Take68 web by Danish Film Directors

NOV 2015

Steven Soderbergh TEMA

STÆDIGE ANG PÅ VORE DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80 mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk Ansvarshavende redaktør Karen Bernheim Temaredaktør Mette-Ann Schepelern Redaktionsgruppe Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Karen Bernheim Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 700 Take udkommer 3 gange årligt. Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

Næste deadline: 15.02.2016 2

For tiden ser vi et af de voldsomste og stædigste angreb på kunstnernes rettigheder i mange år. Stod det til mange af de internationale mediespillere, skulle vi kunstnere overdrage alle vores rettigheder til dem, når vi skriver eller instruerer en film eller tv-serier. Men rettigheder er, om noget, dét vi lever af mellem og efter vore film.

GREB RETTIGHEDER Af Klaus Kjeldsen, fungerende formand

Det er ikke første gang, kunstneres rettigheder er under angreb. I vores broderland Norge, er det sket for både producenter og kunstnere. Det sker også jævnligt her i Danmark, hvor fx musikerne ofte præsenteres for standardkontrakter, hvor frikøb af deres optrædener er reglen snarere end undtagelsen. I Norge er det, som nævnt, især slemt. Dér er Norwaco-systemet, deres CopyDan, på nippet til at bryde sammen og flere kunstnerorganisationer har følt sig tvunget til at acceptere overenskomster, som minder om buy-out aftaler; aftaler hvor kunstneren ikke har ret til at modtage yderligere betaling for brugen af deres værker og dermed ikke kan opnå royaltybetaling eller genudsendelseshonorar. Men en lille forening i Norge; Filmforbundet – har formået at holde stand og beskytte deres medlemmer mod at skulle acceptere disse urimelige vilkår. Deres stædighed kan vi helt sikkert lære noget af. Et angreb på vores rettigheder i kontrakterne er også et angreb på vores rettighedsmidler, og på den forhandlingsstyrke og de muskler, vi har til at kæmpe med for jer. Det er derfor sikkert, at vi skal have en god snak med det norske filmforbund. Vi skal også finde forståelse og opbakning hos DFI, så støttevilkårene i fremtiden beskytter kunstnernes rettigheder. Vi skal sikre, at vi beholder vore rettigheder hos alle de store spillere i markedet for. Hvis vi ikke passer på, ender det med, at vi fjerner muligheden for at modtage betaling for den udnyttelse af vores film, som finder sted - fx i forbindelse med VOD-udnyttelse. Det foregår hele tiden med små skridt, som leder i retningen af at tage vores rettigheder. Man kan sige, at vi er heldige i og med, at angrebet startede i Norge. Vi har set faren og kan forberede os på, hvad der vil komme. Jeg håber, at rigtigt mange af jer vil deltage i dette arbejde og være med til at sikre, at kunstnernes rettigheder består i mange år fremover. For det er helt sikkert ikke sidste gang, vi skal gå i brechen for at sikre vore rettigheder og dermed sikre et arbejdsgrundlag, så film, serier, musik, bøger og malerier stadig kan strømme ud til publikum.

Vi vil, med stor stædighed, kæmpe for jeres og vores rettigheder! 3

LEDER

af Mette-Ann Schepelern, Temaredaktør

HVORDAN TALER VI OM INSTRUKTØRENS ENGAGEMENT OG FASCINATION? I det her nummer af TAKE vil jeg gerne undersøge engagement og fascination som drivkraft for instruktørens arbejde. Jeg sammenkæder det med Danske Filminstruktørers fokus på low budget film, og ser på de udfordringer og muligheder, som low budget film afføder.

Low budget film kan åbne op for muligheder, der sætter en personlig tilgang til den filmiske fortælling fri, og som tillader den enkelte instruktør at følge sin egen virkelyst og personlige motivation. Dét uden at skulle tage for mange hensyn til udefrakommende krav som, afsætning og kommerciel succes. I den forbindelse har jeg interviewet Steven Soderbergh, fordi han siden sin debut med low budget filmen Sex Lies And Videotape i 1989, har bevæget sig frem og tilbage mellem store kommercielle mainstream film og mere uafhængige low budget produktioner. Jeg er nysgerrig efter at høre om hans motivation for, fortsat at arbejde i et felt, hvor de økonomiske restriktioner giver svære begrænsninger. Hvorfor vender Soderbergh tilbage til det? Hvorfor vælge at arbejde med lidt, når man har adgang til at arbejde med meget og med et stort budget?

Det synes jeg er et interessant spørgsmål at undersøge. Igennem samtalen vil vi forsøge at nærme os nogle kerneområder, hvor arbejdet med low budget film, og også tv-serier, på én gang giver flere muligheder og en større fortællermæssig værdi, end et højt budget gør. Forhåbentlig kan Soderberghs erfaringer og refleksioner inspirere til diskussionen om low buget, som andet og mere end en økonomisk restriktiv ramme. Og derved være med til at give instruktører, manuskriptforfattere og producenter en lyst og frihed til at arbejde med filmiske og fortællemæssige nyskabelser og satsninger, der ofte ikke er plads til i mainstream film. Min samtale med Soderbergh har resulteret i et interview, som mest af alt handler om mennesket og om den kontekst, som det befinder sig i; som udgangspunkt for en filmisk fortælling. Soderbergh taler om vigtigheden af ”Cine-litteracy”, som refererer til instruktørens evne til både at skabe og forstå den filmiske proces, som en forudsætning for, kvalificeret, at arbejde med udvikling af det filmiske sprog og udtryk. I den sammenhæng er kropslighed, dobbelttydighed, politik, sex, musik, køn og samtid ikke fremmede begreber, men snarere afgørende udgangspunkter for Soderberghs engagement.

God fornøjelse!

Jeg er nysgerrig efter at høre om hans motivation for, fortsat at arbejde i et felt, hvor de økonomiske restriktioner giver svære begrænsninger. Hvorfor vender Soderbergh tilbage til det? Hvorfor vælge at arbejde med lidt, når man har adgang til at arbejde med meget og med et stort budget?

PHYSICALITY

- the intercourse between the filmmaker and the audience

Steven Soderbergh er født den 14. January, 1963 i Atlanta, Georgia af forældrene Mary Ann (født Bernard) og Peter Andrew Soderbergh. Soderberg fungerer ofte som fotograf på sine film med navnet Peter Andrews, og som klipper med navnet Mary Ann Bernard. Allerede med sin første film, Sex, løgn og video (1989) vandt Soderbergh Den Gyldne Palme for bedste film på filmfestivalen i Cannes. På det tidspunkt var han den yngste vinder af prisen. I år 2000 fik han en Oscar for bedste instruktør for Traffic (2000) og var samtidigt nomineret for Erin Brockovich (2000). Siden da har han lavet film som for eksempel Ocean´s Eleven-Thirteen (2001, 2004, 2007), Schizopolis, Solaris, Bubble, Che, The Girlfriend Experience, Contagion, Magic Mike, Side Effects og Liberace. Samtidigt har han produceret en række film, som for eksempel Citizenfour, Syriana, Far from Heaven, Insomnia og Confessions of a Dangerous Mind. Soderbergh er aktiv i fagforeningen Directors Guild of America, hvor han i en årrække var formand, og han er stadig engageret i forhold til branchevilkår og filmpolitik. Senest har han fungeret som instruktør af tv-serien The Knick, der netop har haft verdenspremiere af 2. Sæson på HBO. . [redigeret fra Imdb.com]

Interview med Steven Soderbergh Af Mette-Ann Schepelern INTERVIEW: Vi har i dansk film haft fokus på Low budget

sion. At være til tiden for ham, stod der i en arti-

film i et stykke tid, og i den sammenhæng er

kel, betyder at være der før tid.

det interessant at se på de instruktører, der arbejder med genren, og som med deres film har

Så jeg ringer op et par minutter før. Soderbergh

formået at koble genrens unika sammen med at

svarer telefonen med det samme:

nå et stort publikum. I den kontekst er Steven Soderbergh et fremragende eksempel, fordi han

Hello, is this a good time?, spørger jeg indleden-

igennem hele sin karriere har bevæget sig frem

de. “Yes”, siger han, og afventer tavst, at jeg tager

og tilbage mellem mainstream og independent/

fat. Der er ikke brug for smalltalk her, så jeg går

low budget film, og lader til at finde inspiration i

lige på og fremlægger artiklens primære temaer

at arbejde med begge genrer.

for ham.

Forud for interviewet har vi kommunikeret med

Should we start by talking about your personal

Directors Guild of America i New York, og der-

motivation as a filmmaker - or would you rather

efter med Soderberghs personlige assistent. Nu

begin by talking about the industry and more po-

skal vi for første gang tale sammen personligt.

litical issues?

Jeg ringer op et par minutter før vores aftalte interviewtid, for i min research har jeg fundet

Lets get personal first, svarer Soderbergh uden at

antydning af, at Soderbergh foretrækker præci-

tøve. Okay, klar tale - vi går i gang.

PHYSICALITY - I think there should be intercourse between the filmmaker and the audience.

on and desire that often leads up to people getting together â&#x20AC;&#x201C; and then afterward, the questions that they have for each other which start; what did that mean? What did it mean to them and what did it

Talking about physicality, I do feel when I watch

mean to the other person and what did it mean to

many of your films; there is this engagement with

me? And how comfortable am I expressing that or

the body, with physicality, and also sexual expres-

inquire about it? That is interesting. You should,

sion and investigation. And I find this interesting,

as a filmmaker, be able to stage a scene in where

because it is done in a very artistic way. No matter

we, as the audience, know exactly how the sex

where you set the film, it tells me something about

went down. Then you have let the audience par-

the body. Is that correct?

ticipate.

Well, sexuality is a very powerful force. Everyone

I think, when watching a movie or television there

struggles and is at some level trying to sort out

should be intercourse between the filmmaker

what role sexuality is going to play in their lives.

and the audience. There should not just be ma-

And how much psychological space they are go-

sturbation on the part of the filmmaker. There

ing to grant it. I feel like the act is fairly understo-

should be some back and forth.

od â&#x20AC;&#x201C; but the process of getting to that point, and then what people decide to do in the aftermath of

I have always assumed that anything I can under-

it - is really interesting to me. And I think different

stand, the audience can understand, and I am as-

for everyone.

suming they come to watch something knowing, that they are going to have to participate. This is

So I am always looking for the sense of anticipati-

not just going to be a passive experience.

Stills fra Haywire, 2011 The Girlfriend Experience, 2009 Sex, Lies and Videotape, 1989

“I THINK, WHEN WATCHING A MOVIE OR TELEVISION THERE SHOULD BE INTERCOURSE BETWEEN THE FILMMAKER AND THE AUDIENCE. THERE SHOULD NOT JUST BE MASTURBATION ON THE PART OF THE FILMMAKER. THERE SHOULD BE SOME BACK AND FORTH." SEX, LIES AND VIDEOTAPE – personal issues are political

know; stranger comes to town and makes trouble. You can, in fact, make an argument about Sex

I am curious if ‘Sex Lies…’ is a personal film?

and Lies being a political film

It was less personal than people might assume,

In what way?

which is fine – I am glad that it seems to be very personal or autobiographical. This means, I was

Well, because personal issues between men and

successful in fictionalising some things I have

women are political issues.

experienced, and that other people I knew had

So any time you are being honest about a situati-

experienced. Sort of throwing that into a cocktail

on or a group of people, you are, in essence, being

of my own invention. None of that stuff ever hap-

political, or you are making some sort of state-

pened to me – it’s just a very classic structure, you

ment about the current state of the world.

TRAFFIC – “I have had relationships with people, who have struggled with a drug problem.”

meeting to talk about and propose it. And I decided after thinking about it, I didn’t want to do the project, because I felt hat it would be two years of work that very few people wanted to see. And the

How do you choose your stories? Is it important for

idea we had for it was extremely polarizing. So I

you with a contemporary theme or political issue?

said, just before we went into the meeting: I don’t want to do this anymore, do you have any other

I think it is dangerous as your motivation to have an

ideas? And Scott said; well I always wanted to

overt desire to change people’s minds. About a sub-

make a realistic film about a “pan epidemic”.

ject, I think it is ok, if you find a story that has that component in it. But I have certainly never sought

As a director, do you work in any conscious way

out stories, which I thought were political – just for

with intuition as a guiding line for you?

the sake of being political. Traffic was a subject, I was interested in, because I, like a lot of people,

I think, having a combination of instinct and

have had relationships with people, who have

analysis is good. I think you need both. If you

struggled with a drug problem, in terms of having

only have one of the other, if you only have in-

their personal lives derailed and also being put

stinct, you run the risk of not being very “dispas-

through a system that, at the time was punishing

sionate” in solving problems, or having a sense of

them as violent criminals, in an very unfair way.

what your problems are. If you only have analysis, then you run the risk of creating something that feels sort of detached and unemotional –

CONTAGION & ERIN BROCKOVICH - fun to learn from interesting people

and film is a very emotional medium. Or at least,

Political issues are not the main driving force

But you know, I think in talking about political

for you – but have you reflected on other personal

films or political ideas in movies, I have always

motivations or themes, which inspire you to do a

felt that any movie that is accurate in its portrayal

certain film?

of human behaviour or an environment, is by de-

it should be.

finition, political. I think, one of the great benefits as a film director is this possibility to immerse yourself into a new subject. And to have access to people who know more about it, than you do, and who are willing to

CHE – the motivations of other people are a mystery

talk about it. So whether it is a movie like Contagion or Erin Brockovich, it is fun to learn. It is fun

When I watch your films, I find a huge curiosity

to be exposed to interesting people and new ideas.

from you towards the motivations of your cha-

I don’t think, for me, it is a conscious process – of

racters? Why are they doing, what they are doing?

deciding whether I like to make a film or not. I

And most of the time, I feel you are looking for so-

usually don’t have to think about it for very long.

mething that we, as an audience, can sympathize with. But with a certain character, this can be con-

Contagion is another very good example. Scott

troversial?

Burns, the writer, and I have spent some amount of time working on a project about Leni Riefen-

I have certainly, as I get older, become aware that

stahl, and we were about literally to go into a

often other people’s motivations are a mystery.

Stills fra Traffic, 2000 Erin Brockovich, 2000 Soderbergh og Marion Cotillard i Contagion, 2011

Still fra Mit Liv Med Liberace, 2013

For instance, Che being a very good example. There are many people who do not like Che, and

AMBIGUITY - my interest for characters who have a shadow side

view him very negatively. And the assumption is that I made a film about him, because I believe

Often you find people think that what the film is

what he believes. Which is not the case. I donâ&#x20AC;&#x2122;t be-

saying, is also what the director is defending, much

lieve what he believes. What I was fascinated with

like propaganda. It makes it really difficult to go out

was his level of engagement on a political issue.

and work with ambiguous characters and stories!

This was a guy who walked away from a very comfortable life â&#x20AC;&#x201C; twice! To risk his life for people he

YEAR! I think all of this - these subjects we are

did not know. I was fascinated by that, and by the

talking about are intertwined. One of my frustra-

day to day process by which you attempt to create

tions with the movie business, and why I shifted

a revolution. On the ground every day. What is

into television was the extreme level of discomfort

that like?

of the studio executives, and also by the audiences to be frankly, was this issue of ambiguity.

And the fact is: in the society he wanted to construct, there really was not a place for somebody

And with the idea of a character being not all one

like me. He would have hated me.

thing or the other thing, I was seeing a trend, I

But I can still find him interesting and compel-

was finding disturbing, and it was affecting the

ling and worth portraying without agreeing with

development process, and it was affecting the

what he says. But some people cannot wrap their

process of selling the film, and I just decided Iâ&#x20AC;&#x2122;d

minds around that.

rather go work somewhere, in a medium, in which

“I HAVE CERTAINLY, AS I GET OLDER, BECOME AWARE THAT OFTEN OTHER PEOPLE’S MOTIVATIONS ARE A MYSTERY." 13

it is viewed as a positive and not a negative thing:

And so all of us are walking around for ourselves

My interest in ambiguity – my interest for charac-

with our own narrative, that we are either happy

ters who have a shadow side.

with or unhappy with – or hiding for people or bragging about. I mean, human beings are hard

So it is not a straight up hero or anti-hero. And as a

wired for narrative and that was why I had a very

good character you can be forced to do bad things,

strong emotional response to the possibility of,

and maybe this contradiction is interesting?

once it was presented, of creating narratives or contributing to the flow of narratives that are all

I think so, but for mainstream cinema in the US,

around us.

it is a problem. It has just been, what I would call,

I think, in the best case, there are two reasons why

adult films made for adults with complex charac-

art it so powerful: Art with a narrative behind it

ters and themes, they have been marginalized. Or,

hooks right into the way we see the world. And the

if they have been made with big budgets and any

other thing is, in that moment, it is the closet you

sort of name cast, they are released in the last three

are ever going to get to experience someone else’s

months at the end of the year in order to win awards.

consciousness.

In many ways, it is so calculated. Is has become a

So when our sensory system is hit by art and narrati-

very predictable process.

ve, we can be reached in ways similar to nothing else? Often my goal actually is, when I am working with

WE ARE DRIVEN BY NARRATIVE – for ourselves, for the culture and for the planet we occupy

an actor and we are setting a scene up and beginning to block the movement and establish how it is going to play: The first thing I think about is, and what I like to talk to the actor about, is the

Let’s go back to your personal motivations. Have

physicality of the scene.

you reflected on the reasons why you wanted to become a filmmaker?

Because I find, if you can engage an actor on the level of the physicality, and keep the conversation

Like most people, I was interested in stories and

away from any sort of intellectual process, you are

I was interested in the idea of narrative. And

going to get a better result. If you can figure out

the fact that this entire experience we have as

the physicality, everything else follows.

humans is absolutely driven, centrally, by narrative. Our narrative for ourselves, our narrative

When you develop a story and a project, do you use

for the culture, we occupy and the narrative for

themes or material from your own life and back-

the planet.

ground?

You look at Putin: He has a narrative for himself

Not in any conscious way. I just write down when

and for his country that he is doing everything he

anything happens that I think is worth noting, I

can to bring to life. This guy is all about narrative,

write it down. And maybe it will end up somewhe-

he has a narrative in his head that he is obsessed

re as a solution to a problem or something that

with – and he is going to keep going until some-

will amplify a scene.

body stops him or he stops.

Stills fra15 Side Effects, 2013 The Knick, 2014

“IS THE TRANSITION OR IS IT A COLLISION NOTEBOOK FOR THE KNICK

rybody to look at, saying this is what I am going to do. It was strictly driven by two things, one

There was something in the first season of The

was a frustration of period music for a film set in

Knick, a story that I had heard from a woman

the past saying: why did the music have to sound

that I know about an interaction with her father-

like it was driven at the same time as the story?

in-law. And I heard this over 25 years ago. Then

We know we are living in the future, so where is

we had this one scene between a character and

the rule that we have to do that?

her future father-in-law and I thought, this is the perfect place to use this encounter, she de-

Secondly, and more importantly, you know

scribed to me all these years ago. So these stories

John Thackery`s (red: the main character in

are just rattling around in there, and sometimes

The Knick, played by Clive Owen) experience

you can put them into use.

of New York in the nineteenth century was very much felt to him like my experience of New York

So you use it in a conscious way when you select

right now. And that was what I really wanted to

events from your notebook, maybe for later use. Is

convey.

that also the case with The Knick? They felt what we feel now: Things are moving As we were preparing for it, there were a lot of

too fast, things are out of control. There are too

questions for the first season. I kept being asked:

many people, too many problems, you know

“what are you going to do with the music”? And

they felt the same way we do. So I wanted the

I kept saying: I am thinking about it! I have an

music to be a way of connecting a present day

idea, but I am not ready to tell you what it is yet.

audience with those characters, instead of di-

Then it was not until we started shooting and I

stancing them. I felt like, ironically that a period

started putting scenes together that I tried it out.

accurate score would actually make you feel less

The idea I had was to work with a very contem-

connected to them!

porary electronic score. But until I actually had some footage and I could try it, I was not sure if

So it is a way to make the story relevant for a mo-

it was going to work. So within a week I knew it

dern audience and also use the mirror effect of

would work and I posted some material for eve-

the music to make it present?

N A CONNECTION N?" Yes, in order to make it emotionally present! And

So you are trying to walk this line between respec-

also, I just love the juxtaposition and the idea of

ting the foundations of good storytelling, while

horse carriages and synthesizer music – I just

coming up with unexpected developments.

thought that would be interesting. So the juxtapositions bring it alive - and it made

I think there is just endless possibility in the fact

me think about these juxtapositions and contra-

that, you really don’t know what is going on with

dictions you talk about. Is it also sometimes the way

other people, so we make a lot of assumptions

you structure your stories?

about what they believe and what they want. And often we find out, especially under pressure that

I spend a lot of time thinking about transitions!

we are wrong!

If you only understood transitions, you could probably fake your way through a pretty good

So the character and the human being never be-

movie career! It is very important. Whenever

come predictable?

I am working with a writer or whenever I am blocking and staging a scene, I am always thin-

Year, I mean you have to be on the look out for that

king of how am I getting in and how am I getting

and play against the audience`s assumption that

out? What is propelling us from one scene to the

they know what is going to happen.

next? What are the first shots and what are the last shots? Is the transition a connection or is it

Lets move towards a discussion about the future

a collision?

perspective for filmmakers. In Denmark, our industry is heavily supported by public funding, and we

I would say that transitions are very important

have right now a new settlement with focus on low

almost in any form of storytelling format. Howe-

budget. In order to try to set new talent free, or try to

ver, you don’t have as many tools to amplify and

find new ways to work with films. Do you think – that

sort of create impact as you have on film. Here,

low budget is part of a modern strategy for films?

you have got rhythm, picture, sound, you have got colour, music – you have all this clay. You

Look, I came out of low budget films and I conti-

have everything - all the film clay!

nue to go back to them. It is obviously a very fertile 17

“I WANT TO SEE A NEW COPPOLA, WHO AT THE PEAK OF HIS POWERS, WENT OUT AND MADE ONE OF THE MOST RADIAL, CRAZY, AMBITIOUS MOVIES ANYBODY HAS EVER ATTEMPTED. AND I DO NOT SEE ANYBODY DOING THAT! IMPORTANT, I MEAN, RADICAL IN A SEMANTIC WAY, NOT IN A SENSATIONAL WAY." 18

THE ISSUE IS ACCESS, AND AS I SAID - ACCESS TO DISTRIBUTION area. It is just when it becomes so ghettoized and

about how a movie should be made. This is not a

there is no sort of real potential for those films to

good system!

break out and have a main stream success now

I think there is hopefully a wave for independent

that is unfortunate.

minded filmmakers to access broad audiences. But I think until there is a system in which inde-

Sex Lies and Videotape became notable not so

pendent minded filmmakers have access to the

much because of its originality, but because, at

same kind of distribution that currently is the

the time, it made a lot of money! Movies like that

sole property of the big studios, nothing is going

to make 25 mill dollars was unheard of. So sud-

to change.

denly, the indie world was competing with the mainstream, and there was a period for a decade

The distribution system is the key. When I can go

and a half or so, maybe a little more, where you

and make a movie outside a studio and still get on

had a lot of independent minded filmmakers ma-

3000 screens, then we are getting somewhere.

king movies that were coming out on 3000 screens. And that was good for audiences and good for

But I always have faith in artistsâ&#x20AC;&#x2122; ability to crea-

the filmmakers and good for cinema. And then it

te something great, so that I am not concerned

just started to go away.

about it. The issue is access, and as I said access to distribution. But then again, as we speak, there

I know in Denmark we are looking for new talent

could be somebody making something that is

and we are worried. I also read that you are looking

coming out next year that will turn everything

for the new Apocalypse Now, or a sort of film that has

upside down.

a content of â&#x20AC;&#x153;the world is never going to be the sameâ&#x20AC;?. I am not despairing of people not being able to I am looking for that from an American filmma-

create great art, I just think that the access to and

ker. I want to see a new Coppola, who at the peak

the possibility of interesting art getting to a wide

of his powers, went out and made one of the most

audience is narrowing. So until I see some shift

radial, crazy, ambitious movies anybody has ever

in that, for that is a huge concern, I will just keep

attempted. And I do not see anybody doing that!

going with TV!

Important, I mean, radical in a semantic way, not in a sensational way.

Because I am liking the long form and being able to lay out the story over 10 hours, it is really fun.

As I said in the Keynote speech at the The San

I am having a great time, and I have a couple of

Francisco International Film Festival, each gene-

things designed for that format over the next

ration of executives at the film industry is less and

couple of years, so I am just going to keep going in

less cine-literate. And as a result for some reason,

that direction.

paradoxically, they feel they know more and more

THE END

TRE ’SKARPE’ SPØRGSMÅL TIL DE NYE SPILLEFILMSKONSULENTER Det Danske Filminstitut har netop fået to nye spillefilmskonsulenter; Hanne Palmquist og Mikkel Munch-Fals, som begge startede d. 1. september 2015. Vi er nysgerrige efter at høre, hvordan de vil gribe konsulentrollen an og hvad, de i det hele taget, vil vægte i deres nye roller. Vi har derfor stillet dem tre skarpe spørgsmål, som vi håber, kan give Danske Filminstruktørers medlemmer et indblik i dét, der er særlig væsentligt for de to nye spillefilmskonsulenter. Mikkel Munch-Fals Ud over sin nuværende beskæftigelse som spillefilmskonsulent, er Mikkel Munch-Fals også manuskriptforfatter, instruktør, illustrator, billedkunstner og cand.mag. i filmvidenskab. I 2010 lavede han bl.a. filmen ’Smukke Mennesker’ og så er han på trapperne med endnu en spillefilm ’Swinger’ i 2016. Mikkel har også en baggrund som vært i en række tv-programmer herunder DR2’s filmprogram Premiere, og som kunstnerisk leder for Odense Filmfestival. Sidst men bestemt ikke mindst er Mikkel selv medlem i Danske Filminstruktører. Hvad bliver din fremmeste opgave som spillefilmskonsulent? At finde - gerne uslebne - perler af originalitet i den store bunke af projektansøgninger. Der er forståeligt nok mange som gerne vil lave film, men færre som for alvor har noget på hjerte. Og for at fjerne evt. misforståelser er det ikke ”high brow” kultur, jeg efterlyser. Det er i mindst ligeså høj grad de film som almindeligvis anses for at være ”low brow”, for de har ofte mere vanvid, utilpassethed og begejstring i sig. Ja; originalitet i sig. De er gerne mere ”anti-establishment”, og det har vi brug for. At noget er flot udført, er flot håndværk, er ikke tilstrækkeligt. Det kan man sige om enhver reklameblok og dem ønsker vi gerne hen hvor peberet gror, eller rettere; visner i en fart. Hvad ser du som det vigtigste i mødet mellem konsulenten og instruktøren? Man skal inspirere og begejstre hinanden. Du ved; se om man kan finde den dér gode kropslige uro som begejstring skaber. Tillid og ærlighed skal der helt sikkert til, og en tro fra ansøgeren på, at man som konsulent vil dem og filmmiljøet det bedste. Uanset om mødet munder ud i et afslag. Hvilket det i sagens natur gør det meste af tiden. Ingen, heller ikke instruktøren selv, har glæde af at forfølge et projekt der ikke har den fornødne kvalitet. I den forstand har instruktøren og konsulenten i vid udstrækning samme interesser. 20

Hvad for en film ville du ønske, du havde støttet? (Danske som udenlandske) Det er jo det umulige spørgsmål at svare på. Enhver filmelsker går næsten på ”selfdestruct”, når de præsenteres for spørgsmål af den slags. Men fra et konsulentsynspunkt synes jeg, at Force Majure (aka turist) er en af de senere års mere markante film. Den ville jeg gerne have støttet. Og tv-serien Rick and Morty… havde den været en spillefilm.

Hanne Palmquist Hanne kommer lige fra en stilling som programbestiller for spillefilm & TV Drama i SVT. Hun har lang ledelseserfaring fra Film og tv-branchen generelt, bl.a. som Direktør i Nordisk Film og TV Fond, Chef for internationalt salg TV2 World, Creative Producer i Fine & Mellow, Distributionskonsulent på DFI, PR-chef i Zentropa Entertainments & salgschef I Trust Film Sales og meget mere. Hanne er Cand. Mag. i Kultur & Æstetik og så har hun arbejdet som freelance journalist, anmeldt film og researchet til dokumentarfilmsprojekter. Hvad bliver din fremmeste opgave som spillefilmskonsulent? At sætte baren højt og finde ind til de absolut bedste projekter ved at føre en åben, nysgerrig og lyttende dialog med manusforfatter, instruktør og producer. Målet må være, i fællesskab, at udfordre den kreative proces og de muligheder, der også ligger i begrænsningens kunst. Og her tænker jeg ikke i kroner og ører og budgetter, men på at udfordre vanetænkningen og inspirere til et kreativt mind set, der graver et spadestik dybere for at finde nye løsninger. Mange af os har brug for et velment benspænd eller to for at bevæge os ud af den sædvanlige comfort zone. Jeg har et stort ønske om både at støtte det etablerede og det nye talent, og ud over originalitet og talent, er passion og vilje stærke drivkræfter, som jeg naturligvis vil være på udkig efter. Og svaret på spørgsmålet, hvorfor er det essentielt, at netop denne film skal laves? Hvad ser du som det vigtigste i mødet mellem konsulenten og instruktøren? Tillid og ærlighed, det siger sig selv – og klar tale. Vi kommer ingen vegne uden det. At gå ind i mødet med et åbent sind og være lyttende, det er vigtigst af alt. Min opgave er at høre efter først og fremmest, hvad er det, I vil og hvorfor? Og der fra komme med spørgsmål, der åbner samtalen og fører projektet potentielt nye steder hen. I mødet som sådan handler det ikke om, hvad mener du og hvad mener jeg så? Mødet er en afsøgning – i fællesskab. Og ja, derefter er det så mit job som konsulent at mene noget om projektets videre liv i forhold til DFI. I et møde med projektets instruktør er det naturligvis oplagt at tale meget om alt andet end fortællingen. Vi arbejder med film ikke med litteratur, og det forunderlige og magiske ligger jo netop i materialiseringen af det filmiske udtryk. Det vil jeg gerne høre en masse om! Hvad for en film ville du ønske, du havde støttet? (Danske som udenlandske) Først en håndfuld film, jeg er stolt over at have støttet som direktør på Nordisk Film & TV Fond: Turist og En Duva fra Sverige – Oslo 31. august fra Norge – The Deep fra Island – Lion Heart fra Finland og ellers fra Danmark blandt andet: Antichrist og Nymphomaniac - Jagten– Hævnen – Kapringen – En kongelig affære. Hvad for en film jeg ville ønske, jeg havde støttet? For fan, det er jo stort set umuligt at svare på. Turist er en fremragende film fra broderlandet, men da jeg jo har støttet den, så må mit valg falde på Timbuktu - det er en mageløs, smuk og på alle måder nødvendig og modig film!

Af Søren Kragh-Jacobsen

Bøvl. Besvær. Bryderier. Instruktører har ofte om ikke altid en film, som vi helst vil glemme alt om. Den film der forfølger en og helst skal ende i glemslen. Det kan være fordi, der ikke er noget, som fungerer på optagelserne, det kan være fordi, den ikke lever op til ens egne forestillinger, det kan være begge dele og alt muligt andet. Derfor har TAKES redaktion bedt Søren Kragh-Jacobsen indlede en serie artikler om min sværeste film. 22

Still fra Øen i Fuglegaden, 1997

EN SVÆR FØDSEL / ET DEJLIGT BARN 23

Berners Hotel London, januar 1995. Jeg er så stres-

Dette er filmens anden opstart. Mit danske film-

set, at jeg i stedet for at gå ud af døren til mit hotel-

hold har sagt nej til en omgang mere, efter en

værelse, går ind i et klædeskab. Der synker jeg sam-

dramatisk nedsmeltning af filmen et halvt år tid-

men, og beder stille min afdøde far om styrke. Jeg

ligere, fjorten dage før optagelsestart. Jeg bræn-

ved sgu ikke, om det hjælper.

der for Øen I Fuglegaden, og er på igen, nu med

Vi får bygget udendørs dekorationer i Polen, og indendørs dekorationer i Køln. Jeg pendler mellem London, Køln og Wroclaw. Alt sejler, og vi starter optagelser om en måned.

et filmhold bestående af polakker, tyskere og englændere. Min danske assistent Thomas Willum Jensen, bliver dog trofast ved min side hele vejen igennem. Det er koldt, da vi starter tredje marts i Polen, hvinende koldt. Folk er raslet af produktionen op til første klap.

Jeg er i gang med forberedelserne til min en-

Min førsteassistent har pludselig fået en livstru-

gelsksprogede film Øen I Fuglegaden, en film der

ende sygdom, og stiger af. Flere andre på holdet

udspiller sig i Warszawas ghetto i 1943. Den ame-

har lagt sig syge. Lige før alt kører, bliver jeg rin-

rikanske co-producent Rudy Cohen, har netop

get op af en svensker, der fortæller mig, at Øen i

forladt hotellet, efter et helt sort møde. Han har

Fuglegaden har været klar til produktion ti år

forkastet hele det cast, jeg har brugt mange uger

tidligere i Budapest, med Max von Sydow i en stor

på at få på plads. Rudy er styrtet ud af døren, me-

rolle som drengens onkel Baruch. Filmen blev

get vred over, at jeg ingen stjerner har med. Så er

dengang lagt ned to dage før optagelsesstart; ”Det

han, i øvrigt, helt oppe at køre over, at hans bagage

er en dødsejler”, ler han larmende. ”Luk røven”,

ikke er nået frem, og nu kan bruge for fire tusinde

tænker jeg, og lægger høfligt på.

kroner forsikringspenge på nyt tøj, hvis bagagen ikke er nået frem inden fyrre minutter. Det gør

Vi skal være ude af Polen på fire uger, ellers ryger

den tydeligvis ikke, for senere møder jeg ham i et

filmens forsikring. Vi skyder i hvinende stille-

alt for stort hvidt jakkesæt, hvor benene er en halv

stående kulde, der trykker den sorte kul-røg fra

meter for lange; det skulle gå stærkt mumler han

gadens skorstene ned af tagene, og lægger en næ-

med et fedtet grin. Jeg har forbryderiske drømme

sten for pæn dis over hvert et billede. Lydmanden

om Mr. Cohen den nat.

brokker sig over hostende filmarbejdere, og ikke

Vi får bygget udendørs dekorationer i Polen, og in-

mindst over instruktøren, der er ved at hoste lun-

dendørs dekorationer i Køln. Jeg pendler mellem

gerne op i hver anden optagelse. Min fotograf Ian

London, Køln og Wroclaw. Alt sejler, og vi starter

Wilson, har en meget stor næse som han krum-

optagelser om en måned.

mer sin hånd om mellem optagelserne for, at den ikke skal fryse af. Han er godt humør, og en fin

Jeg mangler stadig et ti års barn til den altdomi-

kunstner.

nerende hovedrolle, som den jødiske dreng Alex, der bliver efterladt alene i den tomme ghetto. Min

Jeg har det skidt, høj feber, men ”the show must

London-caster er uduelig, de børn jeg får serveret

go on”. Hver morgen vågner jeg meget tidligt, tjek-

er skabagtige, overfladiske ”acting school kids”.

ker min temperatur, der de næste tre uger ligger

Jeg fyrer hende, og bliver derefter blacklistet

på mellem niogtredive og fyrre grader. Otte Ko-

blandt castere i hele London. Ydmyget fortræk-

dimagnyl samt polske læger i frokostpausen, der

ker jeg til Manchester, hvor jeg er heldig, og møder

skyder sære sprøjter i mig, så flyver jeg lidt igen.

den totalt uprøvede lille Jordan Kiziuk, der kom-

Kiloene rasler af mig.

mer til at forgylde filmen. 24

Der er noget med pengene! Hver uge truer det ty-

lywood i halvtredserne. Jo, jeg har det bedre, og vi

ske firma Cinerent med at hente vores udstyr, kra-

kommer i hus.

nen forsvinder, så skinnerne. Vi filmer med gammelt polsk udstyr, Ian Wilson sparker rundt med

Filmen klippes efterfølgende på Moviola i Køben-

en stor gammel badekar der ligner en lampe, som

havn. Moviolaen har en skærm på ti gange ti cen-

han kalder ”Willy light” – ”opkaldt efter den pik,

timeter. Min engelske klipper står op, og jeg kan

der opfandt den”, mumler han arrigt, men laver

først se det udførte klippearbejdet i et spolebord,

stadig rigtige og stemningsfulde billeder.

når jeg får overrakt en klippet sekvens. Jeg er sort, tynd og tom. Ligger mest på en sofa, og kan de fle-

Vi er i gang med de sidste dages optagelser i Polen,

ste revner i loftet udenad!

jeg er bleg, træt og ganske klædeligt tynd nu. Hver dag får jeg faxer fra co-producent Cohen i Hol-

Trods den hårde fødsel, også for producent Tivi

lywood; Filmen er for mørk, børnene for beskidte,

Magnusson, blev Øen i Fuglegaden til en film.

stemningen for sort, samt den tilbagevendende

Mens jeg skrev om ovenstående trakasserier,

scenenote; ”Allow yourself to be a bit sentimental

tænkte jeg på, hvor vigtigt en god fortrængnings-

here ” – alt ryger i skraldespanden, og jeg forfølger

evne egentlig er i vores metier. Øen i Fuglegaden

stædigt mine intentioner.

er jeg nemlig rigtig glad for, og jeg tænker ofte på den, og hele forløbet med et smil!

Lille Jordan har slidt og frosset, men er blevet holdt oppe af sin mor, der dagligt fodrer ham med kartoffelchips og stærk kaffe i spandevis. Vi mangler en stor scene, med sekshundrede stati-

Trods den hårde fødsel, også for producent Tivi Magnusson, blev Øen i Fuglegaden til en film.

ster. Alle mænd, idet kvinderne i historien, for længst er kørt til udryddelseslejren Treblinka. Sekshundrede kvindelige statister møder forventningsfulde op. Jeg går ind i min Campingvogn og gylper flere Kodimagnyler i mig, mens kvinderne får deres lange hår skubbet op under kasketter, og påklistret overskæg. Der kommer flere og flere hagekors på væggene i den bydel vi filmer i. Kulden er konstant til, vi forlader byen. Optagelserne i Köln går bedre. Vi er indendørs, og der er forår i luften. Vi optager i en nedlagt traktorfabrik, dekorationen er en udbombet etageejendom. Mængder af mursten og brokker er kørt indendørs, og der er ofte så støvet, at vi må indstille skydningen et kvarter, til støvskyen har lagt sig. Pletterne på mine lunger er blevet behandlet af effektive tyske læger. Jeg har mistet en fjerdedel af kapaciteten i min venstre lunge, for altid, men vi filmer, og Jack Warden, en af mine store filmhelte, der hos mig spiller drengens onkel, fortæller

Søren Kragh-Jacobsen og fotograf Ian Wilson, 1997

i frokostpauserne vidunderlige historier fra Hol25

Kasper Birch

Casper Joel

Daniel Kragh-Jacobsen

Maria B채ck

Berte Fischer Hansen

26 Rene Odgaard

Simon Bang

MØD DE NYE MEDLEMMER I denne artikelrække ønsker vi at skabe bedre kendskab blandt medlemmerne, og præsenterer, i første omgang, nogle af de medlemmer, der er blevet medlem fra 2013 - 2015. Senere vil vi udvide kendskabet i medlemskredsen og vi arbejder derfor på en præsentationsrunde af alle vores instruktører bl.a. på vores hjemmeside og på andre platforme under titlen ’Ugens medlem’. I denne omgang er det blevet til en samling interessante og forskellige præsentationer. Vi har stillet de samme fire spørgsmål til alle: ◊ Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet, autodidakt eller noget helt tredje? ◊ Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film? ◊ Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? ◊ Hvorfor har du valgt at blive medlem af Danske Filminstruktører?

Berte Fischer-Hansen – medlem siden 1/4 2015 Jeg er autodidakt og medejer af produktionsselskabet Crossways. Vi skaber produktioner både filmisk og på teatret. Jeg er pt. optaget af at arbejde i et rum mellem fiktion og virkelighed.

Jeg vil dramatisere den menneskelige historie, den lille konkrete historie i den store fællesmenneskelige, fordi jeg er overbevist om, at den dramatiske og visuelle fortælling kan række bag om vores fordomme, de sociale skel og andre faktorer, der skiller os ad som mennesker. At filmisk og scenisk oplevelse af det fællesmenneskelige vilkår kan ændre vores politiske og sociale virkelighed. Jeg skriver pt på manuskript til en novellefilm og et manuskript til en teaterforestilling. Begge foregår i en verden, der fusionerer absurditet, humor og tragedie og handler om kampen mellem natur og kultur og at opleve livet indefra og ud og ikke omvendt. Jeg har senest iscenesat og skrevet "Det skete for" 12 små film til DR K og DR2 med en dramatisering af små konkrete sande historier, der samtidig rækker ned i en større universel historie. Jeg er blevet medlem at Danske Filminstruktører, fordi det kan styrke fælleskab, inspiration og udveksling af redskaber til fremme for vores arbejde.

Maria Bäck – Medlem siden 21/8 2013 Mit hjerte og min inderste kerne kommer fra en skrivende og dansende baggrund. Inden mine år på Den Danske Filmskole, hvorfra jeg tog afgang i juni 2013, arbejdede jeg på DR som tilrettelægger, med fokus på dokumentarprogrammer til DR2. Det gør jeg ikke så meget mere. I disse dage, er jeg ved at lukke klip på I Remember When I Die, en film som blandt andet interesserer sig for erindringers forhold til evigheden, og som også er min første film i spillefilmslængde, produceret af Anna-Maria Kantarius på Garagefilm. I min filmiske proces søger jeg hele tiden at holde mig nær det, som kan mærkes, men ikke forklares. Jeg vil gerne skabe værker med plads til den individuelle oplevelse, værker som kan betyde forskellige ting på forskellige dage og for forskellige personer. Jeg arbejder meget tæt, og intuitivt, sammen med fotografen Maria von Hausswolff, tonemesteren Anne Gry Friis Kristensen og klipperen Julius Krebs Damsbo. Vi kan sige: ”Hej film, hvad har du brug for i dag”? Og bagefter kan vi gå ud og lede efter det: Et stykke jord med to gamle følehorn i. Et svævende bjerg. Smeltende skinner. Et grin som egentlig er gråd osv. For mig var det en selvfølgelighed at blive medlem af Danske Filminstruktører; Vi har brug for hinanden, også selvom vores situation som filminstruktører her i Skandinavien, er noget af det mest privilegerede i hele verden. 28

René Odgaard – medlem siden 6/11 2013 Min baggrund for at lave dokumentarfilm er bare at løbe forvildet og nysgerrigt rundt med mit eget kamera blandt venner, bekendte og andre underlige mennesker, som jeg tror, jeg kan lære noget af og derfor fortælle historier om. Jeg er uddannet akademiker i filosofi, AVK (Anvendt Visuel Kommunikation) og multimedie design og har efterfølgende taget kurser på filmskolens efteruddannelse, samt en uddannelse som klipper på 18 Frames.

For mig er det vigtigste i hele verden at kunne være så autentisk som overhovedet muligt. Derfor er jeg vild med mennesker, der tør være dette, som ikke kan finde ud af at være det, eller som bare udfordrer måden at være autentisk på . Og derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle alle andre mennesker, at jeg synes, det er super vigtigt at være autentisk, da min verden ville være perfekt, hvis alle (inklusiv mig selv) er 100% autentiske. Jeg har tidligere lavet to længere dokumentarfilm. Den første om det danske indie-rock band Lampshade, som handler om en flok musikere, der jagter drømmen om at blive et stort rock band. Min nyeste film hedder Dirtbusters og handler om en flok rollespillere, der gør rent, drikker sig stive og scorer damer. En film om det at bruge rollespil til at lære sig selv at kende. Filmen blev vist på DR og har været ret populær på ekko shortlist og er den eneste dokumentarfilm i top 10. I øjeblikket arbejder jeg på flere dokumentarfilm: En om Roller Derby-kvinder i Danmark og Beirut. En film om en dødeligt syg og fejlmedicineret mand, der mener, at hele medicinalbranchen arbejder på at holde os så syge som muligt, så længe som muligt og så dyrt som muligt. Og en tredje film om You Tube-fænomenet ’Spørg Casper’ som skal handle om internettet samt mobning, identitet og selviscenesættelse. Jeg var før medlem af dansk journalistforbund, men følte mig ikke hjemme dér, da jeg hverken er uddannet journalist og ikke ser mig selv som journalist, men mere som filmfortæller. Jeg har valgt Danske Filminstruktører, da jeg her føler mig hjemme i et fællesskab med filmfortællere.

Simon Bang – medlem siden 13/12 2013 Jeg kom ind i filmen, fordi jeg var god til at tegne, og har siden tegnet 100.000 vis af storyboards. Jeg lærte, at filmen er manus, billede og klip på én gang. Så jeg blev uddannet som instruktør ved et tilfælde, og ved at høre instruktørerne sætte ord på deres ideer.

Jeg synes filmkunsten er den store forfører, og jeg elsker at klargøre det komplekse. Jeg arbejder pt på en film, om min morfar, som var kaptajn. Om at være splittet mellem kærligheden til både familien og skibet, og at være væk i årevis. I 2013 instruerede og producerede jeg (med Martin Sundstrøm) “Angrebet på Shellhuset” – en dokumentar om det mest voldsomme bombeangreb under krigen. Er ved at færdiggøre et portræt af mand, der oplevede at være skyld i, at en anden mand blev skudt. Mange af de instruktører som jeg arbejder med, er jeg i dyb gæld til. De har lært mig det, jeg ved om film. Jeg er optaget af dialogen med dem, der ved mere end jeg. De findes i denne forening, og derfor er jeg her, i al ydmyghed. 29

Daniel Kragh-Jacobsen - medlem siden 23/2 2015 Jeg er uddannet instruktør fra American Film Institute Conservatory i Los Angeles i 2013. Jeg er reklamefilms- og musikvideoinstruktør. Når jeg skriver kortfilm og narrative musikvideoer, har jeg altid taget udgangspunkt i mig selv. Jeg

har efterhånden opsnappet, at mine film er baseret på en frygt, jeg måtte have. Derfor kan jeg ikke kategorisere eller genrebestemme mine film, men blot sige, at jeg, ligesom så mange af os, laver personlige historier. Danske Filminstruktører har i mange år været et sted man kunne komme til hvis man havde spørgsmål. Og det har altid betydet noget at døren var åben. Efter at være blevet medlem, har jeg oplevet stor glæde ved den kontakt, som medlemmerne har til symposier og på Facebook. Et af mine ønsker ved at blive medlem har også været at komme tættere på andre danske fiktionsinstruktører, som man ikke automatisk lærer at kende, når man er uddannet i udlandet. Samtidigt vil jeg igennem mit engagement hos Danske Filminstruktører gøre opmærksom på, at vi alle skal blive bedre til at kigge uden for landets grænser, når vi leder efter uddannelse, eller skal promovere og finde de nye talenter.

Kasper Birch – Medlem siden 14/2 2013 Jeg er uddannet på den, desværre, snart nedlagte Flerkamera Producer Linje på Filmskolen fra 1997-2001. Jeg har arbejdet i tv-branchen siden skolen - primært for TV 2 Zulu, TV 2, og produktionsselskaber.

Jeg er optaget af fiktionen. Om det er tv-serie eller film er ikke så vigtigt, men at kunne skabe et univers med karakterer, viljer og en følelsesmæssig udvikling, interesserer mig. Mit område er komedien, fordi jeg elsker at dyrke de, til tider, absurde situationer, der opstår mellem mennesker. Humoren er en god måde for mig at sige noget alvorligt på. For nogle år siden fik jeg mulighed for at være konceptuerende instruktør på fiktionsserien Sjit Happens på Zulu, og det gav mig blod på tanden i det videre arbejde med fiktionen. Lige nu arbejder jeg på udvikling af et filmprojekt samt udvikling af en tv-serie med dygtige folk. Helt konkret blev jeg medlem i forbindelse med Sjit Happens. Jeg var før hos Journalistforbundet, men de er for langt væk fra det, jeg laver nu. Det er essentielt for mig at have Danske Filminstruktører i ryggen, når jeg forhandler ansættelse og rettigheder.

Casper Joel – medlem siden 10/8 2015 Jeg har altid lavet film, som man siger. I hvert fald en form for film, men måtte en større omvej gennem en professionel skuespillerkarriere, inden jeg for godt 10 år siden, helt turde satse på evnerne som filminstruktør. Egentlig betragter jeg mig selv som autodidakt, fordi det er det konkrete, praktiske arbejde der gør dygtig. Men for 10 år siden, gennemgik jeg et meget intensivt instruktørforløb på Kort & Dokumentar Filmskolen og det har jeg faktisk haft utroligt meget glæde af siden. Så helt selvlært er jeg ikke.

Jeg har altid været fascineret af det fælles rum, filmen kan skabe mellem afsender og modtager, på tværs af social og kulturel placering, hvis altså man tør lade billederne fortælle historien. Og hvis man kaster sig ud i noget så udfordrende som at fortælle historier med levende billeder, så skal man også bruge de levende billeder til at fortælle med. Om det er en reklamefilm, en virksomhedsfilm, en microdokumentar eller en trailer for en operaforestilling, er det vigtigt for mig, at produktet har en filmisk dynamik og visualitet i sig, så man ikke ender med bare at registrere en hoben mennesker, der sidder, står eller ligger, mens de fortæller os en handling. Det er egentligt ret banalt. Show it, don´t tell it. Jeg lever af at producere korte film til både erhvervslivet, NGO´er, teatre og mange andre, men har p.t., og som noget helt nyt og spændende, hele to dokumentarfilm i støbeskeen. I skrivende stund, er jeg også i gang med præproduktionen til en musikvideo. To følelsesbærende elementer i ét udtryk. Så bliver det næsten ikke bedre. Fordi mine egne produktioner ofte også involverer mig som både fotograf og/eller klipper, har jeg nok haft svært ved at definere mig selv som instruktør, men konklusionen er klar nu! Det er først og fremmest instruktør jeg er, og i Danske Filminstruktører kan jeg forhåbentligt møde og udveksle med andre ligesindede. Det glæder jeg mig til.

GODE RÅD FRA JURISTEN I denne artikelserie giver vores jurister gode råd til bl.a. kontraktforhandling og informerer om den juridiske assistance, som Danske Filminstruktører tilbyder. Denne gang er det vores nye jurist Christine Vestergård, som giver gode råd. Af Christine Vestergård, juridisk konsulent christine@filmdir.dk

Christine Vestergård er juridisk konsulent, og blev ansat i foreningen i maj 2015 efter en fortid med forhandling af aftaler som juridisk konsulent i Koda. Christine er Cand. jur. fra Københavns Universitet i 2012 med speciale i ophavsret og kontraktsret. Hun har ansvar for at forhandle instruktørkontrakter, hun deltager i DRoverenskomstforhandlinger, arbejdet med Copydan mv. Derudover vejleder Christine medlemmerne i generelle juridiske spørgsmål.

Hvordan kan juristerne hjælpe dig med at få indtægter på din film/tv-produktion? Overordnet set er der fire områder i din kontrakt, hvor vi kan hjælpe dig med at få indtægter på din film/tv-produktion. Nedenfor kan du læse kort om hvert af områderne. Vi understreger dog, at der er mange forskellige parametre, der har indflydelse på, hvor mange indtægter du kan ende med at få på din produktion. Gennemgangen nedenfor er helt overordnet og skematisk, og den enkelte forhandling vil altid afhænge af de konkrete omstændigheder og den enkelte produktion.

1. HONORARET Når du skal forhandle løn for dit instruktørarbejde på filmen/tv-produktionen, kan vi vejlede dig. Vi tager også gerne forhandlingen direkte med din producent, hvis du foretrækker det. Vi kan naturligvis ikke oplyse dig om, hvad andre medlemmer har fået i løn, men vi har en stor generel viden om lønningerne i branchen og kan vejlede dig ud fra dette. Hvis du skal lave en produktion på et lille budget, så lønnen ikke er så høj, kan vi arbejde for, at du får andre gode vilkår i kontrakten, f.eks. en såkaldt ”egen-invest” (overskydende løn, som laves om til en ejerandel i filmen).

2. COPYDAN-FORBEHOLD Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have et såkaldt ”Copydan-forbehold” i kontrakten! Den rette klausul i kontrakten sikrer dig retten til at modtage rettighedsmidler fra f.eks. udsendelse via kabelnettet, i mange år efter at filmen/tv-produktionen har været vist første gang. Vi kan hjælpe dig med at få den rette formulering ind i kontrakten, og det giver sjældent anledning til problemer, da det ikke er en udgift for producenten.

3. ROYALTY Royalty er din betaling for udnyttelsen af de ophavsrettigheder, som du overdrager til producenten i din kontrakt. En god royalty kan give dig fremtidige indtægter, hvis filmen/tv-produktionen bliver en succes og begynder at give overskud. Vi kan hjælpe dig med at få forhandlet en fair royalty på plads, da vi har viden om, hvad der er praksis i branchen.

4. GENUDSENDELSESBETALING I kontrakter på tv-produktioner er det vigtigt at få aftalt, hvor mange gange tv-stationen må vise din produktion (en såkaldt visningsmodel). I så fald vil du nemlig kunne få genudsendelsesbetaling direkte fra tv-stationen, hvis de ønsker at vise produktionen flere gange end oprindeligt fastsat. Vi ved, hvad der er praksis på de forskellige tv-kanaler, så vi kan hjælpe med få den rigtige visningsmodel ind i din kontrakt. Men det kræver, at du kontakter os tidligt i forløbet. Til sidst er det vigtigt at sige, at jo tidligere du sender udkastet til kontrakten ind til os, jo bedre mulighed har vi for at hjælpe dig. Du er også altid velkommen til at kontakte os før der ligger et egentligt kontraktudkast, f.eks. hvis du er i gang med at forhandle løn eller royalty på projektet.

BRANCHENYT FORLIGSAFTALE VEDR. INJURIESAGEN MOD KIM PEDERSEN I august 2015 indgik Danske Filminstruktører, på vegne af Christina Rosendahl, Annette K. Olesen og Birgitte Stærmose, et forlig med Danske Biografers formand Kim Pedersen. Vi bringer i den forbindelse forligsteksten her i TAKE. FORLIGSAFTALE Den af Danske Filminstruktører som mandatar for filminstruktørerne Christina Rosendahl, Annette K. Olesen og Birgitte Stærmose anlagte retssag ved retten i Helsingør mod direktør Kim Pedersen, forliges hermed som følger: Kim Pedersen har rettet henvendelse til Berlingske Tidende i anledning af et af ham forfattet blog indlæg til Filmmagasinet Ekko’s hjemmeside, med henblik på et interview i Berlingske Tidende. Undertegnede, Kim Pedersen, tilkendegiver herefter, at følgende tre udsagn om filminstruktørerne Christina Rosendahl, Annette K. Olesen og Birgitte Stærmose i en artikel skrevet af Berlingske Tidende og publiceret den 13. januar 2015: ”Filmkvinder beskyldes for at mele deres egen kage”, ”De kvindelige medlemmer af Danske Filminstruktørers bestyrelse udnytter deres egen forening til at skaffe sig unfair fordele i kampen om filmmidlerne” og ”De kvindelige medlemmer af bestyrelsen for den danske instruktørforening udnytter deres egen forening til at få godkendt filmstøtte til deres personlige filmprojekter”, som i artiklen var angivet at stamme fra mig, ikke er udtryk for min opfattelse, og jeg er således ikke enig i artiklens formulering af de tre udsagn. Min mening har alene været at udtrykke over for Berlingskes journalist, at en indførelse af kønskvoter på filmområdet indirekte kunne være til fordel for de tre nævnte, kvindelige filminstruktører. Den anlagte sag hæves ved den afgivne erklæring som forligt, og hver af parterne bærer egne omkostninger.

BRANCHENYT BLANKBÅNDSORDNINGEN FEJLIMPLEMENTERING AF EU-REGLER OM KOMPENSATION TIL KUNSTNERE Når du og jeg kopierer film, musik og andet over på blanke medier, mister kunstnere og kulturproducenter indtjening. Derfor etablerede man i Danmark i 1992 den såkaldte ”Blankmedieordning”, hvorved kunstnere og kulturproducenter sikredes en rimelig kompensation. I dag 23 år senere privatkopierer danskerne stadig. Den store forskel består nu i, at blankmedieordningen ikke er fulgt med den teknologiske udvikling og ikke inkluderer de medier, som i dag fortrinsvis anvendes til kopiering. Størrelsen på den rimelige kompensation er tilmed også blandt de laveste i Nordvesteuropa. Konsekvensen er, at kompensationen til rettighedshaverne og støtten til nye kulturinitiativer er faldet drastisk. Danmark skiller sig markant ud fra resten af Europa, ved at blankmedieordningen udelukkende omfatter løse medier såsom cd’er, dvd’er, USB-sticks og memorykort. Ordningen omfatter ikke lagringsmedier, som er indbyggede i f.eks. mp3-afspillere, tablets, harddiskoptagere m.v. 22 andre europæiske lande har lignende ordninger, som kompenserer rettighedshaverne – men i modsætning til Danmark har de i takt med den teknologiske udvikling valgt at udvide ordningen til også at omfatte nye medier. Reglerne i den danske blankmedieordning er baseret på EU regler, navnlig det såkaldte ”Infosoc” direktiv. EU-Domstolen har gennem de seneste år afsagt en række domme om rammerne for vederlagsordninger i forbindelse med privatkopiering. Den 5. marts 2015 afsagde EU-Domstolen dom i en verserende sag mellem Nokia (nu Microsoft Danmark) og Copydan KulturPlus. Domstolen angav bl.a. at både løse og indbyggede medier skal være med i et lands blankmedieordning, medmindre de ikke bruges til kopiering eller lignende. Læst i sammenhæng med øvrige afgørelser i EU (bl.a. en afgørelse fra Holland, som har resulteret i en millionerstatning til rettighedshaverne) står det klart, at Infosoc-direktivet er fejlimplementeret i Danmark. Hverken afgørelsen i Holland eller Nokia-sagen, som pt. verserer videre i Østre Landsret har medført, at blankmedieordningen i Danmark er taget op til revision, trods det, at alt tyder på, at blankmedieordningen som den kendes i dag, ikke kompenserer rettighedshaverne for den kopiering, der finder sted på indbyggede medier. Derved går rettighedshavere glip af store indtægter. Spørgsmålene vi må stille os selv er disse: Skal den kreative industri fortsætte med at bidrage til dansk økonomi og kulturliv? Bør rettighedshavere modtage vederlag for den privatkopiering, der dagligt finder sted på indbyggede medier, som ikke er omfattet af blankmedieordningen? Hvis man er enig heri, må der gøres noget, og nye løsninger for rimelig kompensation af rettighedshavere må findes. Danske Filminstruktører opfordrer vores nye Kulturminister til at iværksætte en revidering af blankmedieordningen. Klaus Kjeldsen (fungerende formand)

BRANCHENYT CPH DOX CPH DOX løber i år af stablen fra d. 5. til 15. november. Igen i år har medlemmer af Danske Filminstruktører fået mulighed for at få brancheakkreditering til festivalen. Vi har i den forbindelse sendt en mail til at alle vores medlemmer med et link til akkrediteringen CPH Doxs hjemmeside, der giver 300 kr. i rabat. Brancheakkrediteringen skulle søges senest d. 5. oktober. Den normale pris er 995 kr., så du får akkrediteringen til 695 kr. RIGTIG GOD FORNØJELSE MED ÅRETS DOX!

PITCH ME BABY Pitch Me Baby, som er Odense Filmfestivals live idékonkurrence, og som Danske Filminstruktører laver i samarbejde med Danske Dramatikere, blev i år afholdt d. 27. august - igen med stor succes. Her udloddede vi i fællesskab 50.000 kroner til den bedste idé til en kortfilm. De otte dygtige og håbefulde deltagere fik fem minutter på scenen foran et publikum og en jury, hvor de pitchede deres bedste idé til en kortfilm. Herefter krydsforhørte juryen deltagerne om deres idé i 15 minutter. I år vandt den nyuddannede manuskriptforfatter Julie Budtz Sørensen med idéen “Middag med A”. VI ØNSKER STORT TILLYKKE TIL JULIE MED PRISEN!

RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg

FERA

Peter Hausner, Kristoffer Nyholm, Klaus Kjeldsen,

Birgitte Stærmose

Gert Fredholm, Claus Ørsted og Katrine Philp SNF DFI Rådet for kort- og dokumentarfilm

Sandra Piras

Klaus Kjeldsen Statens Kunstfonds repræsentantskab DFI Rådet for Spillefilm

Klaus Kjeldsen

Birgitte Stærmose (formand), Nye medlemmer DFI Festivaludvalget for kort- og dokumentarfilm

A-medlemmer:

Oliver Ussing

Aske Bang Emil Langballe

COPY-DAN

Jens Møller

Fællesbestyrelsen – Klaus Kjeldsen

Nikolaj Steen

AVU-medier – Klaus Kjeldsen

Peter Anthony

Verdens TV – Sandra Piras

Sofie Stougaard

KulturPlus – Sandra Piras

Elev-medlemmer: Alexander Ohrt

Dansk Kunstnerråd:

Cecilie McNair

Christina Rosendahl

Johan Egholm Nielsen Andrias Høgenni

Dansk Kunstnerråds post i DFI’s kontaktudvalg

Edith Tvede Byg-Fabritius

Franz Ernst

Kasper Møller Jensen

Filmkontakt NORD/Nordisk Panorama Mette-Ann Schepelern

LEGATUDDELINGER JUNI 2015

Bev. Kr.

NAVNE

FORMÅL

Efteruddannelse/seminar: Cæcilia Holbek Trier Aage Rais-Nordentoft Ulla Boye Michael Graversen Karsten Mungo Madsen

2 dages workshop med redaktør Joe Bini workshop i særlig instruktionsmetode i Berlin (kursusgebyr) kursus, Filmskolen og kursus i Ebeltoft (dok.branchetræf) + transp. 3 pers. deltage på DOK.Incubator/3 workshops deltagelse i Cartoon Forum, Fr.

895,00 2.511,00 6.000,00 15.000,00 5.000,00 29.406,00 7.500,00 15.000,00 2.600,00 11.280,00 10.000,00 15.000,00 10.000,00 8.432,00 10.000,00 8.000,00 11.824,00 7.000,00 9.000,00 7.303,00

Anette K. Olesen Rene Odgaard

research rejse til Pittsburgh ifm. Film løn til tekniker (colourgrade) af film rejse+ophold branchetræffet i Ebeltoft aug. '15 rejse og ophold i LA. - researchtur rejseudgifter + kursusafgift for rejse til Cuba rejse + ophold for instr. Til Grønland rejseudgifter til researchtur til Australien research + optagelsesrejse til Marokko rejse + ophold i Ukraine rejse + optagelser i N.Y. til dokumentar rejse til Grønland ifm dokumentar om bjergbestigere rejseudgifter til filmfestival i Ifrane/ Marokko rejse til øst Java ifm research + opstart på film rejseudgifter til Seoul ifm invitation til filmfestival rejseudgifter til LA. Ifm. At vi har vundet konkurrence for animationsfilm rejse + ophold + deltagerfee f. 2 pers. til Skotland ifm. Pixel Lab rejseudgifter Rolling Girls , Beirut

Research/treatment/manus/bøger: Morten BH Klaus Kjeldsen Mette Carls Toft Albrechtsen Kajsa Kvaale Louise Bruun-Gazelleh Michael Madsen Sun Hee Engelstoft Franz Ernst

research i graffiti miljøet til spillefilm 2 dages samtale med Werner Herzog + Joshua Oppenheimer researchtur til Spanien ifm. Dokumentarfilm research ifm 4 forskellige projekter udvikling af idé og manus til animeret Tv serie research + manus + lyd udvikling af Lecture-performance researchtur til Kiribati Islands udvikling af synopsis/treatment til spillefilm

7.000,00 895,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00 10.500,00 10.000,00 68.395,00

præproduktion + optagelse + postproduktion af ungdomskomedie produktion af kortfilm om homoseksualitet produktion af en coming-of-age historie i det danske svømmemiljø produktion af dokumentar om en psykotisk far videreudvikling af pilot + opstart på ny film produktion af kortfilm for børn, men samtidig også for voksne div produktionsudgifter ifm animeret dokumentarfilm produktionsomkostninger ifm optagelser af kortfilm

5.000,00 10.000,00 5.000,00 15.000,00 10.000,00 10.000,00 5.000,00 5.000,00 65.000,00

oversættelse & tekstning af film støtte til digital re-mastering af afgangsfilm fra 1993 udgifter ifm post-produktion af kortfilm

10.000,00 10.000,00 10.000,00 30.000,00

"Kortfilmen indtager Bremen"

10.000,00 10.000,00

Rejser: Bo Mikkelsen Anja Dalhoff Mikkel Stolt Marie Louise Lefévre mfl. Troels Hansen Rie Hougaard Landgreen / Lasse Lau Jannik Splidsboel Ala'A Mohsen Simon Lereng Wilmont mfl. Lea Glob Andreas Thaulow Joudi Ajil Saheil Dan Säll Snobar Avani Sabine Ravn mfl.

Produktion: Tanne Sommer Martin Reinhard Simon Valentin Esther Wellejus Ulrik Wivel Caroline Steenberg Dam (Instr. Svend Colding) Signe Barvild Stæhr Anna Emma Haudal Efterarbejde: Lone Falster Peter Flinth Helene Moltke-Leth Diverse: Electric Parc

I alt

13.668,00 15.000,00 8.000,00 169.607,00

372.408,00

NYT FRA SEKRETERIATET LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN. De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere indenfor alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Næste ansøgningsfrist er torsdag d. 14. januar 2016 inden kl. 12.00. Der skal udfyldes et ansøgningsskema. Ansøgningen må højst fylde 4 A-4 sider inkl. budget. Skemaet kan downloades fra vores hjemmeside www.filmdir.dk eller rekvireres hos sekretariatet.

DANSKE FILMINSTRUKTØRERS CHAMPAGNEFEST 2015 I år afholder vi vores Champagnefest mandag den 7. december 2015 kl. 18.30 – 01.00 på TOLDBODEN, Nordre Toldbod 18-24, 1259 KBH K Reserver datoen allerede nu og hold øje med invitationen, som vi sender til dig på mail inden længe!

FOTOKREDITERING: Forsidebillede med Soderbergh og linsen: fotograf Claudette Barius 2011 (Fra settet på Haywire) Portræt af Klaus Kjeldsen: fotograf Tobisch & Guzzmann photographer Portræt af Mette Ann Schepelern: fotograf MortenHoltum Soderbergh Interview: Erin Brockovich: Still fra filmen, Filmfotograf Edward Lachman / Haywire:, Foto af Claudette Barius 2011 / Marion Cotillard & Soderbergh i Contagion: fotograf Claudette Barius 2011 /Mit Liv Med Liberace: Still fra filmen, Filmfotograf Steven Soderbergh (Som Peter Andrews) 2013 / Sex Lies & Videotape: Still af Laura San Giacomo fra filmen, Flmfotograf Walt Lloyd 1989 /Side Effects: Still af Channing Tatum og Rooney Mara fra filmen, Filmfotograf Steven Soderbergh (Som Peter Andrews) 2013 /The Girlfriend Experience: Still af Sasha Grey fra filmen, Filmfotograf Steven Soderbergh (Som Peter Andrews) 2009 / The Knick: Still af Michael Angarano, Eric Johnson, Clive Owen, Louis Butelli, Eve Hewson og André Holland fra filmen: Foto af Mary Cybulski 2014 / Traffic: Still af Erika Christensen og Topher Grace fra filmen, Filmfotograf Steven Soderbergh (Som Peter Andrews) 2000 Portrætter af Hanne Palmquist: Fotograf Robin Skjoldborg og Mikkel Munch Fals: Fotograf Robin Skjoldborg Øen i Fuglegaden: på billedet Jack Warden, Jordan Kiziuk & Patrick Bergin, still fra filmen, Fotograf Astrid Wirth, 1997 Øen i Fuglegaden:på billedet instruktør Søren Kragh-Jacobsen og fotograf Ian Wilson, Fotograf Astrid Wirth, 1997 Fotos fra Mød de nye medlemmer: Berte Fischer Hansen, fotograf Peter Schultzer / CasperJoel, fotografFrederik Aslak Joel Kvaale / Daniel Kragh-Jacobsen, fotograf Manuel Claro / KasperBirch, fotograf Anders Birch / Maria Bäck, fotograf Maria Bäck / Rene Odgaard, fotograf Kasia Køhler Larsen / Simon Bang , fotograf Ole Haupt Portræt af Christine Vestergård: Fotograf Natascha Thiara Rydvald Pitch med baby: Jeanette Nørgaard, Fotograf Ole Risbjerg / Julie Budtz Sørensen, Fotograf Ole Risbjerg

Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843