TAKE 76 by Danish Film Directors

FEB 2019

WEB SERIER

LEDER

DIMENSIONERING Af Klaus Kjeldsen Næstformand Danske Filminstruktører

Nedskæring, reduktion og tilpasning er andre ord for dimensionering. Der var sikkert ikke mange, som havde taget notits af begrebet, før det blev nævnt på stormødet i Empire i august 2018, hvor Steen Kyed fra Kulturministeriet brugte det. Det lod ikke til at være noget, som Filmskolen umiddelbart stod overfor. 12. december på et møde om Filmskolens fremtid i Folketingets Kulturudvalg dukkede dimensionering op igen, da Kulturminister Mette Bock bekendtgjorte, at Filmskolens instruktøruddannelse skal dimensioneres. Der er

DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2.th • 1358 Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • mail@filmdir.dk www.filmdir.dk Redaktør Karen Bernheim Temaredaktør Martin Strange-Hansen Redaktionsgruppe Karen Bernheim, Klaus Kjeldsen, Martin Strange-Hansen & Søren Kragh-Jacobsen

Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 700

for mange arbejdsledige instruktører, så i en nær fremtid, dog tidligst i 2021, skal der skæres i optaget af instruktørelever. Det var helt sikkert ikke den julegave, som nogen kunne ønske sig. Dimensioneringsbegrebet har huseret siden 2014 på vore universiteter og skåret studiepladser bort i ét væk. I 2015 fik Arkitekt- og designskolerne fjernet 25% af deres studiepladser. Når studiepladserne skæres væk, så bortfalder det tilsvarende økonomiske tilskud. Er der 25% færre studerende, skæres budgettet med tilsvarende 25%. Ledigheden gøres op efter 1. år, 3. år og efter 5. år. Det er disse ledighedstal, som ligger til grund for en given dimensionering. Tal der ikke tager højde for andet end udbetalte dagpenge. Det er et krav til alle danske uddannelser, at man løbende skal tilpasse antallet af studiepladser efter ledigheden. Vi har netop adresseret overfor Mette Bock, at vi i Danske Filminstruktører ikke mener, at de gængse le-

Take udkommer 3 gange årligt. Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

dighedstal er et fyldestgørende billede af instruktørstan-

Næste deadline: 15.03.2019

projektet omkring det at lave en film op. Filminstruktø-

dens reelle arbejdssituation og ledighed. Når en filminstruktør dimitterer fra Filmskolen er hun/ han som en entreprenør, der egenhændigt skal starte

ren skal ”opfinde” et værk, som nogen vil støtte

På uddannelser, hvor Finansministeriet har

økonomisk, således at der kan genereres løn til

dekreteret dimensioneringen, er der, som nævnt,

instruktøren selv og skabes jobs for alle de andre,

samtidigt skåret tilsvarende i tilskuddene. Det

der er involveret i filmarbejdet. I denne fase af

sker ikke på Filmskolen. I stedet bliver reduktio-

et værks tilbliven er der ingen støttepuljer, som

nen i instruktørpladser omfordelt til de andre

dækker det arbejde. Det er især de nyuddannede

fagretninger på skolen, så det samlede antal

instruktører, som står på økonomisk bar bund, da

pladser på skolen fastholdes. ”Her bliver der

de endnu ikke har skabt sig en portefølje. Derfor

ikke taget studiepladser, her bliver der omfordelt

er ledigheden også størst i årene umiddelbart

studiepladser”, fortæller rektor. ”Det er en be-

efter instruktøreleverne dimitterer, og herefter

slutning, som vil få store konsekvenser både for

daler den i løbet af de fem efterfølgende år.

Filmskolen og for filmbranchen, og som jeg ser på med den allerstørste alvor. Men det er den ramme,

Vi oplever det derfor som urimeligt overfor in-

som ministeriet giver skolen, og som jeg som rek-

struktørerne, at de som den eneste faggruppe skal

tor skal forholde mig til, hvis Kulturministeren

bøde for, at der ikke er de nødvendige (offentlige

bestemmer sig for at dimensionere instruktørud-

og private) midler til at dække det arbejde, der

dannelserne”.

udføres i den tidligste fase. Derfor ønsker vi, at der bliver passet på instruktøren i stedet for, at der

Kulturministeren har nu valgt at igangsætte en

bliver skåret i uddannelsespladser på den Danske

analyse, før hun lægger sig fast på spørgsmålet

Filmskole i vores fag. Instruktøren er den, der

om dimensionering af instruktøruddannelserne

sætter gang i en films tilblivelse, og som alle andre

bl.a. på baggrund af et møde, hunt havde med

på filmsettet derfor er så afhængige af.

eleverne fra Filmskolen d. 6.2 og på baggrund af de indspark, som vi i Danske Filminstruktører er

Ledighed hos filminstruktører er udtryk for et

kommet med.

strukturelt vilkår. Nedbringelsen af officielle ledighedstal kan kun ske i samarbejde med Det

Vi kan kun hilse en sådan undersøgelse velkom-

Danske Filminstitut, tv-stationerne og produkti-

men og Danske Filminstruktører skal selvfølgelig

onsmiljøet ved, at der sker en rimelig aflønning af

byde ind i processen med den undersøgelse. Det

instruktører i udviklingen og lanceringen af dan-

er os der kender til det gratisarbejde, som en in-

ske film - ikke ved at skære i antallet af instruktør-

struktør foretager.

uddannelsespladser på Filmskolen. Vi forholder os også til På skolen fortæller rektor Vinca Wiedemann, at

de fakta, vi kender, og vi

der er ikke nogen dato for, hvornår selve dimen-

ved, at regeringen har

sioneringen skal sættes i gang. Og om den i det

dikteret et ompriorite-

hele taget bliver til noget men: ”Det som er afkla-

ringsbidrag på 2% om

ret er, at vi skal sætte gang i et analysearbejde, der

året, som Filmskolen

skal fortælle os, hvad vi skal gøre og hvordan”,

sammen med resten af

siger hun og fortsætter videre, ”hvis og når Film-

det offentlige, skal leve

skolen skal reducere antallet af studiepladser til

op til. Men uanset hvad,

instruktører vil de gå fra at være en tredjedel til

vil Danske Filminstruk-

en fjerdedel. Det er den umiddelbare konkrete

tørers fokus være på

konsekvens af det dekret, der er kommet fra Kul-

instruktørerne og in-

turministeren”.

struktørernes vilkår.

INDHOLD 4

TEMA: Web-serier

6 8

Hvorfor web-serier: Intro om web-serier Defining the web-series: Interview with Chiara Bressa of worldwidewebserie.com Keeping it High: Interview with Katja Blichfeld Det store super 16 serie eksperiment Juristen og web-serien En Fetter med stream i Interview med Adam Bonke og Niels Kau To be or “YES NO MAYBE”: Interview med Mads Grage 10 råd om web-serier: af Martin Strange Hansen

14 20 27 28 38 46

Mød de nye medlemmer Nyt fra sekretariatet Legatuddelinger Råd og udvalg Fotokreditering

48 52 53 54 55 5

TEMAREDAKTØRENS INTRO

HVORFOR WEBSERIER Af temaredaktør Martin Strange-Hansen

For en lille dekade siden, var jeg involveret i at udvikle en ungdomsserie til nettet på DR. Ideen var undfanget af Rikke Frøbert & Kirstine Bjørnskov, to talentfulde unge kvinder i DRs ungdomsafdeling, som havde en ide om en serie med afsnit mellem 5-10 minutter, der kunne køre på nettet, en såkaldt webisode. Jeg var, på det tidspunkt en af de få instruktører i den danske branche, som havde beskæftiget mig med formatet, og jeg var elektrisk: Her var et format som var næsten ubeskrevet, og mulighederne for hvordan nettet kunne bruges i forhold til indholdet virkede uendelige. Man kunne lade karaktererne skrive beskeder til hinanden på nettet sideløbende med afsnittene, egne videodagbøger Derigennem kunne vi ikke ville være tid til i DR var noget forbeholden serie, som primært gerne, at vi udviklede

eller de kunne have deres

For lidt over 3 år siden sker der så noget: “SKAM” kommer rullende, frisk og ungdommelig fra det norske grundfjeld, og fejer benene væk under tv-redaktører og støtteinstitutioner herhjemme.

ved siden af, tænkte vi. tilføje sidehistorier, der afsnittene. ne overfor hele ideen med var til nettet, og ville et scenarie, hvor fokus

var på at lave afsnit, som kunne fungere til flow-tv, men som så var dramaturgisk opbygget, så de kunne splittes op til små afsnit til nettet. Projektet endte med at blive lagt ned. I bagklogskabens lys kan jeg se, at vi i begejstringen over at være på nyt platformsoverskridende vande, var kommet til at komplicere historien med et udefineret sci-fi element og en lidt overstyret koma-præmis. Lidt ærgerligt, for grundtemaet om en ung pige som prøver at fitte ind, var både godt og universelt. Min oplevelse er, at webisode-formatet i årene efter levede et lidt upåagtet liv herhjemme. Filmværkstederne forsøgte at anspore nye talenter i at udforske det nye format med et par særlige støtterunder. Det resulterede blandt andet i serierne “Robin Färdig” (af Daniel Kragh-Jakobsen) og “Klaes the roommate” (af Behrouz Bigdeli). Men nogen større udbredelse opnåede det ikke. For lidt over 3 år siden sker der så noget: “SKAM” kommer rullende, frisk og ungdommelig fra det norske grundfjeld, og fejer benene væk under tv-redaktører og støtteinstitutioner herhjemme. Her

var en serie, som talte til de unge midt i de unges medievirkelighed. Webisoden, som i mellemtiden havde skiftet navn til Web-serien, var det nye hemmelige våben til at få det unge publikum i tale. ”So ein Ding muss wir auch haben“! DR har efterfølgende helhjertet kastet sig ud i web-serie formatet, og sidste år fulgte TV2 trop med deres projekt Zulu-shorts. New Danish Screen har for en stor del omlagt deres talentudvikling til såkaldt “længere formater”, hvor web-serien har overtaget kortfilmens rolle som stepping-stone. Formatet har inviteret nye spillere til at melde sig på banen som “broadcastere”: Det nye online ungdoms-zine Sein, har med støtte fra DFI’s Kort & Dokumentar-films-ordning, kastet sig ud i udvikling og produktion af flere piloter til en web-serie, som skal indgå som en del af magasinets udkomme. Ekko har udgivet serien “Idioten” (af Mads Riisom) på deres site. Politiken udgav tidligere i år i samarbejde med Third-Ear “21 roser” (af Claudia Bille Stræde), en animeret web-serie baseret på Third Ears podcast-serie af samme navn. Og i talentlaget rykker det pludselig i webserien: Filmværkstederne har indført formatet som en fast bestanddel af deres ansøgningsprocedurer, og årgang 9 på den alternative filmskole Super16 kastede sig ud i formatet som deres midtvejs-produktioner. En erfaring de deler længere inde i bladet.

Men hvad er det egentlig for et format, den der web-serie? Har den en kunstnerisk værdi, og hvordan er den at arbejde med som instruktør? Hvad er begrænsningerne, eller fordelene ved formatet? Er der økonomi i det eller er det hele bare en gang gratis arbejde? Eller er det bare et stepping-stone format, som har overtaget kortfilmens plads i det danske filmstøtte-udbud af pragmatiske grunde? Nogle af de spørgsmål forsøger jeg at komme ind på i dette nummer af TAKE, og jeg lover at det bliver næsten SKAM-løst. God fornøjelse!

DEFINING THE WEBSERIES Interview with Chiara Bressa of worldwidewebserie.com by Martin Strange-Hansen

It was the late summer of 2012. Chiara Bressa was preparing her senior thesis at the University of Pavia. Studying Communication, Innovation and Multimedia, Chiara knew she wanted to write about a subject deeply connected to the web. In her initial research, her attention was constantly drawn to YouTube. Something there caught her eye: It seemed that some YouTubers were starting to upload content of a more serial and episodic nature, than the random cat-videos, fail-clips and video-diaries, which were the norm. The serial nature made her curious, and she wanted to research more about this new online format, which she now had learned had a name: The Web-Series. To her frustration very little had been written about the phenomenon, so there wasn't a lot of information about the specifics of the format. When she brought her frustration to her thesis supervisor, he gave her a challenge: “Why don’t you find the specifics of the format then?” This ignited a fire in Chiara, she says: -“So I started looking for everything about web series in several languages and contacted everyone I could find related to web series. I wanted to know more about this phenomenon and I dug everywhere to find out more. My supervisor, at the end of my dissertation, called me "a bulldog" for my stubbornness in doing this thesis. And yes, I was stubborn and a huge pain in the a** for a lot of people, but I wanted to write all about the web series.” Chiara had found her subject, and her stubbornness resulted in "If Walt Disney were alive, would he produce web series?” her final thesis in February 2013.

Definition

When asked today if this definition still applies

So what is a web-series? According to Chiara’s the-

Chiara answers: “What I know is that the web se-

sis in 2012 the definition of a web series is

ries phenomenon is so fluid, unstable and changeable that it can be not definable. The sure thing is

•

An online-native fiction (or documentary

that it brings the story "beyond the storytelling"

-ed.), “broadcasted” exclusively on the inter-

and it applies to Henry Jenkins’ seven principles

net. Serialized in webisodes (short or long),

of transmedia. (see box -ed.) The discriminating

united under a common title and by a hori-

factor isn’t just the medium; it’ s a web-native con-

zontal (or episodical -ed.) plot, that tells the

cept, that can potentially go beyond the content.

story of the main characters.

Some web series have the same features and structures of a TV series: they are only streamed online.

•

A web series can be presented in a "tradi-

Other series are episodic contents that use and

tional" and in a "web" way. “Traditional” way

develop some features/structures strictly related

means that the narration and universe of the

to the web, like interaction. The truth is that there

series is mainly explored in the run of the

are no fixed features.”

episodes, like traditional TV-series. “Web way” means that it exploits elements of

“In conclusion, I think WEB SERIES is a MAC-

transmediality, or engagement "beyond the

RO CATEGORY that groups different types and

storytelling".

formats”:

•

The “ Netflix style”, serial contents with long

break through to the industry, “with web series

episodes with a “TV mindset”, broadcasted

you have the possibility to show your talent, what

through the Web

you can do, potentially to a worldwide audience. The downside is that the web series, digital series,

•

Indie series with short or long webisodes, dif-

online series, call them what you like, are still too

ferent genres and different approaches

often considered a B-series content, something you do to pave the path for bigger things, nothing

•

Web Serial Transmedia storytelling

•

Online series based on the user engagement

more.” However, in Chiara’s opinion, the format holds more potential. -“I think it is an art-form. And a young one, that maybe will continue to change and evolve. With

After her dissertation, Chiara founded world-

the web, many traditional structures, standards

widewebseries.com a site specializing in the

and principles of literature, cinema and so on are

web-series format. Here people interested in web

at play. But being online provides the opportunity

series should find what lacked when she started

to go beyond traditional storytelling and take the

investigating the format, analyzes, studies, and

story to other levels with transmedia and cross

recommendations of series. Now a full time blog-

media. This opens for experiments with different

ger, an author, and consultant on the topic, Chiara

structures, plots and audience engagement.”

travels the growing circuit of festivals dedicated to

This makes the Norwegian series “SKAM” pop

web content to share her interest in the web-series.

into my mind. A major part of the series’ universe

-“Maybe it sounds stupid, but the aspect I love the

had a parallel life on Instagram, all the charac-

most is the indie and creative spirit of the web

ters having ongoing interactions in between the

series community. I love how creators put all their

episodes. I remember overhearing a teenager

hearts, talents, efforts and (almost always) money

talking to her friend about “SKAM”, saying that

into creating an online series. It's the old indie soul

the Instagram-storylines were at least 50% of her

that we know from the indie movie production,

experience and excitement about the series.

indie music production and so on... And I think it's amazing having a still strong passionate creative community.” -“About the format itself, I do love that it's "fluid",

-“Well, cross-platform is

The downside is that the web series, digital series, online series, call them what you like, are still too often considered a B-series content, something you do to pave the path for bigger things, nothing more.

malleable and so disposed

important”, Chiara replies “because you have a content that inherently can work on several devices and platforms. But, in the case of “SKAM” it isn't just a cross-platform integration;

for the transmedia storytelling. I like that digital

it's transmedia storytelling, one of the most diffi-

series, thanks to the web, can be much more than

cult and amazing thing to do. Using the amazing

traditional TV series. And I love that creators can

words of Henry Jenkins, who defined the trans-

experiment freely in terms of ideas, structures,

media storytelling, it "represents a process where

topics and aspects.”

integral elements of fiction get dispersed systematically across multiple delivery channels for the

Springboard

purpose of creating a unified and coordinated

When talking to filmmakers, Chiara finds that the

entertainment experience. Ideally, each medium

web series are often considered a springboard.

makes its own unique contribution to the unfold-

A stepping-stone in the filmmakers pursuit to

ing of the story". So, when you create a transmedia

content, each platform, each channel, has to give

social ads. But it's not enough. You have to have

its contribution to the story.”

a plan for this aspect, someone who is dedicated only to this part of the project and it can't be some-

Audience

thing you do when you have some free time. In

One of the pitfalls of creating content for the web,

order to reach your viewers and build an audience,

like the web-series, is to draw enough attention for

you have to make them part of a communication

it to have an audience in the land of plenty. Every

plan, you have to listen to them, to engage them.”

day approximately 576.000 hours’ worth of videos

“A sure way to fail is to have a wrong approach

are uploaded to YouTube (as per November 2017

to the medium of the web; still, nowadays, a lot

-Ed.) So how do you make sure your audience

of people think that "it's the Internet, they will

finds your gem?

see me", but it's not like that. Not at all! You have

-“Yes, it’s one of the obstacles. And we could talk

to create an online presence for your series, you

about this for hours! Because it's an aspect that

have to create waiting around each webisode, you

touches so many different skills concerning web

have to work hard for promoting it on and offline,

marketing, data analysis, social media managing,

reaching people and bringing them to watch your

customer relationships... Web series creators often

series. And to come back for watching every single

think that, for reaching the audience and build an

episode. This is hard, but if you don't think about

audience, it's enough to create the web series and

this aspect while you are planning the creation of

sharing contents on social media, doing also some

your series, you'll have a lot of problems.”

“So, to sum up: since there are a lot of contents

“I hate when people ask me this question, ha ha. I

out there on the web, it's hard for filmmakers to

don't know. We are all so different from each oth-

reach people and, for the audience; it's hard to dis-

er and I love web series that other people could

cover all the web series that are online. So, I don't

not like. Maybe for a newbie who has to taste all

think it's a format matter... It's kind of a cultural/

the possibilities the genre offers in developing

technological/marketing problem.” According to Chiara the communication and promotion around the series need as much attention as

a story, I would recom-

I remember overhearing a teenager talking to her friend about “SKAM”, saying that the Instagram-storylines were at least 50% of her experience and excitement about the series.

the production. It’s hard

mend watching different types of web series: For “Web-way” series with interactive/transmedia / cross-media aspects, a newbie could watch

work and needs to be regarded as such.

“The Lizzie Bennet Diaries” and “IO -the series”.

Traditionally, the budget for the traditional spring-

For more “Traditional way” series I would point

board format such as the short film is linked to

towards something like “Web Therapy”, “Anyone

the development and production of the film. After

But Me”, “Out with Dad”, the more recent “High

initial production, the work on creating attention is

Life” and of course “The Guild”. For a flavour of

primarily focused on creating festival-attendance.

some animated series, try out “This Is Desmondo

As the National Film Institutes’ funding focus

Ray” and “Life Sucks, but at least I have elbows”.

turns away from the short film towards online

For the documentary interested newbie go for web

content and web series, one might ask if the budget

documentary series like “Shotgun Boogie” and

for web-series may need to reflect that. That the

“Zyara”.

funding of web-series in the future also bear into account that for the web series, the episodes in

Chiara is too modest to suggest it herself, but you

themselves are not the total body of the work. A

can also check out suggestions on the world wide

huge part of the web-series as an art form seems to

web or other webzines or social media accounts

rely on the online presence.

dedicated to the format.

Titles for newbies

But most importantly, be like the web-series for-

On a final note, when asked if she can recommend

mat itself: curious and exploring!

some web-series for those of our readers who might be curious about the format, but might be new to it Chiara responds:

Chiara Bressa: Bachelor in Communication, Innovation and Multimedia at the University of Pavia, 2013. Specialized in the web series in her final thesis: “If Walt Disney were alive, would he produce web series?” Since 2013 founder, editor, social media manager and writer of worldwidewebserie.com A digital specialist, digital trainer and author. 2015 author of the book “Making web series - the new way of the independent filming: theory and practice” (available only in Italian), published by Audino Editore.

World Wide Webseries : worldwidewebserie.com was born in February 2013 based on Chiara’s senior thesis. The aim of the blog is to provide a space in which web series can be analyzed and studied. A place where there’s information about this phenomenon and where web series and their creators are supported and promoted.

Henry Jenkins’ 7 principles of Transmediality: Spreadability vs Drillability Spreadability: Stories & content can be spread and distributed through interactions on social networks. Like when something “goes viral”. Drillability: The audience can “dig deeper” into the storyline/characters/universe etc. Like the Instagram profiles in “SKAM”. Continuity vs Multiplicity Continuity: Does the story or characters make sense, are they coherent throughout the span of the story? Multiplicity: the presented story and characters can exist and be retold in an alternate universe, in several retellings. Like Batman-comics -the character gets new details and digressing narratives by each retelling. Immersion vs Extractability Immersion: You sink into the story or the work from your position in “the real world” -like reading a book. You read a harry Potter book and is immersed in the story while reading. Extractability: You wrap the story around the real world. See the real world from the story’s perspective or logic. You’ve put down the book, but are walking around with a stick pretending to be Harry Potter. Worldbuilding The universe the story takes place in has characters (many), rules, mythology, physics which can be exploited in a multitude of stories. Think “Star Wars” or “Narnia”. Seriality Longer narratives cut into smaller bits, often distributed over several platforms. Subjectivity Different characters in the story can share or tell the story from their own pont of view. Often this means that minor characters can share their perspective of the story on another platform than the main-story which is often fueled by the protagonist/hero. Performance Fans contributing to the story with new material or theories. Like remixes, cosplay, fanfiction, online theories of narratives and theW like.

KEEPING IT HIGH Interview with Katja Blichfeld by Martin Strange-Hansen

You know the situation: You are visiting someone; actually, you are just there to drop something off, when suddenly they start arguing, making you a spectator in their conflict. On one hand, it’s kind of an awkward situation, but on the other, it’s also kind of intriguing. It’s quite the intimate experience to witness a stranger’s private drama up close. This is what happens in “High Maintenance”, a web-series following “The Guy”, a biking marijuana-delivery guy in New York. But though the series evolves around him, he´s not the main character of the single episodes: His customers are. Each episode is a dwelling into a conflict or a situation in a customer’s life, where “The Guy” comes around for a part of the episode to deliver his goods. Like us, “The Guy” is merely witnessing, rather than being a part of the drama. With episodes varying in length from 5-19 minutes, it is a series born with the freedom of internet distribution. Developed without broadcaster-confinement in terms of format, genre or topic-material, “High Maintenance” has a fresh sensation to it, making it an example which always pops up, when talking about web-series. Likewise, it has been brought up as an inspiration by filmmakers I’ve talked to in my preparation of this edition. The show was picked up by HBO, under which wings two seasons now have been produced. So I was curious to know: What’s the story behind “High Maintenance”, how did it start out and which possibilities did the web-format bring to the table for writer-director Katja Blichfeld?

Katja: I was working as a casting director (for

comedic and under five minutes in length (like

the TV series “30 Rock”, among other things) and

“Broad City”). There were some exceptions - dramat-

I’d begun to tiptoe around the idea of trying my

ic web series existed at that time for sure. But they

hand at filmmaking. I’ve always wanted to tell

were still adhering to standard TV running times

stories and I felt like I had access to the best raw

(30 minutes). A lot of the comedic web series didn’t

material - actors. I knew so many wonderful, quirky performers but there were only a limited amount of roles to cast these people in. Once I met Ben (Sinclair,

prioritize production value.

We thought it could be cool to try making something short and comedic that also looked good and made you feel something deeper after laughing.

the main-actor of the series -red.), a lot clicked into place. He had been teaching

When watching the web-series, the spectator

himself to edit, and was making short comedic piec-

quickly realizes a significant difference from tra-

es of his own.

ditional broadcast-shows by the mere fact that the

It wasn’t long before we were spit balling ideas for

length of each episode varies tremendously. As

stories. We realized we had complimentary skill sets

previously described, the episodes span between 5

and decided to try our hand at short form storytell-

to 19 minutes. This is probably part of the vibrant

ing. This was at a time when most “web series” were

feeling of the show: It is able to dwell, expand

or cut to the chase of a scene, depending on the

another actor or character becomes a driving cre-

material of the scene or situation, rather than the

ative force.

length of the scene is confined to a well-defined total length of the episode.

Katja: The process was quick and varied. Writing was coming from an inspired place, so it wasn’t like

Katja: We realized there were not any real “rules”

anyone was sitting and stressing over a deadline.

when it came to the web series format. Therefore, we

If we got a story idea, we wrote it down and figured

thought why these episodes couldn’t just be as long

out how to shoot it quickly. We couldn’t pay actors

as they need to be. It was very freeing to think that

for their time so we thought it was best to re-set every

way! And that freedom allowed us to keep going.

episode. That way we would only have to ask for

We could make episodes whenever we felt like it -

a day from them. And that gave us the freedom to

whenever we had a new story in mind or had access

reset every week. We never auditioned any actors.

to a performer we liked.

They would just get an email offering them the role.

In the beginning, we were just learning how to do

The edits varied. Sometimes it would go quickly

this, so that was definitely part of the short length.

and an episode was ready to go in a week or two.

We didn’t want to bite off more than we could chew.

But again, since we were on our own timetable and

At the time, there seemed to be a prevailing idea that

had no “release schedule” it’s tough to say how long

“comedic” web content shouldn’t be more than a few

our post process was. We had no urgency. We’d

minutes long. No one thought anyone had the atten-

work on it when we wanted to and release episodes

tion span to watch something longer than that.

when we had three ready to release. We had decided

Once we made a few episodes and had such positive reception, we got a little more daring and let ourselves tell longer stories. But we never

it was best to release three at

We found people appreciated the varying lengths and it came to be one of the defining characteristics of the series.

started from a place where

a time so that once we had people’s attention there was more than just 5 minutes of content for them to enjoy. As mentioned, I knew so

we thought “This one should be a long one. This one

many great actors from my casting career. I already

should be shorter.” We would just write until the

had ideas about some of the characters that could

story was done and that was that. We found people

be portrayed. My best friend Russell Gregory is a

appreciated the varying lengths and it came to be

talent manager who represented an eclectic roster

one of the defining characteristics of the series. Peo-

of performers. He’s our third Executive Producer

ple are still trying to figure out how to do this for

on the show. We started with his client list, really.

television - but the broadcast model here in the US

We would think about these actors and ask, “Who

is still not conducive to that. It’s a shame.

do we want to write a story for? What does that person/people do best and how do we use that to all of

Katja tells me that because “High Maintenance”

our advantage?” And we would go from there.

started as a web-series, it provided freedom in

Most of the show is scripted but of course when we

terms of writing and the production-process. No

were blessed with actors who had improvisational

deadlines or broadcast dates were defining their

skills, we would use them. That’s still the case today

schedule. So it was a project that in the begin-

on the TV show.

ning could fit in between other projects. This is

It’s funny - our limitations are what came to

possibly, where the episodic format becomes the

characterize our format and style. We didn’t have

biggest force of the series -both in terms of writing

money so we had to film in our own apartment, our

and production. The lust or curiosity to work with

friends’ apartments. Thus, we have “production

design” - spaces that looked like real people lived in

natural interest in that aspect from press. But real-

them. I even think those episodes look better than

ly, I don’t know. We didn’t really promote ourselves.

our TV version because of it. Back then, we were

(I have Danish parents and I think Janteloven is

casting spaces as much as we were the actors. Do-

something that hums in the back of my psyche at all

ing our own sort of version of Dogme 95 filmmak-

time. I thought self-promotion was embarrassing!)

ing. (My biggest influence, for sure.) With a crew of

We were lucky that a lot of people who watched it

only six people in those early days, we could easily

liked it and recommended it to friends. We thought

go out into public spaces and film unobtrusively.

that would be the best way to let people hear about it.

And that gave us naturalism too. Again, it’s much

Someone once called us a “marijuana procedural”

harder to do that now with such a huge crew and

and I thought that was funny. Like those crime

trucks full of equipment. So we do it less.

shows that start over every week. We just stumbled onto something that made our show much more

One of the hard things about the web-series is to

approachable. The viewer didn’t have to catch up

get the attention to build an audience so that peo-

on hours of content to enjoy an episode. The viewer

ple see it. “High-Maintenance” managed to build

could even choose the episode based on runtime if

quite an audience on Vimeo, which resulted in it

they wanted to.

being picked up by HBO. I asked Katja about how

Once we had an audience, it felt good and we

they managed to build an audience, hoping that I

wanted to retain the audience, so maybe we tried a

might get a good secret revealed. But..

little harder to be productive. We would make one Facebook post, one Tweet and one mass email to

Katja: -I honestly don’t know! First of all, I think

everyone we knew to alert them there were new ep-

we were lucky to release a pot-themed series right

isodes available to watch. Our email literally said

at the moment marijuana became recreationally

“Watch them or don’t. We’ll never know!”

legal in Washington and Oregon. So there was a

So no deep mysterious secrets, and yet: Katja’s an-

made it into the traditional broadcast sphere. One

swer reveals that focusing around a specific topic

might add that it seems that the format is slowly

might draw a curios audience in the first place,

taking over the role of the stepping-stone from the

but it’s the quality and continuity of the work, that

short film in that regard.

makes the audience grow. Katja: -It was definitely not our intention in the Katja: -Make something for a very specific audience

beginning to become a TV series. We were just hav-

and don’t try to please the masses. Produce some-

ing a good time. But once we had released about

thing that you can successfully execute with the resources you have access to. Also, in my observation - the web series

six web episodes, talent agents

The viewer could even choose the episode based on runtime if they wanted to.

that have been most success-

started to approach us. We got signed by a big agency and immediately the conversation turned to how to monetize our

ful and have reached the most people are the ones

efforts. We were skeptical at first, but still decided to

that were passion projects made by people having

give it a try.

a good time. People making work that reflects their personal values and interests.

Katja tells me that they got a deal to write a pilot a tv-version of “High Maintenance” for FX back

As previously mentioned, “High Maintenance” is

in 2013, but putting it into a traditional broad-

now a show on HBO, and so is has been a calling

cast-format was not working, and the deal fell

card for Katja as a director. This is not the only

apart after a year. So they kept producing it as a

web-series that has made the leap: “Broad City”,

web-series, but now with funding from Vimeo, so

“Insecure” and “SKAM” to name a few have all

they could pay actors and crew. When they finally

breached into the broadcast sphere in 2015, they have had more time to practice, and find out how to keep the artistic nerve of the series.

Katja Blicfeld:

Katja: HBO came to us at the end of our Vimeo run

Katja Blichfeld is a Brooklyn-based writer, director and producer. She, along with Ben Sinclair, are the creative team behind the critically acclaimed HBO series High Maintenance, which has gained recognition by the likes of The New Yorker, Rolling Stone, Entertainment Weekly and numerous others.

and asked if wanted to make High Maintenance with them. I think because of our low-budget and built-in audience, we were a low-risk gamble for HBO. We were offered six episodes and that felt like the right amount. And they asked us to keep telling stories that were varying lengths. That was an interesting challenge to think about how to tell stories of varying lengths but still deliver a program between 20-30 minutes. That’s still an aspect of our contract with them. We still have to deliver something that’s conforming to “broadcast standards” - but still - it’s a lot of freedom and good “real estate” for stories! Katja: -Like I said the Dogme 95 movement was huge for me. Their desire to be free from genre really spoke to me and I think it’s definitely part of what defines High Maintenance. Some episodes are

Prior to creating High Maintenance, Blichfeld won an Emmy Award for her work as the Casting Director for the show 30 Rock. In addition, she has cast several major motion pictures, including Sebastian Silva’s Nasty Baby, and spent many years in NBC’s East Coast casting department, casting series regulars for television pilots. Blichfeld is currently finishing up her third season as co-showrunner of High Maintenance for HBO.

goofy because our actors are goofy or because a story is inherently so. Other episodes are spooky, and some romantic. Whatever methods served the story is what we tried to implement. It’s getting harder and harder to hold on to our ethos in the “legit TV” space. You’d be surprised how hard it is to fabricate reality when you have to follow the rules of TV production, but we’re trying.

Make something for a very specific audience and don’t try to please the masses. Katja Blichfeldt

It seems that the wait was worth it. “High Maintenance” has made the leap into the tv-series format successfully, with two seasons and the third is now

Katja Blichfeldt

in post-production. They have maintained much of the original flair from the web-series. Even though we get to see where “the guy” lives, the focus is still on new characters in each episode. Keeping the creative freedom of the web-series high. “High Maintenance” the web-series, as well as season one and two is available for streaming on HBO NORDIC.

DET STORE SUPER 16 SERIE EKSPERIMENT Forfattet af Mathias Broe på vegne af instruktørerne fra Super16 årgang #9 Mathias Broe, Cecilie McNair, Søren Peter Langkjær Bojsen, Natalia Ciepiel, Alexander Ohrt og Andrias Høgenni

På Super16 fik vi på årgang 9 lyst til at eksperimentere og prøve nye formater af, da vi skulle udvikle vores midtvejsprojekter. Det blev til 3 meget forskellige serielle projekter, hvor vi satte os selv på en prøve som instruktører, fordi vi for første gang skulle samarbejde i instruktørpar, lægge ansvaret hos manusforfatterne i udviklingen af fortællingerne samt give et bud på, hvordan vi som et kollektiv af filmskabere kunne blive enige om, hvorfor vi skulle gå ind i et så komplekst projekt sammen, hvor vi ikke længere selv kunne styre processerne individuelt. Det er ikke altid en let opgave at være idealistiske i et fællesskab, men vi har netop taget afgang fra Super16, og når vi tænker tilbage på de 3 år, kan vi se, hvor vigtigt det var for os at turde tage chancer, bryde op med den klassiske måde at lave projekter på under uddannelsen og byde ind med noget, der også passede ind i den nye medievirkelighed, som vi er en del af.

Et projekt større end os selv I starten var det ikke et mål, at det specifikt skulle

manuskriptforfatter

være internettet, der var den primære platform, så i lang tid kaldte vi det blot for ’serielle’ projekter. At definere noget til en specifik platform kan være

Producer 1

Instruktør 1

Instruktør 2

Producer 2

både en fordel og en ulempe, men i vores tilfælde var den kollektive beslutning, at det måtte være op til de enkelte produktioner at definere, hvad det skulle være – så længe det var serielt. Det blev til en ungdoms sci-fi pilot optaget på Grønland med titlen Polar, en humoristisk thriller inspireret

simple model”: Tre serier med to instruktører, to

mini-serie i 4 afsnit med titlen Vitasminde – plejer

producerer og 1-2 forfattere på hvert hold.

er død og en mystisk pilot med overnaturlig pa-

Friheden var afgørende på hvert hold, men fæl-

ranoiastemning kaldet En sanddru og udførlig

les gjaldt følgende principper og rollefordeling:

beretning om et underligt syn i Årslev Enge. Søren Peter: Det serielle format var både en mu-

•

Projektet skal være et ”serielt format”. Det

lighed for at træne os selv ift. en ny medievirkelig-

enkelte hold afgør selv, hvor mange afsnit

hed, og derudover, som instruktører, at få erfaring

der produceres.

med at arbejde på et projekt, hvor grundidéen udsprang fra en anden end os selv.

•

Manuskriptforfatterne pitcher ideerne og er hovedforfattere.

Andrias: Jeg var glad for beslutningen om det

serielle format, fordi det var en måde at tage

•

vores uddannelse alvorligt og løfte potentialet i

Instruktørerne indgår i et fælles writer's room med forfatterne og konceptuerer.

at arbejde kollektivt. Hele tanken om at arbejde med det serielle format er skabt i en rus af, at alt var muligt på Super16. Lige da vi startede på

•

Producerne sætter hold og sikrer, at det enkelte værk fremstår som en helhed.

uddannelsen, var der en følelse af, at man kunne trække uddannelsen i alle mulige forskellige

Særegne serielle universer:

retninger og her var der mulighed for at lave et

Oplevelsen med at skabe de serielle universer

fælles projekt, hvor vi prøvede at forholde os til

gjorde, at vi alle fik åbnet op for at arbejde med

medievirkeligheden. Webserien føles som et nyt

universer, som vi højst sandsynligt ikke ville kom-

trin på branchetrappen, som ligger over kortfil-

me til at bevæge os i, hvis projekterne var udviklet

men, men under den større spillefilmsproduk-

på traditionel vis som individuelle midtvejsfilm.

tion. På den måde er jeg glad for, at vi gjorde et

I stedet smittede alles indbyrdes kunstneriske

forsøg og kastede os ud i den retning sammen.

intentioner af på hvert enkelte projekt, og oplevelsen af at skulle gå på kompromis og samtidig

Super16 er som organisation gjort af nogle helt

tilføre en masse personlighed til projekterne var

særlige værdier: Generøsitet, fællesskab, nyska-

helt særlig og gjorde, at vi alle fik afprøvet arbejds-

belse, mod og originalitet. Vi blev motiveret til at

metoder og historier, som ellers ikke havde været

tage på en udforskende rejse, som vi ikke vidste

oplagt for os. Det har for nogen været en oplevelse

hvor ville ende. Først og fremmest for at lære af

af at turde fejle og tage flere chancer og for nogen

hinanden som er en af grundværdierne. Efter

andre har det gjort dem mere klar over, hvad de vil

mange møder kom vi frem til det, vi kaldte ”den

og ikke vil skabe i fremtiden.

Søren Peter: På vores serie arbejdede vi med en

en generation, hvor det ikke behøver at gå så hur-

Dreyer / Tarkovsky inspireret fortælling, og det

tigt og som er vant til, at vi kan få lov at være med

taler umiddelbart imod webserieformatet i Dan-

karaktererne. For mig bliver webserien øjebliks

mark, der normalt er tænkt som et sjovt og lettere

situationer frem for udvikling af karakterer. Der er

spiseligt format, så jeg syntes det var spændende

ikke plads til samme karakterudvikling som i det

at udfordre dette, ved at tænke nogle filosofiske

klassiske serieformat, og jeg føler hurtigt at det kan

dimensioner ind i det, hvor man er tvunget til at

blive lidt overfladisk i det korte format.

lytte efter. For er der plads til dette i verden og i webserie formatet? Hvis jeg selv havde været

Mathias og Cecilie: I webserie-formatet er man nødt

publikum til vores egen pilot, ville jeg synes, det

til at folde hovedkarakteren ud med nye og ander-

var sjovt at falde ind i en eksistentiel middelalder-

ledes elementer, og det er oftest i kraft af stærke

ølstue-drama-serie.

bi-karakterer eller twistede plots. Det erfarede vi i hvert fald på vores projekt, idet manusforfatterne

Kan vi skabe en ny seriestruktur?

havde skabt mange bi-karakterer, som alle skulle

Selvom vi har arbejdet på det serielle format så

foldes ud og fængsle publikum, samtidig med at vi

længe, er der stadig tvivl om, hvad der egentlig

skulle navigere uden om at afsløre en morder.

definerer en webserie. Definitionen af tid og platform er grundlæggende, men ud over det er der

Hvert enkelt afsnit har sin egen dramaturgi, men

ikke enighed blandt vores instruktørgruppe. Til

så har de også en større bue over hele historien og

gengæld er den serielle struktur noget, vi har flere

der skal puslebrikkerne passe sammen. Her var

bud på og som vi prøvede at eksperimentere med

det interessant at prøve, at den ene af os skulle

på forskellig vis over de 3 produktioner.

instruere en scene i afsnit 2 og den anden et par dage senere skulle instruere scenen, der kom lige

Cecilie: Det jeg normalt synes, er seriens styrke, er

efter i samme afsnit. Det tvang os til at være sinds-

at man kan folde psykologien ud, men det jeg ofte

sygt skarpe, men holdt os også fra at tage chancer,

oplever med webserie formatet er, at det er bygget

hvilket engang imellem var ærgerligt, fordi vi var så

op over øjebliks situationer og som oftest, hvis det

låst til manuskriptet.

fungerer, tager sig humoristisk ud. Måske er jeg fra

Søren Peter: En webserie er for mig kortere end

tænke over, hvad man kunne gøre med det serielle

den halve time pr. afsnit og et format, som er lavet

format. Jeg blev interesseret i, hvordan man kan

til at blive streamet på nettet. Det stiller nogle dra-

forstå det serielle i serien - fx. ved at folde en fortæl-

maturgiske krav, men det er som udgangspunkt

ling ud vertikalt eller interaktivt i stedet for lineært

ikke nødvendigvis meget anderledes end sitcom-

eller kronologisk, og lege med oplevelsen af tid og

serier og andre formater, der har eksisteret i årtier.

rum. Det blev dog kun ved tankerne, og vi endte

Så på den måde er webserien en ’fluffy’ størrelse,

med en mere klassisk struktur i vores samarbejde.

en rubrik som kan optage alt, som ikke er de klassiske tv-serier. Det korte format stiller nogle krav

Søren Peter: I mange år havde formaterne en fast

til, hvor hurtigt man skal fanges, hvor hurtigt en

længde med ’døde områder’ og for mig er der no-

fortælling eller en sekvens i den større fortælling,

get gammeldags over det. Jeg synes vi skal tænke

skal kunne nå at blive afrundet. På den anden side

formaterne fri, fordi vi også lever i en anden medie-

er webserier også forbundet med binge watching,

virkelighed hvor tingene ikke skal passe ind i en

så det er sjovt nok også noget, hvor man bruger

blok i et tv-program. Atypiske og skiftende ujævne

rigtig mange timer i træk i et univers. Derudover

længder, synes jeg er sjovt. Der er en kreativ kraft

minder det mig også om YouTube kanaler, der

i det og alle længder har deres eget potentiale og

også tit har format på 10-15 minutter, så det er

mange af de formater, der er i mere traditionel

et sjovt, alsidigt format, hvor der er indgået en

forstand, har allesammen et stort potentiale. Inter-

kontrakt omkring hvilket koncept man signer op

nettet og den måde man kan komme til at møde

på, men så kan det også holde til at køre i et langt

audiovisuelle ting på der, åbner meget op for dette.

stræk. Det kan gøre mig sulten at tænke historier på denne måde.

Vores fremtid med serien Alexander: Jeg vil gerne lave serier, om det så er

Natalia: Jeg ved ikke, om der allerede eksisterer en

stort DR-drama, en webserie eller lignende. Det er

bredt anerkendt definition af, hvad en webserie er

en sjov genre og hvis man forelsker sig i et univers,

og skal kunne, men det eneste udynamiske jeg kan

kunne det være fedt at arbejde med det i flere år.

knytte til begrebet er, at man oplever den på nettet

- ellers tror jeg, at jeg vil sige, at der stadig er meget

Natalia: Jeg tror måske håndværket er mere af-

at udforske. I processen var det spændende at

gørende i det serielle format, fordi publikum skal

gide at vende tilbage for at se mere - man kan ikke

Seriernes efterliv

på samme måde slippe afsted med kunstneriske

Søren Peter: Efterlivet har været enormt skuffen-

fornemmelser alene. Men på en måde er det også

de. Vi havde et samarbejde med Politiken, der ikke

noget sludder - hvis man holder mig op på det jeg

gik så godt, fordi Politiken slet ikke var gearet til

sagde før, kan det serielle format udforskes i alle

at streame i ordentlig kvalitet. Vores format faldt

mulige retninger, det vil bare tale til forskellige

imellem to stole, og det var ærgerligt, at det var så

publikummer alt afhængig af, hvad det er.

svært at sælge og det kan man risikere, hvis man gerne vil rykke først ind på nogle formatstørrelser

Mathias: For mig er det vigtigste, at arbejde med de

og/eller døde områder. Hvis jeg skulle gøre sådan

rigtige historier, så derfor føler jeg mig ikke bundet

noget en anden gang, skal jeg være indstillet på en

op på forskellige formater. Til gengæld synes jeg,

klar strategi og på at gøre en ekstra indsats, for at

at vi skal bruge dem til at nå så langt ud i afkrogene

give projektet et efterliv.

som muligt og gøre op med, hvad der er det ene format eller det andet. Vi skal tvinge os selv til at

Alexander: Polar fik premiere i Nuuk, hvor vi fik

opleve fortællinger på en ny måde, blande fiktion

god respons på netop det som webserien kan; at

og dokumentar, serie og film og alt derimellem.

tage udgangspunkt i et specifikt miljø og vise det for verden. SKAM er jo også bare en lille lomme og

Andrias: Vi havde kun mulighed for at lave et pilo-

en måde at tale på, og publikum der føler sig set,

tafsnit, men at have en seriebibel og en opfattelse

vil bare gerne se mere af sig selv.

af, hvor man bevægede sig hen længere fremme

Her var det specifikt Nuuks ungdom, og fordi de

i en historie, var fedt at prøve og så var det spæn-

følte at nogen endelig så dem, så fik vi god respons.

dende, at man ikke var den mest vigtige person på settet. Bare den oplevelse af at manusforfatteren

De tre serielle formater Vitasminde – Plejer er

var showrunner, og at vi sammen skulle få en vision

død, Polar og En sanddru og udførlig beretning

frem, gjorde at man skulle revurdere sin egen rolle.

om et underligt syn i Årslev Enge kan ses på www.

Forsøget overbeviste mig om, at selvom ens rolle

super16.dk

ikke er som den plejer, er det muligt at arbejde kreativt og personligt i det format. Det har i hvert fald givet mig blod på tanden til at arbejde serielt igen.

JURISTINDLÆG

JURISTEN & WEBSERIEN Web-serien er et forholdsvist nyt format. Det betyder, at der opstår nogle nye spørgsmål omkring håndteringen af rettigheder, f.eks. i relation til genudsendelsesbetaling, royalty og rettighedsmidler (Copydan). Fordi web-serien produceres direkte til nettet er der en række af de traditionelle indtægter, der ikke længere automatisk er til stede f.eks. royalty fra biograf-salg og betaling fra visning på tv, både i form af genudsendelseshonorar og rettighedsmidler. Det er vigtigt, at vi får skabt nogle modeller, hvor I også på nettet sikres en ordentlig betaling for udnyttelsen af jeres værker. Dette er særligt vigtigt på de web-serier, der bliver produceret på et lille budget, og dermed også ofte giver et lavt honorar til instruktøren. Vi har set eksempler på kontrakter, hvor det ikke fra starten af har været klart, hvor på nettet den pågældende web-serie ville få premiere. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at der sikres nogle ordentlige vilkår for det tilfælde, hvor værket bliver en succes og sælges til f.eks. Netflix, HBO eller andre store tjenester. Det er klart, at I som instruktører skal have del i de økonomiske succeser! Vi har endnu ikke set mange kontrakter på web-serier, men vi forventer, at der vil komme flere i den nærmeste fremtid. Hvis du skal i gang med at lave en web-serie, er det derfor meget vigtigt, at du kontakter os hurtigst muligt i forløbet, så vi kan hjælpe dig med at sikre ordentlige vilkår for både løn og rettigheder. af ChristineVestergård Hüttel Chefjurist Danske Filminstruktører

EN FETTER MED STREAM I Interview med Adam Bonke og Niels Kau af Martin Strange-Hansen

Kan du huske kampagnen fra Kræftens Bekæmpelse for få år siden, hvor Frederik Fetterlein synger om skygge, solhat & solcreme? Hvis ikke, er det nok fordi dine trommehinder er blevet forskånet for den spontane friblødning, som videoen medførte. Men var du en af de ca. 600.000, der grinende delte den på Facebook, så var du med til at danne grobund for et bemærkelsesværdigt projekt: En privatfinansieret web-serie med tilhørende egen streamingportal.

Serien hedder “Fetter”, og er en kendisspækket

lide meget sol. Sideløbende med musikvideoen

pendant til “Klovn” med det ketcher svingende

lavede vi nogle interviews, hvor Frederik ligesom

reality-fænomen i centrum. Serien består af 11

skulle sidde og faktisk spille en rolle og det var vi

afsnit mellem 13-18 minutters længde og bortset

rimeligt nervøse for, da vi skulle lave det, fordi vi

fra de to første afsnit, som lå frit tilgængelige på

tænkte: “Kan han overhovedet lære et manus og

YouTube, så kunne serien kun ses mod betaling

har han overhovedet humor”? Men det viste sig,

på det nyoprettede streamingsite mashed.net, en

at han var fuldstændig genial i de der interviews.

streamingsportal hvis eneste indhold var “Fetter

Skide sjov, havde komisk timing og kunne impro-

”-serien. Der var store ambitioner med portalen,

visere. Det gik op for os, at det han havde bygget sin

som efter planen efterhånden skulle fyldes med

karriere på, var jo faktisk at spille skuespil. Altså,

flere serier i korte formater; en webserie portal til

når han er med i “Divaer i junglen”, “Robinson” og

et fremtidigt webseriemarked.

alt sådan noget, så spiller han en rolle, fordi han er bevidst om hvad publikum forventer af figuren

Fra et hotelværelse i Viborg er det lykkedes mig, at

Frederik Fetterlein. Det var der ikke nogen af os,

få etableret en ustabil Skype-forbindelse til seriens

der ligesom havde turde håbe på. Men han var vir-

instruktør Adam Bonke og en af seriens producen-

kelig skarp og ovenpå i forhold til den rolle.

ter Niels Kau. Et interview om forskellen på tv-og

webserie, om ambitionen om at lave en streaming-

Niels: Og han havde virkelig en ironisk distance til

platform, og det procentvise forhold mellem

sig selv og den karakter, som folk ligesom opfattede

besøgende og betalende på nettet. Men allerførst,

ham som. Og han havde jo overhovedet ingen pro-

hvordan i alverden opstod projektet? Og kan Fre-

blemer med at tage pis på sig selv. Det syntes han

derik Fetterlein overhovedet spille skuespil?

kun var skide sjovt.

Adam: Hele ideen kom da jeg instruerede den der

Adam: Så vi kiggede på hinanden og sagde “Hey,

hudkræftkampagne for Kræftens Bekæmpelse,

vi bliver sgu da nødt til at lave noget mere indhold

hvor Frederik Fetterlein var frontfiguren, fordi

med den her mand”. Så det var oplagt at skrive no-

han er kendt for at være meget brun og godt kan

get rundt om ham. Sådan startede ideen faktisk.

Fra tv-serie til web-serie

lige præcis 24,5 minut. Til sidst var det det, som

Adam og Niels pitchede serien for TV2 ZULU, som

gav os motivationen til at sige “fuck det hele, nu

efter at have set en pilot blev overbevist om projek-

gør vi det selv”. Og det var jo på det tidspunkt,

tet. En aftale kom i stand om en serie på fire afsnit

hvor web-serierne begyndte at dukke op, så hvor-

á 24-25 minutters varighed, så det passede med et

for ikke lave den som sådan en?

traditionelt 1/2 times slot. Projektet ville da også være endt som en almindelig flow-tv-serie, hvis ikke

Med beslutningen om at lave serien til web fulgte

Fetterlein midt i det hele havde fået et tilbud:

muligheden for at arbejde med et mere flydende format: Det blev besluttet at de enkelte afsnit

Adam: Vi er i gang med at skrive, da Frederik får

skulle være markant kortere end til TV, men når

tilbudt sådan noget reality på SBS. Det var sådan

de enkelte afsnit ikke skulle passe ind i et tv-slot,

et klassisk reality-koncept, hvor man følger ham

åbnede det, ifølge Adam, for en længde- og hand-

rundt med et kamera i hælene. Han var jo vant til

lingsmæssig elasticitet.

at lave den slags programmer hele tiden, og da det slet ikke minder om det, vi laver, tænkte han ikke

Adam: Vi snakkede en del om “High Mainte-

det var noget problem. Men det syntes ZULU bare.

nance” som et eksempel på noget, der fungerede

De var bekymrede for at de to projekter smagte for

i kortere afsnit, og ikke havde faste længder.

meget af hinanden. Så de trak stikket og så stod

“Fetter” veksler ikke lige så meget i længde som

vi ligesom der med et projekt, som vi havde brugt ret lang tid på at få op og køre. Efter aftalen med TV2 gik i

“SKAM” og “High Mainte-

“det kan fandme ikke være rigtigt, at man skal afgive alle rettigheder, og i øvrigt ikke få særligt meget for at lave det”.

vasken, indledte Niels og de

nance”. Vi ligger på mellem 13 til 18 minutter. Men det var en stor kreativ fornøjelse som instruktør og klipper, at man var ikke låst fast i den

to øvrige producenter Jacob Raben og Michael

der 24,5 minut-kasse. Det synes jeg er en stor force

Aoun forhandlinger med TV3, men selv om TV3

ved serien. Jeg snakkede med Lars (Bang, ma-

var interesseret i serien, var der dog en ting de ikke

nuskriptforfatter -red) og Mikkel (Bak Sørensen,

kunne blive enige med TV3 om: Rettigheder!

manuskriptforfatter -red) om, at det var det, der gjorde det sjovt at skrive. Fordi det var frit og ikke

Niels: Da vi talte med TV3, så var der noget med

skulle passe ned i en bestemt kasse eller et eller an-

nogle digitale rettigheder. Altså vi kunne få penge

det zulu-format. Der var ikke nogen redaktør, der

til at lave serien, men TV3 var især interesserede

stod og sagde, “arh du kan ikke sige fisse her” eller

i de digitale rettigheder i forhold til streaming og

“i kan ikke vise det der, når det bliver sendt før

den slags. Og så blev vi sådan lidt, “det kan fand-

klokken ti”. Alt var ligesom up for grabs?

me ikke være rigtigt, at man skal afgive alle rettigheder, og i øvrigt ikke få særligt meget for at lave

Egen streamingsportal

det”. Altså, kunne vi ikke bare lave det selv? Kunne

Handlede denne artikel kun om en tv-serie, der

vi ikke bare streame lortet selv? Jo det gør vi sgu.

migrerede til et andet format kunne artiklen

Så vi gik i gang med at finde nogle penge for at få

slutte her, men historien om “Fetter” er også

finansieret det udenom de traditionelle kanaler.

historien om et forsøg på at skabe en dansk streamingportal til webserier. For Adams for-

Vores energi kom fra en flerårig-frustrerende-for-

mulering om at kunne “streame lortet selv” og

handling-med-TV. Som ikke vil betale særlig godt,

ambitionen om at beholde rettighederne, affødte

og som samtidig låser dig fast til det her format på

ideen om at skabe mashed.net -en streamingpor-

tal, som skulle sættes i søen sammen med “Fetter”.

det lykkedes. Så der fandt vi altså nogen, der havde lyst til at investere i det. Fordi de også syntes, det

Niels: Det er jo ikke specielt dyrt, sådan teknisk set,

lød som en spændende ide.

at lave en streaming-platform. Det er jo grundlæggende bare en Vimeo, og så er der en paywall og så

Tanken var at platformen på den lange bane

et designlag. Det er jo sådan set det. Men det der tog

skulle skabe overskud. Folk er med Netflix og

lang tid, var researchen for at kunne tage de rig-

HBO blevet vænnet til at betale for streaming-

tige valg, når det bliver kommercielt og man begyn-

ydelser på nettet. Indholdet på sitet skulle have

der at tage penge for streaming: Hvad skulle der

professionelt tilsnit med høj production value, så

til for at folk ville betale? Hvordan skal betalingen

publikum følte, det var værd at betale for. Derfor

foregå og hvad koster det? Hvad betaler du så som

skulle produktionen også udføres professionelt,

distributør for din streaming hos den udbyder, der

med hvad det indbefattede.

skal køre motoren bag? Hvor meget skal sådan en paywall have? Alle de her ting. Det tog ret lang tid

Niels: Med investeringerne havde vi jo trods alt

at undersøge, hvad det rigtige var, indtil vi fandt

penge til at lave det. Så det er klart, dermed blev vi

de forskellige rigtige elementer, der skulle til for at

også nødt til at forholde os til at skulle betale for

vi kunne bygge det, som vi troede på.

medvirkende, crew og så videre.

Niels: Den langsigtede plan for mashed.net var, at

Adam: Der var ikke gratisarbejde eller nogen på

der skulle produceres en masse kortformatserier. I

crewet, der ikke fik penge. Alle fik løn efter over-

forskellige genrer, det var ikke sådan at vi skulle

enskomster og den slags. Bare sådan noget som

være en specifik komediekanal. Det skulle heller

min kontrakt, er jo forhandlet rundt om bordet

ikke være en specifik dramakanal eller en specifik ungdomskanal. I virkeligheden var vi interesseret i at lave en meget bred genreplatform, men fælles-

inde hos filminstruktørernes

Når folk pendler, eller sidder og venter på noget, så sidder de lige og ser et eller andet på deres mobiltelefon.

nævneren var det korte format.

fagforening med advokater og det hele, ikke. Det var nærmest første gang, de skulle tage sådan et web set alvorligt. Så de gjorde ret meget ud af at få

Vores tanke var, at vi skulle lave noget mobilpræ-

forhandlet en ordentlig kontrakt. Det samme med

get. At det er der, markedet er. Det kan man jo se i

manuskript forfatterne og skuespillerne. Jeg ved,

bussen eller på gaden: Når folk pendler, eller sidder

at de tre forbund snakkede også sammen om, hvor-

og venter på noget, så sidder de lige og ser et eller

dan og hvorledes de skulle forholde sig til det, fordi

andet på deres mobiltelefon.

de havde ikke rigtigt prøvet det før.

Så planen var klar: serien skulle finansieres, så

Efterhånden som finansieringen faldt på plads, fik

der var indhold til at starte platformen op. Niels

Adam, Niels og resten af holdet bag travlt. Med at

og hans medproducenter gik derfor på jagt efter

producere både serie og platform.

private investorer, som kunne se potentialet i mashed.net.

Adam: Da vi ligesom sagde, “okay nu har vi penge”, så gik vi i gang med at skrive, udvikle og produ-

Niels: De investerede i serien, men de investerede

cere både serien og platformen. Det gjorde vi jo

jo ligeså meget i selve streaming-tjenesten. Det var

samlet set på 12 måneder, fra udvikling til vi rent

ligesom den man gik ind i. Der var selvfølgelig en

faktisk gik i luften og launchede.

stor risiko, men der var også en stor upside, hvis

Men den korte produktionsproces, betød også,

projektet, så spurgte de jo til, “jamen hvad går det

at alle afsnit ikke var castede, da optagelserne

ud på”, “hvad er min rolle”, “hvad skal jeg være”,

startede. Seriens gennemgående koncept er gæste-

“hvad skal jeg gøre”? Derfor måtte vi have færdige

optrædener af kendisser, som spiller versioner af

manuskripter klar til dem. Så fik vi jo enten et

sig selv som f.eks. i “Klovn”. Men uden en kendt tv-

ja eller et nej og i de tilfælde, hvor vi fik et nej, så

station i ryggen viste det sig at være en udfordring,

skulle vi jo tilbage og skrive om til en ny karakter,

når Adam castede kendisser til birollerne.

som så skulle præsenteres for afsnittet. Det er jo en proces, som måske ikke er skide smart tidsmæssigt.

Adam: Man kan sige, det var jo det første store

Jeg synes, Lars og Mikkel i samarbejde med Adam

problem, vi ramte. Når man skal starte et cast, som

var ret dygtige til hele tiden at genopfinde sig selv.

man skal skrive ud fra. For det første de spørger

Men det betød desværre, at vi blev så pressede i for-

om, det er, “hvor skal den vises? Skal den vises på

hold til tid og den produktion, vi havde sat op. Det

DR eller er det TV3, eller hvad er det? ” Og så står

gjorde, at vi blev nødt til at stoppe optagelserne i

man der “Jamen, nej men, nu skal I høre, vi skal

14 dage midt i produktionen, hvilket kostede os en

starte en ny streaming-tjeneste” -og det var jo dybt

gevaldig masse penge. Derfor overskred vi også vo-

abstrakt for folk at forstå. Så man var simpelthen

res produktionsbudget, og de penge vi brugte, var

nødt til at have færdige manusser på forhånd til

selvfølgelig dem, vi skulle have markedsført os for.

de her folk, når vi gik til dem.

Markedsføring og de magiske 3% Niels: Det var et kompliceret manuskriptarbejde.

Niels forklarer, hvordan elementet med at skulle

Vi skulle have mange af de her kendte mennesker

caste til en streamingportal, som folk endnu ikke

med, som skulle spille sig selv, men i nogle skrevne

kendte, endte med at blive en større økonomisk

roller. Så manuskriptteamet skrev med nogle nav-

udfordring end først antaget. En økonomisk

ne i tankerne, som vi havde diskuteret, og så skrev

udfordring som i sidste ende stækkede seriens

de faktisk et afsnit, som lænede sig op af den ka-

udbredelse og mashed.net's overlevelse.

rakter. Når vi gik til de mennesker og præsenterede

Niels: Det er jo den klassiske model, hvor man

så var det i princippet det globale marked, vi kørte

siger, “okay hvor kan vi tage nogle penge”? Så

på. Da vi lancerede det via Facebook, så kunne

de penge røg fra vores marketingbudget. Da vi

vi se på vores platform, at vi faktisk kom ud i 87

så skulle lancere platformen, dér i marts ’16, så

lande. Vi havde en model, hvor de første to afsnit

havde vi simpelthen ikke nok krudt markedsfø-

kunne ses gratis og så kunne man derefter betale

ringsmæssigt til, at vi var synlige nok på de digitale

en relativ beskeden sum, for at se de resterende ni

medier, til at opnå den kritiske masse, så det kun-

afsnit. Og ud af de 87 lande kunne vi se, at der var

ne begyndte at sælge sig selv. På digitale medier

kunder fra 37 lande, som købte serien. Så vi var

regner man med en konverteringsgrad på 3%. Det

jo ret bredt ude markedsmæssigt. Men desværre

vil sige, der skal 100 mennesker forbi for, at der er

havde vi bare ikke markedsføringsbudget nok til

tre der køber. Ligegyldigt om du snakker retailers

at blive ved med at presse, selv om vi havde en okay

eller anden nethandel. Zalando for eksempel, det

turnaround, forstået på den måde, at de penge

er også kun 3% de konverterer. Det vil sige, at du

vi brugte på markedsføring fik vi ind ca. to eller

skal eddermame have mange forbi din butik for

tre gange. Modellen var jo egentlig god nok, så vi

at lave et salg. Det er lidt det samme som en butik

skulle i virkeligheden bare været blevet ved med at

på Strøget. Der er rigtig mange, der bare er inde og

poste penge ind i markedsføringen. Men der kunne

kigge og så går de igen.

vi ikke finde de penge, der skulle til. Hvis vi havde

Adam: Men 3% er også meget mere end vi havde

haft den million, som vi oprindeligt havde budget-

brug for. Altså, 3% af Danmarks befolkning det er

teret med, så tror jeg serien kunne have nået det der

150.000.

kritiske punkt, hvor den begyndte at sælge sig selv.

Niels: For at vi skulle opnå break even, havde vi

Adam: Og det tror jeg egentlig for mig, er meget

brug for omkring 75.000 betalende kunder. Men

sigende omkring, hvad der skete, altså vi fik lavet

det som var det interessante, det var, at rettigheds-

et godt produkt, med en høj production-value. Den

mæssigt var vi jo ikke territorielt afgrænset til, at

ser flot ud, og kan klart måle sig rent visuelt og

det skulle være i Danmark. Da det var på nettet,

manusmæssigt med så mange andre små komedie-

formater på ZULU og TV3. Men den kom ikke nok

vi bare ikke frem til, fordi vi som producenter, ikke

ud, den fik aldrig sit eget liv, fordi der blev brugt

tjente en krone på det. Vi arbejdede jo gratis i et år

så meget krudt på en vanskelig produktion, så der

for at få det der ud at køre, og der kom desværre ikke

ikke var nok tilbage til markedsføring.

indtjening nok til at kunne komme videre derfra. Så vi brændte nallerne lidt på det, må man sige. Det

Niels: Man skal huske på, at her kommer vi med en

var en chance, men en fed chance at tage, og vi har

platform, ingen nogensinde har hørt om. Et brand

lært ekstremt meget af det, som jeg er sikker på, vi

som skal opbygges, samtidig med en serie som man

kommer til at kunne bruge fremadrettet.

heller ikke havde hørt om før. Så på den måde, var der ligesom to ting der skulle markedsføres for på

Fra web og tilbage til TV

én gang. Hvis nu vi var kommet ud med “Fetter”

Går man nu ind på mashed.net får man af sin

på ZULU, jamen så havde den allerede fået ZU-

browser besked om, at “den server som siden

LU-stemplet. Derfor var det jo også 100 procent af-

findes på, ikke svarer”. For streamingplatformen

gørende, at markedsføringsbudgettet var godt, og

findes ikke længere, men serien har efterfølgende

der havde vi presset citronen for hårdt, for at nå at

fået et liv hos en af de selvsamme udbydere, som

lave det hele på de 12 måneder. I bakspejlet skulle

var betænkelige over formatet til at starte med.

vi nok have ventet til foråret med at producere det, og så være kommet ud senere.

Adam: TV3 købte den, og den lå på ViaPlay også. De slog til med det samme, fordi det var en god

Med et begrænset markedsføringsbudget, fik “Fet-

serie. For dem har det jo været, et ret godt scoop at

ter” og mashed.net ikke nok kunder forbi butik-

få en serie, der allerede er produceret og har den

ken til at nå break even. Det betød, at der ikke var

production-value. Så de har ikke på den måde

finansiering til at igangsætte flere serier på sitet,

investeret så meget i den, og haft brug for at gøre

eller til at fortsætte planerne for mashed.net.

den til en succes klokken otte hver lørdag aften. Så de har haft den liggende på ViaPlay. Der lå

Niels: Der var for meget set back og vi var også kørt

den fremme som noget af det forreste i månedsvis,

trætte, efter tolv måneders intenst arbejde. Vi havde

når man klikkede ind på ViaPlay. Så jeg tror,

jo ikke tjent nogle penge på projektet. Det havde vi jo

at der er en del, der har set den på ViaPlay. Den

kun tjent ved at lave reklamer ved siden af, og dem

har også kørt en enkelt gang på TV3. Så vidt jeg

havde vi ikke lavet nok af. Fordi vi havde brugt så

husker, meget sent om aftenen efter et eller andet

meget tid på det her projekt. Så man var lidt presset

underholdningsformat. På den måde er det en

af økonomien. Så begyndte fokus ligesom at gå et

sjov udvikling, fordi den er startet som reklame,

andet sted hen. Men det var jo ærgerligt, for koncep-

som så har bevæget sig ind i noget til tv, så har den

tet var ret godt. Man kan sige, vi var first movers

bevæget sig over i noget til web og så er den endt

på at lave en platform til de her korte formater,

på tv. Så på den måde har den jo virkelig haft en

på en 15 minutter pr. afsnit. Det var ret nyt på det

bumlet tur.

tidspunkt. Der var ikke rigtig nogen i markedet, som havde sådan et serieformat, som var kortere

Det har været en omtumlet tur for serien og dens

afsnit end de dér 24 minutter. Selvfølgelig var der

bagmænd, som fik et par blå mærker undervejs,

serier spredt rundt omkring på nettet, men der var

men på spørgsmålet, om de ville kaste sig over et

ikke en egentlig distributionstjeneste, som havde

lignende projekt igen, er svaret:

sagt, “det er det vi sætter os på”. Hvis vi var blevet ved, havde vi måske fået bedre fat, og så skulle vi jo

Adam: Jeg vil gerne lave mere fiktion og jeg synes,

have haft gang i en masse andre serier. Det nåede

at serieformatet er meget, meget interessant. Men en

af grundene til, at jeg synes, at det var så fedt at lave

me og de digitale medier. Den del har jeg ikke kastet

“Fetter” var egentligt, at vi var fri for netop de her

fra mig endnu, så det er både det indholdsmæssige,

små tv-formater. Så det har jeg faktisk takket nej til

men også det distributionsmæssige, som jeg går og

et par gange. Men det er helt klart en stor drøm at

leger med. Hvis man skulle gøre det om igen, så vil

komme til at lave mere fiktion, gerne til web.

jeg sige, at dér har vi skabt os en masse erfaring om, hvad der skal til for at skabe en platform.

Niels: 100%! Men jeg har lige skulle slikke nogle

økonomiske sår ovenpå det hele. Men så snart jeg er

Det sidste lyder næsten som en invitation, og Niels

oven vande igen, så er jeg klar på at kaste mig ud

bekræfter da også at han gerne deler sine erfarin-

fra vippen en gang til. Jeg syntes, det var pisse sjovt

ger. Så hvis der sidder en derude som har lyst og

og vi endte med et godt produkt. Jeg går og pusler

energi til at starte en ny streaming-platform for

med tanker omkring forretningsmodeller på platfor-

web-serier, så er invitationen hermed givet videre.

Adam Bonke, Instruktør

Niels Kau, Producer

Adam startede karrieren i SOHOs konkurrenceprægede filmmiljø, og startede tidligt at instruere reklamefilm og musikvideoer, både som freelance og in-house instruktør ved bla Nobody CPH. Som reklameinstruktør har Adam instrueret over 80 reklamefilm siden 2008 for kunder som Coca Cola, Nike, Sony, TDC, Carlsberg, Comcast mfl.

Producent / Executive Producer, Producer, Coproducer, på Spillefilm, tv- serie og reklamefilm.

Dokumentar: “Find Amdi”, dokumentarserie i 5 afsnit. DR3. Warner Bros. project: I 2019 forventes Adams nye Warner Bros. producerede dokumentarserie at få premiere i 62 lande. TV/web-serier: “Fetter”, instruktion og koncept.

Spillefilm: “Move On” (2012) Executive Producer. Instrueret af Asger Leth ”Original” (2009) Co-Producent. Instrueret af Antonio Tublen og Alexander Brøndsted TV-serier: “Når klokken ringer” Producent/Executive producer. Disney Channel. “Fetter” Producent/Executive Producer. Til egen Streaming platform Mashed. Reklamefilm: 22 års erfaring som Producent / Executive Producer på reklamefilm for både nationale og internationale kunder som f.eks. Nike, Puma, Mercedes, Carlsberg, Tuborg, Ikea, Lego, Samsung.

Man kan sige, vi var first movers på at lave en platform til de her korte formater Niels Kau

TO BE OR “YES NO MAYBE” Interview med Mads Grage af Martin Strange-Hansen

Det er februar. Berlinale-tid. Gadens kolde vinde

Manden der har gennemlevet de mange Tinder-

får festivalgængere og branchefolk til at trække ind

dates.

på barer og cafeer, på jagt efter varme, production-

“Vil du ikke lave en tv-serie sammen med os? Vi vil

deals eller et selfie med årets shooting star. I et

gerne lave et samarbejde på tværs af nogle forskel-

hjørne på en cafe sidder en gruppe mennesker og

lige firmaer, hvor vi investerer alt vores inventar

griner; af tåkrummende datinghistorier, som de to

og arbejdskraft og så videre i at lave en serie, som

unge producere Stinna Lassen og Claudia Sagina-

vi så sælger bagefter.”

rio underholder med. “Ok, men har du så hørt den om dengang han mød-

Mads har allerede leget med tanken om, at bruge

te hende der..”, Claudia tager en tår af sin drink og

sine Tinder-erfaringer til en spillefilms-ide, så han

endnu en historie om et bizart Tinder-møde får

tøver ikke med svaret:

forsamlingen til at bryde sammen af grin. Stinna

Mads: Det var jo sindssygt nemt at sige, ”ja det vil

supplerer med detaljer, hun kender tydeligvis også

jeg sindssygt gerne gøre”.

historierne. Hun har nemlig, ligesom Claudia fået

Ideen til “Yes No Maybe” var født. En web-serie

dem fortalt af ham, der har oplevet dem. Blandt de

om seriedateren Mads’ ups and downs på den

grinende tilhørere sidder folk fra Maan Rental og

fiktive dating-app af samme navn. Løseligt baseret

Filmgear og en idé opstår. Claudia griber en tele-

på virkelighedens Mads’ dates, men fiktionaliseret

fon, og 5 sekunder efter, ringer telefonen hjemme

og dramatiseret. De beslutter at lave en serie, som

hos manuskriptforfatter Mads Rosenkrantz-Grage.

kan optages på 10 dage.

Mads: Hvis først man har fået ti optage-dage og

Vi spurgte dem, men det ville de ikke have noget

et hold, der gider. Hvorfor så nøjes med at lave en

med at gøre. Der var ikke nogen, der ville have no-

kortfilm om en enkelt date, som man flueknepper?

get med os at gøre, på nogen måde, før det var fær-

Jeg har lavet nogle musikvideoer, hvor man er fem

digt, altså før der lå et færdigt mix, med engelske

dage på optagelse, hvor jeg tænkte, “med den rig-

undertekster, som produceren Claudia og jeg selv

tige ide, kan jeg da lave en spillefilm på fem dage.

sad og lavede. Der var ikke nogen der gad og røre

Hvorfor helvede laver vi en tre et halvt minuts mu-

os med en ildtang.

sikvideo, som alligevel bliver dårlig eller er glemt om tre år. Hvorfor ikke raise the bar?”

Efter et års intenst arbejde har de en færdig

Så i stedet for at kaste sig over en ti minutters

serie, men endnu ingen stationer som aftagere.

dummy, optager de på de 10 dage en hel sæson.

Planen er så at lægge første sæson på YouTube,

Otte afsnit på i alt 90 minutter.

som et dummy projekt, der kan bane vejen for finansiering til en sæson to.

Mads: Vi var meget inspirerede, ligesom alle var i den periode, af den der serie med ham hashbudet (“High

Hvert afsnit skulle være en date. Og man skulle ligesom, på en eller anden måde, forelske sig i hver pige, Mads var på date med.

Maintenance” -red). Den

Men indhold på nettet har brug for opmærksomhed for at blive opdaget, set og delt. Ellers er det en masse arbejde til ingen nytte. Der

måde med, at han ikke er hovedpersonen i de en-

er med andre ord brug for en markedsførings-

kelte afsnit, men, at han ligesom kommer ind i et

strategi. Mads, Claudia og Stinnas strategi handler

univers, og så er det dem han er gæst hos, der er det

ikke om en lang opbygning af et community eller

interessante. Så det var vores dogme: Hvert afsnit

en fanbase på de sociale medier eller en LOLler

skulle være en date. Og man skulle ligesom, på en

anbefaling af influencers.

eller anden måde, forelske sig i hver pige, Mads var på date med. Men noget skulle gå galt, så han

Mads: Vi smed mig ud som en stor skydeskive i

selvfølgelig ikke fik en date nummer to, men skulle

morgenprogrammer og Go’ aften Danmark og

videre på en ny date. Normalt har man en karakter

diverse og fortalte min lidelseshistorie, som om at

med en stærk vilje, der fører ham fra a til b, men her

jeg var afhængig af Tinder som et drug, fordi det

blev han mere som en bold i en paintballmaskine,

var series præmis. Jeg har da også været afhængig

der bare skal reagere på den måde verdenen opfø-

af det, men pointen er, at vi alle sammen er afhæn-

rer sig. Derfor kunne hans vilje variere fra afsnit

gige af sociale medier, hvor man hele tiden har en

til afsnit, uden at skulle opfylde en større sæsonbue.

telefon i mellem sig og det andet menneske, så man hele tiden kan afvise folk med en løgnehistorie på

At sælge serien med sig selv som indsats

en sms og sådan. Så det ramte jo zeitgeisten ret

Mads, Stinna og Claudia kaster sig ud i at udvikle,

rent. Det var godt set af Claudia og Stinna, at det

og producere uden finansiering. Undervejs i pro-

var lige nu og her, man skulle lave den serie. Det

cessen forsøger de at sælge ideen til DR og Zulu

kunne man ikke lave om fem år. Jeg tror, at det var

flere gange. Men det var før TV2 og DR havde fået

medvirkende til, at vi kom så bredt ud, og det var

øjnene op for web-serieformatet, så det bliver nej

det der gjorde at de (DR -red.) så serien.

hver gang. Heller ikke på New Danish Screen finder projektet nåde.

Strategien virker; DR melder sig og vil gerne købe serien. Det samme vil NRK og efterfølgende også

Mads: Nej, der fandtes jo ikke noget som helst af det

ViaPlay. Så fra af være et mindre YouTube projekt,

her støtte-noget til serier, da vi gerne ville lave serie.

så bliver serien set af flere hundrede tusinde men-

nesker på tværs af Skandinavien. Som salgsstrate-

Ud over sæson 2, som havde premiere 1. januar,

gi var det altså en succes, men for Mads personligt

har Mads instrueret serien “Klaphat” på DR3. En

har det også haft en slagside, at fremstille sig selv

improviseret road-serie, om den glødende fodbold-

som Tinder-afhængig.

fan Hjalte med muskelsvind, og hans nye handicaphjælper, den fodboldanalfabetiske festabe

Mads: Det har totalt skadet mit privatliv sidenhen

William, som sammen tager til VM i fodbold i

på den måde, at jeg kan fandeme ikke møde et

Rusland. “Klaphat” har netop fået premiere på DR.

menneske uden, at de synes, at jeg er et gigantisk

“Yes No Maybe” har altså i høj grad fungeret som

røvhul og hvis jeg møder en pige, så bliver hun

et springbræt-projekt for Mads. Jeg spørger, om det

skræmt væk med det samme af, at hun kan Google

er en fordel ved webserien, at den kan sætte talen-

sig til, at jeg har været på 250 Tinder dates. Så det

ter på landkortet?

havde da været rart, hvis man ikke kunne Google Mads: Jeg synes også, at der er flere fordele -man

sig til alt.

kan bypasse - Filminstituttet for eksempel. Hvis “Yes No Maybe” kommer under DR’s vinger, hvor

man skal derigennem, går der fem år eller sådan

den sendes på DR3 for at have en kanal at høre til,

noget fra man er kommet ud af Filmskolen, før man

men det er på nettet DR satser på serien. Og det

debuterer. Så hvad er fedest? At være filminstruktør,

er på nettet serien finder sit publikum. Beskedne

der ikke arbejder, men er stor, stor filmkunstner?

30.000 ser første afsnit på DR3, men da andet

Eller er det federe at være en, der får fortalt nogle

afsnit sendes ugen efter, har 130.000 allerede set

fucking historier og så skide være med om det kom-

hele serien på nettet, hvilket betegnes som en suc-

mer op på sølvlærredet eller om folk ser det på sin

ces, så DR bestiller efterfølgende en sæson mere.

telefon. Jeg tror, at rigtig mange ser vores serie på deres telefon og det er godt

Fra springbræt til klaphat På spørgsmålet om hvad salget af serien har betydet rent økonomisk svarer Mads: Altså på

“Yes No Maybe” skulle ikke være et værk, det skulle det blive over tid, når man så tilbage over mange sæsoner.

første sæson, der var investen,

nok, så længe de gør det med headset. Så derfor skal man måske vende sig til at arbejde lidt hårdere og lave lidt mere, producere lidt mere, måske

at hvis den blev solgt, kunne du være heldig at få

sænke ambitionsniveauet på det med at lave et

laveste tarif hjem, men du skulle nok regne med, at

værk, men så til gengæld være i gang og udvikle

det gjorde du ikke. Til gengæld ville du så få penge,

sig. Så værket bliver noget der opstår over tid. Det

hvis der kom en anden sæson. Videresalgshonora-

var noget vi snakkede meget om. “Yes No Maybe”

ret gjorde, at der var penge nok til at skuespillere og

skulle ikke være et værk, det skulle det blive over tid,

holdmedlemmerne kunne få løn. Det er det gode ved

når man så tilbage over mange sæsoner.

at have et lille hold; du har relativt hurtigt lønnet dem af. Jeg kunne ikke få løn, fordi min løn som

Mads argumenterer for, at det at sænke ambitions-

manuskriptforfatter, instruktør, både under pro-

niveauet ikke skal misforstås. Det handler altid om

duktion og klip, ville være afsindig høj. Jeg har kun

at være ulideligt kvalitetsbevidst, også når det er til

fået royalties svarende til 45.000 eller sådan noget,

nettet, og især hvis det er i kortere formater.

som er et sløjt plaster på såret for to års fuldt arbejde ikke. Men til gengæld er min præmie jo, at jeg har

Mads: Man skal ikke tro, at det er nemmere at lave

fået en hel sæson to, som har fået mig på landkortet

noget, bare fordi det er kort. Altså, det er fucking

som instruktør. Du kan jo ikke få lov at instruere

svært at fortælle noget på fem minutter episodisk.

noget, før du har instrueret noget.

Vi er så vandt til sitcomens rytme, en scene har så og

så lang tid på skærmen, om det er Frasier eller hvad

som vi så kunne følge op på i gradingen. Så

det er. Der er bare en akt-struktur, som ligger så dybt

når du ser en frame af vores serie, så er du

i os, så hvis du lige sletter 30% af et Frasier afsnit og

ikke i tvivl om, at det er vores serie.

stadig skal nå start, midte og slutning og de volter man skal igennem. Man skal være endnu mere

•

Manus måtte maks. være otte sider langt.

økonomisk, endnu mere præcis. Så det er en god læ-

Der tog jeg min producer ved næsen, for jeg

replads, det er endnu bedre end at lave kortfilm.

vidste godt, at jeg ville folde det ud på set. Vi skal ikke genskabe manus, vi skal lave

At skyde low budget uden at ramme sig i foden

noget der er bedre end manus. Noget der

Med 10 dages optagelser og et budget på 120.000

lever mere, og der er min metode ligesom at

på sæson 1, er seriens produktionelle udgangs-

putte flere volter på, på set. Måske er scenen

punkt how-low-can-you-go-budget. Så for at få

to minutter lang i den færdige film, men

produktionen til at gå op, opstillede Mads og hans

den tager 5 minutter at spille igennem på

producere nogle regelsæt for produktionen:

set, fordi det har den krudt nok til. Og så må jeg ligesom stramme det op i klip, og

•

Alt udstyr skulle kunne være i en Christia-

nogle gange så nytter det ikke at stramme

nia cykel. Så hele vores produktionsapparat

op, så er det nødt til at have noget længde

var i en Christiania cykel, inklusiv kaffe-

for at være troværdigt og naturligt. Så en-

bord. Hvis vi skulle lave cykel- eller dolly bil-

der man med noget, der er lidt længere, men

leder, sad fotograf og tonemester i ladet og

forhåbentligt føles mere som et levet liv, mere

optog. Jeg sad så og instruerede bag styret,

ægte og ikke som en konstruktion. Så det

samtidig med at jeg agerede dolly. Så det er

der med de otte sider, det vidste jeg godt var

hvor low-budget vi har været.

en løgnehistorie, jeg prøvede at snige mere materiale ind, end der reelt var ressourcer

•

På sæson 1, havde vi et regelsæt omkring

til. Det er lidt min metode, grab the money

at hver scene max måtte have to indstil-

and run.

linger. Altså, du har to indstillinger, vil du have et nærbillede og et toskud eller vil du have et total og et nærbillede, eller vil du have to nærbilleder? Nogle gange var der ikke engang tid til et nærbillede på min hovedkarakter, så jeg havde et toskud, som jeg blev nødt til at jumpcutte, eller lave et panorerings-frem-og-tilbage. •

Vi har også brugt “negativ production design”. Alle romantiske komedier er gule og røde, måske blå, men vi fjernede alt, hvad der var gult og rødt fra produktion design, her af udtrykket negativ production design. I stedet puttede vi brune møbler, magenta, lyserød og grønt ind, -det er vores production design. Og det har jo kostet nul kroner at fjerne farver og give det en visuel stil,

90 minutter på ti dage, med et enkelt kamera, kræ-

hovedkarakteren en Instagram profil”, hvor man

ver en vis effektivitet på optagelserne for at få det

bare tænker: “you have no idea”. Det er ikke bare

hele hjem. Især når man skal overholde et løfte til

noget der producerer sig selv. Alt det materiale, der

holdet om, at optagelserne ikke går over tid. Mads

skal producers sideløbende er markant større tekst-

fortæller, at selv om han er uddannet manuskript-

mæssigt end det første produkt (serien -red) du

forfatter, så trækker han i den henseende meget

har. Det skal jo have den samme kvalitet, det skal

på sine tidligere erfaringer som tv-fotograf.

jo være færdigt for at virke. Ellers er det lige meget.

Mads: Det der med, at du har til i morgen til at få

Det er efter hans overbevisning, heller ikke insta-

lavet et 8 minutters klippet indslag om en fyr, der

gram i sig selv, som er grunden til SKAM’s succes:

skyder duer ude i lufthavnen. Så ved du, at du skal have billeder hjem, der skal dække otte minutter.

Mads: SKAM havde den der, hyper identifikation

Hvis ikke du kommer hjem med otte minutters ma-

med at alle har gået i gymnasiet og følt de følelser

teriale, du skal nå at klippe til i morgen. Så pløkker man duerne. Så jeg er vant til at lave de her fem til ti minutter på en optage-dag. Det

og sådan noget. Det er ret

Jeg tror, at hvis man skal konkurrere med Netflix, så skal man ikke ramme hele Danmark, så skal du ramme en niche lige i røven.

tror jeg min metode virkelig

godt, men det er fandeme også udramatisk, når man har en helt sæson med en fyr, der skal springe ud af skabet og så når han gør

bygger meget på, sådan en produktionel ADHD, så

det, så bliver han bare mødt med forståelse over

det der med storyboarding for eksempel, er der ikke

hele linjen. Så dramaet er hele tiden oppe i hovedet

tid til.

på karakteren, hvilket jo er skammen, ikke? Men det er jo også okay, fordi det er ægte og det er levet

Derfor bliver jeg sgu lidt træt, når jeg sidder i

liv og det var store følelser og det var på en eller

produktionsapparatet og folk siger, at noget ikke

anden måde opera i børnehøjde.

kan lade sig gøre, når man har en minutpris på 100.000. Altså, så vil de det ikke nok. Jeg ved, hvad

Det vigtigste, ifølge Mads, er derfor ikke, hvor

jeg kan lave til en minutpris på 5.000. Hvis man

mange platforme, apps eller flashy trends man

ikke kan finde ud af at lave noget for 100.000 i

kan sætte flueben ud for i sin markedsføring eller

minuttet, så skal man arbejde i en bank.

pitch. Om man laver web-serier eller tv-serier, så handler det om det samme.

Om SKAM, Instagram og Emmyliderlighed Snakken kommer ind på den norske serie og det

Mads: Det handler om at lave noget, der råber på at

parallelle historieunivers på instagram, som var

blive set. Noget, der har relevans for sit publikum

med til at skabe en stor opmærksomhed omkring

og er så godt, så publikum vil se det af sig selv, så

serien. At det har fået producenter og broadcaste-

word of mouth og fear of missing out er nok. Man

res øjne op for de digitale muligheder men, at der

kommer jo aldrig til at have et markedsføringsbud-

ikke altid er den fornødne forståelse for, hvad det

get på linje med Game of Thrones, men man kan

kræver, og at det er noget, der skal afsættes penge

så ramme noget, der rammer en niche lige i maven

til, hvis det skal være en del af det samlede histo-

og dem kan man ramme stenhårdt. Og så tror jeg,

rieunivers.

at man skal sænke succeskriteriet for, hvornår noget er en gigantisk succes. Jeg tror, at hvis man

Mads: Jeg synes fandeme hele tiden, man møder

skal konkurrere med Netflix, så skal man ikke

producenter, der siger: “Nå men så kan vi også give

ramme hele Danmark, så skal du ramme en niche

lige i røven. Altså, sådan helt basic, at du kan lave

Mads: Det er nærmest risikofrit for broadcastere at

fascination og du kan lave identifikation. Hvis

stikke os et par millioner til en webserie. Giver du

man begynder at sætte identifikation op som en

mig et par millioner, så får du næsten tre timers

production-value, så handler det om at få det til at

drama. Sammenlignet med catering budgettet på

være troværdigt.

Bedrag eller Herrens Veje er det jo nærmest et greb i lommen.

Mads nævner ungdomsserien “Anton 90”, som et eksempel på en serie, som efter hans opfattelse

Så altså en opfordring til at tv-branchen lader sig

havde potentialet til at “ramme en niche i røven”.

inspirere af Filminstituttets low-budget ordnings

Serien, som er instrueret af Martin Skovbjerg Jen-

saltvandsindsprøjtning i film-branchen. Fordi de

sen, består af 10 korte afsnit på hver 8 minutter,

små serier kan noget andet, men mindst lige så

hvor man bogstaveligt talt ser verden ud fra ho-

vigtigt rent indholdsmæssigt.

vedpersonens POV. Den udkom på DR.dk i 2015, et år før alle tv-redaktører fik løbende mundvand

Mads: De store søndagsserier, de skal jo være dra-

over SKAM’s evne til at nå et ungt publikum.

matiske og skal kunne samle landet og tale om de store ting i livet. Jamen, så kan vores små lortese-

Mads: Jeg tror DR prøvede, at gemme den (Anton

rier tale om de små ting i livet og de får en værdi,

90 -red) væk. Det er hvert fald de historier, der går

fordi det er underrepræsenteret og så får de også et

om serien. Der var nogen derude, der ikke var så

publikum, som de selv samme spillefilm ikke kan

glade for den. Så det blev sådan en serie som pub-

få. Jeg tror for eksempel ikke, at folk ville gide gå

likum selv skulle finde. Og den var jo genial, det var jo en fantastisk serie, som fik en kult following. Så at DR ikke satte et hav af den slags produktioner i gang dengang,

i biografen og betale for at se

Så man laver ikke noget til en million danskere, men man laver noget til 100.000 danskere, der så til gengæld føler sig set og vil have mere.

det var fjollet. Men det gør de

Yes No Maybe. Men knap tre timer eller halvanden time, som første sæson, det kan alle sgu overskue. Det er da lige så godt som en af de der egenproducerede tv-film, som Netflix

jo så nu, så de kommer efter det. Det virker som om,

har kørende for tiden. Eller nej, bedre, fordi du kan

at de visionære kræfter er der, de kan bare ikke få

kende dig selv i det, fordi det er om dig og det er nu.

lov at rykke ved maskineriet, fordi det er så tungt.

Så man laver ikke noget til en million danskere,

Der tror jeg, at hvis DR havde stolet på Anton 90 i

men man laver noget til 100.000 danskere, der så

sin tid og turde markedsføre den lidt mere - jamen,

til gengæld føler sig set og vil have mere. Jeg tror,

så havde det set helt anderledes ud. Så var der in-

at hvis DR prøvede at fjerne den der Emmy lider-

gen, der havde snakket om SKAM.

lighed fra deres repertoire og lader være med, at prøve at lave den samme skabelon igen og igen, så

Det sidste par år er det begyndt at gå stærkt på DR,

ville det virkelig rykke. Tag nogle chancer, altså lav

hvor især ungdomsredaktion producerer indhold

noget, der er lidt vildt og ikke koster så meget. Lav

til nettet. Kortformats fiktionsserier popper op på

ti vilde serier i stedet for en, der er uvild.

sendefladen hos den gamle monopolit, blandt andet Anna Emma Haudals “Doggystyle”, som netop

Opfordringen er hermed givet videre.

er blevet nomineret til en Robert. Men selvom web-serien nyder fremgang, vil Mads på falderebet gerne opfordre tv-stationer og broadcastere til at satse endnu mere på formatet:

“Yes No Maybe” sæson 1 & 2 kan ses på DR.dk.

Mads Grage Instruktør & Manuskriptforfatter Alder: 35 Uddannet fra Filmskolens forfatteruddannelse v. Lars D (medforfatter på YNM) i 2013 Personligt motto: “keep making shit” (tyvstjålet fra Robert Rodriguez) eller “hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme” Manuskript & Instruktion “Yes No Maybe” (tv-serie) sæson 1&2 “Klaphat” (tv-serie) “Muskelsvindler” (Spillefilm) Manuskriptforfatter “Labans Jul” (tv-serie), Instruktør Nikolaj Steen “Lillemand” (tv-serie), Instruktører Morten BH, Jonathan Spang “Backstage” (tv-serie), Instrultører Nikolai Steen, Michael Iversen “Sunday” (tv-serie), Instruktør Jesper Rofelt “Kein Problem”, (kortfilm), Instruktør Magnus Millang (Mads er desuden blevet fyret fra et hav af produktioner, hvor han fik ret og de fik fred.)

10 RÅD OM WEB-SERIER Som afslutning på nummeret, vil jeg gerne prøve at uddrage nogle erfaringer. I 2016 afholdt jeg en workshop om at skrive webserier, hvor jeg fremkom med følgende sæt råd, som jeg i temaets anledning, har opdateret baseret på dette nummers artikler: Et stramt koncept åbner for kreativitet og variationer! Med det menes et historiekoncept, som er defineret gennem et tema eller en arena, som kan varieres og vrides et utal af gange. Som kundehistorierne i “High Maintenance”, eller date’sne i “Yes No Maybe”, hvor hvert afsnit er et møde eller en situation. Skriv og planlæg med low-budget in mind -skriv hvad du har! Webserier er oftest low- eller no-budget, og da de primært bliver set på laptops, tablets og smartphones, så er der ikke plads til det store cinematisk omsluttende univers. For at det lave budget ikke skal stå i vejen for historien, kan man tage udgangspunkt i locations, skuespillere etc man har tilgang til allerede, og så skrive ud fra det. Dogme 95 reglerne er heller ikke dumme at blive inspirerede af, I “Yes No Maybe”’s tilfælde var Christiania-cyklen dogmet som definerede de produktionelle rammer. Karakterer er billigere end effekter og action! Endnu et low budget råd: Som i “High Maintenance”, “SKAM” og “Yes No Maybe”, er det karakterne og relationshistorierne der er historiematerialet. Webserien har mulighed for at fokusere på den enkelte scene, som så kan uddybes og udvides. Istedet for at scenen skal servicere en større plotbue, kan scenen tage førerpositionen. De fleste web-asnit af SKAM består af en enkeltscene pr afsnit, som så til gengæld er mellem 5-9 minutter lange. Fortæl simple historier, og hver episode kan stå alene! Online er publikum ikke underlagt en flow-tv stations kronologiske visning af serien. Komplicerede storylines, der kræver at alle forudgående afsnit er set for at forstås, går imod den måde man som publikum tilgår web-indhold, hvor man måske dropper ind midtvejs, fordi en ven har delt et afsnit på et socialt medie. Webserien er med andre ord ikke et spillefilmsmanus hakket op i små bidder. (Dette råd gælder primært selvdistribuerede serier. Serier med en udbyder som f.eks. Netflix, Vialplay, DR, TV2play etc har bedre muligheder for kronologi over flere afsnit)

Skriv ud fra det der optager dig. De bedste webserier er baseret på skaberens erfaringer, interesser eller synkrasier! Som Katja Blichfeld og Mads Grage nævner, er webseriens force, at den kan tale til en niche, som kan identificere sig med problemstillingen eller miljøet. Så jo mere du med din unikke stemme behandler din tematik, jo mere relevant bliver den for din specifikke målgruppe. Kort er godt, og længde er relativt! Som Adam Bonke udtrykte det, er det en kreativ tilfredsstillelse ved formatet, at man kan fortælle episoden på den længde den behøver, uden at skulle passe ind i faste længde formater for at give plads til reklamer eller udfylde en 1/2 times blok. Men med tanke på de visningstilstande vores publikum kan tænkes at se serien i: I bussen, på toilettet, eller hjemme i sofaen, så har en 10-12 minutters episode bedre muligheder for at blive set færdig, end en på 40 minutter. Det bliver ikke set bare fordi det er på nettet! At smide en serie ud på nettet og håbe på at folk selv opdager den, er nogenlunde lige så effektivt som at tisse i Atlanterhavet for at få vandstanden til at stige. Din serie har brug for opmærksomhed for at blive set. I “High Maintenance”’s tilfælde var det aktualiteten i emnet der fik skabt den første bølge af interesse. I “Yes No Maybe”’s tilfælde var det Mads udkrængning af sit sexliv på nationalt tv, der skabte opmærksomhed. I “Fetters” tilfælde, led seriens første udbredelse under manglen på vedvarende marketing, og det faktum, at man både skulle prøve at skabe opmærksomhed om streamingportal og serie på samme tid. Du skal have en plan for hvor (og hvordan) serien skal vises, før du går i gang med at producere. Som Super-16 erfarede gav det et frustrerende, efterliv, at serierne ikke kunne få større udbredelse efterfølgende. Transmedialitet kræver aktualitet, omhu og produktionsfokus! En serie er ikke nødvendigvis transmediel, eller får en masse ekstra opmærksomhed bare fordi karaktererne får en instagramprofil. For at det transmedielle materiale skal give mening for brugerne, skal det berige oplevelsen af det primære indhold. Det skal derfor have kvalitet og vedvarenhed. På nettet kan du både beholde og miste dine rettigheder! Som vores jurist Christine beskriver, er der en del af de traditionelle rettigheder, som ikke eksisterer på nettet, som blandt andet genudsendelseshonoraret og rettighedsmidler. Det vil sige, at det økonomiske efterliv på din serie, kan komme alle andre til gode end dig. På den anden side, kan du som selvproducerende og selvdistribuerende råde over alle dine rettigheder, men hvad betyder det hvis serien ikke bliver set eller genererer nogen økonomi?

Som artiklerne i bladet viser, er webserien ikke så fasttømret en genre, at den skal overholde specifikke regler, hvorfor det ovenstående ikke skal ses som regler. Webserier er en fællesbetegnelse af fortællinger, som har det til fælles at det er serielt baseret videoindhold som transmitteres over nettet. Indenfor den fællesbetegnelse er der en kreativ sandkasse med mulighed for narrative eksperimenter, produktionsformer og fortællinger på tværs af medier.

Tak for din tid og opmærksomhed -Martin Strange-Hansen, redaktør

MØD DE NYE MEDLEMMER Her kan du møde en række af Danske Filminstruktørers nye medlemmer. Vi vil gerne bidrage til større kendskab blandt medlemmerne og til det arbejde, I laver. Her præsenterer vi nogle af de medlemmer, der senest er blevet medlem. Vi har stillet de samme fire spørgsmål til alle: Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet, autodidakt eller noget helt tredje? Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film? Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? Hvorfor har du valgt at blive medlem af Danske Filminstruktører?

Rikke SchjĂ¸dt

Frederik Budolph

Martin Skovbjerg

49 Sivert Lendorph Christensen

Sivert Lendorph Christensen Jeg er netop kommet hjem fra London, hvor jeg har studeret i seks år. Først tre år som teaterinstruktør på Goldsmith University og derefter tre år på London Film School, hvor jeg netop er blevet færdig som instruktør. London har givet mig et stort internationalt filmnetværk, og jeg har både optaget film i Italien og Kina, og selvom det er store oplevelser, vil jeg gerne lægge min energi i Danmark, både fordi jeg har mine rødder her, og fordi den danske filmbranche kan noget helt specielt. Film hjælper mig med at forstå og reflektere over verden. Det er et fantastisk medium til at udforske mennesker i alle forskellige kulturer og situationer. Fra en dejlig art house film fra et galleri i Rawalpindi til en Hollywood-basker, forener det mig og resten af publikum på tværs af kontinenter og kulturer. Jeg blev medlem af Danske Filminstruktører, fordi jeg tror på et godt fællesskab med mine fagfæller, og derudover stiller det os alle stærkere i juridiske spørgsmål og konflikter, og så håber jeg på faglig sparring og inspiration. Jeg har lige færdiggjort min afgangsfilm, UFFE, som er produceret i Danmark med folk fra den danske filmbranche, og nu har jeg så stiftet et produktionsselskab med ligesindede, hvor vi er i gang med at udvikle vores første spillefilm.

Rikke Schjødt Jeg er uddannet fra NYU Tisch Graduate Filmskole i New York, hvor jeg i maj 2018 blev færdig. Det var fire hårde og spændende år i den New Yorkske filmarena, og hvor jeg levede og åndede for film 24 timer i døgnet. Det er en hands on uddannelse, hvor man konstant er ude og prøve ting af for at finde sin egen filmiske stemme. Samtidig får man også en masse tekniske færdigheder og man lærer at skyde på både 16mm og 35mm film. For mig er film og visuelle historier en måde at skabe mening i en ellers kaotisk verden. Hvert et individ har en unik historie med sig, og hver en interaktion kan fortolkes på forskellige måder. Den visualisering man i film kan lave i samspil med lyd og musik, synes jeg er smuk og rørende og samtidig hamrende effektiv som kommunikationsform. Jeg har altid været meget projekt-baseret, så hvis ikke jeg havde et konkret produkt at arbejde på, kriblede det bogstaveligt talt i mine fingre. Samtidig er jeg en utrolig visuel person; jeg husker i billeder og kan derfor have svært ved at lytte til ting, der bliver læst op. Filmmediet har derfor været en naturlig tiltrækning for mig. Film kan samle folk og skabe forbindelser mellem folk, der ikke nødvendigvis taler samme sprog, og jeg synes personligt, det er vigtigt at fortælle de historier, som viser menneskets skyggesider og det uperfekte, men som vi alle sammen alligevel kan genkende os selv i. Jeg er for nylig blevet færdig med min afgangsfilm fra NYU. Det er en novellefilm, som med krydsede fingre netop er sendt afsted til diverse festivaler. Den har titlen “Når Det Rammer”. Derudover arbejder jeg på en fiktions-tv-serie til Yousee, som jeg både skriver og skal instruere og som gerne skulle

udkomme på deres nye kanal i 2019. Det glæder jeg mig meget til at prøve kræfter med. Serien er løst baseret på min egen oplevelse i forbindelse med et brud med en kæreste og den såkaldte kvartlivskrise man pludselig kan finde sig selv i, når man er midt i 20erne. Og så går jeg efter en cinematisk fornemmelse i serien. Jeg synes det er utrolig vigtigt, at vi som kreative folk står sammen om arbejdsforhold og -vilkår i en branche, hvor det konstant vil gå op og ned og arbejdsmængden vil variere. Derudover må jeg indrømme, at jeg virkelig også havde brug for nogen til at hjælpe mig med at gennemskue mine kontrakter, og alle de medfølgende paragraffer.

Martin Skovbjerg Jeg er helt grøn, dette er min første spillefilm. Jeg har arbejdet mig op gennem branchen fra, da jeg startede som runner for ca. 10 år siden. Så ja autodidakt, det er mig, selvom jeg aldrig har forstået det ord, det lyder som en tysk bilforhandler. Det er vigtigt for mig at lave film, fordi det er et af de sidste steder, vi kan drømme os hen og give hinanden historier. Der er ikke noget bedre end en god film, samtidigt elsker jeg at arbejde i denne branche, der er en dejlig friskhed og professionalisme, som jeg ikke har mærket andre steder. Jeg har lavet dokumentaren ”Da Danmark Blev Suspekt”, ”Anton 90”, ”Fastland inden Brakland”, og ja jeg er allerede i gang men min næste spillefilm. Danske Filminstruktører lyder som en god klub at være en del af og jeg har hørt at det er et godt sted for en ny spiller i gamet.

Frederik Budolph Jeg er uddannet animator fra Viborg årgang 2000, hvor jeg var med til at lave den første 3D animerede film, der kom ud fra skolen. Efter en kort afstikker som storyboarder for Egmont, endte jeg hos spilfirmaet IO Interactive. Relativ hurtigt bevægede jeg mig over i den narrative del af spil. Det var der, jeg mødte de første af mange mentorer, som var med til at forme mig og vække min kærlighed for at skabe fortællinger i levende billeder. Efter jeg forlod IO kom jeg til Wil Film, hvor jeg efter 2 år som previsualiserings-artist blev instruktør. Det er utroligt givende at forme en fortælling, som er nærværende og kan vække følelser i ens publikum. Det kan være medrivende action eller en low key emotionel intens scene mellem 2 aktører. Begge dele er givende for mig. Når det er animation, har man en helt utrolig kontrol over både skuespil, kameraføring og klip. Grænsen defineres af en selv. Der er ingen happy accidents; alt skal planlægges! Til gengæld har man muligheden for at skabe noget magisk, hvis man gør det rigtigt.

NYT FRA SEKRETERIATET AUTORHUSET FLYTTER Den 25. marts flytter Autorhuset, herunder sekretariaterne for Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere og Danske Sceneinstruktører til nye lokaler i: Linnésgade 25, 2. sal 1361 København K Vi er blevet opsagt i vores nuværende lokaler på Nørre Voldgade, fordi Teknisk Landsforbund selv ønsker at disponere over lokalerne. Vi glæder os til at vise vores nye lokaler frem for alle vores medlemmer!

LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN. SØG VIA VORES NYE DIGITALE LEGATANSØGNING! De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere inden for alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Næste ansøgningsfrist er den 17. februar, og svar på ansøgningerne kan forventes medio marts. Sådan søger du: Gå ind på Danske Filminstruktørers hjemmeside under: http://www.filmdir.dk/da/legatansøgning-blankbåndsmidler. Her finder du vejledning og et link til det digitale legatansøgningssystem, som du skal klikke på og herfra udfylde din legatansøgning i de relevante felter. Bemærk, at du først kan benytte ansøgningsskemaet, når næste ansøgningsrunde er åben. Legatansøgninger til Danske Filminstruktørers legatudvalg kan udelukkende udfyldes og indsendes online.

LEGATUDDELINGER NOV 2018 NAVNE

Efteruddannelse/seminar: karla bengtson karla bengtson Morten BH Katrine Borre Niels Elmvig Bruhn Casper Joel Nielsen Daniel Kragh-Jacobsen Jonas Kærup Hjort Jesper Madsen Vibe Mogensen Mikkel Stolt Karin Westerlund

FORMÅL

BEV. KR.

Masterclass in Cinematic Storytelling schoolism TV-FIX (Filmskolens Efteruddannelse dok dag Animation Sans Frontieres Efteruddannelse manuskriptudvikling SDU Videns samlings-tur og festivalbesøg i New York og Los Angeles Torino Film Lab Extended - Creative Production "Story" - Kursus med manuskriptforfatter Robert Mckee i London DOK-DAG DOKDAG 2018 + "At skrive serielt" Cinematography Workshop With Christian Berger in Lissabon 6-7 october 2018

3000 750 875 925 11250 5000 20000 10000 6900 925 2620 7976

TERROR AND CAKES Agnes Henningsen seminar Interfilm Script Lab & Pitch Training Researchrejse til Østfronten Daisies For Dave Isola di Formica Asta Zapata TOTEM

7000 3130 4000 10000 3000 10000 6000 3000

Research/treatment/manus/lignende Ida Andreasen Julie Bezerra Madsen Kasper Bisgaard Ivan Elmer Ditte Haarløv Johnsen Rania M. Tawfik Karsten Mungo Madsen Stine Michelsen Hlynur Pálmason Mette-Ann Schepelern Magnus von Horn

Mai & Lene (arbejdstitel) To Søstre og en Far Greenbank Ayahuasca Eksperimentet Så Lykkelig over at du blev født The cycle of life Gravrøveren KYSSET FJORD Staun - mediernes møgkællling Dagmar

10000 10000 7500 4000 10000 7500 10000 5000 10000 25000 10000

Produktion Snobar Avani Mercedes de Luis Andrés Thomas Elley Frigge Fri Mariella Harpelunde Jensen Anton Isbrand Sofie Jo Kaufmanas Kristoffer Kiørboe Peter Klitgaard David Metz Emil Nørgaard Munk Nanna Rebekka Aske Bang Sørensen Karsten Tadie

Lulu's Prikker Bog: "Danmark, gennem sin filmkultur" Paneler HOMESICK DEN VILDE SKOV I HJERTET Pik og Muskler DE KONGELIGE STATUER Storm Sjæls Mark Kazarians Pagt/Paradisets Blomst Mine fire fædre Alecto Welcome To The Moon Lamalera

12500 4000 7200 10000 10000 5000 7500 10000 10000 7500 5000 7500 10000 7500

Efterarbejde Niels boel Joanna Din Mitchew Grit Tind Mikkelsen Irene G. Scholten

Engelsk udgave af dokumentarfilmen "Retten til at blive hørt" I skyggen af et bedre liv Veras Virkelige Verden Knabstrupperhesten - Jagten på de gamle gener.

5000 7500 7500 10000

Andet Andreas Dalsgaard Maj-Britt La Cour Ole Stenum

Moms-sag med Told og Skat Festival-liv til LILA ANSTALTEN

5000 6000 20000

Rejser Martha Brandt Cæcilia Holbek Trier Marianne Lentz Sven Daniel Vinge Madsen Marc Louis Sutton Frederik Sølberg Morten Vest Katrine Glenhammer Vestergaard

I alt

400.051,00 kr.

RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg

FERA- Féderation Européenne

Klaus Kjeldsen

des Réalisateurs de l’Audiovisuel

Hans Kragh-Jacobsen

Birgitte Stærmose

Josefine Kirkeskov Nielsen Andrias Høgenni

SNF - Sammenslutningen af

Johan Knattrup Jensen

Nordiske Filminstruktører

Torben Skjødt Jensen

Sandra Piras

Mihail Badica Nye medlemmer DFI Rådet for Kort- og Dokumentarfilm

Frederik Budolph-Larsen

Mette-Ann Schepelern

Trine Nadia Nielson Camilla Kaufmann

DFI Rådet for Spillefilm

Susi Haaning

Birgitte Stærmose

Mathias Rodrigues Bjerre Agnes Rachel Trier

DFI Festivaludvalg for Kort- og Dokumentarfilm

Ulrik Einer

Oliver Ussing

Ehrhorn Gutt-Nielsen Adda Signe Amalie Elling

COPY-DAN

NicolaiVielwerth

Fællesbestyrelsen: Klaus Kjeldsen

J. Sivert

AVU-kopier: Klaus Kjeldsen

Lendorph Christensen

Verdens-tv: Sandra Piras

Rikke Louise Schjødt

Blankbånd: Sandra Piras

Chris Bjerremose Niels Elmvig Bruhn

Dansk Kunstnerråd

Dagur Kári

Christina Rosendahl (FU)

Alexander Tange Marie Suul Brobakke

Dansk Kunstnerråds post i DFI's kontaktudvalg

Torben Bech

Martin Strange-Hansen

Martin Skovbjerg Pernille Lund

Statens Kunstfonds repræsentantskab

Christoffer Stenbakken

Klaus Kjeldsen

William Reynish Christoffer Ansel

Filmkontakt Nord/ Nordisk Panorama

Malthe Wermuth Saxer

Christian Bonke

Frederik Louis Hviid Søren Juul Petersen Jeppe Kolstrup Gudmundur Arnar Gudmundsson Anna Bruun Nørager

FOTOKREDITERING Portræt af Klaus Kjeldsen: fotograf Tobisch & Guzzmann FOTOS FRA TEMAARTIKLER: Portræt af Martin Strange-Hansen: fotograf Mikal Schlosser Collage-billeder til ’Defining the web-series: Billede af crew fra To be ’Yes no maybe’: @yesnomaybe_series, still fra Vitasminde: Louise McLaughlin , Still fra Polar: Sine Vadstrup Brooker Billede af Chiara Bressa fra Copenhagen Web festival: Privatfoto Portræt af Katja Blichfeld: fotograf Collier Schorr Katja ’on set’ HBO: fotograf David Russell Katja and Ben Sinclair: fotograf David Russell Still fra Polar: Sine Vadstrup Brooker Still fra Årslev Enge: fotograf Troels Jensen Still fra Vitasminde: fotograf Louise McLaughlin Portræt af Christine Vestergård Hüttel: fotograf Natascha Thiara Rydvald Framegrabs/stills fra En fetter med stream i: Fotograf Jasper Spanning Bagom fotos fra En fetter med stream i: Adam Bonke Framegrabs/stills fra To be ’Yes no maybe’: fotograf Benjamin Kirk Billede af crew fra To be ’Yes no maybe’: @yesnomaybe_series. MØD DE NYE MEDLEMMER: Foto af Martin Skovbjerg: fotograf Dennis Morton Foto af Sivert Lendorph Christensen: fotograf Christine Wu Foto af Rikke Schjødt: fotograf ukendt Foto af Frederik Budolph: fotograf ukendt Foto af Autorhusets sekretariater: Mette Heeno

Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843