67
JULI 2015
tema
1
LANCERINGSSTØTTE OG KVALITET Af Christina Rosendal, Formand Danske Filminstruktører
”Deliver relationships and experiences! Not products”
Ted Hope, producer af The Ice Storm, Happiness, 21 grams og In the Bedroom.
Vi står midt i et paradigmeskifte i forhold til publikum. Aldrig har der været så stor adgang til vores film, og aldrig har det været nemmere for en film at forsvinde i mængden. Udfordringen er, hvor-dan en film gøres skarp nok til at række markant op i mængden af film og andre kulturtilbud, publi-kum bombarderes af. Hvordan gør man en film unik for publikum på en mere skarp og radikal måde end
DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80 mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk Ansvarshavende redaktører Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen Redaktionsgruppe Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Karen Bernheim
tidligere? Ja, udover ganske enkelt at tænke og skabe sin film mere skarpt fra start af, så har vi en ny opgave i forhold til filmens møde med publikum. Når en ny filmaftale skal implementeres i støttevilkårene, er det kutyme at branchens organisationer byder ind med forslag til hvordan. Men denne gang har vi valgt at hæve os op i helikopteren, da der er brug for at tænke grundlæggende nyt i forhold til lancering. Danske Filminstruktører afleverede derfor i april en an-
Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 800
befaling til DFI angående lancering. Anbefalingen koster ikke flere penge, men foreslår tidligere udbetalt støtte, og fleksibilitet i støtteanvendelsen. Vi har i anbefalingen foreslået to ting:
Take udkommer 3 gange årligt. Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne
1: Tidlig udviklingsstøtte til lanceringsstøtte
Næste deadline: 14. september
bevidstgøre filmens potentiale på et tidligt stadie. Formålet
2
Udviklingsstøtte til lancering skal kunne ansøges sammen med manuskriptudviklingsansøgning, og ikke først ved produktionsansøgning som nu. Den tidlige støtte skal være et redskab for instruktør, forfatter og producer til at
er, at styrke den strategiske tænkning omkring
en ny fleksibel struktur, der gavner filmen bedre.
filmen, identificere filmens kraft, tematikker og
En ny lanceringsmodel skal øge risikovilligheden
publikum/communities. Der skal ikke være krav
i den tidlige fase af en films tilblivelse, og den skal
om medfinansiering udefra.
skabe incitament hos alle, der har noget på spil, også instruktør og producent, til at tage et større
Hvad kan man søge støtte til? Man kan tilknytte
ansvar for kommunikationen af filmen. Det helt
en social media og marketing person. I samarbej-
afgørende er, at vi får udvidet det nuværende
det mellem manusforfatter, instruktør og pro-
kommercielle succeskriterie til at inkludere et
ducer identificeres filmens hovedtematikker og
nyt succeskriterie, der handler om kvaliteten af
man kan med udgangspunkt i disse udforme et
mødet mellem film og publikum.
idéoplæg til en kommunikationsstrategi og skabe en tidlig brug af de sociale medier. Man kan
Desuden mener vi, at muligheden for strategisk
finde nye samarbejdspartnere i forhold til at
tænkning omkring filmen, som ikke er dikteret
skabe dialog med publikum (mediepartnere,
af et kommercielt succeskriterium, kan virke
forskningsverden, undervisere mm.) og under-
skærpende og inspirerende for instruktør og
søge muligheden for at skabe lancerende under-
forfatters arbejde med at give en film kant. Alle
visningsmateriale. Da Jagten (instr. Th. Vinterberg)
film har ikke nødvendigvis gavn af denne nye
skulle lanceres, udgav Aarhus Universitets forsker-
tilgang til lan-cering, og ikke alle producenter
gruppe Paradox et forskningsmateriale om børn og
og instruktører vil nødvendigvis kunne finde
mandlige pædagoger i forbindelse med premieren.
inspiration i det nye tankesæt, og dem skal der også være plads til. Andre film igen vil være båret
Forslag 2: Lanceringsstøtte skal have et kvali-
af tydelige brands, og de har brug for at udnytte
tetskriterium.
dette i deres lanceringskampagner. Der skal være
I lanceringsstøtten skal der skabes incitament
plads til alle, til de mest forskellige muligheder.
til at arbejde med at skabe kvalitet i filmens møde med publikum. Kvalitet kan være at skabe
Danske Filminstruktørers højeste prioritet er,
engagement og merværdi rundt om filmen. En
at der skabes mulighed for alle slags film, og som
produ-cent og en instruktør, der aktivt arbejder
distributionslandskabet ser ud nu, især dem, der
for at igangsætte en dialog med publikum og
ønsker at favne den nye digitale æra. Vi mener
skabe mer-værdi rundt om filmen, skal have
ikke, denne nye tankegang skal stå i modsætning
bedre vilkår end nu for at opnå yderligere
til distributørens hårde arbejde med at få filmen
lanceringsstøtte. På denne måde slipper vi af med
til at sælge.
en automatiseret støtte og tankegang. DR havde stor succes med brede temaet arv ud på alle deres
Mens DFI tygger videre på vores forslag, vil vi
platforme da ’Arvingerne’ kørte over skærmene.
meget gerne høre fra alle medlemmer, som gør
En film skaber mere værdi, hvis man styrker dens
sig tanker om, eller har erfaringer med lancering.
dagsorden-sættende, æstetiske eller tematiske
Henvend jer endelig til os i den kommende tid. På
princip i stedet for at man som nu ofte kun vinkler
den måde kan vi tage jeres erfaringer med ind i
alle film efter modellen ’en god historie’ med
vores dialog med DFI og de andre organisationer.
’kendte skuespillere’.
Og helt sikkert er det, at den stak lowbudgetfilm, som er på vej, vil kunne gøre brug af en helt an-
Danske Filminstruktører mener derfor ikke, at der
derledes og ny form for lancering.
skal tilføres flere penge til lancering. Vi mener, at de penge, der allerede findes skal omfordeles efter
Christina Rosendahl, formand. 3
LEDER
af Martin Strange-Hansen og Klaus Kjeldsen, redaktører
HOW LOW CA På den nyligt overståede CPH Pix deltog 3 nye danske spillefilm i kampen om hovedprisen New Talent Grand Prix: ”Bridgend” af Jeppe Rønde, ”Limbo” af Anne Sofie Hartmann og ”Eliten” af Thomas Daneskov, hvoraf den sidstnævnte vandt hovedprisen.
4
CAN YOU GO? Indholdsmæssigt er det tre meget forskellige film: Fra selvmords-epidemier i Wales, over dubiøse lærer-elev forhold i Nakskov til en manipulerende emotionelt tom kunstner i et kunstnerkollektiv. Finansieringsmæssigt er de næsten lige så forskellige: Fra no-budget udenfor støttesystemet, over spillefilm lavet i skoleregi til New Danish Screen’s blåstempling og professionelle regelsæt. Vi har derfor i dette nummer af TAKE valgt at se Men en ting har de dog til fælles: Det er alle film
på aspekter af lowbudget disciplinen. På erfarin-
indenfor low-budget kategorien.
ger, råd, koncepter og medejerskabs-modeller.
Det nye filmforlig har som bekendt givet plads
Af tidsnød har vi desværre måttet udelade en
til en low budget satsning, på mellem 12-24 spil-
artikel, om et aktuelt low-budget samarbejde
lefilm i DFI-regi over de næste 4 år. Med budget-
mellem unge talenter, men forhåbentlig kommer
ter på max hhv 3 og 6 milioner er der tale om film
dette ikke til at føles som en mangel.
med stramme økonomiske tøjler. Men begrænsninger er gode kreative værktøjer. Så forhåbent-
Har du efter læsningen tørst på mere er nettet
ligt vil de stramme tøjler, skabe produktionel
fyldt af blogs med do’s and dont’s når det kommer
nytænkning, stærke fortællinger og være kunst-
til low-budget film. I den henseende kan Linda
nerisk frisættende.
Wendels blogindlæg ”Når mainstream bliver for smalt” på Ekkos hjemmeside også anbefales. Her gennemgår hun hands on sine overvejelser og de produktionelle vilkår ved tilblivelsen af sin spillefilm ”One-Shot”.
GOD FORNØJELSE, LAD BEGRÆNSNINGERNE INSPIRERE. 5
It is a one-sentence description of your story and it must contain the hero, villain, conflict and goal, and be universal and unique all at the same time. Lowbudget films absolutely depend on great story concepts. 6
Still fra Foca la casa muda, 2010
af Martin Strange-Hansen
TIGHT FILMS OG HIGH CONCEPTS 7
En pige går hen over en mark med sin far. De styrer mod et forladt hus med brædder slået for vinduerne. En bil ankommer, det er husets ejer, som har hyret far og datter til at renovere det mørke hus. Han viser dem rundt i huset og har kun én formaning: ”I må ikke gå op på første sal”. Ejeren går og snart begynder det at pusle fra første sal. Gennem hele forløbet, har kameraet fulgt pigen i et langt sammenhængende take. Et take som (næsten) ubrudt fortsætter resten af filmen.
Det ovennævnte er fra ”La Casa Muda” en Low budget gyserfilm fra Urugay. Med tre skuespillere, en location og kort optagetid er den et klassisk eksempel på en low budget film. -Og dog! Filmen er som nævnt angiveligt skudt i et langt kontinuerligt take. (At der er enkelte skjulte klip undervejs, skal ikke ligge den til last).
Det er tankevækkende, at de økonomiske rammer er det fremmeste kendetegn, der benyttes til at beskrive low budget film. Det ligger ligefrem i selve navnet. Udelukkende at anskue en filmtype ud fra budget er en produktionel tilgang, som intet siger om filmenes indhold eller kunstneriske ambitioner.
Dette filmiske koncept eller artistiske vision, skaber en komprimeret uhygge, som forstærker historiens enkle elementer: Et langt take, en
Det er ikke en kvalitet i sig selv at være billig. At
ukendt ondskab og en pige med en lommelygte
gøre noget billigere, handler i det store og hele
i et mørkt hus, hvor også vores udsyn i mange
om at beskære og begrænse. Det er en øvelse i
scener er begrænset af lommelygtens flakken.
besparelser. Betragter man en filmproduktion
Som en usynlig skygge er vi, kameraet, tvunget til,
i en regnemaskine- optik, er der de oplagte
sammen med den unge pige, at opleve de rædsler
poster, der altid kan beskæres for at billiggøre
hun gennemgår over de næste 86 minutter.
produktionen: Holdstørrelse, optagetid, antal af locations, antal medvirkende, udstyr, nat/dag,
Her vil jeg tillade mig at forlade ”La Casa Muda”
postproduktion osv.
for en stund, og gengive Wikipedias definition af
En vellykket lowbudget film er ikke bare en
en Low Budget film:
almindelig film optaget billigt;
A low-budget film is a motion picture shot with
I 1992 afholdte Den Danske Filmskole et low
little or no funding from a major film studio or
budget seminar, hvor Mogens Rukov formulerede
private investor. (-Wikipedia)
følgende: ”Which term should we use for this kind of films? ”Tight Films” might be a good word, as
LOW BUDGET ER IKKE BILLIGT
it suggests three elements: A tight budget, a tight
Det er tankevækkende, at de økonomiske rammer
story and strict adherence to a fixed schedule. I
er det fremmeste kendetegn, der benyttes til at
can’t find a better term. Cheap film or low-price
beskrive low budget film. Det ligger ligefrem i selve
films would convey the wrong associations, as
navnet. Udelukkende at anskue en filmtype ud fra
our goal is to observe the strictures of economy in
budget er en produktionel tilgang, som intet siger
making films of high production value –not cheap
om filmenes indhold eller kunstneriske ambitioner.
films” (Filmskolens Low budget seminar, 1992)
8
Still fra Alien, 1979
Rukov flytter fokus fra budgettet og laver i stedet
At et velfungerende koncept for lowbudget ikke
begrebet ”Tight Film”. Det er en definition, som
kun handler om historie og manus, uddyber
favner sammenhængen imellem præcision i
filmblogger og producer Duane Anderson på sin
historie, optagelsesform og production value.
blog lowultralowandno:
Som Mogens Rukov udtrykker ovenfor, så er målet at skabe film med høj production value –
“For no budget movies, “high concept” means
med andre ord - filmens koncept.
we can easily see the film’s tone AND how it can be made for a small budget.” (lowultralowandno.
HIGH CONCEPT
blogspot.dk)
Ridley Scott’s ”Alien” blev oprindeligt pitchet som high-concept: ”Jaws in space”.
Som eksempel fremhæver han filmen “Turkey
Når vi taler om koncept og film, handler det oftest
Bowl”, hvis pitch lyder:
om high concept i Hollywood-termen, hvor en
“It’s about a bunch of friends who get together for
film kan forklares i én linje.
an annual football game. The film starts when they walk onto the field, and it ends when they leave.”
At high koncept-tankegangen ikke kun gælder
(USA, 2011, ins: Kyle Smith)
forkromede Hollywood- produktioner, men kan være et uomgængeligt værktøj, når vi har at gøre
Location, tidsrum og historie-arena, i én sam-
med en Tight Film, beskriver manuskriptforfatter
menhængende sætning. Det er tight tænkt. Det er
David Santos i sit indlæg på Zedfest.org ”8 secrets
nemt at se, hvordan denne tæt tænkte arena, kan
to writing a low budget screenplay”:
give brændstof til dramaet mellem karaktererne
”Everybody has heard of high-concept. It is a one-
og samtidigt være filmisk tilfredsstillende.
sentence description of your story and it must contain the hero, villain, conflict and goal, and
Lad os vende tilbage til pigen i det mørke hus:
be universal and unique all at the same time.
Hun har hørt lyde ovenpå, og hendes far går derop
Low-budget films absolutely depend on great story
for at undersøge dem. Hans skridt forsvinder op
concepts. ….. (High concepts) convey the story in a
ad trappen. Skrig og tummel henover trægulvet
very clear fashion even before we get to the actual
kan høres, hvorpå der bliver stille. Hun kalder,
story”. (Zedfest.org)
men far svarer ikke. Med sin arbejdslampe holdt
9
prøvende frem for sig, begynder pigen at gå op af
“Fantasy must be kept on a tight rein. That’s the
trapperne.
most important single factor. Before considering the story, the sequence of events, peoples actions.
Kameraet er under hele forløbet blevet hos hende,
Even before the ideas. Nor is it enough to get an
så vi som tilskuere er lige så uvidende om, hvad
idea, which can be slimmed down or made lean.
der er sket ovenpå, som pigen. Efterhånden som
You have to sense the innate tightness which might
hun langsomt når op til trappens top, indser vi,
give birth to an idea.”
at heroppe henligger alt i mørke. Vi ser kun, hvad
(Filmskolens low budget seminar, 1992)
hendes flakkende lys falder på. Det - og pigens skræmte ansigt. Resten er skjult for os. Men vi er
Ifølge Rukov er det evnen til at ”tænke tæt”,
sikre på, at der er noget et sted i mørket, og det lange
som kan give kunstnerisk næring, og skabe et
kontinuerlige take gør, at vi instinktivt mærker, at vi
vellykket low-budget koncept. Og jo tættere vi
ikke kan slippe væk. Vi er bundet til at følge hende.
tænker, jo mere nøgent, desto vigtigere bliver karaktererne og deres relationer som dramatisk
Filmens optagekoncept er en integreret del af
drivkraft:
filmens historie, samtidig med, at det giver filmen
“Fantasy thus always applies the simple rule
en distinkt stil, som ikke føles billig. Tværtimod,
“Absence”. Whenever you omit something instead
så opleves den verden, vi befinder os i, rig på
of including it, you have achieved tightness. And
detaljer, netop fordi kamera og lys lader store
whenever any “greater” presence can be replaced by
områder fremstå halvskjult, mens de detaljer,
a “lesser” presence, you also achieve tightness. This
der træder frem for os er mangfoldige. Formen
applies to the number of actors, of days, the units of
fremtvinger konstant kreative løsninger på at
technology, materials etc..” (Filmskolens Low budget
løse scenernes intensiverende dynamik visuelt.
seminar, 1992)
Synopsen er (selvfølgelig) fra Quentin Tarantinos ”Reservoir Dogs”, en film hvor koncept og historie hænger uløseligt sammen. En på alle måder tight film –men det er Mister Blonde, Mister Pink, Mister White og Mister Orange som skaber en uforglemmelig film.
Still fra Festen, 1998
FANTASI I STRAMME TØJLER Dogme95 var et optagekoncept som havde den fordel, at de skabte begrænsninger, som fremtvang kreative og kunstneriske løsninger. Hvor dogmereglerne kun i ringe grad beskæftigede sig med indhold, så affødte reglerne historier, som var båret af det, som Rukov allerede i ’92, beskriver som ”Fantasi i stramme tøjler”: 10
Still fra Resevoir Dogs, 1992
GREAT CHARACTERS Synops: ”Seks forbrydere som ikke kender hinanden på forhånd, har lige udført et juvelerkup sammen. Men politiet var tippet og ikke alle er sluppet helskindet væk. I en forladt lagerbygning samles de seks en efter en, og efterhånden breder mistanken sig om, at en af dem er politistikkeren, som er skyld i, at alt er gået galt. ” Synopsen er (selvfølgelig) fra Quentin Tarantinos ”Reservoir Dogs”, en film hvor koncept og historie hænger uløseligt sammen. En på alle måder tight film –men det er Mister Blonde, Mister Pink,
Still fra Rukov på sporet af den tabte tid, 2004
Mister White og Mister Orange som skaber en
Til trods for det gennemtænkte filmiske koncept,
uforglemmelig film.
har vi ikke lært hende at kende som en egentlig karakter. Hun er ”en filmkarakter”, altså en
Manuskriptforfatter Duane Anderson skriver i sit
karakter hvis skæbne det er at drive historien,
indlæg “8 secrets to writing a low budget screenplay”:
men som ikke udstyres med facetter, som ligger
”If you are forced to write low-budget scripts you
ud over den dramaturgiske opgave. Derfor bliver
are forced to write insanely great characters. If
filmen, (i undertegnedes optik), trods sine store
you don’t? Nothing can save you. No CGI or slick
kvaliteter, ikke for alvor mindeværdig.
marketing campaigns will help.” (zedfest.org) Med andre ord: Når vi ikke har råd til effekter, så har
Så lad os summe op: En ”tight film” med et gen-
vi altid menneskets drifter –verdens farligste våben.
nemtænkt koncept, som indbefatter historie, optageform og location, kan anspore til kreativt og
Santos fortsætter:”In the low-budget world, the
filmisk overskud, da det flytter focus fra budget til
characters, especially the lead, must be crazy good.
indhold og kunstnerisk vision. Samtidig kræver
I have a huge checklist of things I go through, when
en ”tight film” fantasi i stramme tøjler, hvilket
I create characters to insure they’re up to the task.
skærper vigtigheden af interessante karakterer
So believe it or not, writing low-budget scripts
og dynamik i deres indbyrdes relationer.
actually forces you to become a better writer.” Men først og fremmest handler det, som Mogens Interessante karakterer bliver i os lang tid efter,
Rukov skriver, om kunstens og branchens evne til
at adrenalinsuset fra big budgets eksplosioner er
at tænke nyt:
døet ud. Det er karaktererne og deres handlinger, vi husker.
“The low budget concept is not just a matter of technique –neither narrative techniques nor pro-
A QUESTION OF ATTITUDE
duction techniques. Essentially, it is a question of
Lad os til slut vende tilbage til vores pige i det
attitude, an approach towards the art or science
mørke hus. Efter 86 minutter har kameraet fulgt
of telling a story. In some cases, it will require a
hende tæt. Hun er gradvist blevet mere og mere
reassessment of the ways of tackling film work.
skræmt og har opdaget en mørk hemmelighed
Possibly in all cases.”
på første sal. Oversmurt af blod går hun i
(Filmskolens low budget seminar, 1992)
morgenlyset væk fra huset. 11
EN MODEL? af Klaus kjeldsen
I de knap en million sider, Google foreslår på søgningen Low Budget Film Forum, er der med garanti ingen begrænsninger i kreativiteten på modeller til at få finansieret den film, man står med. Ingen mangel på gode ideer på forretningsmodeller. Blot er der ikke en enkelt gennemprøvet model, som bare virker. Der er mange erfaringer, men ikke noget enkelt svar. TAKE har samlet nogle erfaringer fra den hjemlige filmscene, hvor der gennem tiderne er gjort mange og forskellige erfaringer. Det er nedslag i historien, ikke alle er low budget, ikke alle er med, men der er eksempler på, hvad der kan gøres, når man ikke kan få enderne til at nå sammen på den film, man står med.
TIDENS NAIVITET På intet tidspunkt har det været let, at få skaffet finansiering til sin film, det ved Anders Refn alt om. Han fortæller om nogle af de film, som han var med på fra dengang i 70erne og fremefter. I 1976 instruerede Anders sin første spillefilm, 'Strømer'. Han havde med egne ord: “Øvet sig ret meget før sin første spillefilm og var klar til at styre maskineriet.” Ligesom på andre film var det heller ikke til at skaffe hele finansieringen til den, DFI var inde med noget af finansieringen, resten skulle findes. Og da der ikke var andre, som ville gå ind, måtte de selv. Sammen med Erik Crone, filmens producent, lavede han et konsortium, hvor de delte rettigheder og risici. De gik i banken efter det, de manglede til filmen og fik et lån. Filmen blev som bekendt en succes, så der var ikke problemer med at indfri de lån, som de havde optaget for at kunne lave filmen. Så det var god karma. Et par år før havde Anders været med som en af manus forfatterne på Flemming Quist Møllers "Prins Piwi". Den havde premiere i 1974. Det var en af de erfaringer, han havde med sig til Strømer. Heller ikke Prins Piwi havde penge nok til at blive filmet. Derfor slog man sig sammen og dannede i tidens ånd en kollektiv fond, hvor alle der arbejdede på filmen havde aktier i, den i forhold til det arbejde, som man lagde på filmen. Modellen var, at man fik lige løn i forhold til den tid, man arbejdede på produktionen. “Det førte til en masse skænderier”, som Andres husker det. 12
Still fra Udenrigskorrespondenten, 1983
13
“Det var den naivitet, som 70erne var fyldt med. Man var ung og usårlig.” fortæller Anders og fortsætter” Det var også en tid, der var fyldt med stor af generøsitet og kærlighed til projekterne, man var med i.” Ligesom på mange andre af de film, som blev lavet dengang, krævede Nordisk Films laboratorie, at der var en personlig hæftelse for deres arbejde. Det var derfor tvingende nødvendigt, at der skulle mennesker i biografen for at indfri den slags lån. På Prins Piwi havde man ikke fået tænkt modellen godt nok igennem, men kun på, at filmen ville blive en succes ikke på, at den gik dårligt. Og det gjorde den, så alle hang på deres fælles selskabs underskud og kunne tænke tilbage på optagelserne, hver gang, de skulle i banken med et afdrag. “Det var den naivitet, som 70erne var fyldt med. Man var ung og usårlig.” fortæller Anders og fortsætter” Det var også en tid der var fyldt med stor af generøsitet og kærlighed til projekterne man var med i. ”
SAMSON OG SALLY Jannik Hastrup var sammen med en masse engagerede og dygtige filmfolk godt i gang og ret tæt på afslutningen af Samson og Sally, da de løb tør for penge, så det sidste arbejde på filmen ikke kunne gennemføres. Hverken DFI eller Nordisk, der var med i kraft af deres laboratorie, ville gå ind med flere penge. Der manglede lidt for, at man kunne få lavet det sidste grafiske arbejde på filmen og kun. På holdet var der enighed om få gjort Samson og Sally færdig og klar til det lange liv, som den har haft og stadig har. Derfor besluttede alle at arbejde gratis det sidste stykke tid. For ikke hele tiden at skulle diskutere og skændes om hvem, der gjorde hvad og hvorfor, så blev der lavet et point system, hvor alle der arbejde gratis på filmen var med. Man fik point efter en fordelingsnøgle, som tog hensyn til tidsforbrug og som afspejlede den forskellighed i funktionerne, der er på en filmproduktion. Dog lå vægtningen på tidsforbruget mere end funktionen. Der blev dannet et interessentskab, hvor værdien af de point man optjente, blev lagt ind i. I hele processen var der en gennemsigtighed i alt, hvad man gjorde og hvad man gik med til. Hvert år siden da, har man kunnet tage fordelingsnøglen frem, når rettighedspengene fra Samson og Sally går ind på kontoen, og så udbetale efter den. Da filmen gik og stadig går godt, bliver der stadig udbetalt penge til dem, der var med tilbage i begyndelsen af firserne. Efterfølgende på Strit og Stumme, Jannik Hastrups næste spillefilm, var der fra begyndelsen simpelthen ikke penge nok. Derfor blev det foreslået, at hver i sær kunne investere i filmen med et kontant beløb. Det slog dog ikke an på samme måde, som på Samson og Sally. Man kan lettere indskyde sin arbejdskraft i et projekt, men at hente pengene op fra lommen, kan være svært for de fleste.
BABYFILM Linda Wendel var langt i udviklingen af BABY i starten af 0erne. DFI havde givet manus støtte og filmen havde været gennem en udvikling, da stikket blev trukket fra DFI. Næste skridt så ud til at være, at lægge filmen med, og alligevel besluttede Linda Wendel og holdet, at de ville lave filmen på trods af afslaget. I sin bog "Film Noter" fortæller Linda Wendel om den dag, hvor hun sammen med Jesper Christensen og Ulrich Thomsen startede Baby Film. “En dag hvor Jesper, Ulrich og jeg var samlet, foreslår jeg kækt: 14
Vi kan da bare producere den film selv, det kan da ikke være så svært.” Hver især lagde de ti tusind kroner og deres arbejdskraft i filmen. Det var selvfølgelig ikke nok, men det lykkedes for dem at få lavet et ApS, så de kunne komme videre og få lavet filmen i lowbudget budget, måske endda No budget. I sin bog advokerer Linda Wendel for vigtigheden af, at der i det produktionslandskab findes selskaber, som ikke er underlagt en benhård markedsøkonomi, at der er så mange indgange som muligt for at skabe sin film lige. Hvor skulle de skæve og underlige film ellers finde steder at blive? Film der kan realiseres for små budgetter, som alligevel tilgodeser at alle involverede kan få en rimelig løn.
HUSHOLDNINGSØKONOMI Det er en anderledes model, som Jørgen Leth arbejder med. En af grundtankerne er det, som han ofte kalder "filmens husholdningsøkonomi". “Jeg er meget optaget af det, man kalder husholdningsøkonomi. Det betyder at instruktøren hele tiden er informeret om forbruget af penge. Ligeså informerede som producenten, eller også selv er producent,” forklarer han. Man har et begrænset budget til sin rådighed og sørger for at passe filmen til efter dette, og sørger for at alle kan følge med i forbruget af penge. Han har som oftest selv væretproducent på sine film, ligesom han har arbejdet med produktionsselskaber. Det sidste har ikke altid været et let samarbejde. “For de er ikke altid interesseret i, at man sigter på en billig produktion, få udgifter og at man reducerer udgifterne. Det er de ikke altid interesserede i. Det er jo polemisk det her. Det er kedeligt, at producenten vil have, at det skal være dyrere end, man selv synes, det skal være. Det er et problem, hvis der er en modstilling mellem instruktørens lyst til at lave noget, der er enkelt og så producentens ønske om, at man kan få et budget, der er stort nok til at man kan få ekstra støtte.” Løsningen kan være at lave sit eget selskab for, som han siger: “Det er jo noget pjat det der med at instruktøren ikke selv kan lave et selskab og styre sin film. Det kan jo tit være den rigtige løsning. Det er naturligt at have sit eget selskab.” Så er vi tilbage ved ideen om husholdningsregnskabet, som han anser for at være meget bedre. At man helt primitivt har et regnskab, som man kan arbejde med og hvor alle er indviede i moralen i at spare penge. Og at instruktøren føler sig så ansvarlig, at instruktøren skal vide, at han får noget for pengene, at han ikke bare slipper grebet om at filmen skal være, som han vil have det, og ikke som producenten helst vil bruge pengene. Deri ligger meget af mulighederne for at arbejde med lowbudget: “Man får en klump penge. Det er det, man har og det skal man prøve at få noget ud af. Det er en udfordring. Der er for meget klynkeri, så er der ikke råd til det og det. Men det er da en fordel.”
“Man får en klump penge. Det er det man har og det skal man prøve at få noget ud af. Det er en udfordring. Der er for meget klynkeri, så er der ikke råd til det og det. Men det er da en fordel.” Deri ligger der selvfølgelig en begrænsning, men det er blot en anden og udfordrende spilleregel for Leth: “Jeg kan godt lide, at nægte mig selv noget, at sige det vil jeg ikke. Jeg vil ikke have alle de muligheder til rådighed, jeg vil hellere begrænse mig. Det handler om at strække pengene. Her kan jeg strække det uden at miste visionen af syne, ikke at give køb på det vigtige så at sige. Det er vigtigt, at instruktøren går forrest, han må jo gå forrest, det er hans projekt, der skal realiseres.” 15
Still fra Samson og Sally, 1984 Still fra Strømer, 1974 Still fra Prins Piwi, 1974 Still fra Baby, 2003
16
EN GRUNDMODEL? Malene Vilstrup har overvejet muligheden af at lave en form for grundmodel, som man kunne bruge, når man vil gå ind i de lowbudget film, som sikkert er kommet for at blive. En model som kan videreudvikles alt efter, hvilken film det er.” Så man ikke skal starte forfra hver gang, så man ikke lige pludselig opdager et eller andet, der ikke er taget højde for, noget som er gået galt, hvor det blot viser sig at være misforståelser, uvidenhed eller en juridisk klemme, man er kommet i. Alt muligt som gør folk nervøse, når de skal investere deres arbejde i en film. En model som kan udveksles og som kan udvikles med de erfaringer, som kommer, hvad enten de er gode eller dårlige. Hvis man kan hjælpe det på vej nu, hvor det er blevet etableret, at der skal laves en hel bunke lowbudget film,” siger Malene.
Frivilligheden er en goodwill, så hvis der spilles med lukkede kort er der helt klart ballade forude. Så det skal gøres ordentligt. En gennemsigtighed i måden man går ind i et sådant projekt på. Det er noget, som bliver gjort på kortfilm hele tiden og nu når man går i gang med spillefilm, og når folk går med på et projekt, så er det instruktørens projekt. Det er ham, der skal undfange den, mens andre går med på den. Det er vigtigt at finde nogle rammer, så man undgår misforståelser og uvidenhed. “Man må sørge for at gøre det ordentligt. Det er jo ikke deres projekt, men de vil godt være med på de vilkår, der er opstillet. Der skal være en logik som er klar for dem, der er med på at lægge deres arbejdskraft ind i filmen. Frivilligheden er en goodwill, så hvis der spilles med lukkede kort, er der helt klart ballade forude. Så det skal gøres ordentligt. En gennemsigtighed i måden man går ind i et sådant projekt på,” siger Malene. Det er det en model kan være med til at finde ud af for alle, der godt vil lægge deres arbejde ind i en film. I det mindste kan man snakke med nogle folk, måske jurister, som kan være med til at lokalisere faldgruberne. “Vi er jo nogle kvajpander os instruktører, vi går efter den store passion og det med småt, det gider vi ikke læse. Hvis man får den slags hjælp, så bliver det mindre skræmmende for alle at gå ind i den slags projekter. Så kan det lade sig gøre at tænke, og skrive sådanne film” fortsætter hun og fortæller, at hun selv er i gang med at omformulere en tidligere ide til et lowbudget projekt på en opfordring af sin producer. Det har givet ny energi til projektet at se det ind i en ramme, hvor en begrænsning i budgettet tænkes ind fra start af. “Det tager jeg som en gave, og så må vi se om det bliver til noget,” slutter Malene Vilstrup.
CREDO Nu er alle film, og den måde de bliver skabt på helt forskellig, så man er nødt til at opfinde den dybe tallerken hver eneste gang for, at få noget som passer netop til dén produktion. Men man kunne måske skele til hinandens tallerkner og se hvordan det kan gøres, og så måske ud fra det få en model af den slags, som Malene Vilstrup efterlyser, som man kan tænke over, før man tager vejen hen til banken, slider ens dankort op eller overtaler kolleger, venner og familie til at give et nap med eller lægge nogle penge i ens næste film.
17
THE FILM INDUSTRY MUST PROVIDE ITS OWN SOLUTIONS Arne Bro fra Low Budget, The National Film School of Denmark 1992
IF OUR AIM IS THE FAR MORE EXTENSIVE PRODUCTION OF MORE SUCCESSFUL, BETTER FILMS WITH BROAD PUBLIC APPEAL, WE WILL HAVE TO EXAMINE THE FOLLOWING ASPECT:
1
5
Do Low Budget Films have a different type of ethics and aes-
9
Do low budget films require
thetics than expensive movies?
more sex? Do their leading
Are there different kinds of
different ways of making an
characters have to amoral?
production values?
impact if the major production
6
companies began using this
Would Low Budget Films have
2
What is the script work for a
Does the marketing of the
Low Budget Film like? Are
classic low budget film involve
there rules governing the num-
different mechanisms from
If Low Budget Films - with
ber scenes, actors, locations?
those in more expensive type of
exceptions, naturally - turn out
3
film? Are scandals a 'necessary
to be the right way forwards,
ingredient?
how do we coordinate the new
7
strategy so the "successes" will
Which working methods should a director employ if he is to establish unbroken contact
Should backers be present
with his audience? Stubble on
during shooting? Do we have
form of production?
10
not stand alone?
11
his chin, or a dinner jacket?
producers with the "right" pub-
4
lish-ing flair for these film types?
closer dialogue between the
Low Budget Films or merely a
8
production and disÂŹtribution
Can a production company im-
more economical use of camera
plement a strategy for a greater
Is there more "psychology" in
angels?
18
Is it possible to build up a far
functions?
12
range of genres, and what
Can we build up a new produc-
means exist for measuring
tion structure without regard
audience responses - PIORO
for the cumbersome state
TO the of the box office?
subsidy system?
Arne Bro
I foråret 1992 blev der afholdt et seminar på Den Danske Filmskole Low Budget. I den anledning blev der lavet et kompendium, som indeholdt en række tekster, der forsøgte at undersøge og definere, hvilke rammer eller betingelser der kan skabes low budget film under. Seminarets pitch var: Hvordan kan man reducere omkostningerne uden af ofre filmskaberens æstetiske og kunstneriske ambitioner. TAKE har af Arne Bro fået lov til at genoptrykke noget af hans tekst fra kompendiet A New Production and Distribution Structure.
19
ERFARINGER FRA
af Nanna Mailand
Før det nye filmforlig, var New Danish Screen Go-To støtteordningen, hvis man ville lave en low-budget film inden for støttesystemet. Med 12 år på bagen har New Danish Screen derfor opsamlet en del erfaringer med produktioner på smalle budgetter. I 2011 bad Danske Filminstruktører New Danish Screen om, at samle nogle af de erfaringer. NDS-producer Nanna Mailand sendte en beskrivelse til os af de erfaringer, som de havde gjort sig om arbejdet med film med lave budgetter. Vi takker Nanna for de gode tanker, som fortsat er relevante i dag, og viderebringer dem her.
20
PRODUKTION SET-UP Der udarbejdes ofte regler for de enkelte film, her nogle eksempler: ◊ Prelight af locations, hvor lyset ikke skal ændres undervejs. ◊ Lejrskole tankegang = lille hold, hvor hver i sær varetager flere funktioner ◊ De kreative kræfter på holdet er ofte engagerede og medtænkende i produktionen fra starten. Det være sig fotograf og scenograf til komponist og visuelle effekt supervisor. ◊ Hvis der optages væk fra Kbh. gøres der brug af lokale både som medvirkende og på holdet. ◊ Casting bliver brugt som forberedende readings og manus bliver rettet til i forhold til hvad der virker. ◊ Der tænkes i ’gaver’. Får man noget gratis til filmen i form af f.eks. location, dér kan udnyttes og blive en integreret del i filmen. ◊ Production value bliver nedprioriteret for at kunne fokusere og opprioritere historien og skuespillet. ◊ At finde de(n) rigtige location er ligeså vigtigt som at finde de rigtige spillere. Dér, hvor reglerne er lykkedes, har instruktøren været meget aktiv i prioriteringen af de kreative valg og deltaget aktivt i produktions- og budgetlægningen.
BUDGET OG FINANSIERING ◊ Budgettet lægges ud fra filmens behov i stedet for tidligere filmskabeloner. ◊ Der fokuseres på at optimere de midler man har (og er sikret) i stedet for at søge yderligere finansiering. ◊ Der forhandles ofte omkring udstyr og post faciliteter
HUSKERÅD ◊ Producer og instruktør skal være involveret sammen fra starten af projektet. ◊ Små budgetter kræver stor forberedelse – det giver fleksibilitet på optagelserne. ◊ Lave budgetter giver ofte større kunstnerisk frihed. ◊ Fokuser og prioriter hvad der er vigtigt for at filmen lykkes og historien forløst. ◊ Fokuser ikke på markedet og dets krav, men på at lave den bedst mulige film. ◊ Ikke alle film egner sig til at være lowbudget. Hvis der ikke er en følelse af overskud ved produktionstart, bør man genoverveje konditionerne filmen bliver lavet under. ◊ Prioriter klipningen højt. Der er ikke tale om et regelsæt eller det der kunne ligne, men et koncentrat af erfaringer, som måske kan inspirere.
21
Still fra Mig og min far hvem fanden gider klappe?, 2014
EN SLAT ER OSSE ET SKUB af Klaus Kjeldsen –
Er du skingrende skør, far? Det var pitchen, Kathrine Ravn Kruse havde, da hun for tre år siden startede på sin debutfilm Mig og Min Far – Hvem fanden gider klappe? Nu står hun med den færdige film og en lang række erfaringer med at finde penge til den.
22
Penge til at lave film for er ikke lette at komme i nærheden af. Især når det er den første, man er i gang med. Sådan var det også for Kathrine Ravn Kruse, da hun startede Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?. Siden hun blev færdig på Film- og medievidenskab i 2010, har det været hendes mål at arbejde med dokumentarfilm. Dog var det ikke nok, så den uddannelse blev efterfulgt af et semester på Directing the Documentary på New York School of Visual Art. Det var her, hun udviklede ideen til filmen. I efteråret 2011 vender Kathrine kameraet mod sin alkoholiserede far Palle. Ikke for at redde ham eller bebrejde ham, men som et forsøg på at finde en ny måde at rumme ham på, og være sammen med ham på, før det er for sent. "Jeg begyndte at lave filmen kort efter, jeg kom hjem fra New York, hvor ideen var blevet udviklet efter jeg vandt DR og CPH DOX talentpris, og så var det lige for at fortsætte med den." Derefter søgte Kathrine legatudvalget ved første uddeling i 2012. Hun kendte ikke noget til det, men hendes producere Mille Haynes og Mathilde Hvid Lippmann, gjorde hende opmærksom på, at der muligvis kunne hentes en støtte til at komme videre med her. Det blev i første omgang til et afslag: "Det er jo ikke sjovt at få et afslag, og dem får man jo rigtig mange af. Det første er ikke særligt rart. Jeg tog det selvfølgeligt meget nært i starten." Hun sad tilbage med en følelse af, at det hun kom med, var vildt dårligt og var ret så drænet ovenpå afslaget.
".. Der er dog ingen grund til ikke at blive ved og prøve igen og igen." "Man skal ikke tage det for personligt. Det positive ved et afslag er, at man revurderer sit projekt, se om det man er i gang med, er i orden, om det skal i en anden retning. Der er selvfølgelig også en grænse for, hvor lang tid, man kan det. Men jeg ville lave den her film, den er meget personlig, som jeg havde tænkt på i mange år. Der er dog ingen grund til ikke at blive ved og prøve igen og igen." Senere i 2012 søgte hun igen blankbåndmidlerne. Denne gang med mere held. "Det var sådan set første gang, vi fik noget til projektet, ud over den pris jeg selv havde vundet på CPH DOX. Så det var rigtigt fedt at få et legat anden gang. Vi søgte 18.500 og fik 13.000 kr. Og det var de første penge, der kom, og det betyder, at man kan komme videre, få lavet noget ordentligt til at vise til andre, der skal financiere filmen." At få nogle penge herfra er en opbakning fra kollegerne fortæller Kathrine. " Det gode er at det mentalt er rigtigt fedt at få, fordi når man har fået afslag, er det så fordi projektet ikke er godt nok, eller fordi man er ny i branchen? Så når man får støtte, så er det en det også en støtte til at kæmpe videre, for der er noget andre end én selv tror på. At andre kan se det og det gav helt klart et skub videre. Det er klart, at man skal have flere penge for at lave filmen, men så har man den slat, der gør, at man har noget at vise til andre." Og det er vigtigt, at det falder på et tidligt tidspunkt, så man har noget at kunne gå videre med. Det fik Kathrine i gang med nogle optagelser, så hun kunne komme videre. Det blev til støtte fra DR, mens ingen af DFIs konsulenter kunne se noget i projektet. Først da filmen var optaget, fik Mig og min far - hvem gider at klappe færdiggørelsesstøtte fra Filmværkstedet. 23
"Det der er fedt, når man har fået lov til at lave en film, at se hvor svært, det kan være at få støtte og så opleve på den anden side, at den opnår at få god støtte. Og det ender med at blive en film der kan klare sig."
Filmen har nu fået sit eget liv, gode anmeldelser, vundet en Robert og sidst har den fået Billedbladets TV pris. "Dèt der er fedt, når man har fået lov til at lave en film, at se hvor svært, det kan være at få støtte og så opleve på den anden side, at den opnår at få god støtte. Og det ender med at blive en film der kan klare sig." fortæller Kathrine. Så slatten fra blankbåndmidlerne har gjort deres til at få en god film frem og på lærredet. Nu er den næste film i tankerne, og "Presset ligger på én selv og øvelsen er ikke at tænke på den svære toer Ikke at den skal slå den første, men i bund og grund, at det endnu engang, er en vigtig fortælling for én selv, noget som man brænder for. Så det er der, jeg skal hen med den næste film." fortæller Kathrine til sidst i vores samtale.
I dette nummer af TAKE og i fremtidige vil der være en række korte præsentationer af nogle af de mange instruktører, der har nydt godt af Blankbåndsmidlerne, som legatudvalget strør om sig med tre gange årligt. Den første instruktør vi taler med er Kathrine Ravn Kruse, hvis første film er Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?
Kathrine Ravn Kruse er uddannet på institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet i 2010 med speciale i dokumentarisme på nettet, samt på School of Visual Arts i New York, 2011. Hun har arbejdet som tilrettelægger på det danske produktionsselskab MONDAY. Instruktør: Kathrine Ravn Kruse Producere: Mille Haynes og Mathilde Hvid Lippmann Producent: Made in Copenhagen Fotograf: Kathrine Ravn Kruse Klipper: Nanna Frank Møller Lyd: Sune Kaarsberg Musik: Colleen Grafik: Aga Paulina Mlynczak Produceret i samarbejde med: DR, DFI / Filmværkstedet, Undervisningsministeriets udlodningsmidler og Danske Filminstruktører
24
Stills fra Mig og min far hvem fanden gider klappe?, 2014
25
MØD DE NYE MEDLEMMER I dette TAKE starter vi en række præsentationer af Danske Filminstruktørers nye medlemmer. Vi ønsker, at skabe bedre kendskab blandt medlemmerne og starter med en præsentation i TAKE af de medlemmer, der er blevet medlem i 2014 og 2015. Senere vil vi udvide kendskabet i medlemskredsen og vi arbejder derfor på en præsentationsrunde af alle vores instruktører bl.a. på vores hjemmeside og på Instagram under titlen ’Ugens medlem’. Det kommer I til at høre mere om. I denne omgang er det blevet til en samling meget forskellige præsentationer. Vi har stillet de samme fire spørgsmål til alle: ◊ Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet, autodidakt eller noget helt tredje? ◊ Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film; hvad driver dig og hvilke historier vil du gerne fortælle? ◊ Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? ◊ Hvad vil du bruge Danske Filminstruktører til? Hvert medlem har grebet spørgsmålene forskelligt an og det er blevet til nogle interessante og kreative besvarelser, som er et godt billede på den mangfoldige medlemsskare, som vi i Danske Filminstruktører repræsenterer.
26
Christian Tafdrup
Karen Stokkedal Poulsen
Michael Graversen
Jeanette Nørgaard
Marie Grathø Sørensen
Joshua Oppenheimer
Lea Hjorth Mathiesen
27 Kim Lysgaard Andersen
Rune Ryberg
Rune Ryberg - medlem siden 5/11 2014 Rune Ryberg beskæftiger sig både med tegneserier og animationsfilm. I september 2014 debuterede han med den anmelderroste tegneserie Gigant udgivet på forlaget Forlæns. Et år efter, udgives den nu i USA på AdHouse Books. Gigant er desuden nomineret til Ping prisen 2015 i to kategorier: Bedste danske debut & Bedste Børne/Ungdomstegneserie. Når han ikke laver tegneserier, skriver og udvikler Rune animationsfilm. Rune er uddannet animator fra The Animation Workshop, Viborg og har arbejdet på adskillige danske kortfilm og tv-serier, blandt andet Robert-pris vinderen Sort Kaffe & Vinyl af Jesper Bernt og Våbenbrødre instrueret af Cav. Bøgelund.
Marie Grahtø Sørensen - medlem siden 7/4 2014 Min baggrund for at lave film? - Jeg har gået på Super16. Det, der driver mig er vrede og unge kvinder. Jeg elsker at skabe farverige universer, som regel med en coming of age-fortælling med teenagepiger. Jeg har lavet tre kortfilm på Super16: DAIMI, Lækre til vi dør og TEENLAND. Lige pt sidder jeg og skriver på TEENLAND som spillefilm, støttet af Nordisk film og TV fonds initiativ Nordic Genre Boost. Jeg vil bruge foreningen til at få hjælp til de praktiske ting, jeg ikke forstår.
Michael Graversen - medlem siden 5/11 2014 Michael er uddannet dokumentarfilminstruktør fra National Film and TV School i England. Hans afgangsfilm, og portræt af et dansk børneasylcenter, Ingenmandsland, blev udtaget til IDFA og 25+ internationale filmfestivaler, hvoraf den vandt priser i Hamborg, Tehran og Beograd. Han er blevet nomineret til Liv&Død Prisen for filmen "Den sidste nattevagt" og har lavet den poetisk eksperimentale "An Anxious Mind", der blev udtaget til Australien International Experimental Film Festival. Tidligere har han instrueret ”Jorden er giftig”, som blev vist på bl.a. CPH:DOX. Michael arbejder for øjeblikket med sin feature doc "Drømmen om Danmark", som har fået udviklingsstøtte fra DR1 og DFI. I filmen følger han en ung uledsaget flygtning fra Afghanistan over flere år - fra afslag i Danmark, under jorden i København og videre til Italien."
Karen Stokkedal Poulsen - medlem siden 5/5 2014 Jeg ville lave film, siden jeg så Lars von Triers film som ung teenager. På underlig vis hang det uløseligt sammen med at lære om politik. For mig var film politiske. Derfor startede jeg på statskundskab i København efter et år på EFC i Ebeltoft. Et splittet sind mellem film og politik (statskundskab viste sig at have relativt lidt med film at gøre) fik mig til at prøve at lave dokumentarfilm. Jeg startede på 28
MA in Screen Documentary i London og kastede al min kærlighed på feltet og har siden lavet mine egne dokumentarfilm. Min første film var et karakterportræt af Villy Søvndal i en proces, hvor han gjorde sig klar til at komme i regering. I 2013 havde jeg release på min første internationale dokumentar The Agreement (Forhandleren), som er en observerende og karakternær film om en fredsforhandlingsproces. Lige nu arbejder jeg i Burma på en film om Aung San Suu Kyi og det kommende valg og forhåbentligt det magtskifte, som landet står foran. Jeg synes, det er vigtigt med en instruktørforening, hvor vi på tværs kan dele erfaringer og bakke hinanden op i det arbejde, vi laver og de udfordringer, vi kæmper med. En stærk organisation faciliterer gode forhold for alle og et mentalt fællesskab, som jeg synes er vigtigt at støtte op om.
Jeanette Nørgaard - medlem siden 7/9 2014 Uafhængig filminstruktør og ejer af Viborg baseredede OnBird studio, www.onbird.com, www.tantratic.com Jeg er autodidakt instruktør med en baggrund som karakteranimator. Jeg er uddannet fra The Animation Workshop i Viborg i 2009, hvor jeg instruerede afgangsfilmen Leitmotif. Siden har jeg lavet kortfilmen Hund i Himlen, og udvikler i øjeblikket på et mørkt urbant fantasy projekt, Tantratic, som skal realiseres som tegneserier, kortfilm og på sigt som animeret spillefilm. Jeg arbejder for tiden med historier om hvordan ambition og magt kan forrykke et individs moralske standpunkter. Omkring dette ligger en fortælling om et samfund, hvor folks evne til at respektere og tage sig af sig selv undertrykkes af en ældgammel naturkraft, så de ukritisk arbejder sig selv ihjel, for et formål de for længst har glemt. Animationsmediet har en lang tradition for at blive brugt til børneunderholdning, men jeg ser et kæmpe potentiale i mediet som udtryksform for fortællinger til alle aldre. Mystik og fantasi kan for alvor udforskes og udtrykkes i tegnede universer, hvor naturlovene let kan ophæves, og drømmeagtige sekvenser smelte sammen med mere hverdagsbaserede scener. Et af mine mål, er at lave animerede film til voksne, hvor mørke fortællinger om eksistentielle temaer udfoldes i fantastiske og syrede universer. Jeg blev medlem af Danske Filminstruktører for godt et halvt år siden, og har indtil nu haft fornøjelse af den juridiske bistand, der tilbydes samt indblik i de politiske debatter, der har kørt her i efteråret og vinteren. Jeg glæder mig til at møde andre medlemmer, og er spændt på at se, hvad Danske Filminstruktører er for en størrelse, når det kommer til community.
Joshua Oppenheimer - medlem siden 28/4 2014 I went to university to study theoretical physics, but soon switched to filmmaking. My mentor was the Yugoslav master Dusan Makavejev (Sweet Movie, WR: Mysteries of the Organism, Innocence 29
Unprotected). Dusan did not teach me craft. He only taught me to respect my own wildness. For a time, I was angry that I did not learn concrete skills. But now I am grateful, for one can always learn a craft, but one must learn, early on, to commit uncompromisingly to a path of freedom. Above all, Dusan encouraged me to see cinema as a kind of fever dream for the audience, one that awakens us with a flash of understanding so intense that we recognise a deep truth about life for the first time. We wake up to a world illuminated by the dream. Filmmaking for me is my means to explore the most deep, mysterious and painful aspects of our world. I want to inhabit those spaces, and translate that mystery for an audience. This is not something you can learn how to do, so I am always learning and, to an extent, learning a new craft with each project I make. I think I would not be satisfied settling comfortably into a particular way of making films. I see myself as an explorer, not a storyteller, and there is no road map for uncharted territory. The experience of journeying into the unknown is why I make films. My most recent film is The Look of Silence (2014). Together with the 159-min director’s cut of The Act of Killing (2012), it forms a single work, hopefully greater than the sum of its parts. I am now taking the methods I explored in these two films and re-inventing them to explore completely new contexts. My mother and stepfather are both union organisers. As a child, they would say, again and again, that the trade union movement is the only bulwark we have against fascism. It sounds a bit extreme, perhaps, but I think it’s probably true. Why? Because the trade union movement, however threatened it may be, is the only mass movement in today’s world where we acknowledge the weakness of the lone individual, and rectify that through solidarity and making ourselves strong collectively. (This is in contrast with fascism, in which the weak are encouraged to identify with and idolize the strongest.) So something strikes me as odd in the question “how will you use the union?” The union is us. And we, together, must look after each other, and create together a community of care and solidarity through which we struggle for a more supportive space for film directors - economically secure, artistically free.
Lea Hjort Mathiesen - medlem siden 31/1 2014 Jeg tager afgang fra Dokumentarinstruktør-linjen på Den Danske Filmskole til juni. At lave film for mig betyder endeløs personlig og kunstnerisk udfordring. Jeg vil gerne lave film, der rører, berører og skurrer mod de vante forestillinger om hvad film bør, må og skal. Den må også gerne sende mig på dybt vand, som den film, jeg er i gang med at lave lige nu. Jeg søger gerne udfordringen - også dér, hvor det føles utrygt. En film, for mig, starter altid med en person og mit forhold til denne person. Hvis jeg ikke bliver berørt i en persons nærvær, kan jeg ikke lave filmen. Jeg arbejder intuitivt og ser på kropsprog som en koreografi, der leder vejen for, hvor en historie skal hen.
30
Lige nu er jeg ved at færdiggøre min afgangsfilm "Øde Ø", der er et personligt portræt af Ayse Dudu Tepe. Jeg vil bruge Danske Filminstruktører til at orientere mig udadtil, være med til at forme det felt, vi arbejder i og møde og dele erfaringer med andre instruktører.
Kim Lysgaard Andersen - medlem siden 8/12 2014 Jeg skriver ikke særlig godt. Er ikke specielt musikalsk. Kan ikke digte eller male. Mine evner som den store forsamlingstaler kan ligge et meget lille sted. I det hele taget kommunikerer jeg ikke godt. Så da jeg i 30’erne instruerede min første film, var det noget af en åbenbaring. Og min første tanke var, at jeg havde spildt mit liv med at lave alt muligt andet (VVS montør, blomsterhandler og software udvikler – bare for at nævne et par stykker). Men nu tror jeg, at der er ganske få instruktører, der kan lave film uden at have levet. Vi skal have noget at byde på, tanker at lufte og meninger at udveksle. Så selv om jeg er 43 år, er jeg kun lige startet. Og jeg glæder mig til de næste mange år som filminstruktør. Heldigvis lever vi længere, og pensionsalderen kan man jo selv bestemme.
Christian Tafdrup - medlem siden 17/09 2014 Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, men har altid holdt af at lave film. Jeg har ofte været i tvivl om, hvad jeg helst ville. Nu gør jeg begge dele, og det fungerer fint. Det er svært at sige, hvorfor det er vigtigt at lave film. Jeg synes, det er sjovt først og fremmest. Jeg kan lide at få ideer og hvis de er gode, vil jeg gerne føre dem ud i livet. For mig er film den fortælleform, jeg befinder mig bedst med. Tre novellefilm er det blevet til siden 1999 - Kopisten (1999), Debutanten(2001), En Forelskelse (2008). I år debuterer jeg med ’Forældre’, min første spillefilm. Jeg meldte mig ind i Danske Filminstruktører dels, fordi jeg altid har rod i mine papirer, og dels fordi jeg kan lide at være en del af et fællesskab. Jeg håber meget, vi kan være nysgerrige over for hinandens arbejde og udveksle erfaringer. Jeg synes, det er vanskeligt at lave film, men også inspirerende. Jeg føler mig meget heldig at få lov.
31
BRANCHENYT POPCORN TIME - INFO FRA RETTIGHEDSALLIANCEN En piratside ved navn ’Popcorn Time’, som man kan streame film fra, har set dagens lys. Ifølge Rettighedsalliancen er Popcorn Time en meget brugervenlig og teknisk velfungerende piratside, hvor man kan streame film og serier gratis. Problemet er bare, at den er ulovlig, og den har ikke indgået aftaler med rettighedshaverne. Dermed betaler Popcorn Time ikke til rettighedshaverne, når de stiller deres film til rådighed for brugerne. Rettighedshaverne - vores medlemmer har både royalties til gode og investeringsandele i filmene. Det er medlemmernes pensioner, som forsvinder op i den blå luft. HVEM ER RETTIGHEDSALLIANCEN? Rettigheds Alliancen er en sammenslutning af film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer mere end 85.000 danske rettighedshavere. Vi arbejder for en bæredygtig forretning for professionelle kulturbærere, og for at sikre et varieret kunst- og kulturliv nu og i fremtiden. Ifølge Rettighedsalliancen har skaberne af de film, der kan streames på Popcorn Time, aldrig givet tilladelse til, at deres film findes på tjenesten. Der er heller ikke nogen, der modtager betaling for brugen af deres film, og annonceindtægter med mere fra tjenesten går udelukkende til de mennesker, der har etableret og driver HVORFOR ER POPCORN TIME ULOVLIG? • Fordi der ikke er indgået aftaler med rettighedshaverne, og Popcorn Time ikke betaler til rettigheds haverne, når de stiller film til rådighed for brugere af tjenesten. • Det, modsat Netflix, som netop har indgået aftaler med samtlige rettighedshavere til filmene på deres tjeneste. (Kilde Rettighedsalliancen). Popcorn Time. Rettighedsalliancen holdt d. 20. april i den forbindelse et seminar, som Danske Filminstruktørers sekretariatschef Sandra Piras og juridisk konsulent Christine Vestergård deltog i. Her så de nærmere på tjenesten; på dens funktionalitet, hvem der står bag, muligheder for blokering og hvilken strategi Rettighedsalliancen lægger i forhold til Popcorn Time. FEATURES • Opløsning op til HD kvalitet. • Undertekster på alle sprog. • Brugerne mener, at interfacet er mindst ligeså godt som Netflix. FUNKTIONALITET Popcorn Time er ikke en egentlig streamingtjeneste med en eller flere hjemmesider, men en kombination af flere applikationer, der henter indhold fra en række piratsider. For brugeren ligner Popcorn Time en almindelig streamingtjeneste i stil med Netflix. Når man vælger en film, aktivereres den ved, at applikationen ”ringer op” til andre piratsider, som henter filerne i den kvalitet,
32
BRANCHENYT som brugeren har valgt. Filmen bliver på den måde ”stykket sammen” ud fra alle de bagvedliggende filer. Herudover tracker den de andre brugere, som også er ved at se filmen, og anvender den del af filen, som de andre brugere allerede har set og midlertidigt downloadet. Som bruger fornemmer man ikke umiddelbart, at filmen downloades, mens man ser filmen eller, at man deler med andre brugere. Med Popcorn Time bliver man, uden at vide det, en del af fildelingssystemet, for jo flere der har set en film, jo nemmere bliver det for systemet at hente den ned. POPCORN TIME - STREAMING ELLER DOWNLOAD? Popcorn Time fungerer umiddelbart som streaming, men filmene downloades midlertidigt på enheden, mens man ser dem. HVEM STÅR BAG? Det er svært at finde de ansvarlige bag Popcorntime, da de er en del af et større piratnetværk, som bl.a. består af: ◊ Upload-grupperne: Pirater som optager film i biografer, hacker servere og hacker forhandlere, som figure rer i små lukkede netværk. ◊ Release-grupperne. ”Hardcore” piratgrupper som går mere detaljeret til værks og som bl.a. specialiserer sig i at uploade bestemte genrer. De uploader til piratsider, som Popcorn Time henter filmene fra. Popcorntime tjener bl.a. sine penge gennem annonceindtægter, men erfaring viser, at annoncørerne ofte bliver snydt, fordi deres annoncer aldrig bliver vist på siden. Men Popcorn Time er hovedsageligt ikke drevet af økonomiske motiver, men nærmere ud fra en pirat-tankegang, om at film skal kunne ses kvit og frit. KAN POPCORN TIME BLOKERES? Så længe brugerne tilgår tjenesten via danske hjemmesider, kan de blokeres. Problemet er, at der hele tiden opstår nye applikationer, som deles via nye sider, og fordi Popcorn Time suger indhold fra mange forskellige sider, er det praktisk talt umuligt at få lukket dem alle ned. Det bliver sværere og sværere at finde frem til brugerne, fordi man kan let bruge tjenesten anonymt ved hjælp af en VPN-forbindelse, og på den måde ryger uden for Rettighedsalliancens og andres søgelys. HVAD GØR RETTIGHEDSALLIANCEN VED POPCORN TIME? Rettighedsalliancen vil forsøge at få sitet lukket, som en del af en bred indsats mod pirateri, som omfatter: ◊ at få lukket de mest populære piratsider, hvorfra Popcorn Time henter sit indhold ◊ at blokere de sider, der har applikationen liggende, og dermed gør det muligt at se Popcorn time ◊at forsøge at få mere politisk opmærksomhed på piratsider generelt Alt imens man forsøger at begrænse brugen af Popcorn Time og lignende piratsider mest muligt, ønsker Rettighedsalliancen at opgradere de lovlige tjenester i bl.a. Google søgninger og derved i højere grad guide brugerne til de lovlige sites.
33
BRANCHENYT FOLKEMØDE 2015 Danske Filminstruktører blev år repræsenteret på Folkemødet af vores bestyrelsesmedlem Mette-Ann Schepelern, som deltager i en paneldebat om diversitet/køn i film og medier. OPLÆGGET LØD: ”Hvordan kan vi – uden kvoter - sikre at der skabes lighed og mangfoldighed? Og hvad er egentlig diversitet i kultur? Er det kun køn, hudfarve, alder, religion, seksuelle præferencer og mobilitet – eller kan diversitet også være andet og/eller en ide? Altså noget lidt mere abstrakt.” Vi er rigtigt glade for at Mette-Ann ville deltage i Folkemødet og debatten!
’PITCH ME BABY 2015’ Må den bedste idé vinde Pitch Me Baby er Odense Filmfestivals live idékonkurrence, som laves i samarbejde med Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere. Igen i år udlodder vi 50.000 kroner til den bedste idé til en kortfilm. I år afholdes Pitch Me Baby d. 27. august under Odense Filmfestival, som løber fra d. 24. – 30. august 2015. Dygtige og håbefulde instruktører får fem minutter på en scene foran et publikum og en jury til at pitche deres bedste idé til en kortfilm. Herefter vil juryen have et kvarter til at krydsforhøre deltagerne om deres idé. Sidste år vandt manuselev på Filmskolen, Anna Emma Haudal og vi kan med glæde meddele, at optagelserne til hendes vinderpitch går i gang i starten af august 2015. JURYEN BESTÅR I ÅR AF: 1. Anders Morgenthaler – Filminstruktør 2. Jenny Lund Madsen -Dramatiker 3. Ulrich Breuning - Odense Filmfestival 4. Anne Emma Haudal - Sidste års vinder, manuselev fra Filmskolen 5. Kim Magnusson - Producent Der bliver åbnet for tilmelding i midten af juni 2015, og vi sørger for at sende info ud på mail til alle vores medlemmer med vejledning og frister. KOM OG VÆR MED Som Odense Filmfestival beskriver det på www.filmfestival.dk, er det intenst og nervepirrende, og du kan få lov til at sidde med i salen, når konkurrencedeltagerne på scenen kæmper for at få pengene til at realisere deres idé. Som publikum overværer du hele seancen, og du har selvfølgelig mulighed for selv at stikke til deltagerne med skarpe spørgsmål. 34
BRANCHENYT SAMARBEJDE MED CPH PIX Copenhagen PIX blev i år holdt fra d. 9. til d. 22. april, med filmvisninger over hele byen. Danske Filminstruktørers medlemmer fik igen i år mulighed for at få akkreditering til festivalens visninger, og det var der i alt 112 medlemmer, der benyttede sig af i år. Vi er rigtigt glade for, at CPH PIX tilbyder akkreditering til vores medlemmer og vi opfordrer jer alle til at benytte jer af tilbuddet igen næste år. Til gengæld inviterede Danske Filminstruktørers bestyrelse, traditionen tro, de instruktører, der var i byen i forbindelse med PIX på middag. Det var hyggelig aften, hvor både danske og udenlandske filminstruktører fik mulighed for at netværke og dele erfaringer.
NYT FRA SEKRETERIATET NEDSAT ÅBNINGSTID I JULI Sekretariatet holder nedsat telefontid i juli måned. Åbningstiden vil således være fra kl. 10.00-15.00 hver dag.
LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN. De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere indenfor alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Næste ansøgningsfrist er fredag d. 2. oktober 2015 inden kl. 12.00. Bemærk at vi fra oktober 2015 går over til digital ansøgning. Mere om det på www.filmdir.dk efter sommerferien. Der skal udfyldes et ansøgningsskema. Ansøgningen må højst fylde 4 A-4 sider inkl. budget. Skemaet kan downloades fra vores hjemmeside www.filmdir.dk eller rekvireres hos sekretariatet.
35
GODE RÅD FRA JURISTEN I dette TAKE introducerer vi en ny artikelrække; ’Gode råd fra juristen’, hvor vi beder vores jurist Lars Kragh om gode råd til kontrakten og brug af juridisk assistance til kontraktforhandlingen. Så læs med, hvis du vil have et par gode fif til din kontrakt og vil høre lidt om, hvad du kan forvente af den juridiske assistance, som Danske Filminstruktører tilbyder.
Lars Kragh er juridisk konsulent, og har været ansat i foreningen siden 2012. Han er Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i immaterialret, kontraktret samt markedsføringsret. Han har en fortid som advokat, og har ansvar for at forhandle instruktørkontrakter samt for at hjælpe medlemmerne i tilfælde af arbejdsgiveres konkurs mv. Herudover vejleder Lars medlemmerne i generelle juridiske spørgsmål og nu også artikelforfatter på ’Gode råd fra juristen’.
36
Har du nogle gode råd til vores medlemmer, når de skal til at involvere en producer i deres projekt? ”Overordnet set er det naturligvis meget vigtigt at finde en producer, som man er tryg ved, og som ret hurtigt vil kunne dele de visioner for projektet, som instruktøren selv har. Min erfaring er, at dette ikke blot giver det bedste indbyrdes kreative forhold, men også gør det meget nemmere at blive enige om det juridiske, herunder fastsættelse af løn, fordeling af rettigheder, eventuelt medejerskab osv. Man kan sige, at forventningsafstemning er meget vigtig, og forventningsafstemningen bør finde sted så tidligt i forløbet som muligt. Hvis man er tilfreds med en standard instruktørkontrakt, som følger branchesædvane inden for det givne område, så kan man godt vælge blot at aftale løn med sin producer, og så vil vi jurister i sekretariatet, som regel uden de store problemer, kunne få kontrakten forhandlet på plads inden for disse rammer. Men hvis man som instruktør har nogle specielle forventninger, ønsker eller direkte krav, som har et juridisk eller økonomisk aspekt, så vil jeg kraftigt anbefale, at man italesætter det tidligt i forløbet – også selvom det kan være lidt ubehageligt. Gør man ikke det, vil produceren normalt gå ud fra, at det er ”business as usual”, og så kan det være meget svært at få forhandlet særlige vilkår igennem, når udkastet til kontrakt først er kommet på bordet. Så vælg din producer med omhu og forventningsafstem tidligt”.
Hvad så, når man bliver enige om at indlede et samarbejde? ”Her vil mit råd være, at bede producenten om en udviklingsaftale. Og hvis producenten ikke har en på hylden, så kontakt os, og så kan vi komme med et udkast. Vi har også en standard udviklingsaftale liggende på vores hjemmeside www.filmdir.dk. En udviklingsaftale kan være ret kort og behøver ikke at gå ud på meget andet end at fastlægge instruktørens honorering og dækning af udgifter i udviklingsfasen, samt fastlægge hvor lang tid producenten får option på projektet, dvs. hvor lang tid, at producenten har til at søge finansiering til en igangsættelse af selve produktionen. Uden en udviklingsaftale risikerer man senere i forløbet at blive uenige om begge dele, og så kan det blive svært at flytte projektet videre til en ny producent, hvis det bliver nødvendigt”.
Hvad så når vores medlem har fået et udkast til kontrakt? ”Uanset hvilken type kontrakt, der er tale om, så vil jeg altid råde vore medlemmer til at sende udkastet forbi os jurister i sekretariatet. Gerne med en følgemail, hvor status på projektet og eventuelle forudgående aftaler beskrives ganske kort. Jo før vi kommer på banen, jo bedre har vi mulighed for at sikre gode rettigheder til vore medlemmer. Og selv hvis instruktøren har aftalt løn og royalties, inden vi kommer på banen, så kan vi næsten altid optimere et eller andet i kontrakten. Om ikke andet, så kan vi sikre, at kontrakten indeholder de korrekte Copydan-forbehold mv. Der er ikke noget værre, end at se et medlem gå glip af f.eks. kabelpenge, bare fordi nogle klausuler ikke er kommet med i instruktøraftalen”.
37
LEGATUDDELINGER FEBRUAR 2015 NAVNE Efteruddannelse/seminar: Cæcilia Holbeck Trier Camilla Ramon Fly,Madsen, Scherfig, Boe/Nikolaj Vibe Michelsen Mads Kamp Thulstrup Tommy T. Ipsen Rejser: Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard (øko) Thor Hampus Bank/Emil Johnsen (øko) Mira Jargil/Mira Jargil Moving Documentary APS (øko) Anita M. Hopland, Larm Film v/ Søren S. Jespersen Merete Borker Super16 årgang 8 Hind Bensari/Bullitt Fillm v/ Vibeke Vogel (øko) Research/treatment/manus/bøger: Jeanette Nørgaard/JN + OnBird Sascha Altschuler/ØKO: Sascha A. + Stefan Michel Sara Nanna Jørgensen/Pelle Folmer(øko) Michael Schmidt Emil Falke Vibeke Bryld Kassandra Wellendorf og Niels Grønlykke/KW (øko) Anja K. Marott/Magma Film v/ M-A Schepelern (øko) Dagur Kari/ Dagur Kari/NyFundnaland Frigge Fri V. Himmelstrup Vibeke Muasya Kirstine Barfod Christian S. Jepsen/Moving Documentary (øko) Karsten Mungo Madsen/Tiny Film Aps Mette Korsgaard / Kragefilm v/ Mette Korsgaard Produktion: Mads Damsbo og Johan Knattrup J./ Makropol (øko) Kasia Køhler Larsen / Penelope Productions Wiebe van der Vliet Anahi T. Pedersen og Henrik B. Jessen Efterarbejde: Cathrine M. Asmussen Linda Wendell Diverse: Det danske Filminstitut Aarhus Independent Pixels Reel Talent Bodil prisuddeling Danmarks Filmakademi Pitch-Me-Baby I alt
38
FORMÅL
Bev. Kr.
Kunst, poesi og perfektion - seminar med Roy Andersson Masterclass med Adrienne Weiss Internat for udvikling af ny serie af instruktørdrevne lowbudget film
1.095,00 6.500,00 15.000,00
Werner Herzog/Joshua Oppenheimer seminar på Filmskolen Efterudd. På Den Danske Filmskole (Erocroma)
895,00 5.000,00 28.490,00
Rejse til Los Angelse ifm bog om danske filmfolk i Hollywood
7.000,00
Research-rejse til Zambbia for 2 pers: udvikle dokumentarprojekt Research-rejse til Filipinerne ifm The invisible Hands
13.000,00 15.000,00
Research-rejse til Karachi ifm dokumentar-projekt Moosa Lane
10.000,00
Research-rejse til Tanzania ifm dokumentar-projekt Studietur til Kina ifm dansk, kulturpolitisk initiativ … Research-rejse til Safi ifm dokumentar
8.500,00 30.000,00 10.000,00 93.500,00
Søger midler til at skrive synops for film 2 + 3 i 2d animations-trilogi Projektstøtte til udvikling af interaktiv børnebog
7.000,00 10.000,00
Støtte til udvikling af animationsfilm
10.000,00
Research- og manuskriptstøtte Støtte til udvikling af spillefilm og treatment til samme Research-støtte til film om unge i forsvaret Research og pilotproduktion
10.000,00 5.000,00 8.000,00 10.000,00
Støtte til research og arbejdsro ifm dokumentarfilm
10.000,00
Udviklingsstøtte af ny intellignt tv-sit com serie - Ib Dolby Research- og udviklingsstøtte til dokumentar - Livet starter ved 200 Research, film- og lydoptagelser - Den Store Harmoni Støtte til udvikling af pilot på dokumentaren - Like Me Research og en fonder til dokumentar - Muren omkring os
25.000,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00
Udviklingsstøtte til pilot, design, produktionsform og - budget m.m. Udviklingsstøtte til dokumentar - Lisa
10.000,00 15.000,00 160.000,00
Produktionsstøtte til virtual-reality værk - Stilleben
8.000,00
Produktionsstøtte til dokumentar - Frank Corsaro and the Meethod
11.900,00
Produktionsstøtte til dokumentar - Ingenmandsland Produktionsstøtte til dokumentar - a Danish Doctor
10.000,00 12.000,00 41.900,00
Oversættelse af dokumentariske scener skudt i Burma maj 2014 Digitalisering af filmen - Lykken er en Underlig Fisk
16.000,00 10.000,00 26.000,00
New Danish Screen Bestyrelses-støtte, mentor, transport
15.000,00 2.106,00 25.000,00 6.000,00 25.000,00 50.000,00 123.106,00
Støtte til DK Filmakademi og Robert-prisen
472.996,00
RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg:
Dansk Kunstnerråds post i DFI’s kontaktudvalg:
Peter Hausner, Kristoffer Nyholm, Klaus Kjeldsen,
Franz Ernst
Gert Fredholm, Claus Ørsted og Katrine Philip Filmkontakt NORD/Nordisk Panorama: DFI Rådet for kort- og dokumentarfilm:
Cæcilia Holbek Trier (suppleant til bestyrelsen)
Klaus Kjeldsen FERA: DFI Rådet for Spillefilm:
Birgitte Stærmose
Birgitte Stærmose (formand), Lone Scherfig (midlertidigt)
SNF: Sandra Piras
DFI Festivaludvalget for kort- og dokumentarfilm: Oliver Ussing
Statens Kunstfonds repræsentantskab: Klaus Kjeldsen
COPY-DAN: Fællesbestyrelsen – Martin Strange-Hansen
Nye medlemmer:
AVU-medier – Martin Strange-Hansen
Alexander Lind
Verdens TV – Sandra Piras
Rasmus Olsen
Blankbånd – Sandra Piras
Daniel Kragh-Jacobsen Fenar Ahmad
Dansk Kunstnerråd:
Doug Aubrey
Martin Strange-Hansen (FU)
Marie Limkilde Maja Friis Berte Fischer-Hansen
FOTOKREDITERING: Portrætter af Klaus Kjeldsen og Martin Strange-Hansen: fotograf Tobisch & Guzzmann photographers Stills fra Thight films on high concepts: Foca la casa muda, fotograf Pedro Luque /Alien, fotograf Derek Vanklint / Festen, fotograf Lars Høgsted / Reservoir dogs, fotograf Andrzej Sekula / Mogens Rukov, fotograf Flemmimg Lyngse og Boje Lomholdt Stills fra En model?: Udenrigskorrespondenten, fotograf Alexander Gruszynski / Samson og Sally, fotograf Jannik Hastrup / Strømer, fotograf Vibeke Winding /Prins Piwi, fotograf Teit Jørgensen / Baby, fotograf Henrik Ipsen Stills fra Mig og min far - hvem fanden gider klappe? fotograf Anders Nydam Fotos fra Mød de nye medlemmer: Christian Tafdrup, fotograf Morten Lundrup / Joshua Oppenheimer, fotograf Daniel Bergeron / Michael Graversen fotograf Annika Boem / resten - medlemmerne selv
39
Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843