inform

0312

DESIGN MED ANDRE ØJNE

side 3

inform udgives af Danske Designere Republikken, Vesterbrogade 26, 1620 København V design@danishdesigners.com 3313 7230 danishdesigners.com REDAKTION Helle Lorenzen, redaktør og kommunikationsmedarbejder (DJ), Danske Designere hl@danishdesigners.com Steinar Valade-Amland, direktør, Danske Designere, sa@danishdesigners.com GRAFIK Pernille W. Ferdinandsen, Stendhal Grafik stendhalunit.com FORSIDEN Design: Casper Heijkenskjöld for Moon Spoon Saloon

PROFESSIONEL Danske Designere tilbyder en række skræddersyede ydelser, der både styrker faget og medlemmets professionelle virke. Rådgivning, kontrakter, forsikring, efteruddannelse, netværk og ny viden; kort sagt mulighed for at være på forkant af designs konstante forandring som begreb, profession og fag.

nation.dk + idi.dk

www.danskedesignere.dk

INDHOLD 04 Leder 06 Det afgørende skridt foran 10

En uddannelse til aktivt medborgerskab

18

En af de 20 bedste under 30

24

Design mod madspild

28

Beskyt værdierne

34

Kommentar

36 Tredobbelt reception

Leder

THE TIMES THEY ARE A CHANGIN’* - VOL. 2 For ganske tæt på et år siden skrev jeg en leder under titlen ”The Times They Are A Changin’ ” – en status på de mange betydningsfulde begivenheder, som prægede verden dengang, og som alle bar forandringens forventning i sig – fra Occupy Wall Street via den nye regerings løfte om større fokus på design som løftestang for innovation til det, der måske fyldte allermest hos mange af os, nemlig vores eget løfte til medlemmerne om at skabe en ny, stærk og altomfavnende platform for design som fag, erhverv og branche i Danmark – Danish Design Organization.

Når jeg allerede her – mindre end et år senere – vælger at udgive ”toeren” – endnu en leder med samme overskrift, så er det naturligvis fordi den forgangne tid mere end noget har vist, at Bob Dylans observation er tidløs og endegyldig. Siden efteråret 2011 er der sket rigtig meget.

Det blev ikke til en fusion – Danish Design Organization forblev ved drømmen. For de mere promiskuøse af os er det noget, vi har oplevet før; man lader sig forføre af det ydre og af den gode stemning, lader lysterne og drømmen om noget større og noget mere farverigt rive én med. Man bliver kåd af at være ombejlet, og man mister fodfæstet for en stund. Og så indser man – nogle gange i allersidste øjeblik – at det var den forkerte drøm, og at der ikke var noget at komme efter. Og så bliver man bare så glad, fordi man kan se, hvad man har, og at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. Det gør en stærk, og det gør en stolt, og det giver energi til at se verden i øjnene med fornyet selvtillid og et meget klarere billede af, hvem man er, og hvad man står for. Og så bliver man gerne bejlet til igen, men det er en helt anden historie…

Danske Designere har ikke oplevedes stærkere, med mere selvtillid og stolthed eller mere afklaret i mange år. Jeg ved det, fordi jeg har været med – i mange år … Vi kan ønske en ny direktør velkommen – i nye lokaler og med en ny strategi som bygger videre på mange års arbejde for at nå til den position, som ingen kan beklikke – landets mest autoritative stemme på design som fag og virke, men som tilføjer ny dynamik og en betydeligt større fokus på den

ting

side 5

side 4

ressource, vore medlemmer og deres kompetencer udgør. Danske Designere skal mere end nogensinde være uomgængelig for praktiserende, professionelle designere.

Og så sker der i øvrigt også mange interessante ting uden for vores lille forening; det tværministerielt nedsatte vækstteam for de kreative industrier og design har fremlagt deres anbefalinger; intet revolutionerende, men gode takter, hvis de blot bliver fulgt op med de nødvendige økonomiske ressourcer. Dansk Design Center er i transformation – fra udstillinger, konferencer og café latte til en hub, hvor der tænkes store tanker og ind i fremtiden; hvilken rolle vil design spille i forhold til nye teknologier og nye materialer på langt sigt? Center for Designforskning vil vi derimod skulle sige farvel til, idet designforskningen – og de tilhørende midler – lægges ud til den enkelte uddannelse. Ligeledes vil Danish Crafts – som vi kender det – ikke længere være en del af ”landskabet”, idet det bliver en integreret del af Statens Kunstråds domæne.

Og i det store udland har EU’s Design Leadership Board fremlagt deres bud på en strategi for designs rolle for Europa – et dokument, som inspirerer til store forhåbninger og fornyede krav om, at designbranchen selv træder i karakter. Danske Designere er allerede blandt dem, der vil nyde godt af EU’s fokus på design, idet vi sammen med fem europæiske partnerorganisationer har fået ”en mill” – og nu taler vi euro – til at udvikle ny viden om designs potentiale i det offentlige.

The Times They Are Sandelig A Changin’ – and do me a favour – keep it that way!

Steinar Valade-Amland Direktør, Danske Designere

* Bob Dylan 1964

En skål – hverken mere eller mindre Ideen til Jensen skålen, designet af Ole Jensen mDD, opstod ud fra et ønske om at designe noget almindeligt.

Skålen har en enkel og rundet form uden skarpe kanter.

Skålens karakteristiske hældetud er en naturlig forlængelse af skålens øvre kant. Ganske som Ole Jensen krængede den ud i ler med hånden.

side 6

side 7

Danske Designere skal være tæt på medlemmerne, være den samlende faktor i branchen, have overblik over udviklingen og tage initiativer til samarbejder på alle planer. Det mener foreningens nye direktør, Dorrit Bøilerehauge.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ) –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Dorrit Bøilerehauge, cand.ling.merc. og ph.d., tiltræder sin stilling som direktør for Danske Designere den 1. november.

Hun har de seneste fire år ledet Videncenter for Design & Business, TEKO, VIA University College.

DET AFGØRENDE SKRIDT FORAN

Dorrit Bøilerehauge er specialist og ekspert inden for digitale kommunikationsstrategier, sensory branding and retail, modebranchens kulturelle og forretningsmæssige udvikling, design og identitet samt forretningsstrategier, hvor hun i en lang række tværgående projekter har været den drivende kraft – både i Danmark og internationalt.

Endelig er Dorrit en meget aktiv debattør, skribent og talsperson for design og business i offentlige medier.

>>>>>

side 8

Timing og relevans De to ord går igen i samtalen Dorrit Bøilerehauge. Også når det gælder om at løfte sløret for foreningens nye strategi, prioriteringer og vigtigste indsatsområder. ”Jeg har rigtig mange tanker, idéer og forslag – både når det gælder ydelserne, forholdet til medlemmerne, det eksterne samarbejde, kommunikationen, alle de elementer, der indgår i udviklingen af foreningen, men ja, det handler om timing og relevans i forhold til, hvornår det hele skal lægges frem. I øvrigt gælder det om at balancere mellem kontinuiteten og skabelsen af det nye. Man skal stadig kunne genkende Danske Designere og dermed bevare det gode brand, som foreningen har,” mener Dorrit Bøilerehauge, som også understreger, at udviklingen skal foregå i et samarbejde med bestyrelsen og med inddragelse af medlemmerne. ”Derfor er det heller ikke hensigtsmæssigt at nævne konkrete prioriteringer og indsatser lige nu. Først handler det om at afsøge bredt. Dernæst vil jeg agere på et informeret grundlag. Men det betyder ikke, at jeg – eller vi – så skal sidde og tænke i et helt år, før noget slipper ud – slet ikke – der skal være en løbende dialog og kommunikation om processen. Og igen, det vigtige er at tage de rigtige initiativer på det rigtige tidspunkt. Det er afgørende for en succes.”

Ingen bliver klogere af at høre sit eget ekko Dorrit Bøilerehauge lægger vægt på at komme tættere på medlemmerne, og ser processen omkring Danske Designeres nye strategi som et godt eksempel på inddragelsen af medlemmerne med brede inspirationsmøder og fokuseret strategimøde. ”Vi skal jo hele tiden sikre, at det, Danske Designere byder ind med, også er det, som medlemmerne ønsker. Så jeg kan sagtens forestille mig lignende processer i forskelligt omfang i fremtiden – måske også på et digitalt grundlag, så vi ikke nødvendigvis sidder fysisk sammen om bordet.

Det vil give større fleksibilitet og en kortere tidshorisont.

Men det er ikke kun et spørgsmål om at samle input fra medlemmerne, lægge dem i kasser og sende dem retur.

Der er ingen, der bliver klogere af at høre sit eget ekko, derfor skal medlemmernes bidrag også bearbejdes ind i en meningsfuld sammenhæng. Men selv om Danske Designere altid skal have fingeren på pulsen i forhold til sine medlemmer, så kan vi jo desværre ikke tilgodese alle på én og samme gang. Hvis vi forsøger at tjene alle, ender det med,

side 9

at vi ingenting gør. Derfor er prioritering nødvendig for at skabe resultater og nå mål,” siger Dorrit Bøilerehauge.

Fagligheden er Danske Designeres grundlæggende og oprindelig udgangspunkt, og det er på fagligheden, foreningen skal indfri sit løfte til medlemmerne. ”Det betyder igen, at vi skal tættere på, for hvilken faglighed er det, vi taler om, på hvilke områder findes og udfolder den sig – og endelig i hvilken form og udstrækning skal den danne grundlaget for innovation og vækst. Formen er ofte afgørende for medlemmernes udbytte – og her kan de digitale muligheder igen spille en rolle,” mener Dorrit Bøilerehauge.

Overblik, samling og initiativer En vigtig del af Danske Designeres service og eksistensberettigelse er at have overblik over den udvikling, der sker med design som fag og begreb og med branchen som sådan. Foreningen indtager et helikopterperspektiv og bearbejder tendenser og strømninger til en viden, der både kan anvendes i samarbejdet med eksterne partnere og samtidig komme medlemmerne til gode i en vekselvirkning. ”Danske Designere skal i høj grad tage initiativer internt og eksternt. Vi skal altid være det afgørende skridt foran, og fordi vi er den samlende faktor, kan vi ud fra vores viden og overblik trække linjer og fokusere på områder, der kan danne grundlag for udviklende samarbejder. Og det skaber den gode synergi på tværs. En synergi, som bygger på dialog, åbenhed og dynamisk udvikling – nogle vigtige tendenser i tiden – som vi også vil se udfolde sig i Danske Designere,” fastslår Dorrit Bøilerehauge.

Der er grøde i luften derude. Dansk Design Center ændrer radikalt fokus og vil have mere galskab ind i huset, Designmuseum Danmark er ved at revidere sin plads i verden, arkitektskolen og designskolen på Holmen har fusioneret – bare for at nævne nogle få omvæltninger. ”Jeg tror, at mange ting i designverdenen vil se væsentligt anderledes ud om 12 måneder. Det skaber mange nye muligheder for samarbejder på kryds og tværs. Danske Designere skal se på, hvilke områder og interesser, der grænser op til vores holdninger, faglighed og ståsted. Giver vi det fokus og sætter de rigtige mennesker sammen, er jeg sikker på, at alle vil nyde godt af de innovative resultater, der kan inspirere arbejdet med design som videns- og forretningsområde.”

Potentialer skal foldes ud i værdiskabelse Lige nu er Dorrit Bøilerehauge i en position, hvor hun stadig ser Danske Designere udefra, og den bevægelse udefra og ind tager hun med sig. ”Jeg kan træde et skridt tilbage, og det er en styrke, når man skal tydeliggøre et produkt, en ydelse – eller en forening. Det kan være vanskeligt at gøre, når man sidder inde i midten, for man kan være så langt inde ideen, at den ikke bliver tydelig for omverdenen,” siger Dorrit Bøilerehauge, som også peger på sine mange kommunikative erfaringer – især i den digitale afdeling – som Danske Designere vil drage fordel af. ”Lige nu bevæger vi os på rigtig mange medieplatforme, hvoraf en del også er visuelle. Derfor er det oplagt at revidere kommunikationen. Ikke kun det skrevne ord skal være i fokus. Sanserne spiller en stor rolle, når vi vælger at involvere os, derfor er det vigtigt at forsøge at inddrage sanserne i kommunikationen og overveje, hvordan vi kan involvere brugerne.”

Dorrit Bøilerehauge glæder sig til at folde alle Danske Designeres potentialer ud i en værdiskabelse – i første omgang for medlemmerne, men også i forhold til alle andre. ”Vi skal tage os tid til at gøre design forståeligt og interessant over for målgrupper, vi måske ikke lige har været i kontakt med. Vi skal bidrage til den almene forståelse af, hvad design er og gør – og vi skal fortælle, hvilken faglighed vore højt kvalificerede medlemmer udøver hver dag.”

I Læs mere om Dorrit Bøilerehauge her: danishdesigners.com

side 10

side 11

Dybest set handler undervisningen om dannelsen i at blive en aktiv og demokratisk borger, der deltager i samfundsudviklingen.”

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– UNDERVISNINGENS FORM OG INDHOLD FOKUSERER PÅ AT IDENTIFICERE, FORSTÅ OG ADRESSERE LOKALE OG GLOBALE UDFORDRINGER. SAMFUNDET KAN ÆNDRES, OG DET SKAL BØRN OG UNGE LÆRE x –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

EN UDDANNELSE TIL AKTIVT MEDBORGERSKAB Samfundet er en levende størrelse, der kan forandres til det bedre. Forandringen skabes af mennesker. Det skal børn og unge lære. Derfor har INDEX: lavet en ny undervisningsform, Design to Improve Life, som tager fat i problemstillinger ude fra det virkelige liv.

side 12

side 13 ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ) FOTO: JØRGEN EBBESEN –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Vi taler meget om uddannelse, knap så meget om dannelse. Vi tror, at vi uddanner børn og unge til medbestemmelse og demokrati, men faktisk gør vi lige det modsatte.

I folkeskolernes og gymnasiernes herskende struktur handler det om mig, mig, mig, eleverne jagter den gode karakter, og hver enkelt bliver målt, vejet, testet og evalueret. Fællesskabet er røget sig en tur.

Det mener i hvert fald Susanne Billesø, som er lærer på Østervangsskolen i Roskilde. Hun har sammen med 33 kolleger fra otte danske og svenske skoler og gymnasier gennemgået kursusforløbet Design to Improve Life, som INDEX: står bag. ”Mange elever oplever folkeskolen som kedelig, især drenge og to-sprogede elever bliver uengagerede og falder ud. Så på min skole havde vi indset nødvendigheden af at gøre tingene på en anden måde, og INDEX: uddannelsen dumpede ind lige på det rigtige tidspunkt.”

Susanne Billesø oplevede for første gang, at undervisningen hang sammen med indholdet. ”Vi lærere blev undervist på samme måde, som vi nu underviser eleverne, og det er en kæmpe fordel at mærke det hele på egen krop. Derudover fik jeg også vildt meget ud af at få noget teori, der passer til min praksis i skolen.”

Samfundet kan ændres INDEX: strategien har altid været at inspirere, engagere og promovere design to improve life. Derfor er uddannelse heller ikke et nyt

fænomen for organisationen, som har stået bag skoletjeneste, internationale sommerskoler for studerende og Design Challenge, som indbød studerende fra hele verden til at arbejde med et bestemt tema og dets mulige løsninger.

Og så i 2008 bad bestyrelsen INDEX: om at komme bredere ud med sine holdninger og budskaber: ”Vi har i årenes løb mest været kendt på de bonede gulve og i Asien. Kendskabet er ikke stort i Danmark og resten af Norden, derfor blev det besluttet at satse meget på uddannelsesaspektet,” fortæller Sille Askefrø Bjørn, arkitekt og uddannelsesdirektør, INDEX: Design to Improve Life.

Organisationen lavede først et projekt, som omfattede tre gymnasier i hovedstadsområdet, materialet herfra blev lagt til fri afbenyttelse og undervisningsbrug på nettet, men det viste sig hurtigt, at en egentlig uddannelse var nødvendig for lærerne. Derfor blev det nuværende INDEX: forløb udviklet og etableret.

”Mange elever oplever folkeskolen som kedelig, især drenge og tosprogede elever bliver uengagerede og falder ud.”

”Undervisningens form og indhold fokuserer ikke på at reproducere viden, men på at identificere, forstå og adressere lokale og globale udfordringer. Samfundet er jo en levende størrelse, der kan ændres, og det skal vi lære børn og unge. Dybest set handler undervisningen om dannelsen i at blive en aktiv og demokratisk borger, der deltager i samfundsudviklin-

Design to Improve Life Education er et 3-årigt grænseregionalt dansk/svensk udviklingsprojekt, der er medfinansieret af den europæiske Fond for regionaludvikling (EFRU) gennem EU-projektet Interreg IV Øresund, Kattegat, Skagerrak. INDEX: Design to Improve Life® er leadpartner, og projektet udvikles i samarbejde med Malmö Högskola, UCC, Ministeriet for Børn og Undervisning, Malmö Stad, Københavns Kommune samt syv partnerskoler; Sundsbroskolan, Sønderbro Skole, Østervangsskolen, Malmö Latinskola, Mediegymnasiet, Roskilde Katedralskole og Ørestad Gymnasium.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– I INDEX: UDDANNELSESFORLØBET GENNEMGÅR LÆRERNE DEN SAMME UNDERVISNINGSFORM, SOM DE SKAL GIVE VIDERE TIL ELEVERNE I FOLKESKOLEN OG GYMNASIET x –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

side 14

side 15

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– DESIGNTÆNKNING OG DESIGNMETODER ER DEN CENTRALE IDEOLOGI FOR INDEX: UNDERVISNINGEN. ELEVERNE VÆLGER EN UDFORDRING AT ARBEJDE MED I ET KOMPAS, EN MODEL, SOM ER BYGGET OP OM DE FIRE FASER: FORBEREDELSE, FORSTÅELSE, FORMGIVNING OG FÆRDIGGØRELSE x ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

gen,” fastslår Sille Askefrø Bjørn og forsætter: ”Derfor skal børn og unge have kompetencer til forandring, men i skolerne underviser vi stadig, som om vi lever i industrisamfundet og ikke i et samfund, hvor innovation, kreativitet er væsentlige parametre. Vi skal understøtte elevernes medfødte kreativitet og evne til at skabe i videste forstand.”

Skel mellem skole og samfund skal nedbrydes Designtænkning og designmetoder er den centrale ideologi for INDEX: undervisningen og bruges på tværs af de traditionelle fag.

Eleverne vælger en udfordring at arbejde med i et kompas, en model, som er bygget op om de fire faser: forberedelse, forståelse, formgivning og færdiggørelse. Til hver fase knytter sig forskellige metoder, handlinger og teknikker, kendt fra den gode designproces, som åbner for udforskning af mulighederne, afdækker viden, indkredser problemstillinger samt peger på løsninger. Undervisningsformen vurderes ud fra tre parametre: form, impact og kontekst. ”De to første faser, forberedelse og forståelse, kender vi i forvejen i skolesystemet. Det vigtige og anderledes ved INDEX: modellen er, at eleverne også skal arbejde med at formgive og implementere en løsning på den valgte problemstilling – og det skal vel at mærke foregå ude i virkeligheden. Vi vil gerne nedbryde skellet mellem skole og samfund. Eleverne behøver ikke at ”lade som om” inden for skolens mure, når der er en hel verden, de kan agere i udenfor,” understreger Sille Askefrø Bjørn.

I en 3. klasse er det vigtigt at trække globale problemstillinger ned til det lokale niveau, så det bliver meningsfuldt for børnene.

”Den her slags undervisning sker ikke på bekostning af fagligheden, og det handler ikke om at droppe den faktuelle faglighed, men om at få den naturligt ind, hvor og når, der er brug for den.

Fagligheden bliver meningsfuld, når den bliver sat ind i et større perspektiv.”

”Vi kan jo ikke fjerne sulten i Afrika, men vi kan lave nogle forbedringer lige henne om hjørnet,” siger Susanne Billesø. ”På et tidspunkt valgte vi at arbejde med miljø, og børnene fandt ud af, at de gerne ville være med til at gøre Roskilde til en bedre by for børn.

Vi lavede blandt andet en brochure for børn, der nu ligger henne på turistinformationen.

Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det, de lærer, og det, de laver, har en betydning i virkeligheden, at det bliver brugt til noget. Børn kan ikke se, at de kan få brug for en bestemt viden om ti år.”

Eleverne på banen Det instrumentelle læringssyn, som hersker i skolen, og hvor læreren suverænt bestemmer, hvad der skal laves og undervises i, er i INDEX: undervisningen erstattet af et helt andet grundprincip, nemlig børnenes medbestemmelse. Og Susanne Billesøs erfaring med det er, så langt, så godt, at børnene bliver langt mere aktive. ”Eleverne kommer virkelig på banen og bestemmer, hvad de vil beskæftige sig med, og

ting

side 17

side 16

alle føler, at de kan bidrage med noget. Det er deres erfaringer, der er vigtige, og derfor bliver fællesskabet det centrale. Børn har enormt mange idéer til forbedring af livet for andre og for sig selv. Fx havde vi et projekt omkring bygninger i Roskilde. Her foreslog eleverne et hus for enlige forældre og deres børn, så man kunne hjælpe hinanden, måske få en ny kæreste og se tv sammen. Børnene er gode til at tænke i processer,” mener Susanne Billesø, som har fået en ny rolle som lærer; facilitatorens. ”Ofte holder jeg mig tilbage og opdager dermed, hvor meget eleverne egentlig kan selv.

Men selvfølgelig tager jeg også over, når jeg skønner, at en specifik faglig viden er nødvendig i processen. Enten underviser jeg selv eller får en anden lærer ind. Det er en meget rummelig måde at undervise på.”

Fagligheden kommer naturligt ind Jamen, hvad med fagligheden, råber de derude? Hvor bliver den af? Børnene skal også lære noget, de kan da ikke bare sidde i den berømte rundkreds og være i processer… ”Den her slags undervisning sker ikke på bekostning af fagligheden, og det handler ikke om at droppe den faktuelle faglighed, men om at få den naturligt ind, hvor og når, der er brug for den. Fagligheden bliver meningsfuld, når den bliver sat ind i et større perspektiv,” påpeger Susanne Billesø. ”Ved denne metode lærer børnene også af hele situationen, af samarbejdet og hvordan man i en gruppe kan bruge hinandens ressourcer,” siger Sille Askefrø Bjørn. ”Selvfølgelig har vi i skolen prøvet noget lignende i almindeligt projektarbejde, men det er ikke systematiseret, som det er tilfældet med INDEX: undervisningen. Desuden er tankegangen ofte den, at nu har vi haft matematik og geografi, og så kan vi godt tillade os at sprælle lidt i et projektarbejde, men så skal vi også tilbage til det egentlige, til bøgerne og den traditionelle form igen,” forklarer Susanne Billesø.

”Vi vil gerne nedbryde skellet mellem skole og samfund. Eleverne behøver ikke at ”lade som om” inden for skolens mure, når der er en hel verden, de kan agere i udenfor.”

En spydspids, der rammer en trend INDEX: er en international organisation, derfor er ambitionen også den ubeskedne at udbrede undervisningsformen til hele verden. Herhjemme er et uddannelsesforløb for omkring 120 lærere planlagt til foråret 2013. Forløbet er lagt ind under et eksisterende modul i læreruddannelsen, ”Didaktik og læring”, og varer ti dage i alt med en afsluttende eksamen.

Desuden har CBS vist interesse for at lave en masteruddannelse. ”Der er meget, man med fordel kunne ændre i læreruddannelsen og i skolens struktur, men det fede ved den her undervisningsform, som jeg mener er en spydspids, der rammer ned i en trend, er, at den faktisk kan indpasses i de eksisterende rammer – men ellers ville det hele også være faldet til jorden,” fastslår Susanne Billesø.

I

Mingus Udgangspunktet for Mingus har været at skabe en enkel, teknisk ukompliceret pendel, som afskærmer de moderne sparepærer, giver et godt lys, og som kan anvendes til mange formål. Mingus er fremstillet af aluminium og lakeret i seks matte nuancer. Tonerne ændrer sig i lyset og tager kulør efter omgivelserne. Hænger man flere lamper op i forskellige nuancer, toner nye farver frem. Design: Cecilie Manz mDD. Produktion: Lightyears

side 18

side 19

EN AF DE 20 BEDSTE UNDER 30 –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ) ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Et af de største amerikanske magasiner inden for grafisk design, Print Magazine, valgte i år, ud af 150 designere i alt, de 20 mest lovende talenter under 30 år. Den 27-årige grafiske designer Casper Heijkenskjöld var en af dem.

side 20

side 21

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

”Jeg har beundret Stefan Sagmeisters arbejde, siden jeg gik i skole. Når man ser hans design, kan man mærke, at der er et menneske bagved, noget kød og blod, og at designet har en oplevelse gemt i sig. Det er nogle kvaliteter, jeg også stræber efter i mit arbejde. Min ambition er at give mit design sjæl og varme samt en oplevelse af, at der er mere, end du lige ser på et øjeblik – at der er et lag nedenunder, et tvist, som du kan tænke over, og som også kan give mening,” siger Casper Heijkenskjöld og fortsætter:

Da Casper Heijkenskjöld gik på Designskolen Kolding, sendte han en mail til grafisk designer Stefan Sagmeisters studio i New York for at spørge, om han kunne komme i praktik i tre måneder.

Han fik svar tilbage, at desværre ”alt var optaget”. ”Men så en time efter kom der en mail fra Stefan selv, som syntes mit arbejde var så godt, at jeg skulle komme over alligevel,” smiler Casper Heijkenskjöld.

Sagmeister blev så begejstret for Caspers grafiske design, at han indstillede ham til amerikanske Print Magazines 14. kåring af de 20 mest talentfulde grafiske designere under 30 år.

y Casper Heijkenskjöld har arbejdet

en del sammen med modedesignerne Moon Spoon Saloon. ”De er meget eksperimenterende og naive i deres udtryk, og de passer godt til mig. De leger og er ikke selvhøjtidelige. Mode kan af og til godt blive lidt elitært, og der er Moon Spoon en modreaktion til den traditionelle modebranche.”

xCasper Heijkenskjold

”Uanset opgavens art vil jeg gerne påvirke modtagerens følelser og holdninger – helst positivt, naturligvis, man vil jo gerne sprede kærlighed – men dybest set er det vigtigt for mig, at modtageren føler et eller andet, også hvis det er negativt, at man bliver overrasket, involverer og forholder sig til mit arbejde.”

Naivt, larmende, poetisk, sofistikeret Når man studerer Casper Heijkenskjölds hjemmeside springer et kundeunivers inden for mode, musik, film og kunst i øjnene. Det er ikke et udpræget bevidst valg, men: ”Når man interesserer sig for noget, færdes man jo bestemte steder og møder bestemte mennesker, og det skaber på en eller anden måde det arbejde, jeg laver. Måske er man også bedst til at løse opgaver inden for områder, der ligger tæt på ens hjerte.”

Fra det naive over det larmende til det poetiske og det sofistikerede – Casper

Heijkenskjölds design favner og rummer mange forskellige slags udtryk og signaler. Designeren udforsker hele tiden nye aspekter i sit arbejde. Og det er til gengæld helt bevidst. ”Jeg er sådan et menneske, som tit må prøve nyt, ellers keder jeg mig, så det kommer også ud i forhold til mit arbejde, hvor jeg hele tiden søger at skifte stil og retning. Selvfølgelig afpasser jeg udtrykket til kundens identitet og budskab. Hvis jeg fx laver noget naivt til en seriøs modekunde, vil det enten blive helt genialt eller helt kikset – det er en hårfin balance – så der skal jeg være meget forsigtig.” ”Måske er det forretningsmæssigt en dårlig idé at skifte udtryk så ofte,” funderer Casper Heijkenskjöld. ”I helt straight business vil det måske være bedre at sige ”det her er min stil, det her er hvad jeg kan”, men sådan er jeg altså ikke.”

Hjerteblod i legen Man kan se det, og man kan fornemme det, når man kigger på Casper Heijkenskjölds grafiske design: blinket i øjet og det legende element. Ikke kun i det konkrete produkt, men også bag kulisserne spiller legen en vigtig rolle, når en opgave skal materialisere sig i et design. ”Jeg synes, at meget af det grafiske design, jeg ser rundt omkring i dag er stift og meget korrekt. Jeg vil gerne have legen ind både i min kreative proces og i det endelige resultat, og jeg tror også, at det får mennesker til lige at kigge en ekstra gang. Det kan lyde

side 22

y Musikvideoen Fatman er den anden,

som Casper Heijkenskjöld har lavet for den amerikanske musiker Jesse Rose. Videoen deltager i konkurrencen Ung Svensk Form og er netop udvalgt til anden fase.

side 23

”Jeg er glad for filmen, fordi den formidler kærlighed og varme, jeg har ramt den følelse, der er i musikken. Der er ikke den store idé i musikken, som i øvrigt er samplet, den udtrykker mere en følelse. Filmens koncept er ikke overfortolket, og jeg har bevidst ikke lagt for meget i det – det skal være ærligt.

En kvalitet, jeg hele tiden stræber efter. At lave grafisk design er jo også at ”stage” ting og præsentere noget i en attraktiv indpakning, og der skal være fuldstændig overensstemmelse mellem form og indhold – ellers kan modtageren fornemme løgnen. Manden i filmen? Det er min far, Oscar…”

barnligt og som om det er en hobby, når jeg siger leg, men det er jo bare det, som andre kan kalde brainstorm, idégenerering og proces. Jeg er god til det, derfor er det også den del af mit arbejde, som jeg finder mest fascinerende og interessant,” siger Casper Heijkenskjöld, der arbejder med sine opgaver, som var de puslespil. ”Når jeg kan se en retning i løsningen, lægger jeg det lidt fra mig og koncentrerer mig om legefasen, som i sagens natur er meget åben og eksperimenterende. Efter en tid kigger jeg på, hvordan alle de små dele, brikkerne, forholder sig til den overordnede retning, og endelig samler jeg enkeltdelene til en meningsfuld sammenhæng.”

y Logoet er designet til bloggen Stauning eller kaos – en guide til alternative og kunstneriske events i København.

”I den digitale udgave ændrer bogstaverne sig i ordet ”kaos” hele tiden. På den måde

fortæller jeg om, hvad kaos er og udforsker ordet typografisk. Når logoet er i ro er A’et omvendt. Ordet ”Stauning” er uforanderligt.

På print kan du i princippet udtage ti logoer, hvor ”kaos” står forskelligt. Logoet overrasker, og modtageren kan fornemme, at

nogen bagved har tænkt og overvejet… Desuden har typografien noget demonstrationsagtigt over sig, den ligner de skabeloner, du lægger ned over et banner, når du skal male dit budskab.”

Et altid tilstedeværende vilkår i processen er, at der aldrig er noget, som er helt rigtigt eller helt forkert, der er intet uomtvisteligt facit, og det kan opleves med lige dele frustration og berigelse.

”Når jeg selv er overbevist om, at lige dette forslag er rigtigt for denne kunde, og det så bliver afvist, kan det godt være lidt svært at begynde forfra og ”komme efter sig selv” – men så skal jeg bare have lidt tid.” ”Arbejdet er følelsesladet for mig, grafisk design, det at udtrykke mig visuelt er en stor del af min identitet i det hele taget. Jeg giver af mit hjerteblod, og det er nok ikke bare entydigt sundt.

Jeg skal i hvert fald lære at vægte det i forhold til min professionalisme – hvornår skal det helt store krudt fyres af,” siger Casper Heijkenskjöld, som holder mest af en opgave med mange forskellige elementer, hvor han for fuld kraft kan udfolde sit design.

Butikken skal hænge sammen De største udfordringer for Casper Heijkenskjöld ligger lige nu i udviklingen og håndteringen af sin butik. Efter

en bachelor på Designskolen Kolding, 2006 – 2008, var han studerende på Kreativ Kommunikation, Mediehøjskolen, 2008 – 2010. I 2011 løste han freelanceopgaver for Goodmorning Technology og startede samtidig sin egen virksomhed, fordi han ønsker at tage det fulde ansvar for sit arbejde. ”Jeg kan vældig godt lide samarbejdet med kunderne, at der er et menneske at diskutere med, og at jeg er med til at bestemme den retning, løsningen skal gå. Men der er meget at lære, fx hvordan jeg bedst sælger mine idéer, skal jeg præsentere ét forslag eller flere? Det eksperimenterer jeg lidt med. Og så er der selvfølgelig alt det med økonomi og planlægning, som jeg ikke er trænet i. Hvordan får jeg det hele til at hænge sammen, når der på en uge kommer tre kunder, og når der i andre perioder ikke sker det store som fx her i sommer. Så kan man godt blive lidt nervøs.”

casperheijkenskjold.com I

side 24

DESIGN MOD MADSPILD Madspild er en kompleks sag med konsekvenser for både samfundsøkonomien og miljøet. Hvordan kan design være med til at mindske madspild? Designstuderende fra Arkitektskolen Aarhus og studerende fra IT-produktudvikling, Aarhus Universitet, har arbejdet med problematikken.

side 25

Hvor mange affaldsposer bærer du ud i din container om dagen, om ugen, om måneden?

Og hvor ”flink” er du til at bruge de tre gulerødder, fem tomater og mørbradstykket fra i går, når du planlægger din aftensmad i dag?

Forskellige undersøgelser anslår, at danske husholdninger kasserer 237.000 ton spiselige fødevarer om året. Fx smider en husstand med to personer 65 kilo mad i skraldespanden, og en familie på fire bærer 57,2 kilo ud i containeren. Om året.

Men den private husholdning er kun en lille del af billedet.

Madspild er et sagskompleks i den tunge ende med store konsekvenser for både samfundsøkonomien og miljøet. Hele vejen gennem fødevarekæden fra primær produktion og forarbejdning over engros og transport til detail, storkøkkener og husholdning spildes der årligt store mængder af mad, i alt anslås 540.000 ton til en værdi af mindst 8,4 milliarder kroner om året. (Kilde: stopmadspild.dk).

I foråret satte 30 studerende fra kandidatstudiet på designlinjen, Arkitektskolen Aarhus, og IT-produktudvikling, Aarhus Universitet, sig sammen for at arbejde med projektet Design mod madspild.

Vi kan pille ved de små skruer ”Der er jo ingen logik i denne slags systemer, som er økonomisk og politisk drevne,” siger professor Peter Gall Krogh, Arkitektskolen Aarhus, som ledede projektet. ”Det er et konfliktfyldt og meget sammensat område, men i stedet for at bakke baglæns og sige, uha, det kan vi sandelig ikke røre ved, det er alt for uoverskueligt, så kan vi i stedet undersøge nogle af alle de små dele, som sagen er sammensat af – alle de små skruer. For går du ind og begynder at pille ved en lille skrue her og der, har det konsekvenser flere steder i fødekæden, noget bliver nødt til at forandre sig. Det ændrer ikke på den overordnede madspildsproblematik – der findes heller ikke den store forkromede helhedsløsning – men der er områder, man kan justere og skrue på, som kan skabe en forandring.” ”Og hvorfor skal designere gå ind på dette område? Det skal vi, fordi vi med relativt enkle greb kan forstå og identificere nogle af disse skruer,” fortsætter Peter Gall Krogh. ”Designgrebene kan fx handle om æstetik, teknik, interaktion eller være konceptuelle. Vi kommer med en systemforståelse, og fra den vælger vi punktet, hvor vi vil sætte ind.

Og der presser vi så på, så der kommer, hvad vi kan kalde et “tipping point” – hvor vi så at sige kommer over på den anden side at bjergtoppen, og det begynder at rulle blot på grund af tyngdekraften – og dermed påvirker en sammenhæng.”

En funktionel enkel løsning En af grupperne i projektet arbejdede med madspild i industrikøkkener, og de to studerende fra IT-Produktudvikling, Tobias Fjeldsted Alrøe og Nils Kähler, havde en hypotese om, at det største madspild i den sammenhæng måtte foregår ved buffeten. Men nej, deres research afslørede, at to tredjedele af den mad, der smides ud i et storkøkken, sker i forbindelse med madlavningen og ved oprydningen.

I nogle af de industrikøkkener, som de studerende undersøgte, overvågede man godt nok sit madspild. På et ark papir note-

xLandbruget kan ikke afsætte visse fødevarer til producenterne, fordi de har helt nøje krav til, hvordan fx et æble og en kartoffel skal se ud.

Kan det lade sig gøre at skabe et sub-brand af disse varer?

Man vurderer, at det samlede spild af spiselige fødevarer fra primærproduktion til detailhandel og storkøkkener er 303.000 ton om året. Kan man anvende disse fødevarer i et andet koncept?

side 26

side 27

”Vores hensigt var at gøre løsningen så funktionelt enkel, at brugeren faktisk ikke skal tænke over brugen af produktet.

De skal bare inkorporere det i deres hverdag,” pointerer Nils Kähler. ”Industrikøkkener har ikke tidligere haft metoder, som kunne måle spildet, men det kan man med vores system. Og tallene er ikke kun vigtige i køkkenet men også for ledelsen, da en virksomhed også har CSR-mål for køkkenet,” forklarer Tobias Fjeldsted Alrøe. ”Systemet betyder også, at personalet kan konkurrere med sig selv om at nedbringe madspildet. I et af storkøkkenerne var man inde på, at det for de penge, der kunne spares, var muligt at ansætte en ekstra medarbejder. Andre steder talte man om at købe mere økologi for pengene og dermed give medarbejderne en bedre oplevelse,” siger Nils Kähler.

Lige nu eksisterer skraldespanden kun som en funktionel prototype, men de studerende er i dialog med en virksomhed, som leverer udstyr til storkøkkener, om en mulig produktion af skraldesystemet.

Mainstream – ikke ”mærkelig” Der er madspild, som er madaffald, der kunne være spist af mennesker.

y En af projektets løsninger, som funktionel prototype: En skralde-

spand, der helt automatisk registrerer det affald, kokken smider ud i industrikøkkenet. Spanden er placeret på en lille vogn udstyret med en vægt

rede personalet, hvor stor mængde af hver madvare, der røg i skraldespanden – et enkelt sted foregik denne registrering hvert femte minut – og bagefter blev tallene ført ind i computeren. ”Det virkede noget gammeldags og omstændeligt, så der var helt klart brug for noget nytænkning. Vi ønskede at finde en enkel og tilgængelig løsning, som kunne oplyse kokkene om, hvor meget mad, der går til spilde. For når man bliver opmærksom på og bevidst om, hvad man gør i sit daglige arbejde, er det nemlig også muligt at gøre noget ved det. Kokke er jo kreative og kan sagtens finde ud af at bruge madrester i nye retter,” siger Nils Kähler.

Løsningen blev en skraldespand, der helt automatisk registrerer det affald, man smider ud. Spanden er placeret på en lille vogn udstyret med en vægt. Systemet er sat op til en tablet, hvor kokken på displayet kan vælge forskellige madkategorier.

Displayet viser også, hvor meget mad der smides ud over en periode, så man fra uge til uge kan måle udviklingen i køkkenets madspild.

Og så er der det skjulte madspild, som er madvarer, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. Den grønne tænketank CONCITO vurderer, at det samlede spild af spiselige fødevarer fra primærproduktion til detailhandel og storkøkkener er 303.000 ton om året.

En stor del af det skjulte madspild foregår i landbruget, og den side af sagen angreb designstuderende Maja Thorning Kristensen sammen med sin arbejdsgruppe: ”Vi tog et strategisk og et eksperimenterende udgangspunkt, hvor vi prøvede at vende op og ned på systemet. Hvordan kunne man gøre det anderledes?”

Landbruget kan ikke afsætte visse fødevarer til producenterne, fordi de har helt nøje krav til, hvordan fx et æble og en kartoffel skal se ud – den skal være mainstream og ikke ”mærkelig”, ukurante former eller mærker er uønskede. Disse krav kommer også fra supermarkederne, som i sidste ende har dem fra os – forbrugerne. Og resultatet er, at en meget stor mængde spiselige fødevarer enten pløjes ned i jorden igen eller kasseres på anden vis.

En anden problematik er, at producenter af frugt og grønt kan have vanskeligt ved at tilrettelægge deres produktion på grund af vind og vejr, hvilket i perioder kan forårsage overproduktion.

y På displayet kan kokken vælge forskellige madkategorier, så arten af

madspildet registreres. Displayet viser også, hvor meget mad der smides ud over en periode, så man fra uge til uge kan måle udviklingen i køkkenets madspild

fortælle historien om, hvordan og hvorfor det er lavet. Så der ligger også en bevidstgørelse om madspild i forhold til den enkelte forbruger.” ”Konceptet minder lidt om industrisymbioser, hvor den ene virksomhed skaber produkter ud af den andens affald,” bemærker Peter Gall Krogh.

Hvad nu hvis vi gjorde sådan her?

Arbejdsgruppen endte med at designe et koncept med en fiktiv madfabrik – en fusion af allerede eksisterende produktionsvirksomheder, som slår sig sammen i et sub-brand og stiller deres produktionsapparater til rådighed for en alternativ fødevareproduktion af enten ”mærkelige” produkter eller for rester fra en overproduktion. ”Nogle produkter behøver ikke at være lavet af flotte råvarer, fx bouillon, juice, frosne og tørrede madvarer. Systemet kræver, at spillere fra både produktion, bearbejdning og detail deltager, og det vil være nødvendigt designe en metode til at håndtere det uforudsigelige på. Man skal vide, hvilke restprodukter fra landbruget, der er tale om på et givent tidspunkt samt mængden af dem for at kunne sende dem til den rigtige forarbejdningsvirksomhed, der producerer for sub-brandet, fx om natten,” forklarer Maja Thorning Kristensen og tilføjer: ”Vi havde også meget fokus på slutproduktet, som ærligt skal

Maja Thorning Kristensen og hendes gruppe har været i kontakt med både landmænd og virksomheder, som godt kan se fidusen i konceptet, men: ”Naturligvis er projektet sværere at sælge end et konkret produkt, da det piller ved en masse organisationsstrukturer. Vores formål var også i højere grad at lege med tanken: hvad nu hvis vi gjorde sådan her.” ”Opgaven er præget af det, vi kan kalde inspirationstænkning, hvor den mekanistiske og logiske tænkning er sluppet. Derfor er den også sværere at forklare helt til bunds og i detaljer – eller det kan ikke lade sig gøre, da konceptet er skitserende og inspiratorisk i modsætning til beslutningstanker, der har en helt klar begrundelse bag hvert element – som det er tilfældet med hard core industriel design,” understreger Peter Gall Krogh.

I

side 29

HVAD ER Patent?

Patentretten er en af de mest velkendte discipliner inden for det immaterialretlige område. Patentretten beskytter opfindelser, der kan udnyttes erhvervsmæssigt, og beskyttelsesobjektet er altid kun det tekniske. Anvendelser og fremgangsmåder kan således patenteres.

Designregistrering/ beskyttelse?

Beskyttelsen efter designloven i Danmark kræver registrering. Man skal indsende en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen for at kunne opnå beskyttelse efter denne lov. Mange nye designs, ikke mindst industrielle designs, har ikke tilstrækkelig værkshøjde til at nyde ophavsretlig beskyttelse, og her er beskyttelse som registreret design den bedste mulighed. EU’s designlov giver ud over en 25 års eneret til et registreret design også mulighed for en tre-årig beskyttelse af designs regnet fra offentliggørelsen. Denne beskyttelse omfatter dog kun krænkelser foretaget i ond tro.

Ophavsret?

Ophavsretten, også kendt under den engelske betegnelse: copyright, er særegen i forhold til andre immaterielle rettigheder, idet retsbeskyttelsen opnås gennem det litterære eller kunstneriske værks skabelse, og således ikke gennem nogen form for registrering. Den ophavsretlige beskyttelse retter sig mod værkets udformning og konkrete form, og således ikke de bagvedliggende egenskaber som ideer, principper og den tekniske funktion. Disse behandles efter patentloven og/eller brugsmodelloven.

Varemærke?

Et varemærke er bindeleddet til kunderne – det er det kendetegn, der bruges til at adskille en virksomheds varer og tjenester fra de varer og tjenester, som ens konkurrenter udbyder. Varemærket er dermed et signal til kunderne om, hvor varen kommer fra. Et varemærke kan bestå af et eller flere ord, af et logo, en figur eller en kombination af disse elementer. Det kan fx også bestå af varens udseende eller dens emballage.

(Kilde: Løje, Sandel & Partnere, slw.dk)

BESKYT VÆRDIERNE ––––––––––––––––––––––––––– –––––––––––––– AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ) ––––––––––––––––––––––––––– ––––––––––––––

Internationalt er der meget lidt samarbejde omkring designbeskyttelse. Derfor holdt organisationen International Trademark Association en stor konference i København i september. Advokat Johan Løje, en af de to co-chairs, var med til at tilrettelægge de to dage for 250 advokater fra 28 lande.

Design er i internationale sammenhænge lidt af en skifting, til besvær, og en størrelse, der ligger tæt op af den almindelige forretningsudvikling, som mange mener ikke skal have for megen beskyttelse, og det var da også et emne, der blev grundigt diskuteret på ”Design Protection Conference”. ”Markedet er ikke så interesseret, som vi advokater, i designbeskyttelse – og det er ikke fordi, vi tjener penge på det – i højere grad hænger den holdning sammen med vores tankesæt. Hvis noget har værdi, skal det også beskyttes, men i en tid med videndeling i netværk, open source, og hvad det hele nu hedder, oplever vi da løbende konflikter om, hvor rimeligt det er med al den beskyttelse,” siger Johan Løje, advokat, Sandel, Løje & Partnere og fortsætter: ”Det er også meget fint med al den deling af det ene og det andet, men hvordan tjener virksomhederne penge? For at skabe og fastholde initiativet til at videreudvikle, er man også nødt til at give en beskyttelse af produktet. Og det skal naturligvis ses i sammenhæng med, at vi skal bevare konkurrencen og undgå at etablere monopoler, men virksomhedens goodwill skal beskyttes. Det har stor betydningen for værdien af virksom-

heden og dens produkter – både her og nu og i en salgssituation.”

Mere harmonisering Konferencens formål var i vid udstrækning at udveksle oplysninger og facts om, hvordan man opnår beskyttelse, og hvordan den fungerer i de forskellige lande. Mange emner handlede derfor, logisk nok, om hvordan man behandler design i forhold til de mange forskellige regelsæt: Varemærkebeskyttelse af design, som også kaldes 3D-registreringer, ophavsret, designregistrering og dermed beskyttelse samt markedsføringsloven. Alle bestemmelser kan anvendes i varierende grad, men love og regler skifter fra region til region, fra land til land. Økonomi- og Indenrigsminister Magrethe Vestager åbnede konferencen og pegede blandt andet på behovet for øget harmonisering. Hun fortalte om de komplicerede forhandlinger, der foregår om harmoniseringen af EF-patentsystemet. ”I en verden hvor vi designer, producerer og sælger produkter her og der og på kryds og tværs, er det nødvendig at arbejde hen mod bedre, billigere, hurtigere og mere geografisk ensartet udbredte regler. Alt andet er for vanskeligt og for lemfældigt at arbejde med,” mener Johan Løje.

Design er en syndig blanding af funktionelle og designmæssige elementer, og det grundlæggende princip fx i EU er, at man ikke kan

side 30

beskytte det funktionelle. Opfinder man den drypfri kande, og det er et udtryk for et teknisk forhold, må man udtage patent for at sikre, at andre ikke designer det samme.

Derimod er det muligt at designbeskytte formen, og derved kan der opnås en vis indirekte beskyttelse for teknikken.

Det kan dog være vanskeligt at adskille, hvor det ene element begynder og det andet slutter. Derfor arbejder man i USA med noget, der hedder de facto funktionalitet og juridisk funktionalitet. Det betyder, at et designelement godt kan være funktionelt, men det er ikke ensbetydende med, at det er undtaget fra beskyttelse. Hvis det funktionelle element er en fusion af et designmæssigt og et funktionelt udtryk, opnår man beskyttelse af hele udformningen. ”Designer du fx en fantastisk øloplukker, hvor åbningen til at gribe kapslen med er inkorporeret, og det ikke er muligt at adskille hvad, der er hvad, så får du beskyttelse for hele udformningen på trods af, at hullet jo i sig selv ikke rigtigt kan beskyttes, da det er funktionelt og måske kendt i forvejen. Men sådan ser vi altså ikke på det herhjemme eller i EU,” forklarer Johan Løje.

Problematiske forhold En anden problematisk størrelse i harmoniseringsbestræbelserne er patenter, men her stritter rådgiverbranchen naturligt meget imod, da den vil tabe penge på en ensretning af reglerne. Derimod vil virksomhederne nyde godt af et fælles internationalt patent, da det vil blive op til 20 gange så billigt, vurderer Johan Løje.

Designbeskyttelse er omfattet af Haag Konventionen, som EU, Norge, Schweiz, Tyrkiet, en del afrikanske lande og Nordkorea har tilsluttet sig. ”Men vigtig regioner og lande som USA, Sydamerika, Kina og Japan er ikke med, så det vil give meget god mening, hvis den internationale designregistrering blev mere udbredt. Tilsluttede USA sig fx, ville jeg forvente, at virksomhederne derovre ville beskytte sig meget bedre, end tilfældet er nu. De har ingen ophavsretsbeskyttelse og den beskyttelse, der ligger i markedsføringsloven kræver en voldsom indarbejdning, hvorfor den er svær at opnå. Og ellers er der ikke noget at komme efter, så sælger du produkter i USA, er du løbende i risiko for at blive kopieret, uden at du kan gøre noget

side 31

som helst ved det,” påpeger Johan Løje, som på konferencen også rejste spørgsmålet om den kinesiske ophavsretslov, der er tæt på at blive ændret.

Ifølge loven kan man beskytte sit design på linje med fine art, som vi gør i Danmark, hvor man via ophavsretten kan opnå beskyttelse af sit design i op til 70 år. ”De gamle designs repræsenterer jo stadig en stor værdi, derfor bør det også være muligt at bevare denne ophavsretsbeskyttelse i andre lande, herunder Kina, når vi handler så meget med hinanden.

Johan Løje har forsøgt at få både EU Kommissionen og Kulturministeriet i tale for at lægge et pres på kineserne, så loven bevares. Det nye forslag lægger op til at beskyttelsestiden fastsættes til 25 år og kun fra offentliggørelsen. ”Kina har faktisk bedre regler om ophavsret og beskyttelse, end USA har. Men vi har jo også i stor udstrækning hjulpet dem med at udforme bestemmelserne. Problemet er håndhævelsen,” bemærker Johan Løje.

Er det rimeligt, at andre planker servicedesign?

Meget af den lovgivning, der fungerer i forhold til beskyttelse, relaterer sig til forhold, som stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet og kunne på nogen områder trænge til en opgradering og modernisering. Især i en tid, hvor design tager allehånde og – af og til – også mere uhåndgribelige retninger som servicedesign og konceptdesign, og hvor man derfor er på på herrens mark, når det gælder muligheder for beskyttelse.

Dog er det i Danmark muligt at beskytte servicedesign, hvis man kan definere og vise det. Fremtoningen er det afgørende, ikke funktionaliteten. En forretningsmetode kan ikke beskyttes herhjemme, det kan den til gengæld i USA, hvor det er muligt at tage patent på en bestemt metode.

Johan Løje mener, at det er nødvendigt at undersøge, om lovgivningen kan tilpasses de retninger, design, og brugen af det, tager.

Men det bliver vanskeligt. ”Har du fx designet en ændring af den interne organisering på et hospital, så forretningsgangene bliver mere effektive og

hensigtsmæssige i forhold til patienterne, kan du hverken beskytte eller patentere det, da det ikke er synligt. Måske – hvis nogen stjæler den manual, der ligger til grund for organiseringen og så kopierer praksis til eget hospital – kan man opnå beskyttelse via Markedsføringsloven, men den er svær. Og du vil aldrig kunne forhindre, at nogen går rundt på hospitalet og observerer arbejdsgangene for så at gå hjem og gøre ligeså.” ”Jeg har ikke gjort helt op med mig selv, hvor hårdt vi skal køre beskyttelsen, den skal heller ikke overgøres. Men man kan jo godt mene, at der ligger meget initiativ, arbejde og ressourceforbrug i et servicedesign, som hospitalet også kan bruge som markedsføringsinstrument i konkurrence med andre hospitaler. Er det så rimeligt, at andre går ind og planker det? Jeg synes svaret er nej, men løsningen er ikke lige til at få øje på.”

Tag beskyttelsen alvorligt Det er et problem, at mange designere ikke aner noget om de juridiske aspekter ved deres arbejde. Ligesom mange flere virksomheder burde sætte sig ind i, hvad design er værd, og hvorfor det dermed skal beskyttes. ”Når virksomheden tilfører design til sit produkt, bliver det mere værdifuldt, og det forhold kan man udtrykke ved at tage designbeskyttelse alvorligt. Du kan jo holde et kæmpe marked for dig selv, hvilket Apple er det universelle eksempel på. Men mange virksomheder mener, at beskyttelsen er lige meget, for kunden køber alligevel produktet, uanset om det er rødt eller blåt, rundt eller firkantet. Men det er altså ikke rigtigt.

Desuden er design jo meget mere end et bestemt udseende og handler i lige så høj grad om en mere effektiv og hensigtsmæssig indretning og brug af produkterne,” fastslår Johan Løje og tilføjer: ”Jo mere opmærksomme virksomhederne bliver på at beskytte deres produkter og dermed signalerer, hvor vigtigt et element design er, jo større efterspørgsel kommer der efter designerne.”

I

ting side 32

side 33

1 Wallpapered: Friis og Black

Crafts Collection 16 CC16 blev præsenteret på Maison&Objet i Paris i september. Her kan du se seks af kollektionens 23 designs. Danish Crafts stand var designet af CC16’s kurator Nina Tolstrup.

Det fleksible og dynamiske “Bord med tapet” er fremstillet af ask og krydsfiner med en trykt mønstret bordplade.

Bordet indgår i serien “Mønstermøbler”, en familie af møbler, som alle har det grafiske mønster som kendetegn.

Lisbet Friis mDD har gennem en årrække udviklet en metode til at trykke grafiske mønstre direkte på træ.

2 Marbelous Wood Wall – Cabin Cover:

Foto: 2012 Danish Crafts / jeppegudmundsen.com

Pernille Snedker Hansen mDD

Marbelous Wood er ikke en repræsentation af træ; det er drømmen om træ, overnaturligt træ. Mønstrene skabes

1

2

4

med den traditionelle designteknik marmorering, som typisk anvendes I bogbinderfaget. Her har det fået en ny funktion og er omdannet til en tredimensionel overflade til indretningsformål. Designeren fremstiller selv træpanelerne et ad gangen og i hånden.

3 Alle gode gange tre: Peter Johansen En serie af indskudsborde fremstillet af dansk asketræ.

Peter Johansen har ladet sig inspirere af eventyret om Guldlok og de tre bjørne. Han har taget udgangspunkt i de tre bjørne og deres indbyrdes forskellighed og forsøgt at overføre denne forskellighed til de tre borde. Som en ekstra lille detalje er det muligt at hænge bordene op under hinanden.

4 Keramisk Urne: Becker og Bache De keramiske urner er fremstillet af stentøjsler, drejet i hånden efter arbejdstegninger og afslutningsvis behandlet med rakuglasur i to forskellige nuancer. Ideen til urnerne opstod, da Barbara Bendix Becker og Mette Bache, som designkonsulenter, gik rundt og ryddede op i gamle forme på Kählers gamle keramiske værksted. Her stødte de på nogle af de urner Kähler selv havde produceret.

5 Big Orla: Rikke Hagen mDD 3

5

’Big Orla’ er en pendel lampe udformet med en lampeskærm støbt i porcelæn med blank emalje og et ophæng af farvet nylon. Inspirationen til Hagens lampeserie tager udgangspunkt i en gammel lampe, som hang i hendes farfars snedkerværksted. Lampen er opkaldt efter farfaderen, som hed Orla.

6 New Nordic Knit: Sen-Sen Alle produkter er strikket i Danmark af 100% merino uld og tager udgangspunkt i traditionelle norske strikmønstre. De udvalgte mønstre får nyt liv, når de tilføres andre farver og størrelser, hvormed et opdateret og forfriskende udtryk opstår. Med denne proces gør designerne Helene Jensen og Trine Runge Jessen mønstrene til deres egne.

6

side 34

side 35

Kommentar

Malene Leerberg er udviklingskonsulent i Kolding Kommune og er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling om designproces. Sammen med tekstildesigner og lektor Vibeke Riisberg har hun skrevet flere artikler om designansvarlighed og bæredygtighed i designuddannelse.

Hun har sammen med Lene Wul redigeret Design Responsibility: Potentials and Pitfalls (2012), der på baggrund af et internationalt seminar præsenterer forskellige perspektiver på ansvarlighed i design.

Af Malene Leerberg, udviklingskonsulent i Kolding Kommune

Designeres valg har vidtrækkende konsekvenser Ansvarlighed er ikke et nyt begreb i design. Et centralt kapitel i Victor Papaneks klassiker Design for the Real World fra 1971 hedder slet og ret: Design Responsibility – designansvarlighed. Allerede i industrialiseringens barndom reflekterede William Morris over designeres rolle og ansvar. Morris var optaget af masseproduktionens indvirkning ikke blot på design, men på samfund og miljø.

I de senere år er der opstået en fornyet interesse for ansvarlighed i design. Bæredygtighed og opmærksomhed på naturlige ressourcers begrænsning har haft indflydelse på denne udvikling. Finanskrisen har også sat sine aftryk med mindre økonomisk formåen og dermed ændrede (for)brugsmønstre.

Interessen for ansvarlighed kan ligeledes spores i begreber som Corporate Social Responsibility, Codes of Conduct og design for alle, der blevet en del af diskursen for danske designvirksomheder.

Men hvad med designerne? Hvad er deres rolle og ansvar i dag? Og hvordan ruster uddannelserne studerende til at

blive ansvarsfulde designere? Et fjerde spørgsmål kan måske hjælpe os på vej: Har designere overhovedet mulighed for at gøre en forskel?

Det korte svar er: Ja! Et lidt længere svar er, at designere har forbavsende stor betydning for et produkt. Det er let at forstå, når vi taler om æstetik og funktionalitet, men designeres betydning rækker langt videre. Økonomiske analyser af kommercielle produkter viser, at de første fem procent af en designproces fastlægger mere end 75 procent af omkostningerne ved at føre et produkt fra idé til markedet.

Det er interessant i virksomhedsperspektiv. I et samfundsperspektiv, er det værd at bemærke, at der er mere end økonomi på spil. Analyser af designprodukters livscykler estimerer, at op imod 80 procent af såvel de økonomiske som de miljømæssige omkostninger for et produkt fastlægges i allerede designprocessen.

Man kan på den baggrund argumentere for, at designere indtager en magtfuld rolle – eller burde gøre det. I arbejdet med at transformere en idé til design foretager designere en mængde valg, der har betydning for, hvordan produktet fremstilles, hvordan det distribueres (for)bruges og bortskaffes. Med magt følger også ansvar, eftersom de valg, som designerne foretager, influerer mange parametre i

produktets livscyklus.

Design indgår i komplekse systemer, og derfor bliver designprocessen en kompleks praksis. Og det ansvar, der følger med, kan føles tungt at løfte – ikke mindst for studerende og unge designere. De stiller ofte spørgsmålstegn ved deres evne og magt til at påvirke systemerne og således deres eget råderum til at træffe ansvarsfulde designbeslutninger.

Samtidig kan de føle sig overvældet af det ansvar, der følger med, når man som designer ikke blot vil skabe funktionelle og æstetiske produkter, men også etisk og bæredygtigt design.

løftet af Center for Designforskning. Det har højnet det teoretiske og analytiske niveau i uddannelserne og dermed styrket de studerendes evne til kritisk tænkning. Samtidig er der blevet en større opmærksomhed på samspillet mellem designuddannelse og designprofession, således får de studerende en bedre forståelse for den designvirkelighed, som de bliver uddannet til. Endelig har inddragelse af blandt andet bæredygtighed og brugerorienterede metoder i uddannelserne bidraget til øget refleksion over designeres rolle og ansvar.

For at ruste de studerende til at blive ansvarsfulde designere, er det vigtigt at lære dem: 1) at stille spørgsmål til logikken i de systemer, som design indgår i, til påvirkningerne af design og til produktets livscyklus, 2) at teste ideer, overveje scenarier og alternativer i deres valg af materialer, fremstillingsprocesser, funktionalitet, æstetik, (for)brug mv. og 3) at anvende denne viden til at fastsætte kriterier for design og indtage en holdning som designer.

Designuddannelserne i Danmark har gennem de seneste ti år gennemgået en markant udvikling, som giver et godt grundlag for at studerende bliver ansvarsfulde designere.

Der er udviklet en forskningspraksis i design – blandt andet

Bogen Design Responsibility: Potentials and Pitfalls.

Foto & grafik: Karina Petersen.

side 36

INVITATION TREDOBBELT RECEPTION Danske Designere har fornøjelsen af at invitere til en tredobbelt reception den 1. november.

Vi skal sige goddag til vores nye direktør, Dorrit Bøilerehauge, farvel til den ”gamle”, Steinar Valade-Amland, og indvi vores nye kontor i Republikken.

Vi glæder os til en fremtid i et kreativt, levende og engageret miljø, hvor vi kan videreudvikle Danske Designere til en stærk og dynamisk faglig organisation for højtkvalificerede designere.

1. november kl. 16-18 RUMMET, Republikken, Vesterbrogade 26 1620 København V Du kan læse en præsentation af Dorrit Bøilerehauge samt om Steinar Valade-Amlands fremtidsplaner her: Danishdesigners.com Venlige hilsner og på gensyn Karen Blincoe Formand, Danske Designere