Mellem film 1
LEDER
FRYGT ÆDER FILMEN OP Hvorfor skal vi tage #metoo, kønsdebatten og det, der følger, alvorligt? Det skal vi, fordi en kultur med frygt og magtmisbrug i sidste ende resulterer i dårligere filmkunst. Og det rammer både mandlige og kvindelige filminstruktører. Jeg var en af dem, der var skeptisk, da det for nogle år siden blev bragt op i bestyrelsen at vi, i Danske Filminstruktører, skulle begynde at interessere os for kønsdiversitet i dansk film: ”Vi skal ikke identificeres med ofre, vi er stærke. Vi skal hellere bruge energien på at gøre vores medlemmer endnu stærkere,” sagde jeg.
DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2.th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80 mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk Ansvarshavende redaktør Cecilie Boehm Feilberg Temaredaktører Klaus Kjeldsen Redaktionsgruppe Klaus Kjeldsen & Karen Bernheim Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 700 Take udkommer 3 gange årligt. Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne
Næste deadline: 15.02.2018 2
Men med tiden fornemmede jeg, at der var noget om snakken, og da filmbranchen et par år senere blev præsenteret for taldata fra DFI på køn i dansk film, kunne spørgsmålet ikke længere ignoreres. Jeg begyndte at læse lidt rundt, og stødte bl.a. på, at erhvervsvirksomheder som Mærsk og Nordea havde diversitetsstrategier. De lå på deres hjemmesider og der var ansat folk til at tage sig af kun det, diversitet. Virksomhederne argumenterede med at diversitet, herunder kønsdiversitet, resulterer i bedre produkter og hævet bundlinje. For nylig var jeg til den første danske reading af #metoofortællinger fra dansk film og scenekunst. Igennem en måned har en dansk #metoo-facebookside med folk fra film og teater samlet over 1000 vidnesbyrd, som i anonymiseret form blev læst op af 4 skuespillerinder og en teaterchef. Det foregik på Edison Teatret. To timers grusomme fortællinger. Krænkelser i alle afskygninger, både voldtægter, ragen på bryster og bagdel, fingre stukket intime steder hen, trusler om, at karrierer stopper, hvis man nægter sex, men også historier om castingsituationer, hvor man presses til kys og ragen på sig, om kvinder og mænd, der laver nøgenscener, mens et helt filmhold følger med foran monitoren, eller kvinder, der er blevet talt ydmygende og seksualiseret til foran et helt filmhold. Mange af historierne handler om, at kvinderne stiltiende lader sig presse til overgreb. Fordi de ikke tør sige fra. Der
er for meget på spil. Det var rørende og respektindgydende at se disse modige kvinder stå frem med så skamfulde historier, med risiko for endnu mere skam til følge. I film og teater ER der meget på spil. Vi er i konkurrence med hinanden og når vi udkommer har vi har vores navn og fremtidige arbejdsmuligheder på spil. At have meget på spil er vores vilkår, både mænds og kvinders. Dette pres kan øge vores præstationsevne, men at arbejde under stærkt pres og arbejde i stærk frygt er ikke den samme ting. Og frygt er der desværre rigtigt meget af. Lige nu er frygten for sexkrænkelser den tydeligste i landskabet. Men der er også andre slags frygt i spil: frygten for at blive hængt ud for et svindende billetsalg i biografvinduet, frygten for at få dårlige anmeldelser, frygten for irrelevans og glemsel. Frygten er mindre relateret til sexualitet, penge, og succes end den er til magtmisbrug. Det er magtmisbruget, der er kernen i #metoo. Når disse #metoo-historier kan kædes sammen med filmkunst, så er det fordi vi skaber ringere filmkunst, når vi arbejder i frygt. Både når frygten er forbundet med sexkrænkelser, men også når frygten er forbundet med alt muligt andet.
Lige nu oplever også mange mænd en voldsom frygt. Frygt for at blive hængt ud, når kvinderne begynder at hive historier frem. Frygt for at have gjort noget engang, som blev applauderet som sjovt, men som i dag defineres som krænkende. Den frygt er lige så ødelæggende for menneskelig og kunstnerisk udfoldelse, som frygten for overgreb. Vi kan komme forbi frygten ved først at anerkende det, kvinderne fortæller. Forhåbentlig vil også mændene komme på banen med de historier, der skaber frygt hos dem. Herefter kan vi alle tage fælles ansvar for en bedre fremtid. Når kvinder stiller sig op og fortæller om deres krænkelser, så er det kun en lille, men meget væsentlig del af et større opgør mod magtstrukturer, som vi alle ligger under for, og som vi alle har interesse i at komme til livs, både mænd og kvinder.
Christina Rosendahl, Formand Danske Filminstruktører
Når vi frygter, mænd som kvinder, risikerer vi at file kanter på vores værker, at tilpasse os gatekeepere og udvande den klare og vovede idé, vi først havde fået. Vi risikerer at arbejde os ind på midten af en fælles ubevidst konsensus, og resultatet kan ultimativt blive, at vi laver film, som ligner hinanden og er skabelonagtige. Vi bliver alt for optaget af at passe ind i det idealbillede, der dominerer, nemlig idéen om ”den gode film”. Og den idé er ikke særligt rummelig. Hvornår har vi set en film uden replikker, eller en film med 1000 karakterer, eller en film uden plot, eller en film, der ikke kan pitches? Et system, hvor frygt og undertrykkelse huserer, er et dårligt drivhus at skabe kunst i. Frygt har mange kunstnere så rigeligt med sig af hjemmefra, så den behøver man bestemt ikke have med på arbejde. 3
INDHOLD 4
TEMA: Mellemfilm Intro Patchwork · Ulla Boye · Andreas Johnsen Auteur Kunstner i Klassen Outro: Rettigheder
6 10 10 14 18 24 28
Mød medlemmerne
34
Nyt fra Danske Filminstruktører
· Champagnefest 2017 · Rettighedsguiden · Autorhusfest · Pitch me baby 2017 – omtale · Næste frist legatansøgninger og vejledning · Julelukket i sekretariatet · Råd & Udvalg, Nye medlemmer · Legatuddelinger · Fotokreditering
44 44 46 46 47 47 47 48 49 50
5
INTRO
PATCHWORK: MELLEM FILMENE Af Klaus Kjeldsen
6
Billedhugger, designer, keramiker, fundraiser, dramaturg, dramalærer, leder af kulturelle organisationer, talentudvikler, underviser, bartender, vikar, handicaphjælper og kordegn. Det er eksempler på stillinger, som vores medlemmer har suppleret deres indkomst som filminstruktør med. Kun en tredjedel af de medlemmer, der deltog i Danske Filminstruktørers medlemsundersøgelse i foråret, lever af at lave film, resten har andet arbejde ved siden af.
Realiteten er, at mange instruktører har en såkaldt patchworkøkonomi, som er kendetegnet ved usikre og skiftende ansættelser. Det er en tilværelse, hvor man får den ene lap efter den anden på plads i det store økonomiske kludetæppe. At en meget stor del af danske instruktørers indkomst minder om et kludetæppe, stod klart med resultaterne fra medlemsundersøgelsen. 62% af deltagerne i medlemsundersøgelsen har anden beskæftigelse ved siden af instruktørarbejdet. Det er der forskellige grunde til, bl.a. er der for få filmopgaver, men penge er den, de fleste angiver. Friheden til at lave de film, man vil, og lysten til at lave andet end film, spiller også ind. De fleste vil selvfølgelig gerne arbejde mere som instruktør. 74% føler sig ofte tvunget til at have flere projekter i gang på samme tid for at sikre indtægten. Selvfølgelig har mange kortvarige ansættelser indenfor film og TV, men svarene fra medlemsundersøgelsen giver et meget broget billede. Dagpenge kan være en mulighed, men der er færre og færre, der ”lapper” sammen på den måde. TAKE efterspurgte i efteråret eksempler på, hvordan filminstruktører sætter deres indkomst sammen. Bl.a. fik vi et svar fra en kvindelig instruktør, som ønsker at være anonym. ”Siden 2013 har jeg ikke modtaget dagpenge. Det fungerer ikke konstruktivt produktivt for mig. Tværtimod. Så jeg har et bierhverv og fungerer egentlig som selvstændig/freelance.” Og hvorfor gør hun det så? ”Jeg gør det, så længe det giver mening for mig, og fordi jeg kan. Fordi jeg kan leve for få udgifter. Følelsen af at kunne bidrage med vigtige historier og kærligheden til den kreative skabelsesproces er meget meningsgivende for mig. Men jeg bremser også mig selv med min forklaring, fx. fra at stifte familie. Jeg lader delvist andre leve af, at jeg kan leve for få udgifter. For min investering bliver i sidste ende til en støttet film, som skaffer et godt lønnet job til en masse mennesker”. Videre fortæller insruktøren, at det ikke kun gælder udenfor produktion. Det strækker sig langt ind i produktionen: ”Jeg kæmper for min løn, når et af mine projekter modtager støtte. Samtidig har jeg fået at vide, at jeg får en rimelig pæn løn ift. nogle andre dokumentarfilm-instruktører. Dét gør mig paf, fordi jeg ved, hvor meget gratisarbejde, jeg yder. På papiret ser lønnen formidabel ud. Det er den bare ikke i praksis, når man medregner tidsfaktoren, investeringen forinden og de mange kasketter, som dokumentarinstruktører ofte må tage på. Hvilket ofte overlapper med-producer- og produktionsleders opgaver. Ofte er man selv fotograf og på lyd, eller med-fotograf og med-lyd, klippeassistent, logger, loader etc. Og så kan man netop have store huller mellem sine jobs.” Hun skifter hele tiden mellem at være honorarmodtager, projektansat og freelancer. Og det i en verden, hvor mange opfatter det at være kunstner som en hobby fremfor et arbejde, der skal betales for.
7
I dette nummer af TAKE har vi taget en lille tur mellem forskellige måder at holde styr på livet mellem filmene. Vi har fået de to instruktører, Andreas Johnsen og Ulla Boye, til at fortælle om, hvordan de hver især klarer sig igennem. I et interview senere i bladet fortæller Andreas Dalsgaard om tankerne bag DINNER & DOCS, der startede i foråret 2017. DINNER & DOCS udviklede sig siden til virksomheden AUTEUR, som arbejder for at forlænge vore films liv gennem middage, foredrag og undervisning. På den måde kan instruktører få endnu en måde at stykke økonomien sammen på – mellem filmene. Kunstner i Klassen er et projekt, der er kommet ud af Dansk Kunstnerråd. Her er en række forskellige kunstnere taget til Thy, hvor de over to uger har undervist skoleklasser i forskellige kunstarter. Som noget nyt er film med for første gang – og hvorfor skulle film ikke være en del af de huskunstnerordninger, som musik og billedkunst har været i lang tid? Det skal afsøges om det kan blive en del af det næste filmforlig – og derved være med til at fylde ud mellem filmene og bringe viden om filmens væsen ud i skolerne. Det handler om at give sin film et langt efterliv. Her kan rettighedsmidler være en støtte, ligesom projekter som Kunstner i Klassen og Auteur kan bidrage – og der er givetvis mange andre måder.
SÅ GOD FORNØJELSE MED DETTE NUMMER AF TAKE OG MÅ DINE FILM FÅ ET LANGT LIV!
8
ANDEN BESKÆFTIGELSE (total)
Arbejder du med andet udover instruktør- og manuskriptarbejde?
62%
37%
JA NEJ VED IKKE KILDE: EPINION
ÅRSAG TIL ANDEN BESKÆFTIGLSE (total)
Hvad er grunden til, at du nogle gange arbejder som andet end instruktør/manuskriptforfatter?
44% 33% 35% 26% 27% 23% 0%
PÅ GRUND AF PENGENE
FORDI JEG GERNE VIL LAVE ANDET END FILM FORDI DET GIVER MIG FRIHED TIL AT LAVE DE FILM, JEG GERNE VIL
FORDI DER ER FÅ FILMOPGAVER FOR AT UNDGÅ KONTANTHJÆLP/DAGPENGE ANDRE GRUNDE
VED IKKE KILDE: EPINION
9
PATCHWORK
JEG KAN IKKE LEVE UDEN AT FORTÆLLE HISTORIER Af Klaus Kjeldsen
10
Ulla Boye har haft mange forskellige jobs mellem sine film for at kunne fortĂŚlle sine historier.
11
Må Man Være og for Samtaler Med Hund - tre
Desuden er Ulla Boye ”blevet bedre til at forhandle, men jeg har tjent mine lærepenge, for man er til salg, når man har fået en god ide. Så vil man gøre næsten hvad som helst for at få lov til at lave den”.
film plukket fra Ulla Boyes filmtråd.
”Jeg tror, at jeg har lært at leve med den stress, det
Lulu og Kærligheden er Ulla Boyes debutfilm fra 1997. Den skildrer en ældre prostitueret dames liv i Paris. Den røde tråd i Ulla Boyes film er en nærhed til de mennesker, hun skildrer med kameraet. Det gælder for Dage med Kathrine, To
Ofte er der ikke løn under idéudviklingsfasen, og det betyder, at man må finde på noget andet for at få en indkomst i den periode.
giver at leve på denne måde. Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden det, jeg elsker at gøre og er dygtig til. Jeg vil ikke bytte for et fast arbejde og den tryghed, som følger med. Det er ikke den måde, jeg fungerer på”. Selvom det nærmest er et fast arbejde at leve fra tue til tue, og det til tider
Den røde tråd er imidlertid svær at holde stram:
er frustrerende, så er det alligevel det værd. Ulla
Ulla Boye har – ligesom mange andre instruktører
Boye er ”blevet bedre til at forhandle, men jeg har
– ikke hele tiden en film i produktion. Der går tid
tjent mine lærepenge, for man er til salg, når man
mellem filmene. For lang tid ind imellem. Ofte er
har fået en god ide. Så vil man gøre næsten hvad
der ikke løn under idéudviklingsfasen, og det bety-
som helst for at få lov til at lave den”.
der, at man må finde på noget andet for at få en indkomst i den periode. Man kommer til at stykke et
I perioder har hun fået dagpenge, ”men det kan
patchwork af jobs sammen mellem sine film. Det
jeg ikke holde ud, det fungerer ikke for mig. Hvis
har også været tilfældet for Ulla Boye, som har haft
det stod til mig, havde vi alle borgerløn. Hvorfor
mange forskellige jobs imellem sine film.
skal man som kunstner presses sådan som tilfældet er i dag? Jeg kan ikke forstå, at man ikke værd-
”Jeg lever sådan et liv, hvor det i lange perioder
sætter de kunstneriske fag og dét, kunstnere
er svært at få enderne til at mødes, og selvom det
kan bidrage med, langt højere.”
indtil nu er lykkedes for mig, har det været i sidste øjeblik ind imellem. Jeg har faktisk aldrig haft et
Indenfor de sidste par år er Ulla igen kommet
fast job. Jeg har altid arbejdet på kontrakter.
i gang med at skrive. ”Det er ikke nyt for mig at skrive, og det behøver man ikke søge om penge
Siden Ulla Boye blev færdig på Designskolen i
nogen steder for at gøre. Jeg kan ikke leve uden
Kolding, har hun bl.a. undervist, arbejdet med
at fortælle historier. Så jeg har skrevet en serie
trends i Paris og Amsterdam, lavet radiomonta-
børnefortællinger, som Gyldendal har udgivet og
ger, fotoreportager, journalistik og informations-
som også sendes på Ramasjang.” Lige nu er der en
film, og ind imellem har det været nødvendigt at
ungdomsroman på vej, og Ulla Boye er blevet op-
finde arbejde helt udenfor branchen, fx som ko-
taget på Forfatterskolen for Børnelitteratur, som
gekone og receptionist. ”På en eller anden måde
sammen med filmarbejdet kan være med til at
lærer man at leve med det. Det er blevet en inte-
gøre patchworket stærkere, så vi stadigvæk får de
greret del af gamet, hvor man arbejder utroligt
historier, hun fortæller.
meget for at få det til at hænge sammen”. Ved siden af jobbene er der heldigvis dukket en kuvert med rettighedspenge op fra Koda, CopyDan eller DR eller et legat fra Statens Kunstfond, som får kludetæppet til at hænge sammen. 12
ULLA BOYE Dokumentarist, forfatter Født den 23. januar 1964. Udannet på Designskolen i Kolding, Har siden 1997 lavet en række film, der beskriver alvorlige sager og konstruerer verdener, hvor udveje og lyssyn overalt er til stede . 2014: 117 HISTORIER OM AT VÆRE LILLE, Forlaget Gyldendal, DR Ramasjang 2011: Statens Kunstfond, arbejdslegat 2009: Statens Kunstfond, arbejdslegat 2009: Nomineret til TV Oscar, KUN MED HJERTET 2009: Kvinfos Ekspert Database 2008: Prisen for Bedste Danske Dokumentarfilm, Odense Filmfestival, KUN MED HJERTET 2008: Årets Gulddok/ Grand Prix, CPH:DOX, KUN MED HJERTET 2008: Årets Gulddok/ Bedste Klip, CPH:DOX, KUN MED HJERTET 2005: Kraks blå bog 2005: Jurymedlem Odense Filmfestival 2004: Nomineret til TV Oscar, DAGE MED KATRINE 2003: Grand Prix, MCA Awards, DAGE MED KATRINE
13
PATCHWORK
14
Af Klaus Kjeldsen
SIDST VI MØDTES, VAR JEG VIRKELIG PÅ RØVEN Andreas Johnsen har instrueret og produceret en lang række dokumentarfilm siden 2002. Det har – økonomisk set – været en sejlads på top og bølgedal. 15
Det har jeg levet af, på trods af, at det kan ”man” ikke.
Når jeg selv producerer mine film, er jeg i stand
”Det handler vel også om at overleve”. Sådan ind-
er klart, at det bliver dyrere, jo flere mennesker, der
leder Andreas Johnsen vores samtale over en kop
engageres omkring en film. Jeg har oplevet, at det
grøn te. ”Jeg laver film hele tiden. Det er gået meget
har været voldsomt dyrere at producere gennem
godt indtil videre. Jeg har levet af at lave film 100%
andre, fx internationale co-produktioner etc.
siden 2002. Jeg har lavet lidt TV – Den 11. time et par
til at gøre det billigere. Men det kommer jo an på, hvilket behov, der er omkring hver enkelt film. Det
sæsoner – men ellers har jeg kun lavet mine egne
Jeg har som regel altid flere film i gang.
produktioner. Det har jeg levet af, på trods af, at det
Jeg har som regel altid flere film i gang. Produktio-
kan ”man” ikke. Nogen gange er der totalt overtræk
nerne overlapper hinanden. Lige nu er jeg i gang
og nogle gange har jeg masser af penge og føler
med fire-fem film. Jeg fokuserer på kun at arbejde
mig rig, fordi jeg har nogle 100.000 på kontoen”.
med det jeg har lyst til. ”
Det første jeg lavede, var en serie sammen med nog-
”Jeg kan ikke forestille mig at lave andet end film.
le svenske venner. Vi rejste verden rundt og filme-
Folk ringer og spørger, om jeg vil lave reklamer.
de de kunstnere, vi kunne lide. Det var STV, som
Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg ville måske få en
finansierede det, kun med visningsretten. Bagefter
masse penge ud af det, men jeg ville ikke få noget
solgte vi det til DR, YLE og en masse andre TV-
ud af det ellers.
stationer. Siden da har jeg haft mit eget udstyr, og i
Jeg bryder mig ikke om at være fastansat. Jeg får en
de sidste 15 år har jeg været i stand til at producere
del forespørgsler og opfordringer til at undervise,
på egen hånd, hvilket måske er billigt og hurtigt i
holde foredrag på højskoler, og jeg gør så meget af
forhold til andre modeller.
det, som jeg har tid til. Men jeg har ikke meget tid
Det går godt nogle gange og andre gange er det ren underskudsforretning, men indtil videre har det været nogenlunde i balance. Hver gang jeg har lavet en film, sælger jeg den til TV. Indimellem er der en distributør eller salgsagent, som hjælper mig med det. Det går godt nogle gange og andre gange er det ren underskudsforretning, men indtil videre har det været nogenlunde i balance. De penge, jeg får ind, går videre til den næste produktion. Sådan har det været lige fra starten. Jeg driver Restaurant Ranee´s sammen med Ranee. Så på den måde går det også; restauranten er med til at betale mine faste udgifter. Jeg lever rimeligt sparsomt; det, jeg bruger penge på, er udstyr og flybilletter. Sidst vi mødtes, var jeg virkelig på røven. Men jeg var så heldig, at ham, der booker mine flybilletter gav mig en måneds henstand. 16
tilovers, for det eneste, der interesserer mig, er være kreativ og lave film. Når jeg ikke laver film, så er jeg sammen med min søn. Den grønne te er drukket, og så er det videre for Andreas endnu engang – denne gang for at hente sin søn.
ANDREAS JOHNSEN Født 26. juni 1974. Autodidakt. Har siden 2002 instrueret, produceret og finansieret alle sine film selv. Andreas Johnsen har fokus på sociale emner og har i flere af sine film nysgerrigt undersøgt kunstneres vilkår, især i tredjeverdenslande, og hvordan de formår at udvikle og producere deres kunst, ofte under meget svære kår. Har blandt andet lavet "Man Ooman" (2008) om kønsroller og dancehall-kulturen på Jamaica, "Murder" (2009) om konsekvenserne af Nicaraguas abortlovgivning, "Kidd Life" (2012) om mennesket og popfænomenet Kidd, og "Ai Weiwei The Fake Case" (2013 Bodilvinder 2014) om den kinesiske dissident og kunstner Ai Weiwei PT. er Andreas blandt andet i gang med en film om maleren og tennisspilleren Torben Ulrich.
17
AUTEUR
af Klaus Kjeldsen
DET STARTE AT MAN KEND 18
ER MED, DER EN KOK
19
Filminstruktøren Andreas Dalsgaard og kokken Yngve Fobian fik en idé. De ville skabe en ny slags forsamlingshus, hvor folk kunne samles om et lækkert måltid og samtidig møde filmen på en ny måde. Det blev til Dinner & Docs, der startede i foråret 2017, og som siden har udviklet sig til projektet Auteur.
”Ideen med Dinner & Docs er at skabe et forsamlingshus, hvor filmskabere og publikum kan møde hinanden i øjenhøjde, dele gode madoplevelser og samtaler. Et måltid samler mennesker, og omkring spisebordet er vi alle lige”, fortæller Andreas Dalsgaard. Det er en erfaring, at det fungerer bedst, når der sidder ca. 25 ved bordet. Sammen ser de en af instruktørens film, der bliver serveret velsmagende retter og i løbet af middagen taler man sammen om filmen. Typisk starter det med, at instruktøren fortæller
Det hele startede ganske enkelt med, at instruk-
om filmen i tyve minutters tid, lidt à la en Q&A.
tøren Andreas Dalsgaard kendte kokken Yngve
”Så synes jeg, det er vigtigt, at vi laver en runde,
Fobian. De to syntes, at det kunne være sjovt at ar-
hvor publikum får lov til kort at fortælle, hvem de
rangere nogle middage sammen. Det blev til Din-
er, og hvorfor de er der. Deri ligger en invitation,
ner & Docs, der siden foråret 2017 har afholdt en
hvor det bliver legitimt at tale. Og en gensidighed
række arrangementer på Øens Spisehus. Koncep-
mellem publikum og instruktør, som jeg synes er
tet går kort fortalt ud på, at en instruktør sætter
særlig. En del af de instruktører, der har deltaget,
sig sammen med et publikum om et stort veltilbe-
er gået derfra helt høje, fordi de lige pludselig har
redt måltid og ser instruktørens film sammen. Jeg
fået lov til at besøge sig selv og deres arbejde på
har sat mig sammen med Andreas, som fortæller
en ny måde. På den måde har Dinner & Docs en
om, hvorfor han sammen med sit selskab Elk film
eksplosiv ting i sig, for den form for møder er me-
har taget initiativet til Auteur.
get unikke”
MIDDAGE Dinner & Docs starter med velkomstdrink og tid til smalltalk, når gæsterne ankommer på Øens Spisehus. Dernæst bliver filmen vist, og efterfølgende sætter alle sig til bords. Menuen den 25. oktober 2017 bestod fx af små tapasretter; sild med kerner, Amager-cowboytoast, oksenakke med syltede grøntsager, torsk og rødbede, ost med blommer fra Fælleden. Prisen for det hele er 175 kr. En
".. Det at man nyder et måltid og et glas vin sammen – det åbner op for en dialog, snarere end en tale fra instruktøren til et publikum. Det er en fantastisk måde at engagere publikum på og skabe en forbindelse mellem en film, publikum og instruktør på en meget intim og nærværende måde".
gæst udtaler efter arrangementet, at det var "en ekstremt spændende film og arrangement. Meget
Instruktøren bag Armadillo, Janus Metz, deltog
intellektuelt, taknemmeligt og dejligt møde med
i Dinner & Docs den 2. maj 2017. Han fortæller:
spændende instruktør, arrangører og publikum.
"Det helt særlige ved det her arrangement er den
Maden var fantastisk og prisen alt for billig".
intimitet, der opstår mellem publikum og in-
Ideen med Dinner & Docs er at skabe et forsamlingshus, hvor filmskabere og publikum kan møde hinanden i øjenhøjde, dele gode madoplevelser og samtaler
struktør. Både i kraft af at man ikke er så mange
20
mennesker, men særligt i kraft af, at man sidder og spiser sammen. Det, at man nyder et måltid og et glas vin sammen åbner op for en dialog, snarere end en tale fra instruktøren til et publikum.
Det er en fantastisk måde at engagere publikum på og skabe en forbindelse mellem en film, publikum og instruktør på en meget intim og nærvæ-
AUTEUR
rende måde". "Begavet. Engagerende. Blandet forum. Berigende beværtning og lækker mad." siger en deltager. Man kan næsten sige, at gæsterne går fra Øens Spisehus mættet på mange måder. Efter flere middage med gode tilbagemeldinger fik Andreas Dalsgaard lyst til at undersøge, om der kunne være andre steder, hvor filmene kunne få forlænget deres efterliv – efter visningerne i biograf eller på TV. Det er blevet til agenturet Auteur, der nu består af de tre ben Dinners, Talks og Education. Deres mål er at aktivere ældre og nyere danske filmtitler samt skabe nye afsætningsmuligheder for filminstruktører til at vise og debattere deres film udenfor biograferne. Samtidig vil Auteur gerne skabe anderledes, intime og meningsfulde filmoplevelser for den almene befolkning.
FOREDRAG Det er meget begrænset, hvor meget instruktører går ud og holder foredrag. ”Hvorfor gør instruktører ikke det? Der er gode penge at tjene på det.
Dinners, Talks og Education: Formålet er at aktivere ældre og nyere danske filmtitler samt skabe nye afsætningsmuligheder for filminstruktører til at vise og debattere deres film uden for biograferne. Samtidig vil vi gerne skabe anderledes, intime og meningsfulde filmoplevelser for den almene befolkning. Dinner & Docs har bl.a. haft besøg af: Janus Metz med 'Armadillo' Lise Birk Pedersen med 'Al magt til folket!?' Christian Holten Bonke og Jeppe Søgaard Nielsen med 'Uffes Alternativ' (med yderligere besøg fra Uffe Elbæk og Christiansborg-journalist Knud Brix) Joshua Oppenheimer med 'The Act of Killing - Directors cut" PaIle Demant med 'Born to Loose' med hovedperson Lorenzo Woodrose Camilla Nielsson med 'Democrats' Katrine Philp med 'Dans for Mig'
Hvis forfattere kan, så kan instruktører også. Det er det andet ben i Auteur”. I kraft af Dinner & Docs er der opbygget en kontakt til en række danske filminstruktører, men også til interesserede
ringe til mig igen. Så der sker ikke den udvikling
virksomheder og institutioner, og hermed en god
af et marked og det behov, som der helt sikkert fin-
mulighed for også at kuratere mere traditionelle
des. Men jeg har ikke energi og tid til at lave den
filmforedrag.
kundeudvikling”.
”Der er tit folk, som ringer til mig og spørger om
Når en instruktør så at sige er mellem film og har
jeg kan komme ud på et gymnasium og vise en
tid til det, så kan vedkommende henvende sig
film eller holde et foredrag. Det er typisk folk, jeg
til Auteur og sige ”jeg har jeg et hul i kalenderen
kender, eller som kender en, der kender mig. Det
om fire måneder – kan I prøve at arrangere nogle
er lidt åndsvagt, at det ikke bliver udnyttet mere.
foredrag?” Vi er ved at oparbejde en kundebase,
Når jeg har lavet en film, så går der et par år, før
så gymnasier, højskoler og virksomheder ved,
jeg laver en ny film. Så kan jeg måske ikke huske,
hvor de kan henvende sig, når de vil se en film,
hvem der var kunder sidst og de har også glemt at
møde en instruktør og have et foredrag. Når de 21
har haft os ude, kontakter vi dem efter en vis periode og hører, om de er interesserede i endnu et arrangement”, fortæller Andreas Dalsgaard.
I dag gør vi alt for lidt for at skabe det publikum, som jo er årsagen til at vi i det hele taget laver film.
UNDERVISNING
Grunden til at instruktører ikke allerede gør
”Det naturlige tredje ben i Auteur er undervis-
dette, er at de er optaget af at lave film. Auteurs
ning og undervisningsmateriale. Andreas Dals-
tre forskellige funktioner kan blive et stærkt red-
gaard ved af erfaring, at det kan være krævende
skab, der sætter instruktører i forbindelse med
at udvikle undervisningsmateriale til en af sine
kulturarrangementer, uddannelsesinstitutioner,
film efterfølgende. Måske er man lidt udkørt ef-
arbejdsmarkedet og private, ved at stå for det
ter at have arbejdet intenst med filmen i længere
praktiske omkring sådanne arrangementer.
tid, og så er det ikke altid, det bliver prioriteret at søge penge til at lave undervisningsmateriale.
”I dag har vi en økonomi, der er fokuseret på at fi-
Det er også op til instruktøren at finde ud af,
nansiere film. Når man får finansieret filmen, får
hvordan det skal gøres tilgængeligt. DFI gør det
man løn i en periode, og når filmen er færdig, så
med nogle udvalgte film, så og nogle produktions-
skal man ud og finansiere en ny film. Der er meget
selskaber gør det selv, men man gør det næsten
lidt økonomi i filmens efterliv, særligt for instruk-
gratis, fordi der er meget få penge til det. ”Dette
tøren. I dag gør vi alt for lidt for at skabe det pub-
kunne være et potentielt forretningsområde for
likum, som jo er årsagen til at vi i det hele taget
Auteur”, siger Andreas Dalsgaard. Hos Auteur er
laver film. Så jeg håber gennem Auteur at skabe
de i kontakt med en række gymnasier om samar-
en ny indtjeningsmulighed for instruktøren. Kva-
bejdet omkring undervisning med bestemte film
litet i film handler ikke om, hvor mange film, man
som udgangspunkt.
laver, det handler om at lave gode film”, afslutter Andreas Dalsgaard.
AUTEUR Et undervisningsmateriale, et foredrag eller en visning kan sagtens kan være med til at give filmen et langt efterliv, hvor instruktøren kan få indtægt på filmen i lidt længere tid, end det er tilfældet nu. Andreas Dalsgaard drømmer om at give instruktørerne lidt mere ro mellem filmene: ”Hvis det her kan skabe lidt mere luft, give rum til en måned her og der, hvor jeg kan tænke nogle nye tanker. Tilegne mig viden. Hvor jeg kan skrive på det projekt, som har ligget i skuffen”.
”Hvis det her kan skabe lidt mere luft, give rum til en måned her og der, hvor jeg kan tænke nogle nye tanker. Tilegne mig viden. Hvor jeg kan skrive på det projekt, som har ligget i skuffen”
22
Folkene bag Auteur
23
KUNSTNER I KLASSEN
FILMHUSKU Uge 40 i Thy. To filminstruktører deltager i pilotprojektet ”Kunstner i Klassen” på to skoler i Thy, hvor eleverne i en uge bliver undervist af kunstnere. Dette er første gang, at filminstruktører er med i en slags huskunstnerordning. Måske ikke sidste gang? 24
KUNSTNER A f Klaus Kjeldsen
25
.. det er første gang, filmen er med under en art huskunstnerordning.
”I alt for mange år har de kunstneriske og kultu-
Mandag den 2. oktober møder dokumentarin-
at kunst og kultur spiller en vigtig rolle i lærings-
struktøren Lise Birk Pedersen op på Tingstrup
processer. Med ”Kunstner i Klassen” håber vi på at
Skole i Thisted. Hun skal være gæstelærer en uge
løfte kvaliteten af de kreative fag og samtidig sætte
for de tre 8. klasser som led i pilotprojektet ”Kunst-
fokus på betydningen af at børn og unge møder
ner i Klassen”, som Dansk Kunstnerråd har fået op
kunstneriske greb igennem deres skolegang”.
relle fag været nedprioriteret – både i folkeskolen og på seminarierne landet over. Dette på trods af,
at stå sammen med De faglige Lærerforeninger.
14 ÅR I THISTED Pilotprojektet ”Kunstner i Klassen” indebærer et
Før mødet mellem eleverne i 8. klasse på Ting-
undervisningsforløb for elever i 12 forskellige fol-
strup Skole og Lise Birk Pedersen har hun og
keskoleklasser med det formål ”at fremme kloge
lærerne skrevet sammen som en del af forbere-
hoveder og kloge hænder”. Børn får lov til at prøve
delsen til projektugen. Lise Birk Pedersen har
at spille på violin, lave deres egen egne film, få
beskrevet forløbet i en logbog, som vi har fået lov
kendskab til malerteknikker, spille teater og i det
at læse med i.
hele taget stifte bekendtskab med professionelle
Man kan fx se af logbogen, at de planer, der er lagt
kunstneriske greb. Noget af det interessante ved
på forhånd, ikke altid holder. Lises ideer møder
”Kunstner i Klassen” er, at det er første gang, filmen
lærernes ønsker, og planerne bliver justeret un-
er med under en slags art huskunstnerordning.
dervejs, inden de bliver fremlagt for eleverne. De 73 elever bliver delt op i grupper á 3-4 elever.
En anden filminstruktør, der har være tilknyttet
Det direkte møde med filmen har ofte den positive effekt på fx unge downloadere, at de indser, hvor krævende, det er at lave film. Så får de måske et andet forhold til at downloade ulovligt.
Opgaven: at lave en film af tre minutters varighed - uden at have prøvet det før. Eleverne havde 4 dage til at lave deres film i. Emnet var: ”14 år i Thisted”. Metoden var, at eleverne skulle gå en tur i gruppe, mens de en efter en fortæller om sig selv. Disse fortællinger er
Kunstner i Klassen er Martin Strange-Hansen,
grundlaget for filmen. Lise beskriver første dag af
som ugen før var gæstelærer på Hurup Skole.
projektet i logbogen:
Han fortæller: ”Dette projekt muliggør en meget umiddelbar formidling i et et-til-et møde med en
”Første del af dagen gik fint, men da vi nærmede
instruktør. Det betyder meget, at de unge indser,
os frokost og skulle lave de sidste skriveøvelser, var
hvor meget arbejde, det indebærer at producere
eleverne ved at være trætte. Øvelserne havde været
film. Det direkte møde med filmen har ofte den
lidt for lange. Flere af grupperne var godt på vej,
positive effekt på fx unge downloadere, at de ind-
men der var også nogle, der var gået i stå.
ser, hvor krævende, det er at lave film. Så får de
Efter en snak med lærerne i frokostpausen vurde-
måske et andet forhold til at downloade ulovligt.”
rede jeg, at vi i stedet for den fælles fremlæggelse af ideer med alle 73 elever, skulle dele gruppen op,
Jørgen Thorup, formand i Dansk Kunstnerråd,
så halvdelen af dem så to korte dokumentarfilm,
har et håb om, at pilotprojektet ”Kunstner i Klas-
mens den anden halvdel havde individuelle sam-
sen” kan give skolerne et kunstnerisk boost og
taler med mig og de resterende lærere. Det gjorde
samtidig sætte skub i en udvikling med fokus på
mig lidt stresset, da det gik op for mig, hvor lidt tid
at løfte kvaliteten i de kunstneriske praktiske fag:
jeg havde til at tale med hver enkelt gruppe.”
26
Det er også sin sag fx at formidle den kompleksi-
på, at de selv er deres vigtigste råmateriale.
tet, der ligger i mange års erfaring med dokumen-
Jeg har funderet ret meget over, hvordan jeg en
tarfilmen på en enkel og overskuelig måde til en
anden gang kan skyde et lignende forløb i gang.
8. klasse. Det, der kan tage uger på en film, skal
Særligt hvilke filmklip, jeg skal vise og hvordan
man igennem på kort tid.
jeg skal tale om dokumentargenren og filmsprog; for både at give eleverne et overblik over doku-
Efter en uges hårdt arbejde slutter forløbet med, at
mentarens komplekse verden og samtidig åbne
der er premiere på alle filmene. Både eleverne, læ-
dørene til deres verden og deres sprog. De unge
rerne og Lise Birk Pedersen var glade for filmene.
ser og oplever allerede gennem billeder, og derfor vil jeg næste gang få dem til at vise nogle af de film
EFTERTANKER
og billeder, de i forvejen laver på deres mobiler.”
Jeg oplevede, at flere af de elever, der på forhånd var blevet udpeget af lærerne som ballademagere,
De unge ser og oplever allerede gennem billeder, og derfor vil jeg næste gang få dem til at vise nogle af de film og billeder, de i forvejen laver på deres mobiler.”
”Kunstner i Klassen” er overstået for denne gang og har forhåbentlig levet op til de forventninger, som skolelederne på de to skoler har haft. Skoleleder på Hurup skole Tina Westergaard fortæller: ”Vi har haft mange kunst- og kulturprojekter på Hurup Skole. Men jeg ser store potentialer i at
havde meget at byde på i dette filmforløb. Særligt
dette udviklingsprojekt favner alle kunstgreb.
da det gik op for dem, at der ikke var noget facit –
Jeg ved, at vore faglærere tørster efter input og in-
at de skulle lave filmene netop som de havde lyst
spiration til ny kreativ læring”. Dorthe Ninn, som
til. To af drengene fandt ud af, at deres film gerne
er skoleleder på Tingstrup Skole, supplerer: ”Jeg
måtte tage udgangspunkt i deres egne ”Jackass-
ser det som en unik chance – at vi i forlængelse af
agtige” mobilvideoer. Så begyndte de pludselig at
skolereformen i højere grad åbner folkeskolen op
syntes det var sjovt! De fik lavet en ret fin film på
for professionelle kunstnere, som kan bidrage til
ingen tid.
at højne kvaliteten i fx billedkunst og musik. Vi har brug for at blive inspireret med nye indgange
Hvis jeg havde haft mere tid med den enkelte, så
og kunstneriske greb fx i dansk – men også med
kunne jeg have hjulpet dem til at flytte sig meget
tilgange, som bredt set gavner børn og unges læ-
længere. Og jeg ville have fået flere af dem til at tro
ring i folkeskolen.”
27
OUTRO
28
Af Klaus Kjeldsen
RETTIGHEDER. DET ER DEM, VI SKAL SLÅS FOR Rettigheder har været efterårets fokus for Danske Filminstruktører. Nogle af medlemmerne har helt styr på deres rettigheder, mens andre er ved at lære, at rettigheder har enorm betydning, både nu og for fremtiden. 29
Rettigheder. Rettigheder. Og så en gang til: Ret-
ler” lønnen i instruktørens levetid. ”Denne viden
tigheder. Det er ledetråden hos Danske Film-
er super-vigtig at få spredt lige nu, hvor de inter-
instruktører i efteråret 2017. I begyndelsen af
nationale streamingtjenester tilbyder at give et
oktober udkom ”Filminstruktør – Kend dine ret-
tillæg på 20-30% mod at instruktøren frasiger sig
tigheder”. Den kommer rundt om instruktørens
sine rettigheder. Her og nu får I en fantastisk løn,
rettigheder før, under og efter filmen. I slutningen
men det betyder i realiteten at I snyder jer selv”
af oktober afholdt Danske Filminstruktører et
understregede Sandra Piras. Har man først gi-
medlemsmøde, hvor Sandra Piras og Lars Kragh
vet sine rettigheder væk, så er løbet kørt. Det er
tegnede og forklarede, hvad instruktørens rettig-
instruktøren, der har skabt det, der bliver vist,
heder betyder både her og nu og på længere sigt.
uanset hvor det bliver vist, så instruktøren skal
”Dybest set handler det om vores identitet som kunstnere. Om vores ret til at sige det, vi vil. Det er den, vi skal slås for. Derfor er det rimeligt, at vi får de vederlag, som er tiltænkt os.” Det kan lyde kedeligt. Det var det bestemt ikke –
selvfølgelig have sin del af det, som værket tjener hjem i det lange løb.
WAKE UP! Daniel Kragh-Jacobsen og jeg mødes dagen efter medlemsmødet over en kop formiddagskaffe. Det er helt sikkert, at det var et wake-up-call for ham at høre, hvor meget rettigheder betyder.
for stemningen blev sat af Anders Refn, der gav os alle en opbyggelig og morsom peptalk. På en un-
I 2013 strøg Daniel Kragh-Jacobsen tilbage til
derholdende måde fortalte Anders Refn om, hvad
den verden af musikvideoer, som han forlod for
Danske Filminstruktører er kommet af, og hvad
at gå på American Film Institute Conservatorys
der er sket siden vi i begyndelsen af 90'erne brød
instruktøruddannelse. Musikvideoerne åbnede
ud af FAF netop over en ”blodig uoverensstem-
døren ind til reklamefilmen, hvor budgetterne
melse om vores rettighedspenge som instruktø-
er store. Begge steder er der ingen rettigheder
rer”, som han formulerede det. Anders Refn fort-
til instruktøren, og det er normen, at man som
satte: ”Dybest set handler det om vores identitet
instruktør får alt up front; ”det er præmissen for
som kunstnere. Om vores ret til at sige det, vi vil.
reklameinstruktører i hele verden”.
Det er den, vi skal slås for. Derfor er det rimeligt, at
Man får en god løn, men ikke noget, der ligner
vi får de vederlag, som er tiltænkt os.”
blot en lille andel af det, fx en musikvideo kan tjene hjem til pladeselskabet. ”De kan tjene mange
Sandra Piras fortalte, at hun har brugt noget tid
penge, hvis nummeret er et hit. Mange menne-
på at undersøge og dokumentere betydningen
sker hører jo deres musik direkte fra YouTubes
af rettighedsmidler ved at følge 3 instruktører,
musikvideokanal Vevo, og her får pladeselskabet
som for en del år tilbage instruerede 1-2 afsnit af
cirka en dollar-cent pr. view. Så det kan blive en
en TV-serie. De blev betalt godt efter tariffen og
del i sidste ende”.
som en del af ansættelsen bevarede de også deres rettigheder. TV-serien er siden blevet vist på TV
Daniel fortæller, at han f.eks. i 2015 instruerede
i flere omgange, og den blev vist on demand på
i 2015 en video til artisten James Bays’ nummer
kabel-TV. Det betyder, at et af disse afsnit hvert år
”Let it Go”. Filmen havde et budget på 300.000
genererer rettighedsmidler til instruktøren.
kr., og en musikvideoinstruktør eller reklameinstruktør får cirka 10% af filmens samlede budget.
Sandras undersøgelse viser, at det er utvivlsomt,
Lige nu har ”Let it Go” 195 millioner views på
at disse rettighedsudbetalinger så at sige ”fordob-
Vevo, og Daniel har ikke set skyggen af yderligere
30
betaling. ”Men det var også aftalen” siger han ”…
men jeg fokuserer meget på fortællinger til unge,
Det var en verden, hvor man slet ikke diskuterede
og der er specielt meget ungdoms-content som
rettigheder, fordi vi havde det sgu egentlig meget
ligger tilgængeligt helt gratis, og derfor er den
godt, der hvor vi var. Det er det, jeg kommer fra..
målgruppe slet ikke indstillet på at betale”.
Jeg er selv ved at lære, hvordan jeg kommer til at leve af det, jeg elsker at skabe, når det ikke er re-
Tanken om egen-invest fangede også Daniels op-
klame eller musikvideoer”.
mærksomhed på rettighedsmødet. Her blev det
”Det lyder naivt, men jeg var egentlig ”bare” glad for at komme til at lave fiktion igen. Men man indser hurtigt, at det ikke er så vellønnet, og så er man jo nødt til at leve af det, som ligger bagved.
diskuteret, hvordan man kan ombytte sit tidlige arbejde på filmen til en såkaldt invest i filmen. Dette kan lade sig gøre, hvis man kan blive enig med sin producent om det. DFI accepterer dette tidlige arbejde som en invest, hvis det har en revisorpåtegning.
Daniel har netop færdiggjort ungdomskortfil-
”Hvis man eksempelvis skal lave en spillefilm
men ”Næste Stop”, der er støttet af DFI, og som
indenfor lav-budget eller New Danish Screen,
får premiere på DR3 i januar 2018. Mens Daniel
så er det da oplagt at få sin løn på denne måde.
og hans samarbejdspartnere lavede ansøgningen
Her handler processen jo netop om det kreative
til DFI, tænkte han ikke meget på, hvilke rettig-
fremfor lønnen. Jeg tror, at mange laver disse pro-
heder, han skulle kæmpe for.
jekter, fordi de gerne vil lave noget eksperimen-
”Det lyder naivt, men jeg var egentlig ”bare” glad
terende, som de tror på senere vil blive successer
for at komme til at lave fiktion igen. Men man
– og hvis den bliver det, så får man jo i sidste ende
indser hurtigt, at det ikke er så vellønnet, og så er
pengene tilbage. Samtidig føler man igennem
man jo nødt til at leve af det, som ligger bagved. Så
processen ikke, at man arbejder for ingenting”.
det gælder om at have selvtillid og is i maven og kæmpe for sine rettigheder, og ikke bare sige ”ja”
SKITSEN
og ”tak, fordi jeg må”. Man lærer jo konstant, og ef-
Et par dage senere fange jeg Rasmus Kloster bro.
ter fem år som instruktør, er jeg nok stadig lidt ny,
Han er ved at færdiggøre sin lavbudget spillefilm
uden egentlig at være det”.
Cutterhead, og midt i travlheden tager han sig tid til at fortælle om sine erfaringer med rettigheder.
Det, der optager Daniel meget, er hvordan han både når sit publikum og OG får dem til at betale
Noget af det første, Rasmus Kloster Bro og jeg ven-
for det, de ser. Før i tiden lavede Daniel mest film,
der i løbet af vores samtale, er netop det arbejde,
der automatisk fik et publikum, eksempelvis i
man som instruktør laver før filmens egentlige
kraft af de musikere han lavede musikvideoer
start. Vi drøftede derefter konvertering af af det
for. Og netop det, at der efterhånden ligger mange
tidlige udviklingsarbejde til egeninvest. ”Næste
produkter af en vis kvalitet gratis på eksempelvis
gang skal jeg blive dygtigere til at registrere mine
Vimeo, ser Daniel som en udfordring, som han
ting, for min næste film er sikkert ikke en fuldt
også selv har været med til at skabe.
finan-sieret lav-budget film”, fortæller Rasmus.
”Vores problem er, at de platforme er spredt ud
Rasmus sidder lige nu i mix af spillefilmen Cut-
over det hele, og ikke samlet et sted som eksem-
terhead, som er en lavbudget film, hvor Rasmus
pelvis fx musikere, har det hos Spotify. Nogle plat-
har 50% af rettighederne. Vi taler om, hvordan
forme koster selvfølgelig penge (Netflix og lign.),
det har kunnet lade sig gøre at få halvdelen af 31
rettighederne i en verden, hvor normen ellers er,
fordi det passer godt til den måde, jeg arbejder på.
at instruktører får noget der i sammenligning lig-
Og jeg vil som udgangspunkt godt eje halvdelen af
ner meget lidt.
filmen. Vil du høre, hvad ideen er?” En af producerne var ikke tilfreds med, at Rasmus ”shoppede
Cutterhead bliver til under New Danish Screen,
rundt”. Hos en anden havde han en følelse af, at
under ordningen Skitsen. Om Skitsen skriver
deres temperamenter ikke stemte overens.
DFI: ”Det interessante ved lavbudgetfilm er ikke de små budgetter i sig selv, men derimod mulighe-
Det var først den tredje gang, at interessen var
den for at udfordre, hvordan der fortælles, hvad
helt gensidig. ”Den tredje var meget lydhør over-
der fortælles, og hvordan en film realiseres. De
for forskellige konstruktioner og var ikke bange
helt billige spillefilmformater kalder på nye må-
for at eksperimentere med ejerskabsstrukturen.
der at tænke 'udvikling'. Med 'Skitsen' vil vi forsø-
Der er selvfølgelig masser af rum til forhandling.
ge os med en form, der gør det muligt at gå andre
Jeg har en forestilling om, at det er, fordi den er
veje end ordets.”
fuldt finansieret; der er ingen af os, der kommer
Det rammer plet hos Rasmus: ”Jeg ringede til tre
til at putte en krone i den. Den måde, vi gør det på,
forskellige producere med historien til Skitsen.
er at hendes virksomhed har den ene halvdel og
Jeg sagde, at jeg gerne ville sende et forslag ind til Skitsen, fordi det passer godt til den måde, jeg arbejder på. Og jeg vil som udgangspunkt godt eje halvdelen af filmen. Vil du høre, hvad ideen er?
jeg har den anden. Hver gang, vi uddeler royalties til dem, der er kreative i filmen, så giver vi en halvdel hver. Hvis vi deler 10% ud, så er de fem mine og de fem andre hendes. Hver gang vi giver noget af kagen ud, slår vi halv skade”. ”Skitsen er et koncept, hvor der var en halv mil-
Producere, som jeg havde cirklet mig ind på, fordi
lion fra starten af, så allerede her ligger der penge,
jeg gerne ville arbejde sammen med dem. Jeg sag-
som producenten får en del af. Her er det staten,
de, at jeg gerne ville sende et forslag ind til Skitsen,
som tager risikoen og det kan vi kun være tak-
32
nemmelige for. Så dén sang om den store risiko,
kantsmodel, der har været, den meget familiære
det er ved at producere en NDS-film, den har jeg
og loyale struktur, som har været fortællingen
aldrig forstået, selvom jeg har hørt den mange
i mange år. Jeg tror på, at vi skal give hinanden
gange. De får jo penge for det arbejde, de har lavet
lov til at være lidt mere troløse og lave lidt flere
og får et kapitaliserbart produkt ud af det, hvis
forhold, hvor der kan opstå noget magi. Sagt på
det går godt. Vi lever i et kapitalistisk samfund, og
en anden måde, jeg er som kunstner koblet med
jeg vil også være med på den vogn.
den ide, jeg arbejder på. Den pakke er en form for temperament og det temperament skal passe med
DFI fuldfinansierer til et instruktør-navn; det er in-
de samarbejdspartnere som skal være med. Og de
struktøren, som støtten er rettet mod. Det er fra in-
kan jo skifte fra gang til gang.
struktøren, at ideen kommer. Det er jo en god magtposition at stå i. Det er mig, pengene er rettet imod,
Det er selvfølgelig en anden sang, hvis der skal put-
hvis vi får nogen, så jeg vil også godt være med til at
tes penge ind i projektet. Det skal der sikkert næ-
forhandle om, hvordan det skal hænge sammen”.
ste gang, og så bliver det selvfølgelig anderledes. Men Rasmus tager erfaringerne med sig videre.
”Det resulterer i, at vi ejer filmen 50 – 50, men producenten har producer-ret over den. Hun kan
CREDO
skrive under og lave en aftale med en distribu-
Som den amerikanske instruktør Steven Soder-
tør, en salgsagent eller whatever. Jeg har dog en
bergh siger om rettigheder: ”Use them or loose
henvisningsret, der betyder, at hvis jeg finder en
them”. At forholde sig til sine rettigheder er at tage
måde at få filmen ud på, som jeg finder er bedst
ansvar for sit arbejdsliv på den lange bane.
for den, så skal hun være med til at skrive under
Så væn dig til lyden af ordet rettigheder. Rettig-
på den.”
heder. Rettigheder. Rettigheder. Det stopper ikke ved nytår. Det er the never ending story.
Det kan virke lidt koldt sådan at shoppe rundt mellem producerne. Især sat op overfor den tre-
33
MØD DE NYE MEDLEM -MER Her kan du møde en række af Danske Filminstruktørers nye medlemmer. Vi vil gerne bidrage til større kendskab blandt medlemmerne og til det arbejde, I laver. Her præsenterer vi nogle af de medlemmer, der senest er blevet medlem. Senere vil vi udvide kendskabet i medlemskredsen og vi arbejder derfor på en præsentationsrunde af alle vores instruktører bl.a. her i TAKE og på vores hjemmeside. 34
Kristian HĂĽskjold
Glen Grant
Lars Mikkelsen
Zinnini Elkington
35 Morten Hartz Kaplers
Katrine Brocks
Camilla Ramonn
Stefan Kjær Oksen
Camilla Holmbäck
36 Claudia Bille Stræde
Mette Føns
Morten Vest
VI HAR STILLET DE SAMME FIRE SPØRGSMÅL TIL ALLE: ◊ Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet,
autodidakt eller noget helt tredje? ◊ Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film? ◊ Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? ◊ Hvorfor har du valgt at blive medlem af Danske Filminstruktører? Mette Føns – Medlem siden maj 2017 Jeg er oprindeligt uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, men har de sidste 8 år primært arbejdet som instruktør. Jeg har hovedsageligt lavet fiktion, men har også smagt på det dokumentariske format. Vigtigheden for mig ved at lave film, er selvfølgelig at fortælle historier. Ordet, spillet, det visuelle
og lyden der går hånd i hånd. At få alle parametrene til at gå op i en højere helhed, i en harmoni - er noget af det fineste ved at lave film. Det er i arbejdet og i samarbejdet, jeg har det bedst. Jeg har lavet en film til Mary Fonden, som fik release i juni 2017. Endvidere ligger jeg i udvikling med DR omkring en TV-serie på 24 afsnit. Jeg har længe haft planer om at blive medlem af Danske Filminstruktører, da jeg oplever, at det nødvendigt for mig at have nogle dygtige folk til at kunne hjælpe og rådgive mig. Og samtidig har jeg længe haft behov for at være en del af en større gruppe, som har fokus på det samme i deres karriereliv som mig - nemlig at instruere og lave film.
Camilla Ramonn – Medlem siden juni 2017 Jeg tog afgang fra Den Danske Filmskolens producer linje i 2007, hvor jeg blev ansat på Zentropa og producerede spillefilm med Ib Tardini. Året efter sagde jeg op for at springe ud som Instruktør/Manuskriptforfatter. Siden har jeg opsøgt de bedste instruktionslærere, jeg har kunne finde, og trænet hos dem.
Jeg er optaget af social arv. Har et stærkt behov for at vise den verden, jeg er vokset op i. Og så jeg kan ikke klare, når folk lukker øjnene for udsatte mennesker og problemer. Udover det personlige og politiske har jeg også har vildt meget lyst til at udfordre mig selv, mine grænser og lege med filmsproget. Jeg arbejder pt. på første spillefilm DANCE OR DIE. Det seneste jeg har lavet er en politisk kunst kortfilm, der hedder EUROPA, som udkommer her i 2017. Og i foråret lavede jeg 4REAL, pilot på Webisodes på New Danish Screen. Tidligere kortfilmene BABY og BARNERØV. Jeg har meldt mig ind i Danske Film instruktører for at blive stærkere i fællesskab. 37
Lars Mikkelsen – Medlem siden februar 2017 Jeg er fotograf og autodidakt.
Film er den bedste måde at fortælle historier på. Det kan gøre en kæmpe forskel, når det handler om nogle vigtige emner. Jeg håber at nogle af de projekter, jeg har arbejdet på i mange år, snart bliver til noget. Lige nu arbejder jeg på mange reklame- og produktionsfilm. Det sidste, jeg har arbejdet på, er en kampagne sammen med Red Barnet. Kampagnen hedder Sig det som det er, og består af fire film om tabubelagte emner: Træneren om seksuelle overgreb på børn, Den perfekte middag om vold i hjemmet, Loftet omhandler psykiske sygdomme samt Den store prøve om alkoholmisbrug i hjemmet. Filmene kan stadig ses på Red Barnets hjemmeside og bliver stadig anvendt til undervisning i folkeskolen. I 2007 instruerede jeg kortfilmen Træneren, som er produceret på Zentropa. I 2008 fik Træneren prisen for Bedste europæiske kortfilm. Nu hvor filmproduktion har fyldt så meget i mit liv, igennem mange år, synes jeg det var fint at deltage i fællesskabet. Derfor besluttede jeg mig for at melde mig ind i Danske Filminstruktører.
Kristian Håskjold – Medlem siden september 2017 Jeg startede som autodidakt instruktør i år 2000 og har siden da lavet tre kortfilm, hvor to af dem har været støttet af Filmværkstedet. I august 2017 startede jeg på instruktørlinjen på den alternative filmskole Super16 i København. Jeg laver film fordi jeg fra barnsben har været fascineret af det udfordrende medie, som jeg synes det er, og har et stærkt behov for at udtrykke mig og fortælle historier. På nuværende tidspunkt er det vigtigste for mig at dykke ind i mere ukendte miljøer, situationer og mennesker og fortælle deres fortællinger med en sympatisk tilgang. Jeg tror på at de fleste mennesker som udgangspunktet er gode
og vil gerne præsentere den kerne i de historier jeg fortæller. Tidligere har jeg skrevet og instrueret kortfilmene RECEPTION (2013), VELKOMMEN TIL PARADIS (2015) og FOREVER NOW (2017). Sidste nævnte film vandt Grand Jury Award for Bedste Kortfilm på SXSW (South by Southwest) i marts 2017 og har siden da været vist på mere end 20 festivaler. På nuværende tidspunkt arbejder jeg på min førsteårsfilm på Super16, der handler om en bager, der føler sig frakoblet fra sin familie som følge af hans omvendte døgnrytme og ensomme erhverv. I filmen skildrer vi, hvor sårbart sindet er, når det kommer til ensomhed. Jeg har valgt at blive medlem, da jeg længe gerne har ville være en del af foreningen, men ikke har følt at timingen var rigtig før nu, hvor jeg går på Super16. Udover at jeg er en stor fortaler for fællesskaber i branchen, så har jeg også ofte følt mig på vildspor, når det kom til jura. Af den grund håber jeg at foreningen ved lejlighed kan vejlede mig på dette felt.
38
Zinnini Elkington – Medlem siden september 2017 Min baggrund er i fysisk teater og moderne dans. Jeg begyndte at arbejde ved siden af som filmskuespiller, og det blev min indgang til filmbranchen. En håndfuld sød-pige-roller senere fandt jeg ud af at jeg savnede at fortælle min egne historier, i mine egne universer. Derfor tog jeg på et års udveksling på UCLA i Los Angeles, hvor jeg læste manuskriptskrivning, instruktion og producing, som et led i min bachelor i retorik. Jeg havde den vildeste djævle-energi, da jeg kom hjem fra USA. "Fuck
det, jeg laver sgu mit eget" og så lavede jeg 'Regnbuepiger' som er min debut. Nu er jeg kommet ind på Super16, og skal gå her de næste tre år. Jeg vil gerne vise folk det smukke og ufarlige i de ting, jeg selv synes har været svært. Man burde jo kalde film for den 5. statsmagt. Film er om noget med til at forme vores syn på os selv og verden. Vi startede med at skyde min førsteårsfilm på Super16 i starten af november - en øko sci-fi om en videnskabskvinde som opfinder verdens første plantebaserede kunstige intelligens. Så er jeg også i udvikling med en kortfilms-gyser om en 12-årigs første menstruation på Mallorca. Pedalen skal i bund de næste par år. Højere, vildere og smukkere. Sammen står vi stærkest
Iris Magdalene Schmidt – Medlem siden juni 2017 Jeg har en bachelor i filmproduktion fra England, har studeret videoproduktion i USA, og har en kandidat fra Københavns Universitet i film- og medievidenskab. Jeg har i løbet af min opvækst og uddannelse boet mange år i udlandet. Det, som alle landene har til fælles er, at de har en stærk filmkultur, men også meget forskellige tilgange til film. Begge aspekter er jeg blevet inspireret af, da jeg skulle udforske, hvilken slags filminstruktør, jeg ville være. Jeg har et ønske om at fortælle medrivende fortællinger, som er med til at nuancere vores opfattelse af den verden, som vi lever i. Jeg vil engagere og udfordre mit publikum. Film lader os drømme,
inviterer os med ind i nye universer og hjælper os til at forstå vores egen verden. Film stiller spørgsmål og inspirerer os til at reflektere over status quo. Igennem mine filmprojekter kan jeg afprøve utraditionelle fortællermetoder og udforske innovative visuelle former. Jeg har de seneste år arbejdet som instruktør på flere kortfilm og på en pilot for en ambitiøs postapokalyptisk TV-serie. Jeg har prøvet grænser med digtvideoer, musikvideoer, kunstfilm, 16mm og virtual reality. Lige nu arbejder jeg på en dystopisk fortælling med en kvindelig hovedperson, og jeg vil i nærmeste fremtid gerne udforske mulighederne indenfor 360 graders video og virtual reality. Jeg har valgt at blive medlem af Danske Filminstruktører, da jeg (efter at have boet mange år i udlandet) gerne vil blive en del af det danske filminstruktør-fælleskab. Jeg har erfaring fra forskelligartede produktioner og søger at videreudvikle mine kompetencer i det stærke danske filmmiljø.
39
Katrine Brocks – Medlem siden oktober 2016 Jeg drømte oprindelig om at være musiker, men efter at have brugt et par år på at synge i band og turnere på festivaler i Danmark og Europa, gik det op for mig, at jeg nok ville miste glæden ved musikken hvis jeg skulle gøre det til en levevej. Derfor begyndte jeg i 2010 på Film- og Medievidenskab på KU og mærkede hurtigt en umættelig appetit på at dykke ned i filmmediet både fagligt og kunstnerisk. I foråret 2014 kom jeg hjem fra et halvt år på UC, Berkeley og efter et kort forløb på KBH’s Film- og Fotoskole blev jeg optaget på Den Danske Filmskoles fiktionsinstruktørlinje, hvor jeg dimitterer fra i 2019. Det er vigtig for mig at lave film, fordi jeg er optaget af mennesker og især de skyggesider de fleste af os går rundt og skjuler for hinanden. Film kan give et enestående indblik i hvad mennesker
gør. Særligt når de er alene. På den måde gør film os måske en lille smule mindre ensomme. Jeg vil gerne lave film, der er drevet af komplekse, troværdige karakterer, som andre kan genkende sig selv i. Ekspressive film, som skildrer den menneskelige tilstand med naturlighed, ærlighed og varme. Det optager mig at indfange rummet og omgivelserne omkring karaktererne som psykisk tilstand og at lade det filmiske udtryk ekspandere hverdagsdetaljer, så de får plads til at vibrere og måske blive mere, end de er. Lige nu er jeg igang med at lave min midtvejsfilm “Kullen” som er en one-location film, der udelukkende udspiller sig på en sejlbåd. Den handler om sex, kærlighed, uskyldstab og længslen efter katastrofer. Om hvordan mennesker nogen gange udøver selv-sabotage, fordi de føler sig fanget og stagneret i et forhold. Det er en film, der ikke lever på sit plot, men på en fordybelse i karaktererne, spændingen imellem dem og på stemningerne ombord på båden. Derudover er jeg igang med at udvikle på et videoværk til en single fra Troels Abrahamsens soloband Exec’s nye EP, der udkommer til efteråret. Jeg havde kun lavet et par kortfilm på Filmværkstedet i København og en håndfuld musikvideoer, da jeg kom ind på Filmskolen, så jeg er stadig ret grøn og igang med at finde frem til mit eget filmsprog og udviklingsmetode. I den forbindelse er skolen helt fænomenal, fordi jeg i et trygt og inspirerende miljø kan få lov at begå fejl, eksperimentere mig frem til mit eget filmiske udtryk. Jeg er blevet medlem af Danske Filminstruktører, fordi jeg er interesseret i at følge med i, hvad der rører sig i branchen, både filmpolitisk og rent kunstnerisk. Jeg synes, det er dejligt at være en del af et kollegialt fællesskab og vide, at jeg har en fagforening i ryggen. Det er en af de ting, der gør det en smule mindre skræmmende at komme ud i virkeligheden, når jeg er færdig med min uddannelse om to år.
Glen Grant – Medlem siden august 2017 Jeg er ikke udannet og jeg troede i et stykke tid at det skulle forblive sådan, fordi jeg sammen med en god ven og samarbejdspartner, havde arbejdet en del med dokumentar og lavet en TV – serie og havde flere under udvikling. Men på et vist punkt så vi på hinanden og blev enig om, at vi nok begge havde både lyst og behov for at videreudvikle og eksperimentere mere med vores egne filmiske stemmer, i et forum hvor vi kunne få lov at prøve nogle ting af – så vi søgte ind på de respektive danske filmskoler, han kom ind på dokumentarlinjen på Filmskolen og jeg kom ind på Super16, hvor jeg går på første året. Jeg synes at det er helt fantastisk at få lov til at studere mennesker. Der er selvfølgelige masser af andre måder at gøre det på end film, men 40
for mig er kameraet et værktøj jeg kan nærme mig
mennesker og observere deres karaktertræk, bevæggrunde og relationer med, for derefter at kunne koge essensen af dem ned til mit eget audiovisuelle univers – det synes jeg er et kæmpe privilegie at få lov til. Lige nu er jeg i gang med min førsteårs film på Super16. Her skal jeg for første gang rigtigt arbejde med fiktion, selvom jeg naturligvis vil trække mine dokumentariske erfaringer med hen i projektet. Jeg har tidligere arbejdet en del med dokumentar og bedst at nævne er nok DR3 serien Æterens Ægte Originaler, som jeg instruerede sammen med Ejner Seidelin, min samarbejdspartner, som jeg nævnte tidlige. Det er desuden ham, jeg lige nu er ved at instruerer en DR2 serie sammen med, sideløbende med Super16, serien har premierer til december. Jeg synes det er vigtigt at være en del af et fagligt fælleskab, som varetager mine interesser. Derudover tror jeg, at jeg er mærket af min mor. Hun er meget rød og har har talt for vigtigheden af fagforeningerne, om hvordan de er essentielle for at arbejdernes stemme bliver hørt i samfundet. Så hun har med al sandsynlighed haft en indvirkning på mit eget syn.
Claudia Bille Stræde – Medlem siden september 2017 Jeg er uddannet film- og spilinstruktør fra Den Danske Filmskoles animationslinje, jeg tog min afgang med animationsfilmen “Jeg er din” i sommeren 2014. Siden Filmskolen har jeg prøvet kræfter med alle mulige forskellige udtryksformer: animation, illustration, computerspil og dokumentar. I midten af de vekslende medier er dog altid historien. Det kan give noget godt til en fortælling at vælge mediet ud fra, hvad det er for en historie, man gerne vil fortælle. Der
kan opstå noget interessant i det at man blander forskellige medier i den samme fortælling. Det er noget af det, der gør film interessant for mig. Jeg elsker hele processen i at lave film fra researchfasen til færdigt lydmix. Jeg holder af at arbejde meget hands-on med mine film og udfører ofte en stor del af det praktiske arbejde. I øjeblikket arbejder jeg sammen med podcast-duoen Third Ear, som jeg før har lavet illustrationer for. Vi er gået sammen om at lave en animeret dokumentarserie der omhandler en kriminalsag fra 90’erne. Serien er en hybrid – vi fortæller én historie på flere forskellige medier. Vi er et lille hold hvor alle har mange funktioner, hvert afsnit har en intensiv produktionsperiode, arbejdsgangen ændrer sig løbende og gør processen evigt foranderlig og inspirerende at være en del af. Jeg synes det er vigtigt at have et sammenhold med andre filmskabere, og jeg håber at kunne bidrage til fællesskabet og være med til at forme fremtiden i vores branche. Jeg vil glæde mig til at møde de andre medlemmer.
Karla Holmbäck – Medlem siden september 2017 Jeg er aldrig stoppet med at tegne. Det startede som illustrationer, som så bevægede sig ind i tegneseriemediet, hvor jeg kunne fortælle min historier. Dernæst var det naturligt at søge mod tegnefilmen, hvor det tegnede univers for alvor blev bragt til live. 41
I 2014 søgte jeg ind på Filmskolens animationslinje, hvor jeg kom ind og lige nu er igang med mit sidste år på skolen. Jeg elsker at lave tegnefilm! Når
jeg ser mine karakterer komme til live gennem animation og stemmer, så får jeg det som om at de bliver mine venner eller børn. Lige nu er jeg i gang med min animationsafgangsfilm på Den Danske Filmskole. Den handler om Holly på 6 år, der tager på opdagelse i naturen og får en ny ven i meteorstenen Mogens. Jeg har meldt mig ind, fordi jeg gerne vil være en del af foreningens fællesskab og have et sted at gå hen, hvis jeg har spørgsmål eller problemer ifm. mit arbejde efter Filmskolen.
Stefan Kjær Oksen – Medlem siden oktober 2017 Jeg har ingen undervisning fået i at lave film, men så alligevel. Jeg har set Chaplins geniale tragikomiske komedier, John Fords westerns, Hitchcocks gys, Spielbergs visuelle tour de force blandt mange andre store film. DET har været min filmuddannelse. Det er et stort spørgsmål, hvorfor jeg brænder for at lave film, og det har mange svar. Det mest banale, men også mest rigtige, er at jeg ganske enkelt elsker film og alt det der hører med til det. At
fortælle en historie og at samarbejde med en masse dygtige mennesker, der kan inspirere mig. Det gør mig glad! Jeg arbejder på både en kortfilm og en spillefilm. Kortfilmen er nok den, der er først i køen. Her mangler jeg bare en producer for at komme rigtigt i gang. Tidligere har jeg udelukkende skrevet og instrueret kortfilm men min sidste film er en spillefilm der hedder Gælden. Jeg har meldt mig ind, fordi det er vigtigt, at vi som instruktører står sammen om at passe på både filmen og hinanden. Det at lave film er mest af alt et samarbejde og derfor er det oplagt at være medlem hos jer.
Morten Vest – Medlem siden oktober 2017 Jeg er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet, hvor jeg studerede visuel kommunikation, som i den sammenhæng bl.a. betyder tegning, scenografi, udstillingsdesign, foto og video. Efter uddannelsen arbejdede jeg som still fotograf og senere som grafiker. De sidste 20 år har jeg lavet levende billeder og de sidste 10 næsten udelukkende dokumentarfilm. At lave dokumentarfilm er en barndoms drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg
har altid elsket at lade mig opsluge af biografens mørke og brugte en stor del af min tidlige ungdom i Filmmuseets biograf, men som med så meget i livet kan det hænde man tager en lille omvej på vej mod målet. Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd på en feature dokumentar, der hedder Mission Afrika. Den er baseret på missionærernes eget – helt unikke - filmarkiv fra 1913 til i dag, og handler om den danske, 42
kristne mission i Afrika gennem de sidste 100 år og især hvad de kulturelle og sociale normer som missionærerne tog med, har betydet for afrikanerne. Filmen er bl.a. støttet af DFI, Danida og DR-K. Derudover har jeg her i efteråret premiere på en mindre film på DK4. Den hedder Den hvide stok og demokratiet, og er lavet for Dansk Blindesamfund. Filmen foregår i Myanmar og handler om hvordan det at arbejde med handicappedes rettigheder kan være en meget konkret indgang til at finde ud af hvad menneskerettigheder er for noget. Jeg har tidligere lavet to 1-times dokumentarer om masaierne, Masaier på vej og Velkommen til Loliondo (begge DR2), samt Ulandsamatøren (DR1). Jeg kan ikke give et entydigt svar på hvorfor jeg har meldt mig ind i Danske Filminstruktører. Jeg har ligesom Groucho Marx aldrig brudt mig om at være medlem af noget som helst. Når jeg alligevel stiller op er det måske for at søge noget faglighed, måske dyrke noget netværk og fordi jeg har hørt om de gode fester. Nu er jeg her, medlemsnummer 767 , lad os se hvordan, hvor længe eller hvorfor det går.
43
Champagnefesten 2017 Tusind tak til alle jer, der deltog i Danske Filminstruktørers Champagnefest den 4. december 2017 på Toldboden. Det var en herlig aften med hyggelig stemning, fine taler og masser af glade mennesker. Tak for jeres bidrag til festen! Fra sekretariatet ønsker vi endnu en gang stort tillykke til de af vores medlemmer, der har haft premiere 2017! VI GLÆDER OS ALLEREDE TIL NÆSTE ÅR.
44
45
NYT FRA DANSKE FILMINSTRUKTØRER RETTIGHEDSGUIDEN ER UDKOMMET I dette efterår har vi sat ekstra blus på indsatsen for at synliggøre emnet rettigheder i filmproduktion. Som et led i den indsats har Danske Filminstruktørers jurist Lars Kragh udarbejdet en guide, der hjælper vores medlemmer med at forstå betydningen af de mest almindeligt forekommende temaer, der drejer sig om rettigheder. I det nuværende medielandskab er meget under forandring. Der er kommet nye streamingtjenester og platforme til, og mulighederne for udnyttelse og distribution af vores film og tv-serier er utallige. Vi vil gerne sikre, at vores medlemmer er bedst muligt oplyst, så vi håber at guiden ”Filminstruktør – kend dine rettigheder” bliver brugt flittigt.
AUTORHUSFEST Traditionen tro fejrede vi fællesskabet mellem de tre forbund ved den årlige Autorhusfest. Alle medlemmer af Danske Sceneinstruktører, Danske Dramatikere og Danske Filminstruktører var indbudt - og i år slog antallet af gæster rekord. Festen blev indledt med en fin tale om at stå sammen om at tale vores arbejdes værdi op ved de tre formænd; Christoffer Berdal (Danske Sceneinstruktører), Jesper B. Carlsen (Danske Dramatikere) og vores egen formand Christina Rosendahl. Det var en hyggelig fest med masser af herlige mennesker!
46
NYT FRA DANSKE FILMINSTRUKTØRER LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN. SØG VIA VORES NYE DIGITALE LEGATANSØGNING! De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere inden for alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Næste ansøgningsfrist bliver i medio januar 2018. Hold øje med vores hjemmeside www.filmdir.dk for at se den præcise dato annonceret. Sådan søger du: Gå ind på Danske Filminstruktørers hjemmeside under: http://www.filmdir.dk/da/legatansøgning-blankbåndsmidler Her finder du vejledning og et link til det digitale legatansøgningssystem, som du skal klikke på og herfra udfylde din legatansøgning i de relevante felter. Bemærk, at du først kan benytte ansøgningsskemaet, når næste ansøgningsrunde er åben. Legatansøgninger til Danske Filminstruktørers legatudvalg kan udelukkende udfyldes og indsendes online.
JUL I SEKRETARIATET Sekretariatet i Danske Filminstruktører holder lukket mellem jul og nytår. Juleferien er fra og med fredag den 22. december 2017 til og med tirsdag den 2. januar 2018. Torsdag den 21.december 2017 vil vi sekreateriat – efter et fantastisk spændende og begivenhedsrigt år – tage hjem og lade op til et nyt år, som med garanti også bliver spændende. I 2018 kan vi både glæde os til Robertfest med uddeling af Ib-prisen og det store medieforlig. Og en hel masse andet. På gensyn onsdag den 3. januar 2018!
NYT FRA SEKRETARIATET Nye vinde blæser inde i sekretariatet: I november bød vi Christine Hüttel Vestergård velkommen tilbage fra barsel. Det betyder, at vi desværre har sagt farvel til Annette Birkmann, som har vikarieret for Christine. Vi ønsker Annette held og lykke med næste kapitel. Ved udgangen af år 2017 stævner vores sekretær Mette Klitmøller ud. Hun har valgt at gribe en spændende mulighed for at blive gast på en båd, der skal sejle tværs over Stillehavet. I stedet har vi ansat Karin Camphausen, der startede i slutningen af november. Karin har bl.a. erfaring som skolesekretær og vi glæder os rigtigt meget til at lære Karin at kende
UDBETALING AF RETTIGHEDSMIDLER Fra og med i år foregår den store udbetaling af rettighedsmidler i efteråret. Tidligere skete udbetalingen op til jul, men fra år har midlerne skulle udbetales senest 1. oktober.
47
RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg
FERA- Féderation Européenne
Klaus Kjeldsen
des Réalisateurs de l’Audiovisuel:
Malene Vilstrup
Birgitte Stærmose
Alexander Lind Snobar Avani
SNF - Sammenslutningen af
Josefine Kirkeskov Nielsen
Nordiske Filminstruktører:
Johan Knattrup Jensen
Sandra Piras
Mihail Badica Nye medlemmer: DFI Rådet for Kort- og Dokumentarfilm:
Camilla Ramonn
Mette-Ann Schepelern
Iris Magdalene Schmidt Camilla Arlien-Søborg
DFI Rådet for Spillefilm:
Ejner Benedict Seidelin
Birgitte Stærmose
Glen Bay Grant Søren Brydesen
DFI Festivaludvalg for Kort- og Dokumentarfilm:
Bille August
Oliver Ussing
Josefine Mølvig Exner Claudia Bille Stræde
COPY-DAN:
Nikolaj Bach Wolthers
Fællesbestyrelsen: Klaus Kjeldsen
Kristian Håskjold
AVU-kopier: Klaus Kjeldsen
Marina Vorobyeva
Verdens-tv: Sandra Piras
Zinnini Elkington
Blankbånd: Sandra Piras
Hannah Elbke Christensen Jacob Krzysztof Glogowski
Dansk Kunstnerråd:
Nicolai Haugaard Johansen
Christina Rosendahl (FU)
Karla Holmbäck Tone Ottilie Frederiksen
Dansk Kunstnerråds post i DFI's kontaktudvalg:
Natalia Anna Ciepiel
Martin Strange-Hansen
Anna Eline Friis-Rasmussen Ludvig Christian Næsted Poulsen
Statens Kunstfonds repræsentantskab:
Stefan Kjær Oksen
Mette-Ann Schepelern
Jeanette Nordahl Jarl Therkelsen Kaldan
Filmkontakt Nord/ Nordisk Panorama:
Morten Vest
Mette-Ann Schepelern
Ivan Elmer
48
LEGATUDDELINGER OKTOBER 2017 NAVNE
FORMÅL
Efteruddannelse/seminar: Maremi Watanabe Julie Bezerra Madsen Lone Thau Morten Boesdal Halvorsen Ulla Boje Rasmussen Ulla Boje Rasmussen Ida Kathrine Balslev Michael Dinesen laila hodell Katrine Borre
Cinekid Script LAB Dokumentar Branchetræf 2017 Branchetræf 2017 FIktionsdag DOK 2017 DOKUMENTAR BRANCHETRÆF 2017 Alma Manusutbildning Director Dokdag 2017 og Branchetræf 2017 branchetræf
Rejser: Niels Holstein Kaa Sine Vadstrup Brooker Mads Hedegaard Jonas Bruun Martha Brandt Sybilla Tuxen Casper Rudolf Emil Kjeldsen Milad Alami Rasmus Kloster Bro Maia Torp Neergaard Pil Maria Gunnarsson Mikkel Blaabjerg Poulsen Jonas Kærup Hjort Kasper Skovsbøl
7.500,00 1.400,00 1.400,00 925,00 925,00 1.400,00 5.000,00 2.400,00 2.674,00 3.000,00 26.624,00
Rejse til Festival, Sao Paulo Int. Film Festival Familiens Hjem Kraniebrud på DOC NYC Salams Odyssé Terror and Cakes 3 fortællinger Deltagelse på Shnit Worldwide Shortfilm Festival Parasitterne Studierejse og residency i Mexico Drømmerne Mit største ønske Life Matters Haugesund International Film Festival tur/retur Sorte Måne
Research/treatment/manus/bøger: Masar Sohail Hlynur Palmason Rania M. Tawfik Marie Limkilde Feras Fayyad Lea Hjort Matiesen Christian Jepsen Lin Alluna Ida Grøn Cille Hannibal Katrine Philp
7.000,00 8.000,00 3.300,00 7.500,00 12.500,00 8.500,00 5.000,00 1.500,00 9.510,00 3.500,00 5.000,00 5.000,00 1.603,00 2.750,00 80.663,00
THE DULCINITES VANSKABTE LAND / A PRIEST Onkel Farazdak Se Min Smukke Fisse The Cave Aimé Testamentet 2 Defenders of the Snow NETVÆRKET Knallert Kragerne The Nest
Produktion: Svend Colding Ulla Hjorth Nielsen Maj-Brirtt La Cour Thomas Elley Julie Damkjær Christian Vium Brian Iskov
Tosomhed Smukke Nordvest /arb.titel Lila Bølger This too shall pass A NEW LIFE MED DANSK TALE
Efterarbejde: Nils Vest Anne Gry Kristensen Christian Einshøj tommy oksen Tanne Sommer Jeppe Vig Find Kristine Baldur Jensen
5.000,00 5.000,00 6.000,00 7.000,00 10.000,00 9.000,00 5.000,00 47.000,00
Christiania-film, russisk version Entrance to the End Hjemsøgelsen Det Bedste For Alle Kanin Landet Af Glas Humlebien
Andet: Mette Knudsen Cæcilia Holbek Trier ebbe preisler Ida Grøn
8.600,00 5.000,00 7.500,00 7.500,00 5.000,00 10.000,00 10.000,00 53.600,00
Vejen er Lang - Om Kvindebevægelsens Historie Fado Monica mandagsdokumentar 2017 Stay Behind - Min Farfars Hemmelige Krig
10.000,00 5.000,00 15.000,00 6.000,00 36.000,00
i alt
Bev. Kr.
10.000,00 7.000,00 8.000,00 15.000,00 10.000,00 3.100,00 10.000,00 20.000,00 10.000,00 20.000,00 2.500,00 115.600,00
359.487,00
49
FOTOKREDITERING Portræt af Christina Rosendahl: fotograf Thomas Busk FOTOS FRA TEMAARTIKLER Fotos fra Patchwork. Foto: DFI Fotos fra Auteur. Fotografer: Jonny Rottman, Mikkel Bækgaard, Martin Dam Kristensen Jose Chamelone, Lejandro Martinez Fotos fra Kunstner i klassen. Fotografer: Linda Hornstrup, Natasja Modeweg-Hansen Fotos fra Outro. Fotografer: Tobias Selnæs Markussen, Christian Geisnæs, Martin Munch FOTOS FRA MØD MEDLEMMERNE Portræt af Mette Føns: Fotograf Rasmus CC Portræt af Camilla Ramonn: Fotograf Sophia Olsson Portræt af Lars Mikkelsen: Fotograf Frank Møller Portræt af Kristian Håskjold: Fotograf Mathias Broe. Portræt af Morten Hartz Kaplers: Fotograf Fotokred: Portræt af Zinnini Elkington: Fotograf Mathias Broe Portræt af Iris Magdalene Schmidt: Fotograf Niels Vogensen Biasevich Portræt af Katrine Brocks: Fotograf Lise Johansson. Portræt af Glen Grant: Fotograf Mathias Broe Portræt af Claudia Bille Stræde: Fotograf Alma Ulrikke Bille Stræde Portræt af Karla Holmbäck: Fotograf Nils Holst-Jensen Portræt af Stefan Kjær Oksen: Fotograf Trine Oversø Athawes Portræt af Morten Vest: Fotograf Morten Vest Fotos fra Autorhusfest, Fotograf Cecilie Feilberg Fotos fra Champagnefesten, Fotograf Mikal Schlosser
50
51
Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843
53