhedens virkelighed. Spørgsmål, der går tæt på, hjælper designeren med at komme om bag facaden og undersøge, om fundamentet holder. AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION

Det er svært at tale om sådan noget som sjæl. Man kan godt blive lidt beklemt, begrebet er vanskeligt at indkredse og behæftet med religiøse undertoner. Ikke desto mindre er det netop sjælen i en virksomhed, som grafisk designer mDD Masoud Alavi uophørligt kæmper for at finde ind til. Ind til kernen og om bag alle de fine ord. ”Essensen af alt mit arbejde er at visualisere, hvordan en virksomhed er, og hvordan den ønsker at blive opfattet. Jeg skal hjælpe med at finde ind til det ærlige, det reelle. Det kan være svært at forklare helt konkret, hvad det er, men her er et forsøg: Når jeg ser billeder af mig selv som barn, ung og voksen, har jeg ændret mig helt vildt. Jeg ser meget forskellig ud, men der er noget, som følger med hele tiden. Selv om min visuelle fremtoning forandrer sig, og jeg udvikler mig som menneske, er der en kerne, en identitet og en rød tråd, som er Masoud. Jeg kan aldrig blive en anden. Det er, hvad jeg forsøger at grave mig ind til hos mine kunder for at finde ud af, hvem de er uanset tid, sted og forandringer.” Alt overflødigt er skåret væk Masoud Alavi har tre drenge på 18, 15 og fire år, og de to ældstes barndom og opvækst forsvandt ind i et hektisk og ambitiøst arbejdsliv. Al energi og kraft blev brugt på designet, på kontoret ude i byen, på partnerne, medarbejderne, kunderne …

side 8

”Jeg styrtede rundt og var næsten aldrig hjemme. Jeg kæmpede for hele tiden at løse opgaverne bedre end i går. Jeg kæmpede for min faglighed, for branchen og for, at mine børn skulle være stolte af deres far. Jeg kæmpede for det perfekte liv.”

”Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om designet. Der er kun mig og det arbejde, jeg brænder for.” Men så ramte bomben. Da det mindste barn var et halvt år, fik han en hjerneblødning, og i løbet af de totre måneder indlæggelsen varede, fik han to mere. ”Han har heldigvis ikke taget skade, men det var et wake up call af de store. Man kan ikke være en far, der hele tiden er væk. Hvad er der så egentlig at være stolt af? Hvem var det hele til gavn for? Det går jo op for én, at vi aldrig ved, hvor længe vi har hinanden.” Masoud Alavi tog konsekvensen, flyttede sin tegnestue hjem, droppede alle ønsker om at bygge en virksomhed op, tjene løn til medarbejdere og udvikle partnerrelationer. Men de faglige ambitioner har han ikke sluppet. ”Nej, tvært imod. Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om designet. Der er kun mig og det arbejde, jeg brænder for. Og jeg kan være til stede, når børnene er her.”

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

Masoud Alavi havde ellers altid ment, at jo større firma, jo mere pompøst, jo mere troværdigt og seriøst ville det også virke på kunderne. ”Men det er ikke rigtigt. Man snyder sig selv. Og derfor har jeg skåret ind til benet og bygget mit arbejdsliv simpelt op. Jeg tror på, at min måde at leve på bliver afspejlet i mit arbejde. Jo færre lag, der er i mit liv, jo bedre kan jeg kommunikere med andre mennesker. Og det er i bund og grund, hvad mit arbejde handler om. I øvrigt tror jeg på, at den, du er og det, du laver, er meget tæt forbundet. For selv om jeg laver

side 9

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

”Jeg tror på, at min måde at leve på bliver afspejlet i mit arbejde. Jo færre lag, der er i mit liv, jo bedre kan jeg kommunikere med andre mennesker. Og det er i bund og grund, hvad mit arbejde handler om.” opgaven for en kunde, bliver mine personlige accenter alligevel hæftet på. Jeg bearbejder ikke kun opgaven med min faglighed, men også med min personlighed.” Det store gravearbejde Når Masoud Alavi arbejder, skal han meget tæt på kunden. Helt derind bagved, hvor det bliver følsomt og kan gøre ondt, der, hvor man godt kan møde modstand.

Masoud Alavi er uddannet fra Fine Art School, Tehran University, Faculty of Art and Design, Iran, og Danmarks Designskole, Institut for Visuel Kommunikation. 1992 – 1997: Kontrapunkt, grafisk designer 2003 – 2005: DR, kreativ chef 2005 – 2007: Timeline A/S, partner, kreativ direktør 2007 – 2010: Built Identity ApS, partner, kreativ direktør 1997: Studioalavi, ejer studioalavi.com

”Jeg bliver nødt til at stille nærgående spørgsmål for at grave mig ind i kundens virkelighed og undersøge, om fundamentet holder og er rigtigt. Måske skal jeg i virkeligheden vide noget andet end det, kunden fortæller mig. Derfor skal jeg sortere en masse i alle informationerne. Og for virkelig at forstå kundens behov og ønsker, skal jeg som person være så ”ren” som muligt, forstået på den måde, at jeg ikke skal ”fake”, ikke snyde, hverken bevidst eller ubevidst. Det bliver alligevel også gennemskuet, når det kommer til action. Der skal være fuld tillid mellem kunden og mig, ellers bliver produktet ikke godt.” Før Masoud Alavi bliver involveret i en opgave omkring visuel identitet, har virksomheden ofte arbejdet med at udvikle en kommunikationsplatform og fundet frem til fire-fem værdiord, som virksomheden ønsker at kendes på. ”Det er de perfekte ord. Det er de ord, alle de andre også bruger. Men dem kan jeg ikke bruge til noget. Værdiordene er resultatet af en lang proces i virksomheden, og det, jeg er interesseret i er, hvordan man fx er kommet frem til ”troværdighed”. Hvorfor lige det begreb? Hvad stod der på de andre 50 post it sedler, der under brainstormen blev sat op på tavlen? Hvordan fandt man frem til, at essensen af dem, blev til ”troværdighed”? Alle de bagvedlig-

Ovenfor. Tryg. Signage Environmental branding Design og Creative director: Masoud Alavi, 2010

gende ord er vigtige for mig i mit arbejde. De er mine byggesten for at kunne visualisere den troværdighed, som virksomheden ønsker at få frem.” ”Jo flere lag, jeg evner at skrælle af en opgave og finde ind til essensen, jo bedre og nemmere for mig er det at løse opgaven. Hvis der er for meget lak på, mister jeg interessen. Så er der ingen sjæl, kun en tom skal.” At kigge efter det rigtige ”Det bedste design er det, der kommer ind ad vinduet.” Masoud Alavi citerer en professor på designskolen,

når han skal svare på, hvad godt grafisk design er. Overraskelserne, det uventede kommer ikke ind ad døren. ”Håndværket vil jeg ikke tale om, det skal bare være på plads, og det kan man lære helt mekanisk. Jeg vil tale om det, der er indeni. Jeg har været så heldig at have gode lærere, som fortalte mig, hvad jeg skulle kigge efter og hvordan. Du kan se på overfladen, udefra, men du kan også gå nogle lag ned. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Nogen skal gøre dig opmærksom på det. Ellers er der risiko for, at du kigger efter de forkerte ting i årevis og bygger en karriere uden reelt at forstå, hvad arbejdet handler om.” De fleste af Masoud Alavis arbejdstimer går med at tænke. Opgavens løsning bliver bygget op i hjernen, i sindet, først derefter kommer den fysiske formgivning til. ”Jo mere erfaren jeg bliver, jo mindre behov har jeg for at eksperimentere. Før i tiden brugte jeg lang tid på den konkrete udførelse, men nu kan jeg med nogle små skitser hurtigt se, hvor jeg er på vej hen. Jeg elsker at designe identiteter. Ikke forstået som et logo, en farve eller

”Jo flere lag, jeg evner at skrælle af en opgave og finde essensen, jo bedre og nemmere for mig er det at løse opgaven. Hvis der er for meget lak på, mister jeg interessen.” en skrift, men at opbygge en helhed, der også fortæller om den måde, virksomheden bor på, taler på – hvordan er lyden og duften? Der er mange parametre, som er vigtige, og som skal arbejdes ind i identiteten.” At slippe, hvor kurven peaker Det er ikke pengene, der rykker. Det er selve opgaven og at løse den så optimalt som muligt – dér brænder ilden. Hver gang er det intentionen at bidrage med en løsning, der er bedre end den, virksomheden har. Men usikkerheden er en evig følgesvend. ”Sådan har de fleste kreative mennesker det. Man er jo hele tiden i gang med at bygge noget op, som ikke eksisterer, som du endnu ikke ved,

side 10

Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet

”Jeg må tro på de bevægelser, jeg sætter i gang og formgiver ud af kaos, tanker, viden, virksomhedens behov og min faglighed.” hvordan ser ud. Og jeg ved ikke, hvornår det er lykkedes mig at finde ind til kundens sjæl og udfolde den visuelt. Det ved jeg først, når jeg får tilbagemeldinger fra virksomheden og dens medarbejdere. Men jeg kan ikke sige til en kunde, at jeg er usikker. Jeg må tro på de bevægelser, jeg sætter i gang og formgiver ud af kaos, tanker, viden, virksomhedens behov og min faglighed.” Masoud Alavi mener, at opgaveløsningen har en stigende og faldende kurve, derfor er det afgørende at slippe den på det rigtige tidspunkt. ”Det optimale er naturligvis dér, hvor kurven peaker, og at kunden forstår, at så skal man holde op med at pille – for så kan det kun blive dårligere, når kurven falder igen. Og det gør ondt, når det sker. Omvendt har jeg også oplevet at aflevere et forslag, som kunden så ikke var helt tilfreds med. Næste forslag blev bedre, for der havde jeg sluppet opgaven for tidligt, mens kurven stadig var stigende.” Kunden må vælge fra Masoud Alavi understreger, at han ikke kan vælge en bestemt løsning for en kunde. Han kan anbefale, og han holder sig fri af udtryk for smag og behag. DTU / Danmarks Tekniske Universitet Brand Identity Design: Masoud Alavi, Creative Director: Kim Meyer Andersen, Kontrapunkt, 1995

”Jeg kan ikke formgive en smag, men jeg kan formgive noget med udgangspunkt i nogle behov og ønsker. Jo klarere det lykkes at formulere kundens behov, jo lettere bliver det for mig at designe.” De bedste kunder er dem, der har prøvet at købe design før. Førstegangskøbere kan udvikle sig til et sandt mareridt. Masoud Alavi sætter dette billede på: ”Hvis jeg aldrig har smagt en appelsin, og grønthandleren fortæller mig, at de mindste smager

bedst, vil jeg have svært ved at tro på ham. Og så er der 50 procent chance for at vælge forkert. Derfor bruger jeg enorm kraft og energi på kunder, der ikke før har købt design. Der er så meget, man skal igennem, før man kan gå til kanten og biddet og komme hen til det, som det reelt handler om, opgavens løsning. Jeg skal overbevise om, at den lille appelsin er den bedste, og jeg skal få kunden til at lytte, forstå og turde noget.”

ting

side 11

The Splendor CD-cover til det svenske band SPLENDOR, HOOB records, 2011 Design: Mai-Britt Amsler mDD.

Det hænder, at Masoud Alavi fra starten kan se, at en opgave kan udvikle sig til et no go, men han går alligevel ind i det i troen på, at han kan flytte kunden. Nogle gange har han oplevet, at det ikke nytter, men: ”Jeg siger aldrig nej til en opgave. Jeg får kunden til at vælge mig fra.”

Greb om brugernes behov DESIGN CONCERN har designet det nye Damixa Clover Easy greb ved at tage udgangspunkt i brugernes behov. Det har været vigtigt at udforme grebet, så det kan benyttes gennem hele livet, uanset alder eller eventuel funktionsnedsættelse. I udviklingen af produktet har designvirksomheden fokuseret på både funktionalitet og æstetik. Det har foreløbig resulteret i tilfredse brugere og to designpriser. Et eksempel på, at brugervenligt design rummer et klart vækstpotentiale.

side 12

FORRETNINGSMODEL SOM KOMMUNIKATION

side 13

Alexander Osterwalders Business Model Canvas kan betragtes som et værktøj til dialog og kommunikation. Modellen visualiserer virksomhedens muligheder og kan understøtte, teste og beskrive strategier på et handlingsorienteret plan.

Virksomheden ses i en sammenhæng Kreative virksomheder og designere har i mange tilfælde et følelsesladet forhold til arbejdet og dermed svært ved at blive enige med sig selv om, det er en livsstil eller drift af en virksomhed, der er gang i. Når man dertil lægger en tilbøjelighed til at gribe efter alt, hvad der bevæger sig, proklamere på hjemmesiden, at man kan alt og i øvrigt tonse derudaf, kan der opstå lidt slør i kommunikationen og en medfølgende usikkerhed både hos designeren og i forhold til omverdenen.

Af Helle Lorenzen, journalist DJ, Designkommunikation –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Man skal holde slipset stramt, hvis man vil være helt opgraderet omkring moderne virksomhedsdrift. Det er en jungle derude med skiftende guder, tendenser og retninger, hvor den ene model afløser den anden hurtigere, end man kan nå at sige strategi. Og det er let at blive bare en lillebitte smule mistænksom, når åbenbaringens nye dyr bliver udråbt – igen. Men da Jørgen Rasmussen, designer mDD, lektor og forsker i strategisk design på Arkitektskolen Aarhus, første gang blev præsenteret for Business Model Canvas, udviklet af den schweiziske strategiekspert, Alexander Osterwalder, tænkte han ”that’s it – den hænger sammen”. ”Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om modellen bliver den nye trend – og det bliver den på et eller andet tidspunkt, og den vil også blive oversolgt – men den virker altså, fordi du meget hurtigt får et overblik over din virksomhed, og hvad den tjener penge på,” fastslår han. Tv. Dialogmodellen er god til at vise sammenhængen i virksomheden. Højre del af modellen er front office, som er alt det, der har med kunderne at gøre. Venstre del er back office, hvor ydelserne produceres og ressourcerne findes

”Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksomhed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden.” ”At få tingene til at hænge sammen i en forståelig konstruktion og at alt, hvad man foretager sig, har en plads i en tilrettelagt strategi, ja, det forbedrer altså ens muligheder for at kommunikere klart. Og her er Osterwalders forretningsmodel enormt god, fordi du automatisk tænker i en sammenhæng, når du arbejder med den. Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksomhed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden. Når du etablerer en ny aktivitet i din virksomhed,

BUSINESS MODEL CANVAS er udviklet af strategieksperten Alexander Osterwalder. Man kan arbejde med to udgaver af samme model: dialogudgaven er god til at vise sammenhængen i virksomheden og canvasudgaven er operationel i det daglige arbejde. Begge udgaver består af de samme elementer: value proposition – den ”værdiydelse”, man tilbyder kunden, customer segment – kundegruppen, customer relation – forholdet til kunden, channels – salgskanaler, revenue streams – indtægter, key activities – det, man gør for at kunne producere ydelsen, key ressources – det, der er nødvendigt for at producere, key partners – netværkets kompetencer, der er nødvendige for at kunne producere, cost structure – udgifter. > businessmodelgeneration.com

www.businessmodelgeneration.com

sample characteristics: Fixed Costs (salaries, rents, utilities) Variable costs Economies of scale Economies of scope

is your business more: Cost Driven (leanest cost structure, low price value proposition, maximum automation, extensive outsourcing) Value Driven ( focused on value creation, premium value proposition)

What are the most important costs inherent in our business model? Which Key Resources are most expensive? Which Key Activities are most expensive?

Cost Structure

motivations for partnerships: Optimization and economy Reduction of risk and uncertainty Acquisition of particular resources and activities

Who are our Key Partners? Who are our key suppliers? Which Key Resources are we acquiring from partners? Which Key Activities do partners perform?

Key Partners

types of resources Physical Intellectual (brand patents, copyrights, data) Human Financial

What Key Resources do our Value Propositions require? Our Distribution Channels? Customer Relationships? Revenue Streams?

Key Resources

categories Production Problem Solving Platform/Network

What Key Activities do our Value Propositions require? Our Distribution Channels? Customer Relationships? Revenue streams?

Key Activities

The Business Model Canvas Designed for:

types: Asset sale Usage fee Subscription Fees Lending/Renting/Leasing Licensing Brokerage fees Advertising

fixed pricing List Price Product feature dependent Customer segment dependent Volume dependent

dynamic pricing Negotiation( bargaining) Yield Management Real-time-Market

For what value are our customers really willing to pay? For what do they currently pay? How are they currently paying? How would they prefer to pay? How much does each Revenue Stream contribute to overall revenues?

Revenue Streams

How do we provide post-purchase customer support?

5. After sales

How do we deliver a Value Proposition to customers?

4. Delivery

How do we allow customers to purchase specific products and services?

3. Purchase

How do we help customers evaluate our organization’s Value Proposition?

2. Evaluation

How do we raise awareness about our company’s products and services?

channel phases: 1. Awareness

Through which Channels do our Customer Segments want to be reached? How are we reaching them now? How are our Channels integrated? Which ones work best? Which ones are most cost-efficient? How are we integrating them with customer routines?

Channels

examples Personal assistance Dedicated Personal Assistance Self-Service Automated Services Communities Co-creation

Day

Iteration:

On:

Mass Market Niche Market Segmented Diversified Multi-sided Platform

For whom are we creating value? Who are our most important customers?

Customer Segments

This work is licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/ or send a letter to Creative Commons, 171 Second Street, Suite 300, San Francisco, California, 94105, USA.

What type of relationship does each of our Customer Segments expect us to establish and maintain with them? Which ones have we established? How are they integrated with the rest of our business model? How costly are they?

What value do we deliver to the customer? Which one of our customer’s problems are we helping to solve? What bundles of products and services are we offering to each Customer Segment? Which customer needs are we satisfying? characteristics Newness Performance Customization “Getting the Job Done” Design Brand/Status Price Cost Reduction Risk Reduction Accessibility Convenience/Usability

Customer Relationships

Value Propositions

Month

Year

side 15

Tv. Canvasmodellen er god at arbejde med i det daglige. Modellen kan hænge på væggen og ved hjælp af post it sedler kan man hurtigt afprøve nye idéer i modellen

må den jo meget gerne støtte op om de eksisterende og ikke hænge og flagre,” påpeger Jørgen Rasmussen og fortsætter:

”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt resultat, men er mindst lige så meget et værktøj til dialog og kommunikation.”

”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt resultat, men er mindst lige så meget et værktøj til dialog og kommunikation, hvor du kan eksperimentere med elementerne, og en af Osterwalders pointer er, at det gælder om at lave mange modeller og så teste dem mod hinanden. Du kan definere og forholde dig til hver del af din virksomhed og hurtigt overskue, hvilke konsekvenser det har, hvis du fx siger, at du vil udvide din målgruppe eller tilbyde en ny ydelse. Du kan beskrive din virksomhed, som

Forretningsmodel som kommunikation

den ser ud i dag, og du kan beskrive den i morgen. Modellen kan understøtte, teste og beskrive strategier på et handlingsorienteret plan.”

Også kommunikationen mellem forskellige faggrupper kan modellen hjælpe på gled, fx mellem designere og forretningsfolk, som af og til kan have et lidt anstrengt forhold til hinandens verdensanskuelser og sprogbrug. ”Arbejder du i tværfaglige teams, kan modellen medvirke til, at alle forstår det samme. Jeg kan som designer forstå den, fordi den er meget visuel, let at forstå og tydeliggør, at det at arbejde med forretningsmodeller ikke er fuldstændig umuligt. Og forretningsmanden forstår den, fordi den bruger udtryk og ord fra hans verden. Så alle kan være trygge.”

Mulighedernes model

Innovation er en uhåndterlig størrelse og kan derfor få enhver forretningsmodel til at bryde sammen. Derfor arbejder de fleste modeller kun med de elementer, der er styr på – men ikke Osterwalders Business Model Canvas.

”Modellen viser nye muligheder og de konsekvenser, de kan have på den samlede virksomhed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger.”

”Du kan sagtens bruge modellen i en innovationstankegang – også til de vilde idéer – fordi du kan gentænke din virksomhed. Du kan hele tiden justere din model og sige ”hvad nu hvis…” Modellen viser nye muligheder og de konsekvenser, de kan have på den samlede virksomhed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger. Og det er jo også, hvad design handler om; hele tiden at forbedre beslutningsgrundlaget. Modellen har nogle af de samme kvaliteter, som designmetoden har,” fastslår Jørgen Rasmussen og tilføjer:

”Hvis jeg var praktiserende designer i dag, ville jeg køre hvert nyt produkt, hver ny opgave gennem modellen. Hvordan passer den ind i min virksomhed, hvad skal der til for at løse den, og hvordan kan vi bedst tjene penge på produktet? Og jeg ville vel at mærke lave den strategiske øvelse sammen med min kunde. Det ville give et fantastisk fælles beslutningsgrundlag.”

side 16

side 17

DET VISUELLE OVERBLIK –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Nogle virksomheder bruger Business Model Canvas til at få et dybere kendskab til kunderne, nogle til at anskueliggøre virksomhedens indre sammenhæng over for medarbejderne, andre arbejder med den som grundlag for kommunikationsstrategi og produktbranding. Og Phucisme (udtales fusism, red.) bruger forretningsmodellen til overblik, overblik og overblik. Hver eneste af den lille virksomheds meget forskellige projekter bliver kørt igennem Business Model Canvas.

Huskeseddel og rettesnor Designer og kunstner Phuc Van Dang og designteknolog Pia Schildknecht danner tilsammen Phusicme, som bor i Horsens og har eksisteret i to år. Virksomheden arbejder med en spraglet blanding af projekter i krydsfeltet design, kunst og kultur. Kollektioner til Bolia, smykker, grafisk design, vægmalerier og kulturarrangementer er bare nogle af opgaverne. Under sin uddannelse til designteknolog stiftede Pia Schildknecht bekendtskab med Alexander Osterwalders Business Model Canvas, han underviste selv i den i en workshop – og det var kærlighed ved første blik. ”Jeg faldt for den, fordi modellen er så dynamisk og ikke statisk og firkantet, som mange andre modeller. Og de fungerer ikke særligt godt i en kreativ sammenhæng, hvor verden kan skifte fra måned til måned og fra projekt til projekt,” siger Pia Schildknecht og fortsætter:

”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op.”

”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op. Den hjælper os med at bevare et overblik og et fokus, der ellers godt kan smutte i en travl hverdag. Vi kan skifte de forskellige elementer ud, som vi har behov for og dermed afprøve, om projektet holder, både idémæssigt og økonomisk.”

Visuelt bidrag til udvikling Strategimodeller og –planer har en tilbøjelighed til at blive liggende nederst i skrivebordsskuffen. Der ligger de jo meget godt, men særlig hensigtsmæssigt og effektivt er det ikke. Og tager man dem frem efter et halvt år, vil man som regel opdage, at virkeligheden har overhalet indenom. Anderledes med canvasmodellen, som altid hænger på væggen hos Phucisme – den er et vigtigt visuelt bidrag til virksomhedens udvikling. ”Hvis der undervejs i et projekt opstår nye muligheder eller idéer, kan vi hurtigt plotte dem ind og se, hvilke konsekvenser de vil have. Ligesom vi også bruger den sammen med vores samarbejdspartnere. Den er let at forklare for andre, vi kan tale konkret med den som udgangspunkt. Og så er vi alle med på, hvad vi taler om – det er klart en styrke med kreative mennesker,” mener Pia Schildknecht. Men træerne vokser stadig ikke ind i himlen: ”Når du skal arbejde med dine strategier, budgetter, planlægning samt implementering på et dybere niveau, er det ikke nok med Business Canvas Model. Der må du supplere med andre systemer.”

Design: Phucisme

ting side 18

Beton-Keramik På DTU Bygningsdesign har lektor, PhD Anja Bache udviklet betonkeramik og udfoldet det som installationskunst og facader. Det er hendes ønske på sigt at udvikle bøjelig keramik, som kan laves i store skalaer kombineret med lille godstykkelse og som har en æstetisk egenart. På billederne vises prototyper i facader som Anja Bache udfoldede ved Statens Værksteder for Kunst i 2012 i lerværkstedet. Panelerne måler 160 cm x 50 cm x 1-3 cm. Foto: Ole Akhøj

side 19

EN TRYG REDE TIL FOR TIDLIGT FØDTE BØRN AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION

Designer Thea Ubbe fik den nyindstiftede Talentpris ved Danish Design Award 2012 for sit afgangsprojekt, Nestie, et leje, der skærmer og beskytter for tidligt fødte børn, så de får ro til at vokse og udvikle sig >>>

Kalechen skærmer med sit lydisolerende tekstil både mod lyd- og lyspåvirkninger fra miljøet på stuen, og skaber således mere ro for barnet

side 20

en tryg rede til for tidligt fødte børn

side 21

en tryg rede til for tidligt fødte børn

Thea Ubbe har ikke en ambition om at redde verden med design. Men med sin empatiske tilgang til faget har hun et stærkt ønske om, at designet skal lette tilværelsen og spille en markant og afgørende rolle for mennesker, der har brug for hjælp. Derfor kontaktede Thea Ubbe forskellige hospitaler, da hun skulle bestemme sig for emnet til sin afgangsopgave i 2012. H.C. Andersen Børnehospital, som er tilknyttet Odense Universitetshospital, var hurtig på aftrækkeren og inviterede indenfor. I en måned fulgte Thea Ubbe livet og arbejdet på forskellige af børnehospitalets afdelinger og noterede sig undervejs en række problemstillinger. Men det var først, da hun trådte ind ad døren til neonatal afdeling, at udfordringen blev indkredset.

”I starten var jeg meget optaget af, om jeg kunne imitere det rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte erkende, at det er ikke muligt at genskabe det.” Plejepersonalet kan lejre og putte barnet efter individuelle behov

”Personalet investerer jo både tid og engagement i min proces, og produktet skal indgå i et vigtigt arbejde, så der er meget alvor i det for mig, og jeg stiller høje krav til mig selv. Desuden får man ren besked, når man tester noget på en sygeplejerske: virker det, eller virker det ikke? Der er ikke noget udenomssnak. Personalet var i øvrigt forundrede over, at deres arbejde kunne være noget, som en designer interesserede sig for. Det gav kun projektet og metoden yderligere værdi set i et større designfagligt perspektiv.”

Barnet kan let transporteres og flyttes af plejepersonalet uden at blive forstyrret

Nestie favner med fordybningen i madrassen og de to fleksible vinger barnets krop og optimerer fysisk nærhed og følelsen af at være omsluttet

Kroppen skal støttes

stofbleer, som de placerer forskellige steder omkring barnets krop.

”Der er en helt speciel atmosfære på sådan en afdeling, og der er den højeste grad af opmærksomhed omkring de for tidligt fødte børn. Jeg blev meget grebet af stemningen og det arbejde, der foregår,” fortæller Thea Ubbe, som valgte at undersøge og arbejde med lejringen af børnene inde i kuvøserne. Kunne man gøre det bedre? Når barnet puttes i kuvøsen med al dens tilknyttede teknologi, er det vigtigt, at det bliver lagt på den rigtige måde. Barnet har brug for at mærke tryk forskellige steder på den lille sårbare krop, at opleve en afgrænsning af kroppen samt den tætte og nære fornemmelse fra mors mave, som det har forladt for tidligt. Børnene er forskellige og har derfor brug for tryk og støtte forskellige steder på kroppen, ligesom nogle tåler meget, mens andre er mere sarte. Plejepersonalet bruger fx sammenrullede

”Beskyttelsen af kroppen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få betydning for barnets sansemotoriske udvikling.”

”I starten var jeg meget optaget af, om jeg kunne imitere det rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte erkende, at det er ikke muligt at genskabe det. Personalet mente også, at efterligninger i bund og grund ville øge barnets stress, fordi det alligevel aldrig kan blive den samme oplevelse,” siger Thea Ubbe.

Som i en lille hule Nestie består udvendigt af en hård skal, hvori en madras er placeret. Barnet lægges i en fordybning, en rede i madrassen, så hele kroppen er omsluttet. På hver side af fordybningen er to fleksible ”vinger” placeret. De kan bøjes ind over barnet i forskellige vinkler uafhængig af hinanden og kan dermed udgøre et større eller mindre tryk på fx arme eller mellem benene. En kaleche, som slipper i begge ender – for at personalet i akutsituationer hurtigt kan komme til barnet – kan slås op som beskyttelse mod lys og lyd. Barnet ligger helt beskyttet som i en lille hule. ”Dels kan Nestie hjælpe barnet med en oplevelse af tryghed og nærhed, så det lettere falder til ro – en ro, som er helt afgørende for, at barnet vokser og udvikler sig. Men beskyttelsen af kroppen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få betydning for barnets sansemotoriske udvikling, så senfølger som fx indlæringsvanskeligheder eller behovet for fysioterapi og anden kropslig behandling i opvæksten måske kan mindskes,” forklarer Thea Ubbe.

Proces med fokus på samarbejde Nestie er blevet til i et nært samarbejde med især plejepersonale og læger på H.C. Andersen Børnehospital, men produktet er også testet på forældre. ”Jeg arbejder bedst i samspil med andre. Mennesket er et socialt væsen, og jeg har brug for den dynamik, der opstår i et samarbejde. Jeg skal ikke som designer sidde inde i en osteklokke og forestille mig, hvad der er behov for. Det er vigtigt, at der er en modtager i den anden ende, som forventer, at jeg leverer noget, som de også kan genkende sig selv i,” mener Thea Ubbe og fortsætter:

Formen er et resultat research og analyse Thea Ubbe tog afgang fra KADK og betegner sin uddannelse som meget proces- og metodeorienteret og med stort fokus på brugerne. Det passer hende glimrende. ”Det giver mening for mig at arbejde med design på den måde, og de indledende faser i et projekt er meget spændende: at researche, analysere, udfordre tanker og idéer, kan vi se anderledes på nogle problemstillinger. Formen er ikke der, hvor jeg begynder, selv om den naturligvis også er vigtig, men den bliver et resultat af en dominoeffekt. Jeg starter med alle de aspekter omkring et produkt, der skal gå op i en højere enhed, og deraf skaber jeg så formen,” siger Thea Ubbe, som også har en god træning i argumentering med fra designskolen. ”Det er en fantastisk ballast. Faget er jo på mange måder meget intuitivt, derfor er det vigtigt at kunne argumentere for de valg, man foretager som designer. Du får mere pondus og anerkendelse, hvis du er i stand til at argumentere ud fra konkrete observationer og analyser. Selv om design aldrig bliver 2+2=4, så er det muligt at konkretisere sine forklaringer og argumentere ud fra en mere evidensbaseret praksis.” Thea Ubbe har fået meget og god respons på Nestie, både herhjemme og fra udlandet. Hun er i kontakt med en tysk virksomhed, der eventuelt gerne vil arbejde videre med konceptet. Lige nu arbejder Thea Ubbe med et halvårs projekt på Coloplast. Se mere af projektet: theaubbe.com

side 22

ting

side 23

Kommentar Af Betina Simonsen, direktør i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning

før, samarbejdet er i gang. Næste udfordring er at motivere virksomhederne. De er ekstremt pressede, og må dagligt prioritere tiden benhårdt. Selv om de udmærket ved, at ny viden er vigtigt, så er det svært at skabe tid til den, når daglig drift råber på handling NU. Desuden har små virksomheder sjældent en udviklingsafdeling. Derfor er ansvaret for at indsamle ny viden ikke rigtig defineret, eller nogen gjort ansvarlige. Det betyder, at ingen griber bolden og den viden, som indsamles, sættes ikke systematisk i spil. I Innovationsnetværket skal vi skabe det rum, hvor parterne mødes og sød musik opstår. Vi skal understøtte den gensidige dialog og hjælpe virksomhederne til at se, hvor vigtig ny viden er for deres udvikling og overlevelse.

Videnspredning – resultatet af en fælles rejse Da Danske Designere bad mig fortælle om videnspredning stod det med ét klart, hvor heldige – men også udfordrede – vi er i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning. Vores daglige balancegang mellem virksomheder, brancheforeninger og vidensinstitutioner – mellem det private & det offentlige – giver en helt særlig indsigt i vidt forskellige verdener, som har så meget at give hinanden. Men at få dem til at finde sammen – det kræver ind i mellem en del … Videnspredning er egentlig ganske let. I bund og grund handler det om at forene systematik og kreativitet, så ny indsigt rammer udvalgte miljøer og mennesker på en måde, som er relevant for dem. Samtidig skal den nye viden naturligvis gøres let at forstå, så det lynhurtigt afkodes, hvad den kan bruges til. Til gengæld kan samarbejdet mellem vidensinstitutioner og virksomheder være ganske indviklet, fordi parterne har så forskellige arbejdsbetingelser i hverdagen – og forskellige mål at manøvrere efter. En ansat på et universitet styrker karrieren ved at udgive videnskabelige artikler. At arbejde med virksomheder belønnes ikke på samme måde. Desuden kan virksomheder udefra set virke besværlige, fordi det stiller særlige krav at leve sig ind i deres betingelser og give brugbare råd. Det kræver ekstra ressourcer, både empatisk af den enkelte, men også tidsmæssigt og logistisk. Andre uddannelsesinstitutioner, som de nye University Colleges og tekniske skoler, har sjældent mange ressourcer til at arbejde målrettet med virksomheder, så ressourcemæssigt opstår der egentlig et problem allerede

Vi har efterhånden opsamlet meget erfaring om, hvordan processen kan lykkes. Konkret arbejder vi med en trappe, virksomhederne skal op ad – ét trin af gangen. Selvfølgelig vil vi gerne straks indlemme en ny virksomhed i et forsknings- og udviklingsprojekt. Men vi har erfaret, at så højt er der ingen, der springer med det samme. Første åbning er typisk et gå-hjem-møde eller en workshop, hvor virksomheden oplever, at den får ny viden og kontakter, som er relevante og vedkommende. Bagefter tilbyder vi lidt mere. Det kan være et kortere forløb som de meget populære Innovation Cups, der varer et par måneder. Her får virksomheder virkelig en øjenåbner, hvad angår innovationsprocesser, og vejen banes for det ultimative; at indgå i et større forsknings- og udviklingsprojekt. På vej op ad trappen skal forsknings- og vidensinstitutionerne med os. Vi afdækker undervejs, hvem der har motivation og flair for at omsætte viden, så den er brugbar i erhvervslivet. Det er besværligt og kan være ressourcekrævende for institutionerne, så det er afgørende, at vi finder ildsjæle, som tør og har lyst til at kaste sig selv ind i processen. Samtidig scouter vi ny viden, både hos vores egne konsortiepartnere og generelt nationalt og internationalt. Når det handler om international viden, gælder det om at indkredse modige virksomheder, som tør afprøve noget helt nyt og ukendt, så de bagefter kan gå ud og fortælle andre danske virksomheder, hvad der har virket, og hvordan vi kan tilpasse viden, metoder eller værktøjer til danske forhold og udfordringer. Vi arbejder i et utroligt motiverende krydsfelt med erfaringer, der er samlet ind igennem en lang årrække. I starten krævede det meget overtalelse at få partnere med i vores aktiviteter, men i dag er mere end 700 virksomheder med på første trin på trappen til gå-hjem-møder, konferencer og seminar og mere end 200 virksomheder deltager i vores kortere eller længerevarende projekter. Flere end 40 forskellige danske og internationale

vidensinstitutioner og brancheforeninger er inddraget. Alle har de oplevet små og store succesoplevelser, der giver mod på at arbejde endnu mere med innovation. Vi er modtager af offentlige midler og naturligvis forpligtede til at sprede de resultater, vi får. Vi synliggør, hvad alle parter får ud af forløbet. Det er ind i mellem svært at tackle, for nogle virksomheder har brug for fortrolighed. Intern viden spreder vi naturligvis ikke, men ny viden skal ud at arbejde, så flest muligt hører om den nye viden, værktøjer og metoder. Hvis det så bliver en sten i skoen hos virksomheden, finder vi en løsning, som alle kan leve med. Det gælder om at skabe mest mulig win-win, så begge ser fordele ved samarbejdet og derfor prioriterer det. Vi har et ambitiøst og klart mål: At danske bolig-, beklædningsog kreative virksomheder bliver blandt de mest innovative. Se mere på Innovationsnetværkets hjemmeside: innonetlifestyle. com

Verdens vakreste vei Kvorning design & kommunikation har vundet en international designkonkurrence med projektet ”Verdens vakreste vei – en utstilling om norske veiers DNA” til Norsk Vegmuseum. Konceptet kaster blikket tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Genkendelige genstande og fortællinger afløses hele tiden af elementer, som springer i tid og rum. Fjern fremtid, hvor veje måske er helt overflødige eller har skiftet form og materiale, afløser pludselig stenalder og vikingetid. Øverst: Modernitet, miljøbevidsthed og bæredygtighed. Nederst: En stor vejmaskine, som man kan hoppe op på og sætte sig ind i, fortæller sin historie.

nation.dk + idi.dk · Foto: H.C. Asmussen

Danske Designere – foreningen for mennesker, der beskæftiger sig professionelt med design